Sydsverige rundt på 44 dage

Transkript

1 RK November Ungdomsafdelingen Konditionstræning Kajakmad Velkommen til Intro 3 At være ny betyder rigtig mange nye ting, man skal forholde sig til Få et godt tip til vinterens styrketræning og få bonusinfo. med adet Sydsverige rundt på 44 dage Prøv Pia s opskrift på langtidsholdbart og energitæt Loganbrød Så blev Intro 3 sluppet løs på vandet Hvor er det mere oplagt at ro i kajak end i Venedig? Vibeke og Martin havde booket en 1/1 dags byrundtur. Læs mere... Alle kan lære at rulle siger Stefan, så den udfordring tog Rie op. Læs mere Over Ven og til højre. Det lød godt i Henrik B s ører. Bare ud i det blå. Efter at have læst andres beretninger, syntes Henrik, det nu var hans tur. Her et uddrag fra turen og link til bloggen Det er sjovt at ro toer-havkajak På sommerens langtur til Canada prøvede Torsten og flere andre en Seaward toerhavkajak og blev positivt overraskede. Læs mere Sommerturs-drama: Krigen på Skarø Sommerturens første overligger- og slappedag udviklede sig til en dramatisk dag. For da vi gik den første tur på øen, var vi ikke nået mere end 100 meter ind ad vejen fra havnen, før vi nåede den lille købmand i Skarø By. Umiddelbart så den ud til at være lukket helt ned, men i det samme kom hr. købmand og konen ud. Da vi hilste, så manden meget bister ud og gik straks i gang med at skrabe maling af forretningens butiksrude med ryggen til. - Nå, skal I male?, spurgte Lise B. fra vores gruppe høfligt. - Nej, vores butik er blevet overmalet i nat. Her er krig på øen, sagde købmanden. Læs Karen K s beretning fra krigen Læs sommertursberetning med norsk vinkling En pilgrimsfærd til De Syv Søstre kombineret med en kajaktur i Helgelands-skærgården. En tur med ro, refleksion og yderligere storslåede naturscenerier. Læs Bjarne N s turbeskrivelse Links til rungstedkajak.dk Nye materielregler på vej Der findes en stabil turkajak EPP-3 prøve i Korsør HUSK: Log ind på hjemmesiden, før du bruger linkene i bladet Login Læs om Materieludvalgets nye regler for klubbens materiel Karen L. s nye ven, Citius 60 Bliv inspireret af Palles beretning fra prøven 1

2 Formandens klumme Af Henrik G. Petersen Klubben netop nu - og lidt om, hvordan klubarbejdet foregår i det daglige Den første lørdag i november blev der traditionen tro afholdt efterårsgeneralforsamling. Bestyrelsens forslag til budget 2014 blev med en enkelt justering vedtaget. Som følge af bl.a. den stabile medlemssituation og påpasselighed med de betroede klubmidler, har det været muligt både at gennemføre en beskeden sænkning af bl.a. kontingentet og samtidig afsætte en pulje på kr. til nye initiativer. Bestyrelsen har fortsat som målsæt-ning ved årets udgang at have ca kr. i likvid reservebeholdning. Drøftelserne på efterårsgeneralforsamlingen afspejlede, at det måske er hensigtsmæssigt kort at beskrive, hvorledes klubben egentlig arbejder i det daglige. Efter vedtægten har bestyrelsen ansvaret for den daglige drift. I praksis - og i overensstemmelse med vedtægten - varetages langt hovedparten af klubbens driftsopgaver dog af de syv udvalg (Husudvalget, Materieludvalget, Uddannelsesudvalget, Ungdomsudvalget, Sikkerhedsudvalget, Kommunikationsudvalget og Aktivitetsudvalget). Der er ud over udvalgene også en række enkeltpersoner, som varetager konkrete opgaver for klubben. Hvem der varetager hvilke opgaver, fremgår af den udvalgsliste, som altid findes som bilag til referater af bestyrelsesmøderne, og som findes på webstedet. Lige netop nu er listen dog ikke 100 pct. opdateret, idet der hen over vinteren gennemføres en mindre rokade på visse udvalgsposter. Bestyrelsens opgave er derfor primært at prioritere klubbens kalender og prioritere klubbens penge. Klubbens kalender administreres i det daglige af Aktivitetsudvalget. Klubbens penge administreres ud fra det budget, som godkendes på efterårsgeneralforsamlingen. Forud for efterårsgeneralforsamlingen indhenter kassereren forslag fra alle udvalg, og på det grundlag udarbejdes det budgetforslag, som fremlægges til godkendelse på efterårsgeneralforsamlingen. Alle medlemmer kan naturligvis komme med input til bl.a. kalenderen og budgettet. Men det bør ske ad kommandovejen - dvs. til Aktivitetsudvalget vedr. kalenderne (aktiviteter/ture etc.) og til de respektive udvalg vedr. anskaffelser, uddannelser mv. De økonomitunge udvalg er i sagens natur Husudvalget og Materieludvalget. Rungsted Kajakklub bestræber sig på at være lean. Vi skal ikke bruge tiden på unødvendig administration. Derfor er arbejdet for klubben også helt frivilligt - altså for egen regning. Klubben betaler dog visse udgifter for de medlemmer, som uddanner sig som instruktører til gavn for klubbens øvrige medlemmer. Men eksempelvis kørselsgodtgørelse, forplejningsudgifter og meget andet afholdes af den enkelte og de grupper der er på tur, herunder ved instruktørkurser, bestyrelsesmøder, udvalgsmøder, klubture mv. Dette er efter bestyrelsens vurdering en hensigtsmæssig ordning. God vintersæson. Indhold Formandens klumme... 2 Nyt fra udvalgene... 3 Min nye ven, Citius Intro er på banen!... 7 At være ny i Ungdomsafdelingen notifikationer... 8 Hvor er det mere oplagt at ro i kajak end i Venedig?... 9 Hvad sker der Ture i Sydsverige rundt Sommertur Sommerturs-drama: Krigen på Skarø Epp3 Prøve den 13. juli 2013 Korsør Alle kan lære at rulle (citat Stefan) Erfaring med toer-havkajak En pilgrimsfærd til De Syv Søstre på Helgelandskysten Nye materielregler er på vej Opskrift på Loganbrød Rabataftaler Styrketræning en god vej til velvære Redaktion og udgivelse ALL S FRA HJEMMESIDEN

3 Nyt fra udvalgene Aktivitetsudvalget Aktiviteter til vinter. Rosæsonen slutter, og selvom der ikke bliver roet ligeså meget om vinteren, er der mange andre aktiviteter i klubben. Så hold øje med kalenderen! Vi starter med loppemarked lørdag den 9. november kl alle, der vil købe eller sælge kajak- og friluftsudstyr, kan komme og gøre en god handel. Klubaftenerne starter allerede torsdag den 21. november, og emnerne spænder fra lysbilledforedrag fra kajaktur til Canada over forebyggelse af kajakskader til vedligeholdelse af din kajak og udstyr. Datoerne er lige ved at komme på plads, så hold øje med kalenderen arrangementerne er sædvanligvis med tilmelding! Kan du allerede rulle, vil der være mulighed for at vedligeholde dit rul henover vinteren kan du ikke, kommer der mulighed for at få hjælp til at komme i gang. Rullere tilmelder sig til Annemarie Bauer jf. udsendt mail, og nye holder øje med kalenderen vi får meget snart datoerne på plads med svømmehallen. Torsdagsspisningerne fortsætter hele vinteren når man ikke kan ro så meget, kan man da tale om det i hyggeligt selskab og lægge planer for næste sæson. Kokke kan melde sig hos Birte Plesner eller Lone Lassen eller skrive sig på listen i klubben. Og så lige tilbage til roningen. Udover at der typisk fortsættes med roning søndag kl. 10 hermed en opfordring til at bruge Vil du med henover vinteren, især så vi får vores nye vinterroere godt i gang. Husk du får invitationerne, hvis du melder dig til under notifikationer under Mit rokort (se også side 8 redak.). God vintersæson til alle vi ses i klubhuset eller på vandet. Aktivitetsudvalget Husudvalgets kommissorium fra bestyrelsen er i lettere forkortet udgave:.. at sikre, at klubhuset er tilgængeligt og anvendeligt for klubbens medlemmer samt at klubben lever op til sine forpligtelser som husejer, herunder 1. at sørge for ryddelighed, rengøring, indretning, sikkerhed og vedligeholdelse af klubhuset og dets nærmeste omgivelser 2. at administrere nøgleordningen og nøglesystemet 3. at varetage kontakten med myndigheder samt leverandører af el-, gas, vand mm. 4. at administrere ventelisten for opbevaring af private kajakker 5. at sikre, at bestemmelser og forskrifter for klubhuset er tidssvarende, kendte og efterlevet. Husudvalget er berettiget til at tilrettevise medlemmer, der ikke bidrager til at holde klubhuset og de umiddelbare omgivelser sikret, ryddeligt samt i pæn og velholdt stand, eller som på anden måde handler i modstrid med bestemmelser mv. for brug af klubhuset. For at løfte denne opgave forudsætter Husudvalget, at medlemmerne overholder følgende fire principper for brugen af huset: 1. Gør rent og ryd op efter dig - og hjælp andre med det samme. Et rengøringsfirma gør rent en gang om måneden i vintersæsonen og hver anden uge i sommersæsonen, men der kommer mange mennesker i huset, og rengøringsfirmaet tager sig ikke af alt. Det er ikke god stil at forlade huset snavset eller uryddeligt. Tag din tørn med at fylde og tømme opvaskemaskinen, gå ud med skraldespanden, aftørre og borde og stole mm. Og hjælp med at fjerne sand, affald og glemte sager fra forplads og terrasse. 2. Sidste mand slukker og lukker det hele. Huset er pga. sin beliggenhed meget udsat for hærværk og indbrud. Det er uacceptabelt at forlade huset uden at tjekke, om man er den sidste. Er man det, går man en runde for at tjekke, at alt er indendørs, vinduer er lukkede, døre låst og alt på plads i skabene. 3. Lås dørene selvom du er i huset. Af hensyn til risiko for tyveri, især om sommeren. Også selvom I er flere. 4. Meld straks fejl og mangler til husudvalget. Jo hurtigere fejl og mangler udbedres, des mindre bliver generne og risikoen for at det udvikler sig yderligere. Vores kontaktdata fremgår af webstedet og det indrammede opslag i klubhuset. Der finder du også de mere detaljerede bestemmelser for klubhuset og for privatkajakpladser. Pas godt på klubhuset - så bliver det nemmere for alle, og du får mere for dit kontingent. Husudvalget er i øvrigt altid åben over for forslag om forandring til det bedre. Bare send en mail, eller ring, eller tag fat i en af os når I ser os i huset. 3

4 Og her er vi så med vores særlige hovedansvarsområder: Bjarne Nielsen (Formand, eksterne kontakter) Helle Raffay (Køkken mv.) Erik Plesner (Nøgler, privatkajakpladser) Lise Bovbjerg (Køkken m.v.) Venlig hilsen Husudvaget Flemming Lauritsen (Småreparationer, opsyn) PS Lenette Jäpelt og Hans Jørgen Bast, som begge var med fra Husudvalgets start i begyndelsen af 2010, er begge netop udtrådt, fordi de må prioritere andre gøremål. Der skal her lyde en stor tak for den store indsats, de har lagt i udvalgets arbejde og for deres gode måde at være på. Hvis ikke der er medlemmer, som vil trække, bliver der hurtigt ikke noget at trække! Lise Bovbjerg er heldigvis kommet ind i stedet for Lenette, og vi overvejer, hvordan vi skal erstatte el-installatør (og altmulig håndværker) Hans Jørgen. PPS også tak til alle dem, som kom og hjalp på Hus- og materieldagen den 6. oktober. Det var hyggeligt, og vi fik rigtig meget fra hånden. Tak til Per Tardum og Cathrine Rosted for mange års god indsats i Materiel. Cathrine vil fortsat lave ting lidt ad hoc. Kajakskader og defekter meldes via hjemmesiden "anmeld skade". Øvrige skader/defekter ved mail til Materiel@rungstedkajak.dk. Sikkerhedsudvalget Rosæsonen er overstået for i år, og vi håber, du har nået de mål, du måtte have sat dig for kajakåret Det være sig antal roet km, antal makkerredninger, rul eller paddlefloat redninger. Såfremt du ikke har nået alle dine mål eller bare ønsker af fortsætte roningen vinteren igennem, så kan du vælge at gennemgå vinterkurset og dermed blive vinterfrigivet. Vinterkurset afholdes en gang årligt og er typisk dagen efter standerstryning. Betingelserne for at blive vinterfrigivet er at du har roet en rosæson (ud over den sæson, hvor du blev frigivet), at du har roet minimum 200 km i indeværende år at du har deltaget i og bestået vinterkurset. Vinterfrigivelsen er fra og med i år ændret til at foregå over 2 dage. Det er for den kommende vinterroningssæson den 3. november 2013 samt 12. januar Du skal deltage i begge seancer for at opnå vinterfrigivelse. Er du allerede vinterfrigivet, så skal du ikke frigives igen - men vi opfordrer dig til at deltage i seancen 12. januar, der er ganske lærerig. Materieludvalget består per oktober 2013 af Lars Korsbjerg Nielsen (koordinering, H&M dag, ad hoc) Christian Chwalek (kajakflåde, reparation og vedligehold af kajakker) Christian Scharbau (materielregler, rostatistik, ad hoc) Knud Georg Kleberg (reparation og vedligehold af grej, trailer) Niels Peter Kæstel (rekvisitrum, værksted, vedligehold ad hoc) Så har vi de skrappe kajaksyerskere Lise Bovbjerg, Ulla Engell og Lone Hansen. Vinterfrigivelse 2013 Den første dag (i år den 3. november) er uændret ift. de tidligere år og består af et teorimodul samt et praktisk prøvemodul i form af en makkerredning samt et ophold i vandet på 3 minutter efterfulgt af en selvredning. Begge dele iført blot en let robeklædning. 4

5 Den nye dag, der er tilføjet kurset (12. januar 2014 for denne vinterroningssæson) har til formål at give den enkelte roer et praktisk indblik i - under kontrollerede forhold - hvor effektiv den robeklædning, man normalt vil ro i igennem vinteren, er i tilfælde af et ufrivilligt ophold i det januarkolde Øresund. Helt praktisk vil det foregå ved, at man ror en tur af ca. 1 times varighed i ens vinterbeklædning. Herefter laver man en wet-exit og bliver efterfølgende liggende i vandet ved siden af sin kajak. Man går op af vandet, når man er blevet kold. Efterfølgende vil der være en refleksion i plenum i klubhuset, hvor vi sammenholder, hvor lang tid vi kunne opholde os i vandet ift. den beklædning, vi har valgt at ro i. Formålet er altså at give den enkelte roer en god fornemmelse af, hvor godt ens beklædning beskytter i tilfælde af en uplanlagt vandgang. Dagen er ikke en prøve, men er stadig en forudsætning for at blive vinterfrigivet. Se mere på klubbens hjemmeside om vinterkurset. Som vinterroer skal man i øvrigt huske, at sikkerhedsbestemmelserne for vinterroning er skærpede ift, hvad vi kender til for roning i sommerhalvåret, blandt andet vindhastigheder, mørkeroning samt udstyr, der skal medbringes, er anderledes for vinterroningen. Særligt i vinterhalvåret opfordres du til at holde nøje øje med vejret, idet vind og vejr ofte er lidt mere ustablit på den årstid. Vi anbefaler at bruge (Forsvarets Center for Operativ Oceanografi), når vindhastigheder skal checkes. Der findes en app til såvel iphone som Android (Sejladsudsigt), der henter information fra denne side. Dermed har du altid en god og valid informationskilde ved hånden, inden du tager på vandet. Et godt råd fra Sikkerhedsudvalget er, at du ikke kun planlægger din vinterrotur ud fra, hvordan vejret er, når du ror ud, men også hvordan vinden udvikler sig i løbet af de timer, du planlægger at være på vandet. Vejret kan nemlig hurtigt ændre sig på en tur blot til Nivå eller Skodsborg, og da grænserne for vindstyrken - med rette - er skærpede i vinterhalvåret, så kan du hurtigt komme til at sidde på vandet i et vejr, du ikke bør være ude i. Det gode ved denne app er i øvrigt, at den også virker i forbindelse med sommerroning :) Vel mødt til vinterkurset og god fornøjelse med mange flotte vinterdage på Øresund. Sikkerhedsudvalget Uddannelsesudvalget Sidste vinter arbejdede en arbejdsgruppe med at formulere en ny uddannelsespolitik for klubben. Vi har restruktureret introforløbet lidt og ændret indledningsforløbet til solo-uddannelsen. Herudover arbejder UddU på uddannelsesstilbud omkring langtursroning og roledelse mv. Introforløb Vores intro er gennem årene udviklet til et rigtig godt forløb. Der har derfor kun været mindre revisioner ift. tidligere, men vi har arbejdet hen imod at: vandet er varmere når deltagerne skal lave deres første wet exit. vi har både frigivelse og EPP2 certificering som mål, og at undervisningsaktiviteterne kan foregå samtidig med andre aktiviteter i klubben. Forårets hold blev gennemført som to små hold med 8-9 startende på hver. Intro I inddrog visse weekenddage for at kunne udsætte starten nogle uger, og Intro II kørte med to hverdagsaftener om ugen. Begge hold sluttede med frigivelser sidst i juni. Intro III blev gennemført i august og september med 16 deltagere. Alle tre havde gode forløb, og fra uddannelsesudvalget skal lyde et stort og varmt velkommen og tillykke med frigivelsen til alle jer nye. Vi glæder os til at se jer som deltagere på ture og uddannelsestilbud til næste år. I skrivende stund er vi i gang med en evaluering hos alle deltagere på intro-forløbene, og UddU vil i samarbejde med instruktørerne evaluere, hvad vi skal forbedre til næste år. Der er ikke tvivl om at ønsket om, at vandet er varmest muligt ved kursusstarten, er kommet for at blive ;-) Og umiddelbart har det været en succes at holdene har været så små, at der ikke er restriktioner på brugen af materiellet for andre. Målet omkring EPP2 certificering er kun blevet nået for visse, bl.a. fordi vi ved en fejl fik fjernet en aften fra hvert forløb. Der har efterfølgende været afholdt en EPP2-certificeringsdag for alle interesserede. 5

6 Som nævnt har der kun været mindre ændringer af pensum og indhold ift. tidligere - bortset fra, at vi har inddraget alle EPP2 kravene. Hvis du er interesseret i at se de nye pensumbeskrivelser, kan du finde dem på uddannelsesudvalgets del af hjemmesiden (se her). Frigivelsesprøve Intro 3 Klubintro De seneste par år har vi fået mange nye medlemmer, som har uddannelse og erfaringer andre steder fra, typisk i én af vores kajaktyper. Til disse medlemmer har vi fået sat introduktionen til klubben i faste rammer. Når vores indslusnings-koordinator, Jan C, vurderer at et traditionelt introkursus ikke er relevant, kommer de nye medlemmer ud et par gange med en af vores instruktører. Dels for at sikre, at niveauet er godt og dels for at introducere til klubben og vores måde at gøre tingene på. Herved får de nye medlemmer en introduktion og et første netværk i klubben. Derudover tilbydes alle et suppleringskursus i den kajak-type de ikke er frigivet i. I efteråret har vi haft 14 på suppleringskursus i turkajak og 4 i havkajak. Fra UddUs side vil vi også gerne sige velkommen til alle jer, som er kommet "sidelæns" ind i klubben i år og håber, I får glæde af tilbudene omkring ture og uddannelse. Soloforløbet Etableringen af den nye uddannelsespoilitik har også medført visse ændringer af rammerne for soloforløbet fremover. Fra i år er det blevet en forudsætning for at starte på soloforløbet, at man er på EPP3-niveau, inden man starter. Vi kræver ikke et formelt EPP3 bevis, men solokoordinatoren vurderer kandidaterne inden selve forløbet. Formålet med dette er, at det rotekniske niveau er på plads, inden der skal trænes i de kolde måneder. Fokus i selve forløbet bliver som hidtil på emner som turplanlægning og -gennemførelse, navigation, relevant udstyr, sikkerhedsvurdering etc. Det overordnede mål for uddannelsen er, at en solofrigiven roer rettidigt kan træffe og udføre beslutninger af sikkerhedsmæssig karakter for sig selv og medroere. I september startede 8 solokandidater på vinterens forløb. De foreløbige meldinger er, at de er er kommet rigtig godt i gang, med en weekendtur på Orø og en spændende tur til Saltholm. Vi glæder os til at høre mere om forløbet. Vinterfrigivelse Sikkerhedsudvalget har - i dialog med UddU - besluttet at ændre lidt på kravene omkring vinterfrigivelsen fremover. Fra i år bliver vinterfrigivelsen to-delt. Første del afvikles den første søndag i november. Her vil der være en kursusdel om hypotermi, relevant beklædning etc. efterfulgt af nogle praktiske prøver på vandet. Deltagelse i første del giver ret til at ro videre i november og december. Anden halvdel af vinterfrigivelsen foregår i januar. Her fokuserer vi på, hvordan vi reagerer på et lidt længere ophold i rigtig vinterkoldt vand i vores rotøj. Begge dage arrangeres som et samarbejde imellem UddU og SikU. Forudsætningskrav, tilmelding mv. fremgår af hjemmesiden. UddU udgøres for tiden af Marianne Vibe, Astrid Bjerg og Peter Carstensen. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har lyst til at give en hånd med i arbejdet med at organisere og tilbyde uddannelser, specielt savner vi en der brænder for tur-kajak-uddannelserne. UddU. 112 app Med Danmarks officielle 112 app kan du starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted. På den måde kan du få hjælp hurtigere. 112 app en er gratis. Installation: Download 112 app en fra din app store Indtast dit telefonnummer, på tryk på Aktiver Nu er app en klar til brug. Hvis du trykker på Ring starter app en et opkald til alarmcentralen. Se mere her 6

7 Min nye ven, Citius 60 Af Karen Langvad Hen over sommeren fik jeg mig en ny ven ved navn Citius 60. Eller måske bedre kendt som den stabile turkajak. I seneste nummer af klubbladet blev Citius 60 præsenteret, som problemløseren for kajakroere som jeg: Balancen kan blive bedre, og (måske især) modet til udfordringer kan blive større. Efter lidt puffen og kom nu fra en entusiastisk og inkarneret turkajakroer kastede jeg mig ud i det. Og hvilken gave! Ikke blot blev mine bekymringer gjort til skamme, for Citius er stort set lige så stabil som en havkajak, og jeg er faktisk ikke væltet en eneste gang. Derudover har jeg helt klart fået øget mit rotempo og forbedret min teknik, fordi den er mere fintfølende og reagerer hurtigt. Men det bedste er nu, at Citius 60 har givet mig mulighed for at komme på vandet på egen hånd. Med sine kun 14 kg kan jeg selv bære den frem og tilbage. Så det er blevet til adskillige tidlige ture i morgensol og let sommerdis inden arbejde. Jeg kan varmt anbefale Citius 60 til alle, som er af den klare overbevisning, at turkajakker ikke er noget for dem. Citius 60 er vores ven. Intro er på banen! Pia (instr.), Poul, Jan (instr.), Karin, Jacob, Mette, Per (instr.), Lone, Kaare, Jan, Lars, Stephan (instr.), Lise, Jes, Tina, Charlotte, Ulla. Siddende: Charlotte og Dorthe. Mangler: Merete, Pia (instr.), Torsten (instr.) og Peter (instr.) 7

8 At være ny i Ungdomsafdelingen Af Astrid Korsholm At være ny betyder mange nye ting, man skal lære, nye personer at kende, nye navne og nye regler. I Ungdomsafdelingen gør vi alt, hvad vi kan for, at de nye skal passe ind. Da jeg startede, sørgede de voksne for, at jeg kom godt med, også selv om jeg var kommet for sent, takket være min far. Vi sejlede ud til Grotten, hele vejen derud snakkede jeg med de voksne, og da vi kom derud, trænede vi teknik, hvor jeg begyndte at tale med de andre. Hver gang, der starter en ny, bliver en af os andre sat til at hjælpe den nye til rette. En klassisk ro aften Efter vi har roet, laver vi rednings øvelser. Når vi har ordnet kajakkerne, får vi te og kage eller noget andet lækkert. Det er ofte de voksne, der tager noget med, men det kan også være ungdomsroerne. Personligt synes jeg, at det er fedt at gå til roning. notifikationer notifikationer Du kan få en notifikation direkte i din mailboks, når der oprettes en ny aktivitet på hjemmesiden. Tilmeldingen finder du under: medlem/min-side/ -notifikationer eller klik her Vælg de aktiviteter du ønsker besked om og gem. Vil du med Hvis du har tilmeldt dig Mail ved ny ad hoc tur, får du besked, når der oprettes en tur på Vil du med. Her kan du også selv oprette en tur, så andre har mulighed for at tilmelde sig. 8

9 Hvor er det mere oplagt at ro i kajak end i Venedig? Af Vibeke Grupe Larsen og Martin Dauw Jacobsen Vi prøvede det i oktober 2012, da vi alligevel var i byen for at se arkitekturbiennalen. Og vi vil give vores varmeste anbefalinger til danskeren René Seindal, der har taget konsekvensen af sin passion for kajak og sin faglighed som cand.mag. i italiensk og historie og er rykket fuldtids til den smukke by. Vi havde booket en 1/1 dags byrundtur hjemmefra, og det var der tilfældigvis også tre andre danskere, der havde, samme dag, så vi mødtes en solrig morgen på Certosa, hvor Renes kajakker ligger, når de ikke er i vandet, og herfra roede vi til Venedig downtown. Der er både stærkt trafikerede kryds, små, stille og snævre kanaler, en befærdet Canal Grande, refleksbølger, lave broer og meget mere, som udfordrer i Venedig og Rene kender alle tricks ene til at komme det hele igennem, uskadt. Desuden kan Rene formidle alt om Italien fra historier om den sicilianske mafia, over Po-slettens betydning for polenta, til flådens værdi for Venedigs arkitektur, og fejderne med Genoa Rene er super godt selskab og brænder for at kommunikere, både kajaklivets skønhed og byens liv. For det er der livet Venedig er ikke bare en museumsby i den jødiske ghetto bor mennesker! Og området omkring Arsenalet lukker også op for hemmelighederne, når man ser byen fra de vandveje, der gør Venedig til den allermest oplagte by at ro kajak i, overhovedet i munter samdrægtighed med gondoler, vaporettoer, ambulance- og politibåde på speed og bare almindelig færdsel i robåde og traghetto er det er en super god oplevelse, magisk og eventyrligt! Rene Seindal kan nås via: - vær forberedt på latinske tilstande, når der skal aftales og bekræftes, for Rene er ikke nogen lutheransk bureaukrat, han har i den grad taget Italien til sig, også i gestik og planlægning Men når I først er kommet af sted, vil I blive forført og underholdt, så alt andet glemmes de varmeste anbefalinger herfra! 9

10 Hvad sker der Oktober EPP2 certificering Hus- og materieldag Dagtur havkajak til Roskilde Fjord Førstehjælpskursus Efterårstur til Furesøen November Halloweentur - ungdom Standerstrygningstur Efterårsgeneralforsamling Standerstrygningsfest Vinterkursus Loppemarked Klubaften: Kajaktur til Canadas vildmark December Januar Juletræf Nytårsaften Vinterkursus II OBS! Husk, at der er fællesspisning den første torsdag i måneden og klubaftener i løbet af vinteren. Hold øje med kalenderen Til lykke til vinderne af Store-lege-dag 13! Ture i 2014 Hvor skal vi hen? Sæsonen 2014 er allerede nu på tegnebrættet. Det ser ud til, at der bliver to sommerture at vælge imellem, forskellige ture med forskellige sværhedsgrader der bliver noget at glæde sig til. Resten af turene skal også planlægges og arrangeres og på selve turen skal der roledes. Turarrangøren kan være os alle, og rolederen skal være solofrigivet. Aktivitetsudvalget vil gerne give alle mulighed for at melde sig og hænger derfor en TURKALENDER op på standerstrygningsdagen. Den kommer til at hænge på opslagstavlen i gangen. I kalenderen er der datoforslag. Det skyldes, at hvis traileren skal bruges, er der fx ungdommen at tage hensyn til, men foreslå gerne andet så hjælpes vi ad med at få din tur på plads. På kalenderen er der plads til føl så kan du melde dig og være sikker på at få hjælp af én, der er mere erfaren også som roleder. Kontakt meget gerne aktivitetsudvalgets fælles-mail (aktivitet@rungstedkajak.dk) eller én af os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp og når du har skrevet dig på kalenderen, vil du også høre fra os. Vi i aktivitetsudvalget glæder os til at se næste års turkalender komme på plads henover vinteren vi er jo en aktiv klub med mange ressourcer, så det kan kun blive en fantastisk sæson! På gensyn på vandet Aktivitetsudvalget (Annemarie Bauer Nielsen, Birgitte Lyngsøe, John Storgaard, Palle Korsholm, Jan Lindblom, Annette Kirchheiner) 1. plads Hans-Eyvind (midt for), 2. plads Peter C. (til højre), delt 3. plads Rebecca og Marina (fra venstre) Dansk Kano- og Kajak Forbund Se også aktiviteter på kano-kajak.org, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrevet. Rungsted Kajakklub har en rabatkode, som du kan benytte ved deres kurser. 10

11 Sydsverige rundt Af Henrik Bram Nu skulle det være, 6 ugers ferie... og efterlønnen hævet! Flere ruter havde været oppe, men start og slut i Rungsted tiltalte mig rent logistikmæssigt. Over Ven og til højre.., det lød godt i mine ører. Ik for meget planlægning, bare ud i det blå.. Jeg var efterhånden lidt træt af at læse andres beretninger, så nu skulle det være min tur! Helt uden forarbejde går det jo ikke, og jeg husker tydeligt det slag, det var, da jeg erfarede, at kajakker ikke havde lov at sluse på Gøtakanalen. Med 58 sluser fordelt på ca. 32 slusesteder, var det en helt anden udfordring, der ventede, og der blev jeg faktisk lidt træt! (så e plan B. var klar også..). Meen, afsted jeg kom, nogle dage senere end beregnet. Som en rokammerat sagde! Du er nødt til bare at tage af sted og så ro imellem bygerne.. Det var nemlig endnu ikke supervejr! der omkring midsommer - men det skulle blive bedre undervejs :) Efter 3 uger og blandet vejr nåede jeg Søderkøping/Mem, Gøtakanalens udløb/ start for mig helt som planlagt. Mine forældre camperede med venner lige ned til kanalen, og de havde depot med til mig. Efter lang kystroning i til tider øde skærgård, var det en fed kontrast pludselig at ro i kanal inde i byen. Og jeg glædede mig til et par dage med familie, god mad og afslapning det var godt! Jeg kunne ikke bare opgive Gøtakanalen, så jeg holdt mig til plan A. Og var indstillet på at afbryde turen om nødvendigt, noget jeg havde været hele tiden, hvis ikke vind og vejr var med mig. Men sikke en sommer det blev! Og at opleve sommersverige fra sin bedste side på Gøtakanalen, side om side med cyklister - de store søer Vætteren, Væneren, Gøtaelven osv. det var intet mindre end fantastisk! Hvor var jeg bare heldig med vejret til sidst... det er bare noget sjovere / lettere, når solen skinner, tøjet er til at tørre osv. Så gør det heller ikke helt så meget, hvis det skulle blæse lidt. På de rigtig varme dage, fyldte jeg min 2 liters camelbag op hele 2 gange om dagen. 6 uger og 2 dage tog det, inden jeg igen kunne lægge min kajak tilbage på plads i RK. Fed fornemmelse, men også noget tomt, pludselig at sidde derhjemme og gense billeder fra turen på: km på 44 dage, blev det til (heraf en del til fods). Det er ikke svært at overgå, men nu handler det heller ikke om at ro langt, det er rejsen og ikke destinationen, der er målet! det - smag og behag! For mig er det vigtigt at have rigelig med tid. Der skal være plads til overliggerdage, lidt sightseeing og fridage undervejs (nogen vil nok ønske sig endnu bedre tid). Alligevel har jeg ikke ligget på den lade side, det er stadig mange timer i kajakken hver dag, men det er nu engang sådan, jeg kan li 11

12 Kunne jeg få lovning på det samme vejr igen, ville jeg tage af sted til hver en tid det er den ultimative form for rejse / frihed for mig... - ikke unormalt at blive lidt høj derude på bølgen blå! Og overalt er jeg blevet mødt med åbne arme tack for det! Og det er ikke lyv, hva man siger, På ufarbare veje, møder man altid gode mennesker. Jeg mødte en del. Vi ses på vandet! Turbeskrivelser Se også turbeskrivelser på hjemmesiden. Her kan alle lægge deres turbeskrivelse. Se bl.a.: Orust rundt 2013 Rügen rundt

13 Sommertur 2013 Af Hans-Eyvind Bollerud Eg har vorte oppfordra til å skrive ei skildring frå årets sommartur i RK med ei norsk vinkling. Det er ikke noko eg sjølv har bede om, men nokre av dei danske piger og drenge meinte det var heilt på plassen sin. Ynskjer ein ei norsk skildring, ja så skal ho være nynorsk tenkte eg. For ei skildring skal stå til Dovre faller, og det gjer nynorsken og! Eg har fått hjelp og inspiration av venen min Ivar Aasen som skreiv eit eit fantastisk digt i 1863: Millom bakkar og berg ut med havet heve nordmannen fenget sin heim, der han sjølv heve tufterna gravet og sett sjølv sine hus uppå deim. Han såg ut på dei steinutte strender det var ingen, som der hadde bygt. "Lat oss rydja og bygja oss grender, og so eiga me rudningen trygt". Men å skrive nynorsk hele vejen igennem er tungt... Det bliver nok et forhåbentlig lidt lettere på mit eget skriftsprog. En god blanding af dansk og norsk, og forhåbentlig mere letlæst og forståelig. Den 29 juni mødtes vi 16 RK medlemmer [se deltagerliste på side 18 redak.] til pakning af trailer og biler i klubhuset. Birgitte havde på forhånd sendt mails med al den information, vi kunne drømme om. Vejrudsigten, ja den kunne godt ha vært bedre, men pakningen den gik fint! Rigtig nok manglet det en kajak til Pia, men det kommer vi ikke nærmere ind på her. Traileren fik sine 16 kajakker på plads, og heldig var vi, som havde en trailer. En uge inden vi skulle afsted blev et eller andet ødelagt på traileren. Jeg har ingen ide om hvad der var galt, men hvis nogen er særlig interesserede i de dele, der kan gå i stykker på en trailer: ta en snak med matrieludvalget. De har mere forstand på trailere end jeg. Uanset, ind i bilerne og afsted mod det ukendte for nogen af os. Andre havde tidligere vært i det sydfynske øhav. Undertegnede havde vært på Fyn... Fyn er fin siges det. Det regnet hele vejen derned. Men vi kom alle frem til Lauses grill og fik fyldt depoterne op med kaffe, kage og ribbenstegssandwich. Derfra videre til Rantzausminde sejlklub. Tid for kajak-pakning. Vi pakket og pakket og fik det meste med. Regnet var holdt op, og vi var ekspeditionsklare! Første etappe afslører, om vi har pakket kajakken fornuftig, har alle en pagaj og kan spraydecket holde vandet udenfor cockpitet. Mit sørget hvertfald for at ikke alt for meget vand kom ud af cockpittet, til gengæld kom det rigelig ind. 8 km og masser af vind blev det til første dag, inden vi kunne gå i land på Skatteøen, kendt på kortet som Skarø. Skarø er en Skatteø. Teltpladsen lå meter fra havnen med stort køkken med plads til os 16 fra RK samt andre kajakroere. Blandt andre fik vi selskab af en gruppe turkajakroere. En af disse havde væltet rundt 6 gange på vej over! Vi var glade for vores havkajakker. Vel i land på Skarø 100 meter fra teltpladsen ligger gadekæret med sjældne frøer, og ikke lang derfra, Skarøs største attraktion. Isfabrikken som leverer til SINGAPORE AIRLINES! Han såg ut på det bårutte havet; der var ruskutt å leggja ut på; men der leikade fisk ned i kavet, og den leiken den vilde han sjå. Fram på vetteren stundom han tenkte: Giv eg var i eit varmare land! Men når vårsol i bakkarne blenkte, fekk han hug til si heimlege strand. 13

14 Dag 2. Vi holder os på de 8 km. Det blæste meget første dag. I dag, blæser det mere. Vi bliver på Skarø. Der er dog muligheder for at komme på vandet. Færgen sejler til Svendborg og til Drejø. Mange benytter muligheden, andre bliver på øen. 4 RK ere sejler til Svendborg, så vi kan få lidt at spise til aftenen og til frokost næste dag, Lise samler blåmuslinger til aftenens forret. Madholdet beslutter at desserten skal indtages på ismejeriet. God beslutning. Mener at huske både Martin og Vibeke fik spist sine 8 kugler is den dagen. Muligvis var det her Martin lagde grundlaget for sin vægtøgning i løbet af turen? Hos Karen K bliver ekstrablads-journalisten vækket, og historien om krigen på Skarø bliver det helt store underholdningsbidrag under aftensmaden. Se Karens indlæg på side 16. Dag 3. Yr.no siger, vi kan komme på vandet! Vi forholder os naturligvis til den norske vejrtjeneste. Alt andet ville være som at spille russisk roulette... Og når liderna grønka som hagar, når det laver av blomar på strå, og når næter er ljosa som dagar, kann han ingenstad vænare sjå. Vi skal ud på det store hav. Vi skal til Ærø. Det sejler en færge til Ærø. Men den skal vi ikke med. Vi skal ro, og vi skal tælle kilometre! På en sandstrand på Drejø indtager vi frokosten. I aften skal vi ikke tænke på tilberedning af aftensmad. Pigerne barberer ben og lægger make-up, fyrene har glemt sine slips hjemme... Fru Berg har dækket bord, kogt kartoflerne og sørget for, at vi ikke selv står med opvasken til sidst. Restaurantmaden smager glimrende, Knud betaler! Dag 4. Vi kommer på vandet igen!! Nye kilometre på regnskabet!! Drejø Gl. Havn er dagens mål. På vej dertil hilser vi på Birkholm Havn til frokost. Her er borde, bænke og græs og sol. En morfar i solen er på sin plads for flere inden vi fortsætter. Drejø Gl Havn er en fantastisk hyggelig havn, med fin plads til 16 kajak-roere. Det går ikke lang tid før en større kajak-eksplosion er et faktum. Det er utrolig hvor meget, vi kan fylde, når kajakkerne er pakket ud. Godt det ikke kom flere i kajak! På havnen har de sørget for indkøb af to store weber-griller, til vi kommer. Fisken kom på grillen og madholdet havde samlet tang hele dagen. Tangsalat... det skal prøves... Personlig synes jeg nok udsigten var bedre end tangsalaten... Natten kom, og frygtelig tidlig om morgenen kom en god gang regn, men til morgenmaden var det slut, og teltene fik tørre, inden de blev pakket sammen. Dag 5. Turen fortsætter til Nab camping. Avernakø ligger på vej dertil. På havnen har de kaffe og kage, men først medbragt frokost! På Nab camping har de sørget for teltpladser i første række til os. Køkkenet står til vores disposition, mens vi ligger på Nab. Det er et fantastisk flot køkken, men det findes ikke en pande, gryde eller røreske. Heldigvis har camping-mutter lidt, vi kan låne! Frokostpause Kan man ro efter frokost?!?!?? Vi skal ro, for vi har ikke nok kilometre i armene endnu. På vandet samtales det livlig om, hvilken by vi skal til, Marstrand? Mastricht? Marstal? Vi ender op i Marstal. I Marstal gemmer de campingpladsen inde på land. De fleste campingpladser ligger på land, og det er pålandsvind, og de har valgt stenstrand. Alle kommer i land, alle får et bad og alle får sat sine telt op. Så er der landgangshygge 14

15 Dag 6. Nu er dagen endelig kommet. Vi har overliggerdag på Nab camping. Desværre har de ingen Minigolfbane, så ingen grund til at blive på campingen. Birgitte og Rie har besøgt Bjørnø sidste sommer. De kender Evald. Evald har en kiosk. Vi ror til Bjørnø, så vi kan få en kaffe og en is. Evald er der ikke. Stor skuffelse. Men Evald er ikke en, som tar på sommerferie til Thailand eller Tyrkiet. Evald er på Bjørnø. Personlig tror jeg ikke Evald rejser meget på ferie, muligvis har han vært til Odense en gang i 70 erne. Vi ringer til Evald, så kommer han på sin cykel. Han laver kaffe til os. Han understreger, det er ikke nemt at lave kaffe til så mange. Evald skal opleves. Vi fortsætter turen til Lyø. På vej dertil deles gruppen, og det skal helst være en æggesalat i hver gruppe. 3 stk. vil ind til Faaborg, de skal ha den mindste æggesalat. Vi ankommer Lyø og glæder os til frokost. Æggesalaten er ikke at finde. Frokost uden æggesalat! Aftenen er fantastisk flot. I første række spiser vi med udsigt til blik stille vand. 3 stk bag in box vine tømmes. Det er ikke nok til sidste aften. Det hentes 6 flasker vin i den lukkede camping-kiosk. Lise har købt Baileys til kaffen inde i Faaborg. Vi larmer lidt for meget. Camping-mutter kommer og beder os om at dæmpe os lidt. Der er nogen på pladsen, der vil sove. Dag 7. I dag skal vi hjem, arbejde kalder for nogle af os mandag morgen. I de mails vi har modtaget i forkant af turen, er det planlagt skippermøde kl 0850 hver morgen, umiddelbart derefter skal vi på vandet. Jeg tror ikke det lykkes en eneste gang. Men hvad betyder det?? Vi har ferie!! Ferie skal nydes. Den manglende æggesalat fra i går skal og nydes i dag. Den blev fundet i en kajak, men vi beskylder ingen for at ha en for stor appetit på æggesalat. Vi spiser den i fællesskab i Ballen Havn. Vi nærmer os Rantzausminde. Inde i mit hovede spiller en melodi. Den samme melodi spilles hver gang, jeg har vært på tur. Melodien kommer snigende enten det er vandretur, cykeltur eller kajaktur af nogle dages varighed, eller når jeg nærmer mig målet på en kortere tur, hvor vejret har været udfordrende. Melodien er Conquest of paradise (vangelis). Vi erobret paradiset! Vi kommer alle i land. Der har ikke vært de store ulykker på turen. Vejret? Jo generelt kunne det vært bedre, men det kunne absolut og vært dårligere. Så det kan vi ikke brokke os over. Maden og vinen? Der var rigelig. Det kan vi heller ikke brokke os over. Selskabet? Vi kendte hinanden, mere eller mindre, inden vi kørte fra Rungsted en uge tidligere. Nu kendte vi hinanden lidt bedre, på godt og ondt, men brokke sig over det? Nej, det bliver svært. Det er svært at finde noget at brokke sig over. Men vi skal helt hjem til Rungsted. For de fleste gik turen lettere end for andre. Martin og Vibeke fik forkert drivstof på sin bil. Til gengæld fik de transport hele vejen hjem, og vi andre fik vaske deres kajakker. Tak til alle årets deltagere på RK s sommertur, og en ekstra tak til ro-ledere og turarrangører. Samlet blev det i år 120 km til ro-statistikken. Tænker du, det kunne være fantastisk med en uges kajakferie næste sommer? Kom i gang med roningen efter standerhejsning i 2014, og hold øje med, hvornår man åbner for tilmelding til sommerturen i kalenderen. Det var ikke mange bakker og berg ut med havet, vi fik set på årets sommertur, selv om vi var meget på havet. Kystnær roning var ikke noget, vi brugte meget tid på. Det blev mange kryds fra den ene Ø til den anden, men: Ja, vi elsker dette landet, og Det er et yndigt land. TAK FOR TUREN! 15

16 Det behøver skam ikke at være kedeligt at blæse inde på en ø med 40 beboere! Sommerturs-drama: Krigen på Skarø På en helt tilfældig overliggerdag blev RK's sommertur hvirvlet ind i et drama blandt beboerne på den idylliske ø i Det Sydfynske Øhav. Af Karen Kjærgaard Det var søndag, det var anden dag på sommerturen, og det blæste en halv pelikan. Derfor havde rocheferne Peter C. og Brian B. besluttet en overliggerdag, hvor nogle tog færgen til Svendborg for at proviantere, andre til Drejø for at rekognoscere, og fire-fem af os blev på Skarø for at tulle rundt på teltpladsen, spise den berømte Skarø-is eller udforske øen. Men jeg skal love for, at vores slappedag på øen blev langt mere interessant og sindsoprivende spændende end bare at kigge på de idylliske bindingsværksgårde i Skarø By, skruptudserne i gadekæret, hænge ud ved Skarø Birkeismejeri og trave rundt på de yndige markveje og strandenge. Idyllen på Skarø krakellerede allerede 100 meter fra havnen. For da vi gik den første tur på øen, var vi ikke nået mere end 100 meter ind ad vejen fra havnen, før vi nåede den lille købmand i Skarø By. Umiddelbart så den ud til at være lukket helt ned, men i det samme kom hr. købmand og konen ud. Da vi hilste, så manden meget bister ud og gik straks i gang med at skrabe maling af forretningens butiksrude med ryggen til. - Nå, skal I male?, spurgte Lise B. fra vores gruppe høfligt. - Nej, vores butik er blevet overmalet i nat. Her er krig på øen, sagde købmanden. Og så skal jeg ellers lige love for, at scenen var sat. Vi var målløse. Men den slags kommentarer kan en journalist som mig selvfølgelig ikke lade ligge - heller ikke selv om man er på ferie. Hvad handlede den krig om?! Det skal opklares! Butikken var lukket ned og købmandsparret flygtet i eksil til Skanderborg. Journalisten og advokaten i aktion Straks konsulterede jeg turens medfølgende advokat - Cathrine R. - der jo qua sin erhvervsbaggrund er ekspert i at udrede sager og konflikter. Samtidig ved jeg, at hun som stor bogelsker altid er interesseret i en god historie. Så kombineret med min ekspertise i at researche og formidle gik vi nu som 2 x Tintin i gang med at snuse rundt på øen og sende følere ud hos folk, vi faldt i snak med rundt omkring. Vi manglede faktisk bare Terry! Meget hurtigt blev det klart for os, at krigens fronter stod mellem købmanden og brandmesteren på øen. Her var ismanden og kone tæt allieret med brandmesteren, som også fandt støtte hos de fleste af de lokalt bosiddende, medlemmerne af øberedskabet og en pensioneret hippiejournalist, der var flyttet dertil fra fastlandet. Og købmanden og konen? De stod som nye på øen ret alene og havde 16

17 lukket butikken ned på grund af krigen og var flyttet i midlertidigt eksil i Skanderborg. Jamen, hvad drejede striden sig så om? ØENS HJERTESTARTER! Ja, du læste rigtigt. En fucking hjertestarter! Striden var nemlig opstået, da øen får den nye købmand for et par år siden. Købmanden er samtidig en erfaren Falckredder, og da han og konen flytter til øen, påtaler han meget hurtigt en række kritisable forhold inden for sit "fagområde"; såsom at der bliver kørt spritkørsel på øen, og at øens hjertestarter er låst inde. Ikke bare bag den låste dør i øens berømte, idylliske sprøjtehus, men også låst inde i et skab. Det vil sige, at man skal have fat i to nøgler for at kunne få fat i den. De eneste skilte på købmandsbutikken var slet skjulte hentydninger til konflikten med citater fra bl.a. Dalai Lama. Brandmesteren på sin Ferguson Men det skulle købmanden ikke have gjort. Så nu er han uvenner med brandmesteren, som IKKE vil hænge hjertestarteren udenfor. Han vil heller ikke sætte noget skilt op på sprøjtehuset eller havnen om, at der forefindes en hjertestarter på øen. Meget hurtigt spreder konflikten sig blandt de 40 beboere på øen, som bliver delt i to lejre. Hvem er for eller imod købmanden? Hvem er for eller imod, at man skal have nøgle for at bruge hjertestarteren? På øen findes to sygeplejersker, en jordemoder og så som sagt Falck-manden, og de trækker sig alle fra øens frivillige beredskab. Ikke så heldigt. Derefter starter chikanen af købmandsparret, hvor isparret - der bor lige over for købmanden - efter sigende er dem, der om natten sniger sig ud med en malerbøtte for at overmale købmandens vinduer, hver gang de forlader øen. I vinduerne har købmanden nemlig opsat diverse, sarkastiske tekstcitater som indlæg i krigen. Krisen er total! For øens beboere og turisme er både afhængige af en købmand og af et beredskab. En RK-løsning på konflikten? For at løse konflikten - eller puste til den - træder den gamle hippiejournalist nu i aktion. Hans datter er tilfældigvis redaktionssekretær på Fyns Amts Avis, og hans søn er ansat på TV2/Fyn, så inden de stakkels øboere ser sig om, er konflikten omtalt i avisen, og TV2's nyhedshelikopter gået i luften for at dække krigen set fra oven (ej, dette med helikopteren er altså bare noget, som Tintin-reporteren inde i mig forestiller sig ;-). Svendborg Kommune bliver også alarmeret, men de har hverken noget at udsætte på beredskabet eller lukningen af købmanden, da de ikke har lovhjemmel til det. Ørådet hyrer en professionel konfliktmægler, men til konfliktmæglingen møder krigens hovedaktører ikke op, og så er man jo lige vidt. Herefter melder den nye biskop over Fyns Stift, Vibeke Lindhardt, sin ankomst til øen og inviterer alle til kirkekaffe. Hvad der kom ud af det, er kun kendt af Gud. Men så var det, at vores egen brandmester i RK - Brian B - gik i aktion. Brian er jo uddannet ambulancefører, brandmand og pionér i Københavns Brandvæsen, så han tog på sin egen 17

18 stilfærdige facon en lille spadseretur rundt i downtown på øen og snakkede tilfældigvis med ismanden, som er en af dem, der sidder tilbage i øberedskabet. Brian anbefalede ham, at der i det mindste kom et skilt op på havnen om, at der findes en hjertestarter på øen samt hvor den befinder sig. Det svarede ismanden ikke på. Og så var den samtale slut. Vi tog dermed lidt sørgmodige af sted næste dag og kom ikke mere tilbage til "Skørø" på denne sommertur. Men mon ikke de har fulgt Brians råd? Jeg håber det. Under alle omstændigheder er det i hvert fald blevet fast procedure for mig at kigge efter en hjertestarter og om den er låst inde, hver gang jeg ankommer i kajak til en ø. Krig eller ej! ;-) Deltagere på Sommertur 2013: Brian Bertelsen Peter Carstensen Cathrine Rosted Rie Henningsen Helle Raffay Knud Arnum Hansen Dorte Petermuss Vibeke Grupe Larsen Martin Dauw Jakobsen Anne-Marie Glavind Hans Eyvind Bollerud Lars Dorph-Petersen Pia Bovbjerg Lise Bovbjerg Birgitte Lyngsøe Karen Kjærgaard 18

19 Epp3 Prøve den 13. juli 2013 Korsør Ved Palle Korsholm Så kom dagen, hvor slaget skulle stå - EPP3 prøve. En dag, jeg havde set frem til med en vis spænding. Men egentlig startede det hele et halvt år før. I efteråret 2013 gik jeg og puslede med at tage en EPP3, men manglede nogen at træne med, og samtidig var jeg ny i klubben. Resultatet blev et opslag på klubbens hjemmeside, for der måtte da være et par stykker, der kunne tænke sig at være med! Det var der også!! lige pludselig var der 16, der ville med ud og lege fedt. Gruppen blev samlet, og vi fik lavet en plan, der resulterede i 2 teoriaftener, 3 dage med instruktør og et par faste ture til at træne på. Derudover blev der lavet en FB-gruppe, hvor vi kunne koordinere roture/tekniktræning på kryds og tværs hen over vinteren og foråret, samt samle de dokumenter, der var relevante for gruppen. Men tilbage til selve dagen. Preben Gullev S. fra klubben havde spurgt, om han måtte komme med til Korsør, for så ville han ro en tur i området, mens prøven stod på. Det er jo altid hyggeligt med selskab, og så havde jeg jo en, jeg kunne græde ud ved, hvis jeg dumpede eller feste med, hvis jeg bestod en helgardering er jo altid godt. Vi skulle møde i Korsør Roklub, så vi kunne spise morgenmad, snakke og aftale forløbet. Jeg forventede en bolle, men Korsør roklub diskede op med hjemmebagte boller, æg og bacon et større morgenmadsbord. Eksaminatorerne var Tue fra Ålborg og Martin fra Kajakhotellet og lad mig sige det med det samme, de var gode til at skabe en rolig atmosfære, men samtidig gøre det klart, at det var alvor. De gjorde også opmærksom på, at selvom vi skulle blive bedt om at lave øvelserne om, så betød det ikke andet, end at de ville se det igen, fordi de var usikre på, hvad de så eller ikke havde været fuldt opmærksomme i situationen. Og ja vi kom igennem flere af øvelserne alle mand ikke en slap for at lave en øvelse om betryggende. Efter en hurtig diskussion kørte vi ud til revet lige ved siden af Storebæltsbroen et fantastisk, men også udfordrende, område at lave prøven i. Vejret havde egentlig lidt for lidt vind til en EPP3 prøve, men det kompenserede bølgerne for. Tue og Martin vurderede, at de lå på EPP4-niveau, så prøven blev sat i gang. Vi startede lige med 10 minutters leg for lige at varme op. Derefter blev vi opdelt i par, hvorefter vi skulle demonstrere de forskellige teknikker/tag. En udfordring, der blev krydret med store bølger og refleksbølger fra revet. Generelt gik det godt generelt, fordi jeg 14 dage før prøven blev opmærksom på, at jeg ikke helt beherskede sculling og sideforflytning jeg fik dog styr på det på fladt vand, men lad mig sige det med det samme når du sidder i dønninger på op til en meter eller mere og refleksbølger, så er det ikke helt så let at lave øvelserne, som på fladt vand hjemme i Rungsted Kajakklub men det gik med lodder og trisser og så er der jo noget og træne, når man kommer hjem. En anden ting, der skulle tjekkes, var, om vi havde alt nødmaterialet, som vi skulle have, så vi blev samlet midt på revet - midt i bølger og vind og refleksbølger og så var det frem med mobiltelefoner og signalmateriale, og selvfølgelig skulle det lægges væk igen en ganske sjov og lærerig udfordring. Jeg skal i hvert fald have flyttet lidt rundt på mit, så det bliver lettere både at få fat i, men også at lægge tilbage. Efter at havde vist teknikken var klokken i mellemtiden blevet over middag, og frokosten skulle indtages. Vi roede i land på en strand nord for broen for at spise og samtidig blive prøvet i den teoretiske del. Da vi var kommet i land, fortrak Tue og Martin, så vi kunne spise, og de kunne kalde os op til dem til den teoretiske del. Vi blev senere enige om, at grunden til, de gik så langt væk, var, at de havde observeret den døde sæl, der lå og lugtede lige ved det sted, vi sad og spiste og ventede vi spurgte dem senere, om det var en del af prøven, men det prøvede de at benægte. Desværre for dem kunne vi godt gennemskue tricket. Prøven var en gennemgang af søkort, sømærker, kurslægning samt en diskussion af, hvilke kort man skulle bruge til at sejle efter. Spørgsmålene varierede fra person til person, så det er en god ide at være hjemme i stoffet. Der var plads til fejl, bare man kunne rette op på det, hvis de spurgte ind til det. Jeg fik i første omgang et kryds i Københavns Havn målt til at være ca. 6 km. Hmmmm det kunne jeg godt gennemskue, 19

20 at det var nok ikke helt rigtigt husk størrelsesforholdet på kortet. Så kom vi i mine øjne til den sjove del af prøven den omkring redninger. Først var det towing. Vi blev sat til at trække en af deltagerne rundt omkring 2 pyloner på broen jeg blev forbavset over, hvor let det egentlig var i de høje bølger det var faktisk sværere at blive trukket rundt. Derefter gik det slag i slag med redninger og rul. Der var en, der op til prøven havde mistet sit rul, men hun fik lov til at prøve nogle gange samt fik lidt vejledning, og lige pludselig rullede hun igen. Og her en advarsel til alle jeg havde tjekket mit materiel weekenden før indtil flere gange, men alligevel lå jeg pludselig i vandet med en defekt paddlefloat (dumpe grund), men med hjælp fra en kollega (som jeg selv havde hjulpet tidligere) lå jeg pludselig med en, der ikke var defekt, og bagefter kom den tilbage til rette ejer via et par krumspring. En husker på, at man bør tjekke sit udstyr hver gang, før man går ud ikke kun til prøver, men også til dagligt. Derefter var der kun turen tilbage, gennemgang af de ting man havde med samt dommen!!!!!! Totalt ud af 8 bestod de 6 og de 2 dumpede heldigvis var jeg blandt de 6. Jeg kan kun opfordre andre til at gennemføre en EPP3 (eller BCU3 eller.), for det har været et lærerigt forløb. Det, der har givet mest, er klart den lille rejse, man kommer på, mens man forbereder sig prøven er bare for at vise, at man kan det og få papir på det. Derfor vil jeg gerne takke mine kompetente legekammerater fra gruppen samt de instruktører, der har stillet op for at hjælpe mig og gruppen til en sjov og hyggelig rejse fra EPP2 frem mod EPP3. Samt sige held og lykke til dem der er på vej Husk, prøven gør ikke, at du er blevet en bedre roer det er rejsen derhen, der gør dig til den bedre roer. Alle kan lære at rulle (citat Stefan) Eller: Hvordan jeg gik fra at være fast begynder til at lave mit første rul. Af Rie Henningens De siger, at sejrshylet kunne høres til Vedbæk, da jeg endelig kom hele vejen rundt. Det var i hvert fald en fed fornemmelse. Vejen havde været lang. Det fortaber sig i fortiden, hvornår jeg første gang lå i Hørsholm Svømmehal under en gul kajak og kæmpede for at få styr på mig selv og en pagaj, og hvad der var op og ned og højre og venstre. Adskillige år og rulleaftener senere konstaterede Jan C, at min indlæringskurve var meget flad..... jeg var selvfølgelig glad for, at han talte om en kurve og ikke en vandret linie. Men alligevel. Tiden gik og stadig ikke noget rul. Jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at sådan et nok også bare var stærkt opreklameret, men jeg konstaterede, at jeg så med en vis misundelse på alle de nye, som bare lærte det. Og så i år efter en svømmehalsaften med en delvis succesoplevelse og 2 rulleaftener i juli med en ihærdig og opmuntrende instruktør + en søndag eftermiddag med 2 andre nyrullere som fødselshjælpere: MIT FØRSTE RUL. Modelfoto men det ligner Ries rul Den dag kunne jeg gå på vandet. Nu her nogle uger senere er euforien dæmpet lidt: Et rul skal jo holdes ved lige, siger de; det gør jeg så. Nogle gange lykkes rullet og andre ikke. Undervejs i processen med at vedligeholde er det bl.a. lykkedes mig at få en mindre fibersprængning. Så når nogle spørger, om det er alt besværet værd, er svaret i lyset af den seneste udvikling: Hold dig væk eller tag hvad der kommer. Men jeg holder mig ikke væk. 20