PÅ RANDEN AF BREXIT: PERSPEKTIVER PÅ DEN BRITISKE GENFORHANDLING
|
|
- Karen Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 28. januar 2016 PÅ RANDEN AF BREXIT: PERSPEKTIVER PÅ DEN BRITISKE GENFORHANDLING Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen RESUME 2015 vil formentlig blive husket som året, hvor ordene EU og krise var uløseligt forbundne kan dog vise sig at blive et endnu mere udfordrende år for EU. Presset på EU s ydre grænser fortsætter, og hverken uroen i eurozonen eller flygtningekrisen ser ud til at forsvinde. Oven i det kommer, at EU for første gang i sin historie risikerer, at et medlemsland forlader EU- klubben. Det drejer sig naturligvis om Storbritanniens afstemning om, hvorvidt landet skal blive i eller træde ud af EU. Og intet er mejslet i sten. Folkeafstemninger er notorisk svære at forudsige, og den britiske befolkning hører til blandt de mest euroskeptiske i EU. Meningsmålinger viser et tæt løb mellem dem, der ønsker at blive i EU, og dem, der ønsker at træde ud. Et eventuelt britisk exit fra EU (Brexit) vil sende et signal til de antieuropæiske populister, der har vundet frem over hele EU, at fragmenteringen og i værste fald opløsningen af EU er en reel politisk mulighed. Et Brexit vil give Beppe Grillo i Italien, Marine Le Pen i Frankrig, Geert Wilders i Holland og alle de andre populistiske kræfter vind i sejlene. Trods deres forskelligheder er de forenet i deres modstand mod EU- samarbejdet. Brexit vil uden tvivl være et hårdt slag i ansigtet på de proeuropæiske kræfter. I denne artikel ser jeg nærmere på den britiske genforhandling om Storbritanniens EU- medlemskab. Artiklen er delt op i to overordnede dele: den britiske euroskepsis og de britiske forhandlingskrav og muligheden for at få dem indfriet. Denne analyse er skrevet til Det Udenrigspolitiske Selskab og udkommer i det kommende nummer af Udenrigs, som handler om EU's mange kriser. Tænketanken EUROPA 2016 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk
2 Den britiske EU- skepsis bunder primært i spørgsmålet om suverænitet, hvor briterne oplever EU som et økonomisk succesfuldt samarbejde, men samtidig føler, at dele af EU s overnationale samarbejde udfordrer den nationale selvbestemmelse. Ligesom den danske EU- skepsis er den britiske EU- skepsis i høj grad suverænitetsbaseret, fordi briterne er kritiske over for flertalsbeslut- ninger i EU, hvor britiske ministre kan blive stemt ned, og det nationale parlament bliver sat uden for indflydelse. I modsætning til andre EU- lande har Storbritannien en lang og rodfæstet EU- skeptisk historie. Følelsen af at være anderledes er bedst opsummeret af Winston Churchills indvending mod, at Storbritannien bliver slået sammen i et føderal europæisk system, og hans påstand om, at Storbritannien er i Europa, men ikke en del af det. Britiske betænkeligheder ved EU- integrationen rammer lige i hjertet på kerneprincipperne bag EU- samarbejdet og berører den fri bevægelighed af personer, EU- rettens forrang over national ret og traktatforpligtelsen om processen hen imod en stadig snævrere union. Det betyder, at en afstemning om britisk EU- medlemskab ikke kun handler om at gøre op med, om de britiske vælgere kan acceptere, hvad EU har udviklet sig til. Det handler også om at vurdere, om EU er foreneligt med britiske interesser og identitet. Der har længe været røre i det britiske konservative parti, når det gælder opbakningen til EU. Partiet er splittet mellem et virksomhedsvenligt flertal, der gerne vil blive i EU, og et populistisk mindretal, der ønsker at forlade EU. EU- skepsissen hos de konservative er styrket i kølvandet på EU s økonomiske krise og fremgangen hos det stærkt nationalistiske UK Independence Party (UKIP) til valget til Europa- Parlamentet i 2014 og en række britiske lokalvalg. To konservative parlamentsmedlemmer skiftede i 2014 over til UKIP og sikrede dermed partiet sine første pladser i det britiske underhus ved suppleringsvalg. UKIPs største sejr er, at det har formået at sammensmelte EU- politik med immigrationspolitik og dermed gjort hård euroskepsis til populærpolitik. Presset fra UKIP har fået Cameron til at skrue EU- og immigrationsbissen på og love en afstemning om britisk medlemskab af EU, måske i håb om at skabe ro i mere kritiske konservative kredse. Camerons Bloomberg- tale den 23. januar 2013 var et afgørende vendepunkt hos de konservative. Her lovede Cameron at genfor- handle briternes medlemsbetingelser og sende aftalen til folkeafstemning. Det konservative partis EU- skepsis omfatter en række forskellige ideologiske strømninger, der spænder fra populister stærkt kritiske over for immigration til Storbritannien til neokonservative, nyliberalister og globalister, der mener, at Storbritannien er tynget af EU s overregulering og går glip af stigende globale muligheder, såsom muligheden for selv at kunne indgå handelsaftaler med lande 2
3 uden for EU. Det eneste, der binder dem sammen, er ønsket om en væsentlig ændring af forholdet mellem Storbritannien og EU og en afstemning om medlemskabet. Splittelse hos de Konservative EU er det emne, der splitter de konservative mest. Et vendepunkt, nogle vil sige et vulkanudbrud, hos de konservative var oktober 2011, hvor Cameron oplevede det største oprør inden for Det Konservative Parti nogensinde, hvor EU- skepsissen for alvor kom op til overfladen. Her trodsede 81 menige konservative parlamentsmedlemmer Cameron og stemte for et forslag fra et medlem om at afholde en afstemning om Storbritanniens EU- medlemskab. Selvom forslaget blev afvist med 483 stemmer imod og 111 for, viser størrelsen af oprøret hvor splittede de konservative er over EU- medlemskabet. Mange af rebellerne omfattede nye menige partimedlemmer fra valget i 2010, som man normalt ville forvente ville være loyale over for partiet i håb om fremtidige forfremmelser. Afstemningen viste, at der var et ustoppeligt momentum bag en folkeafstemning om britisk EU- medlemskab, hvis den konservative partiledelse skulle overleve. Camerons problem er, at mange af hans euroskeptiske partifæller ønsker en uopnåelig selvmodsigelse. De ønsker, at Storbritannien skal være en del af det indre marked, samtidig med at UK er fri for besværlig EU- lovgivning. På et tidspunkt bliver Cameron nødt til at tvinge dem til at vælge, og dermed vil han uundgåeligt tvinge nogle af dem over i den antieuropæiske lejr. Den største fare, han står overfor, er fra dem, der vil fortsætte med at argumen- tere for, at de både kan få i pose og i sæk. Nogle konservative vil fortsætte med at argumentere for, at det ikke er til fordel for UK at træde ud af EU, men de tror ikke, at betingelserne i Camerons genforhandlingspakke er gode nok. De vil hævde, at et nej ikke er en afstemning om at blive i eller forlade EU, men en afstemning om bedre vilkår, hvor euroskeptikerne på et senere tidspunkt vil forsøge at få en bedre genforhandling for Storbritannien. Hvis den karismatiske London- borgmester Boris Johnson tilbyder at sætte sig selv i spidsen for en sådan gruppe, får Cameron for alvor en hovedpine. Ikke første EU-afstemning Det er ikke første gang, at de britiske vælgere skal til stemmeurnerne om Storbritanniens EU- medlemskab. I 1975 stemte de om at fortsætte deres medlemskab af det dengang Europæiske Fællesskab (EF), efter at den tidligere Labour- premierminister Harold Wilson havde sikret sig en genforhandling af vilkårene. Labour var dengang internt splittet og ønskede en genforhandling af medlemsbetingelserne. Der blev givet en række indrømmelser fra de øvrige 3
4 medlemslande, og ved folkeafstemningen den 5. juni 1975 stemte et flertal for, at UK skulle forblive medlem. Den kommende afstemning som formentlig allerede afholdes i sommeren 2016 adskiller sig markant fra afstemningen i For det første foretog Wilson en hurtig og primær kosmetisk genforhandling med de dengang otte EF- lande uden en traktatændring og sendte aftalen til afstemning blot ni måneder senere. Men Cameron planlægger en mere grund- læggende genforhandling, der kan kræve traktatændringer. For det andet var der i 1975 kun én avis Morning Star der anbefalede et nej til det europæiske samarbejde. I dag vil en lang række indflydelsesrige aviser formentlig anbefale et nej, såsom Daily Mail, Daily Express, Daily Telepgrah og the Sun. For det tredje spillede det britiske erhvervsliv en afgørende rolle i afstemningen med deres opbakning til fortsat EF- medlemskab. Undersøgelser viser, at erhvervslivet i dag går stærkt ind for fortsat EU- medlemskab, men der er to væsentlige forskelle sammenlignet med Flere hedgefonde er imod fortsat EU- medlemskab og yder betydelig økonomisk støtte til Det Konservative Parti. Til tider kan man få det indtryk, at det britiske finansielle centrum, The City, er modstandere af britisk EU- medlemskab. Realiteten er dog den, at et flertal af finansielle virksomheder ser adgangen til EU s indre marked som afgørende for The City s fremtidige succes. Flere af virksomhederne i The City er ejet af udenlandske selskaber, primært asiatiske, der vil lide økonomiske tab ved ikke længere at have direkte adgang til det indre marked, hvis Storbritannien ender med også at skulle forlade det europæiske økonomiske samarbejde. Selvom der er en udbredt mistillid over for den finansielle sektor på grund af en række skandaler såsom Libor (London Interbank Offered Rate)- skandalen i 2012, kan det spille en afgørende rolle hvis netop disse virksomheder melder sig på banen i kampagnen forud for den britiske afstemning. Uafhængighedsafstem- ningen i Skotland i september 2014 viste netop, at erhvervslivets trussel med at rykke deres baser ud af Skotland spillede en stor rolle for svingvælgerne. Det samme kan gøre sig gældende i den forestående britiske afstemning. Splittede vælgere Den nyeste meningsmåling, foretaget af Ipsos- Mori i december 2015, viser, at 53 pct. af de adspurgte ønsker at blive i EU, mens 36 pct. ønsker en udmelding, og 11 pct. er i tvivl. Briternes holdning til deres EU- medlemskab er kendetegnet ved et skarpt socialt skel: 4
5 Jo længere uddannelse man har, jo mere tilbøjelig er man til at stemme for at blive i EU Lavindkomstgrupperne og dem med mindre jobsikkerhed er mere tilbøjelige til at stemme for Brexit end højindkomstgrupperne og dem i relativt sikre erhverv. Vælgernes holdning reflekterer partiernes positioner. 72 pct. af UKIPs vælgere er imod fortsat EU- medlemskab, mens størstedelen af vælgerne fra Labour (62 pct.), liberaldemokraterne (64 pct.) og det skotske uafhængi- ghedsparti (63 pct.) ønsker at blive i EU. De konservatives vælgere er split- tede med 45 pct. for og 55 pct. imod EU- medlemskabet (YouGov (2015) Analysis: the big dividing lines on the EU are age, education and newspaper readership ). Holdningen til indvandring er den stærkeste indikator for, om man ønsker at blive eller forlade EU. Dem, der er kritiske over for immigration og som samtidig mener, at migration påvirker britisk økonomi, velfærdsystemer og kultur negativt er typisk tilbøjelige til at ønske Brexit. YouGov- undersøgelser viser, at begrænsning af immigrationen til Storbritannien fra andre EU- lande og restriktioner af immigranters adgang til sociale ydelser er absolutte kardinalpunkter for de britiske svingstemmere. Det springende punkt for udfaldet af en eventuel afstemning om britisk EU- medlemsskab er, hvad svingvælgerne stemmer, og ikke mindst hvem der møder op til stemmeurnerne. Siden begyndelsen af 1970 erne har der været over 50 folkeafstemninger i EU om forskellige aspekter af den europæiske integration. Forskning viser, at særligt fire faktorer spiller en afgørende rolle for folkeafstemningsudfald: Kampagnen forud for afstemningen: Tidlige meningsmålinger er ofte en ringe indikator for stemmeudfaldet. EU- holdninger er mere omskiftelige end stemmeintentioner til nationale parlamentsvalg. Mange vælgere er i tvivl og bliver hjemme i sofaen på afstemningsdagen. Den største udfordring for de britiske partier bliver derfor at få folk til stemmeurnerne. EU- skeptikere er ofte mere tilbøjelig til at stemme end pro- europæerne. En mat kampagne med en ringe valgdeltagelse på afstemningsdagen vil komme de hårde EU- skeptikere til gode. Partisignaler: Vælgere søger ofte vejledning hos det parti, de føler sig tættest på. Når partier er internt splittet, såsom de britiske konservative, bliver det sværere for partierne at sende signaler til deres vælgere, og stemmeudfaldet bliver mere usikkert. Status quo: Vælgere er ikke risikovillige og stemmer ofte for at bevare status quo, hvis alternativet er et radikalt brud med status quo. 5
6 Afstemninger handler ikke kun om det, der stemmes om: Problemet med folkeafstemninger er, at man kan stille ét spørgsmål, men vælgerne svarer på et andet spørgsmål. EU- afstemninger bliver ofte brugt som en kæp til at tæve den siddende regering med, eller kommer til at handle om, hvad vælgerne mener om emnet generelt, i stedet for at forholde sig specifikt til det, der stemmes om. Der er ingen tvivl om, at udfaldet af den britiske afstemning er yderst usikkert, og at risikoen for et Brexit er reel. I den sidste del af artiklen ser jeg nærmere på Camerons reformkrav, hvad der skal til for at imødekomme dem, og reaktioner- ne fra de andre 27 EU- lande. Britiske forhandlingskrav Cameron er i offentligheden vag omkring, hvilke konkrete reformer han ønsker. Det har været til stor frustration for de øvrige EU- lande og ikke mindst det britiske parlament, der føler sig dårligt informeret. Overordnet taler den konservative regering om fire reformkurve dvs. reformområder: retfærdighed, suverænitet, immigration og konkurrencedygtighed. Retfærdighed handler om, at Storbritannien ønsker en sund og rask eurozone, men eurolandene må ikke diskriminere ikke- eurolandene. Eurolandene har et indbygget kvalificeret flertal (dvs. 55 pct. af medlemslandene, der repræsenterer 65 pct. af EU's befolkning) og landene uden for euroen har ikke nok stemmer til at udgøre et blokerende mindretal. UK har længe været bekymret for, at landene uden for euroen kan blive kørt over af eurolandene. Indtil juli 2015 blev denne frygt set som hypotetisk, men UK s frygt materialise- rede sig i sommer, da den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) blev brugt til at holde Grækenlands økonomi oven vande ved at yde dem et overgangslån. Landene uden for euroen var ikke til stede da denne beslutning blev truffet, på trods af at UK er den anden største garantistiller til EFSM. Da Storbritannien udtrykte sin utilfredshed til Kommissionen, fik briterne det svar, at eurolandene havde et kvalificeret flertal, og derfor ikke behøvede overbevise Storbritannien. Det var næppe noget, der var populært hos den britiske regering, og som følge heraf gjorde Cameron retfærdighed til et af sine kernekrav. Tre mulige løsninger bliver i øjeblikket diskuteret i konservative rækker: Indskrive i traktaten at EU er en union med flere valutaer. Give lande uden for euroen mulighed for at forsinke og blokere nye EU- regler, der måtte underminere det indre markeds integritet gennem fx en Ioannina- bis mekanisme. Indføre nye satser for det blokerende mindretal, så ikke- eurolandene kan blokere beslutninger. 6
7 Disse forslag vil næppe finde opbakning hos eurolandene. Mere sandsynligt er det derimod, at ikke- eurolandene får observatørstatus i eurolande- fora, og at alle lande får en sikkerhedsventil, hvor sager kan flyttes fra Ministerrådet til Det Europæiske Råd, når der er vitale nationale interesser på spil for et eller flere medlemslande. Suverænitetsdagsordenen har to ben. Det første ben handler om at undtage Storbritannien fra processen hen mod en stadig snævrere union. I Rådskonklu- sionerne fra juli 2014 fik Cameron dog allerede en håndsrækning da det blev indført, at processen hen mod en stadig tættere union giver mulighed for flere forskellige integrationsniveauer for forskellige lande. Det er forholdsvist ukontroversielt at få dette indskrevet i en britisk protokol, når traktaterne åbnes næste gang, à la modellen for den danske Edinburgh- aftale. Undtagelsen fra processen hen mod en stadig snævrere union har stor symbolværdi for Storbritannien, da briterne tolker det som processen hen mod en politisk union og ikke en hyldest af nærhedsprincippet, som sætningen også handler om, hvis man læser den færdig, hvor beslutningerne træffes så tæt på borgeren som muligt. Det andet ben handler om at give nationale parlamenter mere tyngde i EU s beslutningsproces, ved at supplere nationale parlamenters gule og orange kort med et rødt kort, hvor nationale parlamenter har mulighed for at blokere forslag fra Kommissionen. Der er dog lille appetit fra nationale parlamenter til at spille en stopklodsrolle. De fleste nationale parlamenter vil hellere spille en konstruk- tiv og proaktiv rolle, hvor de har mulighed for at spille deres holdning tidligt ind i processen ved at kommentere på Kommissionens lovforslag. Muligheden for at indføre et decideret rødt kort, hvor protokollen for nationale parlamenter skal ændres (lig med traktatændring) er meget lille. Det er mere realistisk, at Cameron får lovning om, at det gule og det orange kort i højere grad respekteres fremover. Immigration handler om at lave restriktioner på ikke- britiske EU borgeres adgang til britiske velfærdsydelser. Det gælder muligheden for at kunne sende børnepenge ud af Storbritannien og ønsket om at indføre en fireårig karensperi- ode før EU borgere kan få adgang til visse sociale ydelser (skattefradrag og boligstøtte). EU- traktaten forbyder diskrimination mod arbejdstager, når det gælder beskæftigelse, aflønning og arbejdsvilkår, men ikke når det gælder sociale- og skattemæssige fordele. EU kan imødekomme de to britiske krav gennem sekundærlovgivning (492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed og 883/2004 om koordinering af sociale sikringssystemer). Det er dog yderst usikkert om en række af de nyere 7
8 medlemslande (særligt Polen) og Europa- Parlamentet vil gå med til at indføre karensperioder. Spørgsmålet er, hvad Polen skal have igen for at gå med til at indføre optjeningsperioder for skattefradrag. Drejer det sig fx om, at Polen vil have NATO- baser i Polen, eller at den britiske budgetrabat skal afvikles? Konkurrencedygtighedsdagsordenen er den mindst kontroversielle af alle Camerons krav, da den flugter med den dagsorden Juncker- Kommissionen og det Europæiske Råd fører. Det gælder blandt andet handelsaftalen med USA, bedre implementering af servicedirektivet og digitaliseringen af det indre marked alle sammen tiltag UK bakker op om. Mere konkret kan man forestille sig, at Storbritannien ønsker lovning om, at Kommissionen fastholder sit momentum og udvikler hvidbøger på områder, hvor UK har en særlig interesse. Varierende opbakning til Cameron Opbakningen til UK s reformdagsorden er størst hos de nordeuropæiske lande, herunder Danmark, Sverige og Holland, men ikke når det gælder eventuelle traktatændringer forbundet med retfærdighedsdagsordenen. De øst- og centraleuropæiske lande forholder sig meget kritisk til UK s immigra- tionsdagsorden. De sydeuropæiske lande har indtil nu virket forholdsvist indifferente overfor Camerons reformønsker, og har andre mere presserende problemer at forholde sig til. Frankrig og Tyskland ønsker at styrke ØMU en og ønsker under ingen omstændigheder at give ikke- eurolandene nogen former for blokerende vetoret på det indre marked. Derimod forholder de sig åbent til konkurrence- og suverænitetsdagsordenen, og er ikke afvisende overfor immigrationsdagsordenen, så længe det ikke går imod EU- traktatens mantra om ikke- diskrimination. Selvom alles øjne er på UK s ønske om at indføre karensperioder for adgangen til vise sociale ydelser, kan den noget oversete retfærdighedsagenda vise sig at blive den sureste frugt i Camerons reformkurv. 8
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereBRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL
NOTAT 10. januar 2015 BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL Kontakt: Senioranalytiker, ph.d. Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Det er en klar fordel for Storbritannien
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereHVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?
NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron
Læs mereBrexit konsekvenser for UK og EU
Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias
Læs mereSTORBRITANNIEN HAR INGEN PLAN FOR BREXIT
NOTAT STORBRITANNIEN HAR INGEN PLAN FOR BREXIT Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den 7. maj er der parlamentsvalg i Storbritannien. Det er
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereNyhedsbrev. UK Update
Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den
Læs mereREKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE
REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,
Læs mereDANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND
DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereDANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND
DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereDANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR
DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,
Læs mereDANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU
NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk
Læs mereDANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES
DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES Kontakt: Seniorrådgiver Jan Høst Schmidt +45 53 76 27 08 jhs@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereTRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU
TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME En række globale usikkerheder som valget af Trump og hans
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereITALIENSK AFSTEMNING SKABER USIKKERHED
ITALIENSK AFSTEMNING SKABER USIKKERHED Kontakt: Analytiker, ph.d., Rebecca Wolffberg +45 33 13 07 30 rew@thinkeuropa.dk RESUME Når italienerne d. 4. december skal tage stilling til en reform af deres forfatning,
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereJA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM
NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå
Læs mereDANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET
. april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. april 2013 Britisk undersøgelse af kompetencefordelingen mellem EU og UK
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereBred opbakning til Danmarks medlemskab af EU
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning
ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse
Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard
Læs mereArbejdsspørgsmål til Brexit
Arbejdsspørgsmål til Brexit - Hvad siger de unge? HISTORIE OG SAMFUNDSFAG: Se film med hovedpersonerne fra teksten på: http://voreseuropa.dk/film/ 1. Er I enige? I teksten møder I Florence, Macaulay og
Læs mereTransSOL Forskningsoverblik 3: Fakta og analyse af solidaritet i Europa
TransSOL Forskningsoverblik 3: Fakta og analyse af solidaritet i Europa Individuelle former for solidaritet i krisetider (WP3) Introduktion Påstandene om, at international solidaritet er død - eller i
Læs mereFLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE
BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereJA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN
14. november 21 JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +4 21 4 88 21 cas@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +4 23 39 6
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereEP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER
EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereRevision af Udstationeringsdirektivet
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereBankunion kræver politisk lederskab
NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereAnalyse. Hvad skyldes den britiske EU-skepsis? Og den danske? tab. 17. februar 2016. Af Julie Hassing Nielsen
Analyse tab 17. februar 2016 Hvad skyldes den britiske EU-skepsis? Og den danske? Af Julie Hassing Nielsen Briterne skal til stemmeurnerne seneste ved udgangen af 2017 for at stemme om deres EU-medlemskab.
Læs mereSaxoInvestor: Brexit wake me up before you go
SaxoInvestor: Brexit wake me up before you go 14. juni 2016 Næsten dødt løb mellem REMAIN og LEAVE gør den engelske EUafstemning til en uforudsigelig affære. Markederne frygter LEAVE, men det reelle problem
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereDANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN
NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring
Læs mereSamrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser
Læs mereDanskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes
NOTAT 7. november 2014 Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Inden for det seneste
Læs mereDANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET
NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereEurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet Bruxelles, den 21. december
Læs mereBLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU
NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse
Læs mereEuropas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde
16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft
Læs mereComrade Corbyn. Ole Helmersen. Journal article (Publishers version)
Comrade Corbyn Ole Helmersen Journal article (Publishers version) CITE: Comrade Corbyn. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 179, 02.2016, p. 85-88. Uploaded to Research@CBS: December 2016 Af Ole Helmersen,
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereDANSKERE VIL BEVARE EU-FORBEHOLD, MEN ISÆR UNGE MANGLER VIDEN
DANSKERE VIL BEVARE EU-FORBEHOLD, MEN ISÆR UNGE MANGLER VIDEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Efter 25 år med de danske EU-forbehold er der stadig ikke udsigt
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)
Læs mereDanmark og UK. Danmark trådte ind i Fællesmarkedet i 1973 pga. det britiske marked. 65 mio købedygtige briter
BREXIT OG DANMARK Danmark og UK Politiske og militære allierede gennem årtier i NATO, EU etc. Danmark trådte ind i Fællesmarkedet i 1973 pga. det britiske marked. 65 mio købedygtige briter Danmarks 4.
Læs mereDANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES
BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at
Læs mereDANSKERNE ER LUNKNE OVER FOR AT UDVIDE EU BÅDE I BREDDEN OG I DYBDEN
DANSKERNE ER LUNKNE OVER FOR AT UDVIDE EU BÅDE I BREDDEN OG I DYBDEN Kontakt: Erhvervs-Ph.d., Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Mens dansk EU-skepsis kun i meget begrænset
Læs mere1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.
22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereDANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN
DANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Grænsekontrol er populært hos mange danskere, og kontrollen ved grænsen
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereGRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND
BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3448 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Rådsmøde almindelige anliggender den 16. februar 2016 - samlenotat 1. Genforhandling af Storbritanniens forhold til EU KOM-dokument
Læs mereFAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere
Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Offentlig Til: Dato: Udvalgets medlemmer 17. maj 2017 Kontaktperson: Morten Knudsen (3695) Baggrundsnote om debat
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereGlobaliseringens modbølge stopper i Danmark
Af chefkonsulent Peter G. H. Madsen, pema@di.dk September 2017 Globaliseringens modbølge stopper i Danmark Mens modstanden mod globaliseringen i de senere år har fået vind i sejlene i udlandet, bakker
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereVÆLGERNE HAR FÅET NYE ØNSKER TIL HVAD EU SKAL
VÆLGERNE HAR FÅET NYE ØNSKER TIL HVAD EU SKAL Kontakt: Projektmedarbejder, Emma Dencker Steenberg +45 61788515 eds@thinkeuropa.dk Kontakt: Projektmedarbejder, Lea Louise Motzfeldt +45 25471889 llm@thinkeuropa.dk
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 20. december 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen
Læs mere1. maj tale Bornholm
1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det
Læs mereIt s the final countdown.
It s the final countdown. Sådan sang Europe i midten af 80 erne. Det er jo i virkeligheden meget rammende for den situation vi står i nu. Brexit-forhandlingerne spidser i dén grad til. Nu ved jeg ikke
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereMFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018
MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018 1. Indledning: Europa for folket Tak for invitationen. 2018 bliver et vigtigt år for EU: Vi skal hav styr på Brexit. Finde en holdbar løsning på migrantstrømmene.
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Begrundet udtalelse fra Republikken Letlands Saeima om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer
Læs mereVI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET
VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME Et stort flertal af danskerne er tilhængere
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 32 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 32 Offentligt Til Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent E EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 27. august 2014 De økonomiske konsekvenser af at UK
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereEU S STRUKTURFONDE FOR PERIODEN EFTER 2020
HOLDNINGSPAPIR STRUKTURFONDE HOLDNINGSPAPIR EU S STRUKTURFONDE FOR PERIODEN EFTER 2020 KL S HOLDNINGSPAPIR EU's STRUKTURFONDE Side 2 af 6 BAGGRUND Nærværende papir beskriver KL's holdning til fremtidens
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenterne EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 19. juni 2017 Kontaktperson: Julia Ballaschk
Læs mere