Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning"

Transkript

1 Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca frivillige nationale tests deltog i de frivillige test, heraf deltog i den samme test to eller tre gange. I alle profilområder er der en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem elevdygtigheden bestemt ved første og ved andet forsøg i de frivillige test. Specielt i afkodning og tekstforståelse i dansk læsning samt i engelsk er der en høj korrelation mellem to gentagne test. Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf.nr.: CVR-nr.: Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Eleverne opnår et statistisk signifikant bedre testresultat i deres andet forsøg i dansk læsning, matematik og engelsk. I gennemsnit opnår ne 4-5 point mere i deres andet forsøg i dansk, læsning og matematik og 2 point mere i engelsk, fysik/kemi, biologi og geografi. Forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver statistisk signifikant større des længere tid, der går mellem de to forsøg, for de fleste profilområder i dansk læsning i 2., 4. og 6. klasse samt i matematik i 3. og i 6. klasse. Ændringen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver statistisk signifikant større des større usikkerheden, SEM, er på den estimerede elevdygtighed. Ved afholdelse af de frivillige test i efteråret 2014 fik de, der deltog to gange, i gennemsnit 25 procent af de samme opgaver anden gang som de fik første gang. Der er store forskelle på graden af gentestning mellem de enkelte test og mellem de enkelte profilområder. I dansk, læsning er gentestningsgraden på godt 50 procent, mens den kun er på 13 procent i matematik i 6. klasse. Des dygtigere eleven er, des større sandsynlighed er der for at eleven får opgaver i forsøg 2, som eleven også har haft i forsøg 1. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at specielt disse profilområder mangler svære opgaver i opgavebanken.

2 2 Des større forskel i den beregnede elevdygtighed mellem de to frivillige forsøg, des mindre er sandsynligheden for at eleven får de samme opgaver begge gange. Når der er taget højde for elevens dygtighed bestemt ved første forsøg, er der generelt ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem elevens dygtighed i andet forsøg og graden af gentestning. Det kan således ikke påvises, at gentestning øger sandsynligheden for et bedre testresultat. Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test og nes karakter i folkeskolens prøve i 9. klasse. Specielt tekstforståelse i korrelerer højt med folkeskolens prøve i dansk læsning. 80 procent af de, der samlet opnår vurderingen mangelfuld i dansk læsning, får højst karakteren 4 i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse. 80 procent af de, der samlet opnår vurderingen rigtig god i dansk læsning, får mindst 7 i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse. Næsten 60 procent af de, der samlet opnår vurderingen fremragende i dansk læsning, får mindst 10 i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse. Tilsvarende er der en statistisk god sammenhæng mellem de kriteriebaserede tilbagemeldinger i matematik i 6. klasse og folkeskolens prøve i færdighedsregning i 9. klasse. Fx opnår 75 procent af de, der samlet opnår vurderingen fremragende i matematik 6. klasse, mindst 10 i færdighedsregning i folkeskolens prøve i 9. klasse. Baggrund Skoler kan deltage i de frivillige nationale test hvert efterår. Et stigende antal skoler vælger denne mulighed. Folkeskoler har mulighed for at lade deres deltage i en given test op til to gange ud over den gang, som ne skal tage som obligatoriske nationale test. Skoler, der ikke er omfattet af lov om deltagelse i de obligatoriske test, kan lade deres deltage i de frivillige test op til tre gange. Nogle skoler lader ne deltage i den samme frivillige test med få dages eller få ugers mellemrum. Dette giver mulighed for at undersøge, i hvilken udstrækning ne opnår samme testresultat i to på hinanden følgende test. Dette notat belyser testenes reliabilitet ved at se på testresultaterne for de, der deltog i samme test to eller tre gange i efteråret Endvidere undersøges i hvilken udstrækning testresultaterne stemmer overens med de prøveresultater ne opnår i 9. klasse. Endelig beskriver notatet omfanget af gentestning af enkelte opgaver, dvs hvor mange opgaver får den enkelte elev i test nummer to, som eleven også fik i test nummer et.

3 3 Deltagelse i de frivillige nationale test efteråret 2014 Tabel 1 let af afholdte frivillige nationale tests efteråret 2014 test Et test To test Tre test % % 2. klasse klasse klasse klasse klasse Engelsk 7. klasse Fysik/kemi Biologi Geografi Dansk som andetsprog Dansk som andetsprog I alt % I efteråret 2014 blev der i alt gennemført frivillige nationale tests. I alt deltog i de frivillige test, heraf deltog (11 procent) i den samme test to eller tre gange institutioner deltog i de frivillige test, hvoraf 723 institutioner anvendte gentestning i mindst ét fag. I gennemsnit gik der 22 dage (range: 0-53 dage) mellem første og anden test. Det er bemærkelsesværdigt, at enkelte har taget den samme test to gange på samme dag. Der er relativt få, der tager testen i dansk som andetsprog mere end én gang, hvorfor denne test ikke behandles yderligere.

4 4 Forskellen i elevdygtigheden mellem to gentagne frivillige test Tabel 2 Forskel mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på Rasch skalaen 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Engelsk 7. klasse Fysik/kemi Biologi Geografi * Statistisk signifikant forskellig fra 0 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % 95 % ,37-0,34 0,17 * 1,68 7, ,45-0,28 0,30 * 2,08 6, ,51-0,36 0,27 * 2,16 7, ,29-0,37 0,15 * 1,67 5, ,17-0,26 0,22 * 1,65 5, ,17-0,29 0,18 * 1,53 4, ,17-0,35 0,18 * 1,66 7, ,94-0,17 0,30 * 1,60 7, ,15-0,34 0,12 * 1,42 6, ,21-0,31 0,23 * 2,10 4, ,46-0,31 0,27 * 2,00 6, ,21-0,35 0,07 * 1,20 4, ,18-0,36 0,16 * 1,55 7, ,23-0,32 0,18 * 1,56 5, ,39-0,37 0,21 * 1,80 7, ,17-0,35 0,16 * 1,61 5, ,15-0,34 0,13 * 1,41 5, ,26-0,35 0,16 * 1,57 5, ,94-0,35 0,06 * 1,10 3, ,24-0,33 0,14 * 1,57 4, ,01-0,29 0,14 * 1,33 2, ,08-0,39 0,04 1,19 4, ,98-0,35 0,04 1,12 3, ,07-0,39 0,04 1,23 2, ,06-0,34 0,08 * 1,28 3, ,06-0,35 0,01 1,06 1, ,05-0,38 0,03 1,12 2, ,95-0,31 0,08 * 1,14 2, ,07-0,34 0,04 1,10 3, ,11-0,40 0,03 1,12 2,78

5 5 Eleverne opnår et statistisk signifikant bedre testresultat i deres andet forsøg i dansk læsning, matematik og engelsk. I de tre naturfag i er der ingen statistisk signifikant forskel mellem elevens første og andet forsøg. Tabel 3 Forskel mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på percentil skalaen 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Engelsk 7. klasse 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % 95 % Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet

6 6 Tabel 3 Fortsat Fysik/kemi Biologi Geografi 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % 95 % Samlet Samlet Samlet I gennemsnit opnår ne 4-5 point mere i deres andet forsøg i dansk, læsning og matematik og 2 point mere i engelsk, fysik/kemi, biologi og geografi (tabel 3). I de fleste profilområder er der 5 procent af ne, der opnår en forbedring på 50 point eller mere, og tilsvarende er der 5 procent af ne, der falder med 50 point eller mere i deres andet forsøg. Forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver statistisk signifikant større des længere tid, der går mellem de to forsøg, for dansk læsning i 2. klasse i alle tre profilområder, for dansk læsning i 4. klasse for to af profilområderne, for dansk læsning i 6. klasse i ét profilområde og for matematik i 3. og i 6. klasse i to af profilområderne (tabel 4).

7 Tabel 4 Forskel mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på percentil skalaen i forhold til tiden mellem de to forsøg 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Engelsk 7. klasse Højst 1 uge 1 til 2 uger 2-3 uger 3+ uger Gns. Gns. Gns. Gns. 1 * * * Samlet * * Samlet * Samlet Samlet * * Samlet * * Samlet Samlet

8 Tabel 4 Fortsat Fysik/kemi Biologi Geografi Højst 1 uge 1 til 2 uger 2-3 uger 3+ uger Gns. Gns. Gns. Gns Samlet Samlet Samlet * Statistisk signifikant udvikling over tid. Den statistiske analyse er foretaget på Rasch skalaen Forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver også statistisk signifikant større des større usikkerheden, SEM, er på den estimerede elevdygtighed. Specielt giver en stor usikkerhed på elevdygtigheden i forsøg 2 en større forskel i elevdygtighederne mellem de to forsøg. Hvis fx usikkerheden kommer under 0,40 i begge forsøg, da vil 50 procent af ne højst opleve udsving på ± 10 point omkring den observerede gennemsnitlige forskel mellem forsøg 1 og 2 i dansk og matematik i samtlige profilområder. Dette er en forbedring i forhold til tabel 3, hvor 50 procent af ne oplever udsving på ± 15 point omkring den observerede gennemsnitlige forskel mellem forsøg 1 og 2 i flere af profilområderne. Tilsvarende afhænger forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg statistisk signifikant af det antal opgaver, der løses. Des flere opgaver eleven når at besvare, des mindre forskel i elevdygtigheden mellem de to forsøg. Endelig afhænger forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg statistisk signifikant af forskellen i det antal opgaver, der løses i de to forsøg. Des større forskel, der er i det antal opgaver eleven når at besvare i de to forsøg, des større forskel i elevdygtigheden mellem de to forsøg 8

9 Tabel 5 Forskel mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på fem-trins skalaen. Andel (%) 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Engelsk 7. klasse Falder mere Falder 1 trin Ingen ændring Stiger 1 trin 9 Stiger mere Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet

10 10 Tabel 5 Fysik/kemi Biologi Geografi Fortsat Falder mere Falder 1 trin Ingen ændring Stiger 1 trin Stiger mere Samlet Samlet Samlet I dansk læsning er der højst 3 procent af testforløbene, hvor eleven oplever en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen i den samlede vurdering (tabel 5). I profilområde1, sprogforståelse, er der ca. 15 procent af testforløbene, hvor der sker en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen. I matematik er der højst 5 procent af testforløbene, hvor eleven oplever en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen i den samlede vurdering. I profilområde2, geometri, er der ca. 19 procent af testforløbene, hvor der sker en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen. For hver elev kan der beregnes en standardiseret forskel, U, på den estimerede elevdygtighed U = D 1 D 2 (SEM SEM 2 2 ) Her er D 1 og D 2 lig den estimerede elevdygtighed til første og andet forsøg, mens SEM 1 og SEM 2 er de tilhørende estimerede usikkerheder. Justeres endvidere med den gennemsnitlige niveauforskel fra første til andet forsøg, da vil U følge en standard normalfordeling. I denne fordeling forventes 95 % af nes resultater at ligge mellem -1,96 og +1,96 mens 5 % af nes resultater forventes at ligge udenfor ±1,96.

11 11 Tabel 6 Andelen af, hvor forskellen i elevdygtigheden i første og andet forsøg ligger uden for 95 % sikkerhedsinterval klasse % 20 % 24 % 4. klasse % 11 % 12 % 6. klasse % 8 % 11 % % 14 % 8 % 3. klasse % 11 % 14 % 6. klasse % 9 % 12 % Engelsk 7. klasse % 12 % 9 % Fysik/kemi % 6 % 9 % Biologi % 5 % 6 % Geografi % 7 % 8 % I alt ligger 12 procent af forskellene mellem elevdygtighederne i forsøg 1 og forsøg 2 udenfor det forventede, hvilket er lidt mere end de 5 procent, der forventes i en normalfordeling (tabel 6). Spredningen i nes resultater mellem første og andet forsøg er således lidt større end, der forventes, og større end usikkerheden (SEM) på elevdygtighederne kan forklare. Specielt i dansk læsning i 2. klasse er der en større variation mellem nes resultater i første og andet forsøg end, der umiddelbart kan forklares ved usikkerheden i estimeringen af elevdygtighederne. I engelsk og i de tre naturfag er der generelt en tilfredsstillende overensstemmelse mellem den estimerede elevdygtighed i første og andet forsøg.

12 12 Sammenhæng mellem to gentagne test Sammenhængen mellem nes to forsøg i de frivillige tests udtrykt ved korrelationskoefficienten ses af tabel 7. Denne korrelation kaldes også for test-retest-reliability coefficient eller coefficient of stability. Tabel 7 Sammenhængen mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på Rasch skalaen. Pearson korrelationen klasse ,57 * 0,80 * 0,75 * 4. klasse ,63 * 0,78 * 0,75 * 6. klasse ,56 * 0,81 * 0,73 * ,66 * 0,74 * 0,74 * 3. klasse ,60 * 0,56 * 0,66 * 6. klasse ,61 * 0,56 * 0,60 * Engelsk 7. klasse ,76 * 0,77 * 0,80 * Fysik/kemi ,45 * 0,41 * 0,39 * Biologi 761 0,41 * 0,49 * 0,50 * Geografi ,47 * 0,47 * 0,45 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 I alle profilområder er der en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem elevdygtigheden bestemt ved første og ved andet frivillig test forsøg. En korrelationskoefficient på 0,70 eller derover anses ofte som tilfredsstillende i forbindelse med måling af reliabiliteten 1. Disse er markeret med fed i tabel 7. Det drejer sig om afkodning (profilområde 2) og tekstforståelse (profilområde 3) i dansk læsning samt om alle tre profilområder i engelsk. En korrelationskoefficient under 0,60 anses som regel som utilfredsstillende i forbindelse med måling af reliabiliteten. Hertil skal det dog bemærkes, at en korrelationskoefficient også afhænger af variationen i resultaterne mellem ne. Hvis variationen mellem ne er lille, vil korrelationen være svag uanset at nes testresultater i de to forsøg afspejler samme dygtighed. Variationen mellem nes resultater er relativ lille i geometri (profilområde 2 i matematik) samt i de tre naturfag i. Korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 er på 0,79. 1 Generel guideline til vurdering af reliabilitet: 0,0-0,5 =uacceptabel; 0,5-0,6 =dårlig; 0,6-0,7 =tvivlsom; 0,7-0,8 =acceptabel; 0,8-0,9 =god; 0,9-1,0 =fremragende

13 13 I nedenstående scatterplots ses sammenhængen i elevdygtigheden på Rasch skalaen mellem nes to forsøg i de frivillige tests Figur 1. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Dansk læsning 2. og 4. klasse

14 Figur 2. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Dansk læsning 6. og 14

15 Figur 3. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). 3. og 6. klasse 15

16 Figur 4. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Engelsk og fysik/kemi 16

17 Figur 5. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Biologi og geografi 17

18 18 Genanvendelse af testopgaver Eleverne kan ikke få den samme opgave flere gange i ét testforløb. Derimod kan ne godt blive præsenteret for nogle af de samme opgaver igen, hvis eleven tager den samme test flere gange. Hvis en elev tager den samme test som frivillig test to gange eller tager såvel den frivillige test som den tilsvarende obligatoriske test, da kan eleven anden gang godt blive præsenteret for nogle af de samme opgaver. Dette afsnit undersøger omfanget af denne form for gentestning. Genanvendelse ved de frivillige test Andelen af de opgaver eleven bliver præsenteret for anden gang, som eleven også har besvaret første gang i de frivillige test ses af tabel 8. Tabel 8 Andelen af de opgaver eleven får anden gang ved de frivillige test som eleven også fik første gang (%) 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % 95 % Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet

19 Tabel 8 Fortsat 6. klasse Engelsk 7. klasse Fysik/kemi Biologi Geografi 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % % Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet I alt Samlet Ved afholdelse af de frivillige test i efteråret 2014 fik de, der deltog to gange, i gennemsnit 25 procent af de samme opgaver anden gang som de fik første gang. Der er store forskelle på graden af gentestning mellem de enkelte profilområder. I dansk, læsning er gentestningsgraden på godt 50 procent, mens den kun er på 13 procent i matematik i 6. klasse. I afkodning (profilområde 2 i dansk læsning) ligger graden af gentestning generelt højt. Der er generelt ingen statistisk signifikant korrelation mellem graden af genanvendelse af opgaver og tiden mellem de to frivillige test. I de fleste profilområder er der en svag tendens til, at graden af genanvendelse falder des længere tid, der er mellem elevens to test, men der er også enkelte profilområder, hvor tendensen er den modsatte. Det må umiddelbart forventes, at graden af genanvendelse falder, hvis elevens dygtighed ændres, da eleven så vil få opgaver fra andre områder i opgavebanken.

20 20 Sammenhængen mellem graden af genanvendelse af opgaver og elevens dygtighed i det andet forsøg i de frivillige test ses af tabel 9. Tabel 9 Sammenhængen mellem graden af genanvendelse af opgaver og elevdygtigheden målt på Rasch skalaen i forsøg 2. Spearman korrelationen klasse ,07 * 0,43 * 0,01 4. klasse ,03 * 0,57 * 0,48 * 6. klasse ,09 * 0,65 * 0,61 * ,05 0,52 * 0,70 * 3. klasse ,21 * 0,17 * 0,10 * 6. klasse ,01 0,07 * -0,01 * Engelsk 7. klasse ,47 * 0,28 * 0,37 * Fysik/kemi ,09 * -0,02 0,01 Biologi 761-0,17 * 0,07 * 0,02 Geografi ,11 * -0,03-0,12 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 En positiv korrelation betyder, at des dygtigere eleven er målt på Rasch skalaen des større er graden af genanvendelse af opgaver i forsøg 2 i de frivillige nationale test. Specielt i afkodning (profilområde 2) og i tekstforståelse (profilområde 3) i dansk læsning samt i alle tre profilområder i engelsk er der en høj positiv korrelation. Des dygtigere eleven er, des større sandsynlighed er der for at eleven får opgaver i forsøg 2, som eleven også har haft i forsøg 1. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at specielt disse profilområder mangler svære opgaver i opgavebanken. Når der er taget højde for elevens dygtighed bestemt ved første forsøg, er der generelt ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem elevens dygtighed i andet forsøg og graden af gentestning. Det kan således ikke påvises, at gentestning øger sandsynligheden for et bedre testresultat. Derudover er der en statistisk signifikant negativ sammenhæng mellem graden af genanvendelse af opgaver i 2. forsøg og ændringen i elevdygtigheden fra første til andet forsøg. Des større forskel i den beregnede elevdygtighed mellem de to frivillige forsøg, des mindre er sandsynligheden for at eleven får de samme opgaver begge gange. Samlet er korrelationen dog kun på -0,02, hvilket kan skyldes, at nes dygtighed ikke ændres markant på Rasch skalaen mellem de to frivillige testforsøg.

21 Tabel 10 Forskel mellem scoren i forsøg 1 og forsøg 2 på de opgaver eleven møder begge gange 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Engelsk 7. klasse 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % % Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet

22 22 Tabel 10 Fortsat Fysik/kemi Biologi Geografi 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % 95 % Samlet Samlet Samlet Eleverne opnår i gennemsnit næsten den samme score på de opgaver, de gentester. Hvis scoren i andet forsøg generelt var større end i første forsøg, da kunne det indikere, at eleven havde lettere ved at svare korrekt i andet forsøg.

23 23 Sammenhæng mellem nes resultater i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøver Sammenhængen mellem nes karakterer fra folkeskolens 9. klasses prøver fra sommeren 2015 sammenlignes med nes testresultater i de nationale test. Det er kun med både en prøvekarakter og et testresultat, der indgår i analysen. Dansk læsning Elevernes karakter i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med nes testresultater i de obligatoriske nationale test i dansk læsning i fra foråret Tabel 11 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i dansk læsning og testresultatet i dansk læsning i de obligatoriske nationale test på Rasch skalaen. Spearman korrelationen Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse ,44 * 0,53 * 0,62 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i dansk læsning og nes karakter i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter i 9. klasse. Specielt tekstforståelse korrelerer højt med folkeskolens prøve. Af tabel 12 ses, at 27 % af de, der ligger på trin 1 i tekstforståelse, har fået karakteren 2 i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter, mens 47 % har fået karakteren % af de, der ligger på trin 3 i tekstforståelse, har fået karakteren 4 i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter, mens 41 % har fået karakteren % af de, der ligger på trin 4 i tekstforståelse, har fået karakteren 7 året efter.

24 24 Tabel 12 Fordelingen på karakteren fra folkeskolens prøve i dansk læsning efter nes testresultat i de obligatoriske nationale test i dansk læsning udtrykt på fem-trins skalaen. Andel (%) Sprog forståelse resultat Karakter I alt Afkodning Tekst forståelse Samlet Sammenhængen mellem den samlede vurdering i dansk læsning i i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve i dansk læsning i 9. klasse ses i tabel 13 og figur procent af de, der opnår en ikke tilstrækkelig præstation i de nationale test, får året efter højst karakteren 2 i folkeskolens prøve i dansk læsning. 84 procent af de, der opnår en god præstation i de nationale test, får året efter karakteren 4 eller 7 i folkeskolens prøve i dansk læsning. 56 procent af de, der opnår en fremragende præstation i de nationale test, får året efter mindst karakteren 10 i folkeskolens prøve i dansk læsning.

25 Procent 25 Tabel 13 Fordelingen på karakteren fra folkeskolens prøve i dansk læsning efter nes testresultat i de obligatoriske nationale test i dansk læsning udtrykt på den kriteriebaserede skala. Andel (%) Sprog forståelse Karakter resultat I alt Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Afkodning Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Tekst forståelse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Samlet Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Figur 1 De nationale test i dansk læsning og folkeskolens prøve i dansk læsning 9. klasse <=2 4-7 >=10

26 26 Elevernes karakter i matematiske færdigheder i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med nes testresultater i de obligatoriske nationale test i matematik i 6. klasse fra foråret Tabel 14 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i matematiske færdigheder og testresultatet i matematik i de obligatoriske nationale test på Rasch skalaen. Spearman korrelationen Tal og algebra Geometri i anvendelse 6. klasse ,41 * 0,50 * 0,51 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i 6. klasse matematik og nes karakter i folkeskolens prøve i matematiske færdigheder tre år efter i 9. klasse. Korrelationen er ikke så stor som for dansk læsning, men i matematik er der også 3 år mellem de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve. Tabel 15 Fordelingen på karakteren fra folkeskolens prøve i matematiske færdigheder efter nes testresultat i de obligatoriske nationale test i matematik 6. klasse udtrykt på fem-trins skalaen. Andel (%) Tal og algebra resultat Karakter I alt Geometri i anvendelse Samlet Af tabel 15 ses, at 35 % af de, der ligger på trin 1 i samlet vurdering i matematik, har fået karakteren 2 i folkeskolens prøve i matematiske

27 27 færdigheder tre år efter, mens 33 % af dem har fået karakteren % af de, der ligger på trin 5 i samlet vurdering, har fået karakteren 10 eller 12 i folkeskolens prøve i matematik tre år efter. Sammenhængen mellem den samlede vurdering i matematik i 6. klasse i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve i færdighedsregning i 9. klasse ses i tabel 16 og figur procent af de, der opnår en ikke tilstrækkelig præstation i de nationale test får tre år efter højst karakteren 2 i folkeskolens prøve i færdighedsregning. 58 procent af de, der opnår en rigtig god præstation og 75 procent af de, der opnår en fremragende præstation i de nationale test, får tre år efter mindst karakteren 10 i folkeskolens prøve i færdighedsregning. Tabel 16 Fordelingen på karakteren fra folkeskolens prøve i matematiske færdigheder efter nes testresultat i de obligatoriske nationale test i matematik 6. klasse udtrykt på den kriteriebaserede skala. Andel (%) Tal og algebra Karakter I resultat alt Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Geometri Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende i anvendelse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Samlet Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende

28 Procent 28 Figur 2 De nationale test i matematik 6. klasse og folkeskolens prøve i færdighedsregning i 9. klasse <=2 4-7 >=10 Engelsk Elevernes karakter i mundtlig engelsk i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med nes testresultater i de obligatoriske nationale test i engelsk i 7. klasse fra foråret Tabel 17 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i mundtlig engelsk og testresultatet i engelsk i de obligatoriske nationale test på Rasch skalaen. Spearman korrelationen Læsning Ordforråd Sprog og sprogbrug Engelsk 7. klasse ,60 * 0,60 * 0,63 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i engelsk 7. klasse og nes karakter i folkeskolens prøve i mundtlig engelsk to år efter i 9. klasse.

29 29 Fysik/kemi, biologi og geografi Elevernes karakter i fysik/kemi, biologi og geografi i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med nes testresultater i de obligatoriske nationale test i fra foråret Tabel 18 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og testresultatet i de obligatoriske nationale test på Rasch skalaen. Spearman korrelationen Fysik/kemi ,40 * 0,38 * 0,38 * Biologi ** ,54 * 0,57 * 0,57 * Geografi ** ,51 * 0,50 * 0,55 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0. ** Prøvefag til udtræk Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i de tre naturfag og nes karakter i folkeskolens prøve året efter i 9. klasse.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015 Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale

Læs mere

Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv

Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren

Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren : Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,

Læs mere

Nationale test i folkeskolen: Afklaring af kontraktuelle forhold til COWI A/S

Nationale test i folkeskolen: Afklaring af kontraktuelle forhold til COWI A/S Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 331 Offentligt Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr.

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Holmegårdsskolen - Fortroligt materiale - Indholdsfortegnelse FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTER... 4 INDLEDNING... 4 DE NATIONALE MÅL FOR

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018 Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag Januar 2017 Titel 1 Indhold Forord og læsevejledning 5 Praktisk guide til at afvikle testene 6 Før testen 6 Tænk testene med i årsplanlægningen

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15 Nyt fra ministeriet Krogerup Højskole 19-10-15 Hvem er han?? Martin Villumsen Kongevejens Skole Fagkonsulent i LTK Læringskonsulent i UVM Beskikket censor skriftlig og mundtlig PD som matematikvejleder

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Fokuspunkter i oplæg

Fokuspunkter i oplæg Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/ : Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene

Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/ : Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/10 2010: Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene Ved Jakob Wandall Hvad lægger vi i begreberne? Evaluering af kompetencer

Læs mere

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed

Læs mere

Notat 5.1.: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler

Notat 5.1.: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler Notat 5..: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler Af Konsulent Mette Hjort-Madsen og Konsulent Ole Bjerring, Efterskoleforeningen Udarbejdet for Arbejdsgruppe om tilskudsrevision,

Læs mere

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 1 formidling af resultater For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik

Læs mere

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test

Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test til lærere i alle fag August 2017 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i august 2017 indført nye, forbedrede visninger af elevernes

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit

Læs mere

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik

Læs mere

Evalueringskultur 2012 2013

Evalueringskultur 2012 2013 Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.

Læs mere

Er nationale test et pædagogisk redskab?

Er nationale test et pædagogisk redskab? Er nationale test et pædagogisk redskab? JEPPE BUNDSGAARD, PROFESSOR MSO, DPU, AARHUS UNIVERSITET På baggrund af en OECD-rapport, der kritiserede det danske skolesystem for manglende evalueringspraksis

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper:

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper: NALILIISARFIK Ulloq/dato : 30. September 2013 Allat/init. : Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr: Folkeskolens afgangsprøver 2013 1. Indledning Dette notat giver en status på resultaterne fra folkeskolens

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Test og prøvesystemet De nationale test

Test og prøvesystemet De nationale test Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Version 1 (marts 2016) Styrelsen for It og Læring, 14.03.2016 Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for DNT Kommunevejledning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016 En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner 69 Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract De nationale test i folkeskolen er nu snart klar til brug.

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere