OVERENSKOMSTER. mellem. Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik. Specialarbejderforbundet i Danmark

Transkript

1 OVERENSKOMSTER mellem Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik og Specialarbejderforbundet i Danmark AHTS, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service

2 2

3 Forord I forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2000 har overenskomstparterne revideret opbygningen af overenskomster indgået mellem ATL og SiD. Udover de ændringer der er sket i forbindelse med overenskomstfornyelsen er indholdet ikke ændret, men opbygningen er ændret således, at Transportog Logistikoverenskomsten indeholder generelle bestemmelser gældende for samtlige medarbejdere, medens specielle bestemmelser for chauffører, lagerterminalarbejdere, flyttearbejdere, eksportchauffører, renovationsarbejdere, holddrift og lærlinge findes i særlige overenskomster for hvert af de nævnte områder. Formålet med opbygningen er skabe et mere overskueligt og læsevenligt overenskomstsæt, der bedre kan anvendes i dagligdagen. Som noget nyt har parterne valgt at medtage Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) i overenskomstsamlingen. København, den 13. februar 2000 For Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik Kaj Nielsen Poul Juelsbjerg For Specialarbejderforbundet i Danmark Poul Aagaard Leif Rasmussen 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Transport- og logistikoverenskomst, generelle bestemmelser Chaufføroverenskomst Lager- og Terminaloverenskomst Flytteoverenskomst Grænseoverskridende overenskomst Dagrenovationsoverenskomst Holddriftsaftale Lærlinge (elever) Hovedaftalen mellem DA og LO Ansættelsesaftale (bilag 1) Funktionærlignede ansættelsesaftale (bilag2) Protokollater indeholdende politiske mål og hensigter for overenskomstperioden 5

6 6

7 1. marts 2000 TRANSPORT- OG LOGISTIKOVERENSKOMST mellem Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik og Specialarbejderforbundet i Danmark vedrørende løn- og arbejdsvilkår GENERELLE BESTEMMELSER 7

8 Indholdsfortegnelse Gyldighedsområde 2. Arbejdstid 3. Fridage 4. Feriefridag og børnefamiliefridage/feriefridage 5. Barsels- og fædreorlov 6. Løn generelle lønbestemmelser 7. Anciennitetstillæg 8. Pension 9. Overarbejde 10. Afspadsering 11. Holddrift 12. Søgnehelligdagsbetaling 13. Ansættelsesformular 14. Funktionærlignende ansættelser 15. Opsigelsesfrist 16. Uddannelsesaftale 17. Uddannelsesfonde 18. Tillidsmandsregler 19. Regler for behandling af faglig strid m.v. 20. Sygdoms- og ulykkestilfælde 21. Ferie 22. Feriekortaftale 23. Nyoptagne virksomheder 24. Varighed 8

9 1. Gyldighedsområde 1. Denne overenskomst er gældende for samtlige medarbejdere, der udfører arbejde i henhold til de mellem SiD og ATL indgåede overenskomster. 2. Arbejdstid 1. Arbejdstiden kan lægges mellem kl og og er indtil 37 timer pr. uge. Spisetiden eller spisetiderne inden for normal arbejdstid må højst andrage 1 time. Parterne er enige om, at det ved nedsættelsen af arbejdstiden er af afgørende betydning, at arbejdstiden på alle områder udnyttes effektivt. 2. Arbejdstiden kan efter aftale mellem parterne på den enkelte virksomhed iværksættes med varierende ugentlig arbejdstid, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må ikke overstige 42 timer. Forudsætningen for anvendelse af varierende ugentlige arbejdstider vil være, at de forud fastlægges, og at det tydeligt er tilkendegivet ved opslag eller ved anden form for meddelelse, hvorledes arbejdstiden er fordelt over kalenderåret. Der er enighed om, at det er af afgørende betydning, at arbejdstiden på alle områder udnyttes effektivt, og at der undgås forstyrrelser i produktionen. 3. Fridage 1. Den 24. december (juleaftensdag) og den 31. december (nytårsaftensdag) er - regnet fra kl morgen eller normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag - hele fridage med fuld løn, dog max. kr. 105,00 pr. time. Med virkning fra den 1. marts 2002 udgør max. beløbet kr. 115,00. Fra 29. februar 2004 ydes fuld overenskomstmæssig løn inklusiv eventuelt kvalifikationstillæg og anciennitetstillæg. Det er en betingelse for betalingen, at dagene falder på mandag til fredag og at der er lidt et indtægtstab. Såfremt der arbejdes på disse dage betales med højeste overarbejdssats. 9

10 2. 1. maj slutter arbejdet kl , idet der dog arbejdes igennem i spisepausen uden særligt vederlag. Presserende arbejde kan kræves udført efter det anførte tidspunkt og betales da som overarbejde. 4. Feriefridag og børnefamiliefridage Stk. 1 og 2 er gældende indtil 1. maj 2001, hvorefter stk. 3 og 4 er gældende. 1. Feriefridag a. Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har ret til 1 feriefridag i perioden 1. januar 2000 til 1. maj b. På overenskomstområder, hvor der ydes løn under sygdom, ydes der tilsvarende løn på feriefridagen. c. På overenskomstområder, hvor der ikke ydes løn under sygdom, ydes der betaling på feriefridagen med et beløb svarende til den ansattes sygedagpenge. d. Feriefridagen placeres efter aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre hensynet til virksomhedens drift hindrer dette. e. Er feriefridagen ikke afholdt inden 2. maj 2001, betales der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der er nævnt i stk. b og c. 2. Børnefamiliefridage a. Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 6 måneder, og som ikke for et eller flere børn har en overenskomstmæssig ret til at holde barns første sygedag, har ret til 3 dages frihed i perioden 1. januar 2000 til 1. maj 2001, såfremt den ansatte har et eller flere hjemmeboende børn, der endnu ikke er fyldt 14 år. b. Betaling for dagene ydes med et beløb svarende til den ansattes sygedagpenge. 10

11 c. Dagene placeres efter aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre hensynet til virksomhedens drift hindrer dette. e. Er dagene ikke afholdt inden 2. maj 2001, betales der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der er nævnt i stk. b. Bestemmelser gældende fra 2. maj 2001: 3. I løbet af overenskomstperioden etableres 5 feriefridage til afløsning af de nugældende børnefamiliedage og feriefridag. De 5 feriefridage etableres efter følgende optrapnings- og overgangsordning: I perioden 1. januar 2000 til 1. maj 2001 har medarbejderen ret til 3 børnefamiliedage og 1 feriefridag. Børnefamiliedagene og feriefridagen afholdes i henhold til overenskomstens nugældende regler. Fra 2. maj 2001 er der ret til 4 feriefridage pr. år, jf. stk. 4 og 5 nævnte regler. Fra dette tidspunkt skifter regelsættet fra hidtidige regler til de i stk. 4 og 5 nævnte regler. Fra 2. maj 2003 har medarbejderen ret til 5 feriefridage pr. år, jf. stk. 4 og 5. Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt, hvor 4 henholdsvis 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse. 4. For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde: a. Medarbejdere på uge- eller månedsløn Disse medarbejdere holder fri uden afkortning i uge- eller månedslønnen, idet en feriefridag for fuldtidsbeskæftigede udgør 7,4 time pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved fratræden udbetales overenskomstmæssig løn for ikke afholdte feriefridage. Har medarbejderen afholdt flere feriefridage end beskæftigelsesperioden berettiger til, kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens løntilgodehavende. b. Medarbejdere med søgnehelligdagsgodtgørelse Disse medarbejdere opsparer pr. 2. maj ,80% af den overenskomstmæssige løn for 37 timer pr. uge. Pr. 2. maj 2003 udgør procenten 2,25. For hver feriefridag á 7,4 time udbetales a conto kr. 750,00. For ungarbejdere udgør beløbet kr. 500,00. 11

12 Ved fratræden eller ved ferieårets udløb opgøres optjeningskontoen. Ved overskud på kontoen udbetales beløbet til medarbejderen. Ved underskud på kontoen kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens løntilgodehavende. 5. Der kan uanset jobskifte kun afholdes/kompenseres de i stk. 3 nævnte feriefridage i hvert ferieår. Hvis feriedagen(e) begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales. Tilsvarende gælder ved sygdom, tilskadekomst eller barsel. Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. ferieloven. 5 Barsels- og fædreorlov 1. Medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders anciennitet i virksomheden, er berettiget til i indtil 14 uger at få fuld løn, dog maksimum kr. 105,00 pr. time. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats. Fra 1. marts 2002 udgør maksimum kr. 115,00 pr. time, og fra den 29. februar 2004 ydes fuld overenskomstmæssig løn inklusiv eventuelt kvalifikationstillæg og anciennitetstillæg under barsel. 2. I indtil 2 uger gælder samme bestemmelser ved fædreorlov. 3. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald. 6. Løn 1. Produktivitetsfremmende lønsystemer a. Med det formål at styrke de enkelte virksomheders konkurrenceevne og skabe en forøgelse af produktiviteten er organisationerne enige om at anbefale, at der indføres aflønningsformer, der er produktivitetsfremmende, til fordel for såvel virksomheden som de ansatte. 12

13 b. Sådanne lønformer, som bygger på bonus-, eller merpræstationsprincipper, arbejds- og/eller meritvurdering udformet for medarbejderne enkeltvis eller for grupper af medarbejdere, erstatter tillægsbetalinger eller supplerer overenskomstens bestemmelser i øvrigt. c. Såfremt virksomheden eller den pågældende gruppe af medarbejdere ønsker indført sådanne lønsystemer, optages forhandlinger herom i den enkelte virksomhed. d. Eventuelle aftaler skal godkendes af organisationerne. 2. Specialarbejdere a. Lønnen for specialarbejdere er pr. 1. marts 2000 kr. 85,45 pr. time. Ugelønnen for specialarbejdere er pr. 1. marts 2000 kr ,65. Pr. 1. marts 2001 forhøjes ovennævnte beløb til kr. 87,75 pr. time. Ugelønnen for specialarbejdere er pr. 1. marts 2001 kr ,75. Pr. 1. marts 2002 forhøjes ovennævnte beløb til kr. 90,15 pr. time. Ugelønnen for specialarbejdere er pr. 1. marts 2002 kr ,55. Pr. 1. marts 2003 forhøjes ovennævnte beløb til kr. 92,65 pr. time. Ugelønnen for specialarbejdere er pr. 1. marts 2003 kr ,05. Såfremt specialarbejderen ikke omfattes af en produktionstillægsordning eller jobvurderingsordning eller ikke oppebærer overenskomstmæssige personlige tillæg til den overenskomstmæssige løn, forhøjes ovennævnte løn med kr. 2,45 pr. time. Pr. 1. marts 2002 forhøjes ovennævnte beløb med kr. 2,60 pr. time. b. For kørsel med indregistreret traktor og traktor med læssegrab m.v. betales specialarbejderen som chauffør. 3. Personligt kvalifikationstillæg Der er adgang til lokalt at træffe aftale om kvalifikationstillæg, sådanne aftaler skal godkendes af organisationerne. 4. Ungarbejdere Til unge under 18 år betales følgende løn: 1. marts 2000: Mellem år under 17 år kr. 68,36 pr. time. kr. 51,27 pr. time. 13

14 Pr. 1. marts 2001 forhøjes ovennævnte beløb til: Mellem år kr. 70,20 pr. time. under 17 år kr. 52,65 pr. time. Pr. 1. marts 2002 forhøjes ovennævnte beløb til: Mellem år kr. 72,12 pr. time. under 17 år kr. 54,09 pr. time. Pr. 1. marts 2003 forhøjes ovennævnte beløb til: Mellem år kr. 74,12 pr. time. under 17 år kr. 55,59 pr. time. 5. Lønafregning a. Der er adgang til modregning i ikke-overenskomstmæssige tillæg, personlige tillæg o.lign. og i øvrigt i henhold til aftale mellem overenskomstparterne. b. Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan arbejdsgiveren udstrække lønningsperioden til 2 uger. Der træffes i det enkelte tilfælde aftale om formen for omlægning af lønningsperioden. Lønudbetaling kan foregå kontant, pr. check eller ved indbetaling i pengeinstitut. Lønningsperioden kan aftales til at være 1 måned i forbindelse med funktionærlignende ansættelsesvilkår. c. Lønnen udbetales i den uge, der følger efter lønningsperiodens afslutning. d. Lønafregning skal foretages på formularer, som angiver arbejdsgiverens CVR.-nr., navn og adresse og lønmodtagerens CPR-nr. og navn og oplyser om arbejdstidens begyndelse og afslutning de enkelte dage i lønperioden, antallet af normaltimer og overtimer samt overenskomstmæssige tillæg i forbindelse med indtjeningen. 7. Anciennitetstillæg 1. Til time- og ugelønnede medarbejdere, der har været uafbrudt og fuldt beskæftiget i samme forretning, betales følgende anciennitetstillæg: Efter 1 års beskæftigelse kr. 64,75 pr. uge Efter 3 års beskæftigelse kr. 83,25 pr. uge Efter 5 års beskæftigelse kr. 101,75 pr. uge 14

15 2. Som afbrydelse i arbejdsperioden med den virkning, at den opnåede anciennitet bortfalder, regnes principielt kun sådanne afbrydelser, som er forårsaget af medarbejderens opsigelse af arbejdsforholdet. 3. I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges af arbejdsgiveren, men genantages efter en periode, der ikke overstiger 7 måneder, bevarer den pågældende medarbejder den på afbrydelsestidspunktet opnåede anciennitet. 4. Som afbrydelse af ancienniteten regnes ikke fravær på grund af tilskadekomst eller sygdom, såfremt denne er meddelt virksomheden uden ugrundet ophold samt indkaldelse til militærtjeneste, såfremt arbejderen umiddelbart efter hjemsendelsen bliver genansat på virksomheden. 5. For søgnehelligdage skal der ydes anciennitetstillæg, uanset om medarbejderen er på ugeløn og derved oppebærer fuld løn for søgnehelligdagen, eller om medarbejderen er på timeløn. 8. Pension 1. Pensionsbidrag a. Ansatte, der er fyldt 20 år og - i forvejen er optaget i HTS-Pension eller anden tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere ansættelsesforhold, eller - i mindst 12 måneder inden for de sidste 3 år har arbejdet under en overenskomst mellem på den ene side Specialarbejderforbundet i Danmark og på den anden side Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Danske Vognmænd, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Rutebilejernes Arbejdsgiverforening, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening eller Privatbanernes Arbejdsgiverforening er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i HTS-Pension. b. Bidraget udgør 5,3% af den A-skattepligtige lønindkomst. Lønmodtageren betaler 1,9% af bidraget, arbejdsgiveren 3,4%. c. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2000 indgår, udgør bidraget i alt 6,3%. Lønmodtageren betaler 2,1% af bidraget, arbejdsgiveren 4,2%. 15

16 Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2001 indgår, udgør bidraget i alt 6,6%. Lønmodtageren betaler 2,2% af bidraget, arbejdsgiveren 4,4%. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2002 indgår, udgør bidraget i alt 7,8%. Lønmodtageren betaler 2,6% af bidraget, arbejdsgiveren 5,2%. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2003 indgår, udgør bidraget i alt 9,0%. Lønmodtageren betaler 3,0% af bidraget, arbejdsgiveren 6,0%. 2. Firmapensionsordning Nyoptagne medlemmer af ATL, der forinden indmeldelsen for medarbejdere inden for overenskomsterne mellem ATL og SiD har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestidspunktet ansatte medarbejdere, træder i stedet for indbetaling til HTS Pension jf. protokollat om pension. Firmapensionsordningens videreførelse skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem ATL og SiD efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til HTS Pension. Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i ATL. For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til HTS Pension. Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for meddelelsen til SiD om virksomhedens optagelse i ATL. 3. Optrapningsordning Nyoptagne medlemmer af ATL, der forinden indmeldelsen i ATL ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af overenskomsterne mellem ATL og SiD, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til HTS Pension skal fastsættes således: Senest fra tidspunktet for ATLs meddelelse til SiD om virksomhedens optagelse i ATL skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 1/3 af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 2/3 af de overenskomstmæssige bidrag. 16

17 Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssige bidrag. Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension. Ordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem ATL og SiD efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. 9. Overarbejde 1. Overarbejde betales med følgende tillæg ud over den gældende overenskomstmæssige timeløn. Timen før normal arbejdstids begyndelse kr. 26,25 pr. time 1., 2. og 3. time efter normal arbejdstids ophør kr. 26,25 pr. time Derefter samt søn- og helligdage kr. 68,25 pr. time Pr. 1. marts 2002 ændres satserne til: Timen før normal arbejdstids begyndelse kr. 26,75 pr. time 1., 2. og 3. time efter normal arbejdstids ophør kr. 26,75 pr. time Derefter samt søn- og helligdage kr. 69,55 pr. time 2. Ved opgørelsen af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgående tid, ligesom forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted som følge af en af arbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne. 3. Ved tilsigelse til arbejde, der ikke udføres i forbindelse med normal arbejdstid, kan der ikke afregnes for mindre end 4 timer. 10. Afspadsering af overarbejde 1. Der er enighed om, at virksomheden og de ansatte som led i ansættelsesvilkårene kan indføre afspadsering af overarbejde, idet organisationerne anbefaler afspadsering i den udstrækning, det er foreneligt med virksomhedens tarv. 17

18 2. Overarbejde afspadseres time for time, og overarbejdstillægget udbetales løbende i forbindelse med overarbejdet. 3. Tidspunktet for afspadsering aftales mellem arbejdsgiveren og de ansatte. 4. Afspadsering sker for hele dage. Eventuelle overskydende timer udbetales. 5. Tilgodehavende afspadseringstimer skal være afviklet senest 26 uger efter optjeningen. Hvis afspadsering ikke har fundet sted, eller den ansatte fratræder, udbetales tilgodehavendet ved førstkommende lønudbetaling. 6. Under afspadsering udbetales den opsparede timeløn samt eventuelt anciennitetstillæg (for ugelønnede og timelønnede, som i henhold til 7 har opnået dette). 7. Er afspadsering aftalt, kan afskedigelse på grund af manglende arbejde først finde sted, når al afspadsering er afviklet. 8. Såfremt der inden for eksportoverenskomstens område aftales afspadseringsordning, anvendes den til enhver tid gældende omregningssats inden for arbejdsløshedsforsikringen. 11. Holddriftsaftale Den mellem organisationerne aftalte holddriftsaftale er gældende. (se side 73). 12. Søgnehelligdagsbetaling 1. Med det formål at yde time- og akkordlønnede arbejdere betaling for søgnehelligdage henlægger arbejdsgiveren for hver arbejder et beløb svarende til 3,5% af arbejderens ferieberettigende løn. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen. 18

19 2. Det i henhold til stk. l for hver arbejder opsparede beløb opgøres hvert år ved udgangen af 52. lønningsuge (kalenderårets udgang). Eventuelt underskud på søgnehelligdagskontoen kan ikke overføres til kontoen for det følgende kalenderår, men er gæld til virksomheden, der kan modregnes i eventuelt tilgodehavende løn. 3. Den for hver enkelt arbejder i kalenderåret henlagte søgnehelligdagsbetaling udbetales dels i form af et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, dels i form af en restbetaling, der udbetales sammen med feriebetalingen i forbindelse med ferien i førstkommende ferieår (2/5-30/4). 4. De i stk. 3 nævnte forskudsbeløb andrager: kr. 475,00 til voksne arbejdere og kr. 275,00 til arbejdere under 18 år for hver søgnehelligdag. Grundlovsdagen betragtes som halv søgnehelligdag. Forskudsbeløbene ydes på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage, men ydes ikke, når de falder på søndage. 5. Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder udbetaling sted på nærmest følgende lønudbetalingsdag. 6. Opgørelsen af det restbeløb, som arbejderen skal have udbetalt samtidig med feriebetalingen, finder sted sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge samtidig med skatteopgørelsen, idet dog forskudsbeløbet for l. januar i alle tilfælde fradrages søgnehelligdagsbetalingskontoen for det foregående kalenderår. 7. Arbejderne har straks fra ansættelsen ret til den i stk. l nævnte søgnehelligdagsbetaling og til de i stk. 4, angivne forskudsbeløb, idet der dog ikke kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende arbejders søgnehelligdagskonto. 8. Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt de i stk. 4 nævnte forskudsbeløb, at den pågældende arbejder er i arbejde sidste arbejdsdag før - og for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende - første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelt tilstødende ferie og/eller lukkedage. 19

20 Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en arbejderen utilregnelig grund, samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, betragtes ikke som arbejdsforsømmelse, såfremt arbejderen den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til arbejdsgiveren og opnår en sådan godkendelse. Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af arbejderen angivne grund til forsømmelsen, giver han straks arbejderen meddelelse herom, således at denne i samråd med sin organisation kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstemmelser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretlig behandling. 9. I tilfælde, hvor arbejderen ikke er på arbejde dagen før og/eller dagen efter søgnehelligdagen(e), og grunden til forsømmelsen ikke godkendes, mister arbejderen et beløb svarende til de i stk. 4, nævnte forskudsbeløb, som derefter fradrages arbejderens søgnehelligdagskonto, dog ikke ud over det beløb, der indestår på kontoen. Anmærkning Denne bestemmelse tager sigte på individuelle forsømmelser. Såfremt fravær skyldes deltagelse i kollektive arbejdsstandsninger, fortaber arbejderen retten til den ovenfor nævnte forskudsbetaling, men beløbet forbliver på arbejderens søgnehelligdagskonto, hvorfra overskud i henhold til stk. 3 overføres til feriebetalingen for det følgende ferieår. 10. Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har arbejderen foruden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag krav på forskudsbeløb i henhold til nærværende aftale. 11. En arbejder, som skifter arbejdssted, får ved afgangen fra virksomheden eller senest ved kalenderårets udgang udleveret et af organisationerne godkendt bevis, som angiver vedkommende arbejders navn og fødselsdato samt det beløb, han har til gode som søgnehelligdagsbetaling. 12. Det efter beviset tilgodehavende beløb kan hæves hos den virksomhed eller organisation, der ifølge beviset skal foretage udbetalingen, når vedkommende arbejder i det efterfølgende ferieår holder ferie. Udbetalingen sker i overensstemmelse med de for udbetaling af feriegodtgørelse gældende regler. 20

21 Attestation for, at arbejderen skal have ferie, sker ved påtegning på feriekortet i overensstemmelse med gældende regler. 13. Tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling, som ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferie skulle have været afholdt, vil kunne anvendes efter nærmere aftale mellem overenskomstparterne f.eks. således, at beløbet benyttes til et feriearrangement eller indgår i en hjælpekasse. 14. I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo. 15. Såfremt der i henhold til stk. 11 anvendes et kombineret ferie- og søgnehelligdagskort til dokumentation for indtjent søgnehelligdagsgodtgørelse, garanterer arbejdsgiverorganisationen for betaling i henhold til ovennævnte bestemmelser. 13. Ansættelsesformular 1. Arbejdsgiveren skal, senest i forbindelse med første lønudbetaling efter ansættelsesforholdet er påbegyndt, give medarbejderen følgende oplysninger: - Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse. - Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, samt om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse. - Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. - Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. - Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. 21

22 2. Med hensyn til ferie, opsigelsesvarsler, løn og arbejdstid henvises til nærværende overenskomst. 3. Overenskomstparterne anbefaler, at der anvendes en godkendt ansættelsesformular. (Bilag 1). 14. Funktionærlignende ansættelser 1. Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der for visse arbejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter følgende retningslinier. Spørgsmålet om indførelse eller ophævelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog kun til et forhandlingsmøde. Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan aftales med arbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Individuelle aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne udarbejder i fællesskab en ansættelsesblanket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation. 2. Lønnen skal give udtryk for den enkelte arbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed. Det forudsættes, at lønnen som minimum udgør, hvad der er aftalt i kollektiv overenskomst mellem SiD og ATL. En gang om året tages lønnen for den enkelte ansatte på funktionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Terminen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virksomheden. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler. 3. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse. 4. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven. 22

23 Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse. Opsigelse kan finde sted under sygdom. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at arbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidspunkt af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at arbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket. 5. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid, tillige med betalingen herfor, for de, der er ansat på funktionærlignende vilkår, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. 6. Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssige udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse, hvorfor de, der er ansat på funktionærlignende vilkår, har både ret og pligt til løbende at ajourføre deres viden og uddannelse i samarbejde med virksomheden. Organisationerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den fornødne frihed hertil. Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden rejseudgifter og kursusudgifter såvel som løn. Eventuel dækning af løntab tilfalder virksomheden. 7. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. Ferielovens Arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på SHdage samt 1. maj og Grundlovsdag. Overenskomstens 12 gælder ikke for arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår. 9. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår, modtages fuld løn under sygdom. 10. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår udbetales månedsløn på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto. 23

24 11. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt arbejder, eller ønsker den enkelte arbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den pågældende arbejder gældende opsigelsesvarsel. Efter udløbet af ovennævnte varsler anses arbejderne/arbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten mellem ATL og SiD. Allerede indgåede aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinier. 15. Opsigelsesfrist 1. Ugelønnede Den gensidige opsigelsesfrist for ugelønnede medarbejdere fastsættes til 1 uge til udgangen af en lønningsuge. Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse forhøjes opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside til 14 dage. Efter 3 års uafbrudt beskæftigelse forhøjes opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside til 21 dage. Efter 5 års uafbrudt beskæftigelse forhøjes opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside til 28 dage. 2. Timelønnede For timelønnede medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år, gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 uge til udgangen af en lønningsuge. Efter 3 års uafbrudt beskæftigelse forhøjes opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside til 14 dage. 3. For overtrædelse af ovennævnte opsigelsesbestemmelser betaler den skyldige til modparten det beløb, der skulle have været erlagt, hvis overenskomstmæssig opsigelse havde fundet sted. 4. Medmindre der mellem virksomhed og medarbejder træffes skriftlig aftale om, at ansættelsesforholdet er som ugelønnet medarbejder, betragtes medarbejderen som timelønnet. 24