Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik!

Transkript

1 Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik! Dagens tema: Flygtningebørn og deres familier i dagtilbud og skole 1. december 2015

2 Dagens spørgsmål Hvordan modtager vi bedst muligt flygtningebørn og deres familier i vores dagtilbud og skoler?

3 Program for dagen : Et forældreperspektiv genfortalt : Oplæg: Perspektiver på et kulturmøde v/ Anna Ørnemose Rasmussen, adjunkt hos UCNs pædagoguddannelse : Faglig dialog ved bordene : Pause og lidt godt til ganen :00: Oplæg: Erfaringer fra praksis v/ Børnehuset Hirtshals : Faglig dialog og tak for i dag vi forsøger i fællesskab at svare på dagens spørgsmål

4 Kom med jeres perspektiver på dagens tema på: Kortlink.dk/hyfq

5 Hvad er en flygtning? Et menneske, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller pga. sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, hvori han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller pga. en sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. (FNs flygtningekonvention)

6 Et forælderperspektiv

7 Spørgsmål Hvad er dine ønsker til de danske dagtilbud og skoler, der skal modtage dine børn og jer som familie?

8 Svar At behandle børn der er flygtninge som de behandler danske børn og at udvise sympati og forståelse for, at de virkelig har haft det svært i deres hjemland pga. krigen. Og at de pædagogiske medarbejdere (red.) støtter relationen mellem danske børn og vores børn ved at hjælpe dem til at bruge tid sammen, gennem forskellige aktiviteter som sport, at tegne eller andet.

9 Svar Jeg ønsker også at folk i Danmark ikke ser ned på os eller vores børn fordi vi er flygtninge. Vi er ikke mindre kloge af den grund og mange mennesker i Syrien er vel-uddannede og har levet et godt liv inden krigen.

10 Spørgsmål Er der noget særligt de pædagogiske medarbejdere i dagtilbud og skole skal gøre i modtagelsen?

11 Svar var Give børnene intensiv sprogundervisning i det danske sprog fordi tidlig læring vil hjælpe børn til integration i samfundet, også senere. Og at børnene modtager kommentarer om den rette måde at opføre sig på, så de lærer at være sammen. Og at spørge til forældrenes forslag i forhold til barnets læring.

12 Svar Faktisk så er min ældste pige (red.) lige startet i skole for tre uger siden. Hun er så glad for skolen og hun elsker bare sin lærere. Hun glæder sig hver dag til at komme afsted.

13 Perspektiver på kulturmøder Anna Ørnemose Rasmussen 13

14 Kulturmøder 14

15 Hvordan tager vi bedst imod flygtningebørn? Etiske minoritetsbørn og forældre i dagtilbud og skole Hvad siger forskningen? Hvordan kan vi forstå kulturelle forskelle Eksempler på en ressourceorienteret tilgang Fokus på en kulturel tilgang 15

16 Hvad ved vi om etniske minorititsbørn? Samtalen mellem voksne og etniske minoritetsbørn har ofte karakter af en undervisningstone fremfor udveksling tone Undervisningstonen Barnet tales til og ikke med. Det instrueres i hvordan det skal gøre / opføre sig osv. Det forventes ikke barnet går ind i en dialog, men kan spørge opklarende Udvekslingstonen Barnet tales med og ikke til. Det spørges og forventes at bidrage med synsvinkel eller lignende. 16

17 Der males på paptallerkener! Undervisningstonen: Fatima løfter hovedet, idet hun siger: "Se, Nadja". Nadja (voksen): "Ja, det er fint." Nadja bukker sig ned over Fatima bagfra og taler ind i hendes øre, mens hun peger med sin finger på Fatimas papansigt: "Se, kan du huske, at vi skal male ansigter..." Herefter siger hun, hvad der skal males på et ansigt og viser med fingeren, hvor øjne, næse og mund skal være. Fatima kigger på Nadjas finger og maler videre på ansigtet. Udvekslingstonen: Nadja går videre til Sisse, der skal have mere maling, og spørger hende: "Hvor er munden? Er det munden? Jeg kan ikke se munden. Er næsen inde i munden?" Sisse hopper op med et grin i øjnene: "Jaa", siger hun. Nadja: "Nå, det er en sjov en". Sisse viser Nadja, hvad der er hvad på ansigtet. Nadja gentager efter Sisse: "Øre, næse, mund". Så tager Nadja ansigtet og lægger det væk, mens hun siger: "Nu lægger jeg det væk. Kilde: Jensen, Vibeke B. Måder at tale på af i magasinet Børn og Unge 2003 nr. 5 17

18 Hvad ved vi om etniske minoritetsbørn Det slående er, hvor ofte lærere på lærerværelset og i individuelle interviews omtaler individuelle tosprogede elever såvel piger som drenge, som problematiske: De har problemer med at klare sig fagligt og / eller med at opføre sig passende : Gilliam (2005) Det er os der laver ballade: Etniske minoritetserfaringer i en Københavnsk Folkeskole s

19 Hvad ved vi om etniske minoritetsforældre? På alle de seks skoler betragter lærere og ledelser skole-hjem-samarbejdet som væsentligt i forhold til undervisning af tosprogede elever, men mange lærere og ledelser fokuserer på begrænsninger for samarbejdet. De peger på at mange tosprogede elevers forældre ikke deltager tilstrækkeligt i fx forældremøder og i det hele taget ikke udviser tilstrækkelig interesse i samarbejdet med skolen. Som en lærer vurderer: Jeg tror ikke traditionen er der. Her henviser læreren til en tradition for at møde op til forældremøder og deltage i aktiviteter hvor det handler om hele klassen og ikke blot den enkelte elev. Kilde: EVA (2007) Undervisning af tosprogede elever s. 33 /34 19

20 Pædagogernes forståelse Etniske minoritetsbørn og deres forældre opfattes som har svært ved at aflæse normerne for hvad der forventes De udfordringer, der er i samarbejdet tilskrives ofte forskellige kulturer Kilde: Timm / Kristjansdóttir (2011) / EVA (2007) / Gilliam (2005) / Paludan (2005) 20

21 Kompensatorisk pædagogik Bygger på en opfattelse af, at etniske minoritets og deres familier kulturelt forarmede Sprogligt / Socialt / lokalområde /psykisk / Kulturelt (børnene er understimulerede og kommer sjældent på tur / ferie osv.) Skaber en pædagogik, der søger at rette op på eller kompensere for disse mangler. Thomas Gitz-Johansen (2006) kompensatorisk eller interkulturel pædagogik skal vi reparere børnenes fejl eller kvalificere deres forskelle? 21

22 Kultur som noget vi kan beskrive Kultur som noget, der overtages fra samfund og nationer Kultur som noget, der er stabilt Kultur som en særligt erfaringsverden, der er fælles fra person til person Jensen, Iben (2013) Grundbog i kultur forståelse 22

23 Kultur som noget vi kan beskrive At bidrage til at fremhæve forskelle og nedtone ligheder At tolerancen gør dialogen overflødig At tage hensyn til kulturelle værdier og normer, som den enkelte ikke tilslutter sig At overse individuelle præferencer og situationsbestemte forklaringer 23

24 Kultur som noget, der er komplekst Kultur som noget der skabes i mellem mennesker Kultur som noget der forandres Kultur som en særlig erfaringsverden, der er unik person til person Jensen, Iben (2013) Grundbog i kulturforståelse 24

25 Kultur som noget, der er komplekst Dialoger om hvordan praktiserer netop denne familie de normer og værdier, som de tidligere har været en del af? Hvordan opleves religion? Hvordan tænkes det gode liv? dialoger hvor det udforskes hvordan familien møder normer og værdier, som er nye for dem? 25

26 Se børn og familiers ressourcer En grundlæggende antagelse om at alle børn (og deres familier) kommer med en ressourcer, der kan bringes i spil og bidrage til læring. At understøtte børnenes identitet og kvalificere deres forskelle. Det vil sige at alle skal opleve, at de har noget værdifuldt at bidrage med Modersmålet Thomas Gitz-Johansen ses (2006) som s. 232 en 236 styrke 26

27 Synlighed og dialog At eksplicitere normer, værdier, rutiner og regler gennem dialog. Jo mindre, der er indforstået, jo mindre betyder sproglige og EVA (2007) / Nørskov og Sperschneider (2004) 27

28 Eksempler på et ressourcesyn (1) Projekt om samarbejde med etiske minoritetsforældre i et Dagtilbud Der blev etableret en række dialogmøder, der fungerede som udveksling af synspunkter Handlede om bekymringer om at opdrage børn i et fremmed land Det var ofte en udfordring at tale om opdragelse med forældrene. Intentionen var at etablere gode dialoger omkring opdragelse Vibe Larsen (2005) Forældresamarbejde med etniske minoritetsforældre VERA nr

29 Eksempel på ressourcesyn (2) Projekt om hvordan indvandrerfamilier forholder sig til skikke og traditioner som de møder i Dagtilbud Familiernes egne skikke og traditioner påvirkes og forandres i mødet med Dagtilbuddet Forældre søger at inddrage skikke og traditioner, men på måder sådan at børnene ikke bliver fremmedgjorte for deres forældre. Jeg sagde, at Muhammed ikke forstå noget om jul eller id, og så vil jeg først have, at han først lærer vores egen højtid at kende. Mette spurgte om jeg var bange for, at de ville påvirke Muhammed, men det var 29

30 Eksempel på ressourcesyn (3) Formål: at bidrage til, at forældre sættes i stand til at kommunikere med deres børn om det, der foregår i skolen. Anerkendelse af, at forældrenes erfaringer kan bidrage til deres børns læring og trivsel Eksempel: Tal med dine forældre om svar til disse tre spørgsmål Hvad spiser I fra havet i din familie Hvad tror du ar dyrene selv har spist Hvad hedder fisk på et andet sprog 30 Ulla Kofoed (2013) At knytte elevernes læring tæt sammen med skole-hjem samarbejdet s. 161

31 Eksempler på ressourcesyn (4) Dialogisk forældremøde i 0.klasse Fokus på dialog og gensidige forventninger Tydelighed i normer og værdier Humor som bidrag til Interkulturel Kommunikation Anna Ørnemose Ramussen / Lasse Thorst Vestergaard 31

32 Til refleksion? Hvordan fremhæves etniske minoritetsbørn og deres forældre i jeres hverdag? Hvor ofte og hvordan fremhæves det som børnene og deres forældre bidrager med og er gode til? Hvor ofte og hvordan fremhæves det som børnene og deres forældre er udfordret på og som I er opmærksomme på at støtte dem i? 32

33 Kilder EVA (2007)Undervisning af tosprogede elever Gitz-Johansen; Thomas (2003) Skal vi reparere børnenes fejl eller kvalificere deres forskelle? kompensatorisk eller multikulturel pædagogik I Interkulturel Pædagogik, Kroghs forlag Holm Pedersen (2005) Flyverdragter og fastelavn: Indvandrerfamiliers etablering af skikke og traditioner i børnenes hverdagsliv I Lokale Liv fjerne forbindelser (Gilliam, Olwig og velentin (red.) Jensen, Iben (2013) Grundbog i Kulturforståelse 2. Udgave Samfundslitteratur Jensen, Vibeke B. Måder at tale på af i magasinet Børn og Unge 2003 nr. 5 Larsen, Vibe (2005) Forældresamarbejde med etniske minoritetsforældre VERA nr. 31 Nørskov og Sperschneider (2004) Tværkulturelt forældresamarbejde Munksggaard Palludan: / Gulløv (2005) Den pædagogiske centrifuge. Asterisk nr. 23 Timm og Kristiansdóttir (2011) Uhørte stemmer sproglige minoritetsforældre og samarbejde med skolen VIA systime Ulla Kofoed (2013) At knytte elevernes læring tæt sammen med skole-hjem samarbejdet I Snakk med Oss af Aamodt; Hauge (red.) Gyldendal 33

34 Faglig dialog ved bordene Hvordan modtager vi bedst muligt flygtningebørn og deres familier i dagtilbud? Giv gerne jeres bud til kende på vores online opslagstavle: kortlink.dk/hyfq

35 Tak fordi I kom! Hjemmeside: Facebook: UCN act2learn pædagogik Kontakt act2learn pædagogik: Mathilde Nyvang Hostrup mnh@ucnact2learn.dk Tlf.: