[ En analyse af to digte Indvielsen og Møde. Monochrome med fokus på sprog, fiktion og verdensforståelse ]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[ En analyse af to digte Indvielsen og Møde. Monochrome med fokus på sprog, fiktion og verdensforståelse ]"

Transkript

1 1 [ En analyse af to digte Indvielsen og Møde. Monochrome med fokus på sprog, fiktion og verdensforståelse ] Skrevet af Simon Finnerup Opgavetype: projektopgave med ekstern censur. Fag: litterær analyse II. Vejleder: Réne Rasmussen. Københavns Universitet. Institut for Nordisk Filologi. Dato for aflevering: 11/1/1999

2 2 Indhold INDLEDNING...3 ANALYSE AF INDVIELSEN...4 REFERAT OG INDHOLDSSTRUKTUR FORM: METRIK OG RIM NÅR HVAD OG HVORDAN ER UADSKILLELIGT EN SPLITTET DIGTER OG EN SPLITTET LÆSER ANALYSE AF MØDE. MONOCHROME...13 REFERAT OG INTERTEKSTUALITET GÆT NUMMER ET: ET MØDE I DISSONANS GÆT NUMMER TO: EN MONOCHROM HARMONI GÆT NUMMER TRE : EN KONSTANT MODSIGELSE EN UBEGRIBELIG DIGTER OG EN SINDSSYG LÆSER DEKONSTRUKTION OG REKONSTRUKTION KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING...23 LITTERATUR...25 BILAG ET...27 BILAG TO...28 BILAG TRE...30 I

3 3 Indledning Illustrationen på forsiden (fra udgave 1472 af Isodore af Sevillas De natura rerum) er fra middelalderen og viser et kort over verden, året og mennesket. På den tid søgte man sammenhænge, og man forstod, at der var forbindelse mellem verdenens elementer, menneskets legemsvædsker og årets tider. Illustrationen er et håndgri beligt udtryk for middelalderens verdensforståelse og indgår i en lang kæde af forsøg på at definere, afgrænse og bestemme den altid udfordrende verden. I denne opgave skal der fokuseres på to andre led i kæden, på to digte - Indvielsen af Schack Staffeldt fra Digte 1804 (udkom 1803) og Møde. Monochrome af Nikolaj Stochholm fra Rekonstruktion (1998) (se bilag et og tre). Kernen i opgaven bliver at undersøge, hvordan de to digte forholder sig til ovenstående problemstilling hvilken verdensforståelse, der kommer til udtryk. Indholdsanalysen er naturligt central, men analyserne vil i høj grad være rettet mod, hvordan dette indhold videregives: hvad der er karakteristisk for sproget i digtene, hvordan de er bygget op, hvilke stilistiske virkemidler, der bliver benyttet etc. Med 195 år i mellem de to digte forventer jeg, at der udover en historisk spredning også befinder sig en stilistisk og indholdsmæssig spredning. Men genren har teksterne tilfælles: begge digte er inddelt i strofer og vers, hvilket er et af de mest genkendelige træk for poesi eller digtning. Derudover er digtene lyriske: de giver udtryk for en subjektiv og en stemningsmættet oplevelse (definitionerne på lyrik og digtning er hentet fra Kittang og Aarseth, 1997, s. 29). Mine metodiske greb e r et bredt udpluk af forskellige læsefilosofier: nykritikkens nærlæsning danner fundament, dekonstruktive ideer vil blive inddraget, hvor de åbner op for nye og anderledes betydninger, mens et par af semiotikkens redskaber også vil indfinde sig. Det er mit ideal, at de skønlitterære tekster giver mig inspiration til at bruge noget af det teoretiske værktøj, jeg har lært at bruge, og ikke omvendt: at bevise én bestemt analysemetodes værd og berettigelse.

4 4 Analyse af Indvielsen Referat og indholdsstruktur I Indvielsen bliver læseren præsenteret for et jeg, der sidder ved havet, mens solen er ved at gå ned. Pludselig arriverer en muse fra himlen og rækker vedkommende en harpe, giver et kys fra sig og synker derefter ned i havet. Det bliver nat, nogle ånder kalder, og digtet kulminerer i en altomfattende, positiv stemning (st. 3, v. 5-6). Denne stemning brydes af den afsluttende konstatering af, at jorden er et fængsel, og personen ikke kan finde ro, før himlene drages ned. I Indvielsen er de fire store naturelementer, vand, luft, jord og ild repræsenteret af havet, himlen, jorden og solen. Dette er en konkret måde at definere en verdensforståelse på. I den ydre, ikkepoetiske verden er de fire elementer adskilt fra hinanden, men de danner alligevel en sammenhæng, der nødvendiggør hvert enkelt element. Problemstillingen lyder således i den fysisk sanselige verden som i Staffeldts Indvielsen: hvordan kan man definere enkelte elementer, der i det store perspektiv danner en helhed? Det er midt i denne problemstilling, at digtets jeg befinder sig allerede fra digtets start: personen sidder på land, ser ned i havet, solen går ned, og luft og kyst forandres. Trods den ydre ro og harmoni i første strofe (bølgerne hviler), hviler jeg et ikke, men længes derimod. Det indledende problem og paradoks kan altså defineres: selvom der er en ydre ro i naturen, er der en indre uro i jeg-personen. Samtidig er modsætningen nat/dag repræsenteret, men det er hverken dag eller nat det er aften, og solen er ved at gå ned, hvilket netop er øjeblikket, hvor dag og nat bindes sammen. Hermed skabes der tvivl om den ydre ro, som bølgerne etablerede, for hvad vil der nu ske på grænsen mellem lys og mørke og mellem det, der kan ses og det, der ikke kan ses? Hvad længes jeg et efter, og hvorfor er naturen i øvrigt besjælet? Spørgsmålene er mange i strofe et, og digtet er dermed effektfuldt indledt. I strofe to sættes handlingen i gang, og læseren får svar på nogle af de spørgsmål, der opstår i strofe et. I døgnets brydning

5 5 mellem dag og nat sker det forunderlige, at en muse stiger ned fra himlen og overrækker jeg-personen en harpe. Dette begrunder den ydre uro (i første strofe), som varsler musens komme, og naturelementerne, der er besjælede: når en muse er indskrevet i digtet, peger det væk fra det rationelle og mod det metafysiske. Yderligere er netop harpen et symbol på digterkaldelse ( Harrits, s. 106), og i dette digt er denne kaldelse altså tolket som en indvielse, jf. titlen. Jeg-personen er nu blevet tildelt noget overjordisk og åndeligt, der er skabt forbindelse mellem det jordiske og himmelske (forbindelsen er tydelig i forholdet mellem Strængeleg, st. 2, v. 1, og Harpen, st. 2, v. 4). Samtidig får digterkaldelsen også en erotisk drejning med musens brændende kys. I strofe tre følger den naturlige konsekvens af digterkaldelsen, der har skabt forbindelse mellem himmel og jord: naturen forandrer sig radikalt, og ånden giver sig til kende i de besjælede vinde og skyer. Det er blevet nat, og nu er der endelig skabt grobund for det, som digterkaldelsen, musen og besjælingerne indvarslede: den totale forening mellem de adskilte elementer himmel og jord. Et alt opstår (st. 3, v. 5-6), der i ordets bogstavelige betydning indeholder alt, og forskellene, der blev beskrevet tidligere, er nu ophævet. Selv forskellen mellem det indre i jeg et og det ydre i naturen opløses, det store alt er en krop, hvor hjertet banker livgivende og harmonisk, og samtidig er jeg et en del af denne omfattende krop. Fænomenet er ikke kun unikt beskrevet af Staffeldt, det grænseløse jeg (jf. Lund, s. 288) og panteisme, der ifølge Nudansk Ordbog er læren om Gud i alt, er lignende betegnelser. Men spørgsmålet er, om der ikke midt i denne euforiske stemning er aspekter, der peger i en anden retning, at den store forening alligevel ikke sker? Flemming Harrits påpeger ( Harrits, s. 108), at mens digtet hævder symbiosen (at jeg ets indre er forenet med et fysisk ydre) i Et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt (st. 3, v. 5) genopretter den følgende sætning forskelligheden I Alt mig vinked min egen gestalt (st. 3, v. 6). Ordene mig og min egen markerer, at der ikke sker nogen fuldbyrdet forening, men derimod en selvspejling, der ikke kan udtrykke en enhed. D.v.s., at vedkommende ser sig selv i et alt, der i lige præcis dette øjeblik ikke kan defineres som et alt mere, når det kan iagttages udefra; et alt kan umuligt overskues,

6 6 fordi det også vil inkludere øjnene, der ser. Dermed tager digtet en væsentlig drejning og lægger op til den sidste strofe. I fjerde strofe er jeg-personen kommet til en afklaring: jeg et har oplevet det kunstneriske sus, stemningen af det grænseløse jeg og ånden, der samlede det adskilte i en enhed. Men det varede kun et ekstatisk øjeblik, som sluttede brat. For med indvielsen som digter følger også den nye og nedtrykkende verdensforståelse: himlen og jorden, ånd og materie og det subjektivt indre og det objektivt ydre er separate størrelser. Men helt forfærdeligt er det ikke, for selv om jorden nu føles som et fængsel, og adskillelsen smerter, er jeg et inspireret (i ordets egentlige betydning: beåndet eller opflammet til kunstnerisk skaben): musens kys brænder stadig. Jeg ets urolige sindstilstand er også vendt tilbage, men den store forskel på jeg-personen i strofe et og jeg-personen i strofe fire er naturligvis, at jeg et til sidst er indviet. Indvielsen er dog dobbelt, og jeg et er spændt ud mellem to erkendelser, som former sig som to selvstændige størrelser, der alligevel er uløseligt forbundne, fordi de kun kan etableres på baggrund af hinanden: den altomsluttende helhedsfølelse har indbygget en modstand i sig selv (jf. ordene mig og min egen, st. 3, v. 6), der udvikler sig til en smertefuld konstatering af, at verdenen er opdelt. Jorden er adskilt fra himlen, som jeg et nu kun kan stræbe efter, men denne stræben er netop muliggjort på baggrund af helhedsfølelsen. Anelse, drøm og sang bliver digterens hjælpemidler i forsøget på at drage himlene ned at lade himlen og jorden, et indre og et ydre smelte sammen i ét favnende, grænseløst jeg. Lad mig kort opsummere: i digtet forløber der altså to parallelle udviklinger: omverdenen (det objektivt ydre) forandrer sig i takt med jeg ets udvikling (det subjektivt indre) et forløb, der består af tre faser: 1. Verdenen er opdelt, og jeg et længes mod noget uvist, fordi det ikke er indviet endnu. 2. Verdenen er samlet i en helhed, som er uadskillelig fra jeg et. 3. Verdenen er igen opdelt, jeg et længes atter, men på et andet niveau end i fase 1, da helhedesfølelsen i fase 2 erindres.

7 7 Pointen er, at fase 2 og 3 kun kan eksistere på baggrund af hinanden, og yderligere indgår de i en konstant forskydning, hvor jeg-personen længes efter et alt, der opnås, men straks efter afføder en erkendelse af en opdeling, der får jeg et til at længes igen o.s.v. Det er denne evige forskydning, der skaber uro: Dog brænder mig Kysset, jeg kjender ei Fred/Førend jeg drager Himlene ned. (St. 4, v. 6). I den sidste strofe indgår derfor ordene: tanke, trang, anelse, drøm og længsel. De beskriver alle en stræben efter et hinsides, det der kun kan opleves i et kort og flygtigt øjeblik. Jacques Derrida kalder dette fænomen for en stræben mod nærvær (jf. Raffnsøe-Møller, s. 33ff), men netop i romantikken (som Indvielsen hører ind under) øjner man en begyndende skepsis mod den tro, at et nærvær findes og kan formidles: I romantikken konfronteres vi imidlertid fra ca med den oplevelse at det nærvær vi søger er i færd med at blive fraværende. Det betyder ikke at vi hører op med at søge efter et sådant nærvær: Romantikken kendetegnes af en stadig søgen efter nærhed og er som sådan logocentrisk. Men netop denne stadige nærhedssøgen konfronterer os med den erfaring at vores søgen efter nærhed ikke længere kan tilfredsstilles i et erfaret nærvær.( Raffnsøe-Møller, s. 37). I Indvielsen er helhedsfølelsen først fraværende, dernæst bliver den nærværende, hvilket samtidig bekræfter dens fravær. Man kan sammenligne med Shakespeares Hamlet, der mister sin fader han dør og er dermed fraværende. Ikke længe efter møder Hamlet dog sin faders spøgelse, faderen bliver nærværende igen, men netop fordi det er i skikkelse af et spøgelse, bliver døden og fraværet af liv bekræftet. Form: metrik og rim Indvielsen består af fire strofer med seks vers i hver strofe. I første omgang er det interessant at fokusere på enderimene, og digtet kan deles op i noget, der ligner et kombineret krydsrim (abab) og parrim ( aabb) (disse betegnelser er lånt fra Kittang og

8 8 Aarseth, 1997, s. 273). Med eksempler fra første strofe ser strukturen således ud: A: vers et ( Bred ) B: vers to ( smiilte ) A: vers tre ( ned ) B: vers fire ( hviilte ) C: vers fem ( Bryst ) C: vers seks ( Kyst ) I strofe tre bliver klimakset understreget af strofens sidste to vers, der i modsætning til de resterende femte og sjette vers i digtet ikke kun består af parrim, men også indeholder rytmisk ekspressivitet. Atle Kittang og Asbjørn Aarseth skelner mellem rytme og versemål ( Kittang og Aarseth, 1997, s. 113): rytme er et dynamisk og konkret element, der udgør en mere eller mindre væsentlig del af et hvert digt, mens versemål er et statisk og abstrakt mønster, der indrammer et indhold. Rytmisk ekspressivitet kommer i forlængelse af dette til udtryk, når der er nøje sammenhæng mellem det, et digt siger på betydningsplanet (indhold), og det, et digt skaber på det rytmiske plan (form). Dette er, hvad der i Indvielsen sker i tredje strofes sidste to vers: indholdsmæssigt blev denne passage ovenfor beskrevet som det unikke øjeblik, hvor alt er smeltet sammen i en stor helhed, og rytmisk fornemmer man også en sammenhængende og glidende harmonisk poesi. Ikke bare på grund af parrimet og de samme antal stavelser i hvert vers (dette er f.eks. også tilfældet i vers fem og seks i strofe et), men fordi vers fem slutter præcist, som vers seks starter. Gentagelsen af netop den indholdsmæssige kerne i Alt snører de to sætninger sammen, de er to sider af samme omdrejningspunkt og danner tilsammen en epanastrofe, d.v.s. en trope med kædevirkning, hvor et leds slutning gentages i begyndelsen af næste led (jf. Jørgensen, s. 97f). De to sætninger udtrykker en enhed ved at ophæve den syntaktiske modsætning (ved at være to vers), for i stedet at springe ud som én altomsluttende sætning: xxxxxxxx i Alt i vers fem bliver i vers seks vendt om til I Alt xxxxxxxx. Desuden er rimet spændt yderligere ved, at

9 9 der udover enderim mellem de to vers også er assonans mellem I Alt og Gestalt i vers seks. Strofe tre topper altså i alle henseender: vers fem og seks i denne strofe danner ved hjælp af opskruet rim, rytmisk ekspressivitet, en sammenføjende epanastrofe og et indhold, der når et unikt højdepunkt, et næsten orgastisk klimaks af ét mægtigt alt. Når modsætningen alligevel er indskrevet til slut i højdepunktet, mig og min egen (st. 3, v. 6) peger som nævnt væk fra helhedsopfattelsen, må det være for at indvarsle og anskueliggøre jeg ets efterfølgende smerte. Når hvad og hvordan er uadskilleligt Et kunstværk har kun en eneste hensigt, én totalmening, ét samlet tema. Og alle dets tilsyneladende adskilte og modstridende elementer karakterer, handling, milieu, atmosfære, farve, billedsprog etc. alt arbejder sammen om at give denne ene hensigt form. Dette princip giver læseren en nøgle til værkets mening. (Robert Wooster Stallman i: The Critical Reader, College English, Her citeret fra Fjord Jensen, s. 107). Ideen om, at form og indhold indgår i en enhed, er en af nykritikkens pointer. Et motiv opstår ikke før digtet skrives, men i løbet af skriveprocessen, fordi mangfoldigheden af stilistiske og indholdsmæssige elementer er betydningsbærende, og alle retter sig mod kun én hensigt. I Indvielsen er der som nævnt overensstemmelse mellem et indholdsmæssigt klimaks og et rytmisk klimaks i slutningen af tredje strofe. Hele digtet indeholder dog flere elementer og forløb, der alle er medvirkende til at op- og nedtone intensiteten i digtet. Samlet ser tre udvalgte forløb således ud (se i øvrigt diagrammer over de tre eksempler, bilag to): Verdensforståelse. Opfattelsen af jord og himmel som adskilte, derefter glidende overgang til altomfattende enhedsfølelse i

10 10 strofe tre, derefter tilbage til opfattelsen af jord og himmel som separate fænomener. Jeg ets sindstilstand. Jeg et længes og er uroligt i starten, i strofe tre opnås den fulde harmoni, derefter er jeg et igen uroligt og længes atter. Tid. Digtet er skrevet i flere forskellige grammatiske tider. Der lægges ud med en datid, der varer til og med vers et og to i fjerde strofe. Derefter skiftes til nutid. Traditionelt opfattes nutid i lyrik som en altid, d.v.s. et ubeskriveligt tidrum, der ikke indeholder et decideret forløb. I Indvielsen bliver der altså beskrevet en tidligere oplevelse (datiden), der ikke varede ved, og refleksionen udgår fra altiden (st. 4, v. 3-6). Til sidst i digtet gives der også udtryk for en fremadskuen, en længsel, der vil vare ved i fremtiden: Dog brænder mig Kysset, jeg kjender ei Fred/Førend jeg drager Himlene ned. (St. 4, v. 5-6). Forløbet i tid følger derved en kronologisk linje fra datid - over nutid/altid til en fremtid. Det er tydeligt, at den generelle tendens former en stigende intensitet i løbet af de første to strofer, den når et klimaks i strofe tre, og der sker et fald i sidste strofe. Undtaget er forløbet i tid, der ikke topper i et klimaks midt i digtet (som de andre elementer gør). Dette havde krævet en tilbagevenden til en datid igen, men indholdspointen er jo, at følelsen af det grænseløse jeg ikke kan vare ved, hvorfor den er beskrevet i datid og netop som en oplevelse, der er afsluttet. Selve det, at der i løbet af digtet dog sker en stigning og ikke et fald, som teoretisk set godt kunne lade sig gøre (der ville i så fald være lagt ud med en fremtid/nutid/altid og endt i en datid) bekræfter ideen om, at der befinder sig én hensigt, som alle aspekter i teksten samarbejder om at udtrykke. En splittet digter og en splittet læser Trods digtets ene hensigt er der alligevel noget, der falder uden for denne helhedsbetragtning:

11 11 Og brat fra Skyerne Strængeleg/Anelsen vakte, (st. 2, v. 1-2). Hvordan skal denne sætning forstås? Harrits bemærker, at den både kan betyde, 1) at strengeleg vækker anelse, og 2) at anelse vækker strengeleg ( Harrits, s. 106). Hvis man går et skridt videre, end Harrits gør, vil analysen fortælle, at hans iagttagelse af de to betydninger repræsenterer to forskellige og modsatrettede tolkninger og i øvrigt er et eksempel på en kiasme, d.v.s. en trope, der består af en omvendt gentagelse (jf. Jørgensen, s. 100f). 1)Den første tolkning kunne man kalde litteraturhistorisk og opererer med en referent, hvilket vil sige at digtet refererer til noget uden for digtet. Jeg-personen i Indvielsen, som meget vel kunne være digteren selv, bliver simpelthen inspireret til anelse (digtning) via musen, gæsten fra det metafysiske hinsides (Albeck, s. 40). Referenten er dog metaforisk i dette tilfælde, da der bl.a. via besjælingerne beskrives en uhåndgribelig transcendental oplevelse. Digtet handler om den romantiske kunstners indvielse, en indvielse, der i en videre tolkning også har retning mod læseren, der nu er indviet i forudsætningerne for selve digtet og dermed den litterære mode, som romantikken blev. Digtet vil i en sådan tolkning genrebestemmes som romantisk. 2)Den anden tolkning retter sig væk fra spørgsmålet om en referent, væk fra biografiske forståelsesrammer og væk fra antagelsen, at Indvielsen handler om digteren, der har været i berøring med et eller andet metafysisk. At det netop er anelsen, der vækker strengeleg, peger på et ikkeeksisterende hinsides og på, at indvielsen til kunstner ikke er bestemt af forholdet mellem jeg et og noget guddommeligt. I Alt mig vinked min egen Gestalt (st. 3, v. 6) beskriver derfor et selvskabende jeg, at oplevelsen er et subjektivt anliggende, og transcendens må derfor defineres som et indre, individuelt rum i jeg et. Digtet refererer ikke til andet end sig selv, referenten er afskrevet, og besjælingerne, musen og harpen som litterære symboler og indvielsen af jeg et til at digte er indskrevet for at gøre læseren opmærksom på fænomenet fiktion.

12 12 Ifølge Paul de Man, en af hovedmændene bag dekonstruktion (jf. Dahlerup, s. 49), indeholder digte allegoriske tegn og ikke symbolske. Et symbol fører to betydninger sammen, selve billedet og det, de Man kalder totaliteten, mens allegorien kun henviser til indhold, allegorien ikke selv konstituerer (Man, 1989, s. 189). Allegorien manifesterer umulighed i den forstand, at der ikke skabes forbindelse mellem et tegn og det, det betegner (tegnet er tomt). Resultatet bliver, at sprog kun henviser til sprog, at der opstår en tomhed, der resulterer i et negativt moment (Man, 1989, s. 207). I Indvielsen kommer det negative moment til udtryk i slutningen af digtet, hvor jeg-personen netop længes mod den sammenhæng, der kort oplevedes i tredje strofe, en sammenhæng, der kunne etableres v.h.a. et symbol eller en sammenhæng, der er selvskabt. Sagt lidt anderledes: jeg et længes efter den nærhed, som et symbol ville kunne beskrive, men fordi denne nærhed (enhedsfølelsen) er erfaret og oplevet en gang, bliver jeg et opmærksom på det fravær, der uundgåeligt følger efter at himmel og jord er adskilte. Nærvær konstituerer fravær, og fravær konstituerer nærvær, i en konstant, kiasmisk forskydning (jf. Descombes, s. 130f). Jeg ets mål vil derfor altid være uopnåeligt, det fraværende vil altid være fraværende i en eller anden form. At være digter er derfor smertefuldt: man kan kun længes, ane og drømme. Man kan så afsluttende stille spørgsmålet: hvilken tolkning er den rette? Er det strengeleg, der vækker anelsen, eller er det omvendt anelsen, der vækker strengeleg? Måske er begge tolkninger, hvor modsatte de end fremtræder, del af den problemstilling, som giver digtet mening. At der opstår tvivl i læsningen af Og brat fra Skyerne Strængeleg/Anelsen vakte (st. 2, v. 1-2), er næppe tilfældigt, og det tvetydige udsagn kan tolkes som den forvirring, jeg et er fyldt op af. Har jeg et virkelig været i kontakt med en overnaturlig muse eller er vedkommendes fantasi så stærk, at musik opstår? Der findes intet entydigt svar, og hvis det fandtes, ville det umuligt kunne begrundes i en rationel diskurs.

13 13 Analyse af Møde. Monochrome Referat og intertekstualitet Mens forløb og handling i Indvielsen kunne refereres i en håndevending, ser det noget mere kompliceret ud i tilfældet Monochrome. Her får læseren beskrevet to stemmer, som synger i et jeg. Ved første øjekast er de to strofer, som giver form til en stemme hver, bygget op af et gentagende handlingsskelet: træstammer sejler af sted i en flod, øjne ser et landskab, et hav nævnes, og en by passeres. De to ture igennem landskabet afsluttes dog forskelligt, da tur et i strofe et ender på gaden og altså i en by, hvor tur to i strofe to ender ved havet by (der nævnes en mole, st. 2,v. 17). Møde. og ved en Som i Indvielsen er de fire verdensomspændende naturelementer til stede: vand befinder sig i floden og havet, luft nævnes i kraft af himlen (st. 2, v. 6), ild er repræsenteret af et brændende blad (st. 1, v ), og jord beskrives ikke direkte, men indgår som forudsætning for træerne, byen, floden etc. Man kan fra en spæd læsestart ikke afvise, at Nikolaj Stochholm er bevidst om, at disse fire jordiske bestanddele har dannet grundlag for tidligere opfattelser af verden. Påstanden er med andre ord, at han har indskrevet en intertekstuel og ældgammel problemstilling i Møde. Monochrome - en opdeling af verden, som var herskende i blandt andet middelalderen (jf. forsideillustration), og en opdeling, som Staffeldt tog afsæt fra i Indvielsen. Stochholm gør det samme: via intertekstuelle referencer til luft, ild, jord og vand lufter han et første tema for læseren - at det her digt handler om en måde at forstå verden på. Men som det vil fremgå i det følgende er Møde. Monochrome ikke et referat af hverken middelalderens tænkemåde eller Staffeldts digtning. Digtet er langt fra entydigt, og ved flere gennemlæsninger opstår modsigelse på modsigelse. Derfor vil jeg i det følgende forsøge at indkredse essensen af de forskellige deltolkninger, og derefter sluse dem sammen i flere og forhåbentligt velbegrundede analysegæt. kontrasterende

14 14 Gæt nummer et: et møde i dissonans Ved en første analyse af digtet bliver forsøget at karakterisere tvestemmen, der selvsagt er spaltet i to: et du beskrives i første strofe, og et du beskrives i anden strofe. I strofe et synger den første stemme en separat del op den synger i personens bryst og ikke i en hel krop. Enkelte dele og brudstykker præger derfor strofe et: udover bryst nævnes også jeg ets hoved, to tilfældige, der mødes, og katten og dens kuld. I forhold til stemmen i anden strofe gør denne stemme ikke udpræget brug af overførte betydninger (med undtagelse af visse sløringer, som nævnes senere, og af metaforen og undertitlen, der indleder begge strofer: Tvestemmen synger i mig ), og strofen er umiddelbart renset for troper, det vil sige metaforer, besjælinger, antropomorfe størrelser m.m., som ofte kendetegner et lyrisk digt Den enkelte stemme har altså modsat iklædt sig en prosaisk og konkret skikkelse, og naturen beskrives udefra som en objektiv størrelse og et fragmenteret landskab, som øjnene bringer sammen (st. 1, v. 8). Den anden stemme (i st. 2) fremstår som modsætning og synger i jeg ets hele. Her indgår sammenhænge i stedet: mit hele (st. 2, v. 2), min natur (st. 2, v. 13) og kattens gravide mave (st. 2, v. 16) omslutter alt, hvad der i første strofe blev beskrevet som adskilt. Besjælinger (f.eks. træstammernes blinde og berusede vandring, st. 2, v. 4) forener et objektivt ydre med et subjektivt indre, og to, der elsker hinanden (st. 2, v. 14), er ligeledes draget mod en sammenhæng, ikke bare en fysisk sammenhæng og med kønsakten som sammenbinding, men også mod en mental samhørighed. Således står den anden stemme som kontrast til den første, den videregiver et abstrakt indhold og synger i hele. jeg ets De to stemmer er altså binære modsætninger, de afgrænser et område hver, henholdsvis et bryst og et hele, og netop ordet møde i digtets titel henviser til et møde mellem to størrelser. dissonerende 1. 1 Hvis mørkt i mørkt som rummet/ over mit hoved, (st. 1, v ) læses som et adverbium, der lægger sig til verbet brænder (st. 1, v. 12), opstår dog en metafor. I gæt nummer tre (s. 14ff) diskuteres lignende modsigelser.

15 15 Gæt nummer to: en monochrom harmoni Karakteristikken af de to stemmer i forrige gæt holder dog ikke i længden: ved nærmere nærlæsning er der flere aspekter i teksten, der taler imod opdelingen af modsætninger i forholdet del over for helhed. Begge strofer indledes med ordet Tvestemmen, og hvis stemmerne skulle kontrastere hinanden, ville en anderledes indledning have været mere rammende, f.eks. den ene stemme og den anden stemme. Pointen er, at Møde. Monochrome handler om én tvestemme, der i kraft af sin dobbelthed udsiger en helhed. Begge du er er derfor metonymisk forbundne med tvestemmen. Digtet er monochromt (beskriver en farvemæssig enhed) i den forstand, at de to stemmer supplerer hinanden og er uadskillelige. Besjælingerne i strofe to skaber sammenhæng mellem noget fysisk ydre og noget psykisk indre - naturen får tilskrevet menneskelige egenskaber. Men besjælingerne rækker ud over denne strofe og forener det konkrete, objektivt ydre i første strofe et med det abstrakte, subjektivt indre i anden strofe. Et konkret eksempel på foreningen mellem naturen og jeg et og samtidig foreningen mellem de to strofer er, at floden (st. 1, v. 15) udskiftes med mig (st. 2, v. 15) 2. I analysen af Indvielsen blev dette fænomen kaldt det grænseløse jeg, og også i Møde. Monohcrome folder et jeg sig ud og forbinder et udenfor med et indenfor. Staffeldts mægtige alt og kortvarige panteistiske oplevelse svarer til kobling mellem natur og menneske. Atle Kittang noterer mere generelt om digtekunst, at Stochholms Lyrik bygger på den monologiske ytring, men stræber mod en intersubjektiv forsoning mellem det subjektivt indre og det objektivt ydre. ( Kittang, 1994, s. 39). Forsoningen foregår gennem tropologiske substitutioner, som i Møde. Monochrome, hvor besjælingerne skaber liv i ellers døde ting, eksempelvis er floden gjort voldelig (st. 2, v. 5). Samtidig er floden et billede på et brudstykke eller fragment, der opretholder et samlende hele. Havet, som nævnes direkte to gange i digtet (v. 10 i begge strofer) og indirekte til sidst i digtet (ingen mole uden hav, st. 2, v. 17), samler 2 De små semantiske ændringer per vers fra første til anden strofe bliver nøjere diskuteret s. 15f.

16 16 alverdens floder i sig og eksisterer kun som samlingspunkt. Dette bliver et billede på digtet som et hav, hvor de to strofer løber sammen som to floder og forenes i én monohcrom eller, ifølge Kittang, monologisk tekstenhed. Gæt nummer tre: en konstant modsigelse Problemet ved de forrige to gæt er, at de retter sig mod entydige tolkninger. Digtets titel skal naturligvis læses fuldt ud, og dets dobbelte udsagn indleder debatten: foregår der her et møde mellem to adskilte fænomener, eller handler teksten om et mægtigt, monochromt alt? Spørgsmålet og modsigelsen er indskrevet fra start, og det viser sig at danne norm for resten af digtet: ved endnu en analyse af teksten bliver det klart, at digtet har begreberne modsigelse, tvetydighed og udfinerbarhed som rystende fundament. Til at starte med kan man undre sig over, hvordan digtet skal læses. Normalt står strofe to under strofe et i et digt, men her er stroferne ligestillet. Når stroferne er bygget grafisk ens op, og når de små semantiske ændringer nøjagtigt sker per vers fra første til anden strofe, leder det én til at læse digtet horisontalt, d.v.s. først vers et i strofe et, derefter vers et i strofe to, dernæst vers to i strofe et etc. Men hvorfor er stroferne så udstyret med et nummer hver, der betoner en traditionel strofisk rækkefølge og tilskynder en vertikal læsning? I semiotikken arbejder man med betydninger, der produceres gennem tegn ( Drotner, s. 176). Et af redskaberne er opdelingen i paradigmer og syntagmer: hvor der træffes et tegnvalg i en sætning, kalder man pladsen for et paradigme, og det forløb eller den sætning, der strukturerer de forskellige tegn, kaldes for et syntagme. Paradigmer er altså tegnsystemets kontrastakse, mens syntagmer er tegnsystemets kombinationsakse. ( Drotner, s. 181). I Møde. Monochrome indledes hver strofe for eksempel med syntagmet Tvestemmen synger i mig/i mit hele, hvor tegnet bryst (st. 1, v. 2) er det eneste, der skiller de to strofer fra hinanden. Men dette lille skift er karakteristisk for digtet: de små paradigmatiske udskiftninger er de eneste ændringer, der sker. Grundstrukturen i syntagmet, og d.v.s. sætningen og syntaksen, er

17 17 bibeholdt fra første til anden strofe, så forløbet umiddelbart ligner en gentagelse. Hvis man i sin analyse fokuserer på de paradigmatiske skift fra første til anden strofe bliver det klart, at stroferne vers for vers er modsætninger. Den første stemme synger i en del af kroppen (jf. bryst, st. 1, v. 2), indholdet er i forhold til den anden stemme konkret og videregives entydigt (jf. træstammernes stille eller berusende vej st. 1, v Dette udsagn kan som her læses konkret som en beskrivelse af træstammer, der flyder stille ned ad en flod og virker berusende på jeg et. Men udsagnet kan også tolkes modsat, hvor selve handlingen bliver en metafor for noget abstrakt. Mere herom senere.). Derudover er perspektivet retrospektivt (træstammerne er på vej væk fra flodens udspring, st. 1, v. 4-5). Omvendt synger den anden stemme i et hele (st. 2, v. 2), indholdet er særdeles abstrakt og udtrykkes v.h.a. troper, der er dobbelte, jf. besjælingen træstammernes blinde eller berusede vandring, der er dobbelt, idet der i billedet er ført elementer sammen fra to forskellige betydningsområder: noget ikke menneskeligt har fået tilført noget menneskeligt (st. 2, v. 4-5), og endelig er blikket rettet fremad (jf. træstammerne, der er på vej mod flodens udløb, st. 2, v. 4-5). Efter de første fem vers i begge strofer ser modsætningen altså således ud: 1. strofe/1. stemme: beskriver dele, er konkret/entydig og retrospektiv. 2. strofe/2. stemme: beskriver et hele, er abstrakt/dobbelt og fremadskuende. Men analysen kan naturligvis ikke stoppe efter to gange fem vers. Den første stemme synger senere i strofen om en helhed, jf. det ufødte kuld, der nødvendigvis stadig må indgå i en helhed med katten, når det nu er ufødt (st. 1, v. 16), ordet skønt (st. 1, v. 10) er både et adjektiv med betydningen smukt og en konjunktion med betydningen selvom, og skønt er dermed et tvetydigt udsagn. Endelig formulerer den første stemme en fremadrettet proces, der skal ses i forhold til processen i anden strofe: egebladet brænder i træet i strofe et (v ), mens egebladet i strofe to er gået tilbage i udvikling og er blevet til

18 18 en knop på træet igen (st. 2, v. 12). Den anden stemme giver modsat udtryk for en opdeling (jf. katten og dens gravide mave, der er adskilt fra hinanden, st. 2, v ), naturen beskrives enkelt og konkret og er ikke mere besjælet (jf. det grønne egeblad st. 2, v. 10), og som nævnt foregår der en baglæns proces, idet egebladet går tilbage i udvikling og bliver en knop på træet (st. 2, v. 12). Således tryller man den totale modsigelse frem, for i anden halvdel af stroferne (versene 10-18) kan stemmerne karakteriseres som modsætninger til det, der blev udtrykt i versene et til fem: 1. strofe/1. stemme: beskriver en helhed, er tvetydig og fremadrettet. 2. strofe/2. stemme: beskriver en opdeling, er enkel/konkret og bevæger sig baglæns. Pointen er, at man simpelthen ikke kan karakterisere de to strofer entydigt. Hverken ved at læse dem vertikalt og dermed studere stemmerne enkeltvist som særskilte syntagmer (for der er som vist en del modsigelser internt i stemmerne), og det er ligeledes umuligt at karakterisere stroferne ved at læse dem horisontalt som kontrasterende paradigmer, når modsætningsparrene gradvist ophæver hinanden. Hvordan kan man for eksempel påstå, at stemmerne er repræsentanter for henholdsvis noget opdelt og et samlet hele (begge strofer v. 2), når der til sidst i stroferne sker det modsatte, at den første stemme proklamerer en helhed (st. 1, v. 16), og den anden stemme røber en opdeling (st. 2, v. 16)? Stemmen i strofe et er særdeles vanskelig at karakterisere, fordi den eventuelle metaforik er sløret; Du (st. 1, v. 3) står i flere betydninger helt alene, der mangler et verbum, som kunne spore læseren ind på en entydig tolkning og dokumentere, om stemmen skulle læses metaforisk eller bogstaveligt. Yderligere kan det diskuteres om træstammernes vej væk fra flodens voldsomme udspring (st. 1, v. 4-5) og floden der ikke løber (st. 1, v. 15) er troper. Essensen er, at forskellen mellem de to stemmer vidskes ud, når f.eks. den første stemme nærmer sig den anden stemme ved slet ikke at være så entydig og ren for troper, som blev hævdet i gæt nummer et (s. 12). Den retoriske figur kiasmen

19 19 danner her fundament for en konstant opløsning af definitioner: når læseren tror at have forstået og grupperet de to stemmer som modsætninger eller som del af en helhed, opstår modsatte betydninger, der peger på en ny forståelse af stemmerne, som igen opløses o.s.v. Helt umuligt, og som to højdepunkter i digtet, bliver det til sidst i hver strofe, hvor den vrangvillige konstruktion med katten slipper den helt store desorganisation løs. I første strofe ligger kattens ufødte kuld på gaden udenfor (v ), men hvordan kan et kuld være ufødt og indgå i en helhed med katten, samtidig med at det ligger på gaden adskilt fra den? I strofe to ligger kattens gravide mave på molen udenfor (v ), og her er problemstillingen den samme som i strofe et, men vendt om for at fuldende den kiasmiske gentagelse: hvordan kan digtet hævde en opdeling mellem katten og dens gravide mave, når katten og dens gravide mave naturligt indgår i en symbiose? Under alle omstændigheder er objektet i begge strofer dødt. Første stemme kender ikke dødsårsagen, kuldet er bare dødt, og måske har der aldrig været liv i det, mens der i anden strofe har været liv i den gravide mave, men at det har været nødvendigt for en eller anden (for digteren?) at tage livet af den. Som en understregning af det gennemgående tema om det udefinerbare ender teksten med endnu en umulighed: den i forvejen splittede kattemave ligger uden for alt (st. 2, v ). Men et alt må i sagens natur også indeholde en gravid kattemave, så igen hiver digtet gulvtæppet væk under sine egne udsagn. De to stemmer er hermed ikke to opdelte stemmer, der synger hver deres sang, men to famlende forsøg på at gribe fat i nogle erkendelser og betydninger, der ikke findes. Derfor er der i starten af hver strofe en positiv stemning, der er sang og beruselse, og øjnene forsøger at samle det adskilte (st. 1, v. 6-8) og optage et samlet landskab (st. 2, v. 6-8). Men i lige netop forsøget på at nå to forklaringer, opstår umuligheden som uomgængeligt begreb, og stroferne knækker over ( visualiseret ved at stroferne kun har et ord i niende vers): øjnene forsøger at bringe et landskab sammen, men havet har unddraget sig fællesskabet (st. 1, v. 8-10), og øjnene optager et helt, samlet

20 20 landskab, hvor havet igen er placeret udenfor (st. 2, v. 8-10). Herefter indtager mørket en dominerende plads i stroferne, og begge forsøg ender i døden. Beruselse bliver et billede på den sløring, det er at ville gruppere og karakterisere noget i grunden udefinerbart. Det kan jo være dejligt at befinde sig i en uvidende rus (derfor indledes stroferne positivt), men når man vågner op til erkendelse af, at erkendelse ikke er muligt, vil man ofte chokeres over tingenes grænseløse tilstand, og man bliver rådvild eller sindssyg (st. 1, v. 18). Sindssygen peger ikke kun på et spaltet jeg, men også på et jeg, der ikke kan beskrive sin dobbelte bevidsthed, når intet er sandt, når intet er forkert, og når alt kan modsiges. En ubegribelig digter og en sindssyg læser Sandheden er en hær af troper. Sætningen blev første gang fremført af Nietzche, og som Møde. Monochrome postulerer den sandheden som relationsbestemt, subjektiv og som et rent sprogligt fænomen (Man, 1992, s. 373). Nikolaj Stochholm viser i sit digt, at selv bitte små sproglige og paradigmatiske ændringer kan vende og dreje en sandhed, som blev etableret kun få vers tidligere. Igen er det relevant at inddrage Paul de Mans forståelse af retorik og digtning. I analysen af Invielsen blev der (på s. 10) gjort rede for de tomme tegn, der resulterede i et negativt moment, og i Møde. Monochrome ses et lignende tilfælde: de to stemmer forsøger at indfange og definere sproglige tegn, der er fyldt med mening, men de findes ikke, forsøgene mislykkes, og derfor må de naturligt afgå ved døden, som selvsagt er et negativt moment. Et allegorisk tegn er tømt for mening, og først når det gentages, opstår der mening (Man, 1989, s. 207). Møde. Monohcrome har dette som rød tråd og er bygget op som én stor gentagende forskydning eller konstant kiasme (strofe to gentager strofe et). Men digtet vil mere end at postulere en egen subjektiv realitet, for i den evige opløsning af sandhed afvises også den mening, som opstår i gentagelsen af de tomme tegn. Sandheden er selv internt i digtet flygtig, den er en udefinerbar og

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

A. W. Shcack von Staffeldt. Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme

A. W. Shcack von Staffeldt. Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme A. W. Shcack von Staffeldt Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme Plan for dagen 1. Gennemgang af PowerPoint om universalromantikken og nyplatonismen

Læs mere

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder.

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Analyse af den største sorg

Analyse af den største sorg Analyse af den største sorg Forfatter og titel Digtets titel er Den største sorg. Digtet er skrevet af den kendte musiker Kim Melius Flyvholm Larsen. Han blev født den 23. oktober 1945 i København. Kim

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Prædiken. Hellig tre kongers søndag

Prædiken. Hellig tre kongers søndag Prædiken. Hellig tre kongers søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 752: Morgenstund har guld i mund (mel.: Laub) Salme mellem læsninger: DDS 696: Kærlighed er lysets kilde Salme før prædikenen: DDS 98: Det

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme Ekspressionisme opgave Folkevise Tom Kristensen Fribytterdrømme Dette digt er en del af digtsamlingen Fribytterdrømme. Det er egentlig en folkevise, men jeg betegner det som en digt, da det er en del af

Læs mere

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Johannesevangeliet 3.1-15 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Navn: Klasse Side 1 af 10 Verseskrivning Er verse-skrivning ikke svært? Jo, det ært. For når det ikke rimer spor bliver man sor. 1 1. Medbring et kærlighedstegn:

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Allehelgen 2009. Et billede fra vejen:

Allehelgen 2009. Et billede fra vejen: Allehelgen 2009 Danske Santiagopilgrimmes 10 års jubilæum Vollsmose Kirke, Odense Salmer: 754, 28, 29,-, 36, 121 Læsninger: Es.49,8-11 Åb.21,1-7 Matt. 5,13-16 Et billede fra vejen: Jeg vågnede brat en

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På

Læs mere

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift, 08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker.

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker. Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14,22 31. Vrå og Em kirker. 290 299 282 292-725 Apostlene sad i Jerusalem og bied på Herrens time. Man ser det for sig. De første disciple, der siden påsken havde oplevet

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,

Læs mere