Fornyelse af lindealléer i Barokhave. Renewal of lime avenues in Baroque garden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fornyelse af lindealléer i Barokhave. Renewal of lime avenues in Baroque garden"

Transkript

1 Fornyelse af lindealléer i Barokhave Renewal of lime avenues in Baroque garden Bachelorprojekt 2009 Pernille Thomsen, LAB06017 Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Skov & Landskab Vejleder Palle Kristoffersen

2 Indholdsfortegnelse Forord Resumé/Abstract Side Indledning Opgavebeskrivelse og metode 1 Slots- og ejendomsstyrelsen 1 Baggrund for opgaven 1 Problemformulering 2 Afgrænsninger 2 Områdebeskrivelse og funktion 2 Bevaringsprincipper Bevaringsprincipper for historiske haver terminologi 4 SES hidtidige holdning/ principper 5 Historisk analyse Baggrunden for den historiske analyse og kildematerialet 6 Geografisk lokalisering og naturbeskrivelse tiden før Frederik IV 7 Stjernealléernes oprindelse 8 Slottets, havens og parkens udvikling med hovedvægt på Brede Allé 10 Repræsenterede havetyper gennem tiden 22 D Argenville La Theorie et la Pratique du Jardinage 23 Konklusion 25 Registrering med rum- og værdianalyse samt udfordringer og muligheder Fredensborg Slotshaves omgivelser 27 Brugen af Fredensborg Slotshave Den Offentlige Have 27 Færdselsårer og bevægelsesmønstre 28 Vegetationsstrukturen 29 Havens rumlige struktur 31 Havens værdier 31 Brede Allé og skovpartierne på hver side 32 o Værdier, muligheder og udfordringer 36 Parterret 37 o Værdier, muligheder og udfordringer 38 Mødet med landskabet i nord afslutningen 38 o Værdier, muligheder og udfordringer 39 Konklusion 39 Diskussion og valg af bevaringsprincip 40

3 Principper for Allédesign med arts- og sortsmuligheder Side Formålet med kapitlet 42 Alléer ifølge d Argenville begyndelsen af 1700 tallet 42 Faktorer med indflydelse på design af alléer med beskrivelse af det effektive plantesystem 43 Metode for registreringer 44 Registreringer af 22 alléer 45 Læring af registreringerne 68 Beskrivelse af arts- og sortsmuligheder 68 Beskrivelse af Tílias strukturelle udvikling 70 Forslag til principper for allédesign 71 Projektforslag Målsætning 73 Brede Allé 73 Skovpartier 74 Parterret 75 Afslutningen i nord 76 Forslag til tidsplan 77 Konklusion 77 Konklusion 78 Litteraturliste Tegningsliste Referencer Bilag i alt 3.

4 Forord Dette bachelorprojekt er resultatet af de første 3 måneders praktikophold hos Slots- og Ejendomsstyrelsen, som led i min uddannelse til Landskabsarkitekt på Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Det er første gang i løbet af uddannelsen at jeg har arbejdet med et projektforslag til en historisk have, idet tidligere opgaver i de foregående år på uddannelsen har været nutidige opgaver, som eksempelvis Flintholm Station, Nordhavnen, Superkilen og Baggårdsrenovering. Det har været en stor udfordring og overraskende tidskrævende men også meget lærerigt at arbejde med en historisk have. Hver gang jeg troede, at have et overblik over historien så dukkede der en ny bog, artikel eller et billede op som bidrog med en mulig ny vinkel eller fortolkning af et element. Dermed også sagt at det historiske har taget lang tid kan jeg godt se nu.. Men det har været utrolig interessant og lærerigt at blive stillet over for helt nye problemstillinger og tvivlsspørgsmål, som der har været mange af i den konkrete opgave. Jeg er blevet taget rigtigt godt imod hos Slots- og Ejendomsstyrelsen der har stillet haver og faciliteter til rådighed. Det har været et meget inspirerende forløb, hvor jeg har deltaget i udvalgte møder og seminarer af generel interesse og ellers med specifik relation til Fredensborg Slotshave. Derudover har jeg arbejdet meget frit frihed under ansvar med opgaven. Aftalen er at jeg så efterfølgende laver opgaver helt efter SES s ønske frem til opholdet slutter til Sit. Hans, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg vil gerne rette en stor tak til alle kollegaerne hos SES der har vist en stor interesse for projektet. En særlig stor tak til mine nærmeste kollegaer Landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen og Slotsgartner Christian Ticheler Søborg der har været mine daglige kontakter i Fredensborg og altid har stået til rådighed med sparring og gode råd. I samme omgang en stor tak til min vejleder Palle Kristoffersen, der med sin konstruktive vejledning og sin faglige viden har bidraget i undervejs. Sidst men ikke mindst en stor tak til min medstuderende Cathrine som sideløbende har arbejdet på en anden opgave for SES, og har været en god støtte og sparringspartner. Maj 2009 Pernille Thomsen

5 Resumé Fredensborg Slotshaves historie går tilbage til starten af 1700 tallet, hvor haven blev skabt med udgangspunkt i barokkens idealer. I midten af 1700 tallet blev haven yderligere forfinet efter den franske baroks principper og i 1800 tallet blev dele af haven omlagt efter de nye romantiske landskabelige strømninger. Siden 1970 erne har man været i gang med at genplante stjernealléerne der udgør hovedstrukturen i haven. Det betyder at haven i dag har såvel oprindelige som genskabte elementer fra den franske barok, men samtidig landskabelige skovpartier. Baggrunden for opgaven er at nogle af lindealléerne i haven er helt tilbage fra starten af havens historie, hvilket betyder at de har en tilstand der gør at man vil være nødt til at fælde dem inden for kortere tid. Problemformuleringen lyder på at udarbejde en strategi for fornyelse af en barokhaves lindealléer med udgangspunkt i Brede Allé i Fredensborg Slotshave. Projektforslaget skal præsentere en helhedsløsning, hvilket indebærer en stillingtagen til hvad der skal ske med parterret i syd ved slottet hvor alléen starter, hvad der skal ske i overgangen ud mod landskabet i nord samt hvad skal der ske i overgangen, hvor barokalléen møder de landskabelige skovpartier. I forbindelse med opgavens løsning har jeg udført studie af andre alléer i Fredensborg Slotshave og andre haver, for med baggrund i studierne og teorien d Argenville at se om man kunne opstille nogle principper for allédesign. Det samlede projektforslag bygger på en udførlig historisk analyse samt analyse af nuværende forhold og værdier. Disse har resulteret i et valg af bevaringsstrategi for haven i retning af en genskabelse i den ånd som haven blev forfinet ved af Jardin i 1760 erne. Dette har sammen med erfaringerne fra studiet af lindealléer og idealerne fra den franske barok været den røde tråd for udarbejdelsen af forslaget der leverer den ønskede helhedsløsning. Et forslag der hvis det udføres vil gøre Fredensborg Slotshave til et ægte billede på den franske barokhave og et enestående eksempel i Danmark. Abstract The history of Fredensborg Palace and Palace Gardens goes back to the start of the 17 th century, where the Garden was created with the basis of the ideals of the baroque. In the mid of the 17 th century the Garden was further refined according to the principles of the french baroque and in the 18 th century parts of the Garden was changed after the new romantic scenic currents. Since the 1970 ies SES have been in a process of replantning the star avenues who costitute the main structure of the Garden. This means that today the Garden has both original and recreated baroque elements as well as scenic pieces of woodland. The reason for the project is that some of the lime avenues i the Garden are remains from the start of the Gardens history. This means that they are in a condition that they need to be cut down within short time. The purpose of the assignment is to develop a strategy for the renewal of the lime avenues of a baroque garden with the basis of the Broad Avenue in Fredensborg Palace Gardens. The project proposal should present an overall solution, which include taking a position towards what shall happen with the parterre in the south where the avenue starts, what shall happen at the crossing with the landscape in the north as well as where the baroque avenue meets the scenic pieces of woodland. In connection with the resolving of the assignment I have made studies of other avenues in Fredensborg Palace Gardens and in other gardens, in order to be able to try and build some principles in relation to the design of avenues also with reference to the Theory d Argenville. The overall project proposal is based on a detailed analysis of the history as well as analysis of the present conditions and values. These have resulted in a choice of preservation strategy for the Garden in respect of a recreation in the spirit that the Garden was refined by Jardin in 1760 ies. This together with the experiences from the studies of lime avenues and the ideals from the french baroque has been the leading thread for the development of the project proposal that delivers the demanded overall solution. A proposal that if followed will make Fredensborg Palace Garden into a true picture of the french baroque garden and a unique example in Denmark.

6 Indledning Opgavebeskrivelse Opgaven tager sit udgangspunkt i Fredensborg slotshave - en historisk have og drejer sig om udarbejdelse af en strategi for fornyelse af en barokhaves lindealléer med Brede Allé som eksempel. Formålet er således ved hjælp af teorien samt studie af lindealléer i Fredensborg Slotshave samt i andre relevante barokhaver at kunne opstille nogle principper for allédesign der kan bidrage ved fremtidige fornyelsesprojekter. Metoden for løsning af opgaven er fysiske registreringer af alléer samt studie af teori der beskriver principperne for barokhaver og alléer. Dette indbefatter studier omkring træers dynamiske udvikling, for at kunne opstille principper. Da resultaterne skal bruges konkret i relation til et projektforslag til fornyelse af Brede Allé omhandler en væsentlig del af opgaven en historisk analyse af Fredensborg Slotshave samt en kort stillingtagen til mulige bevaringsprincipper. Derefter er foretaget en overordnet registrering og analyse af havens overordnede nuværende situation. Herefter følger en dybtgående registrering med værdi og rum analyse, samt vurdering af udfordringer og muligheder med fokus på opgaveområdet Brede Allé og dets omgivelser. På denne baggrund foretages valg af bevaringsprincip, og et konkret projektforslag udarbejdes. I forbindelse med opgavens løsning har jeg taget og anvendt en del billeder, ligesom der er tegnet en masse håndskitser. Medmindre andet er anført i rapporten, er der tale om egne billeder og skitser. Slots- og ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen (i det følgende kaldet SES) er en statslig virksomhed under Finansministeriet. SES har ansvaret for at vedligeholde, drive og nyttiggøre statens slotte, haver og andre kulturhistoriske ejendomme. Slotte og ejendomme bruges som boliger for den kongelige familie og som rammer for f.eks. Folketinget, centraladministrationen og en lang række museer. De fleste af de historiske slotsanlæg tilhørte tidligere Kongehuset, men overgik til den danske stat i forbindelse med Grundlovens indførelse i Det er SES opgave at sikre at de historiske anlæg bevares, så kommende generationer kan opleve dem som autentiske, velbevarede bygninger og haver med stor fortælleværdi. Anlæggene skal være synlige og i videst muligt omfang tilgængelige for offentligheden. Slotte og haver er en vigtig del af vores kulturarv levende kulturhistoriske anlæg der udvikler sig over tid, ligesom det øvrige samfund. SES opfatter det som vigtigt at denne udvikling sker ud fra en afbalanceret afvejning af bevaringshensynet og hensynet til brugernes og publikums ønsker og behov. Det er på den baggrund at SES udarbejder perspektivplaner for de enkelte slotte og haver. Formålet med perspektivplaner er at udarbejde et perspektiv for det fortsatte arbejde med de enkelte haveanlæg og at sikre, at konkrete beslutninger sættes ind i en større sammenhæng. Ud fra en kortlægning af havernes bevaringsværdier, historie og nutidige tilstand fastlægges strategier for haveanlæggets bevaring, udvikling og nyttiggørelse. Planen forholder sig til og imødegår de forskellige problemstillinger i relation hertil. Perspektivplaner er ikke handlingsplaner, men danner grundlag for overordnede valg og retningslinjer i den daglige driftsindsats. En perspektivplan er således ikke statisk, men revideres løbende i takt med samfundets udvikling med respekt for havens historie. SES skal i år udarbejde en perspektivplan for Fredensborg Slotshave, og arbejdet er godt i gang. Baggrund for opgaven Fredensborg Slotshaves historie går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Haveanlægget blev skabt med udgangspunkt i baroktidens idealer og blev yderligere "forfinet" i midten af 1700-tallet, bl.a. med Johannes Wiedewelts helt unikke skulpturer som et væsentligt bidrag til haven. I tallet blev store dele af haven omlagt efter de romantiske strømninger der gjorde sig gældende. Under Dronning Ingrid er der lavet flere tiltag i den reserverede have som igen taler for sin egen tid. Siden 70 erne og frem til i dag har der været arbejdet på at genskabe dele af den barokke struktur med genplantning af de gamle stjernealléer. Det nuværende anlæg har således genskabte elementer fra baroktiden, et romantisk præget skovområde, og en helt anderledes anvendelse/ økonomi end under havens glansperiode i 1760'erne. I forbindelse med anlæggelsen af den barokke havestil blev der plantet flere lindealléer. De tilbageværende af disse er i dag mellem 200 og 300 år gamle. Det betyder, at de nu har fået en størrelse og tilstand hvor de begynder at udgøre en fare for havens øvrige elementer og havens gæster. Èn af disse er hele hovedaksen i haveanlægget nemlig Brede Allé. Opgaven er således yderst aktuel af flere årsager: alléen udgør en fare som den er i relation til udarbejdelsen af perspektivplanen og en fremtidig overordnet bevaringsstrategi for haven for at få udarbejdet et konkret projektforslag til fornyelse af Brede Allé problematisering af grænseområderne til alléen. 1

7 Wiedewelts skulpturer er ved at blive renoverede og kan ikke stilles tilbage blandt træer der kan risikere at vælte ned og ødelægge dem tilsvarende problemer med gamle træer findes i andre slotshaver, hvorfor det vil være godt at få udviklet nogle fælles principper. Problemformulering På baggrund af valgt bevaringsprincip og principper for allédesign skal der udarbejdes en strategi for renovering af Brede Allé med hensyn til teknik, arts og sortsvalg samt fremtidig pleje af træerne. Projektforslaget skal præsentere en helhedsløsning. Det indebærer en stillingtagen til hvad der skal ske med parterret i syd ved slottet hvor alléen starter, hvad der skal ske i overgangen ud mod landskabet i nord samt hvad skal der ske i overgangen, hvor barokalléen møder den landskabelige have (skovpartierne). Afgrænsninger Fredensborg Slotshave og Brede Allé er en væsentlig del af vores kulturarv og der vil kunne forventes stærke reaktioner og meninger omkring det at pille ved kulturarven. Dette er et større emne i sig selv og det vil derfor ikke indgå i opgaven. Områdebeskrivelse og funktion Fredensborg Slot og Slotshave er beliggende i Nordsjælland i den sydøstlige ende af Esrum sø. Slottet er blot et af flere slotte i Nordsjælland som de kongelige har benyttet mere eller mindre fast gennem historien og selv med tidligere tiders hestetransport var det muligt at rejse mellem de enkelte slotte indenfor samme dag. Her tænkes på Kronborg i Helsingør, Frederiksborg i Hillerød og tidligere Hirscholm i Hørsholm. Derfor har vi også de mange Kongeveje i Nordsjælland endnu i dag. Krakkort

8 Tilstedeværelsen af den kongelige familie og Slotshavens rekreationsværdi betyder konstant, stor offentlig interesse Området har såvel en historisk som æstetisk og rekreativ værdi i dag. Slotshaven er med sine knap 120 ha den største og bedst bevarede barokhave i Danmark. Den repræsenterer en vigtig del af vores kulturarv og beskriver med sin historie havekunstens udvikling i Danmark. Haven består af henholdsvis en offentlig og en privat del. Den offentlige del betegnes som Slotshaven og er åbent for besøgende året rundt den fungerer som park for byens borgere. Den private del betegnes Den Reserverede Have og er kongefamiliens private have der rummer Marmorhaven, Orangeriet og Køkken/urtehaven. Den er åbent for besøgende i begrænsede perioder. Andre rekreative tilbud med relation til Esrum sø er Skipperhuset med færgesejlads, bådudlejning og restaurant, samt lystfiskeri. I nord hvor Brede Allé stopper, er der derudover et større kommunalt grønt område med forbindelse til haven. Dette område er en grøn kile mellem søen og et villakvarter. Kilen holdes fri, da det er den der sikrer udsigten til søen fra slottet og i Brede Allé. Slottet er sommerresidens for Hendes Majestæt Dronningen og Prinsgemalen. De flytter ind hvert år efter Påske og bor der frem til efteråret dog afbrudt af den årlige ferie på Marselisborg i Århus, togt med Kongeskibet Danmark eller Vinslottet i Caix i Frankrig. Kancellihuset (der tidligere husede ministre og hofembedsmænd) med tilhørende have bruges som fast residens for kronprinseparret og deres to børn. i stedet. I juli måned når kongefamilien er bortrejst åbnes for rundvisninger på såvel Slottet som i Den Reserverede Have mod betaling. Der er således en jævn strøm af gæster og turister i Fredensborg året rundt, men med særlig intensivering over sommeren. Ingen tvivl om at Fredensborg Slot og Slotshave er byens vartegn og borgernes stolthed. 3

9 Bevaringsprincipper Bevaringsprincipper for historiske haver terminologi I forbindelse med opgaveskrivning tidligere på studiet i faget Historie og Æstetik i Landskabsarkitektur, blev jeg opmærksom på at det er vigtigt at have styr på sine begreber når man diskuterer bevaring af historiske haver. Vi havde valgt at skrive om genskabelsen af Frederiksborg Slotshave og diskussionen gik på om der var tale om en genskabelse, rekonstruktion, renovering eller andet. I arbejdet med den videnskabelige tekst og vores brug af forskellige kilder til belysning af emnet fandt vi ud af, at samme begreber selv hos fagfolk kan dække over forskellige forståelser. Det blev tydeliggjort at det er vigtigt at have sine begrebsdefinitioner på plads. Vi valgte i denne forbindelse at tage udgangspunkt i Landskabsarkitekt og Professor Sven-Ingvar Anderssons principper for bevaring. Et andet alternativ havde været at bruge Kunsthistoriker Lulu Salto Stephensens bevaringsmetoder, der i bund og grund er delt op på samme måde, men hvor der fokuseres på værdier (Ægthedsværdien (renovering), Det historiske billede (rekonstruktion) eller Den rent kunstneriske værdi (fri fornyelse)). Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Sven-Ingvar Anderssons principper for bevaring, hvorfor en kort beskrivelse følger. Han skelner mellem tre forskellige angrebsvinkler for bevaring af historiske haver: rekonstruktion, renovering og fri fornyelse 1. Ved en rekonstruktion gentager man skabelsen, hvilket forudsætter at man er i besiddelse af alle historiske dokumenter - det oprindelige program de tegninger der bestemmer formen, at de samme materialer er tilgængelige og at man råder over den samme anlægsteknik og at funktionerne er uforandrede. Herved opnås en slags musealbillede. Denne vinkel kræver, at man ved at der har været tale om en egentlig skabelse dvs. dokumentation for at planerne blev udført og ikke blot er et idealbillede som ikke lod sig udføre måske af økonomiske, tekniske eller andre årsager. Når man har valgt denne bevaringsmetode er man tro overfor det oprindelige budskab og den kunstneriske intention. Sven Ingvar Andersson mener, at en rekonstruktion hovedsagelig er kunsthistorikerens opgave, hvor landskabsarkitekten bidrager som tekniker, støttet af D Argenville. I Danmark er det tætteste vi kommer på noget der ligner en rekonstruktion Frederiksborg Slotshave, der stod færdig i Jeg vil dog mene at man ikke kan tale om 100 % rekonstruktion i henhold til definitionen, da såvel tvivl om anlægssiden og plantearter har været rejst. Det er dog lykkedes at lave et værdigt, æstetisk smukt og repræsentativt tidsbillede. Ved en renovering kræves at man vælger mellem muligheder og foretager afvejninger. Skal respekten for det oprindelige anlæg veje tungere en hensynet til en nutidig interessant tilføjelse. En renovering kræver at man har tilegnet sig stedets særlige ånd herefter er det muligt at foretage valg med det mål at ramme denne ånd så tæt som muligt. Hvordan er denne have blevet til og hvad fortæller dens nuværende tilstand om anlæggets historie? Hvordan opnås det smukkest mulige med mindst mulige indgreb? Ved denne bevaringsmetode fokuseres altså mere på at genskabe stedets ånd, mens man forholder sig kritisk til havens form ud fra dens nuværende funktion. Dette bevaringsprincip er det mest anvendte i Danmark herunder af SES. Både landskabelige og formelle haveanlæg plejes ofte med det formål at bevare anlæggets form og ånd ved at koncentrere kræfterne om at bevare den rumdannende struktur. Således også det hidtil anvendte princip af SES for Fredensborg Slotshave. Fri fornyelse er den mulighed man har når det ikke er muligt at rekonstruere og der er for lidt af det gamle tilbage til at man kan renovere. Han nævner eksemplet med bygninger der ofte ligner collager fordi man har bygget til over tid. Et haveanlæg ville blot føje sig til helheden som det seneste bidrag. Her skal man ikke være bange for at tænke nyt en fri tolkning af den historiske idé. Det vil ofte være at foretrække at man giver et sted en ny udformning i et stærkt kunstnerisk greb inden for de økonomiske rammer, frem for at underordne sig det eksisterende. Det man bevarer, er i så henseende værdigheden og den kunstneriske kvalitet. Et udmærket om end noget ældre eksempel på fri fornyelse i Danmark er G.N. Brandts omlægning af Marienlyst Slotshave i Helsingør omkring Stedets historie er relevant i denne sammenhæng idet de kunstnere der har præget det, til dels er de samme som har præget Fredensborg Slotshave. Det oprindelige lysthus blev bygget af Frederik II i 1588 og urtegårdsmand Hans Raszmussøn Block anlagde en renæssancehave, der var stramt bygget op af kvarterer uden aksial forbindelse med huset. Haven blev yderligere udbygget af stedets gartner Bendix Weinman i 1716 hans fransk barok inspirerede planer menes kun delvist udført. I perioden fra var både slot og have under Nicolas-Henri Jardins kyndige 1 Andersson, Sven-Ingvar (1993). S

10 hænder, hvorved hus og have kom til at fremstå som en ubrydelig helhed, bygget op omkring en hovedakse med udgangspunkt i facaden. Bl.a. blev havens klart afgrænsede rum understreget med rækker af lindetræer. Endelig påbegyndte Rudolph Rothe en omlægning i gardenesque stil i 1843, hvorved slyngende stier og blomstrende buske forsimplede den stramme arkitektur 2. Brandt havde forholdt sig til Marienlyst allerede inden han fik overdraget opgaven i I 1917 skrev han et indlæg i Architekten. Skulle man vælge en rekonstruktion hvilken af de to glansperioder skulle man da rekonstruere Blocks eller Jardins? En rekonstruktion var ifølge ham en dårlig idé, idet en rekonstruktion nemt kunne komme til at ødelægge nutidige værdier, ud at der opnås tilsvarende fremtidig gevinst. Brandt var meget grundig i sine analyser. Man skal vide hvad man vil med et monument, inden man rører det. Det er ikke nok med etiske betragtninger over historien i nutiden. Da et monument ofte er et kært folkeeje, er det vigtigt at have oplevelsesværdien med i overvejelserne og muligheden for en vedligeholdelse der svarer til hvad man kan forvente sig af samtiden og fremtiden. Brandt valgte den fri fornyelse, der dog i udformning og ånd minder mest om Jardins om end i en mere forenklet udgave. At dette blev tilfældet skyldes delvis at Jardins Slot er meget dominerende i haven, men også at datiden var præget af formelle idealer der foreskrev sammenhæng mellem hus og have samt stramme linjer. Det han formåede at bevare var værdigheden og den kunstneriske kvalitet, men med en forenkling og fornyelse der gør at haveanlægget stadig fungerer. Sven Ingvar Anderssons overordnede enkle budskab er, at man genskaber sikrest hvis man har forstået den oprindelige skabelse. SES hidtidige holdning/ principper SES har en målsætning om at bevare forskellige havekunstneriske træk i de slotshaver som forvaltes, så de tilsammen repræsenterer en vifte af forskellige stilperioder. Der er eksempelvis reminiscenser af 1600-tallets renæssancehaver i Kongens Have tallets italiensk inspirerede barokstil repræsenteres ved det genskabte anlæg ved Frederiksborg Slot tallets romantiske have er repræsenteret i Frederiksberg Have. Endelig står Fredensborg som repræsentant for den franske barok. I Fredensborg Slotshave er SES siden 1970 begyndt at genskabe alléerne fra 1700-tallets barokhave, hvorved man har genvundet mange af de smukke lange udsigtslinjer. De fleste alléer var blevet fældet under omlægningen til den romantiske landskabshave i midten af 1800-tallet, lige bortset fra hovedalléen Brede Allé og alléerne langs den øst-nordgående grænse Dybe Allé og Frederik Madsens Allé. Der er således på et tidspunkt taget en form for beslutning i retning af en form for genskabelse af den franske barokstil i haven. Da SES p.t. arbejder på en ny perspektivplan for Fredensborg Slotshave er der således ikke nogen endelig vedtaget holdning endnu. Først skal de historiske og havearkitektoniske analyser gennemføres. Disse skal sammenholdes med nutidige ønsker og behov, samt ikke mindst de realistiske økonomiske rammer, danne grundlag for den fremtidige holdning til bevaringsmetode for haven. 2 Stephensen, Lulu Salto (1993) 5

11 Historisk analyse Baggrunden for den historiske analyse og kildematerialet Fredensborg Slot og Slotshave har en meget lang historie og Slotshaven må defineres som en historisk have. En have der viser billeder af forskellige tiders kulturhistoriske forhold og forbilleder tidsbilleder. Haven er dermed omfattet af Firenze Chartret fra udarbejdet af ICOMOS (International Council on Monuments and Sites)/IFLA (International Federation of Landscape Architects), som er et regelsæt for bevaringsarbejder i historiske haver. Chartret indeholder 25 artikler, hvoraf nogle nævnes senere. Efter at være blevet bekendt med regelsættet er det min overbevisning at man er nødt at kende dets indhold og regler for at kunne beskæftige sig med bevaringsspørgsmål i relation til historiske haver 4. Her defineres en historisk have i Artikel 1: A historic garden is an architectural and horticultural composition of interst to the public from the historical or artistic point of view. As such it is to be considered as a monument. En have består af to lag: tegnet og fortællingen. Tegnet kan f.eks. være tegn som vi kender det fra Edens Have; en mand, en kvinde, et æble og en slange. Fortællingen er derimod selve historien ikke blot baseret på den faktiske historie, men også på kunstnerens intentioner med haveanlægget det ønskede udtryk. En have er kendetegnet ved at udfoldes over tid (som et langsomt teaterstykke) groprocessen er central og der er ikke noget eksakt resultat på et eksakt tidspunkt 5. Den historiske analyse er det væsentligste udgangspunkt - den egentlige forudsætning for et kvalificeret forsøg på løsning af opgaven. Analysen skal bruges til at få en forståelse af opgaveområdet og er en hjælp til at finde genius loci, stedets ånd 6. Det er nødvendigt at sætte sig ind i den faktiske historiske udvikling af haven samt ikke mindst tankerne bag hvorfra kom idéerne inspirationen, hvad ville man opnå lykkedes det? Hvad og hvem (ejere og kunstnere) prægede haven igennem historien noget blev ændret noget blev bevaret. Uden at sætte sig ind i disse problemstillinger kan man vel næppe finde ind til hvad det er for en autenticitet man evt. skal søge at genskabe når man når til problemfasen og siden skal komme med et forslag. Autenticitet betyder ægthed. Det der er autentisk giver sig ikke ud for at være mere end det er. Autenticitet og oprindelighed er ikke det samme et menneskeskabt anlæg som eksempelvis en gravhøj kan godt være autentisk, så længe det ikke udgiver sig for at være andet. Et område der er oprindeligt vil som regel være autentisk, mens det modsatte ikke nødvendigvis er tilfældet. Man er nødt til at kende en haves historie og vide om naturen er konstrueret eller ej, før man kan afgøre om den er autentisk 7. Firenze Chartret definerer i 9 ægthed således: Ægtheden baserer sig på såvel planen og anlæggets dimensioner, som på dens udsmykning, dens plantevalg, dens befæstelser og øvrige materialer som den er opbygget af. Det har vist sig at være ganske omfattende at sætte sig ind i historien omkring en kongelig lysthaves tilblivelse og udvikling (fortsatte historie glansperioder forfald genopretning ændringer). Hvorvidt den ene eller anden tilstand har hersket, har beroet på den regerende konges interesse i haven eller mangel på samme, samt ikke mindst den økonomiske formåen. Betingelserne er lidt de samme i dag er lysthaver oppe eller nede i tiden og er midlerne tilstede. SES har naturligvis begrænsede midler til rådighed, så når det drejer om større ændringer er man nødsaget til at søge fonde om økonomisk hjælp. Der er skrevet meget litteratur, men der er forskel på om den er baseret på primære eller sekundære kilder. Tilbage i tiden har der været langt mere lukket omkring hoffet og megen af informationen er således udledt af gammelt kortmateriale, regninger på materialer og udførte arbejder, tegninger og inventarlister. Et puslespilsarbejde der til tider har været vanskeliggjort af manglende datoer, underskrifter, forklaringer til om noget er forslag, planer for udførelse eller realiseret. Samt ikke at forglemme deciderede huller i historien hvor ingen dokumentation foreligger, men måske skitser eller historier som ikke kan verificeres. De primære kilder har den anvendte litteratur fundet følgende steder: Rigsarkivet der giver adgang til Partikulærkammeret, Rentekammeret og Hofmarskallatets Arkiv. Den følgende analyse vil hovedsagligt basere sig på litteratur skrevet på baggrund af primære kilder, dvs. kunsthistorikere og andre der er gået så tæt på originalkilder som muligt. Disse er: Jan Steenberg, Hakon Lund, Annie Christensen, Valdemar Seeger og Meier. Herudfra vil jeg forsøge at diskutere objektivt og nå frem til min udlægning af historien for Fredensborg Slotshave som den så ud fra begyndelsen og frem til i dag. Hvilke tidsbilleder findes og hvilke er de væsentlige i relation til en fornyelsesopgave som denne. Her er det vigtigt ikke at glemme helheden i anlægget altså sammenhængen med og udviklingen i bygningerne slottet. Da opgaven er orienteret omkring Brede Allé hovedaksen i anlægget vil den historiske analyse koncentrere sig om hovedstrukturen i haven som Brede Allé er en del af samt de områder som grænser op til Brede Allé. Kilder vil blive refereret løbende i bunden af siden som f.eks. 1) Annie Christensen (1982), s.10. Udførlige henvisninger gives i litteraturlisten bagerst Vi har ikke på studiet modtaget undervisning i Firenze Charteret, men har i forbindelse med enkelte forelæsninger hørt om enkelte paragraffer. Det var således en stor fornøjelse og meget værdifuldt at deltage i en forelæsning om Firenze Chartret ved Kjell Lundquist, Landskabsarkitekt, Agr.D ises regi den Noter fra forelæsning ved Christine Waage Rasmussen på KU Life i kurset Fagets Videnskabsteori Stahlschmidt, Per (2001): s: Møller, Jette Hansen (2004): s

12 Geografisk lokalisering og naturbeskrivelse tiden før Frederik IV Ved bredden af Esrum Sø - på Asminderød overdrev lå i gammel tid blot en eneste gård kaldet Østrupgaard. Denne blev erhvervet af kronen i 1560, som et led i Frederik II s opkøb af flere ejendomme nord for Frederiksborg med jagt for øje 8. Egnen omkring Asminderød Overdrev var et vildt uplejet lyng- og skovlandskab der grænsede op til Esrum Sø. Kun området omkring Østrupgaard havde været under plov resten henlå i rå naturtilstand. Der var store skovstrækninger til alle sider og navnlig der hvor Fredensborg Slotshave senere blev indrammet. Andre steder var der mere åben overdrevskarakter, dog stadig med solitært stående træer i et kuperet terræn. Der var bøg, eg, hassel, el og birk mellem græstuer og strækninger med lyng og enebær. Der var høje og slugter med små damme eller vandløb. Ved det der i dag er slottets øst-nordgående grænse var der en slugt. Ved den sydlige grænse en dalsænkning og en kløft der gik helt hen til den nuværende tilkørsel til slottet 9. Der hvor slottet ligger i dag var der et fald i terrænet fra øst mod vest og man måtte derfor terrassere og planere området før det kunne bære et slot 10. Den nuværende tilstand har således krævet omfattende dæmnings- og jordflytningsarbejder. Nedenstående billede viser det kuperede landskab nord for slottet ud mod Esrum Sø i dag. Eget billede fra marts i år viser det kuperede landskab nord for slottet. Hvad der herefter sker med ejendommen i perioden indtil 1660, er ikke nærmere dokumenteret. Et sted mellem 1661 og 1664 (her hersker lidt uenighed blandt kilderne) overdrages ejendommen til Christian V s kammertjener Jacob Pedersen, der var nærtstående til dronning Sofie Amalie. Han lader opføre et Hollænderi, hvilket da var ensbetydende med en avlsgård, hvor vægten lå på mejeri og havebrug. Her har således været en del græssende kvæg. I 1670 købes gården af Ulrik Frederik Gyldenløve, der siden i 1678 overdrager ejendommen til Christian V. 8 Christensen, Annie (1982): s Steenberg, Jan (1969): s Steenberg, Jan (1969): s

13 Christian V må erkende at udbyttet af jordene er yderst sparsomt og at ejendommen er uegnet som landbrugsejendom. Han beslutter derfor i 1680 at Østrupgaard fremover skal være Kgl. Jagtgård og at Østrupvang skal være Stutterivang (sågar for det ypperste hvide stod) og således fortsætter det de næste fyrre år. Kongen havde en fast stab af folk der passede gården, men ellers blev stilheden kun brudt, når kongen og hans gæster besøgte stedet for at jage, fiske eller ro på Esrum Sø. Parforcejagten udgik fra Hidsepladsen her hidsede man hundene inden jagten gik i gang. Christian V s søn Kronpris Frederik IV deltog i jagterne og har formentlig her fået grundlagt sin kærlighed til stedet 11. En rekonstruktion af Østrups vange efter Markbogen 1682 er foretaget af en lokalhistoriker i Han gengiver beskrivelser fra Markbogen, der kalder området vest for Brede Allé for Horsevangen og området øst for, for Snogevangen, mens området syd for slotshaven da hed Kovangen. Det anføres at området Horsevangen og Snogevangen umiddelbart forinden opmålingen er lagt sammen til en stor vang til græsning for kongens hopper. Markbogen bekræfter derudover at egealléen ved Horsedammen (som menes at være flere hundrede år gammel) eksisterede inden det nuværende slotsanlæg. Han anfører ligeledes at man af Markbogen kan læse at Snogevangen har været dyrket helt frem til 1680, hvorimod dyrkningen er ophørt tidligere i de andre vange. Heraf kan vi udlede at der ved slottets og havens senere opførelse har været mere højskov i vest ud mod søen og lavere skov i øst. Efter Frederik IV s tronbestigelse i 1699 lod han et lysthus (præcise årstal kendes ikke) opføre på stedet og han aflagde hyppige besøg når han residerede på Frederiksborg, idet han her kunne finde fred og isolation fra den daglige tumult og lægge bekymringer over den store nordiske krig bag sig 13. Stjernealléernes oprindelse Et centralt emne i megen af den læste litteratur er hvem der skal tillægges æren for stjernealléerne i Fredensborg Slotshave. Den dominerende holdning har været at stjernealléerne var Frederik IV s og Johan Cornelius Kriegers værk, i forbindelse med slottets opførelse omkring Denne holdning er måske ikke helt korrekt, efter mine nærmer studier. Det er sikkert at der allerede før Johan Cornelius Krieger og Frederik IV gik i gang med jordarbejder i 1718 og selve slottet og barokhaven i 1720 eksisterede et system af veje til Østrupgaard. Det bevidner det ældst foreliggende kort fra Frederik V s Atlas nr. 37 bind 11 (venstre kortudsnit). På kortet der er udateret ses 5 veje. Det menes at være noget ældre end udsnittet fra Frederik IV s Rytterkort der er dateret Kgl. Biblioteks Kortsamling (højre kortudsnit), fordi stavemåden af stednavnene er ældre 14. Hvad eller hvem der derudover har inspireret til stjernealléerne er der flere bud på. Jeg forsøger at give et overblik da jeg mener at det er vigtigt at få en forståelse for netop hovedlinjerne i anlægget på plads i relation til opgaven. 11 Seeger, Valdemar (1937): s Tommerup, Kresten (2008): s Steenberg, Jan (1969): s Christensen, Annie (1982): s

14 Hovedaksen er vejen fra Esrum over Emstrup (= Endrup) sydpå til Frederiksborg. Denne vej svarer til Slotsgade - Brede Allé altså hovedaksen i anlægget. Vejen var vigtig for kronen idet en del af stutteriet lå i Esrum samt for at komme til Frederiksborg. Flere af hovedkilderne nævner denne omstændighed, og det passer godt med kortmaterialet. Èn parforcejagtstjerne bliver flere steder nævnt som en mulig inspiration og mål for udhugningerne i skoven. Imidlertid har en sådan normalt en vinkel mellem udhugningerne på 45, som det ses i eksempelvis Versaille og her er normalt tale om en hel stjerne. I Fredensborg Slotshave er der 30 mellem alléerne og der er kun tale om en halvstjerne nord for slottets havefacade. Hvis der oprindelig havde været en hel stjerne ville nogle af disse jagtveje have gået igennem stutterivangen, hvor det hvide stod gik på græs. Det forekommer derfor utænkeligt, da hesteopdræt og parforcejagt på samme sted næppe er foreneligt 15. Ole Rømer hjemvendt fra et tiårigt studium i Paris i 1681 og siden ansat som Professor i Astronomi ved Københavns Universitet var en god ven af kongehuset. Det var ham der gjorde forarbejdet til indførelsen af den gregorianske kalender i 1700 (i DK og N). Indtil sin død i 1710 løste han forskellige opgaver for kongen. Han menes at have været med til at forestå de præcise udhugninger i Slotshaven og at have udhugget Eremitage Allé, så den har kurs 300, hvilket betyder at solen går ned i Eremitage Allé den dag de lyse nætter henholdsvis begynder og slutter, hvilket i Danmark er den 5. maj til 8. august 16. Den øst-vestgående vej formodes at have været en simpel brugsvej. Adgang til slottet fra øst samt videre vest på mod Esrum Sø for at hente vand ved kilden 17. Disse veje var smallere end de øvrige omkring 2 m smallere. Hvad den sidste nordvestgående vej Sandport Allé har været brugt til fremgår ikke - måske har det blot forekommet naturligt at udhugge den midt mellem Éremitage Allé og Brede Allé, hvorved der er blevet 30 mellem disse udhugninger. I hvert fald er jeg ikke stødt på andre grunde i min søgen Da Krieger og Frederik IV i 1718 er gået i gang med opførelse af slottet og haven må den manglende symmetri have været iøjnefaldende. De havde begge to været på dannelsesrejse som tiden foreskrev. Krieger rejste bl.a. i Holland og England. Han formodes at have været bekendt med og muligvis have set Hampton Court i England, der ifølge et stik dateret minder om Fredensborg Slotshave i formen. En anden mulig inspiration er L.C. Sturms værk Vollständige Anweisung grosser Herren Pällaste der udkom i 1718, hvor tavle XVII.c viser et eksempel på en have i stjerneform 19. Hefter har det været naturligt at udhugge de to resterende alléer således at der blev 30 mellem samtlige alléer. Scannet fra Lund, Hakon (2000): Danmarks Havekunst I, s Hampton Court i England Steenberg, Jan (1969): s Christensen, Annie (1982): s Christensen, Annie (1982): s Wikipendia om Hampton Court 19 Lund, Hakon (2000): s

15 Scannet fra Lund, Hakon (2000): Danmarks Havekunst I, s L.C. Sturms værk Vollständige Anweisung grosser Herren Pällaste der udkom i 1718, hvor tavle XVII.c viser et eksempel på en have i stjerneform Dr. F.J. Meier (1880) skriver at det var under kammertjener Jacob Pedersens eje ( til 1670) at et hus blev bygget på hollandsk facon og at han lod indrette syv alléer som gør dette sted mærkværdigt. Denne antagelse må tilbagevises af to årsager. Dels med baggrund i kortmaterialet der kun viser 5 veje omkring år Dels med henvisning til at Ole Rømer først kom hjem fra Paris i 1681 og først derefter har hjulpet kongen med at udstikke udhugningerne. Min konklusion er, at vi nok skal tilskrive Frederik IV og Krieger æren for færdiggørelsen af den symmetriske form, men at de første spadestik formentlig blev taget på et tidligere tidspunkt i faderen Christian V s regeringstid ( ), og altså i perioden Slottets, havens og parkens udvikling med hovedvægt på Brede Allé Jeg har valgt at opbygge den historiske analyse kronologisk efter de konger som regerede, med beskrivelse af de kunstnere og arkitekter som var tilknyttet dem i deres tid. En sjov observation i den henseende er, at det især Frederik erne der har følt den største tilknytning tilstedet og i den grad har præget historien. Frederik IV s Fredensborg Inden Frederik IV blev konge i 1699, var han i sine unge dage i årene på dannelsesrejse i Europa, således som det passede sig for en kommende konge. Han tilbragte især megen tid i Italien i området omkring Venezia, Bologna, Firenze og Toscana. Her har han haft lejlighed til at opleve en masse skøn natur, paladser i smuk forening med naturen og kunst, der har inspireret ham. Minderne har været så gode at han 10

16 besluttede at foretage endnu en rejse til Italien i denne gang som enevældig monark. Ruten har været nogenlunde lig den han fulgte på den første rejse, og det er givet at et af formålene med rejsen har været at samle inspiration til et lystslot ved Esrum Sø 20. Uden at gå for meget i dybden vil jeg kort nævne de italienske villaer Steenberg (1969), på baggrund af studier af rejsefortegnelser, mener, var direkte inspiration til Frederik IV s eget kommende lystslot. Villaer som for fleres vedkommende senere er blevet nogen af de mest kendte repræsentanter indenfor arkitekturhistorien. Bygningens næsten kvadratiske form med den dominerende kuppelsal centralt placeret i midten og med øvrige rum udenom er tydeligvis inspireret af Villa Albergati i Bologna, som Frederik IV besøgte under begge sine rejser og som han på sidste rejse fik tegninger med af. Et andet slot der har gjort indtryk på ham var Palazo Ducale ved Modena, der er opført i romersk barok. Ikke så meget dets tunge ydre udseende men den indre kuppelsal hvis storhed ikke kan fornemmes udefra - har været til inspiration. Endelig er der Villa Molin ved Padua, der i grundplan og opbygning ligger meget tæt på Fredensborg Slot. Der findes dog ingen oplysninger om at Frederik IV har besøgt stedet. Denne villa er bygget af arkitekten Vincenzo Scamozzi i Scamozzi har udgivet sine arbejder i et kobberstukket værk, Idea dell Achitecttura Universale (1615), som senere er udgivet og fandtes i Frederik IV s Bibliotek. Derudover har kongen set og besøgt mange andre villaer og paladser på sin vej men ovennævnte menes at være de mest betydende. Endelig er det faktum at slottets kældre kom til at ligge i niveau med den ottekantede slotsgård et tydeligt tegn på den italienske herkomst. Denne detalje må tilskrives kongen og ikke hans senere arkitekt. Kongen havde ingen arkitekter blandt sit følge, så det er udelukkende hans egne indtryk, observationer og mulige skitser der senere har været ham til gavn ved opførelsen af hans eget lystslot. Således antyder Steenberg (1969) afslutningsvis at de tidligst foreliggende og noget amatøragtige skitser man har fundet af Fredensborg Slot meget vel kunne være Frederik IV s eget værk. Hjemvendt fra Italien skulle der gå omkring 10 år før Frederik IV fik tid og økonomi til at realisere sine drømme og planer for hans skønne plet ved Esrum Sø. Den store nordiske krig tog såvel al hans tid og midler. Arbejderne med Fredensborg Slot påbegyndtes i januar , men det er først omkring 1720 at hovedarkitekten Johan Cornelius Krieger (herefter kaldet Krieger), kan dokumenteres at være kommet ind i billedet 22. Krieger der blev født i København i 1683 menes at være af hollandsk eller tysk slægt. Han var oprindelig uddannet gartner, og arbejdede som Slotsgartner ved Rosenborg da han blev hentet til Østrupgaard af Frederik IV. Det var den gang ikke ualmindeligt at man sprang fra det ene fag til det andet og Frederik IV havde brug for en mand der kunne håndtere såvel opførelsen af slot og slotshave, for at realisere sin drøm om et italiensk inspireret lystslot. Krieger var en effektiv mand og allerede den 11. oktober 1722 kunne slottet indvies. Frederik IV der var glad for sit nye slot og afslutningen på den store nordiske krig besluttede at slottet skulle hedde Fredensborg. Da Kriig og Orlogs-Tiid ved Gud en ende fik, Blev Fredensborg opbygt, af Fjerde Friderich Og at det Freds Paulun skal Krigens Minde være Saa fik det Navn af Fred og Friderich at bære 23 Kriegers plan fra 1720 findes ikke længere, men der eksisterer en smuk plan af det sirlige parterre han havde forestillet sig fra senest 1721, men dette kom aldrig til udførelse. Dette var i øvrigt tegnet med henblik på de oprindelige slotstegninger der angav et slot med en bredde på 40 alen 24, hvor det endelige slot efter Kriegers nøjsomme arbejde med at få de rette proportioner blev på 50 alen 25. Den plan vi har mulighed for at forholde os til er en senere plan af Krieger fra ca Her ser vi hele anlægget med slot og slotshave som det så ud. De syv alléer der stråler ud fra slottet er allerede beskrevet tidligere, men der er alligevel en ny finurlighed i denne sammenhæng. Krieger har valgt at placere slottet så alléerne tager udgangspunkt i havesalen, hvorfra man havde udsigt ned gennem samtlige alléer og søudsigt ved den der i dag er Schambachs Allé og Brede Allé. Derudover har han valgt at ramme hele haveanlægget ind med alléer indhegnings alléerne. Her har der været søudsigt, hvis man gik fra øst mod nord. Mellem runde allé (halvcirklen der rammer parterret ind) og indhegningsalléen ses den nye ydre ringallé mærket med bogstaverne A-D. 20 Steenberg, Jan (1969): s Seeger, Valdemar (1937): s Steenberg, Jan(1969): s Meier, F.J. (1880): s Lund, Hakon (1977): s Til information er 1 alen = 0,6277 m. 25 Steenberg, Jan (1969): s Steenberg, Jan (1969): s. 84. Fredensborg Slot og Slotshave, udateret plan i Frederik IV s Atlas i Kgl. Bibliotek. Planen kan dateres ret nøje til dette tidspunkt, idet den nye ringallé (i dag Kongeallé) mærket med bogstaverne A-D da blev anlagt og fordi Kavalerhuset fra 1731 endnu ikke er med. 11

17 Frederik IV var forgabt i dybe udsyn og i 1726 beordrede han derfor en videre udvikling af alléernes dybe perspektiv. Det skete ved at Eremitage Allé fik en fortsættelse på den anden side af Esrum sø i Pibervangen i Grib Skov 27. Indhegningsallé Egeallén mellem Horsedammen og Køkkenhaven er ikke aftegnet, men må have været der: Hidseplads Eremitage pavilionner Ydre ringallé Lille Ballonplads Store Ballonplads Fasangården Runde allé Menageriøen Horsedammen Køkkenhaven Usigneret og udateret plan fra Frederik V s Atlas, bind 37 nr. 22. Det Kgl. Biblioteks Kortsamling. Krieger sørgede for at der var en klar adskillelse mellem de enkelte afdelinger i haven og især mellem lysthaven og dyrehaven også kaldet Koblet. Havepartierne nordvest og vest for parterre, slot og den ottekantede gård, var ligeledes indhegnede for at holde vildtet ude, disse var Store og Lille Ballonplads (sidstnævnte er i dag Gratiernes Ø), Fasangården, Menagerigården og Køkkenhaven. I forgården til ottekanten kan man ane at der var plantet en dobbeltallé, formentlig af lind. I dag er der kun en enkelt række ud for tjenesteboligerne i de to sider. 27 Steenberg, Jan (1969): s

18 Lysthaven var det parterre der lå indenfor halvcirklen, og her skulle hoffet kunne færdes ugenert fra uvedkommende og for at holde vildtet ude af prydhaven. I runde allé der omkranser lysthaven, var der således hegnet med et rødmalet stakit og ud for hver af de radiære alléer var der en port med lås 28. Træerne i alléerne i koblet var alle lindetræer, bortset fra ydre ringallé der var kastanietræer. Tilbage fra denne tidlige tid resterer nu kun den østnordgående indhegningsallé fra I selve lysthaven endte parterret med en mere forenklet form end oprindelig tænkt. Det var delt i seks ens rum, som igen var delt på langs med sildebensmønstrede bede. Disse rum var på siderne kantet med skiftevis pyramidetaks og formklippet lin. Inderst mod slottet var der blomsterbroderier med monogrammer, omkranset af takstræer klippet i pyramideform. På den detaljerede skitse af parterret ses en sneglebakke nordøst for parterret, der ellers ikke er kendt 29. Parterre i Frederik IV s have. Kopi o af Slotsforvalter Jastrau efter usigneret Original fra 1728 på Fredensborg Slot. Et noget senere prospekt fra 1757 viser at der senere er lavet om på tegningen igen, men man kan ane de pyramideformede taks i baggrunden og de formklippede lindetræer kanter fortsat de enkelte rum. Under lindetræerne kan man se en formklippet hæk formentlig taks, mens bedene ser ud til at være erstattet med græs 30. Prospekt fra 1757 af Fredensborg Slot, Haven. Det Kgl. Biblioteks billedafdeling. 28 Steenberg, Jan (1969): s Steenberg, Jan (1969): s Lund, Hakon (1977): s Det Kgl. Biblioteks billedeafdeling. 13

19 Den skulpturelle udsmykning af haven var på den tid noget sparsom og tilfældig. Der vides at have været såvel sandstensfigurer som blyfigurer. Bl.a. var der nogle børnefigurer de såkaldte kinders af Johan Adam Sturmberg og J.C. Heimbrod 31. Frederik IV og Krieger havde i fællesskab skabt en have og et slot der fremstod som en helhed og et synes jeg værdigt eksempel på en barokhave, om end noget forenklet. Desværre kom Frederik IV og hans anden dronning Anna Sophie ikke til at nyde det færdige resultat i særligt mange år. Allerede i oktober 1730 døde Frederik IV, og hans søn Christian VI fra første ægteskab, havde ikke meget til overs for Fredensborg Slot. Der var ej heller nogen fredelig holdning til stedmoderen der blev forvist til Clausholm Slot, til trods for hendes nære forhold til Fredensborg Slot. I Christian VI s tid skete således ikke nævneværdigt nyt han brugte slottet til ferie i de første år mens Hirscholm blev bygget om, men efter 1737 blev det beboet af dronningens søster i resten af hans regeringstid 32. Frederik V s Fredensborg Straks efter tronbestigelsen i 1746 to Frederik V Fredensborg Slot i brug. De første år skete der ikke de store ændringer i haven. Der foreligger en plan af hvordan haven så ud i 1749 af Laurids de Thurah 33. I forhold til Kriegers tidligere plan er eneste væsentlige ændring Tusinddalerhøjen og Egealléen som stadig findes langs urtehaven og Horsedammen. I 1752 blev det besluttet at drive vildtet ud af skoven og at opgive dyrehaven. Det tog et par år af få dyrebestanden helt ned og til sidst blev de resterende få dyr skudt, hvorefter hegnene rundt om hele haven blev lukket 34. I årene lod Frederik V Arkitekter og Hofbygmestre Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah opføre 4 korte fløje ved hvert af slottets hjørner, hvorved slottets havefacade blev fordoblet i længde. I 1756 byggedes kommunikationsfløjen mellem de to vestlige af disse fløje. Man må formentlig have gjort noget med parterret i forbindelse med disse tilbygninger, men der er ingen informationer om hvilke, blot at der blev sendt en del skulpturer til Fredensborg Slotshave, måske for at dække nogle af lapperierne 35. Det vides at Eigtved lod en ny terrasse opføre ved havefacaden, desværre findes der ingen tegninger eller andet der viser hvordan det så ud. Eneste spor fra den tid er tidligere nævnte prospekt fra 1757 men da kan man lige præcis ikke se terrassen pga. hækken. Eigtved døde 7. juni 1754, hvorefter Thurah alene havde ansvaret indtil dennes død 5. september Straks efter Thuras død er den franske Arkitekt Nicolas-Henri Jardin kommet ind i billedet. Den franske arkitekt var hentet til Danmark af kongen i 1754 for at stå for opførelsen af Frederikskirken. Kort inden september 1759 havde Jardin stået for arbejder ved Hofmarskal A.G. Moltkes og Minister J.H. Bernstorffs ejendomme Bregentved, Marienlyst og Bernstorff Slot og de menes at have berettet for kongen om Jardins kvaliteter også udi det havekunstneriske 36. A.G. Moltke skrev i et brev til Overjægermesteren den 8. november 1759 at kongen havde befalet at der skulle hugges ud til nye alléer og at nogle skulle gøres bredere. Allerede i de efterfølgende uger har Jardin i samarbejde med en snedker været i gang med at pæle alléerne op 37. Den første plan af Jardin er fra Der menes også at have eksisteret en model skåret i træ af det anlæg Jardin havde tænkt sig. Planen menes tænkt som et idéoplæg og langt fra alt blev realiseret. Det mest markante træk i Jardins plan var udvidelsen af den gamle nord-syd gående hovedallé Brede Allé. Alléen blev gjort lige så bred som det oprindelige slot, hvad der svarer til 112 alen. Der kom to rækker træer i hver side og midten blev udlagt som et tapis vert, dvs. en græsplæne, som i dette tilfælde var opdelt i skiftevis aflange og runde segmenter. I nord ved havens grænse skulle alléen slutte med en cirkulær bastion med vandbassiner. Dette træk var tydeligvis hentet fra Le Nôtres og Louis XIV s franske barokhave ved Versailles. Imellem runde allé der omkransede parterret og den koncentriske ydre ringallé foreslog Jardin en ny indre allé og indimellem skulle der være nye mindre anlæg, som åbne udsmykkede rum midt i skoven en slags cabinets de verdure, dvs. grønne saloner med græstæpper i bunden Steenberg, Jan (1969): s Steenberg, Jan (1969): s Lund, Hakon (1977): s Plan fra den danske Vitrivius II. 34 Steenberg, Jan (1969): s Lund, Hakon (1977): s Christensen, Annie (1982): s Steenberg, Jan (1969) s Lund, Hakon (1977): s

20 Der er ingen tegn på at der har været denne lige afretning med en parallelallé ved Esrum Sø Afslutning Eremitage pavillioner laves om til grotterhuse Brede Allé Tapis vert Tusinddalerhøjen Ballonpladsen Skibsbakken Parterre Marmorhaven Fredensborg Slotshave, Jardins store plan fra Kgl. Bibliotek Fr. V s Atlas bind 37 nr. 24. Af Jardins første plan var det blot Brede Allé med tapis vert, terrassen og parterret der blev gennemført, alt andet blev ikke til noget eller fik en anden udformning. Det viser en lidt nyere plan af Jardin fra

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013. Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours i Kongernes Nordsjælland Det er ikke uden grund, at vi kalder Nordsjælland for Kongernes Nordsjælland. Her i det

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten

Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen Direktionssekretariatet 20.01.2000 Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen fastsætter hermed følgende

Læs mere

Danmarks mest krævende driftsherre

Danmarks mest krævende driftsherre Danmarks mest krævende driftsherre Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har længe haft glæde af at mange ville skære deres højre arm af for at få Frederiksberg Have eller Kronborg på cv et. Men tiderne

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående Bag de rå mure i Astrid Noacks Atelier, mærkes det, at man er et ganske særligt ASTRID sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her....dét, der træder én i møde, er en enestående scenografi en stemning,

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

AuvergneCottage Nyhedsbrev 2008

AuvergneCottage Nyhedsbrev 2008 AuvergneCottage Nyhedsbrev 2008 Kære alle Julen og Nytåret er over os mens vi skriver disse ord. For første gang kunne vores barnebarn Constance danse med omkring juletræet. Så det må være et godt tidspunkt

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri

Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri side 1 af 8 2008.09.10 Arkitekturpolitik Projektorganisationens tilgang i bevaringsværdige bygninger og miljøer Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Helsingør Kommuneplan 2004-16

Helsingør Kommuneplan 2004-16 1 JYRO-projekt nr. 04-50 dato: 21.02.05 Helsingør Kommune Udviklingsafdelingen, Rådhuset 3000 Helsingør Udviklingen@helsingor.dk Indsigelse mod / tillæg til Helsingør Kommuneplan 2004-16 For Danstruplund,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 331 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 331 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 331 Offentligt Fra: [mailto:pj@kfst.dk] Sendt: 27. august 2014 09:58 Cc: Louise Marie Kronbak Prahl; Randi Lage Hansen (KFST); Rikke Line

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430.

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 03. maj 2012. Uge 19, torsdag 10. maj 2012 10/05/2012 14:35. 09:30 Drivhusdrømme (3:6) Ny episode

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 03. maj 2012. Uge 19, torsdag 10. maj 2012 10/05/2012 14:35. 09:30 Drivhusdrømme (3:6) Ny episode Side 1 Uge 19, torsdag 10. maj 2012 09:30 Drivhusdrømme (3:6) Ny episode Mange drømmer om deres eget drivhus, hvor de kan trodse det kølige danske klima og pusle med planter eller nyde en kop kaffe - fra

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel øparken Lækre lejeboliger i øndergård - Måløvs nye bydel øparken øndergård ø anlægges med lige kajkant og promenade En lille by i torkøbenhavn Måløv er en lille by i torkøbenhavn - med det hele! Her er

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Hotel Kalvø - Frederikssund - side Hotel Kalvø Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Fantastisk beliggenhed og udsigt direkte til Roskilde Fjord Hotel Kalvø - Frederikssund - side Hotel Kalvø - Frederikssund

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Træningscenter Hollufgård: træning i naturen. Af fysioterapeut Gunhild Helmer Hansen, Odense kommune

Træningscenter Hollufgård: træning i naturen. Af fysioterapeut Gunhild Helmer Hansen, Odense kommune Træningscenter Hollufgård: træning i naturen Af fysioterapeut Gunhild Helmer Hansen, Odense kommune I forbindelse med træningscenter Hollufgård ligger et kæmpe parkområde med tilhørende skov, hvor det

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Idéoplæg til om- og tilbygning på Frederiksberg Privatskole 19.10.09 Frederiksberg Privatskole Idéopæg til om- og tilbygning i forbindelse med etablering af nyt lærerværelse,

Læs mere

Schæffergården. Møder & konferencer

Schæffergården. Møder & konferencer 2010 Schæffergården Møder & konferencer Velkommen til Schæffergården nordisk hus i Gentofte I hjertet af Jægersborg ved Ermelundsvej danner Schæffergården og Villa Helene sammen med Det Gamle Jægersborg

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Plettens historie. Billedet må være fra 1965, bindingsværket er malet på.

Plettens historie. Billedet må være fra 1965, bindingsværket er malet på. Plettens historie Jeg har fundet et kladdehæfte hvor Karl Haahr har skrevet plettens historie Parenteserne er nogle jeg har sat. Billederne er med mine tekster. Ellers er teksten som i kladdehæftet: Førerne

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Tirsdag den 8. April 2014 kl. 19.30 Kristian Nors Skov byder velkommen på vegne af bestyrelsen og fortæller, at det ekstraordinære afdelingsmøde er varslet korrekt.

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere