185» marts samfundsfagsnyt. Det arabiske forår. foreningen af lærere i samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "185» marts 2012. samfundsfagsnyt. Det arabiske forår. foreningen af lærere i samfundsfag"

Transkript

1 185» marts 2012 samfundsfagsnyt TEMA: Det arabiske forår foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 186: Indhold Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annonceekspedition: Forlaget Columbus og Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Fra bestyrelsen Siden generalforsamlingen 3 Nyt fra fagkonsulenten 5 Øvrige artikler Tema: Det arabiske forår 7 Det Arabiske Forår 8 Det Arabiske Forår set fra Golfen 15 Det arabiske forår set bagfra og fra sidelinien 19 Den Kolde Fred 27 Kurser 32 Anmeldelser 37 Bestyrelsen 45 Øvrige adresser 46 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til Forsidefoto: Polfoto. 2

3 Fra bestyrelsen. Siden generalforsamlingen Det var noget af en åreladning FALS-bestyrelsen var udsat for i forbindelse med sidste generalforsamling. Formand, kasserer og det længst siddende bestyrelsesmedlem gik på én gang. En hilsen og en tak for en god indsats skal lyde herfra til de tre forhenværende medlemmer. Den nye bestyrelse har på den måde fået sin sag for, men er fuld af gåpåmod. Vi har fordelt opgaverne mellem os og arbejder nu målrettet på bl.a at få stablet en række kurser på benene. Det er vores påstand at disse kurser hver især repræsenterer en tendens og en udvikling i tiden, som det er relevant at inddrage i faget. Ungegruppen Vi må som forening have en løbende debat om, hvordan de nye unge samfundsfagskandidater på gymnasieskolerne trives. Hvordan bliver de integreret på skolerne? Hvordan har I det med faget som sådan? Vi kunne godt tænke os, at der bliver gjort noget særligt, for at netop ungegruppen føler sig godt tilpas i foreningen. Måske er det allerede tilfældet, men det ville være rart, hvis vi kunne starte en debat om livet som ung lærer i samfundsfag og få formuleret alle ønsker og behov. Det er vores opgave at imødekomme medlemmernes ønsker, så vi efterlyser indlæg i bladet herom. Vi vil opfordre jer til at skrive ind om de ting, der optager jer og som Fals måske kan bruges til. Det kan være alt fra kursusønsker til spørgsmål om faglige krav til eleverne og jer selv over til diskussion af forløb i forhold til bekendtgørelsen. Hvis nogle af jer i øvrigt har lyst til at anmelde bøger, hører Janne hjertens gerne fra jer. Kommunikation med medlemmerne. Bestyrelsen diskuterer for tiden hvordan vi kan leve op til de ønsker om bedre kommunikation med medlemmerne, som kom til udtryk på GFK. Vi satser i første omgang på kontakt via mail. Udfordringen her er at folk jævnligt skifter mailadresser. Det er dog muligt, at vi ved forlagets mellemkomst har fundet en løsning på opdateringsproblemet. FALS Facebook-side oplever en vis søgning. Vi kan kun opfordre alle i foreningen til at melde sig ind der. Der er gode ideer m.m. at hente og jo flere der får glæde af det jo bedre. Hvad angår vores hjemmeside har vi diskuteret, om der overhovedet er brug for en sådan. Det er endnu ikke afklaret, men indtil videre får den lov at blive og muligheden for justeringerne kan ikke udelukkes. Vi modtager meget gerne kommentarer herom. Fremtiden Det er vores agt, at foreningen med tiden skal markere sig i den offentlige debat om uddannelse og skolepolitik. Det ser ud som om gymnasieskolen til stadighed kommer i offentlighedens søgelys. Dette skyldes for det første at flere af aktørerne i gymnasiereformens forligskreds har udtrykt deres bekymring om det faglige niveau efter reformen. For det andet har ministeren ytret, at der er behov for en eller anden form for justering af reformen. Vi reflekterer samfundsfagsnyt marts

4 FRA BESTYRELSEN løbende over debatten og vurderer hvornår det er betimeligt at komme med en markering fra foreningens side. Ny EMU-redaktør. Bestyrelsen har mødtes med vores nye EMUredaktør Pernille Rødkær Bundgaard. Det er en stor udfordring som hun har taget på sig og vi ønsker hende al mulig hel og lykke med at få genskabt EMU ens samfundsfaglige side Som et fagligt kraftcenter vi alle sammen kan nye godt af. At dømme efter hvad Pernille har i tankerne er der noget at glæde sig til. Det Arabiske Forår. Temaet for dette nummer af Samfundsfagsnyt er Det Arabiske Forår. Der er ikke tvivl om begivenhederne det sidste års tid har ændret meget ikke mindst i vestens forestillinger om de arabiske lande. I år tilbyder vi et rejsekursus til Egypten. Vi er mange der har fulgt udviklingen i landet. Nu er chancen for at komme helt tæt på de mennesker som har været i og vidne til omvæltningerne. Vi er ikke i tvivl om at det vil blive en kæmpe oplevelse. God læselyst På vegne af bestyrelsen Jørgen 4 samfundsfagsnyt marts 2012

5 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Vejledende opgaver 2012 Jeg forventer, at skolerne senest i marts måned vil modtage vejledende eksempler på opgaver med anvendelse af de nye kernestofområder lineær regression, mål for signifikant forskel og multiplikatorvirkningen. Opgaverne skal bruges til at forberede eleverne til skriftlig prøve fra og med Der er et følgebrev knyttet til opgaverne, og der vil desuden blive mailet en bedømmelsesvejledning til skolerne med besked om at sende den videre til lærerne i samfundsfag. Mundtlig prøve 2012 Læs grundigt læreplan og vejledning om de mundtlige prøver, således at misforståelser undgås. Til sommer går B- og C-niveau-hold til prøve efter ny læreplan og tilhørende vejledninger, mens A-niveauhold i samfundsfag går til prøve efter gammel læreplan. Eksaminandens fremlæggelse af synopsis må højst tage ca. 10 minutter ifølge de nye læreplaner for samfundsfag. Ny mundtlig prøve i KS Prøven i Kultur- og samfundsfaggruppen til sommer vil foregå efter helt nye regler. Læs læreplan, vejledning og fagkonsulenternes notat på emu en grundigt, så I får en god og rigtig start under de nye vilkår. Man skal fx være opmærksom på: Det står nu i læreplanen, hvilke punkter en synopsis skal indeholde. Det betyder, at en kursist ikke kan gå til prøve, hvis der ikke er rettidigt er afleveret en synopsis med dette indhold. Skolen skal informere kursisterne herom og træffer afgørelse om, hvorvidt kursisten opfylde betingelserne. Prøvematerialer udleveres til kursisterne, før censor ser materialerne. Du skal derfor være særlig opmærksom på, at de opfylder kravene om at dække de faglige mål at indeholde varieret materiale inkl. statistik at have et omfang på normalsider a 1300 bogstaver. For censor har ikke andre muligheder end at skrive en indberetning, hvis de fx er for store, hvad mange stadig er. Og hvis kursisterne klager efter prøven, skal du i gang med en ny prøve. Fremlæggelse af synopsis må vare minutter. Kursisterne skal selv finde og kritisk anvende relevant og væsentligt supplerende materiale. Med væsentligt menes, at kursisten kan bruge det til at besvare en væsentlig del af sine problemstillinger. Det må ikke kun udgøre en ubetydelig del af eksaminationen. Eksempel: Problemformulering: I hvor høj grad er AKP præget af islam? Kursisten har selv fundet følgende materiale: Religionsfaglige avisartikler Tv-klip: Tale af Erdogan Historisk materiale om kemalisme og AKP Meningsmåling om tyrkernes syn på AKP samfundsfagsnyt marts

6 NYT FRA FAGKONSULENTEN Skriftlig prøve 2012 De skriftlige prøver i samfundsfag er onsdag den 30. maj og fredag den 1. juni. Der er censormøde i Odense onsdag den 19. juni. PC-problemet erkend det Vi oplever alle, at elever kigger meget koncentreret på deres bærbare pc, men ikke ser ud til at følge med i undervisningen. Og hvis du ikke har lagt mærke til det, så prøv at få en kollega til at sidde nede bagerst i klassen og observere, hvad der er på elevernes skærme når du står oppe ved tavlen. Eller undersøg på et givet tidspunkt, hvor mange der ikke har en fagligt relevant side på deres skærm. Bedre it-pædagogik Vi skal naturligvis starte med at gribe i egen barm og overveje, om ikke undervisningen kunne gøres mere spændende, mere varieret og med brug af computeren til andet end at skrive noter fra tavlen og en sjælden gang en powerpoint. Nye muligheder står i kø: Google-docs, Screencast-o-matic, mobiltelefonens lyd- og videooptager, øget brug af skriftlighed og meget andet. I morgen er der sikkert noget nyt. Vi må have gang i en erfaringsudveksling om it-pædagogikkens mange nye og spændende muligheder. Det kan foregå på skolen, på kurser og på nettet. Klap i Luk op Men selv med spændende, varieret undervisning med øget brug af it, er det ikke sikkert, at eleverne slipper facebook, spil og film. 1 Elever kan opleve det som mere vigtigt at følge med i kammeraternes kommunikation på facebook end at deltage i undervisningen. Her må vi være mere bevidste i vores tilrettelæggelse af undervisningen: Hvornår skal computeren bruges til noget bestemt, og hvornår skal klappen slås ned. Vi må være tydelige i vores krav til elevernes brug og ikke-brug af computeren. Klap-i og luk op kunne være de klare budskaber. Selv om der er tavleundervisning, kan man godt beordre klappen nede og først tillade brug af computeren i en skrivepause. Jeg vil opfordre til, at man drøfter en bevidst praksis på skolen. Kurser og konferencer 7/3. Elevaktiverende pædagogik. Fredericia Gymnasium. 18/4. MBU afholder orienteringsmøde om forsøg med innovation i AT. 2/5. Diskursanalyse i samfundsfag. Aarhus Katedralskole. 6-7/9. Regionssekretærkursus. 1-2/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om USA mm. Nyt fra fagkonsulenten. Se nærmere her i bladet. Hold selv øje med kurser på Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten 1 Se fx Dorte Ågård: Det er ikke gymnasiereformens skyld. Weekendavisen : En stor del af eleverne kommer i skole uden at have forberedt sig; i timerne er de uopmærksomme over for det, der foregår; de har deres egen dagsorden, blandt andet fordi de sidder med en bærbar computer foran sig og ikke kan lukke af for den syndflod af fristelser på internettet, der strømmer imod dem Bent Fischer-Nielsen 6 samfundsfagsnyt marts 2012

7 TEMA DET ARABISKE FORÅR

8 Det Arabiske Forår af Andreas Mølvig Larsen stud. mag. i Islamiske Studier og tidligere praktikant hos Atlantsammenslutningen. I efteråret 2011 afholdt Atlantsammenslutningen et 2-dages seminar for gymnasielærere. Seminaret omhandlede dansk udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik og gav den nyudnævnte forsvarsminister Nick Hækkerup lejlighed til, at holde sin første officielle tale i sin nye funktion. Ét punkt i programmet handlede om den største begivenhed på den internationale politiske scene i 2011: Det såkaldte Arabiske Forår. Til at give et indblik i forløbet og et fremadrettet skue var der besøg af Lars Erslev Andersen, seniorforsker og koordinator af Indsatsområdet Mellemøsten hos DIIS og Søren Hove, ph.d. i Mellemøststudier og ligeledes ansat ved DIIS. Tilslutningen til dette emne viste, at det er et område der optager de danske gymnasielærere. Derfor vil emnet blive yderligere behandlet i det følgende. Det Arabiske Forår Når demonstrationerne i Mellemøsten og Nordafrika, der prægede sidste års internatonale medier omtales, sker det ofte under samlebetegnelsen Det Arabiske Forår. Skønt denne artikel ikke har til formål at aflive betegnelsen Det Arabiske Forår, fortjener overvejelserne om det hensigtsmæssige ved denne betegnelse en smule spalteplads. Først og fremmest er det en problematisk samlebetegnelse, da den samler de forskellige landes demonstrationer under samme navn på, trods af udviklingen ikke har været identisk. I nogle lande er der sket et politisk skifte, i andre er der fortsat protester. Endvidere adskiller konsekvenserne af den politiske omvæltning sig landene i mellem. Derudover og måske vejer dette tungere indikerer betegnelsen at det er en hændelse, en enkeltbegivenhed. Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Hvad der er sket, er sket som led i en stadig igangværende udvikling, og hvert lands udvikling vil bære præg af dets historie. Da det er i Tunesien og Egypten man er nået længest i processerne, er det også de to lande hovedvægten vil lægges på. I de andre lande er det småt med den egentlige demokratiske udvikling. Med dette sagt, kan vi kigge nærmere på hvad der så skete: Tunesien viste vejen Når året går på hæld er det et tilbagevendende indlæg i Ekstra Bladet, at fortælle hvilke rejsedestinationer, der bliver danskernes foretrukne året efter. Ved udgangen af 2010 figurerede Tunesien og som traditionelt Egypten - som et af de lande, de danske charter turister ville besøge i stor stil det kommende år. Det virkede ganske selvfølgeligt på dette tidspunkt, og dagbladene generelt skrev om Tunesien som et attraktivt emne for internationale investorer fremover. Den Internationale Valutafond vurderede da også i starten af 2011, at Tunesien ville opleve en økonomisk vækst det år på 4,8%. Det var imidlertid ikke en vækst, der smittede af på den brede befolkning. Som ofte, er der langt fra det billede turistbranchen tegner af et land, til hvordan de faktiske forhold egentligt er. Da en ung grønthandler satte ild til sig selv i desperation over sin situation og sin regerings 8 samfundsfagsnyt marts 2012

9 TEMA: DET ARABISKE FORÅR negligering af samme, medførte det straks demonstrationer i Tunesien. Disse kendetegnedes dog ved ikke at få den store opmærksomhed uden for landet. Faktisk bragtes førnævnte Ekstra Blads artikel mere end en uge efter at Mohamed Bouazizi satte ild på sig selv og demonstrationerne havde spredt sig hovedsageligt via sociale medier til flere byer i Tunesien. Den unge mand døde endelig af sine kvæstelser d. 4. januar 2011, og det var omkring dette tidspunkt at demonstrationerne fik genklang i de internationale medier. Fra denne dag skulle der gå blot 10 dage yderligere før præsidenten gennem de seneste lidt over 23 år Zine El Abidine Ben Ali - fratrådte sit embede. Skønt ordet revolution har været flittigt brugt om udviklingen i Tunesien, er der langt hen ad vejen i højere grad tale om en evolution, en proces. Statsapparatet blev ikke sat ud af funktion og blev heller ikke udskiftet. Folket blev ikke som følge af demonstrationerne afskåret vand og el, sikkerheden blev opretholdt, og der hvor universiteter ikke lå under for strejke, ja der fortsatte studerende endda med deres eksaminer. Så en revolution i ordets egentlige forstand var der faktisk ikke tale om. Alligevel var omvæltningerne så store at det stadig påvirker dagligdagen i Tunesien i dag, og man kan tale om en revolution blandt folket og folkets muligheder for at udtrykke sig politisk og religiøst. Noget der i høj grad er kendetegnende for også Egypten. Tunesiens befolkning er generelt veluddannet. Den tætte forbindelse til Frankrig har betydet en for begge parter givtig trade rent intellektuelt. Hvad der til gengæld ikke er kommet folket til gode er de tætte handelsforbindelser til EU, særligt Frankrig. Oliehandel udgjorde 44% af Tunesiens eksport i Siden da er EU blevet en stadig vigtigere handelspartner, og i dag udgør olien bare 12 % af eksporten. Nu er tekstiler Tunesiens største eksportvare med 38%. Også turistindustrien er stor i Tunesien. For mange lokale i både storbyen Tunis og ikke mindst i regionerne på landet er turistindustrien altafgørende. Den økonomiske vækst i Tunesien har ikke været en bølge der løftede alle bådene. Det er kommet eliten til gode, mens særligt de mindre lokalsamfund er blevet helt ignoreret i forhold til udvikling. Samtidig har styret i Tunis ikke afspejlet den politiske stemning i landet. Så hvad der startede med demonstrationer for bedre levevilkår helt basalt og i sympati med den unge grønthandler, udviklede sig først til en større politisk sag da myndighederne slog overraskende hårdt ned på demonstrationerne. I slutningen af oktober gik tuneserne til valg. Det var et særdeles vigtigt valg. Først og fremmest vigtigt i kraft af sin naturlige betydning for Tunesiens fremtid. Derudover ville det også vise, om folket og samfundet i det hele taget ville og var klar til sådan et valg; Om man havde troen på- og viljen til demokratiet. Sidst, men ikke mindst, havde valget stor betydning internationalt. Måske kunne valget også ses som tegn på, i hvilken retning regionen bevægede sig. Egypten skulle holde sin første valgrunde blot en måned efter, og resultatet i Tunesien kunne måske vise en tendens også for valget i Egypten. Valget i Tunesien vidnede om en befolkning, der i dén grad har været politisk undertrykt og nu var sultne efter at bruge sin stemme. Med en stemmeprocent på over 90 og uden tegn på svindel ifølge den uafhængige civile valgkommission, blev det af internationale valgobservatører udråbt som et af de det mest vellykkede overgangsvalg. Det skal i øvrigt understreges, at det netop var et overgangsvalg. Det var sammensætningen af den grundlovsgivende forsamling, der blev valgt. Den har til opgave at udarbejde en ny grundlov samt at danne en overgangsregering. Når der er udarbejdet en ny grundlov, skal den til folkeafstemning. Derefter samfundsfagsnyt marts

10 TEMA: DET ARABISKE FORÅR afsluttes hele overgangsprocessen så med endnu et valg efter planen i starten af Valgets sejrherre blev Ennahda partiet med 41% af pladserne. Ennahda-bevægelsen startede i 80 erne med inspiration i det Muslimske Broderskab. En af hovedpersonerne Rashid al-ghannushi vendte efter Ben Ali s fald i 2011 tilbage til Tunesien efter mere end 20 år i politisk eksil. Skønt forfølgelse og politisk undertrykte udgjorde Ennahda den mest alvorlige opposition til det tidligere regime. Med sin religiøse identitet og nu med politisk succes har partiet skabt bekymrede miner blandt regeringer og observatører i Vesten. Det virker efterhånden klart, at Islam kommer til at spille en større rolle i tunesisk politik fremover. Skønt gisninger og forskellige udtalelser fra Ennahda, ved man ikke meget mere konkret hvad det kommer til at betyde. Man skal huske at Ennahda skønt den overbevisende valgsejr er nødt til at samarbejde med sekulære partier. De værste scenarier a la indførsel af kalifatet, som f.eks. Hitzb ut-tahrir har som erklæret mål kan allerede afskrives. Fordi førnævnte Ghannushi udtalte dette direkte kombineret med en kritik af Hitzb ut-tahrir, og i øvrigt gav han udtryk for moderate holdninger, er han endda blevet forment adgang til både Iran og Saudi Arabien. Uanset resultatet af valget har reaktionerne dog mest af alt været positive i forhold til selve gennemførslen af valget. Den høje stemmeprocent overgår den danske ved sidste folketingsvalg i 2011, en stemmeprocent der med 87% var den højeste siden Befolkningens lyst til at stemme har høstet international anerkendelse og vidner om et demokratisk engagement blandt befolkningen. Hvor det tidligere styre fungerede som et top-down regime, hvor eliten i Tunis dikterede og dominerede resten af landet, er det vigtigt at understrege, at det nu er et bottom-up system. Det er netop folk fra landet der har fået en stemme, og den valgte forsamling er repræsentativ for den politiske holdning i hele landet. Egypten ½ Revolution Skønt der i Tunesien var omkomne, var demonstrationerne generelt kendetegnede ved at være relativt fredelige. I Egypten foregik det anderledes januar samledes millioner af demonstranter i Egyptens storybyer og Tahrir-pladsen i Kairo blev skueplads for den internationale presse. Allerede i 2004 startede kefaya (enough) bevægelsen. Det var en politisk modstand mod Mubarak s formodede planer om at sikre sin søn magten efter ham selv. Der kom for alvor tilløb til store folkelige protester i efteråret 2010 med Facebook gruppen Vi er alle Khaled Said. Det var en protest mod den behandling en ung mand fik, og som resulterede i hans død, mens han var i politiets varetægt. Gruppen på Facebook fik større og større tilslutning i løbet af Inspireret af Tunesien gik folk på gaden 25. Januar en national helligdag til ære for politiet med 3 specifikke krav: 1. En fair minimumsløn, 2. ophævelse af undtagelsestilstanden der havde været gældende siden attentatet på Sadat i 1981, og gjorde det muligt at chikanere politiske modstandere og 3. et præsidentembede på max to perioder. Som bekendt udviklede tingene sig lang mere voldsomt end i Tunesien og i takt med sammenstødene, ændrede demonstranternes sag karakter. Det kom til at handle om selve regimets overlevelse. Det var selvsagt af afgørende karakter, men ikke en selvfølge at militæret ikke slog ned på demonstranterne. Til gengæld reagerede sikkerhedspolitiet voldsomt, ligesom de pro- Mubarak grupperinger der også var på gaden. Dette resulterede i Mubaraks fratrædelse fra præsidentembedet den 11. februar. 1 ½ Revolution er lånt fra dokumentaren af samme navn, lavet at Omar Shargawi og Karim el Hakim, der viser demonstrationerne i Kairo fra gadeplan. 10 samfundsfagsnyt marts 2012

11 TEMA: DET ARABISKE FORÅR Skønt der er blevet afholdt valg til underhuset, der har som hovedformål at udarbejde en ny konstitution, og et præsidentvalg er planlagt i juni 2012, har landet reelt været styret af et militært sikkerhedsråd. Militæret spiller en langt større rolle i Egypten end i Tunesien. Frygten for at det vil fortsætte sådan, og at der ikke vil ske ændringer for befolkningen, fik demonstranter på gaden igen i efteråret I denne omgang gik militæret til gengæld mere hårdhændet til værks. Valget i Egypten resulterede som i Tunesien i stor tilslutning til den islamisk-politiske fløj. Det var ellers under de store demonstrationer karakteristisk, at det ikke var religiøse bevæggrunde eller grupperinger, der gik på gaden. Det Muslimske Broderskabs politiske parti Partiet for Frihed og Retfærdighed fik 43% af stemmerne, mens de knap så moderate i al- Nour partiet fik 21%. Dermed er det muligt med en islamisk blok, men Broderskabets parti har blødt op på visse punkter f.eks. i forhold til kvinder og kristne og har klart kommunikeret en vilje til demokratiet. Broderskabet og dets politiske parti mangler tilsyneladende endnu helt at beslutte sig for, om man vil satse på salafisterne eller samarbejde hen over midten med de ikke-religiøse partier. Militæret brænder ikke for de revolutionæres krav, der fuldstændig vil fjerne militæret fra magten. De islamiske politiske partier er ikke interesserede i mere uro, af frygt for at militæret udskyder eller i værste fald aflyser præsidentvalget. Dermed har militæret og den islamiske fløj overraskende nok en fælles modstander, i det man kan kalde den mere liberale, revolutionære bevægelse. Dermed er der ikke sket de store ændringer i demonstranternes perspektiv. I Egypten er der tale om en reel revolution såfremt den demokratiske proces udmunder i en civil regering, med reel politisk magt i slutningen af året. Indtil da ligner det mest af alt et militærkup. Udover at demonstranterne i Tunesien havde vist vejen, var det ligesom i Tunesien de ringe vilkår for den egyptiske befolkning, der var afgørende for at samle så mange mennesker i Egypten. Over 40% levede for under 2 dollars om dagen. Over 60% af befolkningen er under 30 år, og det er i samme aldersgruppe, at man finder over 90% af befolkningens arbejdsløse. Samtidig har demografen professor Ragui Asaad påpeget en sammenhæng mellem store ungdomsgenerationer og politiske massebevægelser. Ungdomsoprørene i Europa i slut- 60 erne, de store demonstrationer i Iran i 2009 og nu i Tunesien og Egypten har en meget stor ungdomsgeneration tilfælles. For både Tunesiens Ennahda og Egyptens Parti for Frihed og Retfærdighed har det tyrkiske regeringsparti AKP været en inspiration. AKP hedder på dansk Partiet for Retfærdighed og Udvikling og alene af navnet ses en forbindelse mellem det egyptiske og tyrkiske parti. Derudover har både det tunesiske og egyptiske parti direkte udtalt, at den tyrkiske model er interessant i forhold til deres egne fremtidige mulige systemer. Både det sekulære system i Tyrkiet men også selve AKP der har forhøjet levestandarden i Tyrkiet, nærmet sig EU og høstet respekt i både den vestlige såvel som arabiske verden. Samtidig har partiet bibeholdt sin islamiske profil. For yderligere læsning om dette går Atlantsammenslutningen helt tæt på AKP og Tyrkiet i januar-nummeret af Sikkerhedspolitisk INFO. Libyen Udover Tunesien og Egypten oplevede også andre lande i regionen demonstrationer. I Libyens tilfælde udviklede det sig helt anderledes end nogen andre steder. Det blev en regulær borgerkrig med international intervention. Diktatoren Gadaffi blev sat ud af spillet, og et overgangsråd forsøger at opbygge noget, der bare skal minde om statslige institutioner. samfundsfagsnyt marts

12 TEMA: DET ARABISKE FORÅR Derudover skal de mange militser, der før var forenede i kampen mod Gadaffi nu afvæbnes og enes. Det kan vise sig overordentligt svært så længe det ikke er klart, hvad man egentligt har at tilbyde rent regeringsmæssigt. Syrien I Syrien er udviklingen gået fra slem, slemmere til endnu slemmere. Det er endnu uklart, hvad vil ske. En international militær intervention synes stadig ikke at være forekommende, og FN er låst af vetoer fra både Kina og Rusland. Derudover er Syrien et komplekst land, en kompleksitet der afspejler de internationale relationer. En militær intervention kan få meget vidtrækkende konsekvenser. Styret har lukket fuldstændig ned for internationale medier og tabstallene er upræcise om end høje. For at forstå hvad der gør Syrien så speciel, udgav Atlantsammenslutningen i november 2011 et Sikkerhedspolitisk INFO kun om Syrien og dets interne og eksterne kompleksiteter. Yemen og Bahrain Da Lars Erslev Andersen holdt sit oplæg ved Atlantsammenslutningens seminar for gymnasielærere, mindede han om Yemen og Bahrain, der tilsyneladende fuldstændigt er blevet glemt af medierne. I Bahrain påstod styret der tilhørte det sunni-muslimske mindretal at det var et shiitisk oprør med opbakning fra Iran. Dermed fik styret militær støtte fra især Saudi Arabien og slog således oprørerne ned. Perlemonumentet der fik symbolsk betydning for demonstranterne i Bahrain blev endda ryddet med jorden. I Yemen er mange hundreder demonstranter omkommet. Fra styrets side er der blevet lovet reformer og imødekommelser, men langt fra nok til at tilfredsstille demonstranterne. F.eks. ser det ud til at en eventuel magtoverdragelse fra Præsidents Saleh s side, blot vil gå til vicepræsidenten. Det står nu forhåbentligt mere klart hvorfor det er misvisende, at tale om ét Arabisk Forår. Navnlig for Syrien, Yemen, Bahrain og langt hen ad vejen Libyen, er det fortsat dystre udsigter der gør sig gældende. For Tunesien og Egypten ser det mere positivt ud. Men de økonomisk ringe vilkår der var med til at få folk på gaden i disse to lande til at begynde med, er kun blevet endnu værre det seneste år. Så for befolkningerne vil det blive endnu værre endnu, før det kan blive bedre. Dog har det spredt en tro på folkets evne og muligheder for at ændre på forholdene. I Tunesien melder turiststederne igen klar til besøg. Nu er det op til turisterne at støtte Tunesien i sin udvikling og samtidig få muligheden for at opleve en lokalbefolkning med mulighed for at udtrykke sig frit. For at høre nærmere om dette års Gymnasielærerseminar, bestilling af publikationer og foredrag, kontakt Atlantsammenslutningen via mail på eller telefon samfundsfagsnyt marts 2012

13 Mellemøsten under forandring Baggrund og perspektiver Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensen Denne bog kommer hele vejen rundt om Mellemøsten og Nordafrika (MENA). Den anvender en række teorier og begreber inden for politologi, økonomi, sociologi og international politik Kapitel 1: Mellemøsten: Fra arabervældet til nutidens diktaturer herunder afsnit om Det politiske Mellemøsten og Fra europæisk imperialisme til selvstændighed. Kapitel 2: Autoritære politiske systemer med eller uden demokratisk sminke herunder afsnit om Forskellige styreformer og ideologierne bag dem Det demokratiske underskud i MENA -Transition eller transformation? De politiske systemer i Saudi- Arabien, Syrien, Egypten og Iran. Kapitel 3: Ørkener og olie: MENA-landenes økonomi herunder afsnit om Basis for økonomierne i MENA Olien som vækstdriver Kleptokratierne i MENA. Kapitel 4: Fråds og fattigdom og andre sociale skel i MENA herunder afsnit om Økonomisk ulighed i MENA-landene Kvinder er ikke den halve verden Fremmedarbejdere i Golf-staterne. Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensen Mellemøsten under forandring 128 sider Skolepris kr. 109,- ekskl. moms og forsendelse Direkte salg Kapitel 5: MENA et minefelt i international politik herunder afsnit om Krige og konflikter i MENA IP-teorier: realisme, neorealisme, liberalisme, neoliberalismen og konstruktivisme De israelskarabiske krige og konflikter Det specielle forhold mellem USA og Israel Irak-krigene Slyngelstaten Iran. forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

14 Kriminalitet og retfærdighed Eva Smith I modsætning til de fleste andre bøger om kriminalitet indeholder denne bog mange eksempler fra praksis og dermed juridisk tankegang. Eksemplerne vil give muligheder for, at eleverne selv arbejder med eksemplerne og dermed får en vis fortrolighed med den juridiske tankegang. I kapitel 1 afgrænses begrebet kriminalitet. I kapitel 2 gennemgås retssystemet i en straffesag. I kapitel 3 behandles selve strafbegrebet herunder forskellige typer af straf. Hjælper det at straffe? Dette spørgsmål søges besvaret i kapitel 5 og 6 hvor en række resultater fra den empiriske forskning præsenteres og diskuteres. I kapitel 6 ses der desuden på forskellige årsager til og teorier om kriminalitet. I kapitel 7 er der en kort gennemgang af varetægt. I kapitel 8 er fokus på udviklingen i lovgivningen. Brug af alternativ konfliktløsning er temaet i kapitel 9. Bogen afsluttes med at sætte udviklingen i Danmark ind i en international kontekst. Professor, dr. jur. Eva Smith Kriminalitet og retfærdighed 144 sider Skolepris kr. 109,- ekskl. moms og forsendelse Direkte salg Studiet af kriminalitet giver gode muligheder for i undervisningen at inddrage metodiske overvejelser: Hvad er kriminalitet? Hvordan måles omfanget? Hvad er retsbevidsthed og -følelse? Hjælper det at straffe? I samme forbindelse kan eleverne selv gennemføre mindre empiriske undersøgelser. Kun sjældent har man facitlister i samfundsfag. Det korrekte svar kan altid diskuteres. I arbejdet med kriminalitet gives der rent faktisk facitlister ved at eleverne kan sammenholde deres egne domme med den faktisk givne. forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

15 Det Arabiske Forår set fra Golfen TEMA: DET ARABISKE FORÅR af Lars Erslev Andersen, Seniorforsker og koordinator af Indsatsområdet Mellemøsten ved Dansk Institut for Internationale Studier For et år siden var begejstringen uden ende: En demokratibølge skyllede gennem Mellemøsten. Forventningen var, at befolkningerne i den ene arabiske stat efter den anden ville sende deres diktatorer ud i mørket og skabe parlamentariske demokratier. Ganske vist satte militæret sig tungt på magten i Egypten, men den tidligere udenrigsminister og nuværende formand for Folketinget Mogens Lykketoft udtrykte stor tillid til generalerne og så dem som allierede i reformprocessen. Politikere fra den forrige regering med tidligere udviklingsminister Søren Pind i spidsen slog sig på brystet og erklærede selvbevidst, at det var dem, der med deres krig i Irak havde startet den demokratiske bølge i de arabiske lande. Her et år efter ved vi, at de egyptiske generaler ikke allierede sig med det liberale demokrati, men med islamisterne og at de unge mennesker som for et år siden vejrede morgenluft på Tahrir-pladsen blev de store tabere. Tendensen er den samme over alt: I Tunesien vandt islamisterne stort ved valget i oktober og i Egypten satte islamister og salafister sig massivt på taburetterne i parlamentet. Ikke en islamisk revolution a la den, verden var vidne til i Iran i 1979, men alligevel en islamisk vækkelse, der mere peger i retning af islamisering end liberalisme. Efter længere tids uro og korruptionsanklager mod regeringen i Kuwait vandt et sammenrend af forskellige islamistiske partier det netop overståede parlamentsvalg i begyndelsen af februar i den lille oliestat. Islamisterne proklamerede stolt, at det arabiske forår nu havde ramt Kuwait, men realiteten er, at kritikken mod den liberalt orienterede emir længe havde været stor, akkurat fordi han var liberal. Nu skal der islamistiske boller på den kuwaitiske suppe. I Det Palæstinensiske Selvsyre dannede det sekulære, men langt fra liberale Fatah parti i denne uge regering sammen med det islamistiske Hamas. Man kan altså konstatere, at der hvor der er gennemført valg eller reformer fra oven er islamister kommet til magten eller har i hvert fald fået betydelig større indflydelse på den. Det gælder i Marokko, Tunesien, Egypten, Det Palæstinensiske Selvstyre, Kuwait og - hvem ved - måske Libyen. Det Arabiske Forår har således først og fremmest vist sig at være en islamistisk vækkelse i form af en slags islamisk nationalisme. Det har foreløbig ført til, at de militante islamister er blevet trængt, hvilket er godt, men ikke til større frihed - i hvert fald ikke den type frihed, som liberale hylder. Som en liberal kuwaiter, der i årevis har forsket i kvinders rettigheder, i februar sagde til mig på en cafe i Kuwait City: Vi må vente og se om de nye islamistiske regeringer bliver en succes eller en fiasko, men begge tilfælde er en katastrofe for de liberale og de sekulære: Er de en succes skæres der ned på de liberale rettigheder og er de en fiasko får vi politisk kaos og voldelig konflikt. Hendes bekymring deles af mange af de liberale kræfter i det arabiske Mellemøsten fra Kuwait til Marokko. Desværre stopper de dårlige nyheder ikke her: I Libyen holder vi vejret og ser, hvad de samfundsfagsnyt marts

16 TEMA: DET ARABISKE FORÅR interne slagsmål fører til, i Syren er der et decideret folkemord i gang, i Yemen har man omsider fået Ali Abdullah Saleh sat fra bestillingen, men borgerkrigslignende tilstande har længe hærget i landet og problemerne er så store, at udsigten til en stabil politisk udvikling ligger langt ude i fremtiden. I Saudi-Arabien og Bahrain har regimerne effektivt, men brutalt fået sat en stopper for ethvert tilløb til liberale reformer - i hvert fald dem, der kræves af demonstranter. Spørger man i lande som Kuwait, Qatar, Bahrain, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater, hvordan det kan være, at de udenrigspolitisk gør en stor indsats for at støtte arabiske demonstranter i Libyen, Syrien og Yemen samtidig med, at de brutalt holder dem nede i deres egne lande, lyder svaret, at det er fordi vi har et særligt problem - og det hedder Iran. Den gennemgående fortælling i arabiske Golfstater er, at de demonstranter, der i Saudi-Arabien - der har faktisk været nogen - og i Bahrain er gået på gaden med krav om politiske rettigheder og kritik af kongefamilierenes enevældige styrer, er manipuleret af Iran. Med andre ord er Golfstaterne særlige, fordi de konstant er udsat for truende indblanding fra Iran, der i følge araberne gør alt, hvad det kan for at mobilisere utilfredse shiamuslimer i de arabiske Golfstater til at skabe indre uro i dem. Den iranske trussel er derfor argumentet for, at Det Arabiske Forår absolut ikke skal indfinde sig på Den Arabiske Halvø - med undtagelse af Yemen, men det land er i forvejen så håbløst kaotisk, at de fleste fortrænger, at det faktisk ligger på Halvøen. Går man forskere og kommentatorer nærmere på klingen, indrømmer de, at argumentet med den iranske trussel nok er overgjort og mest tjener til at legitimere Golfstaternes hårdhændede behandling af demonstranter og aktivister og hertil tjener fremmanelse af en konflikt mellem sunni- og shiamuslimer fint, ikke mindst siden al balladen i Irak efter Saddam Husseins fald. Alligevel er der reelt en trussel fra den iranske nabo: Iran har gang på gang understreget, at det er de arabiske Golfstater, der først vil blive ramt af iranske missiler, hvis det skulle komme til en militær konflikt i Golfen. Det er oplagt for her, lige over den anden side vandet, huser araberne de amerikanske baser: soldater i Kuwait, flådebase i Bahrain, flybase og regionalt hovedkvarter i Qatar og mindre baser i Forenede Arabiske Emirater. Kommer konflikten er det iransk olie, der bliver ramt og det er derfor oplagt, at Iran vil hævne sig på den arabiske udskibning af deres olie. Derfor er man i de arabiske Golfstater stærkt bekymrede for konfrontationen med Iran. Bekymringen er ikke mindre efter, at først USA og nu senest EU har besluttet at underlægge Iran særdeles skrappe sanktioner. Dette begrundes i, at man i Israel, USA og EU mener, at Iran udvikler atomvåben. Ganske vist har både den israelske og den amerikanske efterretningstjeneste netop udtalt, at de ikke kan se indicier på, at Iran har startet et atomvåbenprojekt, men statslederne er altså af en anden opfattelse. Derfor sanktioner, der rammer Iran hårdt fordi den skal bremse Irans udenrigshandel og eksport af olie. Men som altid i diktaturstater går sanktionerne ud over civilbefolkningen, mens eliten selv går fri. Der er allerede meldinger om, at de almindelige iranere lider voldsomt under sanktionerne. Vi begynder altså at se det samme scenario som i Irak under Saddam Hussein. Og ligesom Saddam fortsatte på magten og med at udfordre det internationale samfund med USA i spidsen, tyder intet på, at Iran vil bøje sig for de vestlige krav. Dermed rammes den iranske civilbefolkning hårdt samtidig med, at der varmes op til en militær konflikt. Problemet er, at krig efter alt at dømme ikke løser problemerne: Den vil formentlig blive begrænset og hurtigt blive afsluttet af en våbenhvile, hvorefter spillet kan starte forfra. 16 samfundsfagsnyt marts 2012

17 TEMA: DET ARABISKE FORÅR Og lederne i de arabiske Golfstater kan fortætte med at legitimere deres indædte modstand mod at lukke Det Arabiske Forår ind i deres egne samfund med at henvise til den iranske trussel og påståede infiltrering i de shiamuslimske befolkninger på Den Arabiske Halvø. Det er den bekvemme begrundelse for, at deres skal ske reformer i Golfen og demonstranter og politiske aktivister skal holdes fra gaderne i Saudi-Arabien og Bahrain. Den blev gentaget ulideligt op til årsdagen for oprøret i Bahrain 14. februar. Men uanset hvor meget den bahrainske kongefamilie med støtte fra Saudi-Arabien mobiliserer sikkerhedsstyrkerne og forsøger at holde demonstranter hjemme i landsbyerne, er de indædt indstillet på at fortsætte deres kamp også selvom de risikerer livet. Opstanden på Bahrain bliver ved indtil demonstranterne er slået ihjel eller til, at regimet giver indrømmelser. Ligegyldigt hvilke repræsentanter fra oppositionen, jeg talte med på Bahrain i dagene op til et årsdagen, herunder dem fra de såkaldte moderate og legale grupper og partier, fastholdt de alle, at deres kamp fortsætter. Vi har intet at miste - udover livet. Regimet har frataget os vores jobs, vores politiske repræsentation og det får de paramilitære enheder til at smide brandbomber mod vores hjem. Det sidste blev bekræftet af en mangeårig politisk aktiv og højt respekteret sunnimuslimsk kvinde i hendes hjem lidt uden for hovedstaden Manama. Hun er sekulær, venstreorienteret og har i årevis kæmpet for politiske rettigheder og ligestilling mellem kønnene. Da demonstranterne i marts sidste år endnu kunne forsamles på den såkaldte Perleplads, holdt hun tale der og anbefalede de unge fra 14. februar bevægelsen, som dengang organiserede demonstrationerne, at de skulle gå i dialog med kronprinsen også selvom alle viste, at denne dialog langt hen ad vejen var en skinmanøvre. Hun manede til tålmod og moderation. Men også hun har fået hilsner fra regimet: To gange er hendes hjem blevet angrebet med brandbomber. På mit spørgsmål om, hvorvidt hun er bange svarer hun: Nej, men jeg stuver mine tæpper af vejen på 1. sal, når jeg er på rejse, for de skulle nødigt også gå op i røg. Da jeg hoster og mine øjne løber i vand siger hun lakonisk: Det er tåregas - luften er fuld af den, for den bruges i landsbyerne stort set hver nat. Jeg ved, at min hosten skyldes en virus, jeg pådrog mig i flyet på vej til Golfen, men jeg ved også, at det er rigtigt, at luften er forurenet af nattens tåregas. Og af frygt - ikke aktivisternes, men regimets. I ugerne op til 14. februar har det forberedt sig på uroligheder og demonstrationer. Perlepladsen med sit monument er for længst blevet ryddet både for aktivister - det sørgede sikkerhedsstyrkerne for med støtte fra saudiarabisk militær i marts sidste år - men perlemonumentet er også jævnet med jorden og der er anlagt en 4-spors motorvej der, hvor pladsen lå. Selvom den nye vej ser ud til at kunne tages i brug, er der ingen adgang. Militæret har stillet bastioner op hele vejen rundt om den tidligere plads, der er omkranset af dobbelt pigtråd. Inde i den gamle bydel er der øde. Ingen biler må komme ind, hvilket sikkerhedsstyrker, der primært består af pakistanske lejetropper, sørger for. Aktivister er blevet tilbageholdt, nogle fængslet, udlændinge, der ses til demonstrationer, anholdes og deporteres og for at sikre sig helt sendte Saudi-Arabien kolonner af militære køretøjer ind i Bahrain 8. februar. Den finansielle havn, som er premierministerens ejendom og skulle være Bahrains stolthed, er øde, indgangen blokeret, forretningerne i det pompøse shopping center enten lukket eller uhyggeligt tomme og en fin kunstudstilling, hvor en af sheikerne udstiller sine modernistiske værker, har kun to gæster, nemlig min kollega og mig selv. De aktivister, jeg talte med for et lille år siden, hvor de endnu troede på politiske refor- samfundsfagsnyt marts

18 TEMA: DET ARABISKE FORÅR mer og demokrati, er i dag modløse (nogle er faktisk døde som følge af deres møde med regimet), men de overlevende fastholder fatalistisk, at der ikke er nogen vej tilbage. Modløsheden skyldes ikke mindst, at Saudi-Arabien, hvis kong Abdullah så empatisk og humanistisk kritiserede Rusland og Kina for deres veto mod en resolution om Syrien i FN, under ingen omstændigheder vil have kongefamilien i Bahrain til at give indrømmelser. Selvom Bahrains vise ledere - som det hedder på de kanter - er kolossalt rige er landets økonomi elendig. Og for hver dag der går med politisk uro, bliver den endnu dårligere. Skal kongefamilien blive på magten og samtidig have penge på bankbogen og til at dele ud til folket, må det følge instrukserne fra Riyadh - hovedstaden i Saudi-Arabien. De er klare: Den stærkt upopulære (men Saudi loyale) premiereminister skal blive siddende på magten, ingen indrømmelser til oppositionen og absolut loyalitet mod Saudi- Arabien. Selvom kong Abdullah i sin skuffelse over det russiske og det kinesiske veto i FN s Sikkerhedsråd, talte om nødvendigheden af at optræde humant, moralsk rigtig og overholde international lov og kritiserede Kina og Rusland for, at de med deres veto undergravede tilliden til FN, har han ingen skrupler med at bryde international lov, optræde hyklerisk og stærkt umoralsk og give køb på enhver form for humanisme, når det drejer sig om Bahrain. Når man sidder i Bahrain, hvor man oven i købet kan se store posters ved vejene, der opfordrer til at støtte demokratiseringen i Syrien med pengebidrag, er det fuldstændigt surrealistisk at lægge øre til kong Abdullahs og de andre Golflederes snak om humanisme, moral og støtte til Det Arabiske Oprør og dybt mærkeligt, at de kan gøre det uden at hykleriet bliver opdaget og påtalt i de vestlige demokratier. Men det skyldes jo nok, at vi har brug for Golfens olie - ikke mindst nu, hvor vi ikke vil have Irans - og er glade for, at golfaraberne så velvilligt lader USA have sine militærbaser der. I det perspektiv er menneskerettigheder på Bahrain en lille ligegyldig ting, vi må ofre på den store globale politiks vegne, uanset hvor meget den end sovses ind i lovprisning af reformer, menneskerettigheder, frihed og demokrati. Alt imens Saudi-Arabien og Den Arabiske Liga pludselig fremstår som de store fortalere for de undertrykte syrere, styrer Bahrain sikkert og uafvendeligt mod kollaps, konfrontation, brutalitet og radikalisering. Måske tror kong Abdullah, at Saudi-Arabien kan håndtere den situation og måske er han villig til i sidste ende simpelthen at indlemme Bahrain i sit rige, men det får ifølge de mange aktivister ikke uroen til at stoppe, men nok til, at antallet døde stiger. Så lang tid, det sker, uden at hverken USA eller EU synes det er værd at bekymre sig om i deres kamp for menneskerettigheder og demokrati, kan undertrykkelsen fortsætte upåagtet i den frie verden. Det er værst for de mange på Bahrain, men i sandhed også trist at være vidne til, at den frie verden ikke tror på de værdier, den påstår at starte krige for at forsvare. 18 samfundsfagsnyt marts 2012

19 Det arabiske forår set bagfra og fra sidelinien TEMA: DET ARABISKE FORÅR af Torben Rugberg Rasmussen, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet I 1995 udkom 2. udgave af Mellemøsthåndbogen redigeret af undertegnede. I den brede introduktion til regionen skrevet af Søren Mørch kan man i det indledende afsnit bl.a. finde flg. overvejelser over Mellemøsten set i et politisk perspektiv: Politisk anskuet er Mellemøsten stort set uden undtagelser en ubehagelig del af verden at opholde sig i. Det kan organisationer som Amnesty International og Middle East Watch bekræfte, og det spiller ikke nogen afgørende rolle, hvordan de enkelte styrer legitimerer deres magtudøvelse. Kontrol, overvågning, censur, telefonaflytninger m.m. er en del af den politiske kultur både i det konservative Saudi Arabien og i mere moderne regimer som Syrien og Irak, og for oppositionelle er det de fleste steder ligefrem livsfarligt. Hvis man har lyst til at emigrere ( ) er det således ikke vanskeligt at kvalificere sig som politisk flygtning, fordi næsten enhver mellemøstlig stat til enhver tid er leveringsdygtig i massive overtrædelser af enhver tænkelig menneskeret, lige fra censur, over vilkårlig retspleje og forfølgelse af etniske, nationale og religiøse mindretal til langvarig administrativ frihedsberøvelse, systematisk eller tilfældig tortur og summariske dødsdomme og henrettelser. Målt i forhold til europæiske standarder diskvalificerer de fleste mellemøstlige regimer således sig selv til overmål. ( ). Og ikke nok med det: Med enkelte undtagelser er den offentlige forvaltning og administration ineffektiv og langsommelig til det uduelige. Mellemøstlige politikere og administratorer er ikke dårligere uddannede eller mere primitive end andre, men man kommer ikke udenom, at korruption, nepotisme, klientilisme og regulært magtmisbrug er en del af den mellemøstlige forvaltningstradition. ( ) Hvordan kan det være, at det står så slemt til? Hvorfor er det aldrig lykkedes at gøre op med de elendige traditioner for oligarki, klientilisme og autoritære politiske styreformer? Det er fattige lande. De fleste af staterne er meget ny og har indtil for nyligt været underlagt koloniale styrer. De har en anden tradition for magtudøvelse og administration, end vi har i Vesten. Alt sammen er det rigtigt nok, men tjener hverken som forklaring, undskyldning eller alibi for ikke at ændre på forholdene. Hvor står det skrevet, at fattige mennesker skal belemres med brutale og uduelige regimer? Hvorfor har hverken kapitalistiske, kommunistiske eller arabisk-socialistiske styreformer nogen sinde fungeret i Mellemøsten? Hvorfor skal man acceptere en brutaliseret politisk kultur, bare fordi den legitimeres af islam? Der er ingen grund til at tillægge teksten en speciel indsigt eller gyldighed. Tværtimod er de fremsatte synspunkter og den forståelsesramme, der ligger bag, relativt banale. Det gælder både set i et menneskerettighedsperspektiv, et sociologisk perspektiv og et politologisk perspektiv. Der er heller ingen grund til at hævde, at vi har at gøre med en analyse, der på profetisk vis foregriber det begivenhedsforløb, der i medi- samfundsfagsnyt marts

20 TEMA: DET ARABISKE FORÅR erne har fået betegnelsen det arabiske forår, selv om dette forår og den revolte mod de siddende styrer, som forårsmetaforen henviser til, bærer på en ambition at sætter en stopper for de politiske dårligdomme - korruptionen, nepotismen, klientelismen, det demokratiske underskud og den systematiske krænkelse af enhver tænkelig menneskerettighed - som teksten på det nærmeste svælger i. Her er ingen pietetsfølelse over for den arabiske civilisation eller ambitioner om først og fremmest at skulle stryge den arabiske, muslimske eller mellemøstlige kultur med hårene. Tværtimod har vi at gøre med en tilgang til Mellemøsten eller til politiske forhold i regionen, der meget synligt repræsenterer en universalistisk forståelsesramme og dermed en afvisning af alle former for arabisk exceptionalisme. Målestokken eller omdrejningspunktet for den kritik, der formuleres, er således det kompleks af ideer om borgerlige friheder, tros- og ytringsfrihed, menneskerettigheder osv., som vi sædvanligvis forbinder med den europæiske oplysningstradition, og tydeligvis sætter teksten næsten en ære i at punktere forestillinger om en i regionen, kulturen eller religionen indlejret essens eller politisk DNA, der er i stand til at begrunde alternative politiske standarder eller målestokke for f.eks. politisk frihed, god regeringsførelse og graden af voldsanvendelse end disse. Selvfølgelig skal man ikke acceptere en brutaliseret politisk kultur, bare fordi den legitimeres af islam eller understøttes af partikularistiske løseord som arv, tradition, autenticitet, identitet osv. Fra udebane til hjemmebane Uddraget fra Mellemøsthåndbogen blev i en lidt anden version, men med de samme pointer brugt i forbindelse med en artikel i Brugsens tidsskrift Samvirke, og denne artikel gav i hvert fald lokalt genlyd: I forbindelse med et foredrag gennemført i forbindelse med et efteruddannelsesforløb for jyske indvandrerlærere måtte jeg således opleve den tort, at en gruppe af særdeles højrøstede og engagerede indvandrerlærere med eksplicit henvisning til min artikel i Samvirke både nægtede at modtage undervisning fra mig, dvs. forfatteren til artiklen i Samvirke, og med meget store armbevægelser opfordrede resten at forsamlingen til at boykotte min undervisning. Sådan kunne man ikke omgås andre kulturer. Der måtte stikke noget under, måske ligefrem en racistisk position over for araberne eller i hvert fald en position, der for ubefæstede sjæle pegede lide lukt i retning af Dansk Folkeparti eller sammenlignelige eksponenter for racistisk, neokolonialistisk, eurocentrisk eller blot nedsættende omgang med andre kulturer eller traditioner for politik.. Episoden - som man godt kunne kalde et spontant tilløb til Berufsverbot organiseret på græsrodsniveau - er for det første interessant, fordi den overhovedet fandt sted. Den slags hører ikke til dagens orden. Vi er i afdelingen for åbenbare brud med hævdvundne principper. For det andet er den interessant, fordi den udspillede sig i et sociologisk segment af veluddannede akademikere eller quasi-akademikere, som man traditionelt ikke vil tillægge et sådant reaktionsmønster. Kritikken af politisk smagsdommeri fremstilles ofte som et højrepopulistisk fænomen. For det tredje er den interessant, fordi den dokumenterer samspillet mellem synspunkter, der refererer til problemstillinger uden for eller på geografisk afstand af den lokale eller hjemlige danske virkelighed in casu Mellemøsten og synspunkter, der har Danmark eller den hjemlige danske virkelighed som omdrejningspunktet. Tydeligvis skyldtes opfordringerne til at boykotte min undervisning således ikke blot uenighed eller divergerende synspunkter i forhold til Mellemøsten eller Den arabiske verden, men snarere en forestilling om hos de boykottende om at skulle forsvare eller beskytte deres 20 samfundsfagsnyt marts 2012

Det arabiske forår set bagfra

Det arabiske forår set bagfra ANALYSE Juni 2011 Det arabiske forår set bagfra Torben Rugberg Rasmussen Selvom udfaldet af det arabiske forår fortsat er uafklaret, er der ikke nogen grund til at reducere det til en midlertidig forårsbrise

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet

Læs mere

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30 De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006 Muhammedkrisen set indefra 1 Arla Foods i Mellemøsten Syrien Arla Foods, Libanon Joint venture salg og distribution Libanon Danya Foods, Saudi-Arabien Total supply chain inkl. lokalproduktion og eksport

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten?

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? ANALYSE March 2011 Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen Hvilken rolle har militæret spillet i de omvæltninger, vi har set i Mellemøsten i de seneste måneder og

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven. 1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere