Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning"

Transkript

1 Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca frivillige nationale tests deltog i de frivillige test, heraf deltog i den samme test to eller tre gange. I alle profilområder er der en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem elevdygtigheden bestemt ved første og ved andet forsøg i de frivillige test. Specielt i afkodning og tekstforståelse i dansk læsning samt i engelsk er der en høj korrelation mellem to gentagne test. Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf.nr.: CVR-nr.: Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Eleverne opnår et statistisk signifikant bedre testresultat i deres andet forsøg i dansk læsning, matematik og engelsk. I gennemsnit opnår ne 4-5 point mere i deres andet forsøg i dansk, læsning og matematik og 2 point mere i engelsk, fysik/kemi, biologi og geografi. Forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver statistisk signifikant større des længere tid, der går mellem de to forsøg, for de fleste profilområder i dansk læsning i 2., 4. og 6. klasse samt i matematik i 3. og i 6. klasse. Ændringen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver statistisk signifikant større des større usikkerheden, SEM, er på den estimerede elevdygtighed. Ved afholdelse af de frivillige test i efteråret 2014 fik de, der deltog to gange, i gennemsnit 25 procent af de samme opgaver anden gang som de fik første gang. Der er store forskelle på graden af gentestning mellem de enkelte test og mellem de enkelte profilområder. I dansk, læsning er gentestningsgraden på godt 50 procent, mens den kun er på 13 procent i matematik i 6. klasse. Des dygtigere eleven er, des større sandsynlighed er der for at eleven får opgaver i forsøg 2, som eleven også har haft i forsøg 1. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at specielt disse profilområder mangler svære opgaver i opgavebanken.

2 2 Des større forskel i den beregnede elevdygtighed mellem de to frivillige forsøg, des mindre er sandsynligheden for at eleven får de samme opgaver begge gange. Når der er taget højde for elevens dygtighed bestemt ved første forsøg, er der generelt ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem elevens dygtighed i andet forsøg og graden af gentestning. Det kan således ikke påvises, at gentestning øger sandsynligheden for et bedre testresultat. Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test og nes karakter i folkeskolens prøve i 9. klasse. Specielt tekstforståelse i korrelerer højt med folkeskolens prøve i dansk læsning. 80 procent af de, der samlet opnår vurderingen mangelfuld i dansk læsning, får højst karakteren 4 i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse. 80 procent af de, der samlet opnår vurderingen rigtig god i dansk læsning, får mindst 7 i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse. Næsten 60 procent af de, der samlet opnår vurderingen fremragende i dansk læsning, får mindst 10 i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse. Tilsvarende er der en statistisk god sammenhæng mellem de kriteriebaserede tilbagemeldinger i matematik i 6. klasse og folkeskolens prøve i færdighedsregning i 9. klasse. Fx opnår 75 procent af de, der samlet opnår vurderingen fremragende i matematik 6. klasse, mindst 10 i færdighedsregning i folkeskolens prøve i 9. klasse. Baggrund Skoler kan deltage i de frivillige nationale test hvert efterår. Et stigende antal skoler vælger denne mulighed. Folkeskoler har mulighed for at lade deres deltage i en given test op til to gange ud over den gang, som ne skal tage som obligatoriske nationale test. Skoler, der ikke er omfattet af lov om deltagelse i de obligatoriske test, kan lade deres deltage i de frivillige test op til tre gange. Nogle skoler lader ne deltage i den samme frivillige test med få dages eller få ugers mellemrum. Dette giver mulighed for at undersøge, i hvilken udstrækning ne opnår samme testresultat i to på hinanden følgende test. Dette notat belyser testenes reliabilitet ved at se på testresultaterne for de, der deltog i samme test to eller tre gange i efteråret Endvidere undersøges i hvilken udstrækning testresultaterne stemmer overens med de prøveresultater ne opnår i 9. klasse. Endelig beskriver notatet omfanget af gentestning af enkelte opgaver, dvs hvor mange opgaver får den enkelte elev i test nummer to, som eleven også fik i test nummer et.

3 3 Deltagelse i de frivillige nationale test efteråret 2014 Tabel 1 let af afholdte frivillige nationale tests efteråret 2014 test Et test To test Tre test % % 2. klasse klasse klasse klasse klasse Engelsk 7. klasse Fysik/kemi Biologi Geografi Dansk som andetsprog Dansk som andetsprog I alt % I efteråret 2014 blev der i alt gennemført frivillige nationale tests. I alt deltog i de frivillige test, heraf deltog (11 procent) i den samme test to eller tre gange institutioner deltog i de frivillige test, hvoraf 723 institutioner anvendte gentestning i mindst ét fag. I gennemsnit gik der 22 dage (range: 0-53 dage) mellem første og anden test. Det er bemærkelsesværdigt, at enkelte har taget den samme test to gange på samme dag. Der er relativt få, der tager testen i dansk som andetsprog mere end én gang, hvorfor denne test ikke behandles yderligere.

4 4 Forskellen i elevdygtigheden mellem to gentagne frivillige test Tabel 2 Forskel mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på Rasch skalaen 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Engelsk 7. klasse Fysik/kemi Biologi Geografi * Statistisk signifikant forskellig fra 0 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % 95 % ,37-0,34 0,17 * 1,68 7, ,45-0,28 0,30 * 2,08 6, ,51-0,36 0,27 * 2,16 7, ,29-0,37 0,15 * 1,67 5, ,17-0,26 0,22 * 1,65 5, ,17-0,29 0,18 * 1,53 4, ,17-0,35 0,18 * 1,66 7, ,94-0,17 0,30 * 1,60 7, ,15-0,34 0,12 * 1,42 6, ,21-0,31 0,23 * 2,10 4, ,46-0,31 0,27 * 2,00 6, ,21-0,35 0,07 * 1,20 4, ,18-0,36 0,16 * 1,55 7, ,23-0,32 0,18 * 1,56 5, ,39-0,37 0,21 * 1,80 7, ,17-0,35 0,16 * 1,61 5, ,15-0,34 0,13 * 1,41 5, ,26-0,35 0,16 * 1,57 5, ,94-0,35 0,06 * 1,10 3, ,24-0,33 0,14 * 1,57 4, ,01-0,29 0,14 * 1,33 2, ,08-0,39 0,04 1,19 4, ,98-0,35 0,04 1,12 3, ,07-0,39 0,04 1,23 2, ,06-0,34 0,08 * 1,28 3, ,06-0,35 0,01 1,06 1, ,05-0,38 0,03 1,12 2, ,95-0,31 0,08 * 1,14 2, ,07-0,34 0,04 1,10 3, ,11-0,40 0,03 1,12 2,78

5 5 Eleverne opnår et statistisk signifikant bedre testresultat i deres andet forsøg i dansk læsning, matematik og engelsk. I de tre naturfag i er der ingen statistisk signifikant forskel mellem elevens første og andet forsøg. Tabel 3 Forskel mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på percentil skalaen 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Engelsk 7. klasse 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % 95 % Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet

6 6 Tabel 3 Fortsat Fysik/kemi Biologi Geografi 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % 95 % Samlet Samlet Samlet I gennemsnit opnår ne 4-5 point mere i deres andet forsøg i dansk, læsning og matematik og 2 point mere i engelsk, fysik/kemi, biologi og geografi (tabel 3). I de fleste profilområder er der 5 procent af ne, der opnår en forbedring på 50 point eller mere, og tilsvarende er der 5 procent af ne, der falder med 50 point eller mere i deres andet forsøg. Forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver statistisk signifikant større des længere tid, der går mellem de to forsøg, for dansk læsning i 2. klasse i alle tre profilområder, for dansk læsning i 4. klasse for to af profilområderne, for dansk læsning i 6. klasse i ét profilområde og for matematik i 3. og i 6. klasse i to af profilområderne (tabel 4).

7 Tabel 4 Forskel mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på percentil skalaen i forhold til tiden mellem de to forsøg 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Engelsk 7. klasse Højst 1 uge 1 til 2 uger 2-3 uger 3+ uger Gns. Gns. Gns. Gns. 1 * * * Samlet * * Samlet * Samlet Samlet * * Samlet * * Samlet Samlet

8 Tabel 4 Fortsat Fysik/kemi Biologi Geografi Højst 1 uge 1 til 2 uger 2-3 uger 3+ uger Gns. Gns. Gns. Gns Samlet Samlet Samlet * Statistisk signifikant udvikling over tid. Den statistiske analyse er foretaget på Rasch skalaen Forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver også statistisk signifikant større des større usikkerheden, SEM, er på den estimerede elevdygtighed. Specielt giver en stor usikkerhed på elevdygtigheden i forsøg 2 en større forskel i elevdygtighederne mellem de to forsøg. Hvis fx usikkerheden kommer under 0,40 i begge forsøg, da vil 50 procent af ne højst opleve udsving på ± 10 point omkring den observerede gennemsnitlige forskel mellem forsøg 1 og 2 i dansk og matematik i samtlige profilområder. Dette er en forbedring i forhold til tabel 3, hvor 50 procent af ne oplever udsving på ± 15 point omkring den observerede gennemsnitlige forskel mellem forsøg 1 og 2 i flere af profilområderne. Tilsvarende afhænger forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg statistisk signifikant af det antal opgaver, der løses. Des flere opgaver eleven når at besvare, des mindre forskel i elevdygtigheden mellem de to forsøg. Endelig afhænger forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg statistisk signifikant af forskellen i det antal opgaver, der løses i de to forsøg. Des større forskel, der er i det antal opgaver eleven når at besvare i de to forsøg, des større forskel i elevdygtigheden mellem de to forsøg 8

9 Tabel 5 Forskel mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på fem-trins skalaen. Andel (%) 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Engelsk 7. klasse Falder mere Falder 1 trin Ingen ændring Stiger 1 trin 9 Stiger mere Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet

10 10 Tabel 5 Fysik/kemi Biologi Geografi Fortsat Falder mere Falder 1 trin Ingen ændring Stiger 1 trin Stiger mere Samlet Samlet Samlet I dansk læsning er der højst 3 procent af testforløbene, hvor eleven oplever en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen i den samlede vurdering (tabel 5). I profilområde1, sprogforståelse, er der ca. 15 procent af testforløbene, hvor der sker en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen. I matematik er der højst 5 procent af testforløbene, hvor eleven oplever en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen i den samlede vurdering. I profilområde2, geometri, er der ca. 19 procent af testforløbene, hvor der sker en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen. For hver elev kan der beregnes en standardiseret forskel, U, på den estimerede elevdygtighed U = D 1 D 2 (SEM SEM 2 2 ) Her er D 1 og D 2 lig den estimerede elevdygtighed til første og andet forsøg, mens SEM 1 og SEM 2 er de tilhørende estimerede usikkerheder. Justeres endvidere med den gennemsnitlige niveauforskel fra første til andet forsøg, da vil U følge en standard normalfordeling. I denne fordeling forventes 95 % af nes resultater at ligge mellem -1,96 og +1,96 mens 5 % af nes resultater forventes at ligge udenfor ±1,96.

11 11 Tabel 6 Andelen af, hvor forskellen i elevdygtigheden i første og andet forsøg ligger uden for 95 % sikkerhedsinterval klasse % 20 % 24 % 4. klasse % 11 % 12 % 6. klasse % 8 % 11 % % 14 % 8 % 3. klasse % 11 % 14 % 6. klasse % 9 % 12 % Engelsk 7. klasse % 12 % 9 % Fysik/kemi % 6 % 9 % Biologi % 5 % 6 % Geografi % 7 % 8 % I alt ligger 12 procent af forskellene mellem elevdygtighederne i forsøg 1 og forsøg 2 udenfor det forventede, hvilket er lidt mere end de 5 procent, der forventes i en normalfordeling (tabel 6). Spredningen i nes resultater mellem første og andet forsøg er således lidt større end, der forventes, og større end usikkerheden (SEM) på elevdygtighederne kan forklare. Specielt i dansk læsning i 2. klasse er der en større variation mellem nes resultater i første og andet forsøg end, der umiddelbart kan forklares ved usikkerheden i estimeringen af elevdygtighederne. I engelsk og i de tre naturfag er der generelt en tilfredsstillende overensstemmelse mellem den estimerede elevdygtighed i første og andet forsøg.

12 12 Sammenhæng mellem to gentagne test Sammenhængen mellem nes to forsøg i de frivillige tests udtrykt ved korrelationskoefficienten ses af tabel 7. Denne korrelation kaldes også for test-retest-reliability coefficient eller coefficient of stability. Tabel 7 Sammenhængen mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på Rasch skalaen. Pearson korrelationen klasse ,57 * 0,80 * 0,75 * 4. klasse ,63 * 0,78 * 0,75 * 6. klasse ,56 * 0,81 * 0,73 * ,66 * 0,74 * 0,74 * 3. klasse ,60 * 0,56 * 0,66 * 6. klasse ,61 * 0,56 * 0,60 * Engelsk 7. klasse ,76 * 0,77 * 0,80 * Fysik/kemi ,45 * 0,41 * 0,39 * Biologi 761 0,41 * 0,49 * 0,50 * Geografi ,47 * 0,47 * 0,45 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 I alle profilområder er der en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem elevdygtigheden bestemt ved første og ved andet frivillig test forsøg. En korrelationskoefficient på 0,70 eller derover anses ofte som tilfredsstillende i forbindelse med måling af reliabiliteten 1. Disse er markeret med fed i tabel 7. Det drejer sig om afkodning (profilområde 2) og tekstforståelse (profilområde 3) i dansk læsning samt om alle tre profilområder i engelsk. En korrelationskoefficient under 0,60 anses som regel som utilfredsstillende i forbindelse med måling af reliabiliteten. Hertil skal det dog bemærkes, at en korrelationskoefficient også afhænger af variationen i resultaterne mellem ne. Hvis variationen mellem ne er lille, vil korrelationen være svag uanset at nes testresultater i de to forsøg afspejler samme dygtighed. Variationen mellem nes resultater er relativ lille i geometri (profilområde 2 i matematik) samt i de tre naturfag i. Korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 er på 0,79. 1 Generel guideline til vurdering af reliabilitet: 0,0-0,5 =uacceptabel; 0,5-0,6 =dårlig; 0,6-0,7 =tvivlsom; 0,7-0,8 =acceptabel; 0,8-0,9 =god; 0,9-1,0 =fremragende

13 13 I nedenstående scatterplots ses sammenhængen i elevdygtigheden på Rasch skalaen mellem nes to forsøg i de frivillige tests Figur 1. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Dansk læsning 2. og 4. klasse

14 Figur 2. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Dansk læsning 6. og 14

15 Figur 3. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). 3. og 6. klasse 15

16 Figur 4. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Engelsk og fysik/kemi 16

17 Figur 5. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Biologi og geografi 17

18 18 Genanvendelse af testopgaver Eleverne kan ikke få den samme opgave flere gange i ét testforløb. Derimod kan ne godt blive præsenteret for nogle af de samme opgaver igen, hvis eleven tager den samme test flere gange. Hvis en elev tager den samme test som frivillig test to gange eller tager såvel den frivillige test som den tilsvarende obligatoriske test, da kan eleven anden gang godt blive præsenteret for nogle af de samme opgaver. Dette afsnit undersøger omfanget af denne form for gentestning. Genanvendelse ved de frivillige test Andelen af de opgaver eleven bliver præsenteret for anden gang, som eleven også har besvaret første gang i de frivillige test ses af tabel 8. Tabel 8 Andelen af de opgaver eleven får anden gang ved de frivillige test som eleven også fik første gang (%) 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % 95 % Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet

19 Tabel 8 Fortsat 6. klasse Engelsk 7. klasse Fysik/kemi Biologi Geografi 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % % Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet I alt Samlet Ved afholdelse af de frivillige test i efteråret 2014 fik de, der deltog to gange, i gennemsnit 25 procent af de samme opgaver anden gang som de fik første gang. Der er store forskelle på graden af gentestning mellem de enkelte profilområder. I dansk, læsning er gentestningsgraden på godt 50 procent, mens den kun er på 13 procent i matematik i 6. klasse. I afkodning (profilområde 2 i dansk læsning) ligger graden af gentestning generelt højt. Der er generelt ingen statistisk signifikant korrelation mellem graden af genanvendelse af opgaver og tiden mellem de to frivillige test. I de fleste profilområder er der en svag tendens til, at graden af genanvendelse falder des længere tid, der er mellem elevens to test, men der er også enkelte profilområder, hvor tendensen er den modsatte. Det må umiddelbart forventes, at graden af genanvendelse falder, hvis elevens dygtighed ændres, da eleven så vil få opgaver fra andre områder i opgavebanken.

20 20 Sammenhængen mellem graden af genanvendelse af opgaver og elevens dygtighed i det andet forsøg i de frivillige test ses af tabel 9. Tabel 9 Sammenhængen mellem graden af genanvendelse af opgaver og elevdygtigheden målt på Rasch skalaen i forsøg 2. Spearman korrelationen klasse ,07 * 0,43 * 0,01 4. klasse ,03 * 0,57 * 0,48 * 6. klasse ,09 * 0,65 * 0,61 * ,05 0,52 * 0,70 * 3. klasse ,21 * 0,17 * 0,10 * 6. klasse ,01 0,07 * -0,01 * Engelsk 7. klasse ,47 * 0,28 * 0,37 * Fysik/kemi ,09 * -0,02 0,01 Biologi 761-0,17 * 0,07 * 0,02 Geografi ,11 * -0,03-0,12 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 En positiv korrelation betyder, at des dygtigere eleven er målt på Rasch skalaen des større er graden af genanvendelse af opgaver i forsøg 2 i de frivillige nationale test. Specielt i afkodning (profilområde 2) og i tekstforståelse (profilområde 3) i dansk læsning samt i alle tre profilområder i engelsk er der en høj positiv korrelation. Des dygtigere eleven er, des større sandsynlighed er der for at eleven får opgaver i forsøg 2, som eleven også har haft i forsøg 1. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at specielt disse profilområder mangler svære opgaver i opgavebanken. Når der er taget højde for elevens dygtighed bestemt ved første forsøg, er der generelt ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem elevens dygtighed i andet forsøg og graden af gentestning. Det kan således ikke påvises, at gentestning øger sandsynligheden for et bedre testresultat. Derudover er der en statistisk signifikant negativ sammenhæng mellem graden af genanvendelse af opgaver i 2. forsøg og ændringen i elevdygtigheden fra første til andet forsøg. Des større forskel i den beregnede elevdygtighed mellem de to frivillige forsøg, des mindre er sandsynligheden for at eleven får de samme opgaver begge gange. Samlet er korrelationen dog kun på -0,02, hvilket kan skyldes, at nes dygtighed ikke ændres markant på Rasch skalaen mellem de to frivillige testforsøg.

21 Tabel 10 Forskel mellem scoren i forsøg 1 og forsøg 2 på de opgaver eleven møder begge gange 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Engelsk 7. klasse 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % % Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet

22 22 Tabel 10 Fortsat Fysik/kemi Biologi Geografi 5 % 25 % Gennemsnit 7 5 % 95 % Samlet Samlet Samlet Eleverne opnår i gennemsnit næsten den samme score på de opgaver, de gentester. Hvis scoren i andet forsøg generelt var større end i første forsøg, da kunne det indikere, at eleven havde lettere ved at svare korrekt i andet forsøg.

23 23 Sammenhæng mellem nes resultater i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøver Sammenhængen mellem nes karakterer fra folkeskolens 9. klasses prøver fra sommeren 2015 sammenlignes med nes testresultater i de nationale test. Det er kun med både en prøvekarakter og et testresultat, der indgår i analysen. Dansk læsning Elevernes karakter i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med nes testresultater i de obligatoriske nationale test i dansk læsning i fra foråret Tabel 11 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i dansk læsning og testresultatet i dansk læsning i de obligatoriske nationale test på Rasch skalaen. Spearman korrelationen Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse ,44 * 0,53 * 0,62 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i dansk læsning og nes karakter i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter i 9. klasse. Specielt tekstforståelse korrelerer højt med folkeskolens prøve. Af tabel 12 ses, at 27 % af de, der ligger på trin 1 i tekstforståelse, har fået karakteren 2 i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter, mens 47 % har fået karakteren % af de, der ligger på trin 3 i tekstforståelse, har fået karakteren 4 i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter, mens 41 % har fået karakteren % af de, der ligger på trin 4 i tekstforståelse, har fået karakteren 7 året efter.

24 24 Tabel 12 Fordelingen på karakteren fra folkeskolens prøve i dansk læsning efter nes testresultat i de obligatoriske nationale test i dansk læsning udtrykt på fem-trins skalaen. Andel (%) Sprog forståelse resultat Karakter I alt Afkodning Tekst forståelse Samlet Sammenhængen mellem den samlede vurdering i dansk læsning i i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve i dansk læsning i 9. klasse ses i tabel 13 og figur procent af de, der opnår en ikke tilstrækkelig præstation i de nationale test, får året efter højst karakteren 2 i folkeskolens prøve i dansk læsning. 84 procent af de, der opnår en god præstation i de nationale test, får året efter karakteren 4 eller 7 i folkeskolens prøve i dansk læsning. 56 procent af de, der opnår en fremragende præstation i de nationale test, får året efter mindst karakteren 10 i folkeskolens prøve i dansk læsning.

25 Procent 25 Tabel 13 Fordelingen på karakteren fra folkeskolens prøve i dansk læsning efter nes testresultat i de obligatoriske nationale test i dansk læsning udtrykt på den kriteriebaserede skala. Andel (%) Sprog forståelse Karakter resultat I alt Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Afkodning Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Tekst forståelse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Samlet Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Figur 1 De nationale test i dansk læsning og folkeskolens prøve i dansk læsning 9. klasse <=2 4-7 >=10

26 26 Elevernes karakter i matematiske færdigheder i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med nes testresultater i de obligatoriske nationale test i matematik i 6. klasse fra foråret Tabel 14 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i matematiske færdigheder og testresultatet i matematik i de obligatoriske nationale test på Rasch skalaen. Spearman korrelationen Tal og algebra Geometri i anvendelse 6. klasse ,41 * 0,50 * 0,51 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i 6. klasse matematik og nes karakter i folkeskolens prøve i matematiske færdigheder tre år efter i 9. klasse. Korrelationen er ikke så stor som for dansk læsning, men i matematik er der også 3 år mellem de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve. Tabel 15 Fordelingen på karakteren fra folkeskolens prøve i matematiske færdigheder efter nes testresultat i de obligatoriske nationale test i matematik 6. klasse udtrykt på fem-trins skalaen. Andel (%) Tal og algebra resultat Karakter I alt Geometri i anvendelse Samlet Af tabel 15 ses, at 35 % af de, der ligger på trin 1 i samlet vurdering i matematik, har fået karakteren 2 i folkeskolens prøve i matematiske

27 27 færdigheder tre år efter, mens 33 % af dem har fået karakteren % af de, der ligger på trin 5 i samlet vurdering, har fået karakteren 10 eller 12 i folkeskolens prøve i matematik tre år efter. Sammenhængen mellem den samlede vurdering i matematik i 6. klasse i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve i færdighedsregning i 9. klasse ses i tabel 16 og figur procent af de, der opnår en ikke tilstrækkelig præstation i de nationale test får tre år efter højst karakteren 2 i folkeskolens prøve i færdighedsregning. 58 procent af de, der opnår en rigtig god præstation og 75 procent af de, der opnår en fremragende præstation i de nationale test, får tre år efter mindst karakteren 10 i folkeskolens prøve i færdighedsregning. Tabel 16 Fordelingen på karakteren fra folkeskolens prøve i matematiske færdigheder efter nes testresultat i de obligatoriske nationale test i matematik 6. klasse udtrykt på den kriteriebaserede skala. Andel (%) Tal og algebra Karakter I resultat alt Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Geometri Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende i anvendelse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Samlet Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende

28 Procent 28 Figur 2 De nationale test i matematik 6. klasse og folkeskolens prøve i færdighedsregning i 9. klasse <=2 4-7 >=10 Engelsk Elevernes karakter i mundtlig engelsk i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med nes testresultater i de obligatoriske nationale test i engelsk i 7. klasse fra foråret Tabel 17 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i mundtlig engelsk og testresultatet i engelsk i de obligatoriske nationale test på Rasch skalaen. Spearman korrelationen Læsning Ordforråd Sprog og sprogbrug Engelsk 7. klasse ,60 * 0,60 * 0,63 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i engelsk 7. klasse og nes karakter i folkeskolens prøve i mundtlig engelsk to år efter i 9. klasse.

29 29 Fysik/kemi, biologi og geografi Elevernes karakter i fysik/kemi, biologi og geografi i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med nes testresultater i de obligatoriske nationale test i fra foråret Tabel 18 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og testresultatet i de obligatoriske nationale test på Rasch skalaen. Spearman korrelationen Fysik/kemi ,40 * 0,38 * 0,38 * Biologi ** ,54 * 0,57 * 0,57 * Geografi ** ,51 * 0,50 * 0,55 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0. ** Prøvefag til udtræk Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i de tre naturfag og nes karakter i folkeskolens prøve året efter i 9. klasse.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015 Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15 Nyt fra ministeriet Krogerup Højskole 19-10-15 Hvem er han?? Martin Villumsen Kongevejens Skole Fagkonsulent i LTK Læringskonsulent i UVM Beskikket censor skriftlig og mundtlig PD som matematikvejleder

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/ : Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene

Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/ : Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/10 2010: Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene Ved Jakob Wandall Hvad lægger vi i begreberne? Evaluering af kompetencer

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag Januar 2017 Titel 1 Indhold Forord og læsevejledning 5 Praktisk guide til at afvikle testene 6 Før testen 6 Tænk testene med i årsplanlægningen

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 1 formidling af resultater For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test

Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test til lærere i alle fag August 2017 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i august 2017 indført nye, forbedrede visninger af elevernes

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik

Læs mere

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress

Læs mere

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner 69 Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract De nationale test i folkeskolen er nu snart klar til brug.

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Test og prøvesystemet De nationale test

Test og prøvesystemet De nationale test Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Version 1 (marts 2016) Styrelsen for It og Læring, 14.03.2016 Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for DNT Kommunevejledning

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper:

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper: NALILIISARFIK Ulloq/dato : 30. September 2013 Allat/init. : Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr: Folkeskolens afgangsprøver 2013 1. Indledning Dette notat giver en status på resultaterne fra folkeskolens

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Evalueringskultur 2012 2013

Evalueringskultur 2012 2013 Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Survey om brug af og tilfredshed med resultatvisning i nationale test

Survey om brug af og tilfredshed med resultatvisning i nationale test Survey om brug af og tilfredshed med i nationale test Notat MBUL: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Oktober 2016 Indholdsfortegnelse 1. Resume 2. Data og besvarelser 3. Lærernes tilfredshed 4. Lærernes

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Forcensur ved folkeskolens 9. Klasses afgangsprøver 2015

Forcensur ved folkeskolens 9. Klasses afgangsprøver 2015 8. april 2016 Forcensur ved folkeskolens 9. Klasses afgangsprøver 2015 Udarbejdet af DAMVAD Analytics i samarbejde med Svend Kreiner for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Ministeriet for Børn, Undervisning

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget. Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2.0 Gennemgang af faste nøgletal 2.1 Karakterer 2.2 Elev- og læreromsætning 2.3 Sygefravær blandt personalet 2.4 Vikardækning

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for Svagsynede elever udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering

Læs mere