Rigsombudsmanden på Færøerne. Beretning 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rigsombudsmanden på Færøerne. Beretning 2012"

Transkript

1 Rigsombudsmanden på Færøerne Beretning 2012

2 Rigsombudsmanden på Færøerne Beretning 2012

3 Publikationen kan bestilles gennem Statsministeriet c/o Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: ISBN Rosendahls- Schultz Grafisk/København Pris kr. 160 incl. moms

4 1 F O R O R D I en årrække udgav Færøernes landsstyre og Rigsombudsmanden på Færøerne i fællesskab en årbog om Færøerne, der i tekst og tal indeholdt en beskrivelse af de færøske samfundsforhold i det forløbne år. Da landsstyrets statistiske afdeling (Hagstova Føroya) i 1990 begyndte udgivelsen af en omfattende, færøsksproget statistisk årbog, ophørte denne fællesudgivelse. Det er imidlertid Rigsombudets indtryk, at der - ikke mindst i Danmark og i de øvrige nordiske lande - kan være behov for en omfattende, ajourført samfundsbeskrivelse af Færøerne, og Rigsombudet har derfor siden 1989 udgivet årsberetninger med et indhold svarende til denne 2012-udgave. Det er Rigsombudets håb, at årsberetningen kan fungere som et nyttigt opslagsværk og samtidig give læseren en rimeligt dækkende beskrivelse af hovedtrækkene i de færøske samfundsforhold. Årsberetningen kan endvidere ses på Rigsombudets hjemmeside Uden bistand fra en lang række offentlige og private institutioner på Færøerne og i Danmark ville det ikke være muligt at udgive de årlige beretninger med ajourførte og relevante oplysninger. Rigsombudet takker alle, der igen i år har stillet sig velvilligt til rådighed og bidraget med oplysninger til beretningen. Redaktionen er afsluttet den 15. juni Rigsombudsmanden på Færøerne Dan M. Knudsen

5 2 FORORD... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BILAGSFORTEGNELSE LAND OG NATUR; BEFOLKNING OG HISTORIE LAND OG NATUR BEFOLKNING HISTORIE POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD STATSRETLIGE OG UDENRIGSPOLITISKE FORHOLD Forholdet til udlandet FÆRØERNES LAGTING Lagtingets sekretariat DE POLITISKE PARTIER Fólkaflokkurin (Folkeflokken) Sambandsflokkurin (Sambandspartiet) Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyrepartiet) Tjóðveldi (Republikanerne) Framsókn (Fremdrift) Miðflokkurin (Centerpartiet) FOLKETINGSVALG Folketingsmedlemmer FÆRØERNES LANDSSTYRE ADMINISTRATION INTERNATIONALE ORGANISATIONER MED HOVEDKONTOR PÅ FÆRØERNE INSTITUTIONER UNDER STATEN Rigsombuddet Færøernes Kommando Søfartsstyrelsen Øvrige statslige institutioner KOMMUNALE FORHOLD Antal kommuner Valg til kommunestyret Den kommunale styrelsesordning Kommunale opgaver Kommunalreformudvalg Vejledende folkeafstemning om kommunalreform... 38

6 3 3. FISKERI OG FISKEINDUSTRI Indledning Internationale reguleringer og fiskeriaftaler Færøske skibes fangster Fangster ved Færøerne Fangsttryk og fangstregulering Fiskeriordninger i færøsk farvand Fiskeriinspektion og redningstjeneste Fiskeristøtte Finansiering af fiskefartøjer Fiskernes aflønning Fiskepriser Fiskerflådens driftsresultater Fiskeindustri ARBEJDSMARKED OG ERHVERV Indledning BEFOLKNINGENS ERHVERVSFORHOLD ARBEJDSMARKEDSFORHOLD Arbejdsløshedsforsikring Barselsordningen Arbejdsmarkedspension Andre generelle arbejdsmarkedsordninger Det private arbejdsmarked Overenskomster - det private arbejdsmarked Det offentlige arbejdsmarked Overenskomster - det offentlige arbejdsmarked ERHVERVSLIV Ejerformer OPDRÆTSVIRKSOMHED Offentligt tilsyn fiskeindustri og fødevareområdet GRINDEFANGST M.V LANDBRUG Produktion af landbrugsvarer Offentlig støtte Offentligt tilsyn m.v - fødevarer, miljø og lakseopdræt OLIEEFTERFORSKNING udbudsrunde udbudsrunde udbudsrunde Færøske olieselskaber Afledte aktiviteter... 87

7 4 4.8 FINANSIERINGSVIRKSOMHED Penge- og valutaforhold Penge- og kapitalmarkedet Pengeinstitutter m.v Pengeinstitutternes udlån Pengeinstitutternes resultater Bankpakke I,II,III og IV Privatisering og børsnotering af færøske banker Obligationsudstedende institutter Kapitalforvaltende institutioner Offentlige udlånsinstitutioner Færøernes Landsbank FORSIKRINGSVIRKSOMHED ØKONOMI AKTUELLE ØKONOMISKE FORHOLD NATIONALREGNSKABET FOR FÆRØERNE UDENRIGSHANDEL, BETLAINGSBALANCE OG UDLANDSGÆLD Færøernes handels- og valutapolitiske stilling Færøerne og europæisk integration Handelsaftalen mellem EF og Danmark/Færøerne Hoyvíksaftalen Andre handelsaftaler Færøerne og EFTA Eksport Import Handelsbalancen Betalingsbalancen Udlandsgælden PRISUDVIKLINGEN OFFENTLIGE FINANSER Indledning STATENS UDGIFTER PÅ FÆRØERNE Bloktilskuddet Statens drifts- og anlægsudgifter Statens og andre offentlige institutioners udlån og garantier LANDSKASSENS ØKONOMI Landskassens indestående i Landsbanki Føroya FÆRØSKE UDLÅNSFONDE KOMMUNERNES ØKONOMI DEN SAMLEDE OFFENTLIGE ØKONOMI Byrdefordelingen mellem staten og hjemmestyret

8 5 7. SKATTER OG AFGIFTER Indledning DIREKTE SKATTER Personbeskatning Personlige skatteydere og skattepligtige indkomster Selskabsbeskatningen Kapitalvindingsskattereformen Gevinster og tab af aktier, investeringsbeviser mv Gevinst og tab af obligationer mv Udbytte Renteindtægter og -udgifter Erhvervsmæssig virksomhed INDIREKTE SKATTER Merværdiafgift (MVG) Fremstillingsafgifter Lønsumsafgift Vejskat (vægtafgift) Registreringsafgift (motorkøretøjer) Arveafgift Olieafgift Rejseafgift OPKRÆVEDE SKATTER OG AFGIFTER INFRASTRUKTUR OG TURISME Indledning VEJNETTET OG MOTORKØRETØJER Vejnettet Motorkøretøjer HAVNE, SKIBSFLÅDEN OG SKIBSTRANSPORT Havne Skibsflåden Skibstransport LUFTFART TURISME POSTVÆSEN RADIO- OG TELEKOMMUNIKATION Telekommunikationsloven Liberalisering af markedet Transmissionsvirksomhed mv Telekommunikationstjenester Færøernes forbindelse med udlandet EL-FORSYNING

9 6 9. SOCIALE FORHOLD Indledning DE ENKELTE YDELSER Dagpenge ved sygdom, fødsel og ulykkestilfælde Hjælp efter forsorgsloven Børnetilskud mv Støtte til betaling af underholdsbidrag Isoleringstilskudslån m.v. til pensionister Vederlag for pasning af plejepatienter i hjemmet Adoptionstilskud Sygeforsikring INSTITUTIONER SUNDHEDSVÆSEN Indledning DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE Kommunelægeordningen Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Tandlægeordningen Hjemmesygeplejerskeordningen Apotekervæsenet SYGEHUSVÆSENET Sygehusenes administration Færøske patienters behandling udenfor Færøerne Jordemodervæsenet LANDSLÆGEN UNDERVISNINGSVÆSEN Indledning Særanliggender og fællesanliggender GRUNDUDDANNELSER M.V Folkeskolen Private skoler og forskole Specialpædagogisk og psykologisk arbejde Pædagogisk psykologisk rådgivning/specialundervisning i folkeskolen UNGDOMSUDDANNELSER Almene gymnasie- og HF-uddannelser Basisuddannelser Lærlingeuddannelser Teknisk gymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Andre uddannelser/kurser VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

10 7 Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet) Færøernes seminarium Færøernes sygeplejeskole Vinnuhásskúlin (Maskinmesterskolen, Sømandsskolen og Brandskolen) Klaksvig Navigationsskole ANDEN UNDERVISNING UDDANNELSESSTØTTE RETS- OG POLITIVÆSEN SAMT OVERØVRIGHEDEN FÆRØERNES RETSVÆSEN FÆRØERNES POLITIVÆSEN Politiets organisation og opgaver Personaleforhold Den frie kriminalforsorg Politiets regelgrundlag FÆRØERNES OVERØVRIGHED (RIGSOMBUDSMANDEN PÅ FÆRØERNE) Forældremyndighed og samvær Indgåelse og opløsning af ægteskab Børnebidrag Adoption Værgemål Ægtepagter Navnesager Fri proces Indfødsret (Statsborgerskab) KIRKELIV FOLKEKIRKEN ORGANISATIONER OG FORENINGER TILSLUTTET FOLKEKIRKEN KRISTNE TROSSAMFUND OG ANDRE TROSAMFUND UDEN FOR FOLKEKIRKEN KULTURELLE FORHOLD Radio og TV (Kringvarp Føroya) Aviser Bogudgivelser Færøsk litteratur Arkiv-, biblioteks- og museumsvæsen Nordens Hus Teatervirksomhed - Tjóðpallur Føroya Amatørteatervirksomhed Musikliv Billedkunst Idræt

11 8 Dansk-færøsk Kulturfond BILAG Bilagsfortegnelse Side Bilag 0 Oversigt over aktuelle rapporter m.v. om færøske forhold Bilag 1.1 Befolkningsudviklingen i Fordelt på kommuner 208 Bilag 2.1 Lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre 209 Bilag 2.2 Sagsområder overtaget af de færøske myndigheder 215 Bilag 2.3 Lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven) Bilag 2.4 Fælles principerklæring mellem Danmarks Regering og Færøernes Landsstyre om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. 222 Bilag 2.5 Administrativ samarbejdsaftale mellem Udenrigsministeriet og Lagmandens Kontor. 224 Bilag 2.6 Lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler 228 Bilag 3.1 Gennemsnitshyrer i fiskeriflåden Bilag 3.2 Færøernes pelagiske kvoter Bilag 4.1 Ledigheden på Færøerne januar 2005 april Bilag 5.1 Færøernes eksport af varer Bilag 6.1 Statens drifts- og anlægsudgifter på Færøerne Bilag 9.1 Landskassens udgifter til socialvæsen Bilag 10.1 Sygehusenes kapacitet og belægning Bilag 10.2 Sygehusenes udgifter og indtægter i mio. kr Bilag 10.3 Sygehusenes personale Bilag 12.1 Oversigt over anmeldte overtrædelser af straffeloven Bilag 12.2 Oversigt over andre anmeldelser til kriminalpolitiet samt over politiets virksomhed i øvrigt Bilag 12.3 Behandlingsmåden for straffesager o.a. lovovertrædelser

12 9 1. Land og natur, befolkning og historie 1.1 Land og natur Færøerne er beliggende i det nordlige Atlanterhav, omtrent midtvejs mellem Skotland, Island og Norge på 62 N bredde og 7 V længde. Koordinaterne krydser hinanden på den lille ø Koltur ud for øen Streymoys vestkyst. Nærmeste beboede område er Shetlandsøerne godt 300 km mod Syd. Sejlafstanden til København er ca km. Færøerne består af 18 øer adskilt af smalle sunde. 17 af øerne er beboede. Det samlede areal er på km² eller lidt større end Lolland. Den største ø er Streymoy (373,5 km²) med hovedstaden Tórshavn. Fra Færøernes nordligste punkt til det sydligste punkt er der 118 km, og afstanden øst-vest er 79 km. Øernes højeste punkt, Slættaratindur, er 882 meter og ligger på øen Eysturoy. Landet ligger gennemsnitlig mere end 300 m over havoverfladen og den samlede kystlinie er km. Færøerne er en del af det nordatlantiske basaltområde, der omfatter Nordøstirland, Vestskotland, Island, Jan Mayen samt dele af Øst- og Vestgrønland. Øerne er et tidligere vulkansk område og består af udbrudsprodukter fra vulkansk virksomhed. Det har givet øerne en karakteristisk opbygning af skiftende lag af lava og tuf. Lavaen danner stejle klippeskrænter, der kaldes "hamre", medens tuf'en eroderes hurtigere og danner jævne skråninger og giver fjeldene terrasseform. Enkelte steder på øerne forekommer tynde kullag, der er rester af sumpskove fra tiden mellem de vulkanske udbrudsperioder. Klimaet er oceanisk mildt, fugtigt, ustadigt, tåget og stormfuldt. Øerne er beliggende i Golfstrømmen, og det giver begrænset temperaturforskel mellem vinter og sommer. Gennemsnitstemperaturen i Tórshavn i koldeste og varmeste måned er henholdsvis 3,5º C og 10,5º C. Is på havet er ukendt ved Færøerne, og selv det indre af vigene fryser sjældent til. Færøerne ligger tæt ved hovedbanerne for de lavtryk, der i østlig retning bevæger sig hen over den nordlige del af Atlanterhavet, og lufttrykket varierer derfor hyppigt og forholdsvis meget. Vindstille kan indtræffe i sommermånederne, men varer som regel kun kort tid. Stormende vinde kan optræde på alle tider af året, men er hyppigst i efterårs- og vintermånederne. Tåge forekommer ofte i sommermånederne. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er omkring mm om året i Tórshavn eller knap det dobbelte af i Danmark. Plantevæksten er sparsom, præget af øernes beliggenhed og klima. Størstedelen af landet består af græsheder og fjeldmoser, mens kun en lille del er opdyrket. Der vokser ikke skov, men i områder, der ligger i læ, og som er hegnet af for øernes store bestand af får,

13 10 kan buske og enkelte træer gro. Vandet langs kysten er næringsrigt, og der gror tætte, brune tangskove. På grund af øernes isolerede beliggenhed siden seneste istid er dyrelivet forholdsvis begrænset. Der er ca får på øerne. Derudover findes kvæg og heste. Ferskvandsfisk, padder, krybdyr og fritlevende landpattedyr findes ikke bortset fra mus og rotter, som er indslæbt, og sneharen, som er indført. Der er et rigt fugleliv, især af søfugle som lunde, lomvie, alk, ride og sule. Blandt de almindeligste fiskearter i havet omkring Færøerne er torsk, kuller, sej, rødfisk, brosme, lange og blåhvilling samt fladfiskene helleflynder, rødtunge og rødspætte. I elve og søer kan der fanges havørred og enkelte steder fjeldørred og laks. Foruden fisk er der sæler og hvaler i farvandene omkring Færøerne. Grindehvaler, der kan optræde i flokke på op til flere hundrede dyr, er genstand for en traditionsrig jagt. 1.2 Befolkning Færøernes befolkning udgjorde personer pr. 1. januar Heraf boede i Tórshavn kommune og personer i Klaksvík, som er den næststørste kommune, jf. tabel 1.1. I 2011 har enkelte områder oplevet en meget begrænset vækst i befolkningstallet, mens andre har oplevet et fald. Torshavn har for første gang i mange år oplevet en tilbagegang. For en oversigt over befolkningen fordelt på alle kommuner henvises til bilag 1.1. Tabel 1.1 Befolkningen pr. 1. januar fordelt på områder Antal personer Tórshavn Øvrige Streymoy Klaksvík Øvrige Norðoyar Sydlige Eysturoy Nordlige Eysturoy Vágar Sandoy Suðuroy I alt Kilde: Hagstova Føroya. Færøerne har oplevet et forholdsvis stort fald i befolkningstallet i Befolkningstallet var pr. 1. april mod pr. 1. april Det svarer til et fald på 197 personer. I samme periode var antallet nyfødte 573 mens 363 personer døde. Dermed var fødselsoverskuddet 210. Samtidig flyttede ud af landet mens flyttede til lan-

14 11 det. Dermed var nettoudvandringen på 407 personer svarede til et fald på 0,4 pct. jf. bilag 1.1, hvor befolkningsudviklingen i 2011 er vist fordelt på kommuner. Hagstova Føroya (Færøsk Statistik) har påpeget, at fødselsoverskuddet er rekord lavt, og at der er risiko for, at denne tendens forstærkes, da det særligt er unge mellem 20 og 35 år, der flytter ud af landet uden at vende tilbage igen. 1.3 Historie Ifølge overleveringen var det irske munke, der som de første angivelig i det 8. århundrede opdagede og bosatte sig på Færøerne, medbringende de første får. Der er dog ikke hidtil fundet mindesmærker eller andet, der kan understøtte denne overlevering. Nutidens færinger er efterkommere af nordmænd, der koloniserede øerne fra omkring år 800. Allerede omkring år 900 etableredes en lovgivende og dømmende forsamling, Lagtinget, der anses for at være Europas ældste fortsat fungerende parlament. Kristendommen blev indført omkring år Omkring år ophørte øernes uafhængighed, og Færøerne blev norsk skatland. Fra 1380 var Færøerne sammen med Norge forenet med Danmark gennem mere end 400 år. Øerne beholdt længe et lokalt selvstyre, men indlemmedes i 1709 i Danmark som en del af Sjællands Stiftsamt. Ved freden i Kiel 1814, da den dansk-norske union blev ophævet, forblev Færøerne ligesom Island og Grønland forenet med Danmark. Færøerne fik i 1816 status som et amt i det danske kongerige, og Færøernes lagting blev ophævet, men genoprettedes som et amtsråd i I middelalderen foregik Færøernes handel mest i Bergen. Handelen blev imidlertid i løbet af 1500-tallet overdraget til et privat monopol og i 1709 til et statsmonopol, der først blev ophævet i Denne liberalisering af handelen havde stor betydning for overgangen fra naturalie- til pengeøkonomi og for fremvæksten af et færøsk erhvervsliv. Senere i det 19. århundrede voksede en færøsk nationalbevægelse frem, der primært sigtede mod at bevare færøsk sprog og kultur. Den nationale vækkelse resulterede i stiftelsen af de første politiske partier på Færøerne i Det ene parti, Selvstyrepartiet, ønskede, at det færøske folk skulle have større indflydelse på egne anliggender. Det andet parti, Sambandspartiet, ønskede at bevare de bestående forhold inden for riget. Landbruget, som i århundreder havde været hovederhvervet, måtte før århundredeskiftet vige pladsen til fordel for fiskeriet, som i dag indtager den dominerende rolle i det færøske erhvervsliv. Under anden verdenskrig blev Danmark besat af tyskerne og Færøerne af briterne. Færøerne blev dermed afskåret fra dansk myndighedsudøvelse. Der blev derfor etableret en midlertidig styrelsesordning, hvorefter Lagtinget sammen med amtmanden overtog den

15 12 fulde lovgivende magt. Da krigen sluttede, var en tilbagevenden til den tidligere status som dansk amt udelukket. Der blev optaget forhandlinger med den danske regering og den danske rigsdag, og disse forhandlinger resulterede i 1948 i etableringen af en hjemmestyreordning for Færøerne, jf. kap. 2.1.

16 13 2. Politiske og administrative forhold 2.1 Statsretlige og udenrigspolitiske forhold Den færøske hjemmestyreordning blev etableret ved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre, jf. bilag 2.1. I henhold til lovens 1 er Færøerne et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. To af Folketingets medlemmer vælges på Færøerne. Hovedformålet med indførelsen af hjemmestyre har været at overføre kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til færøske politiske myndigheder. De færøske myndigheder forvalter således de samfundsopgaver, som overtages fra staten, fastsætter de regler, der skal gælde for forvaltningen og har det økonomiske ansvar for opgavernes løsning. Hjemmestyremyndighederne på Færøerne består af en folkevalgt forsamling Lagtinget og en forvaltning, landsstyret. Hjemmestyreloven indeholder i øvrigt ikke nærmere regler om disse organers ordning, men har overladt det til hjemmestyret at fastsætte bestemmelser herom. Efter hjemmestyreloven anses den, der har dansk statsborgerret og er hjemmehørende på Færøerne, for at være færing. Valgret og valgbarhed til organer, der hører under det færøske hjemmestyre, kan gøres afhængig af, at vedkommende er færing. I øvrigt kan der ikke i lovgivning eller forvaltning gøres forskel på færinger og andre danske statsborgere. I hjemmestyreloven anerkendes det færøske sprog som hovedsproget, men dansk skal læres godt og omhyggeligt. Dansk kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige forhold. Endvidere anerkendes det færøske flag. Hjemmestyret har siden hjemmestyrets indførelse i 1948 overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en væsentlig del af de områder, som berører den færøske borgers dagligdag. I bilag 2.2 er vist en oversigt over de sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder. Af sagsområder, som hjemmestyret ikke har overtaget, kan nævnes: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, det person-, familie- og arveretlige område, udlændingeområdet, områderne vedrørende den finansielle sektor og det immaterialretlige område. Med lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven, jf. bilag 2.3), der trådte i kraft den 29. juli 2005, blev de muligheder, som de færøske myndigheder havde i medfør af hjemmestyreloven for at overtage sagsområder (hjemmestyrelovens liste A og B), udvidet.

17 14 Overtagelsesloven åbner således mulighed for, at de færøske myndigheder kan overtage samtlige sager og sagsområder, bortset fra statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik. Loven omfatter således også de sager og sagsområder, der er opført på liste A og B til hjemmestyreloven, og som endnu ikke er overtaget af de færøske myndigheder. Sådanne sagsområder vil således skulle overtages i medfør af bestemmelserne i overtagelsesloven. Det er de færøske myndigheder, der beslutter tidspunktet for overtagelse af sagsområder mv. efter overtagelsesloven. Visse sagsområder, der er opregnet i et bilag til loven (bl.a. politi, retsvæsen, udlændingeområdet), forudsætter i særlig grad forudgående forberedelser, hvorfor tidspunktet for overtagelse af disse sagsområder mv. fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder. De færøske myndigheder har i henhold til overtagelsesloven overtaget følgende sagsområder: medieansvar, det civile beredskab, folkekirken og de fra folkekirken afvigende trossamfund, selskabsretten, erhvervsdrivende foreninger og fonde, årsregnskab, mål og vægt, helligdagslovgivningen, meteorologi, formueret, ophavsret og strafferetten samt lodsområdet. Overtagelse af sagsområdet udlændingeområdet og grænsekontrollen er under forberedelse. De færøske myndigheder har den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og sagsområder, der er overtaget, dog begrænset af de til enhver tid bestående traktatmæssige og andre internationale rettigheder og forpligtelser. De love, der vedtages af Lagtinget og stadfæstes af lagmanden på sagsområder under de færøske myndigheder, benævnes lagtingslove. De anliggender, som ikke i medfør af hjemmestyreloven eller overtagelsesloven er overtaget af de færøske myndigheder, henhører under rigsmyndighederne (regering og Folketing). Det er således fortsat dansk lovgivning, der regulerer disse anliggender på Færøerne. Hjemmestyreloven indeholder en række høringsmekanismer og samarbejdsprocedurer, som skal sikre varetagelsen af Færøernes interesser. Efter praksis forelægges regeringens forslag til love, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Færøerne, for de færøske myndigheder til udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget. Tilsvarende høringsprocedurer gælder for administrative forskrifter. Ifølge lov nr. 735 af 6. december 1989 om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne, skal de nævnte forskrifter kundgøres på Færøerne for at få gyldighed der. Kundgørelsen af disse forskrifter i Lovtidende suppleres således med kundgørelse på Færøerne i landsstyrets kundgørelsestidende, Kunngerðablaðið.

18 15 I modsætning til lovgivning, hvor kundgørelse er en forudsætning for en forskrifts ikrafttræden, har kundgørelsen ingen retlig betydning for en traktats ikrafttræden og folkeretlige gyldighed. Kundgørelse af traktater i Lovtidende C tjener forskellige principielle formål dels officielt at kundgøre de folkeretlige traktatregler, der kan tænkes at have betydning for privates retsstilling og som administrativ forskrift, dels at sikre offentlighed om rigets folkeretlige forpligtelser, dels at gøre historisk kildemateriale alment tilgængeligt. Relevante traktater kundgøres også på Færøerne i Kunngerðablaðið, og kundgørelsen har på samme måde som kundgørelse af traktater i Lovtidende C ingen retlig betydning for traktatens ikrafttræden for Færøerne. Kundgørelse i Kunngerðablaðið sker således ud fra de samme principielle formål, som gør sig gældende for kundgørelse af traktater i Lovtidende C. Efter aftale med Færøernes landsstyre og i henhold til lov udbetaler staten tilskud (det såkaldte bloktilskud) til sagsområder, der er overtaget i medfør af hjemmestyrelovens 9 (dvs. indenfor social- og sundhedsområderne). Det årlige bloktilskud ydes som et samlet tilskud til medfinansiering af de områder, der er overtaget efter hjemmestyrelovens 9. Herved har de færøske myndigheder inden for de rammelove, hvorved social- og sundhedsområderne er overført til hjemmestyret, en betydelig frihed i prioriteringen af sine samlede opgaver. For størrelsen af de årlige bloktilskud henvises til afsnit 6.1. For de sager og sagsområder, som de færøske myndigheder overtager i medfør af overtagelsesloven, overtager Færøerne samtidig de udgifter og reale aktiver, der er direkte forbundet med området. Det vil således ikke være muligt i medfør af loven at yde statslig medfinansiering til varetagelse af disse sagsområder mv. De sager og sagsområder, som allerede er overtaget i medfør af hjemmestyrelovens 9, berøres ikke af overtagelsesloven, og regeringen (finansministeren) og landsstyret vil således også fremover kunne aftale bloktilskud til de nævnte områder med henblik på fastsættelse ved lov. Forholdet til udlandet Rigsmyndighederne har kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. Færøernes udenrigspolitiske interessevaretagelse er vokset i takt med den tiltagende globalisering og de færøske myndigheders ønske om inddragelse i disse anliggender. Et væsentligt element i denne udvikling har været, at Færøerne har valgt at stå uden for EU. Færøernes særlige status og erhvervsstruktur medfører, at Færøerne ikke umiddelbart på alle områder kan have samme interesser og synspunkter som Danmark i det internationale samarbejde eller ved indgåelse af bi- eller multilaterale aftaler med andre lande.

19 16 I samarbejdet mellem regeringen og landsstyret på udenrigsområdet er der søgt taget højde for denne situation. På det multilaterale område har Færøernes landsstyre således adgang til at gøre særlige interesser gældende i forbindelse med internationale forhandlinger, og herunder mulighed for at deltage i danske delegationer på embedsmands- eller politisk niveau ved diplomatiske konferencer. Både for bilaterale og multilaterale aftaler, som har særlig betydning for Færøerne, høres de færøske myndigheder endvidere forinden disse aftaler ratificeres. Bortset fra en række særlige områder, fx vedrørende menneskerettigheder, vil det normalt også være muligt at tiltræde aftaler med virkning alene for Danmark, således at Færøerne kan træffe beslutning om, hvorvidt den pågældende aftale ønskes anvendt i forhold til Færøerne. Regeringen og landsstyret underskrev i foråret 2005 en fælles principerklæring om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, jf. bilag 2.4, som bekræftede samarbejdet mellem regeringen og landsstyret. Endvidere blev der samtidig underskrevet en administrativ samarbejdsaftale med det formål at lette og fremme samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og Lagmandens Kontor, jf. bilag 2.5. Som et yderligere tiltag til styrkelse af selvstændig færøsk udenrigspolitisk interessevaretagelse, har landsstyret med lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, fuldmagtsloven (jf. bilag 2.6), der trådte i kraft den 29. juli 2005, fået mulighed for med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer på rigets vegne at forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som fuldt ud angår sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder. En tilsvarende fuldmagtsordning blev gennemført for Grønlands vedkommende, som siden er indarbejdet i lov om Grønlands Selvstyre, der trådte i kraft den 21. juni Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem. Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre kan beslutte at handle i forening ved folkeretlige aftaler, som vedrører både Færøerne og Grønland, når lovenes øvrige betingelser er opfyldt. Loven giver endvidere mulighed for, at Færøerne i eget navn kan søge medlemskab (typisk associeret medlemskab) af internationale organisationer, der åbner adgang for medlemskab af andre enheder end stater og sammenslutning af stater, hvor dette er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status. Regeringens og Folketingets forfatningsmæssige beføjelser på det udenrigspolitiske område begrænses ikke af bestemmelserne i fuldmagtsloven.

20 17 Loven giver endvidere mulighed for, at repræsentanter for Færøernes landsstyre kan ansættes på Kongeriget Danmarks udenrigsrepræsentationer til varetagelse af Færøernes interesser, som fuldt ud angår overtagne sagsområder. Færøernes landsstyre har for tiden ansat en repræsentant ved den danske ambassade i London og en på hver af de færøske repræsentationskontorer i henholdsvis Reykjavík og Bruxelles, der er placeret i tilknytning til de respektive danske ambassader. Landsstyret har planer om, at den færøske repræsentant i London fra sommeren 2012 flytter til den færøske repræsentation i Bruxelles, med fortsat akkreditering til UK. Der er ansat en særlig sagkyndig i færøske forhold i Udenrigsministeriet til at bistå ministeriet ved behandling af sager vedrørende Færøernes særlige interesser. Færøerne er selvstændigt toldområde. Indførselsafgifter og reglerne for import- og eksportkontrol fastsættes af hjemmestyret. Danmark og Grønland betragtes derfor i disse henseender på linje med udlandet. Danmarks tilslutning til de internationale økonomiske sammenslutninger har ikke i alle tilfælde medført en samtidig færøsk tilslutning, og der har derfor ofte efter Danmarks tilslutning været ført forhandlinger om Færøernes forhold, hvorunder især hensynet til erhvervsstrukturen og det færøske indførselsafgiftssystem har spillet en rolle. Disse forhold har bevirket, at Færøerne ofte er blevet tilsluttet flere år senere end Danmark. Dette gjaldt således GATT og EFTA. Færøerne udtrådte af den sidstnævnte organisation, som følge af Danmarks udtræden i Færøerne valgte ikke at blive tilsluttet EF sammen med Danmark. I stedet blev der indgået en aftale om et særligt handelsarrangement med fællesskaberne samt en fiskeriaftale. På EU-kommissionens initiativ blev der i begyndelsen af 1989 indledt drøftelser om indgåelse af en ny aftale til afløsning af Færøernes hidtidige handelsaftale med EU. Efter ønske fra færøsk side sigtede disse drøftelser mod indgåelse af en frihandelsaftale med EU, der i videst muligt omfang sikrer toldfrihed for den færøske eksport af fisk og fiskerivarer til EU-landene. Med virkning fra 1992 blev der i 1991 indgået en handelsaftale mellem Færøerne og EU. En genforhandling førte til, at aftalen ved årsskiftet 1998/99 blev fornyet, og aftalen er fra foråret 2000 blevet udvidet til også at omfatte veterinærområdet. For mere om handelsaftalen mellem Færøerne og EU henvises til afsnit 5.3. Pr. 25. marts 2001 indtrådte Færøerne i Schengen-samarbejdet sammen med de øvrige medlemmer af den nordiske pasunion. På fiskeriområdet er Færøerne medlem af NAFO (Konventionen om fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav) og NEAFC (Konventionen om fiskeriet i den nordøstlige Atlanterhav). Danmark er medlem via sit medlemskab af EU. Færøerne er endvidere medlem af

Rigsombudsmanden på Færøerne. Beretning 2014

Rigsombudsmanden på Færøerne. Beretning 2014 Rigsombudsmanden på Færøerne Beretning 2014 Rigsombudsmanden på Færøerne Beretning 2014 Publikationen kan bestilles gennem Statsministeriet Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang 10 2620 Albertslund

Læs mere

F O R O R D. Redaktionen er afsluttet den 20. juni 2008. Rigsombudsmanden på Færøerne. Dan M. Knudsen

F O R O R D. Redaktionen er afsluttet den 20. juni 2008. Rigsombudsmanden på Færøerne. Dan M. Knudsen 1 F O R O R D I en årrække udgav Færøernes landsstyre og Rigsombudsmanden på Færøerne i fællesskab en årbog om Færøerne, der i tekst og tal indeholdt en beskrivelse af de færøske samfundsforhold i det

Læs mere

Rigsombudsmanden på Færøerne. Beretning 2011

Rigsombudsmanden på Færøerne. Beretning 2011 Rigsombudsmanden på Færøerne Beretning 2011 Rigsombudsmanden på Færøerne Beretning 2011 Publikationen kan bestilles gennem Statsministeriet c/o Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang 10 2620 Albertslund

Læs mere

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig

Læs mere

F O R O R D. Rigsombudsmanden på Færøerne

F O R O R D. Rigsombudsmanden på Færøerne 1 F O R O R D I en årrække udgav Færøernes landsstyre og Rigsombudsmanden på Færøerne i fællesskab en årbog om Færøerne, der i tekst og tal indeholdt en beskrivelse af de færøske samfundsforhold i det

Læs mere

F O R O R D. Redaktionen er afsluttet den 1. oktober 2005. Rigsombudsmanden på Færøerne. Søren Christensen

F O R O R D. Redaktionen er afsluttet den 1. oktober 2005. Rigsombudsmanden på Færøerne. Søren Christensen 1 F O R O R D I en årrække udgav Færøernes landsstyre og Rigsombudsmanden på Færøerne i fællesskab en årbog om Færøerne, der i tekst og tal indeholdt en beskrivelse af de færøske samfundsforhold i det

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

N O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven

N O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 31. marts 2005 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-750-0003 Dok.: JMF40033 Bilag 1 N O T A T om grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland

Forslag. Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland 2008/1 LSF 52 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, REGSU, j.nr. 2003-12140-21 Fremsat

Læs mere

Forslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for

Forslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2014-2016 1. Staten yder for 2014 et tilskud på 635,4 mio. kr. til Færøernes hjemmestyre. 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Staten

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. Resumé

Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. Resumé Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland Resumé 2008 Baggrunden for nedsættelsen af Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Den historiske baggrund, herunder hjemmestyreordningen

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

Rættarhjálp Føroya. Årsberetning

Rættarhjálp Føroya. Årsberetning Rættarhjálp Føroya Årsberetning For perioden 1. januar - 31. december 2004 ÅRSBERETNING Rættarhjálp Føroya blev etableret den 13.09.1995 og havde første gang åbent den 25. juni 1996. Retshjælpens virksomhed

Læs mere

Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd. Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet.

Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd. Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet. 18. maj 1998 FM 1998/18-3 Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd 3. behandling Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet. 1. Landsstyret nedsætter et Ligestillingsråd.

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS 1. Navn og hjemsted: 1.1. Den selvejende institutions navn er Nordatlantisk Hus. 1.2. Nordatlantisk Hus har hjemsted i Odense kommune. 2. Formål:

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

Rigsombudsmanden på Færøerne. Beretning 2016

Rigsombudsmanden på Færøerne. Beretning 2016 Rigsombudsmanden på Færøerne Beretning 2016 Rigsombudsmanden på Færøerne Beretning 2016 Publikationen kan bestilles gennem Statsministeriet Rosendahls-Lager og Logistik Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg Telefon:

Læs mere

Indberetning nr. 6/2014

Indberetning nr. 6/2014 Færøudvalget 2014-15 FÆU Alm.del Bilag 1 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 21. november 2014 J.nr. 323-1 - dmk Indberetning nr. 6/2014 Emner: Ny meningsmåling viser samme tendens som

Læs mere

Tale af Jóannes Eidesgaard, lagmand den 24. august 2006 for Nordic Lawyers Academy i Tórshavn Tema: Drift af Advokatvirksomhed i Norden

Tale af Jóannes Eidesgaard, lagmand den 24. august 2006 for Nordic Lawyers Academy i Tórshavn Tema: Drift af Advokatvirksomhed i Norden Færøernes forfatningsmæssige stilling Tale af Jóannes Eidesgaard, lagmand den 24. august 2006 for Nordic Lawyers Academy i Tórshavn Tema: Drift af Advokatvirksomhed i Norden 1. Historisk i ældre tid Den

Læs mere

HISTORISK OVERSIGT

HISTORISK OVERSIGT FÆRØERNES LAGTING HISTORISK OVERSIGT Færøernes Lagting er mere end 1000 år gammelt. Det ældste historiske skrift, som fortæller om, at der blev holdt ting på Færøerne, er Færeyingasaga, der blev skrevet

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

alene traf beslutning om, hvilke danske love skulle træde i kraft på Færøerne.

alene traf beslutning om, hvilke danske love skulle træde i kraft på Færøerne. FÆRØERNES LAGTING Historisk oversigt Færøernes Lagting er mere end 1000 år gammelt. Det ældste historiske skrift, som fortæller om, at der blev holdt ting på Færøerne, er Færeyingasaga, der blev skrevet

Læs mere

Løgtingsmál nr. 96/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler

Løgtingsmál nr. 96/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler UTTANRÍKISDEILDIN 26. apríl 2005 Mál: 400-001/05 Løgtingsmál nr. 96/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler Uppskot

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Indberetning nr. 4 / 2011

Indberetning nr. 4 / 2011 Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Bilag 36 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 7. juni 2011 J.nr. 323-1-dmk Indberetning nr. 4 / 2011 Emner: Omrokeringer i landsstyret efter Folkeflokkens

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indberetning nr. 1/2017

Indberetning nr. 1/2017 Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del Bilag 9 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 25. januar 2017 J.nr. 2015-96-dmk Indberetning nr. 1/2017 Emner: Lagmandens nytårstale indeholdt ikke store

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

Indberetning nr. 3/2016

Indberetning nr. 3/2016 Færøudvalget 2015-16 FÆU Alm.del Bilag 26 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 9. juni 2016 J.nr. 2015-96-dmk Indberetning nr. 3/2016 Emner: Arbejdet med en færøsk forfatning er genoptaget.

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 5. Statsministeriet

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 5. Statsministeriet Forslag til finanslov for finansåret 2017 Tekst og anmærkninger 5. Statsministeriet 5. Statsministeriet Tekst 3 5. Statsministeriet Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter. Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt

Læs mere

N O T A T om forslag til en Færøsk forfatning

N O T A T om forslag til en Færøsk forfatning Lovafdelingen N O T A T om forslag til en Færøsk forfatning Dato: 2. juni 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-766-0044 Dok.: MSP40841 1. Indledning Statsministeriet har ved brev af 18. marts 2010

Læs mere

Oversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne

Oversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne Skjal B-4 Oversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne AH Lagtinget Erhvervsudvalget 12. marts 2009 Lm. nr. 75/2008-skjal A Rigsombudet Postboks 12 FO-110 Tórshavn Vedrørende lagtingssag nr. 75/2008:

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Rættarhjálp Føroya. Årsberetning

Rættarhjálp Føroya. Årsberetning Rættarhjálp Føroya Årsberetning For perioden 1. januar - 31. december 2001 ÅRSBERETNING Rættarhjálp Føroya blev etableret den 13.09.1995 og havde første gang åbent den 25. juni 1996. Retshjælpens virksomhed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed 2010/1 LSF 150 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. februar 2011 af Høgni Hoydal (T) og Juliane Henningsen (IA) Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt

Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 8 Maj 2015 Folketingets Forsvarsudvalg har den 18. marts 2015

Læs mere

Rættarhjálp Føroya. Årsberetning

Rættarhjálp Føroya. Årsberetning Rættarhjálp Føroya Årsberetning For perioden 1. januar - 31. december 2000 ÅRSBERETNING Rættarhjálp Føroya blev etableret den 13.09.1995 og havde første gang åbent den 25. juni 1996. Retshjælpens virksomhed

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Doc.nr.: Vedtægter

Doc.nr.: Vedtægter B Ø R S M Æ G L E R F O R E N I N G E N Doc.nr.: 263289 Vedtægter Side 2 I Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er "Den danske Børsmæglerforening" Foreningen benytter også navnet: "Børsmæglerforeningen"

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

SAMARBEJDSAFTALE. mellem SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357

Læs mere

Indberetning nr. 4/2014

Indberetning nr. 4/2014 Færøudvalget 2013-14 FÆU Alm.del Bilag 23 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 5. august 2014 J.nr. 323-1 - dmk Emner: Indberetning nr. 4/2014 I forbindelse med Olaj, der også markerer

Læs mere

Charter for Vestnordisk Råd

Charter for Vestnordisk Råd Charter for Vestnordisk Råd Præambel I erkendelse af At Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

AFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE OG DANMARKS REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE PÅ DEN ANDEN SIDE

AFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE OG DANMARKS REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE PÅ DEN ANDEN SIDE AFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE OG DANMARKS REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE PÅ DEN ANDEN SIDE ISLANDS REGERING på den ene side og DANMARKS REGERING og FÆRØERNES LANDSSTYRE på den anden

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Nr. 40 10. december 2004 Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Den 18. august 2003 undertegnedes i Karlskrona, Sverige, en nordisk

Læs mere

K,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor.

K,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor. Kendelse af 11. april 2005. (J.nr. 03-226.941) Krav om bestået kvalifikationseksamen for optagelse i det danske register over registrerede revisorer Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer 3,

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,

Læs mere

DISKUSSIONSOPLÆG VEDRØRENDE BETEGNELSEN INDEN FOR RIGSFÆLLESKABETS RAMMER

DISKUSSIONSOPLÆG VEDRØRENDE BETEGNELSEN INDEN FOR RIGSFÆLLESKABETS RAMMER DISKUSSIONSOPLÆG VEDRØRENDE BETEGNELSEN INDEN FOR RIGSFÆLLESKABETS RAMMER Et selvstyrende Grønland visioner og målsætninger Midtvejskonferencen, Katuaq, Nuuk, den 13.-14. sept. 2001 Johan Lund Olsen Medlem

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Kapitel 1. Anvendelsesområde Landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser Kapitel 1. Anvendelsesområde 1. Forordningen regulerer kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser for hjælp

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning

Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Nr. 103 26. juli 1994 Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Indledning 1. Den lovgivende magt i overtagne anliggender er hos lagtinget og lagmanden i forening. Den udøvende magt er hos landsstyret.

Læs mere

Indberetning nr. 2/2015

Indberetning nr. 2/2015 Færøudvalget 2014-15 FÆU Alm.del Bilag 4 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 19. marts 2015 J.nr. 323-1 - dmk Emner: Indberetning nr. 2/2015 Ny meningsmåling bekræfter tendensen fra de

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

Udvalget for Forretningsordenen UFO Alm.del Bilag 21 Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen UFO Alm.del Bilag 21 Offentligt Udvalget for Forretningsordenen 2016-17 UFO Alm.del Bilag 21 Offentligt UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT OM ÆNDRINGER AF STÅENDE UDVALGS SAGSOMRÅDER OG NAVNE Indstilling Det indstilles, at Udvalget for Forretningsordenen

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

Finanslov for finansåret 2014. Tekst og anmærkninger (ajourført) 5 Statsministeriet

Finanslov for finansåret 2014. Tekst og anmærkninger (ajourført) 5 Statsministeriet Finanslov for finansåret 2014 Tekst og anmærkninger (ajourført) 5 Statsministeriet 5. Statsministeriet Tekst 3 Indholdsfortegnelse 5. Statsministeriet... 4 4 5. Statsministeriet Realøkonomisk oversigt:

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Forslag til finanslov for finansåret 2016 Forslag til finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 5. Statsministeriet 5. Statsministeriet Tekst 3 5. Statsministeriet Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter. Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.11.2015 COM(2015) 575 final 2015/0036 (CNS) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den multilaterale aftale mellem Det

Læs mere

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Bekendtgørelse af repatrieringsloven 1 af 9 24-01-2008 11:23 Den fulde tekst Bekendtgørelse af repatrieringsloven Herved bekendtgøres repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, med de ændringer, der følger af 3 i

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004.

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Nr. 113 20. februar 2003 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen

Lov om offentlighed i forvaltningen Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde 1 Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. dog 2 og 3. Loven gælder endvidere for 1) elforsyningsvirksomheder, der producerer,

Læs mere

Fairtrade Mærket Danmark Fonden: Vedtægter. Dato for bestyrelsesmøde: 13.12.2011 CVR-nr.: 18208539 Navn: FAIRTRADE MÆRKET DANMARK FONDEN

Fairtrade Mærket Danmark Fonden: Vedtægter. Dato for bestyrelsesmøde: 13.12.2011 CVR-nr.: 18208539 Navn: FAIRTRADE MÆRKET DANMARK FONDEN Fairtrade Mærket Danmark Fonden: Vedtægter Dato for bestyrelsesmøde: 13.12.2011 CVR-nr.: 18208539 Navn: FAIRTRADE MÆRKET DANMARK FONDEN 1. Fondens navn Fondens navn er Fairtrade Mærket Danmark Fonden Nørregade

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Hjerteforeningens hovedvedtægter

Hjerteforeningens hovedvedtægter Hjerteforeningens hovedvedtægter Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Hjerteforeningen, Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse. Foreningens hjemsted er København. Formål 2. Hjerteforeningens formål

Læs mere