Det sorte danmarkskort:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det sorte danmarkskort:"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København 2015

2 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Arbejdspapir 37 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2.tv København K Tlf e-post: November 2015

3 Det sorte danmarkskort: geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Af PEER EBBESEN SKOV, KRISTIAN HEDEAGER BENTSEN OG CAMILLA HVIDTFELDT* * Skov: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Sølvgade 10, 2. tv., 1307 København K, Denmark ( Bentsen: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Sølvgade 10, 2. tv., 1307 København K, Denmark ( Hvidtfeldt: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Sølvgade 10, 2. tv., 1307 København K, Denmark ( I perioden fra 1994 til 2014 har Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) gennemført 33 spørgeskemaundersøgelser om danskernes udbud af sort arbejde. I dette notat har vi samlet alle besvarelser om deltagelse i sort arbejde fra disse undersøgelser, i alt ca observationer. Vi har opgjort besvarelserne på kommuneniveau og resultaterne viser, at der er stor geografisk variation mellem bunden og toppen i danskernes udbud af sort arbejde, fx udbyder kun hver ottende borger i Gentofte Kommune sort arbejde, mens der er tale om tæt på hver tredje borger i Varde Kommune. Samtidig er der dog kun meget få kommuner, der skiller sig ud fra landets gennemsnitlige sorte deltagelsesfrekvens, og når vi kigger på sort arbejde mod kontant betaling, ser niveauet på tværs af landet endog meget ens ud. Historien om det sorte danmarkskort er todelt. På den ene side er der kun meget små forskelle mellem langt de fleste kommuner. På den anden side viser resultaterne også, at niveauet af sort arbejde i de tre største danske byer er signifikant lavere end i resten af landet. Dette notat indeholder den hidtil største datamæssige undersøgelse af geografisk variation i det sorte danske arbejdsudbud. Som noget nyt er resultaterne vist på et Danmarkskort med farveindikator for det kommunale niveau af sorte arbejdsudbud i stedet for på traditionel tabelform. Resten af dette notat er bygget op af fire afsnit. Afsnit 1 indeholder en kort beskrivelse af det samlede datamateriale, afsnit 2 beskriver metoden, afsnit 3 indeholder resultaterne, mens afsnit 4 kort samler op på de primære resultater. I. Data A. Mere end individer er interviewet Datamaterialet til denne undersøgelse stammer fra de spørgeskemaundersøgelser om sort arbejde, som RFF har foretaget fra 1994 til Undersøgelserne er udført af Danmarks Statistik, som i hver 1 1

4 indsamlingsrunde har spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, om de har udført sort B. Vi antager, at den nye spørgsmålsformulering påvirkede alle kommunerne ens arbejde indenfor de seneste 12 måneder. Ved at kombinere interviewundersøgelserne med registeroplysninger fra Danmarks Statistik om respondenternes bopælskommune, kan vi kortlægge, hvor stor tendensen til at arbejde sort har været i hver kommune. Resultaterne i notatet er baseret på samtlige Som nærmere beskrevet i bogen Danskerne og det sorte arbejde, foretog RFF i 2008 og 2009 en revision af måden, hvorpå man spurgte ind til sorte aktiviteter. Revisionen medførte en ændret og mere tidssvarende formulering af det primære spørgsmål om observationer, vi har indsamlet i udbud af sort arbejde, yderligere blev perioden, hvilket sikrer størst mulig statistisk spørgsmålet delt op i fire underspørgsmål. sikkerhed omkring forskellene mellem Ændringen medførte, at flere af kommunerne. Data er sammensat af respondenterne tilkendegav at have arbejdet datamaterialet til bogen Danskerne og det sorte arbejde fra 2010, det første år af det sort. Da vi i dette notat udelukkende ser på forskelle i den sorte deltagelsesfrekvens fireårige panel, som blev anvendt i mellem kommuner, vil 2008-revisionen af arbejdspapiret Danskernes sorte arbejde spørgsmålsformuleringen kun resultere i et under krisen , samt den seneste databrud, hvis effekten af den ændrede undersøgelse fra For enkelte spørgsmålsformulering ikke påvirkede alle respondenter i nogle af undersøgelserne, samt hele den ene af to undersøgelser fra 2004, har det ikke været muligt at tilkoble oplysninger om bopælskommune. Det medfører et frafald på i alt 913 personer, hvoraf 897 stammer fra 2004-undersøgelsen. De følgende analyser er kommuner på samme måde. Da vi mener, det er en rimelig antagelse, at den ændrede spørgsmålsformulering påvirkede respondenter på tværs af de danske kommuner ens, har vi valgt at basere vores analyse på et samlet datasæt med besvarelser fra både før og efter derfor baseret på i alt observationer. I ændringen i spørgsmålsformuleringen. tråd med tidligere undersøgelser inkluderer vi kun respondenter, der var mellem år på interviewtidspunktet. Respondenternes bopælskommune er i denne undersøgelse defineret ud fra, hvor respondenten boede d. 1. januar i interviewåret. For at kunne sammenligne tilbøjeligheden til at arbejde sort mellem landets kommuner for hele dataperioden, har vi anvendt den nye 2 2

5 kommuneinddeling, som trådte i kraft efter strukturreformen i Vi har anvendt en nøgle fra Danmarks Statistik, som inddeler de 270 kommuner, der var før strukturreformen i 1998, i de nuværende 98 kommuner. Det gør det muligt at beskrive den geografiske variation i tendensen til at udbyde sort arbejde. Endelig gør analyserne i dette notat ikke brug af populationsvægte, for en grundigere diskussion af fordele og ulemper heraf se Hvidtfeldt et al. (2010) og Skov (2014). gennemsnittet, så bliver hver enkelt kommune ikke testet op mod det samme gennemsnit. På grund af det meget høje antal observationer spredt ud over alle kommuner er der dog ikke store forskel i praksis. Vi har valgt denne tilgang, da vi ønsker at belyse spørgsmål, om den enkelte kommune er signifikant forskellig fra resten af landet. I alt har vi altså kørt 98 regressioner, én for hver af kommunerne, på de ca observationer. Resultaterne gennemgås nedenfor. II. Metode Til at undersøge geografisk variation i sort arbejde har vi kørt følgende OLSregression: yy jj = αα + ββ DD kkkkmmmmmmmmmm jj = ii + εε jj Hvor y er en dummyvariabel for, om individ j har udbudt sort arbejde, mens D er en dummyvariabel med værdien 1, hvis individ j bor i kommune i og 0 ellers. Regressionen er kørt for hver i af de 98 kommuner. I resultaterne nedenfor bruger vi regressionsresultaterne for parameteren β til at vise, for hver enkelt kommune, om niveauet af sort arbejde er over, under eller ikke statistisk signifikant forskelligt fra gennemsnittet af landets øvrige 97 kommuner. Bemærk, at når vi tester den enkelte kommune op mod III. Resultater Figur 1 viser den sorte deltagelsesfrekvens på kommuneniveau. Figuren viser de kommunale gennemsnit på et landkort, hvor hver kommune er farvet efter, om andelen, der udbyder sort arbejde, er henholdsvis over, under eller ikke forskelligt fra den gennemsnitlige deltagelsesfrekvens for resten af landet. Den gennemsnitlige sorte deltagelsesfrekvens for hele landet er 21,5 % og kommuner, der er farvet hvide, har en statistisk signifikant lavere deltagelsestilbøjelighed end gennemsnittet af de øvrige 97 kommuner, mens de mørkegrå kommuner har en signifikant højere deltagelsestilbøjelighed. 3 3

6 Figur 1: Gennemsnitlig sort deltagelsesfrekvens opdelt på kommune (perioden ). Kortet viser en tydelig negativ sammenhæng mellem de danske storbyer og sort arbejde således, at kommunerne omkring Danmarks tre største byer: København, Aarhus og Odense har et lavere niveau af sort arbejde end resten af landet. Derudover viser kortet også en tendens til sammenklumpning af mørkegrå kommuner ude ved den jyske vestkyst, mens der også popper enkelte klumper af mørkegrå kommuner op både her og der i resten af landet. Det primære formål med at samle data over en så lang en periode, som vi har gjort i dette notat, er at minimere den statistiske usikkerhed. De mange observationer gør os i stand til at fastslå de enkeltes kommuners gennemsnitlige deltagelsesfrekvens relativt præcist og øger derfor sandsynligheden for, at vi kan rangordne og adskille kommunerne efter deres sorte deltagelsesfrekvens. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at det trods det store datamateriale ikke er muligt at finde flere kommunale forskelle i den sorte deltagelsesfrekvens: Andelen, der arbejder sort, er meget ens i de danske kommuner. I Figur 2 har vi rangordnet kommunerne, fra lav til høj efter deres gennemsnitlige deltagelsesfrekvens. Hvert punkt i figuren svarer til en dansk kommune. Bemærk, at der til hvert kommunegennemsnit også er tegnet nogle punkter eller arme, et såkaldt 95 % konfidensinterval. Konfidensintervallet markerer den statistiske usikkerhed på de enkelte gennemsnit. Usikkerheden er påvirket af, hvor mange observationer vi har for kommunen. For kommuner, hvor vi har mange observationer, kan vi fastslå deres gennemsnitlige deltagelsesfrekvens relativt præcist, mens usikkerheden er større for kommuner, hvor vi kun har få observationer. Usikkerheden giver sig udslag i henholdsvis lange (stor usikkerhed) og korte (mindre usikkerhed) arme fra gennemsnitspunktet. Den horisontale røde linje viser den gennemsnitlige sorte deltagelsesfrekvens for hele landet i perioden Når den røde linje skærer igennem konfidensintervallet for de fleste kommuner, betyder det, at den enkelte kommunes gennemsnitlige deltagelsesfrekvens ikke kan siges at være forskellig fra landsgennemsnittet. 4 4

7 Sort deltagelsesfrekvens (per kommune) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Kommune rank fra lav til høj sort deltagelsesfrekvens farvet mørkegrå, mens kommuner med et signifikant lavere udbud af sort arbejde er farvet hvide. De resterende kommuner er lysegrå. Figur 3 viser niveauet for udbuddet af sort arbejde mod kontant betaling. Figur 2: Kommunerne rangordnet på sort deltagelsesfrekvens og statistisk usikkerhed (perioden ). Figur 2 viser, at der trods en overordnet ensartethed i den sorte deltagelsesfrekvens findes en håndfuld kommuner i hver ende af fordelingen, hvor deltagelsesfrekvensen er så henholdsvis lav og høj, og hvor antallet af observationer samtidig er stort nok til, at vi kan fastslå, at der er forskel i deres gennemsnitlige deltagelsesfrekvens. I den høje ende finder vi bl.a. Varde og Vejen med ca. 30 %, mens Gentofte og Rudersdal hører til i den lave ende med ca. 13 %. B. Niveauet for kontant betalt sort arbejde er ens i hele landet Hvor figur 1 og 2 fokuserer på den samlede sorte deltagelsesfrekvens, indeholder figur 3 og 4 en opdeling på henholdsvis sort arbejde mod kontant betaling og sorte vennetjenester. Figur 3 og 4 er opbygget på tilsvarende vis som figur 1, hvor kommuner med et statistisk signifikant højere udbud af sort arbejde er Figur 3: Gennemsnitlig frekvens for kontant betalt sort arbejde opdelt på kommune (perioden ). Hvor figur 1 viste en klar korrelation mellem bystørrelse og sort arbejde med lavere udbud af sort arbejde i storbyerne, er historien i figur 3 helt anderledes. I første omgang er niveauet for sort kontant betalt arbejde ikke lavere i og omkring storbyerne. Ligeledes er sammenklumpningen af mørkegrå kommuner ikke tydeligt noget sted i landet. Overordnet set er der så lidt variation og systematik i resultaterne i figur 3, at det i høj grad tyder på at udbuddet af sort arbejde mod kontant betaling er endog meget ens på tværs af alle landets kommuner, ca. 7,7 %. Figur 4 indeholder den anden af de to typiske betalingsformer for sort arbejde, 5 5

8 nemlig udbud af sort arbejde mod betaling ved gen- eller vennetjeneste. Kortet genfinder historierne fra figur 1: Udbuddet af sort arbejde i form af udveksling af gen- og vennetjenester er lavere i de store byer. Gennemsnitligt har godt hver ottende, 12,3 % i hovedstadsregionen og Danmarks to næststørste byer, Aarhus og Odense, lavet gensidige vennetjenester i løbet af et år. For resten af landet liger tallet på 17,3 %. På baggrund af analyserne opdelt på betalingsform kan vi konkludere, at det lavere overordnede niveau af sort arbejde i og omkring de danske storbyer i høj grad er drevet af et lavere niveau af udveksling af sorte vennetjenester, mens udbuddet af sort arbejde mod kontant betaling ikke er anderledes i storbyerne i forhold til resten af landet. Det gennemsnitlige niveau for udbuddet af sorte vennetjenester er ca. 15,7 %, og selvom der er kommuner, der skiller sig ud, så gælder det, ligesom det blev illustreret for den samlede deltagelsesfrekvens i figur 2, at niveauet for sorte vennetjenester er relativt ens på tværs af langt de fleste danske kommuner. Forskellen findes mellem de 5-10 kommuner med det laveste gennemsnitlige udbud og de 5-10 kommuner med det højeste gennemsnitlig udbud. I den lave ende findes blandt andet Københavns Kommune med et gennemsnit på ca. 11 %, mens Assens og Nordfyns Kommune ligger i den høje ende med et niveau omkring 25 %. Figur 4: Gennemsnitlig frekvens for sorte vennetjenester opdelt på kommune (perioden ). IV. Ingen tydelig Jyllandseffekt Når man ser på de forskellige danmarkskort i dette notat, kan man få den tanke, at jyderne arbejder mere sort end resten af danskerne. Det har vi undersøgt nærmere i tabel 1, som viser den sorte deltagelsesfrekvens i de forskellige landsdele. Landsdelene er her defineret som region Hovedstaden, det øvrige Sjælland, Fyn og Jylland. Bemærk, at landsdelene er anderledes defineret end de nuværende regioner. 6 6

9 Tabel 1. Danskernes sorte deltagelsesfrekvens opdelt på landsdel. Procent. Landsdel Sort deltagelsesfrekvens Usikkerhedsinterval Antal observationer Region Hovedstaden 18,0 17,2-18, Øvrige Sjælland 21,8 20,6-23, Fyn 22,3 20,8-23, Jylland 23,2 22,5-23, I alt 21,5 21,0-21, Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Som det fremgår af tabellen, er den sorte deltagelsesfrekvens 23,2 % i Jylland, 22,3 % på Fyn og 21,8 % på Sjælland udenfor region Hovedstaden. Disse forskelle er så små, at andelene samlet set kan siges at være ens (χ 2 =4,71; df=2; p=0,095). Testes landsdele op imod hinanden parvis, er der hverken statistisk signifikant forskel på jyderne og fynboerne eller på fynboerne og sjællænderne. Der er dog en svagt signifikant forskel på jydernes og sjællændernes tilbøjelighed til at arbejde sort (χ 2 =4,24; df=1, p=0,039). Til gengæld skiller region Hovedstaden sig tydeligt ud fra resten af landet. Her har kun 18 % deltaget i sort arbejde i løbet af et år. Dette er væsentligt lavere end i den øvrige del af landet, og forskellen er stærkt statistisk signifikant (χ 2 =90,99; df=1; p=0,000). Jyderne er altså ikke mere tilbøjelige til at arbejde sort end fynboerne og kun marginalt mere tilbøjelige end sjællænderne udenfor region Hovedstaden. Derimod skiller folk i region Hovedstaden sig ud fra resten af landet, ved at færre laver sort arbejde. V. Konklusion Geografisk variation i danskernes sorte arbejde er ofte blevet diskuteret, og anekdotisk bevisførelse som det højere antal af anhængertræk vest for Storebælt er fremført som den rygende pistol for uligheden i sort arbejde mellem landsdelene. I dette notat har vi samlet alle tilgængelige interviewundersøgelser om sort arbejde foretaget af RFF. Tilbage står historien om, at sort arbejde er lavere i og omkring de tre største byer i Danmark; København, Aarhus og Odense. Samtidig viste opdeling på betalingstyper i figur 3 og 4, at det lavere niveau af sort arbejde i de store byer stammer fra et lavere niveau for udveksling af vennetjenester. Sort arbejde mod kontant betaling er stort set det samme i hele landet. Resultaterne viste også, at der en sammenklumpning af kommuner med et højt 7 7

10 niveau af sort arbejde på den jyske vestkyst. Kortene i figur 1 og figur 4 viser dog også, at der findes klumper af kommuner både på Sjælland og Fyn, hvor udbuddet af sort arbejde er højere end gennemsnittet for resten af landet. En test af de forskellige landsdele fandt da heller ikke, at Jylland skiller sig markant ud. Den generelle konklusion må derfor være, at når man betragter hele landet, så er den kommunale variation i andelen, som arbejder sort, meget begrænset. REFERENCER Hvidtfeldt, Camilla, Bent Jensen og Claus Larsen Danskerne og det sorte arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Odense. Skov, Peer Ebbesen Danskernes sorte arbejde under krisen Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Odense. Skov, Peer Ebbesen Danskernes sorte livsindkomst. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Odense. 8

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen arbejdspapir 45 juni 2016 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 45 Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen København 2016 Prisen på

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen Indhold DEL 1. LIDT OM SKATTER OG HVAD DE BLIVER BRUGT TIL 1. Introduktion: Hvordan skatterne for alvor kom ind i billedet

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Danskernes sorte arbejde under krisen 2009-2012

Danskernes sorte arbejde under krisen 2009-2012 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 32 Danskernes sorte arbejde under krisen 2009-2012 Peer Ebbesen Skov Syddansk Universitetsforlag Odense 2014 Danskernes sorte arbejde under krisen 2009-2012

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET KONFERENCE DEN GODE ANBRINGELSE NYE MØNSTRE NY PRAKSIS? 1. MARTS 2016 Struktur Anbringelsesfrekvenser historisk og aktuelt fordelt på aldersgrupper Anbringelsesmønstre,

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud

Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. august 2011 Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud En opinionsundersøgelse gennemført i perioden 23-29. august viser, at hver fjerde dansker

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet

Læs mere

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008

Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008 Odense Kommune Brugerhedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008 København, 3. juni 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund og metode...6 2.1. Måling af oplevet kvalitet...6

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage 1 Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage FOA har i perioden 1. - 10. november 2013 gennemført en undersøgelse

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Odense Kommune Imageundersøgelse

Odense Kommune Imageundersøgelse Odense Kommune Imageundersøgelse Udarbejdet af : Analysechef: Henrik Kjærgaard Clausen WILKE A/S KØBENHAVN ODENSE TLF 7 8 WWW.WILKE.DK Indholdsfortegnelse. Indledende oplysninger... 4. Formål med undersøgelsen...

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere