Udvalgets samlede forslag

Transkript

1 Udvalgets samlede forslag I det følgende præsenteres en oversigt over udvalgets samlede forslag til styrkelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Udvalgets forslag er grupperet inden for den enkelte kapitler og fremgår nedenfor. Forslag Beskrivelse Økonomiske konsekvenser Kap. 6: Forebyggelse og tidlig indsats 1. Fokus på psykisk mistrivsel i den kommunale sundhedspleje 2. Samarbejder mellem ungdomsuddannelser og relevante aktører om sårbare unges mentale sundhed og inklusion Den kommunale sundhedspleje opfordres til i arbejdet med sårbare forældre og spæd-/småbørn at have øget fokus på psykiske problemstillinger og mistrivsel, herunder sikre en organisation der understøtter samarbejde med sygehus og almen praksis. Sundhedsplejerskens særlige opmærksomhed på tilknytningen mellem barn og forældre ved 2 måneders besøget giver et godt grundlag for at vurdere både moderens og faderens mentale tilstand med henblik på at opspore og eventuelt henvise til diagnosticering og behandling af fødselsdepression eller angst. De selvejende institutioner på ungdomsuddannelsesområdet opfordres til i højere grad at indgå i samarbejder med relevante aktører, herunder kommuner og opfordres til at tilbyde psykologordninger eller lignende til sårbare unge ved behov. Formålet med forslaget er at understøtte sårbare unges mentale sundhed og inklusion samt forebygge frafald, mistrivsel, misbrugsbrugsproblemer og risiko for at udvikle psykiske lidelser. Indføres forslaget løbende som en del af driften i kommunerne vil det kunne foregå som en del af udviklingen på området og indeholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Indholdet i forslaget indgår i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed. Ønskes forslaget hurtigere indført kan der prioriteres midler til forslaget fra centralt hold. Det fremgår i øvrigt af regeringens sundhedspolitiske udspil fra maj 2013, at der afsættes 40 mio. kr. over fire år til at styrke svangre- og barselsomsorgen med særligt fokus på sårbare familier, herunder tidlig opsporing med henblik på at tilbyde dem støtte og vejledning. Indføres forslaget løbende som en del af driften på de selvejende institutioner fx med inspiration fra en række eksisterende udviklingsprojekter med henblik på at mindske frafald blandt sårbare unge vil det kunne foregå som en del af udviklingen på området og indeholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Der er med satspuljeaftalen fra for afsat en pulje på 37 mio. kr. til at udbrede erfaringer med psykologhjælp på ungdomsuddannelserne, med henblik et geografisk bredt

2 Side 2 dækkende rådgivningstilbud. Tiltag på ungdomsuddannelser såsom psykologhjælp, der fastholder unge med psykiske vanskeligheder og mistrivsel vurderes på lang sigt til at være omkostningseffektivt for ungdomsuddannelserne, da en reduktion i frafaldet vil kunne fastholde indtægten fra taxameterordningen. Derudover viser en evaluering af psykologordninger på ungdomsuddannelser (Rambøll, 2011), at det har nedbragt behovet for mere specialiserede indsatser. 3. Øget inklusion på arbejdsmarkedet Det anbefales, at kendskabet til og muligheden for rimelig tilpasning af arbejdspladsen for mennesker med psykiske lidelser formidles på offentlige og private arbejdspladser fx med udgangspunkt i publikationen Rimelige tilpasninger på arbejdspladsen for mennesker med psykiske problemer Guide til arbejdsgivere og mellemledere. Formålet er så vidt muligt, ved hjælp af rimelige foranstaltninger og tilpasninger, at stille mennesker med psykiske lidelser i samme situation, som andre medarbejdere uden en psykisk lidelse De økonomiske konsekvenser af formidling på arbejdspladser vil afhænge af ambitionsniveau, herunder bl.a. målgruppe, omfang og varighed. Forslaget vurderes udgiftsneutralt for offentlige og private arbejdspladser, fordi arbejdsgivere allerede er forpligtede i forhold til at træffe foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i forhold til det konkrete behov, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., til at yde rimelig tilpasning til personer med handicap på arbejdspladsen. 4. Fokus på opsporing af mistrivsel under forebyggende hjemmebesøg for ældre I de forebyggende hjemmebesøg, der skal finde sted efter serviceloven, opfordres der til at kommunerne sætter særlig fokus på opsporing af psykisk mistrivsel, fx hos ældre der har mistet en ægtefælle eller er særligt socialt isoleret. Forslaget bygger videre på den igangværende faglige udvikling i kommunerne og vil kunne indeholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Faglige anbefalinger til, hvordan indsatsen kan varetages er beskrevet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed.

3 Side 3 Kap. 7: Sammenhæng i indsatsen 5. Bekendtgørelse og vejledning for sundhedsaftalerne styrkes i forhold til indsatsen for mennesker med psykiske lidelser og implementering i region og kommune styrkes 6. Der udarbejdes en national generisk model for samordnet indsats for mennesker med psykiske lidelser, som regioner og kommuner kan tage udgangspunkt i til lokalt tilpassede forløbsbeskrivelser Det tværsektorielle samarbejde om og med borgeren og evt. dennes pårørende styrkes. Sundhedsaftaler om indsatsen for mennesker med sindslidelse skal sikre større sammenhæng mellem den behandlingsmæssige og de sociale/uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser. Regioner og kommuner sætter i næste generation af sundhedsaftalerne i 2014 øget fokus på indsatsen for personer med psykiske lidelser, herunder fokus på implementering på det udførende niveau. Bekendtgørelse og vejledning for sundhedsaftaler om mennesker med sindslidelser skal understøtte dette fokus. Der udarbejdes en national model for samordnet indsats for mennesker med psykiske lidelser, som beskriver indsatser og redskaber i et sammenhængende forløb. Modellen danner grundlag for regioners og kommuners samarbejde om lokalt tilpassede forløbsbeskrivelser for konkrete målgrupper fx personer med dobbeltdiagnose, retspsykiatriske patienter, sygemeldte og personer med spiseforstyrrelse. Der er tale om et initiativ, der allerede er igangsat i regi af den politiske opfølgning på evaluering af kommunalreformen, hvor bekendtgørelse og vejledning vil blive revideret. I økonomiaftalen for 2014 har regeringen og Danske Regioner afsat 250 mio. kr. til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet herunder med fokus på implementering af sundhedsaftalerne. Der er endvidere afsat 300 mio. kr. i aftalen mellem regeringen og KL, hvor et indsatsområde er sammenhængende forløb. Den nationale model udarbejdes af Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og Arbejdsmarkedsstyrelsen med inddragelse af centrale parter. Baseret på hidtidige erfaringer med udvikling af nationale forløbsprogrammer bl.a. på hjerneskadeområdet og kræftområdet vurderes det, at initiativet vil medføre en udgift på 1-2 mio. kr. Forslaget ligger op til, at den nationale model skal implementeres lokalt. Ved implementeringen af den nationale model kan der bygges på de erfaringer og procedurer, som regioner og kommuner har opnået i forbindelse med implementering af forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Der kan være behov for at modellen indeholder faglig vejledning i forhold til udvalgte udsatte grupper fx dobbeltdiagnosticerede, sygemeldte mv. Såfremt man fra centralt hold vil understøtte en lokal imple-

4 Side 4 mentering kan dette prioriteres, herunder fx med mulighed for central rådgivning og vejledning. 7. Afprøvning af integrated care model gennem fælles budgetter og ledelse til sammenhængende indsats. Regioner og kommuner opfordres til at prioritere fælles projekter med fokus på sammenhængende forløb i indsatsen for mennesker med komplekse psykiske lidelser og problemstillinger, f.eks. ved at fokusere på integrated care i overensstemmelse med økonomiaftalerne for I økonomiaftalen for 2014 har regeringen og Danske Regioner afsat 250 mio. kr. til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Der er endvidere afsat 300 mio. kr. i aftalen mellem regering og KL, hvor et indsatsområde er sammenhængende patientforløb. 8. Borgerens plan for borgere med sværere psykiske lidelser, som kan fungere som en samlende plan for den tværgående indsats Der igangsættes et arbejde i nationalt regi i forhold til at vurdere, hvordan man kan etablere en model for borgerens plan for borgere med sværere psykiske lidelser, som kan fungere som en samlende plan for den tværgående indsats og som er it-understøttet. Planen er et koordinations- og kommunikationsredskab mellem faggrupper og sektorer involveret i det konkrete forløb og borgeren skal også have adgang til planen. Det belyses, hvordan planen kan understøtte - at de forskellige involverede kender såvel borgerens som øvrige parters vurdering og indstilling til borgerens fremtid og differentierede tilbud og støtte - -en klar rolle og ansvarsfordeling - at de enkelte delindsatser i borgerens forløb er koordineret Der nedsættes en faglig arbejdsgruppe fx bestående af Sundhedsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og Socialstyrelsen og centrale parter, der skal vurdere, hvordan en national model for borgerens plan kan etableres, herunder på økonomien i et sådant projekt. Initiativet kan med fordel tænkes sammen med initiativet fra den nationale handleplan for den ældre medicinske patient, hvor der er afsat 0,4 mio. kr. til et afklaringsarbejde for en individuel forløbsplan. Resultatet af arbejdet foreligger i Derudover kan initiativet prioriteres som en del af den Nationale Digitale Strategi på sundhedsområdet. Det vurderes, at forslaget vil medføre en udgift på tilsvarende niveau. Formålet med planen er at give fagpersoner og borgeren et redskab til koordinering og information. Planen giver ikke ret til nye ydelser.

5 Side 5 9. Tværfaglig og tværsektorielt indsats for borgere med komplekse og tværgående problemstillinger gennem udbredelse af teamorganisering, netværksmøder mv. Der kan i forbindelse hermed udpeges en koordinator. Kommuner og regioner understøtter tæt tværsektorielt samarbejde for borgere med komplekse og tværgående problemstillinger gennem udbredelse af brug af teamorganisering eller netværksmøder mv. Kommuner og regioner udbreder koordinerende teams og/eller netværksmøder, for borgere med komplekse og tværgående problemstillinger med henblik at koordinere indsatsen og sikre en helhedsorienteret indsats. Borgeren og relevante kompetencer fra kommune, region og praksissektoren, og evt. pårørende inddrages. Der kan i forbindelse hermed udpeges en koordinerende person for borgere med komplekse lidelser. Der skal løbende følges op på effekten af tiltaget. Både i kommuner og regioner er der i dag flere eksempler på, at region og kommuner organisere sig i et team eller afholder netværksmøder med henblik på at sikre koordination og samarbejde. Dette sker fx i regi af sundhedsaftalerne eller rehabiliteringsteams på beskæftigelsesområdet. Forslaget indgår som en del af den løbende udvikling i kommuner og regioner inden for de eksisterende økonomiske rammer. Ønskes forslaget hurtigere indført kan der prioriteres midler til implementering fra centralt hold. 10. Kommuner afprøver i samarbejde med regioner case-manager metoder med dokumenteret effekt i forhold til socialt udsatte borgere med komplekse problemstillinger. Kommuner afprøver i samarbejde med regioner case-manager metoder med dokumenteret effekt i forhold til særligt socialt udsatte borgere med en psykisk lidelse, der samtidig har komplekse problemstillinger. Case-manageren fungerer som brobygger for borgeren i forhold til forskellige myndigheder og koordinerer borgerens sag på tværs af forvaltninger og sektorer. Det anbefales, at koordinatoren samtidig med at han/hun fungerer som case-manager også fungerer som bostøtte eller mentor for borgeren, således at den sociale indsats understøtter det samlede målsætning for borgeren. Der gennemføres en effektevaluering af forsøgene. Der er allerede gode erfaringer med at anvende case-manager metoder ift. hjemløse borgere, herunder også gode businesscases, som kan overføres og afprøves i forhold til mennesker med psykiske vanskeligheder med komplekse problemstillinger. Der må beregnes udgifter til afprøvning i forhold til gruppen af mennesker med psykiske lidelser, evaluering og effektmåling.

6 Side Mentorordning Der udarbejdes et review af nationale og internationale erfaringer med brug af mentorer til udsatte borgere med psykiske lidelser, herunder særligt i forhold til borgere der er i risiko at miste tilknytning til arbejde eller uddannelse. I reviewet ses på muligheder for inddragelse af civilsamfundet i mentorstøtten. Reviewet kan danne grundlag for en vurdering af, om der er behov for øget udbredelse af mentorstøtte med udgangspunkt i dokumenteret effekt. Det vurderes, at reviewet vil koste i omegnen af 1 mio. kr. 12. Integreret indsats for mennesker med svære og komplekse problemstillinger Kommuner og regioner udbreder brug af integrerede indsatser i forhold til at sikre samspil på tværs af sundhed, beskæftigelse, social og uddannelsesområdet for indsatsen for mennesker med komplekse psykiske lidelser og problemstillinger fx gennem tværsektorielle opsøgende og udgående teams (ACT) for fx dobbeltdiagnosticerede, hvor bl.a. den sociale og sundhedsmæssige indsats integreres. Indføres forslaget løbende som en del af driften i regionen og kommunerne vil det kunne foregå som en del af udviklingen på området og indeholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Ønskes forslaget hurtigere indført kan der prioriteres midler til forslaget fra centralt hold. I økonomiaftalen for 2014 har regeringen og Danske Regioner afsat 250 mio. kr. til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Der er endvidere afsat 300 mio. kr. i aftalen mellem regering og KL, hvor et indsatsområde er sammenhængende patientforløb. Region og kommuner kan prioritere fælles projekter til integrerede forløb inden for denne ramme fx til i forhold til at opsøgende og udgående teams integrere den sociale indsats. 13. Styrket samarbejde mellem praksissektor (og regionalpsykiatri) og kommunen om patien- Erfaringer fra shared care projekterne skal anvendes med henblik på at styrke samarbejdet mellem almen praksis og sygehuspsykiatrien og yderligere inddragelse af kommunernes indsatser på socialområdet og beskæftigelsesområdet. Der skal ske en opfølgning på sha- Der er i satspuljeaftalen for afsat 25 mio. kr. årligt til udbredelse af shared care. Der er tale om en permanent bevilling. Alle regioner har fået tildelt midler. Det vurderes, at forslaget kan afholdes inden for den økonomiske ramme.

7 Side 7 ter med lettere psykiske lidelser, f.eks. angst og depression red care forsøgene i 2015 med henblik på national udbredelse inddragelse af social- og beskæftigelsesområdet. Initiativet skal endvidere styrket mulighed for almen praksis til specialistrådgivning og supervision af speciallæger i psykiatri herunder mulighed for at sende en patient til sub-akut vurderingssamtale hos praktiserende psykiater eller den regionale psykiatri Endelig skal forslaget styrket samarbejdet mellem praksissektoren og kommunerne om den beskæftigelsesrettede indsats og i forhold til henvisning til kommunale tilbud f.eks. bør der i kommunalt lægelige udvalg og ved brug af praksiskonsulenter have fokus på de psykiatriske områder. 14. Kommuner og regioner styrker samarbejdet mellem socialforvaltningen, PPR og børneog ungdomspsykiatri 15. Personer med dobbeltdiagnose sikres en sammenhængende indsats af høj kvalitet Kommuner og regioner styrker samarbejdet mellem socialforvaltningen, PPR og børne- og ungdomspsykiatri. Kommuner og regioner indgår som led i sundhedsaftalen aftaler om samarbejdet mellem den kommunale socialforvaltning, PPR og børnog ungdomspsykiatrien. Socialforvaltningen og PPR får mere systematisk, og efter aftale med regionen, mulighed for at trække på de faglige kompetencer i almen praksis og sygehusregi med henblik på at styrke fagligheden. Region og kommune udarbejder en koordineret indsatsplan for de borgere med dobbeltdiagnose, hvis psykiske sygdom behandles på speciallægeniveau i psykiatrien. Planen udarbejdes med inddragelse af relevante kompetencer fra region og kommune og er forpligtende for aktørerne fra region og kommune. Planen har til formål at afstemme de enkelte indsatser i forløb herunder behandling af den psykiatriske lidelse og misbruget og øvrige sociale indsatser. Sund- Styrkelse af samarbejdet mellem socialforvaltningen, PPR og børne- og ungdomspsykiatri kan ske inden for den nuværende drift og aftales og tilrettelægges som led i sundhedsaftalerne. Hvis forslaget gennemføres præciseres Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsaftaler, som er under revidering, at region og kommune skal udarbejde en koordineret indsatsplan for patienter med dobbeltdiagnose, der behandles på speciallægeniveau. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udarbejder vejledning herfor og som kan indgå som en del af Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning for sundhedsaftaler.

8 Side 8 Kap. 8: Høj kvalitet i indsatsen 16. Fortsat fokus på inklusion og en helhedsorienteret indsats i folkeskolen 17. Evidens for og dokumentation af beskæftigelsesindsatsen for mennesker med psyki- hedsstyrelsen og Socialstyrelsen udarbejder i fællesskabe en vejledning om indholdet i den koordinerede indsatsplan og kan indgå som en del af den reviderede vejledning for sundhedsaftalerne. Den konkrete arbejdstilrettelæggelse i forbindelse udarbejdelsen af den koordinerede indsatsplan aftales mellem region og kommune i sundhedsaftalen. Der udarbejdes endvidere faglige anbefalinger, jf. anbefaling 20 om faglige anbefalinger på det sociale område, for behandling og rehabilitering af personer med dobbeltdiagnose. Der gennemføres en planlægning af den specialiserede indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser i regi af den nye nationale koordinationsstruktur på socialområdet. Der arbejdes fortsat med målsætningen for inklusion, udvikling af PPR, og en helhedsorienteret indsats med inddragelse af familieafdeling, socialrådgivere mv., hvor der er fokus på muligheder og ressourcer hos den enkelte og i omgivelserne. Det anbefales, at afprøvning af nye metoder og værktøjer, hvor der ikke på forhånd foreligger dokumentation for effekt så vidt muligt evalueres som randomiserede forsøg, så evaluering kan ske på et videnskabeligt grundlag med henblik på at kunne dokumentere effekt I 2011 var der ca patienter registreret med en dobbeltdiagnose i psykiatrien. Forslaget indebærer, at der for denne gruppe, skal udarbejdes en koordineret indsatsplan, hvor behandlingen i den regionale psykiatri og den kommunale misbrugsbehandling koordineres. Koordineringen kan via telefon, skriftlig korrespondance eller ved et fælles teammøde mellem region og kommune evt. ved videokonference. Der afsættes 3 mio. kr. til igangsættelse i regioner og kommuner til implementering af koordineret indsatsplan for personer med dobbeltdiagnose. Det bemærkes, at Region Midtjylland allerede har udviklet en model herfor, som er implementeret. Det vurderes, at forslaget på sigt vil kunne implementeres i driften og vil kunne forebygge bl.a. genindlæggelser ved, at patienten i højere grad vil få afstemt behandling i psykiatrien og behandling i den kommunale misbrugsbehandling. Forslaget vurderes at udgiftsneutralt. Indføres forslaget løbende som en del af driften i kommunerne vil det kunne foregå som en del af den forskningsaktivitet der finder sted på området og indeholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Ønskes forslaget hurtigere indført kan

9 Side 9 ske lidelser øges for indsatsen. Herudover bør eksisterende viden om metoder og indsatser med god effekt i højere grad systematisk gøres tilgængeligt for kommunerne. Formålet er at sikre mere ensartet, effektiv og høj kvalitet i beskæftigelsesindsatsen for mennesker med psykiske lidelser. der prioriteres forskningsmidler til forslaget fra centralt hold. 18. Udvikling og udbredelse af evidensbaserede metoder målrettet familier med børn og unge med psykiske vanskeligheder 19. Styrkelse af social rehabilitering på botilbud og i den socialpædagogiske bistand Det anbefales, at der udbredes eksisterende og udvikles nye familierettede metoder specifikt målrettet familier med børn og unge med psykiske lidelser, som også kan forebygges og afhjælpes i den sociale indsats, såsom fx angst og ADHD. Der arbejdes videre med udvikling, afprøvning og erfaringsopsamling af metoder, der understøtter borgerens recovery-proces og hermed bevægelse mod mindre indgribende tilbud og aktiv deltagelse i samfundslivet i takt med, at borgeren får taget hånd om sine udfordringer. Der arbejdes videre med en omstillingsproces fra et omsorgsparadigme til et recoveryparadigme. Udvikling af et nyt evidensbaserede familierettede program målrettet eksempelvist målgruppen af børn og unge med angstlidelser vil medføre merudgifter for staten. Udgifter til vedligeholdelse og implementeringsstøtte fremadrettet vil kunne blive dækket af de varige midler i metodeudbredelsesprogrammet under Social-, Børne- og Integrationsministeriet, hvor der er afsat 10 mio. kr. årligt. Derudover forventes brugen af evidensbaserede familierettede programmer til behandling af lettere psykiske lidelser i den sociale indsats at understøtte en bedre ressourceanvendelse i kommunerne. Udvikling, afprøvning og erfaringsopsamling af metoder, der understøtter borgere med psykiske vanskeligheders rehabiliteringsproces i forbindelse med udflytning fra ophold på botilbud til egen bolig og i bostøtten i eget hjem, vurderes at medføre merudgifter. Forslaget kan dog iværksættes på flere niveauer afhængigt af ønsket hastighed for udvikling, afprøvning og erfaringsopsamling. En øget brug af rehabiliterende metoder med dokumenteret effekt forventes at medføre, at flere får mulighed for på sigt at bo i egen bolig med eller uden støtte samt at komme tættere på eller i beskæftigelse/uddannelse og kan hermed understøtte en bedre ressourceanvendelse i kommunerne.

10 Side Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske vanskeligheder 21. Fastsættelse af nationale mål for rehabilitering på det sociale område for mennesker med psykiske lidelser 22. Udarbejdelse af faglige anbefalinger, til brug for kommunerne, om anvendelse af veldokumenterede metoder til Der skal ske en udbredelse af virksomme sociale akuttilbud til borgere med psykiske vanskeligheder med henblik på at skabe større fleksibilitet i indsatsen og dermed mulighed for at borgere med psykiske vanskeligheder kan tilbydes mindre indgribende tilbud i takt med, at borgerens situation forbedres. Der sættes fokus på, at forskellige metoder og modeller kan understøtte indsatsen. Nationale rehabiliteringsmål vil kunne fungere som et fælles pejlemærke i forhold til en prioritering og organisering af indsatsen med fokus på anvendelse af mindst muligt indgribende indsatser samt en mere konsistent brug af evidensbaserede og omkostningseffektive metoder mv. Derudover kan målsætningerne understøtte en løbende monitorering på socialområdet med fokus på at få mest mulig effekt for pengene. Arbejdet med målene kan fx forankres i det eksisterende partnerskab på socialområdet mellem KL og Social- og Integrationsministeriet. For at understøtte kommunernes opfyldelse af de nationale rehabiliteringsmål vil det, i takt med at dokumentationen og vidensgrundlaget på socialområdet udbygges, være relevant at give kommunerne adgang til et mere struktureret overblik over eksisterende viden om virksomme metoder i indsatsen over for mennesker med psykiske Udbredelse af akuttilbudsmodeller og -metoder landsdækkende vurderes at medføre merudgifter til erfaringsopsamling og implementeringsstøtte til kommunerne. Udgifterne afhænger af den ønskede udbredelsesgrad. Udbredelse af modeller og metoder for sociale akuttilbud til flere kommuner vil understøtte en udvikling hen imod mindre indgribende indsatser, hvor flere borgere med psykiske vanskeligheder har mulighed for at blive i egen bolig. Det forventes, at initiativet bl.a. vil medvirke til et fald i antal genindlæggelser i behandlingspsykiatrien samt en bedre sammenhæng i indsatsen over for borgere med psykiske vanskeligheder og akut opstået kriser. Initiativet vil hermed bidrage til en bedre ressourceanvendelse i kommunerne. Målene kan, via det eksisterende partnerskab mellem KL og Social- og Integrationsministeriet, blive indført løbende som en del af driften i kommunerne. Målene skal understøtte en mere omkostningseffektiv opgavevaretagelse og forudsættes på den baggrund ikke at medføre merudgifter. Initiativet indgår i den løbende drift i Socialstyrelsen. Formidlingaf viden om effektfulde metoder i den sociale indsats over for mennesker med sindslidelse forventes at danne grundlag for en mere målrettet og virksom indsats for borgere med psykiske lidelser, der har brug for en social indsats. På længere sigt vurderes de faglige anbefalinger at skabe grundlag for en

11 Side 11 indsatser med fokus på rehabilitering på det sociale område lidelser. Der udarbejdes faglige anbefalinger om anvendelse af bestemte metoder med dokumenteret effekt og omkostningseffektivitet. Det kan give kommunerne et styrket grundlag for styringen af udviklingen i tilbud og indsatser for borgeren. Anbefalingerne udarbejdes i et samarbejde mellem KL og Social-, Børne- og Integrationsministeriet med inddragelse af andre relevante parter. bedre ressourceanvendelse i kommunerne. 23. Evaluering og opsamling af erfaringer fra med psykiske lidelser er der løbende afsat midler via satspuljen til For at styrke den sociale kommunale indsats over for mennesker projekter udviklingsprojekter, der har fokus på udvikling af høj faglig kvalitet via metodeudviklingsprojekter samt fokus på at skabe bedre sammenhæng via samarbejdsprojekter. Det anbefales, at der inden for 2-3 år sker en samlet evaluering og opsamling af erfaringer med de igangsatte udviklingsprojekter. 24. Kliniske retningslinjer Der udarbejdes kliniske retningslinjer for udvalgte sygdomme på psykiatriområdet fx vedr. dobbeltdiagnose, spiseforstyrrelser mv. Retningslinjer kan udarbejdes i regi af de faglige selskaber (Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne og ungdomspsykiatrisk Selskab, evt. i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin) og af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante parter fx Socialstyrelsen og skal som udgangspunktet være tværfaglige og tværsektorielle. Der skal i regi af Socialstyrelsen ske en systematisk opsamling af viden, på baggrund af igangsatte projekter, over de næste 2-3 år om viden samt effektfulde metoder og samarbejdsmodeller i forhold til indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser på voksenområdet såvel som på børneområdet. Der afsættes 1-2 mio. kr. i alt. Der er med finanslovsaftalen for 2012 afsat 80 mio. kr. i perioden til kliniske retningslinjer i sundhedsvæsenet. Udarbejdelsen af retningslinjer på det psykiatriske område vil kunne finansieres inden for disse midler. Det bemærkes, at det med aftalen om regionernes økonomi for 2014 er aftalt at sætte fokus på det psykiatriske område, når der i fællesskab skal træffes beslutning om nationale kliniske retningslinjer og visitationsretningslinjer. 25. Fælles national beskrivelse af den regionale psykiatri samt børneog ungdomspsykiatri Det anbefales, at der udvikles en fælles national model for den regionale psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri, hvor både betegnelser, enhedstyper og tilbud beskrives Modellen udvikles af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne og andre relevante parter. Udvikling af en fælles national model vurderes at medføre en udgift på 1-2 mio. kr. til bl.a. ekspertbistand og konsulentydelser mv. som led i udviklingen af de vejledende standarder. Modellen udarbejdes af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne.

12 Side Differentierede behandlingsmuligheder 27. Fokus på tilsyn med botilbud 28. Forsøg med tværfaglige teams til rådgivning om medicinering 29. Udbredelse af kompetenceskemaer Det anbefales, at den regionale psykiatri råder over psykoterapeutiske tilbud, fx støttesamtaler, gruppeforløb og psykoterapi, samt psykosociale tilbud, fx fysisk aktivitet, kreative tilbud som musik og kunstterapi, netværksdyrkelse samt psykoedukation Systematisk, lovpligtigt og proaktivt tilsyn på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Erfaringer viser, at proaktive, systematiske, lovpligtige og tilbagevendende tilsyn kan forbedre patientsikkerheden, bl.a. i form af færre medicineringsfejl, bedre dokumentation, øget fokus på hygiejne og generelt bedre overensstemmelse med gældende vejledninger. Forsøg med regionale teams der kan rådgive om kompleks medicinering med henblik på erfaringsopsamling. Teams bør være tværfaglig sammensat med eksempelvis farmakologer, farmaceuter, psykiatere, børne- og ungdomspsykiater og somatiske læger. Teamet kan blandt andet foretage en årlig medicingennemgang af patienter med farmakologisk risikoprofil, hvor de konkrete medicinordinationer samt yde telefonrådgivning af praktiserende læger og læger på sygehus vedrørende farmakologisk behandling af mennesker med psykiske lidelser. Det anbefales, at arbejdet i kommunerne med lokale, faglige kompetenceskemaer og kompetenceprofiler, som beskriver, hvilke kompetencer den enkelte faggruppe samlet set skal besidde for at håndtere sundhedsfaglige opgaver som medicinadministration, fortsættes. Kompetenceskemaer kan indgå i den kommunale arbejdsplanlægning og delegation af sundhedsopgaver og medvirke til klarhed over de forskellige faggruppers kvalifikationer. Sygeplejersker i kommunerne har en væsentlig opgave i at instruere de øvrige personale- Forslaget indgår løbende som en del af den faglige udvikling i regionerne og indeholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Ønskes forslaget understøttet centralt kan der prioriteres midler til forslaget fra centralt hold til fx kompetenceudvikling Indføres forslaget vil dette have økonomiske konsekvenser for staten. Der er 326 botilbud i socialpsykiatrien, og det kan på baggrund af erfaringer fra tilsynet på plejehjem estimeres, at ét tilsyn koster ca kr. Udgifterne vurderes på den baggrund at være i størrelsesordnen 7 mio. kr. årligt. Indføres forslaget vil det medføre merudgifter til projektudvikling og evaluering. Oprettelse af forsøg med regionale teams i alle regioner estimeres 2 mio. kr. årligt pr. region til i forsøgsperioden til ansættelse/frikøb af personale samt 1 mio. kr. til evaluering. Forslaget indgår løbende som en del af driften i kommunerne til styrkelse af kvaliteten i bl.a. medicinhåndtering. Ønskes forslaget understøttet fra centralt hold kan der prioriteres midler til rådgivning og udbredelse af kompetenceskemaer i kommunerne.

13 Side Somatisk kompetence i regionerne 31. Kompetencekrav for personale, som arbejder med mennesker med psykiske lidelser grupper, der i det daglige bidrager til løsningen af sundhedsfaglige opgaver som fx medicinhåndtering. Det anbefales, at regionerne har fokus på, at sikre de somatiske kompetencer i psykiatrien med henblik på at undgå underbehandling og underdiagnosticering af somatisk sygdom. Endvidere bør organiseringen af tilbud fysisk/geografisk understøtte integration mellem psykiatri og somatik. Regioner og kommuner opfordres til gerne i samarbejde at have specifikke kompetencekrav for personale, der arbejder med mennesker med psykiske lidelser med henblik på at fokusere efteruddannelsesindsatsen på området. Forslaget indgår løbende som en del af driften i regionerne til styrkelse af samarbejde og sammenhæng med somatikken. Ønskes forslaget hurtigere indført kan der prioriteres midler til forslaget fra centralt hold fagpersonale med somatiske kompetencer. Forslaget afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer til kompetenceudviklingen af personale i kommuner og regioner. 32. Bedre national monitorering Der sikres bedre national monitorering af den sundhedsfaglige indsats. I den regionale psykiatri prioriteres monitorering af medicinforbrug, retspsykiatrien og behandling af somatiske sygdomme. I praksissektoren prioriteres kortlægning af henvendelsesårsager samt behandlingseffekt. I de kommunale tilbud prioriteres registrering af misbrugsbehandling. Monitoreringen kan bl.a. medvirke til yderligere forskning i, hvordan overdødeligheden som følge af somatiske lidelser kan reduceres I det omfang de eksisterende registreringer anvendes bedre, vurderes forslaget udgiftsneutralt. Udvikling af nye indikatorer og/eller registreringer, herunder kortlægning i praksissektoren, medfører forslaget merudgifter til fx konsulentydelser, optimering af systemer, indførelse af ny monitorering mv. Indføres forslaget om yderligere forskning, som en del af den løbende forskningsaktivitet på området, vil forslaget kunne indeholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Kap. 9: Inddragelse af borgere/patient, pårørende og civilsamfund 33. Anvendelse og udbre- Det anbefales, at regioner og kommune anvender og udbreder do- Forslaget indgår som en del af den løbende kvalitetsudvikling i

14 Side 14 delse af dokumenterede metoder til patient- og borgerinddragelse 34. Styrket inddragelse af pårørende herunder indsats for børn til pårørende af forældre med psykisk lidelse kumenterede metoder til patient- og borgerinddragelse fx Fælles Beslutningstagen, Åben Dialog og psykoedukation mv. Det anbefales, at regioner og kommuner mere systematisk inddrager pårørende i patientens/borgerens forløb fx gennem familieintervention, psykoedukation og individuelle samtaler for pårørende evt. i samarbejde med frivillige patient- og pårørendeforeninger. Projekt Pårørende i Psykiatrien kan være en del af afsættet. Endvidere at der sættes særligt fokus på indsats for børn som pårørende til forælder med psykisk lidelse i regioner og kommuner. kommuner og regioner i forhold til patient- og borgerinddragelse inden for de eksisterende økonomiske rammer. I forbindelse med regeringens sundhedspolitiske udspil afsættes 20 mio. kr. til en strategi for inddragelse af patienter og pårørende. Forslaget indgår som en del af den løbende udvikling i kommuner og regioner i forhold til pårørendeinddragelse inden for de eksisterende økonomiske rammer. I forbindelse med Projekt Pårørende i psykiatrien blev der ikke afsat midler til de psykiatriske afdelinger, der indgik i forsøget. 35. Styrket samarbejde med civilsamfundet 36. Model for peer to peer og ansættelse af brugere i psykiatrien Regioner og kommuner styrker samarbejdet med civilsamfundet fx i form af samarbejdsaftaler og partnerskaber i forhold til indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Formålet hermed er bl.a. at skabe en mere differentieret indsats og inddragelse af brugerens perspektiv med henblik på at udvikle kvaliteten i indsatsen. Forslaget indebærer at centrale parter herunder Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL m.fl. i partnerskab med brugerorganisationer, udvikler en model for peer to peer i dansk kontekst på baggrund af eksisterende nationale og internationale Forslaget vedrørende mere formaliseret samarbejde med civilsamfundet vurderes udgiftsneutralt for staten og kan ske i regi af sundhedsaftalerne. Etablering af partnerskaber mellem civilsamfundet og det offentlige kan ske som led i det nye charter for samspil mellem det offentlige og den frivillige verden og vurderes udgiftsneutralt fra centralt hold. Kommunerne modtager årligt et beløb som kompensation fra staten til at samarbejde med frivillige samt frivillige organisationer og foreninger (servicelovens 18). Udviklingen af modellen på baggrund af nationale og internationale erfaringer vurderes at beløbe sig til 1-2 mio.kr.

15 Side 15 erfaringer. Modellen afprøves i regioner og kommuner, herunder i forhold til at ansætte personer med brugererfaring. Projekterne følges med henblik på vidensopsamling og udbredelse af viden. Kap. 10: Tvang og regler 37. Kompetenceudvikling af sundhedspersonale med fokus på forebyggelse af tvang 38. Proaktivt tilsyn med psykiatriske afdelinger 39. Ændring i Sundhedsstyrelsens vejledning om tvang I det løbende arbejde med kompetenceudvikling af sundhedspersonale har regionerne særlig fokus på personale, der arbejder med patientgrupper, hvor der erfaringsmæssigt anvendes tvang og dermed er behov for kompetencer i forhold til forebyggelse af vold, udadreagerende adfærd og tvangsanvendelse. Sundhedsstyrelsen fører et proaktivt tilsyn med de psykiatriske afdelinger. Et proaktivt tilsyn med de psykiatriske afdelinger kan øge fokus på tvangsanvendelse og forebyggelse heraf. Hvis styrelsen konstaterer, at der på en afdeling eller et sygehus sker væsentlig stigning i anvendelsen af tvang, skal bedes om afdelingens, sygehusets eller regionens redegørelse herfor. - Registrering af beroligende medicin i tvangsprotokollen, således at det fremgår af tvangsprotokollen, hvilken medicin, der anvendes som beroligende medicin. - Præcisering i vejledningen om tvang, at depotmedicin ikke kan anvendes som beroligende medicin efter 17, stk. 2. Det præciseres i psykiatrilovens forskrifter, at depotpræparater i udgangspunktet falder uden for psykiatrilovens 17, stk. 2, på grund af sådanne præparaters lange virkningstid. Indføres forslaget løbende som en del af driften i regionen vil det kunne foregå som en del af udviklingen på området og indeholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Ønskes forslaget hurtigere indført kan der prioriteres midler til forslaget fra centralt hold. Indføres forslaget vil dette have økonomiske konsekvenser for regionerne, hvorfor der er behov for prioriterede midler. Udgifterne vurderes at være i størrelsesordnen5 mio. kr. årligt. Forslaget vurderes at være udgiftsneutralt.

16 Side Ændring i regler og lovgivning på psykiatriområdet - Hjemmel til at sikre, at rusmidler og farlige genstande holdes ude af de psykiatriske afdelinger, så det igennem lovgivning sikres, at de psykiatriske afdelinger har den nødvendige hjemmel i forhold til at sikre, at rusmidler og farlige genstande holdes ude af afdelingerne. - Præcisering af mindreåriges retsstiling. Mindreåriges retsstilling præciseres i psykiatriloven, herunder i forhold til mindreåriges ret til at udtale sig om egne anliggender og til at klage. Forslaget vurderes at være udgiftsneutralt. 41. Fokus på forhåndstilkendegivelser - Fokus på indhentelse af forhåndstilkendegivelser i forbindelse med indlæggelse. Der fokuseres på at indhente forhåndstilkendegivelser fra patienter i forbindelse med indlæggelse. - Det undersøges, i hvilket omfang forhåndserklæringer/psykiatritestamenter eventuelt kan blive juridisk bindende. Forslaget vurderes at være udgiftsneutralt. 42. Vurdering af, om sagsbehandlingstiderne i Det Psykiatriske Patientklagenævn i forhold til klager over tvangsbehandling skal nedbringes 43. På udvalgte lukkede/intensive afsnit i regionerne afprøves forskellige tiltag med henblik på nedbringelse af anvendelsen af tvang Det vurderes, om der er behov for at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Det Psykiatriske Patientklagenævn i forhold til behandling af klager over tvangsbehandling. På udvalgte lukkede/intensive afsnit i regionerne afprøves forskellige tiltag med henblik på at undersøge, om det er muligt at nedbringe anvendelsen af tvang, samt at tiltagene evalueres systematisk. Forslaget vurderes at være udgiftsneutralt. Indføres forslaget ved forsøg med Isolationsstuer som alternativ til tvangsfiksering vil dette være udgiftsneutralt. Ønskes en forsøgsperiode med bæltefri afsnit igangsat hurtigt kan der prioriteres midler til forslaget fra centralt hold.

17 Side 17 Kap. 11: Brug af teknologi 44. Psykiatrien prioriteres som led i implementeringen af den nationale digitaliseringsstrategi Forslaget skal sikre, at psykiatrien prioriteres som led i den nationale digitaliseringsstrategi. Herunder skal der ske fuld implementering af fælles medicinkort (FMK) og standardiseret IT-understøttet kommunikation mellem sektorer i psykiatrien. Opfølgning på initiativerne i den nationale handlingsplan for telemedicin med henblik på stillingtagen til udbredelse af internet- og telepsykiatri på storskala/nationalt niveau. Fremme muligheden for central vidensdeling om teknologier under afprøvning med henblik på at undgå parallel udvikling i regioner og kommuner. Fokus på IT løsninger og sociale medier, der kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at skabe og fastholde kontakt med venner, familie og netværk, herunder understøtte social deltagelse og inklusion. Fastholde brugerinddragelse under udvikling, afprøvning, evaluering og udbredelse af nye teknologiske løsninger. Ved brugere forstås her både patienter/borgere, deres pårørende (hvor det er relevant) og de fagprofessionelle. Det er i aftalen om regionernes og kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at omkostninger til udvikling og drift af sundheds-it løsninger, som en del af den nye digitaliseringsstrategi for sundhedsområdet , finansieres af de parter, der opnår gevinsterne. Den samlede ramme i 2014 udgør 38,4 mio. kr., der finansieres med 12,3 mio. kr. fra kommunerne, 18,4 mio. kr. fra regionerne og 7,7 mio. kr. fra staten. Endvidere afsættes fra regionerne 9,6 mio. kr. til videreudvikling af de centrale services efter nærmere aftale. Det forudsættes, at forslaget om prioritering af psykiatrien som led i implementering af den nationale digitaliseringsstrategi vil kunne prioriteres inden for ovenstående ramme. Kap. 12: Ressourceanvendelse og styring 45. Bedre ledelsesinformation i den regionale psykiatri Der udvikles initiativer i regionerne med fokus på sammenkobling af aktivitet, økonomi og kvalitet med det formål at øge kvaliteten og omkostningseffektiviteten i indsatsen gennem udvikling og forbedring af grundlaget for relevant ledelsesinformation og benchmarking på området. Som led heri skal sygehusenes ledelsesinformation forbedres med relevante indikatorer for bl.a. produktivitet og kapacitetsan- Indføres forslaget løbende som en del af driften i regionerne vil det kunne foregå som en del af udviklingen i psykiatrien og afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Ønskes forslaget understøttet fra centralt hold kan der prioriteres midler til forslaget til rådgivning og støtte til udvikling af modeller til sammenkobling af bl.a. aktivitet, økonomi og kvali-

18 Side 18 vendelse, herunder med henblik på at forbedre regionernes grundlag for den lokale aktivitetsstyring. tet sammen. 46. Dokumentation og benchmark 47. Planlægning af samlet behandlingskapacitet Der opfordres til, at der udvikles initiativer i regionerne med fokus på sammenkobling af aktivitet, økonomi og kvalitet med det formål at øge kvaliteten og omkostningseffektiviteten i indsatsen gennem udvikling og forbedring af grundlaget for relevant ledelsesinformation og benchmarking på området. Ved at den regionale psykiatri integreres i dokumentation og benchmark på sundhedsområdet muliggøres, at den eksisterende registrering og monitorering i den regionale psykiatri anvendes og inddrages fremadrettet på lige fod med andre sygdomsområder. Regionerne øger fokus på planlægning af den samlede behandlingskapacitet i forbindelse med tilrettelæggelse af psykiatri- og praksisplaner med det formål at sikre en mere sammenhængende indsats og hensigtsmæssig ressourceanvendelse baseret på LEONprincippet. Forslaget vurderes at være udgiftsneutralt, idet forslaget vil indgå i det almindelige arbejde med benchmarking på sundhedsområdet. Forslaget vurderes at være udgiftsneutralt. Planlægning af den samlede behandlingskapacitet med fokus på sammenhæng og ressourceforbrug vil finde sted i regionernes psykiatri- og praksisplanlægning. 48. Visitationsretningslinjer Det anbefales, at der prioriteres udarbejdelse af visitationsretningslinjer på det psykiatriske område. Det skal understøtte, at det er de rette borgere/patienter, der modtager specialiseret behandling samt understøtte regionernes arbejde med at centralisere visitationen. Visitationsretningslinjer bør særligt prioriteres på områder, hvor der har været en stor stigning i antallet af patienter eller på områder, hvor diagnosticeringen er meget forskelligartet på tværs af regioner. Udarbejdelsen af visitationsretningslinjerne prioriteres inden for den eksisterende økonomiske ramme. 49. Fleksibel opgavevaretagelse på tværs af fag- Regionerne øger det ledelsesmæssige fokus på fleksibel opgavevaretagelse mellem faggrupperne i den regionale psykiatri fx ved at Forslaget indgår som en del af driften i regionerne og vil kunne understøtte en bedre anvendelse af personaleressourcerne,

19 Side 19 grupper 50. Udvikling af konkrete redskaber til bedre styring og ressourceanvendelse på psykiatriområdet. 51. National koordinationsstruktur på det specialiserede socialområde for mennesker med psykiske lidelser. 52. Analyse af mellemkommunal refusion. 53. Koordination af kapacitetsplanlægning øge indsatsen for at få uddannet flere specialpsykologer og specialsygeplejersker. Det skal understøtte, at disse grupper vil kunne varetage flere opgaver i psykiatrien, end det er tilfældet i dag. Der igangsættes en belysning af konkrete redskaber der kan understøtte en bedre ressourceanvendelse og styrket regional styring på det psykiatriske område. Belysningen vil herunder kunne se på udfordringerne omkring ydelsesregistreringer, ledelsesinformation og synlighed af indsatsen, fastsættelse af måltal samt monitorering samt belyse best practice i regionerne i forhold til optimering af arbejdsgange på psykiatriske afdelinger. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes et inspirationskatalog med henblik på vidensdeling mellem regionerne omkring konkrete styringselementer, som understøtter en god decentral styring. Der gennemføres en planlægning af den specialiserede sociale indsats for mennesker med svære psykiske lidelser fx svære spiseforstyrrelser og dobbeltdiagnoser i regi af den nye nationale koordinationsstruktur på socialområdet Det undersøges, om der er behov for at ændre på reglerne vedrørende mellemkommunal refusion. Det anbefales, at regioner og kommuner har fokus på en sammenhængende kapacitetsplanlægning på tværs af den regionale psykiatri, praksissektor, kommunale sociale indsats, PPR og den beskæftigelsesrettede indsats i fx Sundhedskoordinationsudvalgene og i sundhedsaftalerne. herunder særligt speciallæger. Arbejdet med at belyse konkrete redskaber, der kan understøtte en bedre ressourceanvendelse og regional styring af det psykiatriske område vil ske i regi af Regeringen, KL og Danske Regioner og prioriteres inden for de eksisterende rammer. Der er afsat midler til initiativet som led i den politiske opfølgning på evaluering af kommunalreformen Bedre Kvalitet og Samarbejde, hvor der er afsat 10 mio. kr. til en national koordinationsstruktur i regi af Socialstyrelsen. Analysen vil ske i regi af Regeringen, KL og Danske Regioner, og vurderes på den baggrund at være udgiftsneutral. Forslaget vurderes at være udgiftsneutralt. Planlægning af den sammenhængende behandlingskapacitet med fokus på sammenhæng og ressourceforbrug vil finde sted i Sundhedskoordinationsudvalgene, sundhedsaftalerne og de kommunale rammeaftaler.

20