Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II
|
|
- Henrik Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II (Del A: næringsstoffernes cyklus) J. nr Produktchef Winnie W. Olsen, Brenntag Nordic Tak til Produktionsafgiftsfonden for bevilling af penge til projektet, Lektor Bo Martin Bibby for udarbejdelsen af statistiske analyser og forsøgsværterne for at stille træer til rådighed.
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formål... 2 Hypotese... 2 Materialer og metode... 4 Resultater... 5 Næringsstoffernes cyklus igennem vækstsæsonen... 5 Nitrogen, N... 6 Fosfor, P... 7 Kalium, K... 8 Magnesium, Mg... 9 Calcium, Ca... 1 Svovl, S Mangan, Mn Kobber, Cu Zink, Zn Bor, B Jern, Fe Indhold af mobile næringsstoffer i gamle nåle Nitrogen, N Fosfor, P Kalium, K Magnesium, Mg Svovl, S Diskussion Konklusion... 2 Formål At kortlægge næringsstoffernes cyklus i nordmannsgran igennem vækstsæsonen for at kunne vurdere risikoen for evt. næringsstofmangler på et tidligt tidspunkt og afhjælpe disse mangler ved hjælp af grund- og nålegødskning. At udtage nåleprøver i vinter- og forårsmånederne for at se, hvornår der evt. sker en forandring i indholdet af mobile næringsstoffer i relation til brydning af knopperne. Hypotese Næringsstoffer i nye nåle: Det forventedes, at der var forskel på plantager og uger, men at årene ikke var signifikant forskellige dvs. at næringsstofferne opførte sig på den samme måde hvert år uanset lokalitet eller vejrlig. Normalt udtages nåleprøver i hvileperioden, når symptomerne er opstået. Dvs. at der først kan gøres noget ved problemerne i den efterfølgende vækstsæson, og dette er ofte uhensigtsmæssigt, hvis træerne skal sælges samme år eller året efter. Det ville være en fordel for producenterne, hvis de kunne forudse evt. næringsstofmangler og forebygge mangelsygdomme før salgssæsonen. Marts 27 Side 2 af 2
3 Det forventes, at forskellige mangelsygdomme i nordmannsgran kan forebygges vha. standardkurverne fra dette projekt. Det forventes, at en producent på baggrund af en nåleanalyse kan bruge kurverne og aflæse træernes næringsstofbehov i vækstsæsonen, således at producenten 2-3 år før salg kan begynde at gødske sine juletræer med de rigtige næringsstoffer. Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller: 1. Det forventes, at næringsstofværdier over medianen men indenfor det øvre konfidensinterval er optimale. Hvis værdierne ligger i dette område vil der ikke opstå mangelsygdomme. 2. Næringsstofværdier over det øvre konfidensinterval forventes at være i overskud og kan evt. give forgiftningssymptomer. 3. Det forventes, at næringsstofværdier under medianen men indenfor det nedre konfideninterval ikke giver mangelsymptomer, men farveintensiteten kan forbedres med bladgødninger. 4. Næringsstofværdier under det nedre konfidensinterval forventes at kunne give mangelsygdomme. En jordbundsanalyse kan i disse tilfælde være nødvendig. Mobile næringsstoffer i gamle nåle: Der forventedes et fald i de mobile næringsstoffer i de gamle nåle i løbet af vinterhalvåret som følge af translokation af mobile næringsstoffer fra gamle nåle til u-udsprungne knopper. De mobile næringsstoffer er nitrogen, fosfor, kalium, magnesium og svovl. Mikronæringsstofferne og calcium er ikke mobile. Hvis der kunne konstateres et fald i de mobile næringsstoffer i de gamle nåle, kunne misfarvninger/manglende farve af gamle nåle forebygges. Marts 27 Side 3 af 2
4 Materialer og metode Forsøgsforhold: Der blev udtaget nåleprøver fra 5 producenter i Jylland i 24, og der blev udtaget nåleprøver fra 5 producenter på Sjælland i 25. Der blev udarbejdet median kurver med tilhørende konfidensintervaller for alle næringsstofferne. Ydermere blev der udtaget nåleprøver hver måned over et helt år for at se, hvornår bevægelserne i næringsstofferne stopper/starter. Prøveudtagning: Nåleindsamlingen startede i 1. juni. Der blev indsamlet prøver hver uge til og med 26. september. Fra 1. november og frem til 1. juni året efter blev der indsamlet prøver hver måned. Der blev indsamlet ca. 3 nåle pr. skud fra tredje grenkrans pr uge. Prøverne blev taget fra endeskuddene. Prøverne blev ikke taget fra det samme endeskud hver uge men fra et nyt skud hver uge. Dvs. at der i alt blev taget 3-4 prøver pr. endeskud. Der blev taget prøver fra 3 træer pr. lokalitet. Prøverne blev frosset ned, frysetørret og analyseret for næringsstoffer. Forsøgsværter 25-6: Bregentved, Skovfoged Jesper Jørgensen. Grundgødsket april 25 og 26 med 5 kg NPK Ingen farvegødskning. Der blev konstateret ædelgran-gederamsrust (Pucciniastrum epilobii) på nålene den 4/7-26. Der blev udtaget nåle uden rust til forsøget. Giesegård, Skovfoged Claus Løvendahl Grundgødskning 25 april 3 kg NPK med magnesium, bor og svovl. Farvegødskning i gule pletter august/september 25 med NPK Grundgødskning 26 3 kg NPK med magnesium, bor og svovl. Ingen farvegødskning i 26. Plantet efterår Gisselfeld, Skovfoged Jan Olsen. Grundgødskning 25 ultimo april med NPK kg/ha og 26 ultimo april med NPK kg/ha. Plantet i 2. Humleore, Skovfoged Ulrik Madsen. Grundgødskning primo maj 25 og 26 med 35 kg NPK Ingen farvegødskning. Plantet i 2 (2/1) Skjoldnæsholm, Skovfoged Poul Norup. Grundgødskning april 25 og 26 med 3 kg NPK Farvegødskning med 15 kg kalkammonsalpeter i august/september. Plantet i 1995 (2/1). Der var ingen mangelsymptomer på forsøgstræerne. De var alle grønne og velfarvede. Marts 27 Side 4 af 2
5 Resultater Næringsstoffernes cyklus igennem vækstsæsonen Statistikken er udført af Lektor Bo Martin Bibby, Department of Biostatistics, University of Aarhus. Data blev transformeret for at opfylde normalfordelingsantagelsen, når dette syntes påkrævet efter inspektion af residualer og Box-Cox analyse. Data blev analyseret ved hjælp af en model for gentagne målinger med (eksponentielt) aftagende korrelation over tiden. UGE og ÅR blev inddraget i analysen som systematiske faktorer, mens PLANTAGE var tilfældig. Der blev testet for systematisk forskel mellem de to år. Modelkontrol blev foretaget ved at inspicere residualer i en model uden korrelation og udelukkende systematiske effekter, samt ved at sammenligne observerede og teoretiske korrelationer. Resultaterne af analyserne præsenteres som (eventuelt tilbagetransformerede) estimerede koncentrationer med tilhørende 95%-konfidensintervaller for hver uge. I de tilfælde hvor der er klart afvigende observationer eller plantager, så er der foretaget en analyse uden de pågældende observationer, og begge resultater er præsenteret. Det er klart, at observationer kun er udeladt af analysen, når de gjorde, at den statistiske model ikke beskrev data tilstrækkeligt mens en udeladelse gav en tilfredsstillende beskrivelse. Hvis det ikke er tilfredsstillende at udelade observationer (fra et anvendt synspunkt), så vil det kræve en yderligere mere avanceret analyse. Under hver figur er der angivet den normalt anvendte norm fra Hedeselskabet 1997 iht. (Ravnsbæk 1989 a, b & c). Marts 27 Side 5 af 2
6 Nitrogen, N Der var ingen signifikant forskel mellem de to år (p=.87). Der var klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). De fire første observationer fra Lystskoven er meget afvigende fra resten. En analyse uden disse giver, at der stadig ingen signifikant forskel er mellem de to år (p=.78). Der er stadig klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Der er ingen tvivl om, at Hagsholm ligger meget højere end de andre, og især de sidste målinger er udtryk for en mere markant stigning end for de andre plantager (det er dog ikke nok til at konkludere, at der er forskel mellem år). I hvert fald ligger den noget over, hvad man ville forvente givet variationen mellem plantagerne. En analyse uden Hagsholm (og uden de fire første observationer fra Lystskoven) giver, at der lige akkurat er signifikant forskel mellem de to år (p=.3). Der er stadig klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Estimerede nitrogen koncentrationer (uden de 4 første observationer hørende til Lystskoven og uden Hagsholm) med 95%-konfidensintervaller: Nitrogen (uden de 4 første observationer hørende til Lystskoven og uden Hagsholm) jun 1-aug 7-sep 21-sep Norm 1,6-2,% kvælstof (Hedeselskabet 1997iht. (Ravnsbæk, 1989a, b & c). Marts 27 Side 6 af 2
7 Fosfor, P Der var ikke signifikant forskel mellem de to år (p=.49). Der var igen klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Igen er der mange ens koncentrationer (og igen et minimumsniveau,,1, som ingen plantager når under).,5,45,4,35,3,25,2,15,1,5 1-jun 8-jun 22-jun 6-jul 2-jul 3-aug 1-aug 17-aug 31-aug 7-sep 14-sep 21-sep Forfor (%) Norm,14 til,2% fosfor (Hedeselskabet 1997 iht. (Ravnsbæk, 1989a, b&c). Marts 27 Side 7 af 2
8 Kalium, K Der var ingen signifikant forskel mellem de to år (p=.25). Der var klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). 1,6 1,4 1,2 Kalium (%) 1,8,6,4,2 1-jun 8-jun 22-jun 6-jul 2-jul 3-aug 1-aug 17-aug 31-aug 7-sep 14-sep 21-sep Norm,6-1,% kalium (Hedeselskabet 1997 iht. (Ravnsbæk, 1989a, b&c) Marts 27 Side 8 af 2
9 Magnesium, Mg Der var ingen signifikant forskel mellem de to år (p=.77). Der var klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Igen skiller Lystskoven (24) sig markant ud fra de andre plantager. En analyse uden Lystskoven giver igen ingen signifikant forskel mellem de to år (p=.26). Derimod er der stadig klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Estimerede magnesium koncentrationer (uden Lystskoven) med 95%-konfidensintervaller.,12 Magnesium (uden lystskoven),1,8,6,4,2 1-jun 8-jun 22-jun 6-jul 2-jul 3-aug 1-aug 17-aug 31-aug 7-sep 14-sep 21-sep Norm,6-,11% magnesium (Hedeselskabet 1997 iht. (Ravnsbæk, 1989a, b&c). Marts 27 Side 9 af 2
10 Calcium, Ca Der var ingen signifikant forskel mellem de to år (p=.94). Der var klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1).,7,6,5 Calcium (%),4,3,2,1 1-jun 8-jun 22-jun 6-jul 2-jul 3-aug 1-aug 17-aug 31-aug 7-sep 14-sep 21-sep Norm,1-,9% calcium (Hedeselskabet 1997 iht. (Ravnsbæk, 1989a, b&c). Marts 27 Side 1 af 2
11 Svovl, S Der var lige akkurat signifikant forskel mellem de to år (p=.1). Der var klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Det ser ud som om, der er et højere niveau generelt i 25 i forhold til 24. Endvidere er der to ekstremt høje værdier (Skjoldnæsholm uge 3 samt Gisselfelt uge 32) og en enkelt ekstremt lav afvigende værdi (Salten uge 32). Hvis disse udelades, er beskrivelsen af data meget bedre. Der er stadig en lille signifikant forskel mellem de to år (p=.2). Der er stadig klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1).estimerede svovl koncentrationer (uden de 3 meget afvigende observationer) med 95%-konfidensintervaller. Der er stadig enkelte ekstreme værdier, men ikke nogen som påvirker resultaterne i nævneværdig grad. Svovl (uden de 3 meget afvigende observationer),4,35,3,25,2,15,1,5 1-jun 1-aug 7-sep 21-sep Norm,15-,3% svovl (Albion Advanced Nutrition, 24). Der findes ikke danske normtal for svovl. Årsagen til det højere niveau af svovl i 25 i forhold til 24 kendes ikke. Der blev ikke tilført ekstra svovl til de sjællandske plantager i 25 udover et par lusesprøjtninger med sprøjtesvovl. Det skal nævnes at nålene ikke blev vasket før analysen, hvorfor de forøgede værdi kan skyldes behandlingerne med sprøjtesvovl. Marts 27 Side 11 af 2
12 Mangan, Mn Der var ingen signifikant forskel mellem de to år (p=.47). Der var klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Både Lystskoven (24) og Gissegård (25) afviger klart fra de andre plantager. I en analyse uden disse to plantager har vi igen, at der ikke var signifikant forskel mellem de to år (p=.35). Der var stadig klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Estimerede mangan koncentrationer med 95%-konfidensintervaller (uden Lystskoven og Gissegård). Mangan (uden Lystskoven og Gissegård) jun 1-aug 7-sep 21-sep Norm 5-25 ppm mangan (Hedeselskabet 1997 iht. (Ravnsbæk, 1989a, b&c). Marts 27 Side 12 af 2
13 Kobber, Cu Der var ingen signifikant forskel mellem de to år (p=.77). Der var klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Estimerede kobber koncentrationer med 95%-konfidensintervaller. Der var rigtig mange ens værdier, og konklusionerne må tages med et vist forbehold Kobber (ppm) jun 8-jun 22-jun 6-jul 2-jul 3-aug 1-aug 17-aug 31-aug 7-sep 14-sep 21-sep Norm 2,5-8, ppm kobber (Hedeselskabet 1997 iht. (Ravnsbæk, 1989a, b&c). Marts 27 Side 13 af 2
14 Zink, Zn Der var lige akkurat signifikant forskel mellem de to år (p=.3). Der var klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Især Lystskoven skiller sig noget ud, da zink-koncentrationen ender noget lavere end for de andre plantager. Mere markant er dog, at niveauet ikke stiger igen som for de andre plantager. En analyse af data uden Lystskoven giver en bedre beskrivelse af data. Der var stadig lige akkurat en signifikant forskel mellem de to år (p=.4). Igen var der klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Estimerede zink koncentrationer (uden Lystskoven) med 95%-konfidensintervaller. Z in k (u d en L ystsko ven ) jun 8-jun 22-jun 6-jul 2-jul 3-aug 1-aug 17-aug 31-aug 7-s ep 14-s ep 21-s ep Norm 15-5 ppm zink (Hedeselskabet 1997 iht. (Ravnsbæk, 1989a, b&c). Der var lige akkurat signifikant forskel på de to år, hvilket kan skyldes en tilfældighed, analyseusikkerhed eller for få data. Næringsstofanalyser fra yderligere 1 eller 2 år kan mindske forskellen imellem årene og give den statistiske analyse større sikkerhed. Marts 27 Side 14 af 2
15 Bor, B Der var en signifikant forskel mellem de to år (p=.11). Dette skyldes, at niveauet i 25 er noget lavere end i 24, efter det generelle minimum nås omkring uge Der er i øvrigt mange ens koncentrationer (især nede omkring minimum, 1) men normalfordelingsantagelsen ser nogenlunde ud. År inddrages alligevel IKKE i den videre analyse, da ideen er at finde en "normal kurve". Det er dog klart, at den især i slutningen af perioden vil have noget brede sikkerheds-grænser (afspejlende forskellen mellem år). I den videre analyse var der klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Estimerede bor koncentrationer med 95%-konfidensintervaller Bor (ppm) jun 8-jun 22-jun 6-jul 2-jul 3-aug 1-aug 17-aug 31-aug 7-sep 14-sep 21-sep Norm ppm bor (Hedeselskabet 1997 (Ravnsbæk, 1989a, b&c). Bor indholdet i nålene var lavere i 25 end i 24, og det var specielt efter uge 32, at forskellen blev markant, hvilket også ses af det brede konfidensinterval. Bor optages passivt med vandstrømmen ligesom calcium. Indbygningen af bor i cellerne er afhængig af, at der en opadgående vandbevægelse. Hvis klimatiske forhold i 25 har betinget, at bor ikke blev optaget, burde der også have været signifikant forskel på årene for calcium, men det var der ikke. Den signifikante forskel kan skyldes en tilfældighed, analyseusikkerhed eller for få data. Marts 27 Side 15 af 2
16 Jern, Fe Der var ingen signifikant forskel mellem 24 og 25 (p=.18). Der var klar forskel mellem plantager (p<.1) og mellem uger (p<.1). Estimerede jern koncentrationer med 95%-konfidensintervaller jun 8-jun 22-jun 6-jul Jern (ppm) 2-jul 3-aug 1-aug 17-aug 31-aug 7-sep 14-sep 21-sep Norm 45-2 ppm jern (Hedeselskabet 1997 iht. (Ravnsbæk, 1989a, b&c). Indhold af mobile næringsstoffer i gamle nåle Årsskuddene blev fulgt fra knop til 1 år gamle nåle. Der blev udtaget prøver hver måned i vinterhalvåret 26. Analyserne blev ikke statistisk behandlet. Træerne på Skjoldnæsholm blev ryddet i løbet af februar 26, hvorfor der kun indgår analyser fra de resterende 4 plantager i marts, april, maj og juni 26. Marts 27 Side 16 af 2
17 Nitrogen, N Indholdet af kvælstof i nålene var konstant hele vinteren og foråret. Der var et lille fald fra maj til juni, men det var ikke markant. NITROGEN P R OC E N T (% ) 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Juni Fosfor, P Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Nr. Løndahl Clausholm Hagsholm Lystskov Salten Bregentved Gisselfelt Humleore Gissegård Skjoldnæsholm Indholdet af fosfor var konstant hele vinteren og hele foråret, muligvis med et svagt fald i løbet af maj måned. FOSFOR PRO CENT (%),45,4,35,3,25,2,15,1,5, Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Marts 27 Side 17 af 2 juni Nr. Løndahl Clausholm Hagsholm Lystskov Salten Bregentved Gisselfelt Humleore Gissegård Skjoldnæsholm
18 Kalium, K Indholdet af kalium i nålene faldt tilsyneladende fra,6% til,4% eller omkring,2%- point i løbet af vinteren. KALIUM PROCENT (%) 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Juni Juli Magnesium, Mg August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj juni Nr. Løndahl Clausholm Hagsholm Lystskov Salten Bregentved Gisselfelt Humleore Gissegård Skjoldnæsholm Indholdet af magnesium var mere eller mindre konstant hele vinteren med antydning af et fald i maj måned. MAGNESIUM P R O C E N T (% ),12,1,8,6,4,2, Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj juni Nr. Løndahl Clausholm Hagsholm Lystskov Salten Bregentved Gisselfelt Humleore Gissegård Skjoldnæsholm Marts 27 Side 18 af 2
19 Svovl, S Indholdet af svovl var mere eller mindre stabilt hele vinteren og foråret med en tendens til et svagt fald maj-juni. SVOVL P R O C E N T (% ),3,25,2,15,1,5, Juni Juli Diskussion August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj juni Nr. Løndahl Clausholm Hagsholm Lystskov Salten Bregentved Gisselfelt Humleore Gissegård Skjoldnæsholm Næringsstoffer i Nye nåle: Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor der var signifikant forskel på årene 24 og 25 for netop svovl, zink og bor. Der var lige akkurat forskel på årene for svovl og zink (p=,1 og p=,3), medens forskellen var lidt mere markant for bor (p=,11). Det skyldes sandsynligvis en tilfældighed, og det kan ikke udelukkes, at der ikke ville være signifikant forskel på årene, hvis der blev udtaget analyser fra endnu et vækst år. Det kan muligvis skyldes en tilfældighed, men det kan også være, at der ville blive signifikant forskel på årene for de andre næringsstoffernes vedkommende, hvis man undersøgte tilstrækkelig mange år. Det kan ikke udelukkes på nuværende tidspunkt. Forskellene kan også skyldes vedligeholdelse af laboratorieudstyret, som giver svage udsving i næringsstof målingerne. Mobile næringsstoffer i gamle nåle: Der var en tendens til et fald i nitrogen, fosfor, magnesium og svovl i de gamle nåle i løbet af maj-juni, hvor de nye skud begynder at udvikle sig. Det må formodes at de nye skud virker som sink for de mobile næringsstoffer i de gamle nåle og trækker næringsstofferne ud af de gamle nåle. Dette er ikke helt usandsynligt, idet mangelsymptomer på de gamle nåle ofte ses i slutningen af juni eller begyndelsen juli. Marts 27 Side 19 af 2
20 Mere overraskende var tendensen til et jævnt fald i indholdet af kalium i de gamle nåle over hele vinteren. Der var et fald fra oktober til juni på ca.,2 procent point hvilket var rimelig meget. I visse år er der store problemer med knopdød i nordmannsgran spørgsmålet er, om indholdet af kalium i de gamle nåle har betydning for knoppernes evne til at modstå store temperaturforskelle i det tidlige forår? Konklusion Næringsstoffer i Nye nåle: Der var ikke signifikant forskel på de to år for nitrogen, fosfor, kalium, magnesium, calcium, mangan, kobber og jern, hvilket betød at sikkerhedsgrænserne blev meget mere afgrænsede, end når der kun var tale om analyser fra et år. Der var store klimatiske forskelle på de to år, men det påvirkede ikke indholdet af næringsstoffer i nålene. Niveauet af næringsstofferne og deres cyklus i vækstsæsonen fulgte det samme forløb i både 24 og 25, hvilket betød, at kurverne repræsenterer næringsstoffernes cyklus i nordmannsgran fra juni til og med september. Der var signifikant forskel mellem plantager og mellem uger. Der var signifikant forskel mellem de to år for svovl, zink og bor. Det betød, at sikkerhedsgrænserne for disse tre næringsstoffer stadig var rimeligt brede i forhold til de næringsstoffer, hvor der ikke var forskel på de to år. Grunden til at disse tre næringsstoffer var signifikant forskellige fra år til år kan skyldes en tilfældighed, analyse usikkerhed eller for lille datamateriale. Mobile næringsstoffer i gamle nåle: Indholdet af nitrogen, fosfor, magnesium og svovl var mere eller mindre uforandret fra oktober til maj i de gamle nåle. Fra maj til juni var der en tendens til et mindre fald, hvilket hænger fint sammen med brydningen af knopperne i slutningen af maj/begyndelsen af juni. Der var ingen tendens til at indholdet af næringsstofferne faldt i februar/marts, hvor rodaktiviteten starter. Dvs. at næringsstofferne skal være tilgængelige for træerne i maj-juni for at forebygge misfarvede gamle nåle. Grundgødskningen i marts-april kan med fordel kombineres med første behandling med bladgødninger i juni måned. Indholdet af kalium i de gamle nåle faldt med ca.,2%-point fra oktober til juni. Dvs. at det eneste næringsstof, hvor indholdet rent faktisk ændrede sig i vintermånederne, var kalium. Marts 27 Side 2 af 2
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning
Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran II. Røde nåle (CSNN) i nordmannsgran
Slutrapport for PAF projekt 2005-0014 Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran II og Slutrapport for PAF projekt 2004-007 Røde nåle (CSNN) i nordmannsgran W. W. Olsen, Brenntag Nordic P. Christensen,
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereTourTurf Liquid Feed Special (FS)
TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereJordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser
Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse
Læs mereMangantest & Bladgødskning
Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie
Læs mereGødskning. er en slags grovskrue til vurdering af den generelle tilgængelighed af næringsstoffer og kalkningsbehov.
Gødskning Gødningsanbefalinger og næringsstofstatus for nordmannsgran resultater fra et gødnings/vandingsforsøg på sandjord Af Lars Bo Pedersen*), Claus Jerram Christensen** & Morten Ingerslev*) *) Skov
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mereKontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater
Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Juli 2018 Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugsstyrelsen
Læs mereLøsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)
Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereRisikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer
Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i 2018 - Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer Formål Metodeudvikling til risikovurdering af fremkomst af bare skuldre i
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2016/2017
Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Juli 2018 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016
Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016 September 2017 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016 Denne statistik er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i juli 2017, og er blevet korrigeret
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereJuletræer og pyntegrønt
Juletræer og pyntegrønt Gødskning af nordmansgran (Abies nordmanniana) Karolina Erikers og Steen Aarup, Yara Danmark Gødning A/S. Målet med juletræsdyrkning er at producere juletræer med flot grøn farve
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereKontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater. Juni 2018
Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Juni 2018 Kolofon Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Denne offentliggørelse er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereGødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen
Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Forskellige anbefalinger til nordmannsgran og nobilis Vækst følger en S-kurve Stigningsdel: Juletræer og yngre
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 99/00 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget
Læs mereKontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen
Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Denne offentliggørelse er udarbejdet af
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2011/2012
Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereGødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015
Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Maj 2016 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i maj 2016 Foto:
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2001/02
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 Plantedirektoratet Januar 2003 2 Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 (1/8-31/7) Danmarks
Læs mereKontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater. December 2017
Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater December 2017 Kolofon Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater Denne offentliggørelse er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2006/07
Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Denne
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2010/2011
Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2012 Fotograf(er): Colurbox.com
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereKnowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016
Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt
Læs mereKalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Læs mereAlternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Læs mereMikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet
Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og
Læs mereMineraler og deres betydning. Årsmøde 2015
Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereProgram. Modelkontrol og prædiktion. Multiple sammenligninger. Opgave 5.2: fosforkoncentration
Faculty of Life Sciences Program Modelkontrol og prædiktion Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Test af hypotese i ensidet variansanalyse F -tests og F -fordelingen. Multiple sammenligninger. Bonferroni-korrektion
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereKvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
Læs mereC) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.
C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011
Læs mereForeløbige ulykkestal august 2016
Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereVÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010
VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mere1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling
1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringstiltag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05, hvilke
Læs mereAnalyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger
Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2015
Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2015
Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereUdvikling på A-dagpenge
2. budgetopfølgning 1. Hovedkonklusioner Nærværende notat redegør for et forventet merforbrug vedr. de forsikrede ledige på netto 4,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget og har tre hovedkonklusioner:
Læs mereForeløbige ulykkestal april 2016
Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereRoden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.
Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer
Læs mereMikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold
Københavns Universitet Saxkøbing, Vintermøde Roedyrkning: Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Søren Husted, 5 Februar, 2019 Agenda: 9:35 10:15 De essentielle næringsstoffer og roedyrkning
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mere1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.
Læs mereBaggrunden for bare skuldre og røde nåle
Baggrunden for bare skuldre og røde nåle Lektor Bjarke Veierskov. Institut for Plante og Miljøvidenskab, Sektion for Transportbiologi Projektdeltagere Lektor Daniel Persson, Sektion for plante og jordvidenskab
Læs mere1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling
1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringsforslag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05,
Læs mereledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012
Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereForeløbige ulykkestal marts 2016
Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereForeløbige ulykkestal maj 2016
Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereRapportering af ringanalyse i foder, efterår
Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereRÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001
KVÆGMINERALER 2016 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomix implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,
Læs mereGødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro
Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal
Læs mereTolkning af nåleanalyser
Tolkning af nåleanalyser bliv klogere på de enkelte næringsstoffer Afrapportering af PAF projektet: Praktisk anvendelse af nåleanalyser (26-18) Lars Bo Pedersen1), Claus Jerram Christensen 2) & Morten
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereTolkning af plantesaftanalyserne kompostforsøgene i Abild og Jejsing 2018 Af Martin Beck
Tolkning af plantesaftanalyserne kompostforsøgene i Abild og Jejsing 2018 Af Martin Beck Introduktion Med plantesaftanalyser har vi et værktøj til at danne os et billede af planternes sundhedstilstand
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereCoating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer
Coating af handelsgødning med mikronæringsstoffer Nye muligheder i gødskningen DLG har indledt samarbejde med Wolf Trax. Wolf Trax DDP er en nyudviklet og patenteret teknologi til fremstilling af en række
Læs mereVurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i
maj 2013 Gert Jørgensen Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i 2012-13 Stævne- og ratinggruppen har 2 typer af opgaver i forhold til ratinglisten. 1. Vi overvåger o Listens evne
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereHvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mere