SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS?"

Peter Søgaard
7 år siden
Visninger:

1 SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS?

4 Forskningsprojekter i St. Hjøllund Vildtvenlig skovforyngelse uden hegn Forsøg med midlertidig hegning, elhegn og elektronisk vildtafværgning Publikums påvirkning af vildtet f.eks. orienteringsløb, militærøvelser Samspillet mellem vildtet og kreaturgræsning Vildtets betydning for naturforyngelser Forsøg med vildtagre, fodring og forstyrrelsesfrie zoner Evaluering v.hj.a. GPS udstyr Finansiering: Skov- og Naturstyrelsen, jagttegnsmidler Skov- og Naturstyrelsen, PUF midler St. Hjøllund Plantage Samarbejdspartnere: Palle Madsen, Rita Buttenschøn, Hans Skov- Petersen (Skov & Landskab, KU) Carsten Riis Olesen (DMU) Mogens Rosengaard (Team Rosengaard)

orienteringsløb, militærøvelser Samspillet mellem vildtet og kreaturgræsning Vildtets betydning for naturforyngelser Forsøg med vildtagre, fodring og

5 Typisk billede fra plantagen i En stor ensartet bevoksning af 100årig rødgran Income from woodproduction declining. Regenerating methods today planting bare-root seedlings per ha slash removal, soil preparation, weeding, deer fencing $ per ha En ønske bevoksning set med en savværksmands briller men der er ikke meget at komme efter for vildtet.

Regenerating methods today planting 3-6.

6 Torben Lynge Madsen Samme bevoksning efter stormen 9.januar 2005 Torben Lynge Madsen

7 Torben Lynge Madsen Det er en af grundene til at vi gerne vil have mere løvtræ i skoven

8 En anden vigtig grund er at vi også gerne vil have flere af dem her

9 - og dem her

10 Men hvis vi ikke gør et eller andet så vil mere kronvildt være ensbetydende med flere skrælleskader

11 - og vores naboer vil få flere problemer med markskader

12 - og vi vil være nødt til at sætte hegn for at forhindre at dyrene æder løvtræerne! Men hegn er dyre og generende både for skovdriften og for publikum! Og jo mere der hegnes jo mindre plads bliver der til dyrene.

13 Og de er også farlige for dyrene

15 Råen her slap heldigvis fri igen

16 Vi prøver løse disse konflikter på forskellige måder I stedet for at plante prøver vi derfor at så løvtræerne - UDEN AT SÆTTE HEGN om kulturerne. Vi sår mange flere planter end vi normalt ville have plantet, så vi har råd til at miste nogle til dyrene. For mindske vildtpresset på hovedarterne indblandes hjælpearter som dyrene specielt godt kan lide. F.eks. Røn, birk og gyvel.

Vi sår mange flere planter end vi normalt ville have plantet, så vi har råd til at miste nogle

17 For at mindske presset på såningskulturerne og pleje vildtbestanden laver vi fodermarker til dyrene

18 - og det ser ham her da ud til at være glad for!

19 Lette, flytbare elhegn forhindrer at kronvildtet afgræsser vildtagrene totalt i løbet af sommeren, så der også er vinterføde her! Råvildtet og harerne respekterer ikke hegnet, men når kun at spise en meget lille del af afgrøderne!

21 - hvis maden er for god er det umuligt at holde dyrene ude!

22 - hvis maden er for god er det umuligt at holde dyrene ude!

24 - hvis maden er for god er det umuligt at holde dyrene ude!

25 Om vinteren fodres der med roer. Dels for at hjælpe dyrene men også for at prøve at mindske skaderne på skoven Billedet er taget ved en af de fælder vi byggede sidste vinter med henblik på at indfange råvildt og kronvildt og udstyre dem med radio og GPS - sattellitmodtagere.

26 Forstyrrelsesfri zoner kan også mindske konflikterne

27 Her er vand vigtigt

28 I vinteren 2005/06 blev de første fire krondyr og tre rådyr indfanget og forsynet med GPS udstyr Kronhind A5 i kilen i Krondamfælden

29 Bedøvelsespilen er lige affyret

30 Halsbånd og øremærker er påsat

31 Kronhind A3 er på benene igen et lille minut efter at den har fået modgift i tungen mod bedøvelsen.

32 Smalrå A1 fanget for anden gang sammen med en lille buk

33 Smalhind A2 tæt på fælden hvor hun blev fanget 2 mdr. tidligere

34 Kronhind A3 med sin kalv fra forrige år (forrest), og med kalven hun fik sidste sommer efter at have fået halsbåndet på

35 Hind A5 sammen med sin kalv fra juni 2006

36 A2 er blevet voksen og fundet sig en kæreste

37 Halsbåndet fra buk A2 er droppet af efter 6 mdr og fundet med VHF udstyret.

38 Ved hjælp af GPS-udstyret kan vi få helt præcise oplysninger om dyrenes bevægelsesmønstre f.eks i forhold til vores løvtræforsøg, vildtagrene og foderpladserne.

39 Plot fra forskellige perioder

41 Orienteringsløb hvordan påvirker det dyrene?

42 Orienteringsløb 2.september 2006

43 Forskellige jagtformers forstyrrelse af vildtet bliver undersøgt ved hjælp af GPS udstyret

45 Jagt 2. og 10.nov 2007

46 Hvor ofte er kronvildtet ude på markerne - og skader afgrøderne her? Det kan GPS udstyret også give svaret på!

47 Ude på markerne om natten

49 Vi har også dyr uden halsbånd!

50 Og også fugle uden!

Relaterede dokumenter

Praksisorienteret forskning og forvaltning: Skov- & Landskab, Københavns Universitet Lokale aktører. 15. Juni Fonden VELKOMMEN!!

Stormøde, den 9. maj 2012 Projekt: Forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland Praksisorienteret forskning og forvaltning: Skov- & Landskab, Københavns Universitet Lokale aktører. 15.