Indledning. Problemstilling: Metode:

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemstilling... 1 Metode... 1 Historisk forløb... 2 Integration... 2 Etik i et interkulturelt perspektiv... 3 Menneskesyn... 3 Integrationsstrategier... 4 Det kollektivistiske/individualistiske livssyn... 5 Handleforslag... 6 Pædagogens rolle... 7 Konklusion... 7 Litteraturliste 0

2 Indledning. Vi lever i en globaliseret verden hvor grænser udviskes og kulturer blandes. Danmark har siden indvandringen i 1960 erne været i gang med en omfattende samfundsudvikling. Samfundsudviklingen har betydet, at dagens Danmark er gået fra at være et homogent samfund til et multietnisk og multikulturelt samfund. Etniske minoriteter bliver i stigende grad mere synlige på flere områder og da det oftest er i institutionelle sammenhænge som f.eks. daginstitutionen, etniske minoriteter og danskere mødes, bliver det pædagogiske område også berørt af den nye samfundsudvikling. Pædagogen kan umuligt undgå at arbejde med de udfordringer der kan være i mødet med etniske minoriteter. Jeg har derfor valgt at skrive om emnet etik i mødet med minoritetsfamilien, med øje for det etniske barns integration i daginstitutionen, og belyse følgende problemstilling. Problemstilling: Hvordan kan pædagogen integrere det etniske barn i daginstitutionen, med respekt for barnets kulturelle baggrund? Metode: For at belyse ovenstående problemstillingen vil jeg kort redegøre for det historiske forløb samt definere integrationsbegrebet for, at belyse etniske minoritets position i det danske samfund. Dernæst vil jeg beskrive hvad etik er og hvordan den knytter sig til pædagogiske arbejde med integration i daginstitutionen. Jeg vil give en analyse af pædagogens menneskesyn og se på hvilke væsentlige samfundsmæssige og sociale forhold der gør sig gældende i integration af det etniske barn i daginstitutionen. Dette vil blive beskrevet ud fra teorier om integrationsstrategier, og det kollektivistiske og individualistiske livssyn. Endelig vil jeg lave en analyse af hvilke handleforslag der kan iværksættes for, at leve op til de lovmæssige regler der er gældende på området. I forbindelse med dette vil jeg vurdere/diskutere pædagogens rolle i løsningen af handleforslaget. Til sidst vil jeg lave en konklusion af hvorfor etik er vigtigt i arbejdet med minoritetsfamilien, og hvordan pædagogen med dette i mente kan integrere barnet i daginstitutionen med respekt for barnets kulturelle baggrund. 1

3 Historisk Forløb. Fra 1960 erne var der mangel på arbejdskraft i Danmark og som følge af det rejste gæstearbejdere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan til Danmark for at arbejde. Motiverne for indvandringen var at tjene tilstrækkelig med penge til, at kunne sikre familiens økonomi og derefter vende hjem. Indvandringen nåede sit højdepunkt i 1973 hvilket betød der kom indvandrestop. Imellem tiden var det af flere årsager ikke længere attraktivt at vende hjem og gæstearbejderne blev boende i Danmark. Det betød gæstearbejderne blev til indvandrere og mange fik deres koner og børn til Danmark gennem familiesammenføring. Som resultat af, at størstedelen af indvandrerne kom fra land til by opstod der nogle nye udfordringer. Da mange af indvandrerne var uudannede og derfor havde svært ved at lære både det nye sprog og kultur at kende blev der i 1999 indført lov om integration med det formål, at indvandrerne kom på lige fod med majoritetsbefolkningen 1, men hvad betyder integration i et samfundsmæssigt perspektiv? Integration. Integration blev et centralt begreb i 1980 erne da gæstearbejderne som bekendt blev boende. Integration er sidenhen blevet defineret i utallige af sammenhænge, men ifølge Gyldendals fremmedordbog bliver integration defineret som: en sammensmeltning af to eller flere dele, hvorved der skabes en helhed 2. I daglig og politisk tale bliver integrationsbegrebet dog anvendt som en vurdering af, hvorvidt en minoritetsperson svarer til majoritetsbefolkningens forventninger til en borger i Danmark; hvordan man klæder sig, praktisere sin religion, om man har arbejde, taler etc. Ud fra dette får integration en assimilerende klang hvor det tydeliggøres, at etniske minoriteters position i Danmark er præget af en magtrelation der foregår mellem majoritetsbefolkningen og minoritetspersonen hvilket på længere sigt vil få betydning for minoritetspersonens integration 3. I forhold til det pædagogiske område har integrationen betydet pædagogen står overfor nye udfordringer der kræver både faglige og etiske overvejelser mht. integration af det etniske barn i daginstitutionen. 1 Sociologi og socialt arbejde s Klassisk og moderne pædagogisk teori s Klassisk og moderne pædagogik s

4 Etik i et interkulturelt perspektiv Etik betyder sædvane, og referere til hvordan mennesket forholder sig til andre, over hvad der er rigtigt og forkert. Etikken bliver først relevant når pædagogen reflektere over egne handlinger i mødet med borgeren, og gør sig nogle overvejelser om hvilke værdier og normer der styrer pædagogen. I forbindelse med de udfordringer pædagogen oplever i mødet med minoritetsfamilien må pædagogen som nævnt tidligere gøre sig nogle faglige og etiske overvejelser. Det er vigtigt pædagogen er opmærksom på sin egen position overfor minoritetsfamilien. Eksempelvis i forbindelse med integrationen af det etniske barn i daginstitutionen. I FN s børnekonvention fremgår det, at etniske børn fra mindretal og etniske grupper har ret til at leve i overensstemmelse med deres egen religion og tale deres eget sprog 4. Det vil sige pædagogen må medtænke et kulturelt aspekt i det etniske barns hverdag i daginstitutionen således det minoritetsbarnets hverdag bliver på lige fod med majoritetsbarnets hverdag, men spørgsmålet om hvordan pædagogen både kan bidrage til anerkendelse af det etniske barn med respekt for barnets kultur samtidig med at skulle ligestille det etniske barn med majoritetsbarnet ifølge integrationsloven dukker op. Menneskesyn i arbejdet med etniske minoriteter. Som ansat på socialområdet skal pædagogen udøve det menneskesyn der gør sig gældende i lovgivningen 5. Lovgivningen er præget af det humanistiske menneskesyn. Dette kan eksempelvis ses om formålet i integrationsloven. Det humanistiske menneskesyn er kendetegnet ved, at mennesket er frit, selv er ansvarlig og har krav på respekt og integritet. Dette betyder pædagogen skal arbejde ud fra velfærdsstatens principper om ligestilling, ligebehandling og anerkendelse. Fra et kritisk perspektiv kan der heri ligge nogle problematikker pædagogen må forholde sig til. Da ligestilling og ligebehandlingsbegrebet bliver brugt i forbindelse med velfærdsstatens principper og integrationsloven kan der være en fare for der bliver tale om en tilpasning af det etniske barn til at blive den rette samfundsborgere. Her er det vigtigt pædagogen er i besiddelse af en etisk bevidsthed, og tør bruge den. Det betyder pædagogen må huske, på anerkendelse af det etniske barnets egenværdi for derved at respektere barnets kulturelle baggrund. Derudover må pædagogen 4 FN s børnekonvention artikel Etik i pædagogens arbejde s. 50 3

5 gøre sig nogle overvejelser om hvilke samfundsmæssige og sociale forhold der påvirker barnets integration i daginstitutionen. Integrationsstrategier. Etniske minoritetsforældres egen integrationsproces kan påvirke det etniske barns integration i daginstitutionen. Derfor kan det være relevant, at belyse hvilken integrationsstrategi der er på færre i det danske samfund, og hvorledes disse påvirker minoritetsforældrene. Blandt majoritetsbefolkningen findes der mange forskellige måder at forholde sig til etniske minoriteter på 6. En skitsering af disse integrationsstrategier vil her være relevant da man derved kan se de forskellige nuancer i integrationsbegrebet. Integrationsstrategier indeholder følgende 3 strategier: Segregationsstrategi: En fuldstændig adskillelse mellem minoriteter og majoritetsbefolkningen. Assimilationsstrategi: Total tilpasning til det danske samfund med forkastelse af egen kultur, værdier og normer Inklusionsstrategi: Flere kulturer accepteres og kan leve side om side. Integrationsbegrebet bliver dog, som nævnt tidligere, anvendt som målestok for om minoriteten lever op til majoritetsbefolkningens forventninger til en samfundsborger i Danmark, men minoritetsforældrene er ikke upåvirkelige overfor disse integrationsstrategier og udvikler dermed selv strategier for, hvordan de kan takle samfundets krav til dem som samfundsborger i det danske samfund. Vælger minoritetsforældrene en segregationsstrategi overfor majoritetens krav om deltagelse i samfundet kan det på længere sigt betyde, at forældrene får svært ved at deltage i det etniske barns institutionsliv, da forældrene ikke får tilegnet sig det danske sprog tilstrækkeligt nok til at kunne deltage på lige fod med pædagogen i forhold til barnets integration. Dette kan også senere hen få store konsekvenser i forældrenes opdragelse af barnet da forældrene ikke længere vil 6 Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde s

6 virke troværdige i forhold til at begå sig på samfundet arenaer da de har fravalgt disse mens barnet løbende udvikles 7 Det kollektivistiske/individualistiske livssyn. En anden faktor der kan være med til at påvirke det etniske barns integration i daginstitutionen er det kollektivistiske og individualistiske livssyn. Da der i Danmark er tradition for, at daginstitutionen i større og større grad varetager barnets opdragelse vil dette kunne give anledning til problemstillinger i mødet med minoritetsfamilien, da minoritetsfamilien kommer med en anden tradition for børneopdragelse 8. Af samme årsag gives der her en kort redegørelse for de to livssyn. Det individualistiske livssyn: Her er det enkelte menneske i centrum. Barnet opdrages til at være ansvarlig for sit eget liv og den enkelte må gøre med sit liv, som pågældende har lyst til. Forældrene støtter op omkring barnet i udviklingen af dets selvtillid og selvværd lige fra det er spæd. Målet med opdragelsen er, at barnet skal blive selvstændigt og i stand til at forvalte eget liv. Man opdrager med andre ord til individualisme, hvor individet har ansvar for egne handlinger. Barnet bliver yderligere opdraget til, at danne sig selvstændige meninger og turde stå ved dem. Det er individets etik og moral, der bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert. Det skal dog tilføjes, at der også i det individualistiske livssyn er rammer og normer for hvad der er acceptabelt at gøre i forhold til familie og samfundet. Det kollektivistiske livssyn: I det kollektivistiske livssyn er samfundet bygget op omkring faste værdier og normer, som er bestemt af ydre omstændigheder og betingelser. Barnet fødes ind i en familie og opdrages til, at familiens ære kommer før barnets individuelle behov. Her er det vigtigste i børneopdragelsen, at børnene lærer at værdsætte hele familien, og at samlivet med familien er det overordnede. Opdragelsen er autoritær, dvs. barnet lærer at indordne sig under de ældre i familien og skal rette 7 Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde s Familie og børn i et postmoderne samfund. s 31 5

7 sig efter dette. Det er hele familiens ære, der står på spil, da hele familien har ansvaret for den enkeltes opdragelse og opførelse. Derfor bliver familien udsat for kritik, når et barn opfører sig forkert. De ældre i familien inklusive ældre søskende har ret til at udøve fysisk afstraffelse på de yngre i familien, når disse opfører sig forkert. Grundet disse basale og meget forskellige måder, at opdrage på kan det være i pædagogens interesse, at udarbejde et handleforslag til hvorledes man kan forbygge problemstillinger omkring opdragelsesformerne mellem minoritetsforældrene og pædagogen i daginstitutionen. Handleforslag. Når pædagogen skal leve op til FN s børnekonvention og afhjælpe eventuelle problemstillinger mellem pædagogen og minoritetsfamilien kan Servicelovens 111 stk. 3 om handleplaner, tages i brug. Om handleplaner står følgende: Handleplanen angiver formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne Handleplanen kan dermed være et pædagogisk redskab til, at sikre barnets trivsel og udvikling og i dette tilfælde hjælpe barnet til integration i det danske samfund. I FN s børnekonvention er også her relevant. I artikel 29 c står der, at uddannelsen af barnet skal have til hensigt at: udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur. Ud fra dette ville et forslag til en handleplan yderligere kunne bygge på, at indføre en interkulturel pædagogik i daginstitutionen med henblik på at styrke det tværkulturelle forældresamarbejde. Pædagogens rolle Pædagogen må se sig selv som værende kulturformidler mellem minoritetsfamilien og det danske samfund. Det bliver altså pædagogens opgave at kunne se det etniske barn som et individ med en 6

8 kulturel baggrund uden, at kategorisere. Pædagogen skal dermed sørge for det ikke bliver en ren tilpasning af det etniske barn som den rette samfundsborger, men med udgangspunkt i individet Derudover må pædagogen tilstræbe et godt tværkulturelt forældresamarbejde for, at integrationen af det etniske barn kan lykkes. Konklusion For at pædagogen kan integrere det etniske barn, med respekt for barnets kulturelle baggrund er det vigtigt pædagogen reflektere over etikken i mødet med minoritetsfamilien. Herunder hvilke menneskesyn pædagogen har og hvilken værdisæt pædagogen udviser i pædagogikken. Derudover er det vigtigt, at pædagogen lære at mestre det etiske dilemma det er, at skulle se det etniske barn som individ og samtidig som en etnisk minoritet. Pædagogen må yderligere sætte sig ind i de samfundsmæssige og sociale forhold der kan påvirke barnets integration og i værksætte en handleplan i samarbejde med forældrene. Til sidst må pædagogens største opgave i arbejdet med etniske minoriteter være, at indføre en interkulturel pædagogik i daginstitutionen for, at leve op til FN s børnekonvention. 7

9 Litteraturliste: Zagal Mach, Ruth Nøhr, Kirsten(2007): Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde. 1.udgave.1oplag. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag s Gren, Jenny(1998): Etik i pædagogens arbejde. 1.udgave. 1 oplag. Munksgaard. s Skytte, Marianne(2007): Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. 3 udgave. 1 oplag Forfatterne og Hans Reitzels Forlag s Ejrnæs, Morten mfl( 2004): Sociologi og socialt arbejde 3.udgave. Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag s Larsen, Vibe( 2008): Midt i en mangfoldighed af børn Pædagogiske svar på en multikulturel samfundsudvikling 1 udgave. 1 oplag. Dafolo A/S Frederikshavn s Nørskov, Karen Sperschneider, A Lone(2004): Tværkulturelt samarbejde 1.udgave.1oplag. Munksgaard Danmark. s

10 Schou, Carsten Pedersen, Carsten(2006): Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv 2.udgave,1 oplag. Bidragyderne og Akademisk forlag København s Kompendium: Moldenhawer, Bolette: Klassisk og moderne pædagogisk teori Afsnit: Den Flerkulturelle dimension i pædagogikken Reitzel. Kompendium : Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder Webside: Lov om social service( ) 9