L Lenin. Udvalgte Værker. Bind 11. Udvalgte værker maj 1918-mai 1919

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "V @ L Lenin. Udvalgte Værker. Bind 11. Udvalgte værker maj 1918-mai 1919"

Transkript

1 L Lenin Udvalgte Værker Bind 11 Udvalgte værker maj 1918-mai 1919 Forlaget Tiden 1983

2 V. I. Lenin Udvalgte værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk efter Lenin: Samlede Værker, bind 36, 37, 38, udgave, Moskva 1969 J1EHMH riojihoe COEPAHME COHMHEHMH Oversættere Side 15-19: Anne Lund Side 20-27: Gelius Lund Side 28-79: Anne Lund Side 80-84: Gelius Lund Side : Anne Lund Side : Poul Hansen Side : Anne Lund Side : Gelius Lund Alle datoer i bogen er angivet efter gammel russisk tidsregning, der var 13 dage efter den anvendte tidsregning Oversættelserne Forlaget Tiden 1983 Tryk: Terpo Tryk ISBN

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Til den danske udgave 7 Teser Om Den Aktuelle Situation 15 Om Hungersnøden 20 Tale På 1. Kongres I Det Øverste Samfundsøkonomiske Råd 26. Maj Bemærkninger Til Forslag Til Regulativ For Ledelsen Af Nationaliserede Virksomheder Alrussiske Kongres Af Arbejder-, Bonde-, Soldater- Og Rødarmistrepræsentanternes Sovjetter Juli Tale På Møde I Presnja-Distriktet 26. Juli Tale På Fællesmøde I Den Alrussiske Centrale Eksekutivkomité, Moskvas Sovjet, Bedriftskomiteerne Og Fagforbundene I Moskva 29. Juli Til Alle Guvernements-Og Kredssovjetter 78 Kammerater, Arbejdere! Op Til Den Sidste, Afgørende Kamp! 80 Brev Til De Amerikanske Arbejdere 85 Fællesmøde Af Den Alrussiske Centrale Eksekutivkomité, Moskvas Sovjet, Bedriftsrådene Og Fagforbundene 22. Oktober Værdifulde Indrømmelser Af Pitirim Sorokin 102 Tale På»Den Røde Officers Dag«24. November Den Proletariske Revolution Og Renegaten Kautsky 113 Forord 113 Hvordan Kautsky forvandlede Marx til en ordinær liberal 115 Borgerligt og proletarisk demokrati 125 Kan den udbyttede og udbytteren være lige? 133 Sovjetterne vover ikke at gøre sig til statsorganisationer 140 Den Konstituerende Forsamling og sovjetrepublikken 146 Sovjetforfatningen 154 Hvad er internationalisme? 163

4 Tjenstvillighed over for bourgeoisiet maskeret som»økonomisk analyse«176 Tillæg I: Teser om den Konstituerende Forsamling 200 Tillæg II: Vanderveldes nye bog om staten. 200 Kommunistisk Internationales Første Kongres Marts Tale ved kongressens åbning 2. marts 207 Teser og beretning om borgerligt demokrati og proletarisk diktatur 4. marts 208 RKP(b)s 8. Kongres Marts Beretning om partiprogrammet 19. marts 225 Slutord til diskussionen om partiprogrammet 19. marts 244 Beretning om arbejdet på landet 23. marts 255 Brev Til Petrograds Arbejdere Om Hjælp Til Østfronten 271 Teser Fra RKP(b)s Centralkomité I Forbindelse Med Situationen På Østfronten 272 Pas På Spionerne! 275 Tredje Internationale Og Dens Plads I Historien Hilsen Til De Ungarske Arbejdere. 284 Et Storstilet Initiativ 289 Arbejdernes heroisme i baglandet. Om»kommunistiske subbotniker«289 Noter 313 Navneregister 343

5 TIL DEN DANSKE UDGAVE Udvalget i dette bd. 11 er hentet fra Lenins Samlede Værker, 5. udgave, bd. 36 (syv tekster), bd. 37 (ni tekster), bd. 38 (otte tekster) og bd. 39 (en tekst). Teksterne omfatter tiden 12. maj 1918-juli 1919 og bringes kronologisk. Teksterne fra dette tidsrum fylder i den russiske udgave 1238 sider. Heraf bringes i dette bind ca. en fjerdedel (artikler, brochurer, taler, udkast m.m.). Udvalget indledes med Lenins teser om den politiske situation, sådan som den tegnede sig i maj Da havde sovjetstyret de vanskelige forhandlinger om Brest-freden med det imperialistiske Tyskland bag sig, men verdenskrigen var stadig i fuld gang, Ukraine og dele af Østersøområdet var besat af tyske tropper. Begge krigsførende parter søgte at udnytte både det besatte og det ubesatte Rusland til sine formål. Den indenlandske kontrarevolution traf forberedelser til rejsninger mod sovjetstyret, og i det fjerne Østen trængte japanske tropper frem. Det var tydeligt, at borgerkrigen ville tage til, ansporet og støttet af imperialismens store lande. Situationen krævede en forsigtig udenrigspolitik, så den nye sovjetstat, som endnu i økonomisk og militær henseende var yderst svag og i realiteten endnu ikke kunne forsyne en sovjetisk hær, ikke atter blev inddraget på nogen side i verdenskrigen. Alligevel måtte den nye sovjetstat i denne periode i højere og højere grad kæmpe militært mod både inden- og udenlandske militære styrker. I forsommeren 1918 blev der truffet væsentlige skridt til omorganisering af det civile liv, sådan som det fremgår af talen på kongressen i det Øverste Råd For Samfundsøkonomien og bemærkningerne om administrationen af nationaliserede virksomheder.

6 8 V. I. LENIN På dette tidspunkt næredes der i det kommunistiske parti endnu forventninger til, at den politiske situation i vestlige lande, navnlig Tyskland, på grund af klassekampen og krigstrætheden ville udvikle sig i revolutionær retning og munde ud i revolution. Det ville gøre problemerne for den nye sovjetstat langt mere overkommelige. Lenin henviste ofte til denne mulighed, men konstaterede samtidig, at den internationale revolution var forsinket, og manede til beherskelse i optimismen. Det russiske folk, især bybefolkningen, sultede. Billedet af tilstandene i Rusland i sommeren 1918, sådan som Lenin skildrer dem i artiklen Om Hungersnøden, er rystende. Der måtte passes på hvert kilo korn og hvert kilo brændsel. Dette var ikke revolutionens skyld, det var dels en arv fra tsarregimet og den uduelige provisoriske regering fra sommeren 1917, dels overhovedet en følge af krigens kaos og af sabotagen fra resterne af fortidens regime og fra bourgeoisiet og dets medløbere. Blandt dem, der skubbede til den hældende vogn, var også venstre-socialrevolutionære og anarkister, folk, som kaldte sig socialister og anklagede kommunisterne for at svigte socialismens sag. Lenin betegnede dem som karakterløse og forvirrede folk. Dertil kom folk fra andre partier: borgerlige kadetter (liberale), mensjevikker, højre-socialrevolutionære, godsejere, kapitalister og militærfolk. I den bitre kamp, der udspillede sig, kom etpartisystemet til verden. Lenins parti havde søgt at undgå det, men de venstre-socialrevolutionære trak deres ministre ud af sovjetregeringen efter Brest-freden og forsøgte endda et åbent oprør mod sovjetstyret i juli For at redde landet ud af kaos og sult appellerede Lenin til arbejderklassen, undertiden direkte til Petrograds arbejdere. Det var dem, der kunne og skulle organisere massekorstoget af fremskredne arbejdere ud over det vældige land for at besejre sulten og arbejdsløsheden:»så vil vi føre revolutionen frem til et stade, som virkelig er socialismens forgård. Så vil vi også blive i stand til at føre en sejrrig forsvarskrig mod de imperialistiske røvere.«når Lenin rettede sin appel til Petrograds arbejdere var det, fordi denne bys arbejderklasse udgjorde den politisk og organisatorisk mest samlede kraft i Sovjetrusland. Senere i dette bind findes endnu en henvendelse til Petrograds arbejdere, denne gang om hjælp til østfronten.

7 TIL DEN DANSKE UDGAVE 9 Overhovedet bar Petrograds arbejdere flere gange hovedbyrden i kampen mod kontrarevolutionen. Atter og atter måtte nye kontingenter af frivillige fra Petrograd tage til fronten for at klare en faretruende situation. Decimeringen af byens arbejderklasse og af dens kommunistiske partiorganisation gjorde sig gældende i årevis. I denne artikel Om Hungersnøden bruger Lenin det udtryk, at det gælder»den sidste afgørende kamp«. Det samme udtryk kommer atter og atter igen i hans artikler i 1918 og Ordene stammer fra den russiske tekst til arbejderhymnen Internationale. I den mest brugte danske oversættelse af hymnen står der»den allersidste dyst«. I citatet ovenfor ser Lenin frem til»det stade, der virkelig er socialismens forgård«. Udtrykket»socialismens forgård«findes allerede i artiklen Om Den Truende Katastrofe, Og Hvordan Den Skal Bekæmpes (i dette udvalgs bd. 8). Lenin advarede mod at tro, at socialismen kunne indføres med ét slag. Han forudså, at statskapitalisme under sovjetstyre ville komme til at spille en stor rolle. Ved den form for statskapitalisme forstod han sovjetregeringens magt over pengevæsenet, udenrigshandelen, korn- og brødforsyningen o.a., sovjetstatslig drift at visse produktionsvirksomheder, mens private kapitalister på andre områder skulle kunne fortsætte deres virksomhed, kontrolleret af arbejderne og af sovjetternes organer og med pligt til omhyggelig regnskabsføring. Fra en sådan forgård kunne der arbejdes frem til en virkelig socialisme, uden kapitalister. Temaet statskapitalisme under sovjetstyre behandledes i bd. 10 i artiklen Om»Venstre«-Barnagtighed Og Småborgerlighed. Det foreliggende bd. 11 indeholder Lenins Brev Til De Amerikanske Arbejdere om den russiske revolutions baggrund, forløb og resultater. Brevet tilbageviser den internationale antisovjetiske kampagne. Hovedtemaet i dette bind er proletariatets diktatur. Det havde Lenin i behandlet i bogen Staten Og Revolutionen (dette udvalgs bd. 9). Han havde atter og atter redegjort for nødvendigheden af proletariatets diktatur, dels for at arbejderklassen kunne bevare magten og sikre en fast kurs i retning af -socialistiske omdannelser efter revolutionen, dels også af tidsbestemte,»russiske«årsager nødvendigheden af at organisere levnedsmiddel-

8 10 V. I. LENIN og råstofforsyningen, organisere bekæmpelsen af den indre kontrarevolution og opbygge en hær, der kunne slå de mange fremmede interventionstropper. Det var i sig selv et historisk fremskridt, at dets virkeliggørelse begyndte i Sovjetrusland, men denne virkeliggørelse ses som det første skridt i en omvæltningsproces, der omfatter hele verden. Mod proletariatets diktatur optrådte ikke blot borgerlige politikere og skribenter, men også socialdemokratiske, bl.a. Karl Kautsky, som i 1918 udgav en brochure om emnet. I sit modskrift Den Proletariske Revolution Og Renegaten Kautsky afdækkede Lenin Kautskys frafald fra marxismen. Renegat betyder frafalden. Dette skrift bragte en dybtgående analyse og udvikling af socialistisk demokrati kontra borgerligt demokrati. Det indeholdt både gendrivelse af fejlagtige synspunkter og vejledning for revolutionære. I en artikel i Pravda med samme titel som modskriftet havde Lenin et par måneder tidligere skrevet:»den største ulykke og fare for Europa ligger i, at der ikke dér findes noget revolutionært parti. Der findes partier af forrædere... eller af lakajsjæle som Kautsky. Et revolutionært parti findes ikke. Naturligvis kan en stærk revolutionær bevægelse råde bod på denne mangel, men den er stadig en stor ulykke og en stor fare. Derfor skal renegater som Kautsky på enhver måde afsløres, for dermed at støtte revolutionære grupper af virkelig internationalistiske proletarer, som findes i alle lande. Proletariatet vil hurtigt vende sig fra forræderne og renegaterne og følge disse grupper og af dem opdrage egne ledere. Det er ikke uden grund, at bourgeoisiet i alle lande hyler om 'verdensbolsjevismen'. Verdensbolsjevismen vil besejre verdensbourgeoisiet.«det var i vinteren , at Lenin forberedte den Kommunistiske Internationales stiftelse. Den socialdemokratiske II Internationale var totalt brudt sammen, da de kapitalistiske landes socialdemokratiske partier i 1914 stillede sig på hver sit lands side i den imperialistiske krig. Den kommunistiske III Internationale holdt sin første kongres i marts Det foreliggende udvalg indeholder to af Lenins taler på denne kongres, dels talen ved åbningen, dels teserne og beretningen om borgerligt demokrati

9 TIL DEN DANSKE UDGAVE 11 og proletariatets diktatur, og desuden en senere artikel om III Inernationale og dens plads i historien. Da den ungarske revolution gennemførtes i foråret 1919, skrev Lenin sin Hilsen Til De Ungarske Arbejdere. Her uddybede han sine betragtninger over proletariatets diktatur:»... det proletariske diktaturs væsen ligger ikke i magtanvendelse alene, og ikke hovedsageligt i magtanvendelse. Dets inderste væsen ligger i den organiserthed og disciplin, hvormed de arbejdendes fortrop, deres avantgarde, deres eneste fører, proletariatet optræder.«disse ord var inspireret bl.a. af en væsentlig forskel mellem den sovjetiske og den ungarske revolution i Ungarn havde kommunister og socialister iværksat omvæltningen i fællesskab. De var i fællesskab nået frem til proletariatets diktatur. I den henseende tegnede fremtiden sig lettere for dem, end tilfældet var i Sovjetrusland. Men ordene indeholdt også en forudanelse. Det ungarske proletariat og dets partier måtte også i det videre forløb optræde samlet, organiseret, disciplineret for at bestå. Det måtte opretholde den enhed, der havde båret socialismens tilhængere i revolutionen, hvis det ikke ville risikere at gå til grunde under den indre og ydre kontrarevolutions stormløb. I fortsættelse af disse uddybende ord om proletariatets diktatur skrev Lenin:»Proletariatets mål er at opbygge socialismen, afskaffe samfundets deling i klasser, gøre alle samfundsmedlemmer til arbejdende, tage grunden bort under enhver form for det ene menneskes udbytning af det andet. Dette mål kan ikke nås med ét slag, det kræver en ret langvarig overgangsperiode fra kapitalisme til socialisme både fordi produktionens omorganisering er en vanskelig ting, og fordi det tager tid at gennemføre gennemgribende ændringer på alle livsområder, og fordi den småborgerlige og borgerlige levevis er i den grad tilvant, at det kræver langvarig, hårdnakket kamp at bryde disse vaners uhyre kraft. Derfor taler Marx også om proletariatets diktatur som en hel periode, hvor overgangen fra kapitalisme til socialisme finder sted.«i to taler på partiets, RKP(b)'s 8. kongres i marts 1919 gik Lenin ind på en række problemfelter, som også senere er blevet meget diskuteret.

10 12 V. I. LENIN I talen om partiprogrammet beskæftigede Lenin sig først med meningsforskelle mellem ham og Nikolaj Bukharin. Bukharin havde året før været en af hovedpersonerne i stridigheder omkring Brestfreden. Nu, på den 8. partikongres, drejede meningsforskellene sig navnlig om forholdet mellem imperialismen og kapitalismens forudgående stadier. I Rusland findes en mosaik af stadier, sagde Lenin. Som overbygning fandtes tidligere imperialismen, der førte til krig og senere til revolutionen og proletariatets diktatur. Men»i virkeligheden findes der en u- hyre undergrund af gammel kapitalisme«, dvs. rester af kapitalisme i mindre udviklede former.»denne kendsgerning bestemmer udviklingstempoet for den proletariske revolution i hele verden og vil være en kendsgerning mange år endnu.«andre emner i denne Lenin-tale var: det nationale spørgsmål, småbesidderne og middelbonden, kooperationen, de borgerlige specialister (eksperter, uddannede folk) og deres lønninger i forhold til arbejdernes, bureaukratismen og de brede massers inddragelse i sovjetarbejdet, og bourgeoisiets valgret eller udelukkelse fra valgretten. I slutordet beskæftigede Lenin sig med meningsforskelle mellem ham og andre kammerater på kongressen. I sin tale om arbejdet på landet kom Lenin ind på et centralt problem, ikke mindst for et land med overvejende bondebefolkning. Hvordan skulle sovjetstyret stille sig til de mellemstore bønder, middelbønderne, som i Rusland oven i købet var ret små, sammenlignet med mellemstore bønder f.eks. i Danmark. Der må ikke anvendes tvang i forholdet til middelbonden, fastslog Lenin. Bindet slutter med artiklen Et Storstilet Initiativ, dvs. initiativet til en frivillig, ulønnet ekstra arbejdsindsats for at bringe landet økonomisk på fode. Initiativet fik betegnelsen kommunistiske subbotniki (subbotnik betyder lørdag, weekend). Disse subbotniki var en solidaritetserklæring til sovjetstyret og et første kim til en mentalitetsændring i retning af kommunistisk tankegang. Det indvarsler, sluttede Lenin, fuldstændig overvindelse af levnedsmiddelvanskelighederne, kommunismens fuldstændige sejr over kapitalismen, hvad angår produktion og fordeling af korn, og det fører til ubetinget konsolidering af kommunismen.

11

12

13 Skrevet den 12. eller 13. maj TESEROM DEN AKTUELLE POLITISKE SITUATION I Bolsjevikisk presse har nu gentagne gange påpeget og sovjetstyrets øverste organer har i officielle resolutioner indrømmet, at sovjetrepublikken står i en yderst uholdbar international situation, omringet som den er af imperialistiske magter. I de senere dage, dvs. første tredjedel af maj 1918, er den politiske situation blevet overordentlig skærpet i kraft af såvel ydre som indre årsager: For det første. De kontrarevolutionære styrker (Semjonovs m.fl.) har, bistået af japanerne i det Fjerne Østen, optrappet deres direkte offensiv, og i den forbindelse har en række signaler peget på muligheden af, at alle parter i den antityske imperialistiske koalition er nået til en aftale om at præsentere Rusland for et ultimatum: enten genoptager I krigen mod Tyskland, eller japanerne overfalder jer med vores hjælp. For det andet. I tysk politik som sådan har krigspartiet fået overtaget efter Brest 1 ) og kan også nu, hvad øjeblik det skal være, få overtaget i spørgsmålet om at indlede øjeblikkelig generaloffensiv mod Rusland, dvs. fuldstændig forkaste den anden politik, som borgerligimperialistiske kredse i Tyskland fører: de stiler efter nye anneksioner i Rusland, men søger for en tid fred med landet og undlader en generaloffensiv mod det. For det tredje. Genindførelsen af bourgeoisiets og godsejernes monarkisme i Ukraine med støtte fra kadetog oktobristelementer 2 ) i det russiske bourgeoisi og med tyske troppers hjælp måtte uvægerlig opmuntre de kontrarevolutionære i deres planer og indgive dem nyt mod.

14 16 V. I. LENIN For det fjerde. Den i forvejen katastrofale levnedsmiddelsituation er blevet yderligere akut og har flere steder ført til direkte hungersnød både som følge af, at Rostov ved Don er blevet afskåret fra os, og som følge af småborgerskabets og overhovedet kapitalisternes stræben efter at sprænge kornmonopolet, samtidig med at disse bestræbelser, anstrengelser og forsøg ikke er blevet imødegået tilstrækkelig fast, disciplineret og skånselsløst af den herskende klasse, dvs. proletariatet. II Sovjetmagtens udenrigspolitik skal ikke på nogen måde ændres. Vore militære forberedelser er endnu ikke afsluttede, og derfor lyder den generelle parole som hidtil: manøvrér, retirér, afvent, imens vi fortsætter disse forberedelser for fuld kraft. Uden at vi i øvrigt afstår fra militære aftaler med den ene imperialistiske koalition imod den anden, ifald en sådan aftale kunne styrke sovjetstyrets stilling uden at bryde dets principper, men lamme den ene eller den anden imperialistiske magts trommeild mod Rusland, kan vi for øjeblikket ikke indgå en militær aftale med den engelsk-franske koalition, for dén er det nemlig af virkelig betydning, at Tysklands tropper ledes bort fra Vestfronten, dvs. at flere japanske armékorps skulle rykke dybt ind i det europæiske Rusland. Denne betingelse er uacceptabel, da den vil være ensbetydende med sovjetstyrets totale sammenbrud. Hvis den engelsk-franske koalition præsenterede os for et ultimatum af den art, ville vi afvise det, idet faren for japansk fremrykning kan afværges med færre vanskeligheder (eller trækkes ud over en længere periode) end faren for tysk besættelse af Petrograd, Moskva og store dele af det europæiske Rusland 3 ). III Ved opstillingen af sovjetstyrets udenrigspolitiske opgaver netop nu kræves der størst mulig forsigtighed, omtanke og beherskelse for at undgå uigennemtænkte eller overilede skridt, der kunne hjælpe de yderliggående elementer i det tyske eller det japanske krigsparti.

15 TESER OM DEN POLITISKE SITUATION 17 Sagen er, at yderliggående elementer i begge disse landes krigspartier er tilhængere af en øjeblikkelig generaloffensiv mod Rusland for at besætte hele dets territorium og vælte sovjetstyret. Og disse yderliggående elementer kan få overtaget, hvad øjeblik det skal være. Men på den anden side er det et ubestrideligt faktum, at størstedelen af det imperialistiske bourgeoisi i Tyskland går imod en sådan politik og for øjeblikket foretrækker en anneksionistisk fred med Rusland fremfor fortsat krig, ud fra den betragtning at en sådan krig ville trække styrker bort fra Vest, øge den i forvejen mærkbart ustabile indenrigske situation i Tyskland og vanskeliggøre råstofleverancerne fra steder, der er hjemsøgt af opstande eller har lidt under jernbaneødelæggelser, utilstrækkelig tilsåning osv. osv. Den japanske bestræbelse for at angribe Rusland holdes i ave for det første af faren for røre og opstande i Kina og for det andet af en vis antagonisme hos Amerika, der frygter en styrkelse af Japan og håber, at det vil være lettere at opnå råstoffer fra Rusland under fredsforhold. Det kan selvsagt godt tænkes, at de yderliggående elementer i både Japans og Tysklands krigspartier får overtaget, hvad øjeblik det skal være. Så længe revolutionen ikke er brudt ud i Tyskland, gives ingen garantier herimod. Det amerikanske bourgeoisi kan kommer overens med det japanske eller det japanske med det tyske. Derfor er forstærket militær forberedelse vor ubetingede pligt. Men så længe der gives bare den mindste chance for at opretholde freden eller opnå fred med Finland, Ukraine og Tyrkiet til gengæld for visse nye anneksioner eller nye tab, må vi overhovedet ikke tage et eneste skridt, som kunne hjælpe de yderliggående elementer i de imperialistiske magters krigspartier. IV Hvad angår såvel forstærket militær forberedelse som bekæmpelse af hungersnøden, er det den organisatoriske side af sagen, der rykker i forgrunden. Der kan aldrig blive tale om nogen seriøs militær forberedelse, hvis ikke vi overvinder levnedsmiddelvanskelighederne, hvis ikke vi sikrer befolkningen ordentlige 2

16 18 V. I. LENIN forsyninger med korn, hvis ikke vi indfører den strengest tænkelige orden i jernbanetransporten, hvis ikke vi tilvejebringer en virkelig jernhård disciplin i den arbejdende befolknings masser (og ikke kun i toppen). Det er netop på dette område, vi er mest bagud. Venstre-socialrevolutionære 4 ) og anarkistiske elementer gør sig netop og mest af alt skyldige i total mangel på forståelse af denne sandhed, når de råber på»opstandskomiteer«og skriger»til våben!«osv. Den slags råb og skrig er topmålet af stupiditet og intet andet end ynkelig, foragtelig og frastødende snak, for det er latterligt at tale om»oprør«og»opstandskomiteer«, når den centrale sovjetregering gør sit yderste for at få befolkningen til at indse det nødvendige i at gå i militær træning og bevæbne sig, når vi her i landet har langt flere våben, end vi er i stand til at tælle og fordele, når det netop er kaos og mangel på disciplin, der hindrer os i at bruge de forhåndenværende våben og tvinger os til at forspilde kostbar forberedelsestid. Forstærket militær forberedelse til en alvorlig krig gøres ikke med pludselige indfald, alarm eller kampparoler, men gennem langvarigt, intensivt, sejt og disciplineret arbejde i massemålestok. Vi må uden skånsel afvise venstre-socialrevolutionære og anarkister, som ikke vil forstå dette, og ikke lade dem smitte elementer i vort parti, det proletariske, kommunistiske parti, med deres hysteri. V Bourgeoisiet, som i de seneste dage har rejst hovedet i kraft af de her nævnte forhold, må bekæmpes skånselsløst; det bliver nødvendigt med undtagelsestilstande, standsning af aviser, arrestationer af ledere osv., osv. Disse forholdsregler er lige så nødvendige som et militært togt mod landsbybourgeoisiet, der tilbageholder kornoverskuddet og underminerer kornmonopolet. Uden proletariatets jernhårde disciplin findes ingen redning hverken mod kontrarevolution eller mod hungersnød. Især må man holde sig for øje, at bourgeoisiet i de seneste dage med mageløs snilde og virtuos behændighed har gjort brug af panikspredning som et våben mod det proletariske styre. Og nogle af vore kammerater, især

17 TESER OM DEN POLITISKE SITUATION 19 blandt dem, der er usikre over for venstre-socialrevolutionære og anarkistiske revolutionsfraser, har ladet sig rive med og er havnet i en tilstand af panik, eller de har overset den grænse, der trækkes mellem en legitim, nødvendig advarsel mod truende farer og spredning af panik. De grundlæggende særtræk ved hele den nuværende økonomiske og politiske situation i Rusland må holdes i fast erindring; på grund af disse særtræk kan vor sag ikke hjælpes med pludselige indfald af nogen art. Hver enkelt må grundigt tilegne sig og sætte ind på at overbevise alle arbejdere om den sandhed, at kun udholdende og tålmodigt arbejde med at tilvejebringe og genskabe jernhård proletarisk disciplin, indbefattet skånselsløst opgør med banditter, kulakker og desorganisatører, kan forsvare og beskytte sovjetstyret i denne stund, en af de sværeste og farligste overgangsperioder, der er blevet uundgåelig, fordi revolutionen i Vesten lader vente på sig. 2 :

18 Skrevet den 22. maj Trykt første gang i Pravda nr. 101, 2Jf. maj OM HUNGERSNØDEN Brev til Petrograds arbejdere 1 ) Kammerater! Forleden dag var jeres udsending, en partikammerat, der arbejder i Putilovværkerne, hos mig. Denne kammerat beskrev udførligt for mig, hvor overordentlig alvorlig hungersnøden i Petrograd er. Vi ved alle, at levnedsmiddelsituationen er lige så akut i en hel række industriguvernementer, at sulten dér banker lige så nagende på arbejdernes og overhovedet fattigfolks dør. Og vi ser tillige, at spekulationen med korn og andre næringsmidler går lystigt. Hungeren skyldes ikke, at der ikke er korn i Rusland, men at bourgeoisiet og alle rige på det vigtigste og mest akutte spørgsmål, kornet, leverer de arbejdendes herredømme, arbejdernes stat, sovjetmagten den sidste, afgørende kamp. Bourgeoisiet og alle rige, deriblandt landbrugets rigmænd, kulakkerne, sprænger kornmonopolet og forstyrrer statens kornfordeling, der skal tjene til at forsyne hele befolkningen, i første række arbejderne, de arbejdende, de nødlidende, med korn. Bourgeoisiet sprænger de faste priser, spekulerer med kornet, tjener hundrede, to hundrede rubler og mere pr. pud korn, de forstyrrer kornmonopolet og den regelmæssige kornfordeling, de gør det med bestikkelser, korruption og ondsindet støtte til alt, hvad der kan ødelægge arbejdermagten, som stræber efter at virkeliggøre socialismens første, grundlæggende, fundamentale princip:»den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have noget at spise.den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have noget at spise«det kan enhver arbejdende forstå. Det billiger alle arbejdere, alle de fattigste bønder, ja selv middelbønderne, alle der livet igennem har oplevet nød, alle der

19 OM HUNGERSNØDEN 21 nogen sinde har levet af deres dagløn. Ni tiendedele af Ruslands befolkning billiger denne sandhed. I denne simple, yderst simple og indlysende sandhed har man socialismens grundlag, den uudtømmelige kilde til dens kraft, det uforgængelige pant på dens endelige sejr. Men kernen heri er, at én ting er at skrive under på denne sandhed, sværge på, at man deler den, med læberne anerkende den, en anden ting er at forstå at føre den ud i livet. Når hundredtusinder og millioner af mennesker pines af sult (i Petrograd, i ikke-landbrugsguvernementerne, i Moskva) i et land, hvor velhavere, kulakker og spekulanter gemmer millioner og atter millioner pud korn, i et land, der kalder sig den socialistiske sovjetrepublik så er der noget, som enhver bevidst arbejder og bonde må tænke alvorligt og dybt over.»den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have noget at spise«hvordan skal det føres ud i livet? Det er klart som guds klare dag, at til denne gennemførelse er for det første statens kornmonopol nødvendigt, dvs. ubetinget forbud mod al privat handel med korn, pligtaflevering til staten af alle kornoverskud til en fast pris, ubetinget forbud mod, at nogen som helst tilbageholder eller skjuler kornoverskud. For det andet kræves der den strengeste regnskabsføring med alle kornoverskud og en upåklageligt regelmæssig tilførsel af korn fra Overskudsstederne til underskudsstederne samt dannelse af lagre til forbrug, bearbejdning og udsæd. For det tredje kræves der en regelbundet, retfærdig fordeling af kornet til alle statsborgere, uden at den rige får nogen som helst privilegier og/eller forrettigheder, under kontrol af arbejderstaten, den proletariske stat. Blot man tænker en smule over disse betingelser for at besejre hungersnøden, forstår man, hvor bundløst stupide anarkismens foragtelige vrøvlehoveder er, når de bestrider nødvendigheden af en statsmagt (og det er en magt, der er ubarmhjertigt hård mod bourgeoisiet, ubarmhjertigt fast over for desorganisatørerne) for at kunne gå fra kapitalismen til kommunismen, for at kunne frigøre de arbejdende for al undertrykkelse og al udbytning. Netop nu, da vor revolution umiddelbart konkret, praktisk og det er dens uforgængelige fortjeneste skal til at løse de opgaver, socialismens gennemførelse stiller, netop nu, netop hvad angår hovedpunktet, kornet,

20 22 V. I. LENIN er det soleklart, at der kræves en jernhård revolutionær magt, proletariatets diktatur, en organiseret tilvejebringelse, tilførsel og fordeling af varer i massemålestok, i landsmålestok, således at der holdes regnskab med snese og atter snese millioner menneskers fornødenheder og opstilles et overslag over produktionens forudsætninger og resultater for et år og for mange år frem (for der kan indtræffe misvækstår; det kan blive nødvendigt at foretage grundforbedringer, som kræver mange års arbejde, for at forøge tilvejebringelsen af korn, osv.). Romanov og Kerenskij efterlod arbejderklassen et land, der var ruineret i bund og grund ved deres forbryderiske og udmarvende røverkrig, et land, som russiske og udenlandske imperialister havde plyndret til skindet. Kun når der føres det strengeste regnskab med hvert pud, kun når hvert pud fordeles ubetinget ligeligt, er der korn nok til alle. Korn til maskinerne, dvs. brændstof, er der ligeledes bitter mangel på: jernbaner og fabrikker vil standse, arbejdsløshed og hungersnød vil hærge hele folket, hvis ikke alle kræfter anspændes for ubarmhjertigt og strengt at holde hus med forbruget og ordne en regelmæssig fordeling. En katastrofe truer os, den er rykket ganske, ganske nær. Efter den overmåde svære maj kommer en endnu sværere juni, juli og august. Statens kornmonopol eksisterer hos os ifølge lov, men i praksis bryder bourgeoisiet det hvert øjeblik. Landbrugets rigmand, kulakken, snylteren, der har udpint hele nabolaget i årtier, foretrækker at rage til sig ved spekulation og hjemmebrænderi: det er jo så givtigt for hans lomme, og skylden for hungersnøden vælter han over på sovjetmagten. Nøjagtig ligesådan optræder kulakkens politiske forsvarere, kadetterne 2 ), de højre-socialrevolutionære 3 ), mensjevikkerne 4 ), som åbent og skjult»arbejder«imod kornmonopolet og imod sovjetmagten. De karakterløses parti, dvs. de venstre-socialrevolutionære 5 ), er karakterløst også her: det ligger under for bourgeoisiets havesyge råb og skrig, det råber op mod kornmonopolet, det»protesterer«mod levnedsmiddeldiktaturet, det lader sig skræmme af bourgeoisiet, det er bange for kamp mod kulakken og farer hysterisk omkring, alt imens det tilråder at forhøje de faste priser, tillade privathandel og så fremdeles. Dette de karakterløses parti genspejler i politikken no-

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille

Læs mere

V. I. Lenin Udvalgte Værker

V. I. Lenin Udvalgte Værker V. I. Lenin Udvalgte Værker Bind 10 Udvalgte værker november 1917 maj 1918 Forlaget Tiden 1983 V. I. Lenin Udvalgte værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

V I. Lenin Udvalgte Værker

V I. Lenin Udvalgte Værker V I. Lenin Udvalgte Værker Bind 7 Udvalgte værker marts 1917-september 1917 Forlaget Tiden 1982 V. I. Lenin Udvalgte Værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk

Læs mere

V. I. Lenin Udvalgte Værker

V. I. Lenin Udvalgte Værker V. I. Lenin Udvalgte Værker Bind 15 Udvalgte Værker august 1921-marts 1923 Forlaget Tiden 1984 V. I. Lenin Udvalgte Værker i 15 bind Redaktion: Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk efter Lenin: Samlede

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

SORTE MAGIKERE. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk

SORTE MAGIKERE. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk 1 SORTE MAGIKERE C.W. Leadbeater www.visdomsnettet.dk 2 SORTE MAGIKERE Af C. W. Leadbeater Fra Talks on the Path of Occultism, III (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Der siges så meget om

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For

Læs mere