Planstrategi og Den Grønne Dagsorden
|
|
- Ejvind Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Solrød Kommune planstrategi 2015 Planstrategi og Den Grønne Dagsorden
2 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Forord Vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Sådan lyder byrådets vision for Solrød Kommune. Med borgere i kommunen det højeste antal nogensinde og flere på vej er der god grund til at tro, at vi er på rette vej i forhold til at opfylde visionen. Der er orden i økonomien i Solrød. I de kommende år er der dog også behov for at tage nye initiativer blandt andet som følge af de befolkningsmæssige ændringer. Vi skal fastholde det Solrød, som vi kender og holder så meget af samtidig med, at vi fortsat vil have fokus på at understøtte erhvervsliv og iværksættere. Vi er i Solrød Kommune klar over, at vi ikke opnår de bedste resultater ved at arbejde alene. Derfor har vi fokus på, at kommunens positive udvikling skal ske i samspil med såvel det lokale erhvervsliv som aktive medborgere. Solrød Kommune har en central beliggenhed midt i et udviklingsområde, hvor der opleves markant vækst i såvel befolkningstal som arbejdspladser. I Solrød skal vi udnytte potentialet i denne strategiske gode placering tæt på København og i særdeleshed Køge, hvor der inden for de kommende år bliver bygget nyt supersygehus og ny stor station med en beliggenhed under en kilometer fra vores kommunegrænse. Vi skal derfor dyrke det, vi allerede er gode til. Vi skal styrke vores image ved at skabe en endnu smukkere kommune, og synliggøre den service og de rammer, kommunen stiller til rådighed. Vi skal ryste forstaden af os, og tage Solrød på os. Solrød Kommune er i front med grøn energi. Vi ønsker at tage ansvar for klima og miljø. Kommunens biogasanlæg er netop taget i brug, og der arbejdes aktivt med en række klimatilpasningsprojekter, der skal give borgerne tryghed ved at bidrage til en sikring mod oversvømmelser. I Solrød har vi inden for de senere år udviklet et stærkt koncept om, at vores projekter skal ske i samarbejder, hvilket bidrager positivt til at skabe værdi for flere. Vi stræber efter at skabe merværdi i forbindelse med disse klimatilpasningsprojekter, så vi dermed kombinerer håndtering af regnvand med rekreative formål. Planstrategien har et sigte på 12 år, og har som hovedformål at fastholde og udvikle rammerne for borgere og erhvervsliv i Solrød Kommune således, at vi kan opfylde vores vision om at være det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Planstrategi 2015 er blevet til i tæt dialog mellem borgere, organisationer, foreninger, erhvervsliv, administration og Byrådets politikere. Til alle jer der har bidraget i processen, vil vi gerne sige mange tak. Vi håber desuden, at rigtig mange vil deltage i debatten om kommunens fremtid med udgangspunkt i denne planstrategi. Blandt andet på cafémøde den 28. september Så får vi det bedste udgangspunkt i vores fortsatte arbejde for at gøre Solrød til et endnu bedre sted at leve og bo. Solrød Byråd August
3 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 7 Tema: Solrød i regionalt regi 10 Tema: Bosætning 16 Tema: Byliv 22 Tema: Stranden 28 Tema: Landsbypolitik 34 Planlægning siden Kommuneplan Frem mod Kommuneplan Debat og Borgermøde 42 Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden Udgivet af Solrød Kommune, august 2015 Redaktion og Grafik / Solrød Kommune Forskellige geologiske lag kan ses i Karlstrup Kalkgrav. 4 5 Solopgang over Køge Bugt ud for Solrød Kommune.
4 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Indledning Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden fastlægger rammen for den overordnede og langsigtede strategi for udviklingen i Solrød Kommune. Det centrale omdrejningspunkt for planstrategien er Byrådets vision for Solrød Kommune: Vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. En velfungerende kommune: Med orden i økonomien Med gode rammer for borgere og erhvervsliv Med aktive borgere, der tager ansvar Hvor alle tager ansvar for natur, miljø og klima Visionen danner grundlag for byrådets fire-årige strategier - planstrategien og kommuneplanen samt kommunens politikker. Planstrategien lægger en strategi for, hvilke indsatser, der kan bringe kommunen tættere på Byrådets overordnede vision. Det gør den med udgangspunkt i et statusbillede af planlægningen siden sidste revision af kommuneplanen i 2013 samt en vurdering af situationen netop nu. Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden udpeger de emner, som Byrådet ønsker særligt fokus på i de kommende år. Planstrategien struktureres på den baggrund i følgende fem temaer: Solrød i regionalt regi Bosætning Byliv Stranden Landsbypolitik Temaet Solrød i regionalt regi definerer de tendenser, der i disse år findes i og omkring Solrød. På den måde sætter temaet de overordnede rammer for planstrategiens efterfølgende temaer. I de enkelte temaer er Den Grønne Dagsorden inkl. klimatilpasning indarbejdet. Panorama af Karlstrup Kalkgrav. 6 7
5 PROCES OG LOVGIVNING Landets kommuner er ifølge planloven forpligtet til at offentliggøre en kommuneplanstrategi og en Lokal Agenda 21 strategi inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode. I Solrød Kommune kalder vi vores arbejde med Lokal Agenda 21 strategien for Den Grønne Dagsorden. Vi har samlet kommuneplanstrategien og kommunens grønne dagsorden i én samlet plan: Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden. Kommunens Grønne Dagsorden er indarbejdet som en implementeret del af hvert enkelt af planstrategiens temaer. På den måde understøtter planstrategien i sin helhed strategien for en bæredygtig udvikling. I tråd hermed er planstrategien udarbejdet i tæt dialog med eksterne interessenter, der inkluderer borgere, organisationer, foreninger og erhvervsliv. Ny kommuneplan Da Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden udpeger de emner som Byrådet ønsker at fokusere på i de kommende år, er planstrategien et vigtigt redskab til at udstikke retningen for arbejdet med den kommende revision af kommuneplanen. Planstrategien anvendes som udgangspunkt for dialog med kommunens borgere og erhvervsliv samt staten og øvrige interessenter forud for revisionen af kommuneplanen. Konkret følges Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden op af Kommuneplan I denne indarbejdes planstrategiens visioner, strategier og indsatser i relation til fysisk planlægning. Solrød Kommune har på baggrund af Planstrategi 2015 valgt at: Konsekvensrette Kommuneplan med udgangspunkt i planstrategiens temaer. Der foretages dermed en temarevision frem for en fuld revision af kommuneplanen. Hvad skal Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden indeholde? Planlovens 23 a: Oplysninger om gennemført planlægning siden seneste revision af kommuneplanen. Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Beslutning om hel eller delvis revision af kommuneplanen Planlovens 33a, stk.3: Byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde med: Mindskelse af miljøbelastningen, Fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, Fremme af biologisk mangfoldighed, Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet, og Samspil mellem beslutninger. Energi Varme Kommuneplan Borgerinddragelse Lokal Agenda 21 Den Grønne Dagsorden Natur Økonomi Klimaplan Transport Affaldsplan Inddragelse af interessenter i Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden I overensstemmelse med Den Grønne Dagsordens målsætninger beskrevet i forrige afsnit har Solrød Kommune indraget følgende interessenter i forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden: Stranden i Solrød Kommune. Bosætning: Workshop med deltagelse af en række borgere og repræsentanter fra bolig- og grundejerforeninger fra både Havdrup, Solrød og landsbyerne. Desuden input fra ejendomsmægler og erhvervscenter Solrød/Greve. Byliv: Facebook-kampagne med bidrag fra en lang række borgere. Stranden: Input fra en lang række natur-, idræts- og grundejerforeninger, der har tilknytning til stranden. Desuden input fra Handicaprådet og Uglegårdsskolen. Landsbypolitik: Workshops med deltagelse af landsbylaugene i Solrød, Jersie, Karlstrup, Gl. Havdrup, Naurbjerg og Kr. Skensved. Læsevejledning I det følgende præsenteres planstrategiens fem temaer, hvori Den Grønne Dagsorden inklusiv klimatilpasning er indarbejdet. Hvert tema er opbygget af følgende dele: En statusbeskrivelse suppleret med fakta. En liste over Solrød Kommunes overordnede målstrategier Samt forslag til konkrete mål, der tager afsæt i de overordnede mål. Ud for de enkelte forslag til konkrete mål er der redegjort for, hvorvidt indsatsen kræver en revision af gældende Forslagene til konkrete mål skal betragtes som et idékatalog. Byrådet har ikke taget stilling til, hvornår de enkelte mål skal realiseres, eller hvordan de eventuelt skal finansieres. Da vi i Solrød Kommune er klar over, at vi ikke opnår de bedste resultater ved at arbejde alene, ser kommunen gerne, at private aktører, foreninger eller erhvervsliv bidrager til at realisere de konkrete mål. Dette kan enten være i samarbejde med kommunen eller selvstændigt. 8 9
6 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Solrød i regionalt regi Hvad er status? Beliggenhed Solrød Kommune har en central beliggenhed i forhold til København og det øvrige Sjælland. Vi er beliggende midt i et stort sammenhængende udviklingsområde, og har en god strategisk placering i forhold til Øresundsregionen og Greater Copenhagen. Der bygges nyt supersygehus i Køge, der medfører nye arbejdspladser til regionen, der udvikles et nyt stort byområde, Køge Kyst, og der anlægges store statslige infrastrukturprojekter, som betyder hurtigere fremkommelighed. Trygt hverdagsliv I kommunen oplever vores borgere et godt og trygt hverdagsliv. Vi har nogle af landets bedste folkeskoler og institutioner med pasningsgaranti. Vi har et stærkt foreningsliv, og har nærhed til daglige indkøbsmuligheder og storbyen. Indkøbsmulighederne udfordres dog i disse år af stigende internethandel, men også af konkurrencen fra de omkringliggende større indkøbscentre. Befolkningstallet i kommunen har været støt stigende de seneste år, i takt med udbygningen af Trylleskov Strand området og Havdrup Vest. Det lokale erhvervsliv Erhvervslivet i Solrød Kommune er præget af mange mindre og mellemstore virksomheder, der trods krisen i høj grad har formået at fastholde beskæftigelsen. Vi er desuden en udpræget iværksætterkommune. Vores iværksættere har en overlevelsesrate væsentligt over både regions- og landsgennemsnit. Samtidig er vi placeret som nr. 1 i hele landet på Erhvervsstyrelsens seneste opgørelse over, hvilke skoler i landet, der har den højeste andel af iværksættere blandt de tidligere elever siden Vi arbejder fortsat på at skabe gode rammer for at starte og drive virksomhed i Solrød Kommune. Infrastruktur I disse år udfører staten store infrastrukturprojekter igennem Solrød Kommune. Køge Bugt Motorvejen udvides i 2016 med et ekstra spor i hver kørselsretning. Der etableres samtidig tilsluttende veje med plads til større lastbiler, de såkaldte modulvogntog til gavn for det lokale erhvervsliv. Med udgangen af 2018 indvies den nye højhastighedsjernbane mellem København og Ringsted. Denne har stop på Køge Nord Station lige syd for kommunegrænsen. Vi har fortsat håb om, at den statsligt planlagte S-togsstation i Trylleskov Strand, prioriteres anlagt af staten i forlængelse af udbygningen af bydelen. Disse tiltag vil bidrage til at give borgere og virksomheder i kommunen nye unikke transport muligheder. Desuden findes der kollektiv transport muligheder i hele kommunen. Dels i form af busser og dels i form af taxabusser, også kaldet Flextur. Planlægningen af den kollektive trafik i kommunen sker i et tværkommunalt samarbejde samt i samarbejde med Region Sjælland og Movia. Som gående eller cyklist er det også muligt at benytte et godt udbygget sammenhængende kommunalt og regionalt stinet. Miljøet I Solrød Kommune er vi miljø- og energibevidste. Siden 1999 har vi målrettet arbejdet på at skabe en miljømæssig bæredygtig udvikling. Til det hører, at vi også arbejder seriøst med at løse klimaudfordringen. Vi har f.eks. tilbage i år 2002 indført systematisk styring af energiforbruget i kommunens institutioner, og vi er nu i færd med at omlægge varmeforsyningen i kommunens landsbyer og Havdrup til vedvarende energi. Gl. Havdrup Landsby fik kollketiv halmvarme i 2010 og i Kirke Skensved, Naurbjerg og Havdrup kigger vi på muligheden for anvendelse af overskudsvarme fra CPKelco og kollektiv solvarme. Det største projekt gennem den seneste tid er opførelse af Solrød Biogasanlæg, der netop er taget i brug i august Her omdannes blandt andet fedtemøg fra stranden til CO2-neutral el og fjernvarme. Rammen for klimaprojekterne er kommunens Klimaplan , hvor vi har fastsat et ambitiøst klimamål om at reducere kommunens CO2-udledning med 55% inden år Vores strategi for at nå målet er, på en og samme tid, at arbejde dedikeret på at udskifte anvendelsen af fossil energi med vedvarende energi, bruge energikilderne så effektivt som muligt, og spare på energien ved at bruge mindre. På trods af de mange gode indsatser bliver Solrød Kommune også ramt af den globale opvarmning. Det betyder, at vi arbejder med flere klimatilpasningstiltag. Blandt andet arbejder vi med kystsikring i forhold til havvandsstigninger og stormflod. I den forbindelse har vi udarbejdet en Risikostyringsplan, der angiver mulige tiltag og prioriteringer. Desuden arbejder vi med sikring mod oversvømmelser grundet skybrud og generelt øgede nedbørsmængder. Vi ser klimatilpasning som en mulighed for at udvikle byliv og rekreativ merværdi via multifunktionelle løsninger. Naturen Naturen i Solrød Kommune er helt unik. Vi har en af Sjællands smukkeste badestrande, en geologisk yderst interessant Karlstrup Kalkgrav samt Karlstrup og Jersie moser med et fantastisk dyreliv. Derfor arbejder vi for at give vores borgere den bedst mulige adgang til gode naturoplevelser. Dette gør vi blandt andet ved at sikre gode stiforbindelser ud i naturen. I øjeblikket samarbejder vi med Greve og Roskilde kommuner om etablering af Hedebostien, en rekreativ stiforbindelse fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Desuden ønsker vi at skabe let tilgængelighed til motion i naturen og til friluftslivet. Derfor har vi gennem de seneste år etableret flere stiruter som f.eks. Kløverstier, Hjertestier og cykelruter. Vidste du? Vidste du? At Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark og Skåne, som står sammen om at fremme væksten i området? Den internationale konkurrence er intensiveret, og der er brug for en fælles indsats, som øger væksten og skaber arbejdspladser i Østdanmark. Udenlandske virksomheder og investorer ser i forvejen hele området som Greater Copenhagen. At der bor borgere i Solrød Kommune og befolkningsprognosen viser, at befolkningstallet vil stige til i 2025, hvor aldersgrupperne for 0-16 årige falder, mens den erhvervsaktive aldersgruppe for årige stiger, hvilket også er tilfældet for aldersgruppen +66 år? At der i Solrød Kommune er erhvervsaktive personer, hvoraf pendler ud af kommunen? Dette svarer til, at ca. 76 % af de erhvervsaktive borgere i Solrød Kommune arbejder i en anden kommune. Omvendt er der 3100 personer, som bor i andre kommuner, men pendler til Solrød Kommune, hvor de er ansat ved en af kommunens arbejdspladser? At folkeskolerne i Solrød Kommune er blandt landets bedste? At Køge Bugt Motorvejen er en af landets mest trafikerede motorveje, hvor Vejdirektoratets prognose efter udbygningen af motorvejen forventer, at der vil køre knap biler i døgnet i 2025? At højhastighedsbanen mellem København- Ringsted er projekteret til, at der kan køre tog med op til 250 km/t? At Solrød Biogasanlæg bliver til i et tæt offentligprivat samarbejde med CPKelco, VEKS, Chr. Hansen, Bigadan og landbruget med projektstøtte fra bl.a. EU, Region Sjælland og Vækstforum? Ligeledes har samlingen af mange kompetencer været en afgørende faktor for projektets succes, hvor især Roskilde Universitet har leveret input til udviklingen af biogasanlægget. At Staunings Ø og Gammel Havdrup Mose er udpeget af EU som henholdsvis habitatområde (Natura 2000) og fuglebeskyttelsesområde? 10 11
7 Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen igennem Solrød Kommune. Vores overordnede mål - Strategi Vores vision om at være en dynamisk kommune, det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet kan realiseres ved, at: Fremme gode rammer for byliv, detailhandel, undervisning og fritidsliv. Tilbyde erhvervslivet gode rammer med en professionel, tillidsskabende og helhedsorienteret behandling. Infrastruktur og kollektiv trafik udvikles på et bæredygtigt, samfundsøkonomisk og klimamæssigt balanceret grundlag. Alle tager aktivt ansvar for miljø og klima. Alle tager aktivt ansvar for naturen, med en passende afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. Alternativ energi i Solrød Kommune. Byrådets vision for Solrød Kommune er: Vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. En velfungerende kommune: Med orden i økonomien Med gode rammer for borgere og erhvervsliv Med aktive borgere, der tager ansvar Hvor alle tager ansvar for natur, miljø og klima
8 Forslag til konkrete mål Byrådets vision i relation til det regionale regi kan følges op med disse konkrete mål: Vi vil understøtte detailhandlen i centerområderne ved at være aktive medspiller i realiseringen af helhedsplanerne for Solrød Center og Havdrup Bymidte. Betydning for kommuneplanen Vi vil tilbyde ansatte på supersygehuset i Køge attraktive boliger i Solrød Kommune. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil synliggøre ledige erhvervsområder samt lægge planer for nye erhvervsarealer. Indsatsen kræver Naturstyrelsens accept og efterfølgende revision af den gældende Vi vil afdække potentialer for turismeerhvervet (herunder lejrpladser for autocampere og andre overnatningsmuligheder), underholdnings- og oplevelseserhvervet og fritidserhvervet. Ingen konsekvens for den gældende Indsatsen i sig selv kræver ikke revision af den gældende Efterfølgende udpegning kan kræve revision af kommuneplanen. Vi vil fortsat arbejde for at omdanne blandede bolig- og erhvervsområder til rene erhvervs- eller boligområder. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil arbejde for, at erhvervsvirksomheder sikres udvidelsesmuligheder i eksisterende erhvervsområder f.eks. ved justering af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Solrød Biogas tages i brug august 2015 Vi vil arbejde for gode kollektive forbindelser til Køge Nord Station og kommunecentrene. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil forbedre faciliteterne, der understøtter kombinationsrejser herunder mulighed for Parkér og Rejs faciliteter med ladestandere til el-biler, cykelparkering m.m. ved s-togsstationerne Indsatsen kan kræve en revision af den gældende Vi vil arbejde for realisering af Trylleskov Strand Station. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil opfordre staten til, at arealreservationen til transportkorridoren flyttes til vest for Havdrup. Indsatsen kræver en revision af Fingerplan Vi vil arbejde for at undersøge nye samarbejdsmuligheder med Greve-Solrød Forsyning i forhold til byudviklingsplaner og klimatilpasning. Vi vil arbejde for at klimasikre Solrød Kommune mod havvandsstigninger og ekstrem regn. Vi vil arbejde for gode forbindelser til og i naturen. Ingen konsekvens for gældende Indsatsen i sig selv kræver ikke revision af Efterfølgende udpegning kan kræve revision af kommuneplanen. Risikostyringsplanens indsatser skal tilpasses kommuneplanen. Ingen konsekvens for gældende Vi vil udføre kampagner for borgerlig medansvar for at holde kommunen ren. Ingen konsekvens for gældende Anlæg af jernbanen mellem København og Ringsted skrider frem 14 15
9 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Bosætning Hvad er status? Solrød Kommune er i overvejende grad en bosætningskommune. Det skal være det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Derfor lægger vi vægt på at tilbyde vores borgere en god og velfungerende offentlig service. Dette skal sammen med gode muligheder for fritidsaktiviteter og friluftsliv gøre det attraktivt at bo i kommunen. fordi København har vækst i boligbyggeri og -salg. I Havdrup vil flere private jordejere gerne udvikle deres ubebyggede arealer til boligområder. Disse arealer og nye byudviklingsområder kan dog først komme i spil, når Havdrup Vest er færdigudbygget og øvrige udbygningsmuligheder i landsbyerne er udnyttet. Supersygehuset i Køge afkaster nye boliger I Køge er der ved at blive bygget et nyt supersygehus med en beliggenhed blot få kilometer syd for vores kommunegrænse. I Solrød Kommune vil vi derfor arbejde for, at udnytte det tilflytningspotentiale, som sygehuset afkaster fra de nye arbejdspladser. I kommunen har vi allerede attraktive boliger for læger og andre højtlønnede. Vi vil dog også arbejde for et mere varieret boligudbud, hvilket kan gøre det attraktivt for eksempelvis lægestuderende, sundhedspersonale og lignende at bosætte sig her i kommunen. Boligerne i Solrød Kommune er fordelt i tre forskellige slags bysamfund og som landejendomme i det åbne land: Byen langs vandet, som er vokset op omkring S-toget i 1970 erne boliger Havdrup by, som er vokset op omkring stationen i 1850 erne boliger De 6 historiske landsbyer 583 boliger Det åbne land 171 boliger En kommende udfordring i Solrød Kommune bliver befolkningens alderssammensætning. Det forventes, at der i de kommende år vil blive forholdsvis flere ældre borgere i kommunen. Mange parcelhusejere der i dag er seniorer, har svært ved at finde en mindre bolig inden for kommunegrænsen. Fraskilte eller enlige har samme udfordring. Der mangler små boliger til små familier, som kan skabe cirkulation i boligmassen. F.eks. at en børnefamilie kan overtage parcelhuset, når disse er blevet for store for seniorer eller enlige. Fremgang i byudvikling og boligsalg I kommunen har vi to store byudviklingsområder: Trylleskov Strand og Havdrup Vest. Begge er i fuld gang med at blive realiseret, efter en længere periode med stilstand. Boligsalget er stigende med en stor fremgang på 56 % fra 2013 til 2014, og et stigende salg i Ejendomsmæglerne i Solrød Kommune forventer styrket salg af boliger i 2015, ikke mindst Hvem vælger at bosætte sig i Solrød Kommune - og hvorfor? Variationen mellem de enkelte bysamfund og landejendomme giver grundlag for en bred befolkningssammensætning. Som byer er Havdrup og Solrød vidt forskellige, hvilket tiltrækker forskellige typer af købere. Prisen er tilsvarende meget forskellig. Folk vælger typisk at flytte til Solrød Kommune enten grundet deres relationer hertil eller på grund af nærheden til København. Blandt andet stranden og naturen, en generelt velstillet befolkningsgruppe samt de gode skoler og institutioner virker tiltrækkende på dem, der vælger at bosætte sig i Solrød Kommune. Vi oplever, at når først folk har valgt at bosætte sig i Solrød Kommune, ønsker de som oftest at blive boende i kommunen. Fortætning Vi har i vores nuværende kommuneplan indarbejdet muligheder for fortætning ved udstykning af eksisterende parcelhusgrunde. Fremadrettet vil vi også arbejde for, at eksisterende store parcelhuse kan ombygges til to mindre boliger. Dette for at tilgodese små familier, enlige eller seniorer. Vi vil også arbejde for en yderligere fortætning omkring stationerne til f.eks. placering af ungdoms-/studieboliger. Boligudbud og befolkningsudvikling: Solrød 2015: Antal boliger fordelt på boligtype Boligtype Beboede boliger Ubeboede boliger I alt Privatejet (inkl. I/S) Almene boligselskaber Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed A/S, ApS og andre selskaber Andet el. uoplyst Ialt Privatejet Almene boligselskaber Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed A/S, ApS og andre selskaber Andet el. uoplyst Kilde: Danmarks statistik Befolkningsudvikling i forhold til boligudbygning Hvordan ville det gå, hvis der ingen boligudbygning sker i ? Boligprognosen for 2015 viser, at befolkningen falder fra personer i 2015 til personer i 2027, hvis ikke der sker en boligudbygning. Kommunen vil komme under indbyggere i Kilde: Solrød Kommune. Erhvervsaktive, årige Prognose for erhvervsaktive borgere i perioden : Grafen viser at antallet af erhvervsaktive er stigende indtil 2023, men falder svagt efter Stigningen i antal fra 2015 til 2025 er på 733, fra til Uden en boligudbygning ville der have været tale om et fald. Ændringer i antallet af erhvervsaktive påvirker skattegrundlaget, tilskud og udligning. Kilde: Solrød Kommune. År Antal Befolkningsfremskrivning efter køn og alder i Solrød Kommune år 2040: Befolkningspyramiden viser en fremskrivning af befolkningstilvæksten fordelt på køn og alder i 2040 for Solrød Kommune. Kilde: Danmarks Statistik. Vidste du? Vidste du? At Solrød Kommune har nogle af landets bedste skoler, hvor folkeskolens afgangsprøver ligger over landsgennemsnittet i Solrød Kommune med en placering som nr. 7 blandt top 10. At 95,9 % af kommunen befolkning bor i bymæssig bebyggelse. At 86% af boligerne i Solrød Kommune ligger i gå-afstand fra en station, dvs. mindre end 1,5 km. At der er maksimalt 5 km til den bopæl som ligger længst væk fra en station i Solrød Kommune en strækning der kan cykles på 20 minutter ved 15 km/t eller på 15 minutter ved 20 km/t. At procentdelen af ældre borgere i Solrød Kommune forventes at være stigende fra 18,7% i 2015 til 21,2% i Det er en vækst i antallet af ældre på 776 personer svarende til 19%. At prognosen for befolkningstilvæksten er stigende frem til At ca. 74 % af boligerne i Solrød Kommune er ejerboliger, mod 66,9% på landsplan
10 Vores overordnede mål - Strategi Vores mål for bosætning kan realiseres ved at: Undersøge muligheden for alternativ udnyttelse af den eksisterende boligmasse til f.eks. nye boformer og dermed skabe mere varieret boligudbud. Undersøge muligheden for placering af stationsnære ældre- og ungdomsboliger. Arbejde for bæredygtig byudvikling med et varieret boligudbud, klimatilpassede byrum og rekreative områder, herunder udpege nye egnede perspektivarealer til formålet, med henblik på at være en attraktiv og rekreativ bosætningskommune. Arbejde for at få en station i Trylleskov Strand, så byudviklingsområdet bliver stationsnært for derved at fremme bæredygtig transport fremfor individuel bilisme. Arbejde for at skabe gode fysiske rammer for kommunens skoler, institutioner, fritidstilbud med henblik på at fastholde kommunen som en attraktiv bosætningskommune. Arbejde for at fremme smuk arkitektur, smukke byrum og smukke naturområder. Luftfoto af Trylleskov Strand boligområde. Vores overordnede mål Solrød Kommune skal: Fremme boligmuligheder, der imødekommer alle aldersgrupper. Være smukkere på et bæredygtigt grundlag i forhold til byudvikling, klima og miljø. Fortsat være en attraktiv og rekreativ bosætningskommune med gode skoler, institutioner, fritidstilbud og muligheder for oplevelser. Solrød skal fortsat være en attraktiv og rekreativ bosætningskommune 18 19
11 Forslag til konkrete mål Solrød Kommunes strategier for bosætning kan følges op Betydning for kommuneplanen med disse konkrete mål: Vi vil skabe cirkulation i boligmassen. Derfor vil vi udpege centralt beliggende arealer til forskellige boligtyper herunder ungdoms- og seniorboliger. Det vil kunne bidrage til fortætning, og kan være katalysator for mere byliv i Solrød Center. Vi vil arbejde for, at store parcelhuse kan opdeles til to mindre boliger, som kan bruges til små familier/ældre. Det vil kunne bidrage til fortætning, og det vil være mere bæredygtigt end at bygge helt nyt. Vi vil fortsat arbejde for, at Solrød Kommune er en rekreativ bosætningskommune. Derfor vil vi forstærke de karakteristiske træk i strandområderne og styrke landsbyernes og Havdrups egenart, herunder vores landskaber. Vi vil udpege oplagte indsatsområder eller lokaliteter. Vi vil udpege perspektivarealer til boligudstykning, som kan sikre en langsigtet harmonisk og bæredygtig byudvikling. Vi vil arbejde for en smuk og bæredygtig byudvikling med Ingen konsekvens for gældende bedre udnyttelse af eksisterende bygningsmasse. Vi vil fremme genanvendelse af materialer, bæredygtige materialer, energi- Nye boliger i Trylleskov Strand. optimering af eksisterende byggeri og regnvandsopsamlingsprojekter indpasset i nybyggeri eller ved renovering af større bebyggelser. Vi vil fremme disse tiltag med en årlig Gør Solrød Smuk -præmie. Vi vil fortsat arbejde på at få etableret en togstation ved Ingen konsekvens for gældende Trylleskov Strand boligområde, og kommunen vil aktivt arbejde for at fremme dette hos DSB. Vi vil arbejde for at forskønne og forstærke de naturoplevelser Ingen konsekvens for gældende som kommunen råder over, for derved at fastholde kommunen som en attraktiv og rekreativ bosætningskommune. Vi vil fortsat skabe gode fysiske rammer for skoler, institutioner Ingen konsekvens for gældende og idrætsliv for at styrke kommunen som en rekreativ og god bosætningskommune for børnefamilier. Dette kan bl.a. gøres ved løbende vedligeholdelse og forbedring af kommunens ejendomme, herunder energioptimering i forbindelse med renovering og klimatilpasning i forbindelse med renovering af kommunale arealer. Vi vil gøre Solrød Kommune endnu smukkere ved at fjerne ned- Ingen konsekvens for gældende slidt beplantning, hegn og gade-/byrumsinventar og skabe mere indbydende byrum og forbindelser herunder naturoplevelser. Dette vil vi blandt andet understøtte ved at udarbejde en træpolitik for Solrød Kommune. Gode institutioner i bæredygtig arkitektur i Solrød Kommune 20 21
12 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Byliv Hvad er status? I Solrød Kommune ønsker vi at bidrage til en styrkelse også når der ikke er et naturligt flow af handlende. hverdagsliv. For at sikre fysisk og mental sundhed for Koblingen mellem by og natur af borgernes hverdagsliv og mulighed for deltagelse i Derfor skal der fokuseres på, at få mere ud af de kommunens borgere, skal mulighederne for at dyrke Som borger i Solrød Kommune har man en fantastisk bylivet. Uanset om dette sker selvorganiseret, kom- aktiviteter, der også kan finde sted om aftenen. såvel organiseret som selvorganiseret idræt forbed- natur i umiddelbar nærhed af ens bolig. Selvom mercielt eller foreningsbaseret. Dette kan være café-, restaurations-, fitness- og res. Der skal desuden sikres kvalitet i både formelle kommunen i dag har et veludbygget og sikkert stinet, Selvom den demografiske udvikling peger i retning af, kulturliv. Centrene udnytter i dag kun i ringe grad og uformelle mødesteder, som kan understøtte de med blandt andet Kløverstier og Hjertestier, skal vi at der bliver forholdsvis flere ældre borgere i kom- potentialerne for at kombinere handel og byliv. Så for sociale fællesskaber. Vi ønsker, at vores borgere skal løbende udvikle stinettet så sammenhængen mellem munen i de kommende år, er det fortsat centralt, at at skabe grundlaget for en udvikling, der kan fremme have en anledning til at tage ophold i byens rum og i by og natur styrkes. Dette vil opfordre til en mere der også sikres attraktive tilbud til de unge såvel som bylivet i centrene, er der udarbejdet helhedsplaner naturen. Derfor vil vi i kommunen sikre, at rammerne aktiv brug af kommunens stier til eksempelvis cykel-, børnefamilierne. for henholdsvis Solrød Center og Havdrup Bymidte. er til stede for en udvikling af sådanne mødesteder. gå- og løbeture. Samtidig vil det blive mere attraktivt I kommunen skal vi derfor, i tætte samarbejder med Helhedsplanerne, der er blevet til i tæt samspil mel- Disse kan være alt fra caféer til foreningsfaciliteter og for borgerne at komme ud og opleve naturen. borgere, foreninger, erhvervsliv mv., løbende udvikle lem rådgiver, kommune og centrenes aktører, rum- attraktive pladser. vores offentlige tilbud og byrum. På den måde kan vi mer en række anbefalinger og retningslinjer for den også fremover tilbyde gode rammer for hverdagslivet fremtidige udvikling af centrene. under hensyntagen til borgere i alle aldre. Et godt og aktivt hverdagsliv Helhedsplaner for Solrød Center og Havdrup På trods af centrenes store rolle, er det ikke blot her, Bymidte at byliv skal kunne leves. I Solrød Kommune spiller Centrene i Solrød og Havdrup spiller en vigtig rolle det organiserede foreningsliv en stor rolle i borgernes i bylivet for en stor del af kommunens borgere. I hverdagsliv. Ligeledes er der en tendens til, at det begge centre er det på trods af de positive kvaliteter aktive liv i større og større grad dyrkes selvorga- tydeligt, at en aktiv indsats for at udvikle de uudnyt- niseret. Vi skal derfor sikre mulighed for kvalitet i tede potentialer, vil kunne styrke centrenes funktioner hverdagslivet for alle borgere, ved i samspil med og aktiviteter. Centrene skal være steder som Solrøds foreninger og private aktører at skabe gode vilkår og Havdrups borgere er stolte af. Borgerne skal have for et godt og aktivt hverdagsliv. Kvalitet i hverdags- lyst til at gå en tur og tage ophold i centrene. De skal livet handler også om sundhed og trivsel. Derfor have lyst til at vise centrene frem, når de har gæster. har vi fokus på, at kommunens borgere - uanset Et vigtigt element er at sikre liv i centrene hele dagen, hidtidigt aktivitetsniveau - skal kunne leve et sundt Vidste du? 22 Stemningsbilleder fra Havdrup og Solrød At der er et rigt foreningsliv i kommunen med At Centergaden i Solrød er mere end en halv Vidste du? kilometer lang? At man i Solrød Kommunes Aktivitets- og over organiserede medlemmer i kommu- At der er 76 km stier i Solrød Kommune? Frivillighedscenter kan få en aktiv hverdag i et nens idræts- og fritidsforeninger? At Solrød Kommune tilbyder åbent bibliotek med socialt fællesskab og møde nye mennesker? At forskellige boligforeninger og institutioner selvbetjeningsløsning, som betyder, at man kan At man gennem Aktivitets- og Frivillighedscentret inden for de sidste 5 år har anlagt 10 aktivitets- benytte biblioteket både i og udenfor den beman- kan yde en frivillig indsats og gøre brug af de og opholdspladser med offentlig adgang? dede åbningstid? aktiviteter, som frivillige kræfter står bag? 23
13 Gode og sammenhængende stiforbindelser Vores overordnede mål - Strategi Solrød Kommunes overordnede mål for byliv kan realiseres ved, at: Arbejde for at styrke kommunens centre og byrum, så de inviterer unge såvel som ældre til længere ophold samt summer af aktivitet og liv også efter butikkernes åbningstid. Skabe gode rammer for kommunens fritids-, idræts- og kulturliv under hensyn til natur og bæredygtighed. Fremme tilgængelighed og nærhed til idrætsfaciliteter/ installationer og grønne lokaliteter, herunder udvikle og styrke de spontant tilgængelige aktivitetsmuligheder. Understøtte kvalitet og mangfoldighed i kultur- og fritidstilbud, så de favner brede interesser og målgrupper samt fremmer borgernes lyst til aktivitet, sociale fællesskaber og bevægelse. Synliggøre og profilere Solrød Kommunes eksklusive profil med beliggenhed ved vand og strand, de attraktive naturområder samt mange kultur- og fritidstilbud, for herved at inspirere borgerne til et aktivt hverdagsliv samt tiltrække nye borgere. Vores overordnede mål I Solrød Kommune skal: Centrene i Solrød og Havdrup danne rammer for handel, ophold, aktiviteter og oplevelser. By- og naturområder være attraktive valg for rekreation, mødesteder og bevægelse på et grundlag om aktivt medborgerskab. Der udvises rummelighed for udviklingen af et alsidigt og tilgængeligt kulturog fritidsliv. Muligheden for et godt og aktivt hverdagsliv understøttes via sammenhængende og sikre forbindelser. 24 Løbetur ved Karlstrup Kalkgrav 25
14 Forslag til konkrete mål Solrød Kommunes strategier for byliv kan følges op med Betydning for kommuneplanen disse konkrete mål: Vi vil ved at følge retningslinjer og anbefalinger i Helhedsplan for hhv. Havdrup Bymidte og Solrød Center skabe attraktive fysiske rammer for handel, ophold, mødesteder, aktiviteter og oplevelser, for dermed at revitalisere vores bycentre og skabe grobund for at bycentrene kan bestå og videreudvikles. Dette kan blandt andet gøres med fortætning, bedre forbindelser og forskønnelse af belægninger, facader mv. Vi vil arbejde på at implementere multifunktionelle, bæredygtige og klimatilpassede rekreative løsninger i vores byrum og offent- lige arealer (som eksempelvis Kilen), for at styrke attraktionsniveauet og dermed skabe grobund for mere byliv, fællesskab og lyst til ophold. Vi vil arbejde for at skabe gode fysiske rammer for kommunens idrætsliv ved blandt andet fortløbende vedligeholdelse og forny- else af kommunens anlæg, samt finde nye egnede lokaliteter til at udfolde fysisk aktivitet og dermed fremme et godt og aktivt Yoga ved Hjertsti hverdagsliv for borgere i alle aldre. Det kan blandt andet gøres ved at etablere inspirerende installationer og byrumsinventar på strategisk egnede steder, der opfordrer til leg, bevægelse og ophold. I forbindelse med byomdannelsesprojekter indtænkes bevægelsesfremmende indretning. Vi vil skabe bedre og mere rummelige rammer for et mangfol- digt og attraktivt kultur- og foreningsliv i kommunen. Vi vil styrke forbindelserne til grønne attraktioner og lokaliteter, ved at skabe sikre, tilgængelig og inspirerende stisystemer til disse for dermed at opfordre til et mere aktivt hverdagsliv. Vi vil samtidig fremme tilgængeligheden for ældre og handicappede samt sikre oplysende og motiverende skiltning, der synliggør kommunens attraktioner. Vi vil undersøge muligheden for at indrette midlertidige facili- teter i kommunens bynære områder med henblik på, at sikre en aktiv brug af området i en periode, hvor det ellers vil ligge ubenyttet hen. Vi vil styrke kommunens blå og grønne attraktioner, ved at udpege egnede arealer for rekreation og etablere faciliteter til leg, aktivitet og ophold. En voldsom omvej 26 27
15 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Stranden Hvad er status? I Solrød har vi en helt unik strand med særegent naturpræg. Stranden skal være kommunens helt store attraktion og aktiv. Den børnevenlige sandstrand skal understøtte borgernes muligheder for at leve et aktivt og inspirerende hverdagsliv. For at styrke stranden som attraktion arbejder vi løbende på at forbedre faciliteterne på og ved stranden under hensyntagen til strandens naturlige karakter. Sammen med lokale aktører foretager vi løbende forbedringer på stranden. Inden for de seneste år er der eksempelvis foretaget klitrenovering og lyngpleje. Der er desuden etableret en ny badebro, en beachvolleybane og kajakopbevaring ved Østre Strandvej. Endelig er der etableret en rekreativ opholdsplads ved Trylleskoven, ligesom kommunens støtte til strandrensning er forøget. Udvikling af strandparker I dag findes der skiltede adgange med parkeringspladser til Solrøds fire strandområder med publikumsfaciliteter. Områderne har alle toiletfaciliteter, men har derudover ganske forskellig karakter. Området ved Trylleskoven ligger i skovbrynet og har picnic- og naturlegefaciliteter. I forbindelse med Strandparken ved Østre Strandvej findes flere klubber for strand- og vandsportsaktiviteter, en strandkiosk og en badebro. Solrød Strandpark er beliggende ved Duevej rummer et mindre skovareal. Her forbinder en sti parkeringspladsen med picnicborde til selve stranden, hvor der findes en badebro. I Jersie Strandpark ved Staunings Ø findes der en strandkiosk. Dette er desuden den eneste strandpark med handicaptilgængelighed helt ud til badebroen. De få faciliteter der er etableret i de enkelte strandparker understøtter strandens naturlige karakter. Ved at udvikle faciliteterne i harmoni med strandparkernes nuværende karakter, vil det være muligt at gøre brugen af stranden endnu mere attraktiv. Derfor ønsker vi at udvikle strandparkernes faciliteter. På den måde kan vi styrke stranden som naturattraktion og som læringsressource til glæde for kommunens foreninger, institutioner, skoler og borgere i almindelighed. Synlighed og tilgængelighed På trods af de skiltede adgange og med en afstand på blot få hundrede meter, er stranden på det nærmeste usynlig fra strandvejen og byen. Dette gør, at stranden i høj grad også er usynlig i mange borgeres bevidsthed. Solrøds særlige beliggenhed ved vand og strand fornemmes derfor ikke af alle i kommunen. Vi ønsker, at stranden og dens attraktionsværdi bliver endnu større. Derfor ønsker vi at synliggøre Solrøds særegne karakteristika ved at trække elementer eller referencer fra stranden ind i byen. Dette kan styrke den mentale forbindelse mellem byen og det eksklusive element ved stranden, og dermed understøtte en positiv synergi mellem strand og by, der kan bidrage til vores ønske om at være det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Selve adgangen til stranden opleves ofte som ikke værende indbydende nok, og der er af mange udtrykt stærke ønsker om, at selve tilgængeligheden ned til vandkanten bliver forbedret. Strandens rolle i klimatilpasning I Solrød Kommune har vi udarbejdet en risikostyringsplan for oversvømmelser fra Køge Bugt. På baggrund af denne plan vil der blive udarbejdet et virkemiddelkatalog. Udviklingen af stranden og strandens faciliteter skal derfor ske i relation til behovet for eventuelle klimatilpasningstiltag under hensyntagen til strandens særegne naturpræg. På vej til vandet... Vidste du? Vidste du? At kystlinjen ud til Køge Bugt i Solrød Kommune er 6 km lang? At rynket rose, også kaldet hybenrose, er en såkaldt invasiv planteart? Det betyder at den spreder sig på bekostning af de naturligt hjemmehørende arter. Vidste du, at der findes flere aktive vandsportsklubber i Solrød? Bl.a. Solrød Dykkerklub, Solrød Strand Kajakklub, Solrød Strand Sejlklub, beachvolleyklubben VAGS og vinterbadere i Vikingelauget Freya. At der langs stier eller veje, kun er 8 km fra Havdrup Center til stranden i Sorød? At der er fire badevandsstationer, hvor der bliver foretaget badevandsanalyser fra 1. juni til 1. september? At der er adgang for gangbesværede helt til vandkanten ved badebroen på Staunings Ø? At et af Danmarks vigtigste naturområder, Natura 2000-området Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger i den sydlige del af Solrød Kommune? Vidste du, at Strandrenselauget i samarbejde med Solrød Kommune hvert år renser stranden i Solrød for fedtemøg? Fedtemøget indgår fra efteråret 2015 i biogasproduktionen i Solrød Biogas. Vidste du, at der er planer om at etablere en badebro ved Trylleskoven som start/afslutning på Hedebostien, der er en ny stiforbindelse helt til Roskilde Fjord? Vidste du, at der er anlagt en såkaldte Hjertesti og Kløversti i strandområdet? 28 29
16 Sommerdag på stranden i Solrød Vores overordnede mål - Strategi Solrød Kommunes overordnede mål for stranden kan realiseres ved, at: Prioritere tiltag, der bevarer naturværdier og øger de rekreative værdier. De eksisterende strandparker udvikles i overensstemmelse med deres respektive karakteristika. Bringe tilgængelige ressourcer i spil via tæt dialog og samarbejde med strandens aktører og interessenter. Sikre kvalitet og mulighed for anvendelse af en bred målgruppe i alle tiltag, der foretages på og ved stranden. Udnytte strandens karakter til at skabe en visuel identitet, der i forbindelse med eksempelvis skiltning vil synliggøre stranden og desuden bidrage til, at kommunen forbindes med noget rekreativt og eksklusivt. Vores overordnede mål Solrød Kommune skal have en strand, der: Fortsat har sit særegne naturpræg*. Rummer gode muligheder for strand- og vandsportsaktiviteter. Giver gode rammer for læring, aktivitet og rekreation. Er synlig, og hvor der er god tilgængelighed til strand og vand for alle. *under hensyntagen til eventuelle klimatilpasningstiltag. Stranden renses for fedtemøg Skt. Hans på stranden 30 31
17 Forslag til konkrete mål Solrød Kommunes strategier for stranden kan følges op Betydning for kommuneplanen med disse konkrete mål: Vi vil etablere et center for ikke støjende vandaktiviteter, der rummer faciliteter til eksempelvis kajak, sejlsport, badning, omklædning, opbevaring samt restaurations- og kioskfunktioner. Vi vil højne den rekreative værdi af stranden ved fortsat at støtte strandrensningen. Vi vil bevare og højne strandens naturkvalitet ved bl.a. at bekæmpe rynket rose og andre invasive arter, samt at gennemføre initiativer fra Natura 2000 planen for Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Vi vil vedligeholde, renovere og etablere faciliteter på stranden i overensstemmelse med de pågældende strandparkers karakter. Vi vil udvikle faciliteter på og ved stranden i et tæt samarbejde med foreninger, skoler, lokale ildsjæle m.fl. med udgangspunkt i et katalog over mulige faciliteter og aktiviteter på stranden. Vi vil forbedre synligheden og adgangsmulighederne til vandet. Indsatsen kan kræve revision af den gældende Dette ved at opstille skilte og symboler, der inspirerer til brug af stranden og gøre det lettere for aktive foreninger, gangbesværede og kørestolsbrugere at komme til strand og vand. Vi vil dyrke strandens lærings- og oplysningspotentiale, ved for eksempel at fremme formidling af naturværdier og aktiviteter både fysisk og digitalt. Vi vil udvikle stranden og strandens faciliteter under hensynta- Indsatsen kan kræve revision af den gældende gen til eventuelle klimatilpasningstiltag. Kajakroere på vej i vandet ved Østre Strandvej Volleyball på stranden 32 Indvielse af Picnic Plads ved Tryllskov Strand 33
18 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Landsbypolitik Hvad er status? Der er seks landsbyer i Solrød Kommune - Gl. Havdrup, Jersie, Karlstrup, Kirke Skensved, Naurbjerg og Solrød. De har hvert deres landsbylaug og hver deres lokalplan. Landsbyerne Jersie og Solrød er beliggende i byzone, mens de fire øvrige ligger i landzone. Landsbyen, med landbrug som det historisk fundament, er et billede man i dag kun sjældent ser, og ikke det billede vi ser her i Solrød Kommune. Her har vi landsbyer, der gennem bebyggelse og struktur har bevaret deres landsbyudseende i større eller mindre grad. De ligger samlet på steder, hvor det forstyrrer landskabets udnyttelse til datidens erhverv mindst muligt. Befolkningssammensætningen er markant anderledes end den de oprindelige landsbyer havde. Her er tale om landbyer med store kvaliteter, med hver deres værdier og potentialer, med hver deres præg og aktiviteter, med en livsstil med nærhed til naturen. Det er landsbyer som i større eller mindre grad er tilpasset den nye tids vilkår og behov, og med andre funktioner end oprindeligt, hvor der var tale om småbyer i forbindelse med landbruget. Her er endvidere tale om mindre bosætningsbyer, hvor den begrænsede mulighed for selvforsyning med butikker og servicetilbud, herunder skole og daginstitution, er blevet dagligdag. Et vilkår for nutidens landsbyer, og en præmis, der formodentligt ikke ændres, men som man i stedet må finde alternative løsninger til. Her er i stedet lokale samlingssteder, frivillighed, nærhed, fællesskab og smukke byer med bevaringsværdig kulturhistorie og arkitektur. Landsbyer med landsbypræg, hygge, tryghed, samhørighed, højt til loftet og tæt på naturen samt simpel fred og ro som væsentlige værdier. Værdien af fællesskabet og andre kvaliteter De seks landsbyer taler om den store værdi fællesskabet har. Dette kommer bl.a. til udtryk i form af fester, traditioner og dertilhørende sammenhold samt en egen facebookprofil og for nogle landsbyers vedkommende endvidere fælles mail- og/eller telefonlister. Fællesskabet er noget af det, der gør landsbyerne stolte. Stoltheden drejer sig i nogle landsbyer om det oprigtige nærvær, projekter, der udføres sammen, eller andet man hjælpes ad med. Også trygheden, de små miljøer, det landlige med en nærhed til byen nævnes som væsentlige kvaliteter. Ønsker og udfordringer I Solrød Kommune er de seks landsbyer forskellige, men har dog en del fælles træk. Det er seks aktive landsbyer med sjæl og stedsidentitet, engagerede landsbyer, der alle har hver deres ønsker og udfordringer. Disse kan være store som små og for en stor dels vedkommende, kan de honoreres ved landsbyernes egne initiativer og indsats. Der er ikke nødvendigvis umiddelbare løsninger på alle udfordringerne. Nogle kan begrænses og afhjælpes, andre er nutidens vilkår for at vælge at bo i en landsby med højere til loftet og plads til alle, hvor roen og det lille samfund bliver det væsentligste. Derfor giver man gerne afkald på andre ting. Landsbyerne i Solrød Kommune har mange muligheder, et stærkt sammenhold og ejerskab i modsætning til en del landsbyer i udkantsområderne. De er det alternative sted at bo: Centralt, men gerne på landet. Blandt andet derfor ønsker Solrød Kommune, i dialog og samarbejde med landsbyerne, at fastholde og eventuelt udvikle landsbyernes vilkår og værdier. Dermed vil landsbyerne fortsat være attraktive og alternative bosætningssteder. De seks landsbyer i Solrød Kommune Stråtag og bindingsværk i Jersie Landsby Vidste du? At da Solrød Landsby nævnes første gang i 1340, hed den SOLRYTH. Sol er en sump og ryth betyder rydning. Byens navn er altså Rydningen i Sumpen? At der i 1646 drives utugt i Gl. Havdrup landsbys mølle, og Jens Møller bliver udlagt som barnefader til en tjenestepiges uægte barn? At der den 6. januar 1898 blev købt 2 skæpper land for 500 kroner, og herefter kunne forsamlingshuset i Jersie starte sit virke Man havde tit følt trang til at eje et lokale, der kunne rumme byens beboere? At Naurbjerg afgrænses mod syd af Skensved å, hvor Ådalen er en del af et større, væsentligt naturområde/spredningskorridor? Vidste du? At Kirke Skensved nuværende kirke fra ca er yngre end de øvrige landsbykirker i Solrød Kommune. Landsbyen kan dateres helt tilbage til cirka 5000 f.kr.? At møllen på Frilandsmuset har stået i Karlstrup fra 1662, og været i drift indtil 1922, hvor den kom til museet? 34 35
19 Gl. Havdrup Kirke Vores overordnede mål - Strategi Solrød Kommunes mål for landsbyerne (politikken) kan realiseres ved: At værne om og synliggøre landsbyernes særpræg og kvaliteter, der til sammen udgør en stor del af landsbyens identitet. En åben, formaliseret dialog med en veldefineret, ensartet kommunikation. En sparring omkring lokale initiativer, såvel landsbyerne imellem, som landsbyerne og Solrød Kommune. At landsbyerne fortsat er positive overfor afprøvning af alternative, vedvarende energiformer (og andre pilotprojekter) med opbakning fra Solrød Kommune. Vores overordnede mål Solrød Kommune ønsker: At landsbyerne er attraktive og velfungerende landsbysamfund, i balance med natur, miljø og klima. At landsbyerne har gode rammer for aktive og ansvarsfulde landsbyborgere. At samarbejde med landsbyerne om landsbylivet. Gadeforløb i Naurbjerg 36 Jersie Forsamlingshus Mølle indrettet til boliger i Solrød Landsby 37
Fra planstrategi til kommuneplanforslag 2017
strategier for SOLRØD I REGIONALT REGI: Vi vil understøtte detailhandlen i centerområderne ved at være aktive medspiller i realiseringen af helhedsplanerne for Solrød Center og Havdrup Bymidte. Vi vil
Læs merePlanstrategi 2015. - og Den Grønne Dagsorden
Solrød Kommune planstrategi 2015 Planstrategi 2015 - og Den Grønne Dagsorden Solrød Kommune Planstrategi 2015 Forord Vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet.
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereSOLRØD KOMMUNES IMAGESTRATEGI
SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET SOLRØD KOMMUNES IMAGESTRATEGI Det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet December 2015 0 Rikke og Peter er netop flyttet fra Østerbro til Solrød Kommune med
Læs mereTrylleskoven SOLRØD BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM BY OG STRAND I SOLRØD KOMMUNE. Østre Strandvej. Lyngvej. Duevej. Staunings Ø
Trylleskoven SOLRØD BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM BY OG STRAND I Østre Strandvej Lyngvej Duevej Staunings Ø Idéoplæg til bedre sammenhæng mellem by og strand i Solrød Kommune. Solrød Kommunes største attraktion
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereDet bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019
Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den XX. september 2017 J.nr. 01.01.00-P00-1-17 Ref. SPN Solrød Kommunes høringssvar
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereStrategisk miljøvurdering (SMV) af:
Ja Nej Skal undersøges nærmere Side 1 af 13 Strategisk miljøvurdering (SMV) af: Plan/Programtitel: Planstrategi 2011 og Den Grønne Dagsorden Sagsbehandler: Birgitte Blaabjerg Olsen Dato: marts 2011 Journalnummer:
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereUdvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereVision Greve - hvor livet er grønt
Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs meremaj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi
maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger
Læs mereNotat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019
Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Til grund for arbejdet med Planstrategi 2019 ligger den vision for kommunens udvikling, som Byrådet udformede i forbindelse med
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereCordoza. Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7
Cordoza Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7 Indhold Indledning 3 Tillæg til kommuneplanen 3 Idéfasen 3 Indkomne idéer og forslag 4 Resume af indkomne idéer og forslag
Læs mereBeliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.
Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune
ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Ishøj Kommune DEN RØDE TRÅD I ARBEJDET MED PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Alt skal ikke ske samme sted, men der skal være steder til alle. Ishøj er en kommune med oplevelser
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mereVISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG
VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 18:30 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 6 Godkendelse af dagsorden 3 7 Tids- og procesplan 4 8 Byens rolle - nu og frem
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereKommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by
Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereSOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 FORSLAG
SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 FORSLAG i høring fra 8. juni 2017 til 31. august 2017 Indhold Mål for by- og boligudvikling Byrådets mål for by- og byudvikling: Væsentlige ændringer i forhold til sidste
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereBefolkning og boliger
Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs merekommuneplanstrategi En strategi med fokus på landdistrikterne i Guldborgsund Kommune
kommuneplanstrategi 2011 En strategi med fokus på landdistrikterne i Guldborgsund Kommune 1 vi sikrer mulighed for at bo tæt på de tilbud, der får hverdagen til at hænge sammen fotos benyttet i kommuneplanstrategi2011
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merePlanstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018
Planstrategi 19 Følgegruppemøde, den 15. august 2018 Program 1. Velkommen - Dagsorden 2. Oplæg Status og proces, herunder sommerhuse Layout Cittaslow og temaer 3. Gruppearbejde 4. Opsamling Evt. Status
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereStrategisk miljøvurdering
SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET Strategisk miljøvurdering Forslag til Kommuneplan 07-09 Plan/Programtitel: Forslag til Solrød Kommuneplan 07-09 Sagsbehandler: Susanne Prior Malling Dato: 7.0.07 Journalnummer: 0.0.0-P5-6-5
Læs mereSAMMEN OM SOLRØD - UDVIKLING OG SOCIALT ANSVAR - Valgprogram Kommunalvalget 2017 Socialdemokratiet i Solrød
SAMMEN OM SOLRØD - UDVIKLING OG SOCIALT ANSVAR - Valgprogram Kommunalvalget 2017 Socialdemokratiet i Solrød Indledning I Danmark tager vi hånd om hinanden. Vi har en lang og stærk tradition for et samfund,
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereBorgermøde. Præstø under LUP
Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)
Læs mereHolbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mere