Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 45 Offentligt"

Transkript

1 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 45 Offentligt REDEGØRELSE HVORI UDVALGET ANMODER OM AT BLIVE HOLDT UNDER- RETTET OM UDVIKLINGEN Klage over den danske regering forelagt af Danmarks Lærerforening (DLF) støttet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Påstande: Den klagende organisation hævder, at regeringen tilsidesatte princippet om at forhandle i god tro under overenskomstforhandlingsprocessen samt forlængede og fornyede de kollektive overenskomster og aftaler via lovgivning uden at konsultere de berørte medarbejderorganisationer Klagen udgøres af meddelelser fra Danmarks Lærerforening (DLF) støttet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) dateret d. 29. august og 15. oktober Regeringen fremsendte sine svar på påstandene i meddelelser dateret d. 15. oktober og 25. november Danmark har ratificeret konventionen angående foreningsfrihed og beskyttelse for organisationsretten, 1948 (nr. 87), konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, 1949 (nr. 98) samt konventionen om beskyttelse af organisationsretten og metoder til fastsættelse af arbejdsvilkår i den offentlige sektor, 1978 (nr. 151). A. Den klagendes påstande: 233. I meddelelser dateret d. 29. august og 15. oktober 2014 hævder DLF, at regeringen har tilsidesat konventionerne nr. 87, 98 og 151, alle ratificeret af Danmark Klageren oplyser, at DLF forhandler lærernes kollektive overenskomster og aftaler hvert andet eller tredje år med to arbejdsgiverorganisationer: Kommunernes Landsforening (KL) samt Finansministeriet. KL er den organisation, der repræsenterer kommunerne, dvs. folkeskolelærernes arbejdsgivere; i denne henseende har regeringen den lovgivende magt med hensyn til læseplaner, pensum etc. samt spørgsmål, der relaterer til indholdet af undervisningen. I forhold til andre uddannelsesinstitutioner såsom gymnasier, universiteter, erhvervsuddannelser og statsfinansierede privatskoler har regeringen både lovgivningsmæssige samt arbejdsgivermæssige opgaver; funktionen som arbejdsgiver bliver varetaget af Moderniseringsstyrelsen, der er en afdeling i Finansministeriet Klagen vedrører to anliggender, der opstod ved overenskomstforhandlingerne i mellem Danmarks Lærerforening på den ene side og KL og Moderniseringsstyrelsen på den anden side: (i) opstarten og de første forberedelser til de fælles forhandlinger ; og (ii) udarbejdelsen og forberedelsen af regeringens lovindgreb i foråret 2013 (lov nr. 409) Ifølge klagerens opfattelse er forhandlingerne med DLF blevet udført af Moderniseringsstyrelsen og KL i et meget nært samarbejde og med inddragelse af regeringen. Omend det er absolut nødvendigt at holde balancen mellem lovgiveren og arbejdsgiveren, er rollen som arbejdsgiver og rollen som lovgiver ikke blevet holdt strengt adskilte og er oven i købet blevet blandet sammen under forhandlingerne. KL kunne fra et meget tidligt tidspunkt i overenskomstforhandlingerne ikke udføre frie, frivillige og reelle forhandlinger Klageren oplyser, at forhandlingerne vedrørende fornyelsen af de kollektive overenskomster og aftaler med virkning fra 1. april 2013 begyndte i efteråret I finansaftalen for 2012 mellem KL og regeringen stod der følgende: Regeringen og KL er enige om et styrket fokus på at opnå mere undervisningstid for de nuværende ressourcer i folkeskolen og det almene gymnasium. Som led heri gennemføres et fælles arbejde, hvor der blandt andet med udgangspunkt i eksisterende analyser af lærernes arbejdstidsanvendelse foretages en vurdering af, om lovgivning og de gældende overenskomster sætter gode rammer for en effektiv anvendelse af lærerressourcerne. I henhold til klageren blev DLF i efteråret 2012 opmærksom på et dokument fra d. 18. oktober 2012 skrevet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både Moderniseringsstyrelsen og KL kaldet bilag 11 Indholdsreform som led

