Elektronisk vildtregistrering og -afværgning - erfaringer og perspektivering Rapport fra workshop, 29. oktober 2008 St. Hjøllund

Transkript

1 Elektronisk vildtregistrering og -afværgning - erfaringer og perspektivering Rapport fra workshop, 29. oktober 2008 St. Hjøllund Teknisk rapport Dansk Jagtakademi Skrejrupvej 31 DK-8410 Rønde Tel nk@danskjagtakademi.dk CVR

2 Om rapporten Titel: Elektronisk vildtregistrering og -afværgning - erfaringer og perspektivering. Rapport fra workshop, 29. oktober 2008 St. Hjøllund Nummer: , Tekst: Niels Kanstrup og Mogens Rosengaard. Fotos: Niels Kanstrup og Skandinavisk Dyrepark. Udgiver: Dansk Jagtakademi, Skrejrupvej 31, 8410 Rønde. nk@danskjagtakademi.dk i samarbejde med Anico Aps, Østenfjeldvej Nimtofte. E mr@anico.dk. Udgivelsestidspunkt: 19. november ISBN: ISBN Opdragsgiver: Anico. Finansiel støtte: Sammenfatning: Anico. Det elektroniske vildtregistrerings- og afværgningsanlæg, Anico, har været i udvikling siden 2000 og er løbende afprøvet i praksis. Med henblik på en evaluering af erfaringerne herfra, afholdtes den 29. oktober 2008 en workshop med det konkrete formål at samle og dokumentere de hidtidige erfaringer og perspektivere dem i forhold til videreudvikling, produktion og markedsføring af anlægget. Rapporten er en sammenskrivning af information og konklusioner fra workshoppen. Der gennemgås resultater af afprøvningerne, ligesom der drages en række konklusioner for anlæggets anvendelighed og forslag til videreudvikling. Det konkluderes, at der er et åbenlyst anvendelsesområde for anlægget både til registrering herunder til såvel forskning som til løbende monitering på ejendomsniveau og til vildtafværgning. Anlægget kan ikke anskues som et columbusæg, der løser alle problemer med vildtskader i jordbruget på én gang. Det skal ses som ét ud af en række forskellige virkemidler til afværgning af vildt. Søgeord: Rapportform: Vildtskader, vildtafværgning, elektronisk vildtafværgning, elektronisk vildtregistrering, hjortevildt, trafik. Rapporten foreligger i elektronisk version. 2

3 1. Indhold 1. Indhold Baggrund Kort gennemgang af workshoppens præsentationer Anico koncept og komponenter Udviklingsaspekter i nær fremtid Erfaring fra forskningsprojekter Erfaringer fra konkrete ejendomme Anlægget i forhold til trafik Udvikling af stimulibiblioteket Samlede konklusioner Bilag Program Deltagere Udtalelse fra planteavlskonsulent Peter Worre Jensen Eksperiment med opsætning af repellenter, Et par fotos fra St. Hjøllund 29. oktober

4 3. Baggrund Det elektroniske vildtregistrerings- og afværgningsanlæg, Anico, har været under udvikling gennem en længere årrække. Det har i de seneste 6-8 år været afprøvet i praksis såvel i forskningsprojekter som under praktiske omstændigheder på konkrete ejendomme. Med henblik på en evaluering af erfaringerne herfra, afholdtes den 29. oktober 2008 en workshop med det konkrete formål at samle og dokumentere de hidtidige erfaringer og perspektivere dem i forhold til videreudvikling, produktion og markedsføring af anlægget. Workshoppen arrangeredes af Anico i samarbejde med Dansk Jagtakademi, og der var oplægsholdere fra både forskningssiden og fra ejendomme, hvor anlægget har været i brug, ligesom der var deltagelse af potentielle brugere. Nærværende rapport er en opsamling og konklusion af de resultater, der blev fremlagt på workshoppen. Rapporten består af en kort gennemgang af dagens præsentationer samt en samlet konklusion. Programmet og deltagerlisten fremgår af bilagene. 4. Kort gennemgang af workshoppens præsentationer 4.1. Anico koncept og komponenter Det elektroniske vildtregistrerings- og afværgningssystem har med Mogens Rosengaard som initiativtager været under udvikling siden starten af 2000-tallet. På grundlag af praktiske afprøvninger med lovende resultater etableredes virksomheden Anico Aps. 1. januar Anico Aps. varetager i dag den videre udvikling, markedsføring og salg af anlægget. Virksomheden arbejder under følgende slogan: Anico udvikler og producerer økonomisk attraktive etiske forsvarlige, vidensbaserede produkter og koncepter til vildtregistrering og imødegåelse af gener og skader forårsaget af vildtlevende pattedyr og fugle. Der er således en målsætning om bedre at forene vildt- og jordbrugsinteresser, ligesom elektroniske anlæg ses som et alternativ til klassisk hegning med stålgærder, der er omkostningstung og desuden har væsentlige økologiske, praktiske og æstetiske gener. I praksis sigtes mod et udstyr, som er fleksibelt i brug; dvs. let at installere på et areal, hvis behovet melder sig, og let at flytte mellem arealer afhængig af behovet. Udviklingen af systemet og virksomheden er sket i nært samarbejde med Innovation MidtVest og elektronik-udviklingsfirmaet Amfitech. I 2007 blev udviklet 5 stk. af første controllerversion til styring af sensorer, lydbibliotek, aflogningssystem m.m. I foråret 2008 blev der produceret 25 nye anden-generations controllere. 1. december 2008 leveres yderligere 65 stk. af tredje controllergeneration. Anlægget, der er patentbeskyttet, er således gået fra prototypestadiet til egentlig serieproduktion. Anlægget opererer som et registreringsystem ved dels censorer, IR-stråler og dels en kamerakomponent. Registreringen giver en række data, herunder dato og klokkeslæt for trigningen, trigningsretningen (hvilken sensor, der udløses), dyrenes opholdstid og for det langtrækkende anlægs vedkommende mulighed for at skelne mellem dyr af forskellig højde (f.eks. krondyr vs. rådyr). Kameradelen giver mulighed via mobilnettet at følge vildtets aktiviteter døgnet rundt. Anlægget kan således bruges til monitering til optimering af vildtforvaltning på ejendomsniveau. Derudover opererer det som et afværgesystem, idet registrering kan kombineres med udløsning af forskellige stimuli med henblik på skræmning af vildt. Systemet er således udviklet til afværgning 4

5 af skader forårsaget af hjortevildt i forhold til landbrug, skovbrug og trafik, men kan i princippet anskues i forhold til alle større pattedyr og fugle. I forhold til klassiske afværgeanlæg, der typisk er timer-styrede, bygger Anico på det koncept, at dyr ved at trigge systemet selv udløser stimuli. Samtidig styres stimuli i Anico, således at der er tale om uforudsigelige kombinationer af impulser af lyd eller andre sansepåvirkninger. Hermed repræsenterer anlægget betydelig nytænkning i forhold til at undgå, at dyrene tilvænnes stimuli. Kombinationen af registrering og afværgning giver desuden gode muligheder for at evaluere dyrenes reaktion på og dermed effekten af afværgningen. Anlægget består af følgende grundkomponenter (nærmere beskrevet og afbildet på Et censorsystem bestående af 1. et cirkulært anlæg indrettet med flere retningsbestemte censorer, så et ca. cirkelformet areal på op til 150 m i radius omkring censoren dækkes eller 2. et lineært langtrækkende IR-baseret sensorersystem med en rækkevidde på op til 700 m. En controller, der er anlæggets styreenhed og harddisk. Den registrerer og lagrer oplysninger om anlæggets funktioner, der kan aflogges elektronisk på selve anlægget eller over mobilnettet. Et stimulussystem, der afgiver lyde eller kombinationer af lyde. Der er hidtil primært arbejdet med højfrekvente syntetiske lyde, men stimuli kan være andre (naturlige) lydsignaler, lysimpulser, mekanisk bevægelser, lugt m.v. Et kamera (3 mp) med rækkevidde på op til 500, evt. kombineret med en IR projektør, som gør det muligt at optage billeder om natten. Optagelser kan gemmes på en server til senere billedbehandling. Ved brug af server og tilhørende software er det muligt at se billedsekvenser som er 3 uger gamle. Der arbejdes på udvikling kameraløsning med intern harddisk. En strømforsyning, der grundlæggende bygger på et 12 V-solcelleanlæg Udviklingsaspekter i nær fremtid Leon Laursen, ADI Alarmsystem, redegjorde på workshoppen for udvikling af en censortype med 150 m s rækkevidde, hvilket kan effektivisere anlægget betydeligt og demonstrerede vildtkamerakoncept tilsluttet brintbrændselscelle, som kan sende billeder live via mobilnettet Erfaring fra forskningsprojekter Anico har siden 2004 deltaget i et forskningsprojekt sammen med Skov- og Landskab, Danmarks Miljøundersøgelser og St. Hjøllund. Projekttitlen er: Hvad kan gøres for at undgå eller reducere brugen af vildthegn - nye metoder til vildtafværgning og mere vildtrobuste kulturer til den kombinerede skov- og vildtforvaltning med undertitlen Er elektroniske vildtafværgningsmidler et relevant alternativ til hegn?. Denne del blev på workshoppen præsenteret af Rita Buttenschøn, Palle Madsen (begge Skov- & Landskab) og Torben Lynge Madsen (St. Hjøllund) dels igennem demonstration på to lokaliteter i terrænet på St. Hjøllund og dels gennem egentlige præsentationer. Der er tale om 2 forskellige projekter: 5

6 Et under titlen: Hvad kan gøres for at undgå eller reducere brugen af vildthegn - nye metoder til vildtafværgning og mere vildtrobuste kulturer til den kombinerede skov- og vildtforvaltning med undertitlen Er elektroniske vildtafværgningsmidler et relevant alternativ til hegn? og Et skovgræsningsprojekt. Her har Anico i 2004 leveret 2 anlæg til S&L med henblik på vildtregistering. Anlæggene er placeret i Vesterkær og Sepstrup Sande. De to projekter var emner for workshoppens feltdemonstration: Demonstrationen lokalitet 1: 3s ved Jagtstuen, cirkulært sensoranlæg med 25 m i radius Anlægget var været opstillet i vækstsæsonerne (maj-september) 2007 og 2008 og skal beskytte en række forskellige løvtræarter (eg, bøg, douglas og lærk), som er sået i planteriller under ca. 20 meter høje rødgraner. Anlægget har 3 sensorer tilsluttet lyd- og bevægelsesstimuli samt solcelle. I tilknytning er opstillet forsøg med afhegning (både elektrisk og mekanisk), udsåning af hjælpeplantearter (bl.a. birk, røn og gyvel) og der måles på pantetæthed og plantehøjde. Umiddelbare reaktioner fra deltagerne: Der var fokus på rækkevidden på 25 m, hvor der efterspørges længere rækkevidde. Ligeledes på antallet af sensorer, hvor der efterspørges 4 i stedet for 3. Det vurderes at dette ville øge anlæggets dækning af lokaliteten væsentligt. Der var generel anerkendelse af systemet, og deltagerne kunne se perspektiver i dets anvendelse som alternativ til traditionelle indhegninger med stålgærde/vildthegn. Vildtet kan anvende hele det sensordækkede areal under evt. flugt og bliver ikke skadet ved kollisioner med vildthegn. Yderligere er anlægget let at flytte rundt med, og evt. helt fjerne uden for planternes vækstperiode i vinterhalvåret. Det vurderes, at bidskader på planterne (afhængig af art) uden for vækstperioden forventes at have mindre betydning for planternes vækst end ved bidskader påført i vækstsæsonen. Der var stor interesse for anlæggets muligheder for løbende at indhente informationer om vildtaktivitet og status på anlæggets vildtafværgeeffekt. Demonstration lokalitet 2: Vesterkær, lineært system med 200 m rækkevidde Som en del af forskningsprojektet har der siden 2004 været opstillet et 200 m langtrækkende vildtregistreringssystem tilsluttet solceller i Vesterkær, der er en stor skoveng på ca. 23 ha afgræsset af kreaturer. Anico vildtregistreringssystemet indsamler informationer om vildtaktivitet på tværs af elhegnet med henblik på at estimere, hvor ofte kronvildt og råvildt frekventerer skoveengen og herved bidrager til græsningstrykket. Det anvendte anlæg kan ikke registrere hvilken vej vildtet har bevæget sig. Vildtregistreringssystemet har fungeret fejlfrit siden 2005 hvor der blev integreret solceller til drift af anlægget. Der har forsøgsvis været opsat kamera til indsamling af dokumentation af hjortevildtets frekventering af skovengen. Umiddelbare reaktioner fra deltagerne: Man kunne generelt se gode perspektiver i anvendelse af anlægget til denne type af registrering af vildtets færdsel. Der blev fremført ideer om at anvende en anden detekteringsmetode (sensor) uden brug af modtagerenhed. Forskerne har ønske om opsætning af en ny-udviklet version, som kan registrere hvilken retning, vildtet bevæger sig. Der er ønsker om at integrere kamera til vildtregistrering. Rita Buttenschøn, Palle Madsen og Torben Lynge-Madsen redegjorde under den teoretiske del af workshoppen for nogle af de konkrete resultater af forsøgene med følgende hovedpunkter/konklusioner: 6

7 De målinger, der ind til nu er foretaget på plantetæthed og højde indikerer, at der er en målbar effekt af den elektroniske vildtafværgning med de anvendte stimuli (lyd og roterende gardinstang). Forsøgsperioden var dog ind til nu været for begrænset til at drage egentlige konklusioner. Der er eksempler på, at det cirkulære anlæg ikke har fungeret rent mekanisk (formentlig strømmangel). Det er vigtigt, at det udvikles så robust, at det fungerer. Det lineære har siden 2004 virket uden fejl Erfaringer fra konkrete ejendomme Robert Thrane og Mogens Rosengaard redegjorde for erfaringerne fra Omstrup, hvor både cirkulære og lineære anlæg har været stillet op. Der var følgende hovedpunkter/konklusioner: Der er en stor bestand af kronvildt i området, og det er nødvendigt at beskytte planterne. Vildthegn ønskes reduceret til et minimum, da vildtet dels ofte kommer til skade i hegnet dels springer over og ind i de beskyttede kulturer, hvor de kan lave stor skade, hvis ikke de bliver jaget ud rimeligt hurtigt. Det er meget ressourcekrævende at vedligeholde hegn og foretage vildtcheck af disse. De elektroniske vildtafværgeanlæg anses som et godt alternativ til de traditionelle vildthegn, og der er en meget klar effekt. Der har primært været anvendt cirkulære anlæg placeret i lysbrønde til beskyttelse af selvforyngelse. Der er i foråret 2008 opsat 8 elektroniske vildtafværgeanlæg. 6 anlæg er tilsluttet solceller. 2 anlæg er tilsluttet 230 volt strømforsyning. Det vil være en fordel at anvende systemer med 4 sensorer, da dækningsgraden herved bliver bedre. Der anvendes desuden et flytbart Anico-kamerasystem. Kameraet kan flyttes rundt på terrænet og anvendes blandt andet på lokaliteter med hyppig kronvildtaktivitet. Kameraet forsynes med energi fra en brintbrændselscelle. Kameraet er tilsluttet en server som gemmer optagelserne. Det er blandt andet muligt at studere kronvildtbestandens sammensætning og hjortenes udvikling m.m. Desuden har der været opsat en række øvrige testanlæg: Djurslands Landboforenings planteavlskonsulent har fulgt udviklingen og bl.a. lavet en udtalelse på baggrund af opstilling i 2007 (se bilag). På en større landbrugsejendom på Skørpingegnen har systemet fungeret tilfredsstillende i Der er i 2008 succesfuldt opsat anlæg til beskyttelse af kartoffelmark i Midtjylland. Anlægget er i 2007 blevet anvendt til måling af skræmmeeffekten af opsætning af repellenter (hjortetaksolie og menneskehår), se figur i bilaget, afsnit 6.4. På Norddjursland blev en ærteforsøgsmark succesfuldt blevet beskyttet i Anlægget i forhold til trafik Kurt Thomsen fra Hjorteforvaltningsgruppen Nordjylland og tidligere vildtekspert i Falck redegjorde kortfattet for problematikken om trafik og vildt, herunder om omfanget. Alene for hjortevildtets vedkommende regner man med, at der hvert år dræbes ca dyr i trafikken, hvortil kommer mange kvæstede. Problemet, der kan anskues både bestandsmæssigt, økonomisk og etisk, er tilknyttet særlige vejstrækninger med en kombination af hurtig trafik, tætte vildtbestande og dårlige udsyn. 7

8 Der er foretaget en grundig registrering af de mest problematiske steder. Der er forsøgt med mange forskellige afværgeforanstaltninger med skiftende held. Det vigtigste er at sikre gode oversigtsforhold for både vildt og bilist og reduceret hastighed på de farligste strækninger. Der ligger i Anico åbenlyse muligheder for dels registrering og dels afværgning på særligt udsatte steder. Der imod synes der ikke at være mulighed for at dække længere vejstrækninger. Der ligger især en mulighed i, at trafikanter advares i tilfælde, hvor vildtet ved registrering i anlægget forudses at passere en vej. Der er i bl.a. Sverige erfaringer med såkaldte vildtkryds med lysregulering. Erfaringerne er dog blandede. Konklusioner: Der er en åbenlys anvendelsesmulighed for Anico i områder med særlig risiko for påkørsel af hjortevildt i trafikken. Mulighederne bør forelægges mere systematisk for vejmyndighederne. Spørgsmålet bør diskuteres i hjortevildtgrupperne regionalt Udvikling af stimulibiblioteket Anico er hidtil udviklet med lav- og højfrekvente lyde som hovedstimulus. Således bygger de fleste af erfaringerne med afværgning på en kombination af syntetiske lyde, og det forventes, at der ved en kombination med øvrige stimuli i form af naturlige lyd og andre af dyrenes sanseindtryk vil kunne opnås er endnu større effekt. Niels Kanstrup, Dansk Jagtakademi, gennemgik kortfattet dyrenes sanser og lagde op til en brainstorm vedrørende ideer til videreudvikling af stimuli ud fra en vurdering af dyrenes adfærd og reaktionsmønster, tilvænning, kombination af stimuli og uforudsigelighed og hvordan stimuleres fjendebilledet?. Med hensyn til hjortevildtets synssans, er det generelt dårligt, og stimuli er formentlig mest virkningsfulde ved genstande, der kommer til syne pludseligt og i kombination med andre indtryk. Hjortevildtets høresans er veludviklet, og der er gode erfaringer med reaktion på syntetiske lyde som i Anico, når de er i nye, i kombination og kommer uforudsigeligt. Der imod er der mange eksempler på, at hjortevildt tilpasser sig selv høje lyd, når blot de forekommer som en del af et kendt miljø/lydkulisse (øvelsesterræner, trafik og byer). De fleste pattedyr, hvad enten de er rov- eller byttedyr, har en veludviklet lugtesans, og der er igennem tiden udviklet et stort spektrum af afværgemidler (f.eks. hjortetaksolie, syntetisk ulveurin og andre kemiske repellenter) primært til sikring af den enkelte plante end til egentlig regulering af vildtets færdsel og opholdssteder. Fælles for disse midler er, at dyrene relativt hurtigt tilvænner sig, hvis lugtene er konstante. Det er imidlertid ikke afprøvet, hvor virkningsfuldt en uforudsigelig dosis af repellent frigivet ved trigning af Anicoanlægget vil være. Her kunne være tale om let menneskelugt (f.eks. fært af en jæger, som i den naturlige form er kendt for at være stærkt adfærdsregulerende for vildtet). Den kendteste stimulus i forhold til vildtets følesans er elektrisk stød, som anvendes klassisk i forhold til husdyr, og som også kan anvendes til at regulere vildtets færdsel. Elektrisk stød og andre følesansrettede stimuli synes svært forenelig med Anico. Følgende elementer kom frem i diskussionen: Der synes at være gode erfaringer med lydstimuli, og derfor bør fokus primært være på at udbygge denne del. 8

9 Med hensyn til naturlige lyde var der forslag om simulering af jagtlyde (hundegøen, lavmælt snak, bildøre, skud-kugleslag-kombination), rovdyrlyde ( hvislen gennem vegetation) m.v. Der var forslag om at anbringe flere lydkilder på en række, således at lyde styres i retning af dyrene (frem for bare én stationær lydkilde). Ligeledes var der forslag om at udvikle stimuli på afstand af sensorerne, således at stimuli (lyd, synsindtryk, fært m.v.) kommer fra det sted, hvor man ikke ønsker, at dyrene skal bevæge sig hen, i stedet for det sted, hvor de er, når de trigger systemet. Det er åbenlyst, at anlægget kan kombineres med synsstimuli i form af oppustelige emner (f.eks. hyleren ) og roterende emner evt. i kombination med lydstimuli. Der var forslag om at udnytte dyrenes naturlig skræk ved at blive påskudt, ved at simulere en jagtsituation med skud, kugleslag, fært af hunde, schweiss etc. 5. Samlede konklusioner Workshoppen gav følgende mere overordnede konklusioner: Der er et åbenlyst anvendelsesområde for anlægget både til registrering (herunder til såvel forskning som til løbende monitering på ejendomsniveau) og til vildtafværgning. Anlægget kan ikke anskues som et columbusæg, der løser alle problemer med vildtskader i jordbruget på én gang. Det skal ses som ét ud af en række forskellige virkemidler til afværgning af vildt. De hidtidige erfaringer er gjort med afværgning af hjortevildt, men der synes et oplagt anvendelsesområde i forhold til at andre vildtarter, som f.eks. gæs og ræv. Anvendelse af anlægget skal sættes i en samlet områdemæssig kontekst, således at anlægget anvendes til at flytte dyrene derhen, hvor de gerne må være, i stedet for blot at skræmme dyrene væk (hvorved problemet i det fleste tilfælde blot flyttes). Det er derfor vigtigt, at der inden for dyrenes rækkevidde er uforstyrrede områder med mad, og at der ikke er væsentlige forhindringer for dyrene for at flytte sig (hegn, veje etc.). Der er fortsat brug for produktudvikling, dels for at sikre anlæggets funktionalitet og robusthed, herunder anvendelighed uden for vækstsæsonen, rækkevidde (primært for de cirkulære anlæg) m.v. Der anbefales ligeledes udvikling af stimulibiblioteket. Der er fortsat behov for afprøvning, såvel til egentlig forskning som til almindelig anvendelse på ejendomsniveau, og der efterlyses egnede terræner, hvor der også er personale til at håndtere og vedligeholde anlæggene. Der synes at være et anvendelsesområde i forhold til den grønne høst, herunder at modvirke påkørsel af rålam. Ligeledes kan der være et anvendelsesområde i private haver. 9

10 6. Bilag 6.1. Program Workshop, onsdag den 29. oktober 2008, kl , Jagtstuen St. Hjøllund, Fauerholtvej 10, 7362 Hampen Ankomst, kaffe, afgang til felten Demonstration af censoranlæg: Anlæggets komponenter, princippet i registrering, skræmmestimuli, aflogning af data etc Demonstration af langtrækkende IR-baseret system Frokost Anlæggets historie, ideen bag, status for udviklingsproces, partnere etc. v/ Mogens Rosengaard, Anico Tekniske aspekter, herunder sensorer og kameraovervågning v/ Leon Laursen Erfaringer med anlægget som alternativ til vildthegn, samt til registrering af hjortevildt i forskningssammenhænge v/palle Madsen og Rita Buttenschøn, Skov&Landskab og Torben Lynge Madsen, St. Hjøllund Praktiske erfaringer med anlægget til registrering, afværgning og kameraovervågning af hjortevildt på ejendomsniveau: Ormstrup v/robert Thrane, Mogens Rosengård m.fl Perspektivering af Anico i forhold til trafik og vildt. v/kurt Thomsen, Hjortevildtgruppen Region Nordjylland Kaffe Samlet diskussion og opsamling af erfaringer og perspektivering af anlæggets anvendelighed, herunder brainstorm på stimuli- og lydbibliotek v/ Niels Kanstrup, Dansk Jagtakademi Afslutning 6.2. Deltagere Rita Merete Buttenschøn, Skov & Landskab Palle Madsen, Skov & Landskab Ole Daugaard, Skov- og Naturstyrelsen, Oksbøl Steen Fjederholt, Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Robert Thrane, Ormstrup Torben Lynge Madsen, St. Hjøllund Leon Laursen, ADI Alarmsystem Kurt Thomsen, Hjorteforvaltningsgruppen Nordjylland Jens Peter Lübker, Hjorteforvaltningsgruppen Midtjylland Mads Flinterup, Danmarks Jægerforbund Kalø Lars Glerup, Djursland Landboforening Mogens Rosengaard, Anico Niels Kanstrup, Dansk Jagtakademi 10

11 6.3. Udtalelse fra planteavlskonsulent Peter Worre Jensen 8. august 2007 Anico rettet 1. okt Mogens Rosengaard Østenfjeldvej Nimtofte Kommentarer til forsøg med elektronisk vildtafværgesystem mod kronvildtskader. Til stede var forsøgsansvarlig Mogens Rosengaard samt undertegnede. Onsdag den 8. august 2007, besigtigede undertegnede 2 arealer omfattende ca. 25 ha med korn, vårbyg og vinterrug. Rugen var høstet den 7. august. Arealerne er beliggende på Midtdjursland på ejendommen, Stadsevase i Østenfjeld med kronvildtkerneområderne Løvenholm og Fjeld Skov som nærmeste naboer mod vest og syd som i februar 2007 har en samlet forårsbestand på ca. 430 stk. kronvildt. På forsøgsarealerne er der i gennem de tidligere år set store rudler med krondyr. Forud for opstillingen af det elektroniske vildtafværgesystem blev der jævnligt observeret op til 70 dyr i en flok på markarealerne. Elektronisk vildtafværgesystem Den 28. maj 2007 blev 2 langtrækkende elektroniske vildtafværgesystemer tilsluttet. Vildtafværgesystemerne er tilsluttet varierende lydstimuli og datalogger der registrerer kronvildtaktivitet, dato, og tidspunkt. Se skitse Vårbyg: Vårbyggen var meget lidt skadet. Skaden bestod stort set kun af få vildtveksler fra skovkanten og ud i marken. Flest i den østlige side af marken som grænsede direkte op til skovkanten længst væk fra vildtafværgesystemet. I den vestlige side hvor vildtafværgesystemet var placeret ca. 5 meter fra kornafgrøden på en kløverbrakmark. Kløverbrakmarken og vildtafværgesystemet har tilsyneladende kunne holde kronvildtet væk fra kornafgrøden. Som det fremgår af vildtaktivitetsdata passerer der enkelte krondyr stort set dagligt. Når vildtet detekterer afværgesystemet aktiveres varierende lydstimuli, der genner dyrene væk. Vinterrug: Rugen var høstet umiddelbart før besigtigelsestidspunktet, men vi talte med føreren af mejetærskeren der berettede om kraftig bortgnav af halve og hele aks i flere områder af rugmarken. Rugmarken grænser op til skov mod øst og syd. Det vestlige skel mellem vårbyggen og rugen er en 2-3 m bred græsbevokset gammel kirkesti, hvorpå vildtafværgesystemet var placeret. Der var meget få trampestier (veksler) at se i rugstubben. Der blev registreret adskillige kronvildtlejer i vårbyggen op til rugmarken. Som det fremgår af kronvildtaktiviteten passeres vildtafværgesystemet som regel kun af få dyr. Enkelte dage registreres dog nogen aktivitet. Konklusion En kombination af forskellige tiltag omfattende afgrødevalg, afværgefoderarealer/kløverbrak og elektronisk vildtafværgesystem med varierende lydstimuli ser ud til at kunne reduceres vildtskadernes omfang betydeligt. Med venlig hilsen Peter Worre Jensen Planteavlskonsulent Djurslands Landboforening Tlf. nr Fax. Nr Mobil pwj@landboforening.dk 11

12 Skitse over ca. 25 ha kornafgrøde beskyttet med elektronisk vildtafværgesystem. Fjeld Skov Løvenholm Skov Elektronisk Vildtafværgesystem Rug Vårbyg Elektronisk Vildtafværgesystem Kløverbrak 12

13 6.4. Eksperiment med opsætning af repellenter, 2007 Vildtafværgeeffekt Hjortetaksolie 13

14 6.5. Et par fotos fra St. Hjøllund 29. oktober