Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran II. Røde nåle (CSNN) i nordmannsgran

Transkript

1 Slutrapport for PAF projekt Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran II og Slutrapport for PAF projekt Røde nåle (CSNN) i nordmannsgran W. W. Olsen, Brenntag Nordic P. Christensen, PC-Consult I. M. Thomsen, Skov & Landskab 2007

2 Forord Disse PAF projekter om næringsstoffer og røde nåle i nordmannsgran er udført i et samarbejde mellem Paul Christensen, PC-Consult, Winnie W. Olsen, Brenntag Nordic, og Iben M. Thomsen, Skov & Landskab (KU). Slutrapporten indeholder en fælles del med resuméer og konklusion for alle aktiviteter udført inden for projekterne. Som bilag er endvidere medtaget tre delrapporter, der mere detaljeret beskriver dele af projektarbejdet og de fundne resultater. Projektet og denne slutrapport bygger videre på de indvundne erfaringer og resultater fra forprojektet Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran (PAF projekt ). Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 2 Resumé næringsstofanalyser... 3 Resumé behandlingsforsøg farvegødskning og forebyggelse af røde nåle... 3 Farvegødskning... 3 Forebyggelse af røde nåle... 5 Behandlingstidspunktets betydning... 5 Nordmannsgrans tolerance over for calciumgødninger... 6 Resumé røde nåle forsøg og analyser af klima, genetik og lokalitet... 6 Delrapport A Delrapport B Delrapport C Forsøgsrapporter PC-Consult Resume af afrapportering 2004 og 2005 Baggrund Brug af bladgødskning i nordmannsgran kan ikke rette op på alvorlige mangler, som skyldes forkert grundgødskning, dvs. udbringning af almindelig gødninger på jorden. Derimod er bladgødskning velegnet til at rette op på mindre ubalancer i nålene, samt som farvegødskning på salgsklare juletræer, for at undgå mangelsymptomer. Imidlertid skal bladgødskningen ske i vækstsæsonen, inden problemet bliver tydeligt i sensommeren, når træerne mærkes op. For at afgøre om de nye nåle mangler et eller flere næringsstoffer, kan der udføres en nåleanalyse. Resultatet kan dog ikke sammenlignes med de normale tal for næringsstofindhold i nåle, da disse bygger på analyser af nåle udenfor vækstsæsonen. I stedet er det nødvendigt at sammenligne med kurver baseret på næringsstofindhold i årsskuddenes nåle fra velgødskede træer. Dette projekt havde til formål at fremstille sådanne kurver og afprøve brugen af dem. Et specielt mangelsymptom er fænomenet røde nåle eller rødspidssyndrom på nordmannsgran. Dette problem har været kendt siden starten af 1980 erne og udgør i øjeblikket en af de økonomisk mest betydende skader i dyrkning af nordmannsgran juletræer, mest fordi der mangler viden om årsager og behandling. Dette projekt havde til formål at afdække muligheden for at forebygge røde nåle hos nordmannsgran. 2

3 Resumé næringsstofanalyser Der blev udtaget nåleprøver fra fem plantager hver uge i hele vækstsæsonen (juni-september) i Nåleprøverne blev analyseret for næringsstoffer og tallene blev statistisk behandlet sammen med tilsvarende næringsstofanalyser fra De statistiske analyser viste at der generelt ikke var signifikant forskel på årene 2004 og 2005 men til gengæld var der signifikant forskel på lokaliteterne og ugerne. Der var samme signifikante forskel på årene for svovl, zink og bor. Den væsentligste årsag til forskellen var niveauerne for næringsstofferne i 2004 og ,5 0,45 0,4 0,35 Forfor (%) 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, jun 08-jun 15-jun 22-jun 29-jun 06-jul 13-jul 20-jul 27-jul 03-aug 10-aug 17-aug 24-aug 31-aug 07-sep 14-sep 21-sep Figur 1 Eksempel på fosforindhold i nye nåle i løbet af vækstsæsonen. Den blå linie er gennemsnit af 10 plantager i 2004 og Øvrige kurver ses i Delrapport A. Der blev opstillet en hypotese om at nordmannsgrans ernæringssituation kunne aflæses ud fra gennemsnitskurverne og deres tilhørende konfidensintervaller som blev udarbejdet på baggrund af næringsstofanalyserne. Det forventedes, at man ud fra kurverne kunne vurdere om træerne ville udvikle mangelsymptomer, forgiftningssymptomer eller var optimalt ernærede. Det forventedes, at man 1-2 år før salg ville kunne bruge kurverne til at vurdere, hvordan eller hvor meget man skulle tilføre træerne for at opnå en optimal farve (Delrapport A). Hypotesen blev afprøvet i behandlingsforsøg (Delrapport B). Resumé behandlingsforsøg farvegødskning og forebyggelse af røde nåle PC-Consults del af projektet var delt i to dele. Den første del handlede om at afprøve flydende gødning på nordmannsgran ud fra den opstillede hypotese om næringsstoffernes variation igennem vækstsæsonen. Den anden del handlede om behandling med calciumprodukter for om muligt at bekræfte teorien om calciummangel som årsagen til udvikling af røde nåle. Farvegødskning Der blev udført to gødningsforsøg i hvert af årene 2005 og 2006, i alt fire forsøg. Forsøgsplanen var i princippet den samme i alle forsøgene. Ét forsøgsled bestod i gødskning ifølge Team-analysen, der er firmaet Albions komputermodel for anbefaling af gødskning på 3

4 grundlag af nordmannsgrannålenes indhold af næringsstoffer. To andre forsøgsled blev gødet hhv. én og to gange i henhold til nålenes næringsindhold under udspringet. Næringsindholdet blev sammenlignet med de ovenfor beskrevne kurver, og hvis der syntes at mangle et eller flere næringsstoffer i forhold til den optimale medianværdi blev gødningsstofferne udsprøjtet. I 2005 blev udtaget nåleprøver og analyseret i juni måned tidligt under skudstrækningen. Det viste sig senere, at kurvernes juni-forløb ikke var repræsentativt for træernes og kulturernes virkelige næringsstofsituation, og derfor blev det i 2006 valgt at foretage proceduren i juli måned på mere udsprungne skud. De herved opnåede værdier for næringsindhold var betydeligt mere realistiske. Metalosate gødninger g bladgødskning dskning Gennemsnit af 2 forsøg Giesegaard og Svenstrup Opgørelse i september 2006 Farve (karakter 0-4) PC-Consult 12 / 06 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Forsøg TOL 32 og 33 / 06 0,0 Ubehandlet TEAManalyser Efter kurver 1 gang Efter kurver 2 gange Figur 2. Opgørelse af årsskuddenes farve i to gødningsforsøg fra 2006 I alle gødningsforsøgene blev i løbet af efteråret objektivt bedømt farven på alle forsøgstræerne, og i ingen af forsøgene kunne der konstateres nogen sikre forskelle i farven mellem ubehandlede og sprøjtede træer (se figur2). Årsagerne hertil kan være mange: Forsøgsværternes mere eller mindre ujævne fordeling af distriktets egen gødning i nogle af forsøgene m.v.; men den væsentligste forklaring er sikkert nedbørens fordeling i forsøgsårene. Der kom ikke meget nedbør i løbet af sommeren og vækstperioden; men regn af betydning kom først i løbet af sensommeren og efteråret. På dette tidspunkt optog forsøgstræerne så al den næring, der lå i jorden, og som de ikke havde kunnet optage i løbet af vækstperioden. Træerne optrådte derfor oftest grønne og velfarvede ved opgørelserne i efteråret, selv om de havde set lyse og utrivelig ud foråret og sommeren igennem. Det er således ikke lykkedes at eftervise teorien om, at man kan anvendes sommerens næringsstofkurver som grundlag for en sommergødskning med flydende gødning for at forbedre farven på træer, der er for lyse på dette tidspunkt. Selv om der i gødningsforsøgene ikke kunne ses en farveforbedring efter behandlingerne, blev der konstateret sikre forøgelser af de forskellige næringsstoffer, der var gødet med, i årsskuddenes nåle. Hvor næringsindholdet i de ubehandlede nåle oftest faldt lidt eller stagnerede i niveau hen over sommeren, steg indholdet ofte dramatisk i de sprøjtede træer. Det var både makro- og mikronæringsstofferne, det lykkedes at få optaget i de behandlede træer. I delrapport B er vist nogle eksempler herpå. 4

5 I ingen af gødningsforsøgene blev observeret skader på granerne som følge af de udførte sprøjtninger med flydende gødning. Forebyggelse af røde nåle De i alt tre behandlingsforsøg indgik i to forsøgsserier, der var et supplement til undersøgelserne i forprojektet: Undersøgelse af behandlingstidspunktets betydning (2 forsøg) Undersøgelse af nordmannsgrans tolerance over for forskellige calciumgødninger (1 forsøg). Behandlingstidspunktets betydning På Sorø Akademis skovdistrikt blev i 2005 og 2006 udført forsøg med doseringer på 4 l Metalosate calcium pr. ha. Gødningen blev udsprøjtet på træerne 0, 1, 2, 3 og 5 gange i løbet af juli måned med ca. en uges mellemrum. Målet var at kunne påvise, hvornår rødfarvningen blev fremkaldt og hvilket behandlingstidspunkt, der kunne forebygge skaden. I 2005 og 2006 blev valgt behandling i juli måned, mens der i forprojektet i 2004 blev behandlet i juni måned. Da der i 2004 ikke blev induceret røde nåle, valgtes i de følgende år et senere behandlingstidspunkt på det tidspunkt i juli måned, hvor rødfarvningen normalt opstår. Der kom imidlertid ikke rødfarvning af noget videre omfang i forsøget nogen af årene, og der viste sig ingen som helst forskel i frekvensen af røde nåle på de ubehandlede og på de behandlede træer. Metalosate calcium forskelligt antal sprøjtninger Sorø Akademi Opgørelse i august og september 2006 Rødfarvning (karakter 0-3) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ubehandlet 1 x 4 liter 1 x 4 liter 1 x 4 liter 3 x 4 liter 2 x 4 liter 5 x 4 liter PC-Consult 12 / 06 Forsøg TOL 31 / 06 Figur 3. Opgørelse af røde nåle i forsøget fra 2006 Figur 3 viser, at der var ingen som helst forskel mellem de forskellige behandlingsintensiteter eller tidspunkter for behandling. Derimod ses det, at rødfarvningen ved opgørelse i september ofte synes lidt mindre end i august. Dette skyldes simpelthen, at nogle af de rødfarvede nåle er faldet af årsskuddene, og derfor syner skaderne lidt mindre hen på efteråret. Det kan således hverken bekræftes eller afkræftes, at teorien om calcium-mangel under skudstrækningen passer. 5

6 Nordmannsgrans tolerance over for calciumgødninger På Humleore skovdistrikt blev i 2005 udført et forsøg med 8 og 16 l Metalosate calcium pr. ha og doseringer på 2, 4 og 8 kg/ha af calcium chlorid og calcium nitrat. Gødningen blev opløst i vand udsprøjtet på træerne i alt fire gange i løbet af juni/juli måned med ca. en uges mellemrum. Målet var at kunne påvise, om nogen af behandlingerne kunne fremkalde skader på de nyudsprungne granskud. Det viste sig ikke at være tilfældet, selv med chlorid-opløsningen. Denne behandling er ellers kendt for fra andre afgrøder at kunne fremkalde alvorlige svidningsskader; men i forsøget kom ingen som helst skader på granerne. Det samme blev for øvrigt bekræftet af undersøgelserne i forprojektet. Resumé røde nåle forsøg og analyser af klima, genetik og lokalitet I delrapport C indgår resultater fra hele projektets løbetid Nedenstående resume dækker Resumé for 2004 og 2005 findes som bilag. Forsøgsplanterne fra 2005 blev opdelt i grupper, som blev overbruset på forskellige tidspunkter i løbet af skudstrækningen. Der blev anvendt opsamlet regnvand for ikke at tilføre Calcium. En andel af planterne blev gødet med kvælstof. Vejret i maj og juli var generelt gunstigt for udvikling af røde nåle, idet sidste halvdel af maj var regnfuld og 2. uge af juli varm og solrig. Til trods for dette fik ingen af behandlingerne de karakteristiske orangerøde bånd og nålespidser Max temperatur fra 7. til 13. juli Sum af nedbør 4 d før og 8 d efter VS = 500 År med udbredt CSNN År med nogen CSNN År uden CSNN Figur 4 Summen af nedbør i Københavnsområdet 4 dage før og 8 dage efter varmesummen når 500 grader, kombineret med maksimumstemperatur i perioden juli (ud fra temperaturer fra samme målestation). Det ses, at det i alle år undtagen 1996 er nedbørsgrænsen på 16 mm, som er afgørende burde have været et røde nåle år, men af uforklarlige årsager var der meget få skader. Analyse af temperatur- og nedbørsdata fra DMI blev gentaget, sammenholdt med oplysninger om skader fra årene Klimaanalysen viste, at 2006 havde optimale forhold for røde nåle ud fra de valgte kriterier. Imidlertid blev der kun observeret få røde nåle 6

7 i markforsøg i de andre dele af projektet eller hos nordmannsgrandyrkere generelt. Dette tyder på, at der er andre faktorer, som spiller ind. Det var ikke muligt at finde en forklaring via yderligere klimaanalyser eller ved at inddrage andre forhold. Det er dog stadig klart, at risikoen for røde nåle er størst efter våde forår, idet en statistisk analyse viste signifikans for nedbør i maj (figur 4). Den manglende succes med at fremkalde røde nåle eksperimentelt medførte et skift i fokus på undersøgelsen. Det blev besluttet at gennemføre en analyse af data fra en forsøgsserie med nordmannsgran plustræ-afkom. En opgørelse af røde nåle i 2003 og 2004 viste en ganske lav forekomst på 0,6 % i begge år, selvom 2003 på landsplan betragtes som et år med mange skader. Den gennemsnitlige forekomst af røde nåle i plustræ-afkom forsøgene dækker dog over en vis variation mellem afkom og lokaliteter. En stor gruppe af plustræ-afkom havde ingen skader, mens en meget lille gruppe havde røde nåle begge år. Endelig havde visse plustræ-afkom røde nåle det ene år, men ikke det andet. Der var dog større forskelle mellem lokaliteter end afkom, både i det samme år og mellem årene. Nogle lokaliteter havde meget lav forekomst af røde nåle begge år. Det var dog ikke muligt at pege på forhold som jordbund, beliggenhed eller tidligere anvendelse, som kunne forklare dette. Andre lokaliteter havde lille forekomst af røde nåle det ene år, og mere det andet. De to fynske lokaliteter havde flest røde nåle i 2003, mens visse af de jyske lokaliteter havde størst omfang af skaden i Tydelige forskelle i genetisk afstamning og lokalitet vil formentlig først vise sig, hvis der kommer et år med omfattende skader. Det har ikke været muligt at afklare præcist hvilke faktorer, som udløser røde nåle hos nordmannsgran. Det er heller ikke påvist, at fænomenet svarer til CSNN hos nobilis. Projektet har desværre ikke udviklet en metode til at fremkalde røde nåle kunstigt hos nordmannsgran. Det er derfor meget vanskeligt at teste forebyggende behandlinger. Da forudsigelse af røde nåle baseret på vejrforhold heller ikke er tilstrækkelig sikker, selvom nedbør under udspringet synes at øge risikoen, kan dyrkerne ikke bruge nålegødskning eller andre tiltag som behovsbestemt forebyggelse af røde nåle. Røde nåle hos nordmannsgran må derfor stadig betragtes som en uforudsigelig skade med ukendt årsag. Kommende år med store angreb kan evt. benyttes til at afsløre de mest udsatte træer i frøplantager, planteskoler, klippegrøntbevoksninger og nyplantede kulturer, så man ikke bruger tid, plads og penge på træer, som har dårlige egenskaber i relation til røde nåle. Konklusioner af projekterne Bladgødskning af nordmannsgran øger mængden af næringsstofferne i nålene signifikant. Der er dog ikke påvist en effekt på farven af nålene. Bladgødskningen har ikke givet nogen form for skader på granernes skud eller nåle. Det er ikke påvist, at røde nåle hos nordmannsgran svarer til CSNN i nobilis og grandis i USA. Udbringning af kalciumgødninger på nåle af nordmannsgran har ikke haft beviselig indflydelse på forekomst af røde nåle. Efter 3 års forsøg må det konkluderes, at der ikke er fundet en metode til at fremkalde røde nåle kunstigt og heller ikke fundet et middel til at bekæmpe skaden. Risikoen for røde nåle er størst efter våde forår, idet en statistisk analyse viste signifikans for nedbør i maj, mens temperaturen i juli ikke kunne udpeges som faktor (se delrapport C). 7

8 Bilag Delrapport A. Delrapport B. Delrapport C. Næringsstofcyklus i Nordmannsgran (se separat pdf fil) Udbringning af flydende gødning (se separat pdf fil) Røde nåle i nordmannsgran betydning af klima, næringsstoffer, genetik og lokalitet (se separat pdf fil) Forsøgsrapporter PC-Consult kan rekvireres ved henvendelse til PC-Consult (paul-chr@post6.tele.dk). Christensen, P. 2005: Afsluttende rapport over GEP-forsøg TOL 26 / 05. Forebyggelse af "rødspidssyndrom" ved forskellige behandlingstidspunkter med Metalosate calcium på nordmannsgran på Sorø Akademis skovdistrikt. - PC-Consult, Borup, stencil , 12 s. Christensen, P. 2005: Afsluttende rapport over GEP-forsøg TOL 27 / 05. Nordmannsgrans tolerance over for Metalosate calcium og andre calcium-produkter på Humleore skovdistrikt. - PC-Consult, Borup, stencil , 13 s. Christensen, P. 2005: Afsluttende rapport over GEP-forsøg TOL 28 / 05. Afprøvning af flydende Metalosate gødninger i nordmannsgran på Giesegaard skovdistrikt. - PC-Consult, Borup, stencil , 16 s. Christensen, P. 2005: Afsluttende rapport over GEP-forsøg TOL 29 / 05. Afprøvning af flydende Metalosate gødninger i nordmannsgran på Humleore skovdistrikt. - PC-Consult, Borup, stencil , 16 s. Christensen, P. 2006: Afsluttende rapport over GEP-forsøg TOL 31 / 06. Forebyggelse af "rødspidssyndrom" ved forskellige behandlingstidspunkter med Metalosate calcium på nordmannsgran på Sorø Akademis skovdistrikt. - PC-Consult, Borup, stencil , 13 s. Christensen, P. 2007: Afsluttende rapport over GEP-forsøg TOL 32 / 06. Afprøvning af flydende Metalosate gødninger i nordmannsgran på Giesegaard skovdistrikt. - PC-Consult, Borup, stencil , 17 s. Christensen, P. 2007: Afsluttende rapport over GEP-forsøg TOL 33 / 06. Afprøvning af flydende Metalosate gødninger i nordmannsgran på Svenstrup skovdistrikt. - PC-Consult, Borup, stencil , 17 s. Resumer af afrapporteringer fra 2004 og 2005 kan rekvireres ved henvendelse til Iben Margrete Thomsen (imt@life.ku.dk) 8