2 i et løft af den folkeskolen, et dokument, som dybest set erklærede, at regeringens nye skolelovforslag skulle finansieres af ændringer i aftalen om lærernes arbejdstid. Lærernes arbejdstidsaftale var blevet forhandlet i 2008 mellem KL og DLF, og Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen var ikke part i aftalen. Klageren nedlægger påstand om, at arbejdsgiverne og regeringen havde afgjort, hvilket resultat de ville acceptere, inden forhandlingerne overhovedet begyndte, og at regeringen havde en klar interesse i udfaldet af forhandlingerne med DLF med henblik på at sikre betingelserne for og finansieringen af deres nye skolelovforslag, som nævnt i dokumentet d. 18. oktober. I henhold til Offentlighedsloven søgte DLF aktindsigt i arbejdsdokumenterne, deriblandt dokumentet fra d. 18. oktober 2012, men blev nægtet aktindsigt; dette blev for nylig kritiseret af den danske ombudsmand, men det ændrede ikke afgørelsen Ifølge klageren fandt der parallelle, identiske forhandlingsforløb sted, hvor de samme overenskomstforhandlingskrav blev fremsat af de to arbejdsgiverparter for henholdsvis statslige uddannelsesinstitutioner og kommunale folkeskoler, uden at der i nogen af forhandlingsforløbene var tale om reelle forhandlinger. Under forhandlingerne fremsatte DLF adskillige forslag, der imødekom nogle af både KL's og Moderniseringsstyrelsens krav. Klagerens opfattelse var dog, at ingen af arbejdsgiverparterne var interesserede i egentlige forhandlinger, og fagforeningens ændringsforslag eller tilføjelser til arbejdsgivernes krav blev ikke forhandlet reelt. Arbejdsgiverne præsenterede udelukkende det forslag, som de havde præsenteret på det første møde i december 2012, ved alle forhandlingsmøder. Klageren kritiserer, at arbejdsgiveren stillede krav om at fjerne alle regler om arbejdstid (inklusive særlige regler for ældre medarbejdere) og i stedet ønskede, at fremtidige regler udelukkende skulle regulere de overordnede rammer for arbejdstid, mens de samtidig ikke var villige til at uddybe, hvordan de ønskede, at de nye regler om arbejdstid skulle udformes og gentagne gange nægtede at fremlægge et udkast til en aftale eller andet skriftligt materiale, der kunne beskrive, hvordan arbejdstiden kunne organiseres. Klageren er derfor af den mening, at regeringen og KL klart underminerede et mangeårigt, velfungerende system for frie forhandlinger, som anført i ILO-konventionerne, ved ensidigt at afgøre udfaldet af overenskomstforhandlingerne på forhånd Desuden oplyser klageren, at der blev indgået en aftale på ungdomsuddannelsesområdet mellem relevante organisationer og Moderniseringsstyrelsen i midten af februar 2013, og denne aftale overholdt Moderniseringsstyrelsens krav. En afstemning blandt gymnasielærerne viste, at 85 % var imod aftalen, men aftalen blev vedtaget pga. de særlige sammenkædningsregler. Ifølge klageren præsenterede KL et udkast til en aftale for DLF med præcis det samme indhold som i aftalen med gymnasielærerne. Det var første gang under forhandlingerne, at KL præsenterede en skriftlig beskrivelse af eller et eksempel på deres krav Klageren oplyser, at KL i slutningen af februar 2013 under en pause i et møde, hvor parterne hver for sig arbejdede på dokumenter, overraskende via telefon oplyste, at forhandlingerne var brudt sammen. Derefter udsendte de i henhold til reglerne en meddelelse om lockout af alle lærerne, der skulle starte d. 1. april DLF stod i nøjagtig samme situation, da Moderniseringsstyrelsen blot tre dage senere annoncerede, at forhandlingerne var brudt sammen og udsendte den samme meddelelse om lockout af alle lærerne, som var ansat inden for det statslige område Klageren tilføjer, at de fortsatte forhandlinger i marts blev ledet af Forligsinstitutionen, efter at lockoutmeddelelsen var blevet udsendt. På trods af det var der overhovedet ingen bevægelse fra arbejdsgivernes side, ikke en gang i dette forum og med forligsmandens magt og autoritet, og det var umuligt selv under disse omstændigheder at nå til enighed. Efterfølgende blev lærere lockoutet d. 1. april Ca elever fra folkeskoler, statsfinansierede privatskoler og erhvervsuddannelser samt visse andre uddannelsesinstitutioner blev påvirket Det er klagerens opfattelse, at lockouten var et meget drastisk skridt at tage. Lockouts og strejker er lovlige virkemidler, men en lockout af dette omfang fra to offentlige arbejdsgiverorganisationer er aldrig set før. Det er første gang nogensinde, at en offentlig arbejdsgiver har udnyttet muligheden for lockout, uden at fagforeningerne først har varslet strejke Klageren oplyser, at lockouten varede indtil d. 27. april 2013, da den blev stoppet af en ny lov. D. 25. april 2013 annoncerede statsministeren, at regeringen ville fremsætte et lovforslag, og loven

3 blev vedtaget d. 26. april 2013 og trådte i kraft d. 27. april Lov nr. 409 forlænger og fornyer kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område, inkl. medlemmer af DLF (kopi vedlagt klagen) Loven blev præsenteret som et afbalanceret indgreb, der tilfredsstillede begge parter, men klageren er fuldstændigt uenig i dette synspunkt og forklarer, at ændringerne og betingelserne i hele loven udelukkende svarer til de krav, som blev fremsat af KL og Moderniseringsstyrelsen under forhandlingerne. Klageren hævder specifikt, at: (i) de tekniske beregninger, der ligger til grund for interventionen, udelukkende blev foretaget i samråd med arbejdsgiverne; (ii) beregningerne tager ikke hensyn til de store pengebeløb, der blev afsat i forbindelse med de tidligere overenskomstforhandlinger til at mindske lønstigninger for at sikre mere arbejdstid til specifikke opgaver (f.eks. forberedelse og pligter som klasselærer) eller yderligere tid for lærere til elever med særlige behov; klageren mener, at regeringen eksproprierede midler, der beløb sig til flere hundrede millioner danske kroner, fra kollektive overenskomster og aftaler; (iii) for første gang i forbindelse med et lovindgreb i kollektive overenskomster og aftaler er det kun arbejdsgivere, der har assisteret Beskæftigelsesministeriet i det omfattende arbejde med at lave et udkast til et lovforslag; (iv) loven imødekom arbejdsgivernes krav om større fleksibilitet og fjernede tidligere arbejdstidsaftaler med fagforeningen vedrørende planlægning og udførelse af arbejdstid; og (v) loven introducerede også en ændring i forholdene for lærere over 60 år, der siden 1910 har været berettiget til en reduktion i antal arbejdstimer (til at begynde med blot en reduktion i antallet af årlige undervisningstimer, det udviklede sig efter mange års forhandlinger til en generel reduktion i det årlige timetal); retten, som intet har at gøre med aftalen om arbejdstid, er blevet trukket tilbage af regeringens indgreb med en treårig udfasning og en kompensation til lærere med et årligt tillæg, som klageren ikke finder svarer til aldersreduktionens værdi Klageren nedlægger påstand om, at til trods for, at DLF havde forsøgt at få indflydelse på resultatet op til vedtagelsen af loven, var fagforeningen ikke involveret i arbejdet med lovforslaget, og dens forslag blev ikke hørt eller taget i betragtning, i skarp kontrast til KL, der faktisk hjalp regeringen med at udarbejde hovedindholdet i lovforslaget. Da finansministeren og beskæftigelsesministeren præsenterede lovforslaget, udtalte de, at regeringen havde konsulteret både KL og Moderniseringsstyrelsen under udarbejdelsen af lovforslaget, og at de relevante ministerier ikke havde konsulteret og heller ikke havde planer om at konsultere DLF. Ifølge klageren ophæver denne lov regler om lærernes arbejdstid, hvilket gør Danmark til en undtagelse i den vestlige verden, uden regulering af lærernes undervisningstimetal hverken kontrakt- eller lovmæssigt. Ingen andre offentligt ansatte har regler om arbejdstid og ferie som dem, lærerne bliver underlagt. Reglerne om arbejdstid (for lærere) tager udgangspunkt i reglerne om arbejdstid for øvrige offentligt ansatte, men afvigelser fra disse regler er i arbejdsgiverens favør. Klageren forklarer, at arbejdsgivere ofte fremlægger kravet om øget fleksibilitet f.eks. i forbindelse med arbejdstid under overenskomstforhandlinger, og ansatte ofte imødekommer disse krav til gengæld for indrømmelser eller imødekommelse på andre områder. Ifølge klageren begunstiger den vedtagne lov udelukkende arbejdsgiveren, da den giver fuld fleksibilitet uden nogen indrømmelser til gengæld Afslutningsvis føler klageren, at der har været en både uhensigtsmæssig og farlig udviskning af regeringens rolle som både lovgiver og arbejdsgiver, og at de offentlige arbejdsgivere, både KL og Moderniseringsstyrelsen, har brugt alle de midler, de har haft til rådighed, til at gennemtvinge deres egne krav i strid med både den demokratiske proces, der er normal procedure, og retten til frie og lige forhandlinger For det første indgik regeringen ikke i åbne diskussioner og overtog i stedet for kontrollen med forhandlingsforløbet med det ene formål at sikre, at aftalen om arbejdstid blev ophævet i sin helhed og erstattet af nye regler for læreres arbejdstid, der gjorde det muligt at finansiere regeringens nye skolelovforslag. I henhold til klageren har det været klart helt fra begyndelsen, at forhandlingerne har været ensidigt styret af KL, Moderniseringsstyrelsen og regeringen, og at der overhovedet ikke var planer om at afholde kollektive diskussioner eller forhandlinger. Ikke en gang forhandlingerne, der foregik i Forligsinstitutionen, indebar reelle overenskomstforhandlinger og diskussioner. Regeringens opførsel har de facto forhindret frie overenskomstforhandlinger. Regeringen har derfor tilsidesat forpligtelsen til at tilskynde og fremme udviklingen af overenskomstforhandlinger mellem offentlige myndigheder

4 og arbejdsgiver- og medarbejderorganisationer. Det er også klagerens holdning, at den faglige aktion, som regeringen og KL valgte, ikke stod i forhold til målet; fire ugers lockout var overdreven For det andet hævder klageren, at det er første gang i dansk historie, at regeringen i en sådan grad kun har lyttet til én part under hele processen med udarbejdelse af et lovforslag, der skal sætte en stopper for en faglig aktion. Når regeringen tidligere har stoppet en faglig aktion ved at indføre en ny lov, har de altid søgt at imødekomme begge parter og at afstemme lovforslaget i overensstemmelse med parternes forskellige krav. Klagerens opfattelse er dog, at lov nr. 409 udelukkende tager hensyn til regeringens og KL s krav, og de har brugt alle midler som offentlige arbejdsgivere til at gennemtvinge deres krav og har ignoreret den normale demokratiske forhandlingsproces Klageren opfordrer udvalget til at forholde sig yderst kritisk til forhandlingerne; at fordømme den ensidige udarbejdelse af det vedtagne lovindgreb; at lave anbefalinger om passende garantier til beskyttelse af de ansattes interesser, der reelt er blevet fjernet under overenskomstforhandlingerne; og at bede regeringen om at fremlægge en redegørelse inden for en rimelig tidsfrist med angivelse af, hvilke korrigerende foranstaltninger der måtte blive truffet. B. Regeringens svar 250. Regeringen fremkommer i deres meddelelse dateret 15. oktober 2013 først med nogle generelle oplysninger om overenskomstforhandlingssystemet i den offentlige sektor i Danmark. Den offentlige sektor består af kommuner, regioner og staten. Kommunerne repræsenteres af KL, og staten repræsenteres af Finansministeriets Moderniseringsstyrelse ved overenskomstforhandlinger. Mens KL er en privat organisation, der er etableret med henblik på at varetage kommunernes interesser, er Moderniseringsstyrelsen en statslig institution. Når overenskomsterne i en offentlig sektor udløber, normalt hvert andet eller tredje år, forhandler KL og Moderniseringsstyrelsen med deres modparter for at sikre en fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler Regeringen oplyser, at strukturen af disse forhandlinger ikke er anderledes end strukturen inden for den private sektor. I Danmark er der ingen lovgivning om, hvordan arbejdsmarkedsparterne gennemfører deres forhandlinger, hverken inden for den private eller den offentlige sektor. Forhandlingssystemet er baseret på frivillighed og frie forhandlinger mellem de to sider. Folketinget har, for at understøtte overenskomstforhandlingssystemet, omdrejningspunktet for frivillige forhandlinger mellem arbejdsgiverne og arbejderne, indført en lov om mægling i arbejdskonflikter, som sigter mod at forlige parterne især i forbindelse med fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler. Hvis forhandlingsparterne ikke kan blive enige om en fornyelse af de kollektive overenskomster og aftaler og forbereder en faglig aktion i overensstemmelse med reglerne, fortsætter forhandlingerne derfor under Forligsinstitutionens ledelse. Forligsmandens arbejdsopgaver og beføjelser er anført i loven om mægling i arbejdsstridigheder. Regeringen har ingen indflydelse på forligsmandens handlinger i forbindelse med fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler. Forligsmanden er bl.a. bemyndiget til at udsætte den faglige aktion og fremsætte et mæglingsforslag I de sjældne og ekstraordinære situationer, hvor regeringen fremsætter et lovforslag for lovmæssigt at gribe ind i lovlige strejker eller lockouts, bliver det indgribende lovforslag ifølge regeringen normalt udarbejdet i overensstemmelse med det mæglingsforslag, der er blevet fremsat af forligsmanden. Det er helt naturligt, da formålet med lovindgrebet i disse ekstraordinære situationer ikke er lovmæssigt at regulere løn og arbejdsforhold men at stoppe konflikten i tilfælde, hvor det ville være uansvarligt at lade konflikten fortsætte. Endvidere er mæglingsforslaget sædvanligvis udarbejdet teknisk godt og er derfor et godt underliggende grundlag for udarbejdelsen af lovgivningen Hvad angår Beskæftigelsesministeriets rolle oplyser regeringen, at Beskæftigelsesministeriet på ingen måde deltager i overenskomstforhandlinger. Beskæftigelsesministeriets rolle består udelukkende i at overvåge overenskomstforhandlingerne og i særdeleshed hændelser ved den efterfølgende arbejdskonflikt, og med hensyn til arbejdskonflikten at holde regeringen underrettet om konsekvenserne af konflikten for befolkningen og samfundet generelt. Hvis regeringen beslutter, at konsekvenserne af en arbejdskonflikt er yderst alvorlige for befolkningen og samfundet generelt, og at konflikten bør bringes til ophør gennem et lovindgreb, er det Beskæftigelsesministeriet, der laver et udkast til

5 lovindgrebet i overensstemmelse med regeringens beslutning. Det er Beskæftigelsesministerens opgave at fremsætte lovforslaget til Folketinget i disse sjældne og ekstraordinære situationer. Det er Folketinget, der kan bringe en arbejdskonflikt til ophør ved at acceptere lovforslaget. Regeringen understreger, at det er instrumentalt og fundamentalt, at Beskæftigelsesministeriet ikke overskrider sin neutrale rolle med at overvåge og informere, så længe overenskomstforhandlingerne finder sted, eller den efterfølgende arbejdskonflikt foregår uden nogen regeringsbeslutning om at gribe ind. Yderligere involvering fra Beskæftigelsesministeriet kan, uanset om forhandlingerne eller konflikten er i gang i den private eller offentlige sektor, betragtes som indblanding i en proces, der helt sikkert hører under arbejdsmarkedsparternes domæne Ifølge regeringen har Beskæftigelsesministeriet ikke: (i) deltaget i forberedelserne af overenskomstforhandlingsprocessen; (ii) på nogen måde været informeret eller indkaldt med hensyn til det samarbejde eller den koordinering, der måske har fundet sted på arbejdsgiverens side; og (iii) været involveret i f.eks. beslutningen om at lockoute lærerne. Beskæftigelsesministeriet har været meget bevidst om, at der skal være en mur imellem regeringens rolle som arbejdsgiver og regeringens pligt til at overvåge og eventuelt gribe ind i arbejdskonflikten, hvis konsekvenserne af denne konflikt er uacceptabelt skadelige for befolkningen og samfundet generelt Regeringen mener, at Beskæftigelsesministeriets rolle ændrede sig, da regeringen besluttede sig for at gribe ind i arbejdskonflikten ved at fremsætte et lovforslag til Folketinget. Beskæftigelsesministeriet skulle udarbejde lovforslaget på meget kort tid for så hurtigt som muligt at bringe arbejdskonflikten til ophør. Det var teknisk kompliceret at udarbejde lovforslaget, og i mangel på et mæglingsforslag fra en forligsmand var det nødvendigt at få teknisk assistance fra relevante eksperter uden for ministeriet. Det skal dog understreges, at det var regeringen, der fastsatte indholdet af det lovforslag, der fremsattes for Folketinget. Beskæftigelsesministeriets rolle samt eksperterne, der assisterede med de oplysninger, der var nødvendige for at udarbejde lovforslaget i overensstemmelse med regeringens beslutning, var udelukkende af teknisk, ikke politisk, karakter Regeringen bemærker, at klagen dybest set vedrører spørgsmålet om regeringens indgreb og overordnede ledelse primært i forhandlingernes indledende fase og undervejs samt spørgsmålet om udarbejdelsen og forberedelsen af lovindgrebet, der anses for at være til fordel for arbejdsgiverens side Vedrørende det første spørgsmål bør armslængdeprincippet, der er beskrevet ovenfor, og som er overholdt i denne sag, tages i betragtning. Regeringen har ikke grebet ind i forhandlingerne, og den overordnede ledelse af forhandlingerne på arbejdsgivernes side har udelukkende været en opgave for Moderniseringsstyrelsen og KL. Moderniseringsstyrelsen er en regeringsstyrelse, og som sådan implementerer styrelsen naturligvis regeringens politik, men det kan ikke ses som et indgreb. Det er normal praksis, at der er et samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationerne på den ene side og medarbejderorganisationerne på den anden side. Regeringen ser det derfor som forståeligt og fordømmer bestemt ikke, hvis der har været et tæt samarbejde mellem KL og Moderniseringsstyrelsen før og under forhandlingerne, men i det omfang at et sådant samarbejde har fundet sted, er det klart, at det ikke er regeringen som sådan, der har forhandlet. Det er ikke muligt for regeringen som sådan yderligere at kommentere på klagerens påstande om, at forhandlingerne ikke var sande eller reelle, når man tager armslængdeprincippet i betragtning og den kendsgerning, at ovennævnte arbejdsgivere udførte forhandlingerne for arbejdsgivernes side. Hvis Beskæftigelsesministeriet eller regeringen som sådan skulle gå ind i en slags tilsynsførende rolle i forbindelse med disse forhandlinger, kunne det bane vej for en farlig indblanding Vedrørende det andet spørgsmål påpeger regeringen, at indholdet i denne form for lovindgreb udelukkende er et politisk spørgsmål, og at det er en parlamentarisk beslutning faktisk at fremsætte og vedtage sådan et lovforslag. Regeringen erkender, at det i mangel på et mæglingsforslag fra forligsmanden var nødvendigt at søge teknisk støtte fra Moderniseringsstyrelsen. Folketinget vidste, at Moderniseringsstyrelsen havde støttet udarbejdelsen af lovforslaget, og det havde ikke været muligt for lovindgrebet at tjene sit formål, havde det ikke været for denne støtte. Lovforslaget blev vedtaget i Folketinget med stort flertal. Regeringen er enig med klageren i, at forhandlingsprocessen samt udarbejdelsen og forberedelsen af lovindgrebet på nogle måder har været usædvanlig. I de sjældne og eks-

6 traordinære situationer, hvor regeringen fremsætter et lovforslag for at lave et lovindgreb, er indholdet af det lovforslag generelt baseret på et mæglingsforslag fra en forligsmand, men i dette særlige tilfælde var der ikke et sådant mæglingsforslag at bygge videre på. Regeringen finder det fuldt ud forståeligt, da den har noteret sig, at klageren ikke er enig i regeringens holdning til, at lovforslaget var et afbalanceret indgreb, der tilfredsstillede begge parter, at ingen af de to arbejdsmarkedsparter anser et lovindgreb som tilfredsstillende, og finder det absolut legitimt, at lovgivningen derfor kritiseres. Man bør dog huske, at grundlaget for en sådan kritik er politisk snarere end juridisk Afslutningsvis oplyser regeringen, at den ikke uden at gribe ind i arbejdsmarkedsparternes frie forhandlingsret kan udtale sig om, hvorvidt nogen af parterne har haft viljen til reelle forhandlinger. Regeringen kan dog understrege, at den ikke greb ind i forhandlingerne og arbejdskonflikten, før det blev besluttet, at der skulle indsendes et lovforslag til Folketinget for at sætte en stopper for konflikten. Regeringen anerkender endvidere, at den har fået teknisk støtte fra Moderniseringsstyrelsen til at udarbejde og forberede lovindgrebet, hvilket åbent blev indrømmet og kommunikeret til Folketinget, da lovforslaget blev vedtaget. Regeringen mener dog, at den pga. omstændighederne ikke havde noget valg hvad angår brugen af denne tekniske assistance, hvis målet med lovforslaget skulle opnås. Da det ifølge regeringen udelukkende var teknisk assistance, overtræder eller negligerer det ikke nogle af de ILO-konventioner, som klageren nævner. Regeringen finder det beklageligt, at der skulle vedtages et lovindgreb, og at arbejdsmarkedsparterne ikke kunne nå til enighed vedrørende en fornyelse af de kollektive overenskomster og aftaler, men regeringen mener, at den under disse omstændigheder var nødt til at reagere og gøre det på en måde, der var politisk ansvarlig og som kunne opnå støtte fra Folketinget. C. Udvalgets konklusioner 260. Udvalget bemærker, at klageren i den foreliggende sag hævder, at regeringen tilsidesatte princippet om reelle forhandlinger under overenskomstforhandlingerne samt forlængede og fornyede den kollektive overenskomst og aftale via lovgivning uden at drøfte det med de berørte medarbejderorganisationer. Udvalget bemærker, at klagen relaterer til anliggender, der opstod i forbindelse med overenskomstforhandlinger i mellem DLF på de ansattes side og KL (organisation, der repræsenterer kommunerne, dvs. folkeskolelærernes arbejdsgivere) på arbejdsgivernes side og Moderniseringsstyrelsen (afdeling i Finansministeriet, der varetager funktionen som arbejdsgiver for lærere i andre uddannelsesinstitutioner såsom gymnasier, universiteter, erhvervsuddannelser, praktikinstitutioner og statsfinansierede privatskoler) Udvalget har i særdeleshed bemærket klagerens påstand om, at: (a) forhandlingerne blev udført af Moderniseringsstyrelsen og KL i et meget nært samarbejde med og med inddragelse af regeringen (lovgiver). De to roller har ikke været adskilt under forhandlingerne, og dermed har det ikke været muligt at have frie, frivillige og reelle forhandlinger. Arbejdsgiverne og regeringen, der havde en klar interesse i at ændre på 2008-aftalen mellem KL og fagforeningen om læreres arbejdstid for at sikre finansiering af deres nye skolelovforslag, havde allerede ensidigt afgjort resultatet (i et dokument fra d. 18. oktober 2012), inden forhandlingerne begyndte i efteråret Ovenstående illustreres af det faktum, at forhandlingerne med de to arbejdsgivere parallelt fandt sted i identisk rækkefølge: (i) de samme overenskomstforhandlingskrav blev fremstillet af de to arbejdsgiverparter for både statslige uddannelsesinstitutioner og kommunale skoler (kun ét forslag, det forslag, der blev fremlagt på det første møde om at fjerne alle eksisterende regler om læreres arbejdstid, blev præsenteret gentagne gange); (ii) den samme mangel på reelle og fair forhandlinger (helt fra begyndelsen var der hverken interesse for, intentioner om eller forsøg på at imødekomme nogen af de ansattes krav, som fagforeningen fremlagde, eller ændringer af og tilføjelser til de ansattes krav, som fagforeningen foreslog; der var en uvilje mod yderligere at uddybe de ønskede nye regler om arbejdstid);

7 (iii) det første skriftlige forslag, som KL præsenterede i slutningen af februar, og som var identisk med den aftale, der blev indgået for gymnasielærere mellem en anden fagforening og Moderniseringsstyrelsen i midten af februar 2013; (iv) den overraskende bekendtgørelse fra KL efterfulgt af Moderniseringsstyrelsen i slutningen af februar om, at forhandlingerne var brudt sammen, og udsendelsen af en meddelelse om lockout af alle lærere fra og med d. 1. april 2013; (v) ingen bevægelse fra arbejdsgiverne selv under forhandlingerne, der blev ledet af Forligsinstitutionen; og (vi) lockouten, der varede i fire uger og påvirkede lærere og elever fra folkeskoler og statsfinansierede privatskoler samt erhvervsuddannelser og visse andre uddannelsesinstitutioner, stod ikke i forhold til målet, den var overdreven, og det var første gang nogensinde, at en offentlig arbejdsgiver havde udnyttet denne mulighed, uden fagforeningerne først havde varslet strejke; og (b) lockouten blev stoppet af en ny lov (nr. 409), der blev annonceret af statsministeren d. 25. april 2013, vedtaget af Folketinget den efterfølgende dag og trådte i kraft d. 27. april 2013, som forlænger og fornyer kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte inden for det offentlige område, inkl. medlemmer af DLF. Loven er ikke et afbalanceret indgreb, der tilfredsstillede begge parter, som den blev præsenteret af regeringen, da dens bestemmelser udelukkende tager hensyn til kravene om større fleksibilitet, som blev fremsat af KL og Moderniseringsstyrelsen, og fjernede tidligere arbejdstidsaftaler med fagforeningen uden nogen indrømmelser til gengæld. Regeringen blev for første gang i forbindelse med et lovindgreb i kollektive overenskomster og aftaler kun assisteret af arbejdsgivere i det omfattende arbejde med at forberede og udarbejde et lovforslag, og de tekniske beregninger, der lå til grund for indgrebet, blev udelukkende foretaget i samråd med KL og Moderniseringsstyrelsen. Fagforeningen var ikke involveret i arbejdet med lovforslaget, og dens forslag blev ikke hørt eller taget i betragtning, i skarp kontrast til arbejdsgivernes Udvalget har endvidere bemærket regeringens tilkendegivelse om, at (i) Beskæftigelsesministeriet ikke har deltaget i forberedelserne af overenskomstforhandlingsprocessen, ikke på nogen måde har været informeret eller indkaldt med hensyn til det samarbejde eller den koordinering, der måske har fundet sted på arbejdsgiverens side, og ikke været involveret i f.eks. beslutningen om at lockoute lærerne; (ii) armslængdeprincippet derfor er overholdt i denne sag, og regeringen ikke har grebet ind i forhandlingerne, og den overordnede ledelse af forhandlingerne på arbejdsgivernes side udelukkende har været en opgave for Moderniseringsstyrelsen og KL; (iii) Moderniseringsstyrelsen som en regeringsstyrelse naturligvis implementerer regeringens politik, hvilket ikke kan ses som et indgreb, og, siden det er normal praksis, at der er et samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationerne på den ene side og medarbejderorganisationerne på den anden side, er det forståeligt og bestemt ikke noget, der kan fordømmes, hvis der har været et tæt samarbejde mellem KL og Moderniseringsstyrelsen før og under forhandlingerne, hvilket, i det omfang at et sådant samarbejde har fundet sted, ikke er ensbetydende med, at regeringen som sådan har forhandlet; (iv) når man tager armslængdeprincippet i betragtning og den kendsgerning, at forhandlingerne på arbejdsgivernes side blev udført af ovennævnte arbejdsgivere, er det ikke muligt for regeringen som sådan uden at gribe ind i arbejdsmarkedsparternes frie forhandlingsret at udtale sig om, hvorvidt arbejdsmarkedsparterne har haft viljen til reelle forhandlinger. (v) regeringen først greb ind i forhandlingerne og arbejdskonflikten, da den besluttede, at der skulle fremsættes et lovforslag til Folketinget for at sætte en stopper for konflikten; (vi) Beskæftigelsesministeriets rolle så ændrede sig, da det på meget kort tid skulle udarbejde lovforslaget, der var teknisk kompliceret;

8 (vi) det er regeringen, der fastsætter indholdet af denne slags lovforslag, der skal fremlægges for Folketinget (politisk spørgsmål), det er en parlamentarisk beslutning faktisk at vedtage sådan et lovforslag, og Beskæftigelsesministeriets rolle samt eksperterne, der kan assistere med de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde et lovforslag i overensstemmelse med regeringens beslutning, er udelukkende af teknisk karakter; (vii) indholdet af et lovforslag er baseret på et teknisk korrekt udarbejdet mæglingsforslag fra en forligsmand i de sjældne og ekstraordinære situationer, hvor regeringen indsender et lovforslag for at lave et lovmæssigt indgreb, men i dette særlige tilfælde var der ikke et sådant mæglingsforslag at bygge videre på; (viii) selvom det var usædvanligt, var det nødvendigt at søge teknisk assistance fra eksperter, dvs. Moderniseringsstyrelsen, til at udarbejde og forberede lovindgrebet, hvis lovindgrebet skulle tjene sit formål; (ix) da det udelukkende var teknisk assistance, overtræder eller negligerer det ikke nogle af de ILOkonventioner, som klageren nævner; (x) mens det er beklageligt, at arbejdsmarkedsparterne ikke kunne nå til enighed vedrørende en fornyelse af den kollektive overenskomst og aftale, var regeringen nødt til under disse omstændigheder at reagere med et lovindgreb, og gøre det på en måde, der var politisk ansvarlig og som kunne opnå støtte fra Folketinget (lovforslaget blev vedtaget i Folketinget med stort flertal); og (xi) at det er forståeligt, at ingen af arbejdsmarkedsparterne finder en indgribende lovgivning tilfredsstillende, og at det er absolut legitimt at kritisere den, men at grundlaget for en sådan kritik er politisk snarere end juridisk Udvalget bemærker afvigelserne med hensyn til de spørgsmål, der blev rejst i klagen vedrørende forhandlingernes indledende fase mellem klagerens og regeringens synspunkter, hvad angår inddragelsen af sidstnævnte i forhandlingerne. Mens klageren mener, at regeringen har grebet ind og styret forhandlingerne på en sådan måde, at rollen som arbejdsgiver og lovgiver er blevet udvisket, og det ønskede resultat derfor forudbestemt og frie og reelle forhandlinger forhindret, hævder regeringen, at armslængdeprincippet er respekteret hele vejen igennem (hvilket er grunden til, at den ikke kan kommentere på parternes reelle forhandlingsvilje), mens den anerkender, at der har været et samarbejde, som ikke kan fordømmes, mellem de to arbejdsgivere, hvoraf en af dem var en regeringsstyrelse, der implementerede regeringens politik. I denne henseende understreger udvalget, at det altid har fastslået vigtigheden af, at både arbejdsgivere og fagforeninger forhandler ærligt og bestræber sig på at nå til enighed; desuden er reelle og konstruktive forhandlinger en nødvendighed for at etablere og opretholde et tillidsforhold mellem parterne. Udvalget minder endvidere om, at de offentlige myndigheder bør tilskynde frie overenskomstforhandlinger og ikke hindre anvendelsen af frit indgåede kollektive overenskomster og aftaler, i særdeleshed når disse myndigheder handler som arbejdsgivere eller har påtaget sig ansvaret for indgåelsen af aftalerne ved at medunderskrive dem. Især statslige organer bør afholde sig fra at gribe ind og ændre indholdet af frit indgåede kollektive overenskomster og aftaler [se Digest of decisions and principles of the Freedom of Association Committee, Fifth (revised) edition (udvalget for foreningsfriheds sammendrag af beslutninger og principper femte (reviderede) udgave), 2006, paragraf 935, 1001 og 1011]. Udvalget forventer, idet de har bemærket, at de kollektive overenskomster og aftaler er forlænget indtil d. 31. marts 2015, at regeringen, i overensstemmelse med de principper, der er formuleret ovenfor, vil bestræbe sig på at fremme og prioritere frie og frivillige overenskomstforhandlinger som et middel til at fastsætte ansættelsesvilkår inden for uddannelsessektoren inkl. arbejdstid under overenskomstforhandlingsrunderne mellem parterne. Udvalget anmoder om at blive holdt underrettet om udviklingen Udvalget bemærker med hensyn til de spørgsmål, der blev rejst i klagen i forbindelse med udarbejdelse og forberedelse af lovindgrebet, at regeringen erkender, at den konsulterede Moderniseringsstyrelsen (arbejdsgiver) under udarbejdelsen af lovindgrebet, hvilket den begrunder med fraværet af et mæglingsforslag som underliggende grundlag for udarbejdelsen af lovforslaget samt manglen på den nødvendige ekspertise til hurtigt at kunne udarbejde et. Udvalget finder det beklageligt, at regeringen

9 ikke giver nogen yderligere forklaring på, hvorfor den ikke konsulterede DLF og minder om, at det er vigtigt, at man forud for indførelsen af et lovforslag, som påvirker overenskomstforhandlinger eller ansættelsesforhold, udførligt drøfter enkelthederne med de behørige medarbejder- og arbejdsgiverorganisationer. Udvalget har tidligere fundet det hensigtsmæssigt at henvise til Consultation (Industrial and National Levels) Recommendation (Henstilling om samråd og samarbejde (på fagligt og nationalt plan), 1960 (nr. 113), 1, der foreskriver, at der bør træffes foranstaltninger for at fremme effektive drøftelser og samarbejde mellem offentlige myndigheder og arbejdsgiver- og medarbejderorganisationer uden nogen form for forskelsbehandling mellem disse organisationer. I overensstemmelse med denne henstillings 5 bør et sådant samarbejde sikre, at de offentlige myndigheder indhenter synspunkter, rådgivning og bistand fra disse organisationer, i særdeleshed ved udarbejdelse og implementering af love og regulativer, der påvirker deres interesser. Indskrænkelser i overenskomstforhandlinger fra myndighedernes side bør under alle omstændigheder indledningsvis drøftes med medarbejderog arbejdsgiverorganisationer i et forsøg på at opnå deres samtykke [se Digest, op.cit., 999, 1068 og 1075]. Udvalget mener, at de ovenstående principper er desto mere gyldige, når en regering i ekstraordinære omstændigheder vælger at stoppe en konflikt med et lovindgreb; og med henblik på at undgå at give udtryk for favorisering. Set i lyset af overstående forventer udvalget, at de ovennævnte principper bliver fuldt ud respekteret i overenskomstforhandlingsrunderne mellem parterne i Udvalget anmoder om at blive holdt underrettet om udviklingen. Udvalgets anbefalinger 265. Udvalget opfordrer regeringen til i lyset af de foregående konklusioner at godkende de følgende anbefalinger: (a) Udvalget forventer, at regeringen i overensstemmelse med de principper, der er formuleret i udvalgets konklusioner, vil bestræbe sig på at fremme og prioritere frie og frivillige overenskomstforhandlinger som et middel til at fastsætte ansættelsesvilkår inden for uddannelsessektoren inkl. arbejdstid under overenskomstforhandlingsrunderne mellem parterne. Udvalget anmoder om at blive holdt underrettet om udviklingen. (b) Udvalget forventer, at principperne om samråd med medarbejder- og arbejdsgiverorganisationer, der er formuleret i udvalgets konklusioner, bliver fuldt ud respekteret i overenskomstforhandlingsrunderne Udvalget anmoder om at blive holdt underrettet om udviklingen.

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. meddelt den 6. oktober 2014. i faglig voldgiftssag FV2014.0103

TILKENDEGIVELSE. meddelt den 6. oktober 2014. i faglig voldgiftssag FV2014.0103 TILKENDEGIVELSE meddelt den 6. oktober 2014 i faglig voldgiftssag FV2014.0103 TEKNIQ (underdirektør Thorkild Bang) mod Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Brandt) Tvisten Tvisten angår regulering

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Landsrapport 2013 2014, Island

Landsrapport 2013 2014, Island Landsrapport 2013 2014, Island Universitetslærernes fagforening (UF) Baggrunden for overenskomstforhandlingerne Helt fra arbejdsårets start stod det klart, at 2013 2014 ville stå i overenskomstforhandlingernes

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND

VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND I FORENINGENS NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn Stk. 1. Foreningens navn er GA Østjylland. 2 Foreningens formål Stk. 1. Foreningens formål er gennem organisatorisk fællesskab

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef / Gitte Slotved Konsulent

Anette Ravnholt Kontorchef / Gitte Slotved Konsulent X 20.04.2010 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND Henvendelse vedrørende tilskud til Y kommune i forbindelse med renovering af Z, Y. AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN 1 9000 AALBORG Du har rettet henvendelse til

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 02-04-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Protokol Tirsdag den 2. april 2013 kl. 17:00 afholdt Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Medlemmerne var til

Læs mere

Vejledning om håndtering af stillingsændringer

Vejledning om håndtering af stillingsændringer Vejledning om håndtering af stillingsændringer Koncern HR november 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Ledelse og samarbejde 3. Rammerne for ændringer i den enkelte medarbejders ansættelsesvilkår

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010 Sag 58/2009 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Ulla Jacobsen) mod DI som mandatar for B (advokat Henrik Uldal) I tidligere instans

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

107,2 MHz i tidsrummet mandag til fredag kl. 16.00-19.00 + kl. 23.00-00.00 og lørdag-søndag kl. 15.00-17.00 + 23.00-00.00.

107,2 MHz i tidsrummet mandag til fredag kl. 16.00-19.00 + kl. 23.00-00.00 og lørdag-søndag kl. 15.00-17.00 + 23.00-00.00. Advokatfirmaet Beck & Partnere Postboks 259 7100 Vejle Att. Irene Dahl Hansen RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 27. marts 2009 Lill-Jana Vandmose Larsen Fuldmægtig, cand. jur. lvl@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Opmandskendelse. Faglig Voldgift (FV 2014.184) Lærernes Centralorganisation. (advokat Peter Breum) mod. Moderniseringsstyrelsen

Opmandskendelse. Faglig Voldgift (FV 2014.184) Lærernes Centralorganisation. (advokat Peter Breum) mod. Moderniseringsstyrelsen Opmandskendelse i Faglig Voldgift (FV 2014.184) Lærernes Centralorganisation (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) 1. Sagens genstand og behandling

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 K E N D E L S E Tensid Danmark ApS (advokat Nicolai A. Clausen, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Afskedig sked else ig TR-kursus Byggecentrum 9. - 11. maj 2011

Afskedig sked else ig TR-kursus Byggecentrum 9. - 11. maj 2011 Afskedigelse Reglerne Overenskomsterne: Basis og leder Forvaltningsloven - herunder: - uskrevne retsregler - ombudsmandsudtalelser Funktionærloven Domspraksis Ligebehandlingsloven Tjenestemandsregulativer

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere