KOMMUNEPLAN Skagen Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNEPLAN 2005. Skagen Kommune"

Transkript

1 KOMMUNEPLAN 2005 Skagen Kommune

2 INDHOLD Forord, Om Kommuneplanen side 3 Vision og værdier 4 Overordnende mål 5 Indsatsområder Fisk 10 Turisme 12 Bosætning 14 Muligheder 16 Hovedstruktur 18 Kommunale kerneydelser Børn og unge 20 Ældre og handicappede 22 Sundhed og arbejdsmarkedet 24 Servicecenter 26 Rammer for lokal udvikling Infrastruktur 28 By og natur 30 Kultur og fritid 32 Erhvervsservice 34 Kommuneplan by Skagen Kommune Tekst, layout, fotos og kort: Skagen Kommune Kort, tilladelse fra Naturgas Midt-Nord Tryk: Skagen Bogtrykkeri Oplag:

3 OM KOMMUNEPLANEN Planstrategi 2003 var i efteråret 2003 fremlagt til offentlig debat. Debatten blev afsluttet med en strategikonference, hvor alle fremkomne ideer blev diskuteret i en indbudt kreds. På baggrund heraf har Byrådet udarbejdet Kommuneplan Kommuneplanen er et vigtigt dokument ved fusionen af Skagen, Frederikshavn og Sæby Kommuner til den Ny Frederikshavn Kommune. Kommuneplan 2005 indeholder en vision for Skagen-områdets fremtid, og der er peget på hvilke indsatsområder, som byrådet finder fokusere på i de nærmeste år: Fisk, Turisme, Bosætning og Muligheder. Byrådet ønsker at fastholde kursen frem mod visionen og sætter fokus på projekter og forslag, som hurtigst kan skabe resultater i de 4 indsatsområder. Gennemførelse af mange af projekterne kræver koordinering og samarbejde på kryds og tværs i lokalområdet, også mellem foreninger og bestyrelser, som måske ikke plejer at tænke og samarbejde så tæt, som det nu er nødvendigt. Byrådet ønsker gennem kommuneplanen at skabe enighed og tro på en fælles vision for vores lokalområde, og gennem en koordineret offentlig og privat indsats styrke udviklingen og eksistensgrundlaget for vort fælles liv i Skagen-området, der har tydelige styrkepositioner, som kan bringes ind i den nye kommune. Fusionen til en større kommunal enhed skal både skabe mulighed for at løse mange nye og tunge kommunale opgaver, men også bedre mulighed for at skabe vækst og beskæftigelse i Østvendsyssel. I sammenlægningen til den Ny Frederikshavn Kommune er det vigtigt at kende udgangspunktet og de hidtidige udviklingsmål i Skagen, Frederikshavn og Sæby Kommuner. Kommuneplan 2005 indeholder derfor også en kort beskrivelse af status og mål for kommunale kerneydelser overfor Børn og Unge, Ældre og Handikappede, Særlige indsatsområder og Serviceopgaver, men også af rammerne for privat og kommunal aktivitet i form af Infrastruktur, By og Natur, Kultur og Fritid og Erhvervsservice. Jeg vil sige tak for en god og bred debat om Kommuneplan Med fastlæggelsen af lokalsamfundets udviklingsstrategi, mål og potentialer er det mit håb, at vi nu står godt rustet til de fremtidige udfordringer i den nye kommune. Hans Rex Christensen Borgmester 3

4 HVOR VIL VI HEN? Vi vil i respekt for naturen og havet i aktivt samarbejde udvikle bæredygtige livsvilkår. Skagen-begrebet er stærkt knyttet til samspillet mellem solen, vinden, havet og det heraf skabte storladne naturlandskab. Skagen-områdets geografisk bestemte styrkepositioner angiver samtidig områdets strategiske svaghed, som har medført et stærkt, men smalt erhvervsgrundlag i fiskeri og turisme. En stærk centralisering af erhvervsmæssig, økonomisk og offentlig aktivitet omkring større bysamfund i Danmark stiller yderområdet Skagen overfor nye udfordringer, som kræver lokal enighed om mål og handlinger og en koordineret udviklingsstrategi. Skabelsen af den Ny Frederikshavn Kommune bør også tage afsæt i en fælles udviklingsvision, mål og styrkepositioner i den større kommune. En fusion skal dels give bedre og bæredygtige livsvilkår for egnens beboere, dels nye muligheder for at udnytte de lokale og forskellige styrkepositioner, herunder de naturgivne eksistens- og livsvilkår på Skagen Odde. Vision Skagen-området kan bidrage til den nye kommune med særlige kvaliteter og værdier og med en vision eller pejlemærke for, hvor vi ønsker at lande i fremtiden. Visionen kan bruges til at holde og korrigere kursen i den indsats, vi lokalt kan og skal gøre for at nå den ønskede fremtid: Vi vil i respekt for naturen og havet i aktivt samarbejde udvikle bæredygtige livsvilkår. En kendt vision, fastlagte mål og en beskrevet handlingsstrategi er vigtige faktorer for motivation og engagement for, at alle kan arbejde for at realisere visionen. Det gælder ikke blot medarbejderne internt i en kommune. Også mange andre menneskers engagement og beslutninger er afhængige af en fælles vision et fælles fremtidsbillede - i erhvervslivet såvel som i privatlivet. Værdier De konkrete handlinger bør ikke styres efter at arbejde hen imod visionen for enhver pris målet helliger ikke midlerne. Vore handlinger, den måde vi behandler hinanden og andre på, og dernæst andres vurdering af vore faktiske handlinger, skaber billedet ( vores image ) i omverdenen af de reelle bevæggrunde, holdninger og værdier, som vi bygger på. Skagen Byråd ønsker, at handlinger og beslutninger i lokalsamfundet skal bygge på værdierne: Sundhed, Miljø, Æstetik, Kvalitet og Etik (SMÆK-E -værdierne). Dette værdisæt blev oprindeligt formuleret af virksomhederne i Skagen i 1989, men er fra Kommuneplan 1997 også Byrådets erklærede værdigrundlag, og udgør derfor et fælles værdigrundlag for privat og offentlig aktivitet i Skagen-området. 4

5 KOMMUNEPLANENS OVERORDNEDE MÅL Når folk i resten af Danmark og verden for den sags skyld hører navnet Skagen, tænker de først og fremmest på sol, strand, idylliske gule huse, kulturelle oplevelser og sommerferie. Skagen-området har da også mange attraktioner at dele med vore gæster i kortere eller længere tid. Det er et godt udgangspunkt for udvikling af vores næststørste erhvervsgrundlag, turismen. Men fiskeri, fiskeindustrien og de tilknyttede erhverv skaber fortsat langt den største omsætning og beskæftigelse. Den stærke internatio- nale konkurrence om fiskeressourcerne og landingerne til videresalg og forarbejdning lægger imidlertid et stort pres på erhvervenes udviklingsmuligheder. Bedre råvareudnyttelse, kvalitetssikring og teknologiudvikling i produktion og afsætning er nøgleord for at sikre, at den størst mulige værditilvækst finder sted lokalt. Skagen Havn har en gunstig placering for landinger fra Kattegat, Nordsøen og Nordatlanten, som har medført at Skagen Havn er Danmarks vigtigste havn for udenlandske landinger. Po- 1 Byrådet vil arbejde for at styrke rammerne for vore hovederhverv i fiskeriet, fiskeindustrien og erhverv i tilknytning hertil. sitionen som center for landing, forarbejdning og distribution af pelagiske fisk skal fastholdes gennem en udviklingsstrategi for Skagen Havn og de maritime produktions- og serviceerhverv. 2 Byrådet vil understøtte en kvalitativ udvikling af helårs turisme i Skagenområdet, med sigte på at øge den lokale omsætning og beskæftigelse. Skagen-området har i forhold til andre egne i Danmark et stort antal både natur- og menneskeskabte attraktioner, som på mange måder sætter os i stand til at fastlægge, hvilken form for turisme, vi ønsker. De seneste 100 år er turismen vokset støt. Den giver os omsætning og beskæftigelse ved overnatning, bespisning, transport, handel og kulturelle aktiviteter. Den giver desuden et godt lokalt handelsliv og mulighed for flere kulturelle aktiviteter til glæde for lokalbefolkningen. Ja, turisme kan på mange måder betragtes som Skagen-områdets opland. Byrådet ser generelt ikke fordele i masseturisme og discountkonkurrence med andre feriesteder, men finder at attraktioner og servicetilbud skal videreudvikles på et højt kvalitetsniveau. Turisttilstrømningen i højsæsonen er allerede meget stor, så der skal fokuseres på markedsføring af helårsattraktioner og kulturtilbud. I Skagen by skal fokus rettes mod overnatningskapacitet på hoteller og lignende helårsforretninger, mens sommerhusområderne omkring Ålbæk er udviklingsgrundlaget i den sydlige del af kommunen. De seneste års succes med udvidelse af turistsæsonen skal fastholdes, og det må sikres at attraktioner, kulturog servicetilbud understøtter strategien ved at forlænge åbningstiden både på dags- og sæsonbasis. Udvidelse af turistsæsonen skal blandt andet ske ved udvikling af pakketilbud og miniferier samt en målrettet markedsføringsindsats overfor arrangørerne af konferencer og møder. Samarbejdet i Toppen af Danmark er af strategisk afgørende betydning. 5

6 3 Byrådet vil de kommende år fokusere på udvikling af vækstpotentialer i erhverv som ikke er fiskeribaserede, og som kan markedsføres på vort fælles værdigrundlag. Skagen-områdets naturafhængighed, ensidige erhvervsstruktur og geografiske placering giver ikke oplagte nye erhvervsmuligheder. Byrådet arbejder derfor med en udviklingsstrategi, hvor alle kræfter samles om at forbedre udnyttelsen af det ressourcegrundlag og det potentiale, vi allerede har i området. Et uudnyttet potentiale er kombinationer af vore naturressourcer, det særlige Skagen- image og den eksisterende turistog servicekapacitet. Fokusering på tilbud om sundhed og helseophold og/eller behandling i Skagen-området, kan blive et tredje erhvervsben, idet en stigende og velhavende del af befolkningen har eller får stigende behov for vedligeholdelsesydelser i et stadigt længere livsforløb. 4 Byrådet vil værne om vor kultur og særkende, men ser gerne udvikling af det kulturelle liv og nye beskæftigelsesmuligheder i kulturerhvervene. Kultursektoren er en anden af Skagen-områdets styrkepositioner, og et tættere samspil mellem kulturlivet og erhvervslivet rummer et stort dynamisk potentiale. Skagen er allerede et fyrtårn i den nordjyske turisme og har et kulturelt potentiale i den vok- sende oplevelsesøkonomi forbundet med turisme. En fokusering herpå vil både kunne skabe nye arbejdspladser i kulturerhvervene, men vil også kunne forbedre rekrutteringsmulighederne til arbejdspladser i andre lokale virksomheder. Kultur er vore traditioner og vaner. Men kultur er også tilbud om oplevelse, udfoldelse og inspiration til gavn for både den enkelte og for samfundet. På det kunstneriske område kan Skagen leve højt på fortidens arv, som er fornemt illustreret i vore museer. En fornyelse og udvikling af kulturlivet og potentialet i kunstnermiljøet er tiltrængt. Nye impulser og ny dynamik i det lokale kulturliv kan opstå i et nyt minefelt, det kulturhus i Skagen midtby, som byrådet har under overvejelse. 5 Byrådet vil arbejde for, at vore børn og unge dannes og uddannes, så de kan begå sig både lokalt og globalt. En vigtig ressource for fremtidens livsgrundlag er vore børn og unge. Byrådet finder, at familierne selv må påtage sig opgaven og ansvaret for at udvikle og opdrage deres børn. De offentlige institutioner skal bistå forældrene i, at børnene får en mangfoldighed af indtryk og mulighed for at give udtryk for, hvad de har på sinde og oplever i daginstitution såvel som i skolen. Det er et vigtigt mål for dannelsen af vore børn, at de kender og er stolte af deres rødder deres baggrund og lokalområde men også har respekt for og tillid til andre og anderledes opvækstvilkår, når vingerne skal bære udenfor lokalområdet. Folkeskolen er en af lokalsamfundets største kulturinstitutioner, og byrådet ønsker, at den lokale pædagogik videreudvikles såvel mod det globale udsyn som mod brobygning til de lokale arbejdspladser. Herved skabes øget sammenhæng med det miljø, de unge lever i. 6

7 At have et arbejde og kunne forsørge sig selv er en vigtig forudsætning for den enkeltes følelse af selvværd. Det offentlige skal træde hurtigt til, når den enkeltes muligheder ikke rækker. Omvendt har den enkelte ansvar for egen tilværelse og pligt til at medvirke aktivt i løsningen af problemerne. Tilsvarende er forebyggelse, sundhed og livskvalitet alles ansvar, der rækker udover traditionel sektoropdeling og faggrænser. 6 Byrådet ønsker, at den enkelte borger og familie hjælpes til selv at kunne opfylde socialt betingede behov, og vejledes i forhold, der har betydning for oplevelse af sundhed og livskvalitet. Mange lokale virksomheder, private såvel som offentlige, er i dag miljøcertificerede og arbejder løbende med produktionens miljøpåvirkning, grønne regnskaber og bæredygtighed generelt. De offentlige forsyningsvirksomheder er en del af rammerne og forudsætningerne for dette arbejde, hvilket har betydet store offentlige anlægsudgifter og løbende udgifter til drift og vedligehold af store infrastrukturanlæg. 7 Byrådet vil sikre, at de offentlige virksomheder fortsat kan give grundlag for miljømæssig bæredygtig produktion og udviklingsmuligheder i de lokale virksomheder. Skagen-områdets livsnerve er hovedlandevejene til Frederikshavn og Hirtshals. Trafikplanlægningen skal både sikre fremkommelighed for erhvervstrafikken og mindske den store belastning i by- og boligmiljøerne, når trafikmængden tre-dobles i højsæsonen. Byrådet vil fastholde andre vejmyndigheder på udbygningen af vejen til Ålbæk og lokalt sikre gennemførelsen af en nordlig omfartsvej omkring Skagen By. 8 Byrådet vil arbejde for at sikre fremkommelighed på de overordnede veje og for at mindske trafikkens miljøbelastning i de centrale bydele. Jernbanen mellem Skagen og Frederikshavn har historisk udgjort en væsentlig del af infrastrukturen i Skagen-området, og er på persontrafikområdet - ikke mindst for uddannelsessøgende - livsnerven for Skagen, Hulsig og Ålbæk. Byrådet har med tilfredshed bemærket sig Nordjyske Jernbaners investeringer i spor og materiel, der sikrer en fremtidig højklasset transportmulighed udenfor vejnettet mellem Skagen og Frederikshavn. 7

8 9 Byrådet vil værne om Skagenområdets store landskabelige og rekreative kvaliteter, men også gennem planlagte overvejelser sikre mulighed for menneskeskabte aktiviteter og oplevelser. Skagen Odde rummer landskabelige og rekreative interesser af både international og national betydning. Det er en del af Skagen-områdets enestående karakter, at disse landskabelige kvaliteter fuldt ud omslutter den menneskeskabte aktivitet. Byer, sommerhusområder, rekreative anlæg og faciliteter vil ofte kunne skabe konflikt med interessen for at bevare naturværdier. Byrådet er sig dette bevidst, men ønsker fortsat at have muligheder for nye aktiviteter i balance med hensynet til naturen. Byrådet følger således med interesse forsøgsarbejdet med udpegning af nationalparker, med henblik på eventuel udpegning af en større eller mindre del af Skagen Odde til fremtidig nationalpark. 10 Byrådet vil videreudvikle by- og boligmiljøer, veje og pladser æstetisk med respekt for den lokale bygge- og bygningskultur. Skagen-områdets byer udgør en ramme for mangfoldige aktiviteter i indenfor handel og service, men også oplevelsesmuligheder i byrum, bymiljø og kulturelle attraktioner. Bymidterne rummer også mange attraktive bomuligheder. Bymidterne og Skagens bymiljø er utvivlsomt en af Skagen-områdets styrkepositioner, men videreudviklingen skal ikke kun vurderes på baggrund af den lokale befolknings størrelse og de lokale behov. En stor del af den beskæftigelsesmæssige effekt af turisme afsættes i detailhandelen og hotel- og restaurationsbrancherne. I mange forretninger udgør turistomsætningen allerede mere end 50%, og en udnyttelse af yderligere vækstpotentiale vil i høj grad afhænge af, hvor godt det lykkes at tilfredsstille turisternes efterspørgsel på midtbyernes tilbud og udvikling af bymiljøet. Byrådet prioriterer fortsat bevaringsplanlægningen højt, men lægger også vægt på videreudvikling af arkitekturen og bymiljøet med respekt for Skagenområdets bygningskultur. 11 Byrådet vil fastholde helårsstatus i boligområderne og støtte bestræbelserne på at inddrage alle ejere af fast ejendom i lokalområdets sociale liv og udvikling. Selv med stabilt eller faldende befolkningstal kan udviklingen i familiernes sammensætning og økonomiske formåen betyde, at der er behov for nye arealer til boligformål. Hertil kommer, at flere og flere helårsbeboelser i primært ældre boligområder ikke ejes og benyttes af fastboende. I enkelte kvarterer ligger mange boliger ubrugte hen en del af ugen eller året og besværliggør det sociale liv, som bl.a. forudsætter et godt naboskab. Stiftelsen af Deltids-skagbo - foreningen i efteråret 2004 forventes at give et godt bidrag til det sociale liv og den lokale udvikling. De nye indbyggere på deltid er desuden medvirkende til at give underlag for flere helårsaktiviteter i Skagen-området og dermed styrke grundlaget for forlængelse af turistsæsonen. Deltidsskagboerne er ofte ressourcestærke økonomisk og med mange kompetencer. De kan fungere i et stærkt netværk som gode Skagen-ambassadører. Den stærke tilknytning til Skagen-området medfører normalt også et højt vedligeholdelsesniveau med fastholdelse af bygningskulturelle værdier i de attraktive boligområder i Skagen by og Højen. 8

9 Vision Vi vil i respekt for naturen og havet i aktivt samarbejde udvikle bæredygtige livsvilkår Indsatsområder Fisk Turisme Bosætning Muligheder Fokusområder Opfølgning på Masterplan 2003 Udviklingsplan for Vesthavnen og Havnefronten Produktudvikling Samarbejde og professionalisering Udvikling af bymiljø Nye bomuligheder Branding af Skagen Kvalitet i børneinstitutioner og folkeskoler Udvikling af et varieret arbejdsmarked Samarbejde over kommunegrænsen Udvikling af kultur- og fritidstilbud På kommunens hjemmeside, kan du følge prioritering og gennemførelse af projekter i hvert indsatsområde/ fokusområde. Rammer Rammer for lokalplanlægning Egentligt erhvervsområde Lokalt erhvervsområde Boligområde, Åben-lav Boligområde, tæt-lav Sommerhusområde Grønt område Ferie og fritidsområde i byzone Boligområde, etageboliger Jordbrugsparaceller Centerområder Offentligt formål Ferie- og fritidsformål i landzone Lokal vindmøllepark Perspektivområde Kort og bestemmelser findes på kommunens hjemmeside, Kommunale kerneydelser Børn og unge Ældre og handicappede Sundhed og arbejdsmarked Servicecenter Rammer i øvrigt Infrastruktur By og natur Kultur og fritid Erhvervsservice 9

10 FISK Siden indvielsen i 1907 er Skagen Havn blevet udvidet flere gange. Skagen Havn blev 1. januar 2001 en kommunal selvstyrehavn. Bestyrelsen har fastlagt en overordnet vision om at blive et internationalt ressourcecenter, hvor der trods kvoter landes og forarbejdes en betydelig del både pelagiske fisk og industrifisk fanget i de omgivende farvande. Samtidig kan havnen tilføres en række aktiviteter uden direkte relation til fiskeriet. Fiskeriet og erhvervene på Skagen Havn er det erhvervsøkonomiske hovedgrundlag i kommunen og rummer et stort erhvervspotentiale. Med Masterplan 2003 og et regionplantillæg med VVM-redegørelse er der skabt de overordnede rammer for en vestlig udvidelse af Skagen Havn. Udfordringen er nu gennem havnens forretningsmæssige drift at skabe finansielle muligheder for en etapevis havneudvidelse. Dermed gives grundlag for forøget aktivitet og beskæftigelse i både eksisterende og nye virksomheder. Havnepolitiske mål Gennem de seneste år er Skagen Havn blevet den største fiskerihavn både i landede mængder og værdi, og er samtidig Danmarks største hvad angår udenlandske landinger. Dette stiller havnen i en stadig mere udsat position i den internationale konkurrence. Den globale konkurrence kan hurtigt flytte landingerne til andre havne. Skagen Havn har altid været og bør fortsat være en central aktør for såvel den erhvervs- som turistmæssige udvikling i Skagen. Byrådet ønsker at støtte en fortsat dynamik og omstillingsevne hos alle lokale aktører på havnen og arbejde for at skabe grundlag for forøgede investeringer i havnens fremtid. Analyserne af den nuværende anvendelse af arealer og bygninger på havnen viser, at der ikke er væsentlige frie arealer eller bygninger. Rokademuligheder er tilsvarende meget begrænsede. Fiskeindustrien dominerer i den østlige del af havnen og i et område ved Vestre Strandvej, mens servicevirksomhederne dominerer i den vestlige del af havnen. Egentlige vækstmuligheder for Skagen Havn kan kun sikres ved etablering af en ny vesthavn med landværts arealer og et nyt havnebassin med en tilstrækkelig vanddybde. Med det planmæssige grundlag for en vestlig havneudvidelse på plads, finder byrådet, at Skagen Havn bør arbejde med en forbedring af det strategiske grundlag for: en styrkelse af Skagen Havns generelle konkurrenceevne indenfor fiskeri, fiskeindustri, værftsindustri og øvrig havnerelateret virksomhed, en konkret formulering af Skagen Havns forretningsmæssige mål og indsats, herunder en vurdering af og beslutning om hvilke aktiviteter, der skal tegne havnens fremtidige profil. 10

11 Som resultat af Masterplan 2003 for Skagen Havn, har et fokusområde de seneste år været opfølgning på Masterplanen med realisering af konkrete delprojekter. Et andet fokusområde bliver i den kommende tid udviklingsplaner for en ny Vesthavn og udviklingen herunder den turistmæssige udvikling af den centrale Havnefront. Opfølgning på Masterplan 2003 Omsætning af fisk over kajen er Skagen Havns vigtigste indtægtskilde, og derfor skal infrastruktur og alt omkring losning tilrettelægges på en sådan måde, at flest mulige fiskefartøjer vælger at lande i Skagen. Masterplanen peger på fortsatte forbedringsbehov i den eksisterende havn, sådan at f.eks. store trawlere hurtigst muligt kan lande fangsterne, få foretaget eventuelle reparationer og skifte fangstredskaber. Men også for hjemmeflåden og kystfiskeriet kan der arbejdes med funktionsforbedringer, sådan at der opnås flere vinder vinder situationer mellem havnens mange aktører. I 2004 er der i fokusområdet: opfølgning af Masterplanen næsten færdiggjort to store projekter, nemlig udarbejdelsen af VVM-redegørelsen med det tilhørende regionplantillæg nr. 152 i samarbejde med Nordjyllands Amt, og et større uddybningsarbejde i Østbassin 2. På markedsføringsområdet er et samarbejde om messedeltagelse mellem Skagen Havn, Serviceteam Skagen og Erhvervshuset blevet iværksat. Dette kan blive udbygget til etablering af et mere fast Havneforum til debat, sparring, ide- og informationsudveksling. Udviklingsplan for Vesthavnen og Havnefronten, Skagen Der er i Masterplanen lagt op til, at Skagen Havn skal undersøge mulighederne for nye forretningsområder på det maritime område, og her vil en havneudvidelse med nye landarealer og kajadgang naturligvis spille en stor rolle. Der tænkes bl.a. på en udvikling af det allerede etablerede samarbejde omkring krydstogtbesøg i Cruise Top Denmark, men der skal også undersøges nye forretningsmuligheder i skabelse af servicefaciliteter for de mange skibe, som året rundt runder Grenen. Et vigtigt element i den kommende planlægning for havnens udvidelse bliver at skabe bedre sameksistens mellem havneerhverv og turisme. En havneudvidelse med velegnede arealer for fiskerierhvervet, havnerelaterede og øvrige erhverv vil kunne give mulighed for at rykke byen mod vandet, hvor tidligere havnearealer anvendes til erhvervskulturelle og turistmæssige formål. Generelt har mange interesser og aktører behov for afklaring af forretningsmulighederne i grænseområderne mellem erhvervsområderne på Skagen Havn og Skagen By, den såkaldte bufferzone. De senere års investeringer i fiskeindustrien har medført, at de egentlige erhvervsarealer på havnen støder helt op til Østre og Vestre Strandvej, mens interesserne fra de turistrettede aktiviteter støder frem i det centrale havneafsnit. I 2004 er der i fokusområdet forsøgt gennemført et tættere samarbejde ved sammenlægning af servicevirksomheder på havnen, men dette arbejde har indtil videre ikke kunnet føres igennem. Umiddelbart forestående er vurdering af den konkrete indretning, projektering og etablering af en 1. fase af udbygningen af Vesthavnen. Det tidligere nævnte Havneforum kan måske medvirke til at kvalificere lokalplanlægningen af bufferzoner nord for Strandvejene og en ny lokalplan for den centrale havnefront. Ålbæk Havn Ålbæk Havn er en aktiv mindre kommunal erhvervs-, fiskeri- og lystbådehavn. Et kommende fokusområde kunne være en styrkelse af havnen som lystbådehavn. Et nyt projektområde kan blive forbedring af tender- og terminalfaciliteter til det stigende antal anløb af krydstogtskibe. 11

12 TURISME Turistpolitikkens mål Byrådet ønsker turisterhvervene og detailhandelen udviklet til erhverv med endnu større betydning for omsætning og beskæftigelse i Skagen Kommune. Det kræver fastholdelse af et stort besøgstal i højsæsonen og en væsentlig sæsonforlængelse. Turisterne er Skagens opland, og turisme står nu for næsten halvdelen af omsætningen i detailhandelen. Den større vægtning af den erhvervsmæssige side af turismen må ikke medføre udvikling af en discountpræget masseturisme, men turismen skal udvikles med det kvalitetspræg, der er Skagen-områdets grundlæggende kendemærke. Turisterhvervet og detailhandelen omfatter rigtig mange aktører, så udfordringen er at fortsætte arbejdet med at samle erhvervene om en fælles udviklingsstrategi og markedsføring. Udviklingsbehovene giver også basis for at stille højere faglige krav til erhvervene og de beskæftigede. En unik natur på Skagen Odde, Skagens bymiljø, havnen og mange historiske kulturtilbud har givet Skagen-området et helt ekstraordinært godt brand såvel nationalt som internationalt. Udfordringen er at lægge kræfter og konkret handling i projekter, som kan sikre at den enestående natur, de kulturelle attraktioner, det eksklusive havne- og bymiljø, den afslappede livsholdning mm. bliver omsat til de nye oplevelser og aktiviteter, morgendagens turister efterspørger. De turistpolitiske mål fra 1996: udvikle turismen i overensstemmel se med Skagen-områdets grundlæggende værdier, bevare og udvikle turismen som et vigtigt erhverv i Skagen-området, styrke områdets værdifulde image som Skagen, via produktudvikling sikre, at Skagen-området efterspørges som feriemål hele året, er stadig gældende, men er gjort konkrete og handlingsrettede gennem de valgte fokusområder og projekter, som følge af Kommuneplan Produktudvikling Et fokusområde vedrører produktudvikling af Skagen som turistdestination. Her er eller skal iværksættes projekter og aktiviteter, som dels kan styrke skuldersæsonerne og dels kan skabe merværdi til eksisterende anlæg og attraktioner. Der er peget på projekter til udvikling af pakkeløsninger eller miniferietilbud, specielt med udgangspunkt i vores kulturhistorie, wellnes/helseophold, gourmetweekends eller særlige naturture. Anden produktudvikling skal rettes mod udnyttelse af potentialer i Skagens museer og kulturhistorie, og endelig skal der som et tredje produktområde arbejdes med at styrke markedsandelen af konferencer og erhvervsturisme. I 2004 er der igangsat eller afsluttet fire projekter vedrørende produktudvikling. Turistforeningen har udpeget en medarbejder med konferencer som kompetenceområde, som derved har kunnet videreføre det tid- 12

13 ligere lokale samarbejde på konferenceområdet mellem aktørerne. Der er gennemført et projekt med fælles adgangsbillet (Skagenpas) til en række attraktioner, det første år som en prøveordning, og Turistforeningen har målrettet arbejdet med sortering og forbedring af kvalitetsniveauet i de udlejede sommerhuse. Endelig er udviklingen af det flerårige event-projekt Skagen har englelyd startet i Der ligger fortsat en lang række projekter om produktudvikling i idébanken, som vil blive iværksat efter vurdering på den årlige prioriteringskonference, f.eks. pakketilbuddet De 4 årstider med gourmet- og kulturtilbud afpasset årstiden, et projekt om udvidet bybusbetjening og forarbejder vedrørende Skagen Odde som nationalpark, international golfbane ved Buttervej og naturgenopretning ved Gårdbo Sø. Samarbejde og professionalisering Et andet fokusområde omfatter dels projekter, som skal forbedre samarbejdet mellem attraktioner, hoteller, restauranter, detailhandelen mm., dels projekter som skal medvirke til at skabe en kultur og adfærd, der kan sikre fortsat kvalitetsudvikling i Skagen, både hos de professionelle aktører og deres medarbejdere, men også blandt vore gæster. Et vigtigt projektområde er fælles markedsføringstiltag gennem Turistforeningen, herunder også koordineringen af fremstød gennem Toppen af Danmark mv. Et andet projektområde er udvikling af et internt infosystem mellem turistaktørerne, men også forbedring af informationskanalerne til turister og gæster. Et tredje projektområde er beskrivelse og udvikling af Skagenkvaliteterne, der medfører fastsættelse af spilleregler for både lokale aktører og vore gæster. Endelig arbejdes der med forbedring af det statistiske materiale til effektmåling af de gennemførte projekter. I 2004 er der igangsat eller afsluttet tre projekter i fokusområdet: Samarbejde og professionalisering. Turistforeningen har afholdt sit andet årlige markedsføringsmøde, hvor der har været lejlighed til at drøfte det kommende års hovedindsats, finansiering og ambitionsniveauet. Der har været afholdt de første kurser for opnåelse af et Skagen Certifikat for medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen, og endelig er der udviklet en folder til gæster (og lokale) om Skagen-værdier og spilleregler for ophold i vort område. Folderen omdeles fremover til vore gæster. I idébanken ligger der også en række projekter til udvikling af samarbejde og professionalisering, som vil blive iværksat de kommende år. Der er tale om projekter til forbedring af information og infoudveksling, fælles ITportal, leve- og spilleregler for forretninger og restauranter i bymidterne og en fornyelse af en fælles designramme for Skagenområdet, til brug for virksomhedernes individuelle markedsføring. Udvikling af bymiljø Bymidten i Skagen udgør en ramme for mangfoldige aktiviteter indenfor handel og service og oplevelser i byrum, bymiljø og kulturelle attraktioner. Ved interviews i bosætningsanalysen er tydelig fremgået, at bymiljøet er en væsentlig attraktion ved ophold i Skagen-området. Et tredje fokusområde omfatter derfor kommunale opgaver som udarbejdelse af bevarende lokalplaner, udviklingsplaner for bymidterne i Skagen og Ålbæk, strategier for anvendelse af ledige arealer og bygninger i Skagen bymidte og udvikling af Skagen som cykelby. I 2004 er gennemført en fornyet detailhandelsanalyse, der har dannet grundlag for den offentlige debat om fornyelse af centerplanlægningen for Skagen og Ålbæk, herunder tilgængelighed og parkeringsforhold ved bymidterne. Centerplanlægningen udgør en integreret del af nærværende kommuneplan. Endvidere har Byrådet i flere omgange behandlet mulighederne for indretning af et kulturhus i bymidten i Skagen. Et kulturhus forventes at forhøje attraktionsværdien for Skagen Bymidte, ikke blot for lokale, men også for vore gæster. Det forventes, at en afklaring af kulturhusspørgsmålet kan ske i 2005, hvor der ligeledes er igangsat bevaringsplanlægning for Østerby, mens konkrete projekter til realisering af visionen om Skagen som cykelby vil blive fundet frem fra idébanken de kommende år. 13

14 BO- SÆT- NING Med Bosætningsanalyse 2003 er der skabt fundamentet til en fremtidig bosætningspolitik i Skagen-området. Indsatsen bør rettes mod fem målgrupper: Til- og fraflyttere, indpendlere, børnefamilier og personer med sekundær bolig i Skagen. Det er derfor nødvendigt at udvikle en differentieret bosætningsstrategi. Nye boliger kan bygges i et af landets mest attraktive områder. Bosætningen kan støttes ved markedsføring af Skagen-områdets unikke natur, bygningskultur, bymiljø, børne-, skole- og kulturtilbud. Politiske mål for bosætning Byrådet ønsker at udvikle en differentieret bosætningsstrategi i erkendelsen af, at personer på forskelligt trin i deres liv prioriterer fundamentalt forskelligt i forhold til bosætning. Fire ud af fem adspurgte grupper i Bosætningsanalyse 2003, tilflyttere, børnefamilier, indpendlere og personer med sekundær bolig i Skagen, har meget forskellige præferencer i valg af bosætning. Resultatet af analysen peger også på nogle markante fællestræk. Naturen og bymiljøet i Skagen er således af helt afgørende betydning og indgår som de to allervigtigste faktorer for disse fire gruppers bosætningsvalg. Dette skal anvendes i markedsføringen af Skagen som bosætningsområde. At bo i attraktive omgivelser vil for mange være vigtigere end eksempelvis afstanden til en arbejdsplads. De politiske mål for bosætning i Skagen-området baserer sig derfor på: differentiering af bosætningsstrategien på baggrund af målgruppernes præferencer en markedsføring med afsæt i naturen, bymiljøet men også de relativt billige boligområder opprioritering af indsatsen for børnefamilier gennem flere tilbud til unge målretning af indsatsen mod personer med sekundær bolig i Skagenområdet gennem høj kvalitet i ældretilbud fastholdelse af Skagens unikke kvalitet gennem god byplanlægning etablering af flere aktiviteter i vinterhalvåret og nyt kulturhus i bymidten. Kommuneplan 1997 indeholder målsætninger om mulighed for bo- 14

15 sætning ved opførelse af forskellige boligtyper og bebyggelsesformer i kommunens byer og bykvarterer. Dette finder byrådet bør suppleres med en målsætning om at udarbejde nye, bevarende lokalplaner for Østerby, Vesterby, Villabyen og Højen på grundlag af de registrerede bevaringsværdier i Kommuneatlas Indsatsområdet Bosætning er gjort konkret og handlingsrettet gennem valg af fire fokusområder med en række tilknyttede projekter: Nye bomuligheder Ved Højensvej er der i 2004 lokalplanlagt og efterfølgende solgt seks parcelhusgrunde til nye Skagenhuse. I 2005 udbydes arealer ved Toldergårdsvej til tæt-lav boligbebyggelse, gerne bygget i træ som demonstrationsprojekt i netværkssamarbejdet Nordiske Træbyer. Der arbejdes endvidere med mulighed for etablering af nye kombinationer af boliger og erhverv i minkområdet vest for Buttervej, men også med etablering af mere traditionelle parcelhusgrunde i Skagen. Problemstillingen med helårsboligers anvendelse som ferieboliger ønskes på længere sigt bearbejdet med henblik på fornyet overvejelse om mulighederne for at standse udviklingen med tomme boliger. Branding af Skagen Markedsføring af bosætningsmuligheder i Skagen er igangsat i 2004 i form af en kampagne rettet mod indpendlere. Ligeledes er der uddelt velkomstpakker fra Servicebutikken til nye tilflyttere. Endvidere arbejder de tre erhvervschefer fra Skagen, Frederikshavn og Sæby på at fremlægge et fælles oplæg om etablering af en ægtefællejobbørs. Nye initiativer i 2005 er et projektforslag til fastholdelse af børnefamilier med fokus på nye parcelhusgrunde i Ålbæk Syd og udarbejdelsen af et indstik i Nordjyske Stiftstidende om bosætningsmuligheder i Skagen-området. I 2006 gennemføres et projekt med markedsføring af bosætningskvaliteter overfor deltidsskagboer, og som nyt projekt vil der i forbindelse med udbud af Havnemesterboligen blive skabt mulighed for, at iværksættere kan etablere sig i huset. Efter 2006 skal der arbejdes med et projektforslag om en Velkomstdag for nye borgere. Kvalitet i børneinstitutioner og folkeskole I 2004 kunne der holdes indvielsesfest på en ny naturbørnehave i Skagen, Fyrrekrat. Børnehaven er opført som et træhusbyggeri og placeret i kanten af plantagen ved Vandværk 2 og det kommende boligudviklingsområde syd for Gammel Landevej. I idébanken ligger der endvidere forslag om at videreudvikle de pædagogiske grundtanker omfattet af begrebet Rødder og Vinger. Udvikling af kultur- og fritidstilbud Bymiljøet og tilbuddene i Skagen Bymidte blev angivet som væsentlige attraktioner i Bosætningsanalysen hos flere af analysegrupperne. Byrådet har i den forbindelse udsendt et debatoplæg om indretning af et kulturhus på Kappelborgskolen i offentlig høring i I efteråret 2005 udskrives en arkitektkonkurrence om indretning af kulturhus i Kappelborgskolens bygninger indenfor en fastlagt økonomisk ramme, alternativt ved nybygning på m 2 på Skolemarken. Byrådet har fastlagt en bruttoanlægsramme på 45 mio. kr. De 30 mio. kr. af denne ramme ventes finansieret ved salg af kommunale bygninger og 15 mio. kr. via anlægsbudgettet. Det forventes, at Byrådet kan tage endelig stilling til etablering af et Kulturhus i Skagen Midtby i

16 MULIG- HEDER Det altdominerende hovederhverv var tidligere fiskeri og hertil knyttet virksomhed. Nu står turisme, detailhandel og kulturerhverv for en stigende andel af lokalområdets beskæftigelse og omsætning. Udfordringen er i samarbejde med lokale og udefra kommende aktører - både lokalt og ud over kommunegrænsen - at udvikle nye erhvervskoncepter, som kan give øget omsætning og beskæftigelse i lokalområdet. Nye erhvervspolitiske mål Byrådet tager ved formulering af den lokale erhvervspolitik udgangspunkt i visionen om i respekt for naturen og havet i aktivt samarbejde udvikle bæredygtige livsvilkår. Hovedmålet er at videreudvikle lokalsamfundet og de eksisterende virksomheder med det særpræg af tæt sammenhæng med naturen og havet som Skagen-området er kendt for. Men med udgangspunkt i Skagen-områdets virksomheder kan der videreudvikles nye erhvervskoncepter, som også skaber omsætning og beskæftigelse i de eksisterende virksomheder. Skagen har et stærkt Brand, som kan udnyttes erhvervsmæssigt i en bred vifte af sundheds-, kur-, og helsetilbud. Sådanne tilbud kan både forøge antallet af gæster i skuldersæsonerne, hvor kapaciteten i overnatningsanlæg og restauranter kan udnyttes bedre, og utvivlsomt samtidíg muliggøre bedre sundhedsydelser overfor lokalbefolkningen. Nye lokale opholds- og behandlingstilbud kan udbydes af mange forskellige aktører og organisationer, nogle finansieret af det offentlige, andre helt privat. Udfra Fyrtårnspositionen på turist- og naturområdet, kan der med tiden udvikles et tredje erhvervsben. Et andet nyt erhvervskoncept kan være målrettet mod den fremvoksende oplevelsesøkonomi. Kultursektoren er en af Skagen-områdets Fyrtårnspositioner, og erhvervskulturelle aktiviteter kan videreudvikles på basis af Skagens kultur-, kunst- og naturmuseer. Kulturerhvervene udviser vækstrater langt over gennemsnittet i dansk erhvervsliv. Kultur er med Nye erhvervsben kan skabes udfra Skagens åbenbare styrkepositioner på natur og bymiljø, det unikke Skagen-brand og det lokale værdigrundlag. Udviklingen i sundhedsvæsenet med flere og flere avancerede helbredelsesmuligheder har nødvenddiggjort en centralisering af sundhedsvæsenet. Den teknologiske udvikling har skabt en stadig større gråzone mellem det centrale og det lokale sundhedsvæsen, hvor forebyggende og helseunderstøttende foranstaltninger kommer mere i fokus. 16

17 til at give regioner og byer et levende miljø, øget livskvalitet, bedre oplevelser og en stærkere profil udadtil. Kultur er dermed et vigtigt redskab i konkurrencen om at tiltrække medarbejdere, turister og investeringer. Endelig bør de erhvervspolitiske mål sættes udfra positive forventninger til et tættere erhvervssamarbejde med aktører udenfor Skagen-området. Det gælder både de strategiske muligheder, der opstår i den Ny Frederikshavn Kommune fra 2007, men også det allerede etablerede erhvervssamarbejde i Nordvendsyssel (VUR). I indsatsområdet Muligheder er der således to fokusområder: Udvikling af et varieret arbejdsmarked og Samarbejde over kommunegrænsen. Udvikling af et varieret arbejdsmarked Skagen-områdets markante styrkepositioner, som er direkte baseret på naturressourcer i havet og på land, viser samtidigt vores områdes svagheder og vanskeligheder med at skabe et bredere erhvervs- og beskæftigelsesgrundlag end fiskeri og turisme. Men der kan skabes nye muligheder ved at bygge videre på disse styrkepositioner, og der kan sikres en bedre udnyttelse heraf gennem en ny organisering og samarbejde på tværs af de eksisterende erhverv. Derved kan der opstå helt nye erhvervsben. I fokusområdet: Udvikling af et varieret arbejdsmarked er der i 2004 arbejdet med 3 nye erhvervskoncepter. Skagen Helse er blevet organiseret med en bestyrelse og har bl.a. gennemført en temakonference om mulighederne for at udvikle og markedsføre Skagen som nationalt center for helse- og wellnesophold. Hoteller er eller vil blive ombygget med henblik på faciliteter hertil, og der er afholdt en gigtkonference i samarbejde med bladet Helse og Gigtforeningen. Indenfor et andet koncept har en privat gruppe udarbejdet et projekt til styrkelse af oplevelsesturisme, ligesom der har været arbejdet med mulighederne for oprettelse af et forskningscenter for Sundhed og Havressourcer. Der arbejdes fortsat med alle tre koncepter. Udover konceptudvikling er der fremsat forslag om gennemførelse af konkrete enkeltprojekter som etablering af et nyt erhvervsområde ved Bøjlevejen, IT-portal for kunstnere og et oplevelsens logistikcenter. Også private investorer har de seneste år fremsat projektforslag, som vil kunne betyde ny omsætning og beskæftigelse i Skagen-området. Samarbejde over kommunegrænsen Skagen-området udgør et selvstændigt arbejdskraftopland, men det må erkendes i mange situationer at indeholde en for lille kritisk masse til at kunne udvikle bredere udviklingsog projektområder alene. I fokusområdet: Samarbejde over kommunegrænsen ligger der nu en strategiplan for VUR-området, som er udarbejdet af de ni kommuner i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og Nordjyllands Amt. Strategiplanen indeholder 21 ideer og projektforslag til fremme af erhvervsudviklingen, hvoraf de ni byråd har prioriteret 6 projekter til igangsætning snarest. Der har været arbejdet en del de senere år med projektet Fiskens Hus, og fra 2003 er Hirtshals Kommune blevet involveret heri. Fiskens Hus overgår nu til en erhvervsdrivende fond, Fiskens Hus Danmark, dannet af Skagen Kommune, Hirtshals Kommune, Nordjyllands Amt og Ålborg Universitet. Endelig behøver samarbejde over kommunegrænsen ikke altid at betyde en geografisk udbredelse af ny netværksdannelse. Et eksempel herpå er Foreningen for Deltids- Skagboer, som er dannet i 2004, og som sammen med de tidligere udpegede, lokalt tilknyttede Skagen-ambassadører har udvidet Skagen-områdets netværk og lobbyisme-muligheder særdeles kraftigt. Af helt afgørende betydning bliver endelig organiseringen af det fremtidige erhvervsfremmearbejde i den Ny Frederikshavn Kommune. Den nye kommune bør baseres på at understøtte og udvikle de styrkepositioner, som lokalområderne kan bidrage med til udvikling af det nye kommunale fælleskab. I en dynamisk indstillet kommune, der samtidigt respekterer og finder styrken i forskellighed, kan der med større styrke skabes et bæredygtigt erhvervsgrundlag. Den nye kommune skal involvere sig i erhvervsudviklingen og være en aktiv part i at sikre rammerne for, at denne udvikling kan ske. 17

18 Grenen Vej- og stiforhold fastlægges endeligt i Vej- og stiplan Højen Gl. Skagen Skagerrak Skagen Klitplantage Skagen Cykelrute Dagligvarer, udvalgsvarer og særlige udvalgsvarer Pladskrævendeudvalgsvarer Skagen Centerstruktur samt overordnet vej- og stisystem 1: Kandestederne Råbjerg Mile Hulsig Kattegat Vejtilslutning lukkes 2+1 vej til/fra Skagen Bunken Klitplantage Signaturforklaring Byområde Perspektivområde Landevej Jernbane Cykelrute Pladskrævende udvalgsvarer Skiveren Sommerhusområde Naturområde Vestkystruten, cykelrute Østkystruten, cyklerute Cykelrute Regionalt naturområde Jordbrugsområde Riderute Gasledning 2+1 vej til/fra Skagen Riderute Vejtilslutning lukkes Dagligvarer og udvalgsvarer Hirtshals Kommune Gårdbo Sø Ålbæk Klitplantage Ålbæk Knasborg Å Regionalt jordbrugsområde Klitplantage Fredning Omrids med klitfredning og strandbeskyttelse Kommunegrænse Skoler Børnehaver Plejehjem Vindmøllepark/vindmølle Hulsig Overordnet vej- og stisystem 1: Ålbæk Centerstruktur samt overordnetvej- Ålbæk, og stisystem 1: : Sindal Kommune Frederikshavn Kommune Skagen Kommune Hovedstruktur 1: km kystnærhedszone Vandløb Vandindvindingsområde 18 19

19 MÅL Byrådet ønsker fleksible pædagogiske tilbud udviklet efter princippet: variation indenfor helheden, og forældre skal gives mulighed for at prioritere valg af pædagogiske tilbud. Folkeskolen skal give børnene både Rødder og Vinger ved at tage udgangspunkt i en lokalorienteret pædagogik med internationalisering som mål. Hvor er vi nu? De pædagogiske tilbud til børn gives i vuggestue, dagpleje, børnehave og i skolefritidsordning, som tilbydes på alle skolerne. Derudover ydes en væsentlig pædagogisk indsats i klubber både i Skagen og Ålbæk. Skagen Kommune har de seneste år kunnet tilbyde pasningsgaranti for alle børn mellem 0 og 6 år. For de 0-3 årige er der frit valg mellem pasning i dagpleje eller vuggestue. De pædagogiske institutioner i Skagen Kommune arbejder selvstændigt i forhold til pædagogik og daglig drift. Dette indebærer en bevidst for- BØRN OG UNGE skellighed i måden, hvorpå børn opnår læring og dannelse fra institution til institution. Det giver en mangfoldighed i pædagogikkens udtryk indenfor de overordnede mål, men altid ud fra et fælles socialt grundlag for samværet. Denne variation indenfor helheden kaldes for Tronderpædagogik efter den første navngivne skagbo. Institutionerne arbejder meget bevidst med egenudvikling i forhold til såvel overordnede mål som institutionens særkende. Senest er børnehaven Sovkrogsvej flyttet til udkanten af Skagen Klitplantage og nu ændret til naturbørnehaven Fyrrekrat med hovedvægten lagt på natur og udeliv. Forældre er dermed sikret en reel valgmulighed indenfor en bred vifte af fokusområder, som optræder hos den enkelte institution. For de lidt ældre børn foregår den pædagogiske indsats primært i kommunens folkeskoler, der de senere år har oplevet flere store udfordringer. Primært gennemførelse af den nye folkeskolelov, der stiller nye krav til undervisningens indhold og fysiske rammer, men også de vanskelige beslutninger omkring tilpasning til det faldende elevtal. Fra 2001 til 2004 er antallet af børn mellem 6 og 16 år faldet med knap 8% En stor tilpasning til det faldende elevtal er tilendebragt ved udgangen af skoleåret 2004/2005, hvor Kappelborgskolen blev nedlagt og børnene fra denne skole fordelt på de andre to folkeskoler i Skagen by. Et bærende princip i undervisningen kaldes Rødder og Vinger. Det bygger på en pædagogik, som understreger relationen til og udgangspunktet i det omgivende lokalsamfund. Samtidig skal undervisningen forholde sig til verdenen udenfor. Børnene får derved både mulighed for at kende deres rødder og for at afprøve deres vingers styrke. Derudover er en anden væsentlig indsats rettet mod at give forældre og børn medindflydelse på skolernes daglige virke og udvikling gennem 20

20 dialog i de bestyrelser, der er oprettet på alle skolerne. For de ældste børn med afsluttet folkeskole er det lokale udbud af ungdomsuddannelser begrænset, hvilket primært skyldes fordelingen af ansvaret mellem stat, amt og kommune. Staten har principielt ansvaret for voksenuddannelserne, amterne for ungdomsuddannelserne og kommunerne for børnenes grundskole. Nordjyllands Amt har ikke fundet det hensigtsmæssigt at placere ungdomsuddannelser i Skagen Kommune. Amtet har organiseret uddannelsestilbud således, at unge fra Skagen kan tilmelde sig uddannelser i Frederikshavn eller Hjørring. Skagen Kommune rummer dog, foruden en produktionsskole, der primært finanseres af staten, en maritim ungdomsuddannelse på Skagen Skipperskole. Her uddannes elever indenfor søfart og fiskeri, og skolen er i øvrigt førende internationalt indenfor uddannelse i radiokommunikation (GMDSS). Skolen har på grund af den høje undervisningskvalitet et geografisk meget stort elevgrundlag. Skipperskolen tilbyder endelig den kompetencegivende ungdomsuddannelse: HF-søfart, som er etableret i tæt samarbejde med Frederikshavn Søfartsskole, Frederikshavn gymnasium og Frederikshavn Maskinmesterskole. Udviklingen med stærkt faldende børnetal forventes desværre at fortsætte i planperioden. En forudsætning for at kunne fastholde en høj kvalitet i de pædagogiske tilbud er derfor, at der i de kommende år sker en velovervejet strukturel tilpasning af institutionerne til de faldende børnetal. Høj kvalitet i de pædagogiske tilbud indebærer blandt meget andet, at børnene skal tilbydes flere muligheder for oplevelser, end den traditionelle institution og pasningsordning kan tilbyde. Dette kræver fortsat revurdering af bygningsanlæg, målrettet efteruddannelse samt nyt samarbejde på tværs af institutioner. Hvor vil vi hen? Skagen Kommune har bevidst valgt, at pædagogik, dannelse og læring skal baseres på værdier frem for disciplin. Projektet Dannelseskaravanen har sat fokus på, at lærere og pædagoger i Skagen Kommune, sammen med kollegaer fra hele landet, skaber et forum for drøftelse af værdigrundlaget for børn og unges dannelsesproces. Et samarbejde som ønskes fortsat med projektet Kulturkometen. Lokalt rettes indsatsen mod forsat udvikling af samarbejdet mellem skolerne og de enkelte klasser på den ene side og kommunens virksomheder på den anden side. Men der fokuseres også på de enkelte institutioners frihed i forhold til pædagogik og daglig drift. Dette skaber en sund konkurrence og afdækker nye områder for samarbejde og solidaritet institutionerne imellem, måske med fællesledelse i en ny distriktsopdeling. I de kommende år sættes derfor fokus på, hvilken institution der f.eks. skal vægte musik, hvilken der skal opprioritere billedet m.v., således at flere kunstarter samt naturvidenskaben på den måde dækkes ind. På folkeskoleområdet bliver en af de helt store udfordringer tilpasning af folkeskolen til befolkningsudviklingen, sådan at dette sker på en måde, hvor både børn og forældre opnår forståelse for mål og midler. Fra august 2005 iværksættes arbejdet med at indføre en evalueringskultur i skolerne, sådan at det enkelte barns udviklingsstade klarlægges, og vejledning og støtte dermed kan målrettes det enkelte barn. Udgangspunktet er løbende evaluering gennem daglig og tæt dialog mellem lærer og elev. For at fastholde og tiltrække unge og forbedre rekrutteringen af medarbejdere i den Ny Frederikshavn Kommune, er det vigtigt at satse på oprettelse af nye ungdomstilbud. Her kan den ny kommunes styrkepositioner indenfor sundhedsområdet måske bruges til at udvikle kompetencegivende uddannelser indenfor sundhedsfremme, evt. i samarbejde med Sundhedshøjskolen. Udvikling 0-16 årige år 6 år 7-16 år Befolkningstal. Danmarks Statistik

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Afstemningsresultater

Afstemningsresultater Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Fanø Kommunes Erhvervs- og turistpolitik. Forord

Fanø Kommunes Erhvervs- og turistpolitik. Forord Fanø Kommunes Erhvervs- og turistpolitik Forord Fanø har gennem århundreder forstået at tilpasse sig og være på forkant med samfundsudviklingen. Vi så hurtigt mulighederne i international handel og skabte

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere