L Lenin. Udvalgte Værker. Bind 11. Udvalgte værker maj 1918-mai 1919

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "V @ L Lenin. Udvalgte Værker. Bind 11. Udvalgte værker maj 1918-mai 1919"

Transkript

1 L Lenin Udvalgte Værker Bind 11 Udvalgte værker maj 1918-mai 1919 Forlaget Tiden 1983

2 V. I. Lenin Udvalgte værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk efter Lenin: Samlede Værker, bind 36, 37, 38, udgave, Moskva 1969 J1EHMH riojihoe COEPAHME COHMHEHMH Oversættere Side 15-19: Anne Lund Side 20-27: Gelius Lund Side 28-79: Anne Lund Side 80-84: Gelius Lund Side : Anne Lund Side : Poul Hansen Side : Anne Lund Side : Gelius Lund Alle datoer i bogen er angivet efter gammel russisk tidsregning, der var 13 dage efter den anvendte tidsregning Oversættelserne Forlaget Tiden 1983 Tryk: Terpo Tryk ISBN

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Til den danske udgave 7 Teser Om Den Aktuelle Situation 15 Om Hungersnøden 20 Tale På 1. Kongres I Det Øverste Samfundsøkonomiske Råd 26. Maj Bemærkninger Til Forslag Til Regulativ For Ledelsen Af Nationaliserede Virksomheder Alrussiske Kongres Af Arbejder-, Bonde-, Soldater- Og Rødarmistrepræsentanternes Sovjetter Juli Tale På Møde I Presnja-Distriktet 26. Juli Tale På Fællesmøde I Den Alrussiske Centrale Eksekutivkomité, Moskvas Sovjet, Bedriftskomiteerne Og Fagforbundene I Moskva 29. Juli Til Alle Guvernements-Og Kredssovjetter 78 Kammerater, Arbejdere! Op Til Den Sidste, Afgørende Kamp! 80 Brev Til De Amerikanske Arbejdere 85 Fællesmøde Af Den Alrussiske Centrale Eksekutivkomité, Moskvas Sovjet, Bedriftsrådene Og Fagforbundene 22. Oktober Værdifulde Indrømmelser Af Pitirim Sorokin 102 Tale På»Den Røde Officers Dag«24. November Den Proletariske Revolution Og Renegaten Kautsky 113 Forord 113 Hvordan Kautsky forvandlede Marx til en ordinær liberal 115 Borgerligt og proletarisk demokrati 125 Kan den udbyttede og udbytteren være lige? 133 Sovjetterne vover ikke at gøre sig til statsorganisationer 140 Den Konstituerende Forsamling og sovjetrepublikken 146 Sovjetforfatningen 154 Hvad er internationalisme? 163

4 Tjenstvillighed over for bourgeoisiet maskeret som»økonomisk analyse«176 Tillæg I: Teser om den Konstituerende Forsamling 200 Tillæg II: Vanderveldes nye bog om staten. 200 Kommunistisk Internationales Første Kongres Marts Tale ved kongressens åbning 2. marts 207 Teser og beretning om borgerligt demokrati og proletarisk diktatur 4. marts 208 RKP(b)s 8. Kongres Marts Beretning om partiprogrammet 19. marts 225 Slutord til diskussionen om partiprogrammet 19. marts 244 Beretning om arbejdet på landet 23. marts 255 Brev Til Petrograds Arbejdere Om Hjælp Til Østfronten 271 Teser Fra RKP(b)s Centralkomité I Forbindelse Med Situationen På Østfronten 272 Pas På Spionerne! 275 Tredje Internationale Og Dens Plads I Historien Hilsen Til De Ungarske Arbejdere. 284 Et Storstilet Initiativ 289 Arbejdernes heroisme i baglandet. Om»kommunistiske subbotniker«289 Noter 313 Navneregister 343

5 TIL DEN DANSKE UDGAVE Udvalget i dette bd. 11 er hentet fra Lenins Samlede Værker, 5. udgave, bd. 36 (syv tekster), bd. 37 (ni tekster), bd. 38 (otte tekster) og bd. 39 (en tekst). Teksterne omfatter tiden 12. maj 1918-juli 1919 og bringes kronologisk. Teksterne fra dette tidsrum fylder i den russiske udgave 1238 sider. Heraf bringes i dette bind ca. en fjerdedel (artikler, brochurer, taler, udkast m.m.). Udvalget indledes med Lenins teser om den politiske situation, sådan som den tegnede sig i maj Da havde sovjetstyret de vanskelige forhandlinger om Brest-freden med det imperialistiske Tyskland bag sig, men verdenskrigen var stadig i fuld gang, Ukraine og dele af Østersøområdet var besat af tyske tropper. Begge krigsførende parter søgte at udnytte både det besatte og det ubesatte Rusland til sine formål. Den indenlandske kontrarevolution traf forberedelser til rejsninger mod sovjetstyret, og i det fjerne Østen trængte japanske tropper frem. Det var tydeligt, at borgerkrigen ville tage til, ansporet og støttet af imperialismens store lande. Situationen krævede en forsigtig udenrigspolitik, så den nye sovjetstat, som endnu i økonomisk og militær henseende var yderst svag og i realiteten endnu ikke kunne forsyne en sovjetisk hær, ikke atter blev inddraget på nogen side i verdenskrigen. Alligevel måtte den nye sovjetstat i denne periode i højere og højere grad kæmpe militært mod både inden- og udenlandske militære styrker. I forsommeren 1918 blev der truffet væsentlige skridt til omorganisering af det civile liv, sådan som det fremgår af talen på kongressen i det Øverste Råd For Samfundsøkonomien og bemærkningerne om administrationen af nationaliserede virksomheder.

6 8 V. I. LENIN På dette tidspunkt næredes der i det kommunistiske parti endnu forventninger til, at den politiske situation i vestlige lande, navnlig Tyskland, på grund af klassekampen og krigstrætheden ville udvikle sig i revolutionær retning og munde ud i revolution. Det ville gøre problemerne for den nye sovjetstat langt mere overkommelige. Lenin henviste ofte til denne mulighed, men konstaterede samtidig, at den internationale revolution var forsinket, og manede til beherskelse i optimismen. Det russiske folk, især bybefolkningen, sultede. Billedet af tilstandene i Rusland i sommeren 1918, sådan som Lenin skildrer dem i artiklen Om Hungersnøden, er rystende. Der måtte passes på hvert kilo korn og hvert kilo brændsel. Dette var ikke revolutionens skyld, det var dels en arv fra tsarregimet og den uduelige provisoriske regering fra sommeren 1917, dels overhovedet en følge af krigens kaos og af sabotagen fra resterne af fortidens regime og fra bourgeoisiet og dets medløbere. Blandt dem, der skubbede til den hældende vogn, var også venstre-socialrevolutionære og anarkister, folk, som kaldte sig socialister og anklagede kommunisterne for at svigte socialismens sag. Lenin betegnede dem som karakterløse og forvirrede folk. Dertil kom folk fra andre partier: borgerlige kadetter (liberale), mensjevikker, højre-socialrevolutionære, godsejere, kapitalister og militærfolk. I den bitre kamp, der udspillede sig, kom etpartisystemet til verden. Lenins parti havde søgt at undgå det, men de venstre-socialrevolutionære trak deres ministre ud af sovjetregeringen efter Brest-freden og forsøgte endda et åbent oprør mod sovjetstyret i juli For at redde landet ud af kaos og sult appellerede Lenin til arbejderklassen, undertiden direkte til Petrograds arbejdere. Det var dem, der kunne og skulle organisere massekorstoget af fremskredne arbejdere ud over det vældige land for at besejre sulten og arbejdsløsheden:»så vil vi føre revolutionen frem til et stade, som virkelig er socialismens forgård. Så vil vi også blive i stand til at føre en sejrrig forsvarskrig mod de imperialistiske røvere.«når Lenin rettede sin appel til Petrograds arbejdere var det, fordi denne bys arbejderklasse udgjorde den politisk og organisatorisk mest samlede kraft i Sovjetrusland. Senere i dette bind findes endnu en henvendelse til Petrograds arbejdere, denne gang om hjælp til østfronten.

7 TIL DEN DANSKE UDGAVE 9 Overhovedet bar Petrograds arbejdere flere gange hovedbyrden i kampen mod kontrarevolutionen. Atter og atter måtte nye kontingenter af frivillige fra Petrograd tage til fronten for at klare en faretruende situation. Decimeringen af byens arbejderklasse og af dens kommunistiske partiorganisation gjorde sig gældende i årevis. I denne artikel Om Hungersnøden bruger Lenin det udtryk, at det gælder»den sidste afgørende kamp«. Det samme udtryk kommer atter og atter igen i hans artikler i 1918 og Ordene stammer fra den russiske tekst til arbejderhymnen Internationale. I den mest brugte danske oversættelse af hymnen står der»den allersidste dyst«. I citatet ovenfor ser Lenin frem til»det stade, der virkelig er socialismens forgård«. Udtrykket»socialismens forgård«findes allerede i artiklen Om Den Truende Katastrofe, Og Hvordan Den Skal Bekæmpes (i dette udvalgs bd. 8). Lenin advarede mod at tro, at socialismen kunne indføres med ét slag. Han forudså, at statskapitalisme under sovjetstyre ville komme til at spille en stor rolle. Ved den form for statskapitalisme forstod han sovjetregeringens magt over pengevæsenet, udenrigshandelen, korn- og brødforsyningen o.a., sovjetstatslig drift at visse produktionsvirksomheder, mens private kapitalister på andre områder skulle kunne fortsætte deres virksomhed, kontrolleret af arbejderne og af sovjetternes organer og med pligt til omhyggelig regnskabsføring. Fra en sådan forgård kunne der arbejdes frem til en virkelig socialisme, uden kapitalister. Temaet statskapitalisme under sovjetstyre behandledes i bd. 10 i artiklen Om»Venstre«-Barnagtighed Og Småborgerlighed. Det foreliggende bd. 11 indeholder Lenins Brev Til De Amerikanske Arbejdere om den russiske revolutions baggrund, forløb og resultater. Brevet tilbageviser den internationale antisovjetiske kampagne. Hovedtemaet i dette bind er proletariatets diktatur. Det havde Lenin i behandlet i bogen Staten Og Revolutionen (dette udvalgs bd. 9). Han havde atter og atter redegjort for nødvendigheden af proletariatets diktatur, dels for at arbejderklassen kunne bevare magten og sikre en fast kurs i retning af -socialistiske omdannelser efter revolutionen, dels også af tidsbestemte,»russiske«årsager nødvendigheden af at organisere levnedsmiddel-

8 10 V. I. LENIN og råstofforsyningen, organisere bekæmpelsen af den indre kontrarevolution og opbygge en hær, der kunne slå de mange fremmede interventionstropper. Det var i sig selv et historisk fremskridt, at dets virkeliggørelse begyndte i Sovjetrusland, men denne virkeliggørelse ses som det første skridt i en omvæltningsproces, der omfatter hele verden. Mod proletariatets diktatur optrådte ikke blot borgerlige politikere og skribenter, men også socialdemokratiske, bl.a. Karl Kautsky, som i 1918 udgav en brochure om emnet. I sit modskrift Den Proletariske Revolution Og Renegaten Kautsky afdækkede Lenin Kautskys frafald fra marxismen. Renegat betyder frafalden. Dette skrift bragte en dybtgående analyse og udvikling af socialistisk demokrati kontra borgerligt demokrati. Det indeholdt både gendrivelse af fejlagtige synspunkter og vejledning for revolutionære. I en artikel i Pravda med samme titel som modskriftet havde Lenin et par måneder tidligere skrevet:»den største ulykke og fare for Europa ligger i, at der ikke dér findes noget revolutionært parti. Der findes partier af forrædere... eller af lakajsjæle som Kautsky. Et revolutionært parti findes ikke. Naturligvis kan en stærk revolutionær bevægelse råde bod på denne mangel, men den er stadig en stor ulykke og en stor fare. Derfor skal renegater som Kautsky på enhver måde afsløres, for dermed at støtte revolutionære grupper af virkelig internationalistiske proletarer, som findes i alle lande. Proletariatet vil hurtigt vende sig fra forræderne og renegaterne og følge disse grupper og af dem opdrage egne ledere. Det er ikke uden grund, at bourgeoisiet i alle lande hyler om 'verdensbolsjevismen'. Verdensbolsjevismen vil besejre verdensbourgeoisiet.«det var i vinteren , at Lenin forberedte den Kommunistiske Internationales stiftelse. Den socialdemokratiske II Internationale var totalt brudt sammen, da de kapitalistiske landes socialdemokratiske partier i 1914 stillede sig på hver sit lands side i den imperialistiske krig. Den kommunistiske III Internationale holdt sin første kongres i marts Det foreliggende udvalg indeholder to af Lenins taler på denne kongres, dels talen ved åbningen, dels teserne og beretningen om borgerligt demokrati

9 TIL DEN DANSKE UDGAVE 11 og proletariatets diktatur, og desuden en senere artikel om III Inernationale og dens plads i historien. Da den ungarske revolution gennemførtes i foråret 1919, skrev Lenin sin Hilsen Til De Ungarske Arbejdere. Her uddybede han sine betragtninger over proletariatets diktatur:»... det proletariske diktaturs væsen ligger ikke i magtanvendelse alene, og ikke hovedsageligt i magtanvendelse. Dets inderste væsen ligger i den organiserthed og disciplin, hvormed de arbejdendes fortrop, deres avantgarde, deres eneste fører, proletariatet optræder.«disse ord var inspireret bl.a. af en væsentlig forskel mellem den sovjetiske og den ungarske revolution i Ungarn havde kommunister og socialister iværksat omvæltningen i fællesskab. De var i fællesskab nået frem til proletariatets diktatur. I den henseende tegnede fremtiden sig lettere for dem, end tilfældet var i Sovjetrusland. Men ordene indeholdt også en forudanelse. Det ungarske proletariat og dets partier måtte også i det videre forløb optræde samlet, organiseret, disciplineret for at bestå. Det måtte opretholde den enhed, der havde båret socialismens tilhængere i revolutionen, hvis det ikke ville risikere at gå til grunde under den indre og ydre kontrarevolutions stormløb. I fortsættelse af disse uddybende ord om proletariatets diktatur skrev Lenin:»Proletariatets mål er at opbygge socialismen, afskaffe samfundets deling i klasser, gøre alle samfundsmedlemmer til arbejdende, tage grunden bort under enhver form for det ene menneskes udbytning af det andet. Dette mål kan ikke nås med ét slag, det kræver en ret langvarig overgangsperiode fra kapitalisme til socialisme både fordi produktionens omorganisering er en vanskelig ting, og fordi det tager tid at gennemføre gennemgribende ændringer på alle livsområder, og fordi den småborgerlige og borgerlige levevis er i den grad tilvant, at det kræver langvarig, hårdnakket kamp at bryde disse vaners uhyre kraft. Derfor taler Marx også om proletariatets diktatur som en hel periode, hvor overgangen fra kapitalisme til socialisme finder sted.«i to taler på partiets, RKP(b)'s 8. kongres i marts 1919 gik Lenin ind på en række problemfelter, som også senere er blevet meget diskuteret.

10 12 V. I. LENIN I talen om partiprogrammet beskæftigede Lenin sig først med meningsforskelle mellem ham og Nikolaj Bukharin. Bukharin havde året før været en af hovedpersonerne i stridigheder omkring Brestfreden. Nu, på den 8. partikongres, drejede meningsforskellene sig navnlig om forholdet mellem imperialismen og kapitalismens forudgående stadier. I Rusland findes en mosaik af stadier, sagde Lenin. Som overbygning fandtes tidligere imperialismen, der førte til krig og senere til revolutionen og proletariatets diktatur. Men»i virkeligheden findes der en u- hyre undergrund af gammel kapitalisme«, dvs. rester af kapitalisme i mindre udviklede former.»denne kendsgerning bestemmer udviklingstempoet for den proletariske revolution i hele verden og vil være en kendsgerning mange år endnu.«andre emner i denne Lenin-tale var: det nationale spørgsmål, småbesidderne og middelbonden, kooperationen, de borgerlige specialister (eksperter, uddannede folk) og deres lønninger i forhold til arbejdernes, bureaukratismen og de brede massers inddragelse i sovjetarbejdet, og bourgeoisiets valgret eller udelukkelse fra valgretten. I slutordet beskæftigede Lenin sig med meningsforskelle mellem ham og andre kammerater på kongressen. I sin tale om arbejdet på landet kom Lenin ind på et centralt problem, ikke mindst for et land med overvejende bondebefolkning. Hvordan skulle sovjetstyret stille sig til de mellemstore bønder, middelbønderne, som i Rusland oven i købet var ret små, sammenlignet med mellemstore bønder f.eks. i Danmark. Der må ikke anvendes tvang i forholdet til middelbonden, fastslog Lenin. Bindet slutter med artiklen Et Storstilet Initiativ, dvs. initiativet til en frivillig, ulønnet ekstra arbejdsindsats for at bringe landet økonomisk på fode. Initiativet fik betegnelsen kommunistiske subbotniki (subbotnik betyder lørdag, weekend). Disse subbotniki var en solidaritetserklæring til sovjetstyret og et første kim til en mentalitetsændring i retning af kommunistisk tankegang. Det indvarsler, sluttede Lenin, fuldstændig overvindelse af levnedsmiddelvanskelighederne, kommunismens fuldstændige sejr over kapitalismen, hvad angår produktion og fordeling af korn, og det fører til ubetinget konsolidering af kommunismen.

11

12

13 Skrevet den 12. eller 13. maj TESEROM DEN AKTUELLE POLITISKE SITUATION I Bolsjevikisk presse har nu gentagne gange påpeget og sovjetstyrets øverste organer har i officielle resolutioner indrømmet, at sovjetrepublikken står i en yderst uholdbar international situation, omringet som den er af imperialistiske magter. I de senere dage, dvs. første tredjedel af maj 1918, er den politiske situation blevet overordentlig skærpet i kraft af såvel ydre som indre årsager: For det første. De kontrarevolutionære styrker (Semjonovs m.fl.) har, bistået af japanerne i det Fjerne Østen, optrappet deres direkte offensiv, og i den forbindelse har en række signaler peget på muligheden af, at alle parter i den antityske imperialistiske koalition er nået til en aftale om at præsentere Rusland for et ultimatum: enten genoptager I krigen mod Tyskland, eller japanerne overfalder jer med vores hjælp. For det andet. I tysk politik som sådan har krigspartiet fået overtaget efter Brest 1 ) og kan også nu, hvad øjeblik det skal være, få overtaget i spørgsmålet om at indlede øjeblikkelig generaloffensiv mod Rusland, dvs. fuldstændig forkaste den anden politik, som borgerligimperialistiske kredse i Tyskland fører: de stiler efter nye anneksioner i Rusland, men søger for en tid fred med landet og undlader en generaloffensiv mod det. For det tredje. Genindførelsen af bourgeoisiets og godsejernes monarkisme i Ukraine med støtte fra kadetog oktobristelementer 2 ) i det russiske bourgeoisi og med tyske troppers hjælp måtte uvægerlig opmuntre de kontrarevolutionære i deres planer og indgive dem nyt mod.

14 16 V. I. LENIN For det fjerde. Den i forvejen katastrofale levnedsmiddelsituation er blevet yderligere akut og har flere steder ført til direkte hungersnød både som følge af, at Rostov ved Don er blevet afskåret fra os, og som følge af småborgerskabets og overhovedet kapitalisternes stræben efter at sprænge kornmonopolet, samtidig med at disse bestræbelser, anstrengelser og forsøg ikke er blevet imødegået tilstrækkelig fast, disciplineret og skånselsløst af den herskende klasse, dvs. proletariatet. II Sovjetmagtens udenrigspolitik skal ikke på nogen måde ændres. Vore militære forberedelser er endnu ikke afsluttede, og derfor lyder den generelle parole som hidtil: manøvrér, retirér, afvent, imens vi fortsætter disse forberedelser for fuld kraft. Uden at vi i øvrigt afstår fra militære aftaler med den ene imperialistiske koalition imod den anden, ifald en sådan aftale kunne styrke sovjetstyrets stilling uden at bryde dets principper, men lamme den ene eller den anden imperialistiske magts trommeild mod Rusland, kan vi for øjeblikket ikke indgå en militær aftale med den engelsk-franske koalition, for dén er det nemlig af virkelig betydning, at Tysklands tropper ledes bort fra Vestfronten, dvs. at flere japanske armékorps skulle rykke dybt ind i det europæiske Rusland. Denne betingelse er uacceptabel, da den vil være ensbetydende med sovjetstyrets totale sammenbrud. Hvis den engelsk-franske koalition præsenterede os for et ultimatum af den art, ville vi afvise det, idet faren for japansk fremrykning kan afværges med færre vanskeligheder (eller trækkes ud over en længere periode) end faren for tysk besættelse af Petrograd, Moskva og store dele af det europæiske Rusland 3 ). III Ved opstillingen af sovjetstyrets udenrigspolitiske opgaver netop nu kræves der størst mulig forsigtighed, omtanke og beherskelse for at undgå uigennemtænkte eller overilede skridt, der kunne hjælpe de yderliggående elementer i det tyske eller det japanske krigsparti.

15 TESER OM DEN POLITISKE SITUATION 17 Sagen er, at yderliggående elementer i begge disse landes krigspartier er tilhængere af en øjeblikkelig generaloffensiv mod Rusland for at besætte hele dets territorium og vælte sovjetstyret. Og disse yderliggående elementer kan få overtaget, hvad øjeblik det skal være. Men på den anden side er det et ubestrideligt faktum, at størstedelen af det imperialistiske bourgeoisi i Tyskland går imod en sådan politik og for øjeblikket foretrækker en anneksionistisk fred med Rusland fremfor fortsat krig, ud fra den betragtning at en sådan krig ville trække styrker bort fra Vest, øge den i forvejen mærkbart ustabile indenrigske situation i Tyskland og vanskeliggøre råstofleverancerne fra steder, der er hjemsøgt af opstande eller har lidt under jernbaneødelæggelser, utilstrækkelig tilsåning osv. osv. Den japanske bestræbelse for at angribe Rusland holdes i ave for det første af faren for røre og opstande i Kina og for det andet af en vis antagonisme hos Amerika, der frygter en styrkelse af Japan og håber, at det vil være lettere at opnå råstoffer fra Rusland under fredsforhold. Det kan selvsagt godt tænkes, at de yderliggående elementer i både Japans og Tysklands krigspartier får overtaget, hvad øjeblik det skal være. Så længe revolutionen ikke er brudt ud i Tyskland, gives ingen garantier herimod. Det amerikanske bourgeoisi kan kommer overens med det japanske eller det japanske med det tyske. Derfor er forstærket militær forberedelse vor ubetingede pligt. Men så længe der gives bare den mindste chance for at opretholde freden eller opnå fred med Finland, Ukraine og Tyrkiet til gengæld for visse nye anneksioner eller nye tab, må vi overhovedet ikke tage et eneste skridt, som kunne hjælpe de yderliggående elementer i de imperialistiske magters krigspartier. IV Hvad angår såvel forstærket militær forberedelse som bekæmpelse af hungersnøden, er det den organisatoriske side af sagen, der rykker i forgrunden. Der kan aldrig blive tale om nogen seriøs militær forberedelse, hvis ikke vi overvinder levnedsmiddelvanskelighederne, hvis ikke vi sikrer befolkningen ordentlige 2

16 18 V. I. LENIN forsyninger med korn, hvis ikke vi indfører den strengest tænkelige orden i jernbanetransporten, hvis ikke vi tilvejebringer en virkelig jernhård disciplin i den arbejdende befolknings masser (og ikke kun i toppen). Det er netop på dette område, vi er mest bagud. Venstre-socialrevolutionære 4 ) og anarkistiske elementer gør sig netop og mest af alt skyldige i total mangel på forståelse af denne sandhed, når de råber på»opstandskomiteer«og skriger»til våben!«osv. Den slags råb og skrig er topmålet af stupiditet og intet andet end ynkelig, foragtelig og frastødende snak, for det er latterligt at tale om»oprør«og»opstandskomiteer«, når den centrale sovjetregering gør sit yderste for at få befolkningen til at indse det nødvendige i at gå i militær træning og bevæbne sig, når vi her i landet har langt flere våben, end vi er i stand til at tælle og fordele, når det netop er kaos og mangel på disciplin, der hindrer os i at bruge de forhåndenværende våben og tvinger os til at forspilde kostbar forberedelsestid. Forstærket militær forberedelse til en alvorlig krig gøres ikke med pludselige indfald, alarm eller kampparoler, men gennem langvarigt, intensivt, sejt og disciplineret arbejde i massemålestok. Vi må uden skånsel afvise venstre-socialrevolutionære og anarkister, som ikke vil forstå dette, og ikke lade dem smitte elementer i vort parti, det proletariske, kommunistiske parti, med deres hysteri. V Bourgeoisiet, som i de seneste dage har rejst hovedet i kraft af de her nævnte forhold, må bekæmpes skånselsløst; det bliver nødvendigt med undtagelsestilstande, standsning af aviser, arrestationer af ledere osv., osv. Disse forholdsregler er lige så nødvendige som et militært togt mod landsbybourgeoisiet, der tilbageholder kornoverskuddet og underminerer kornmonopolet. Uden proletariatets jernhårde disciplin findes ingen redning hverken mod kontrarevolution eller mod hungersnød. Især må man holde sig for øje, at bourgeoisiet i de seneste dage med mageløs snilde og virtuos behændighed har gjort brug af panikspredning som et våben mod det proletariske styre. Og nogle af vore kammerater, især

17 TESER OM DEN POLITISKE SITUATION 19 blandt dem, der er usikre over for venstre-socialrevolutionære og anarkistiske revolutionsfraser, har ladet sig rive med og er havnet i en tilstand af panik, eller de har overset den grænse, der trækkes mellem en legitim, nødvendig advarsel mod truende farer og spredning af panik. De grundlæggende særtræk ved hele den nuværende økonomiske og politiske situation i Rusland må holdes i fast erindring; på grund af disse særtræk kan vor sag ikke hjælpes med pludselige indfald af nogen art. Hver enkelt må grundigt tilegne sig og sætte ind på at overbevise alle arbejdere om den sandhed, at kun udholdende og tålmodigt arbejde med at tilvejebringe og genskabe jernhård proletarisk disciplin, indbefattet skånselsløst opgør med banditter, kulakker og desorganisatører, kan forsvare og beskytte sovjetstyret i denne stund, en af de sværeste og farligste overgangsperioder, der er blevet uundgåelig, fordi revolutionen i Vesten lader vente på sig. 2 :

18 Skrevet den 22. maj Trykt første gang i Pravda nr. 101, 2Jf. maj OM HUNGERSNØDEN Brev til Petrograds arbejdere 1 ) Kammerater! Forleden dag var jeres udsending, en partikammerat, der arbejder i Putilovværkerne, hos mig. Denne kammerat beskrev udførligt for mig, hvor overordentlig alvorlig hungersnøden i Petrograd er. Vi ved alle, at levnedsmiddelsituationen er lige så akut i en hel række industriguvernementer, at sulten dér banker lige så nagende på arbejdernes og overhovedet fattigfolks dør. Og vi ser tillige, at spekulationen med korn og andre næringsmidler går lystigt. Hungeren skyldes ikke, at der ikke er korn i Rusland, men at bourgeoisiet og alle rige på det vigtigste og mest akutte spørgsmål, kornet, leverer de arbejdendes herredømme, arbejdernes stat, sovjetmagten den sidste, afgørende kamp. Bourgeoisiet og alle rige, deriblandt landbrugets rigmænd, kulakkerne, sprænger kornmonopolet og forstyrrer statens kornfordeling, der skal tjene til at forsyne hele befolkningen, i første række arbejderne, de arbejdende, de nødlidende, med korn. Bourgeoisiet sprænger de faste priser, spekulerer med kornet, tjener hundrede, to hundrede rubler og mere pr. pud korn, de forstyrrer kornmonopolet og den regelmæssige kornfordeling, de gør det med bestikkelser, korruption og ondsindet støtte til alt, hvad der kan ødelægge arbejdermagten, som stræber efter at virkeliggøre socialismens første, grundlæggende, fundamentale princip:»den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have noget at spise.den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have noget at spise«det kan enhver arbejdende forstå. Det billiger alle arbejdere, alle de fattigste bønder, ja selv middelbønderne, alle der livet igennem har oplevet nød, alle der

19 OM HUNGERSNØDEN 21 nogen sinde har levet af deres dagløn. Ni tiendedele af Ruslands befolkning billiger denne sandhed. I denne simple, yderst simple og indlysende sandhed har man socialismens grundlag, den uudtømmelige kilde til dens kraft, det uforgængelige pant på dens endelige sejr. Men kernen heri er, at én ting er at skrive under på denne sandhed, sværge på, at man deler den, med læberne anerkende den, en anden ting er at forstå at føre den ud i livet. Når hundredtusinder og millioner af mennesker pines af sult (i Petrograd, i ikke-landbrugsguvernementerne, i Moskva) i et land, hvor velhavere, kulakker og spekulanter gemmer millioner og atter millioner pud korn, i et land, der kalder sig den socialistiske sovjetrepublik så er der noget, som enhver bevidst arbejder og bonde må tænke alvorligt og dybt over.»den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have noget at spise«hvordan skal det føres ud i livet? Det er klart som guds klare dag, at til denne gennemførelse er for det første statens kornmonopol nødvendigt, dvs. ubetinget forbud mod al privat handel med korn, pligtaflevering til staten af alle kornoverskud til en fast pris, ubetinget forbud mod, at nogen som helst tilbageholder eller skjuler kornoverskud. For det andet kræves der den strengeste regnskabsføring med alle kornoverskud og en upåklageligt regelmæssig tilførsel af korn fra Overskudsstederne til underskudsstederne samt dannelse af lagre til forbrug, bearbejdning og udsæd. For det tredje kræves der en regelbundet, retfærdig fordeling af kornet til alle statsborgere, uden at den rige får nogen som helst privilegier og/eller forrettigheder, under kontrol af arbejderstaten, den proletariske stat. Blot man tænker en smule over disse betingelser for at besejre hungersnøden, forstår man, hvor bundløst stupide anarkismens foragtelige vrøvlehoveder er, når de bestrider nødvendigheden af en statsmagt (og det er en magt, der er ubarmhjertigt hård mod bourgeoisiet, ubarmhjertigt fast over for desorganisatørerne) for at kunne gå fra kapitalismen til kommunismen, for at kunne frigøre de arbejdende for al undertrykkelse og al udbytning. Netop nu, da vor revolution umiddelbart konkret, praktisk og det er dens uforgængelige fortjeneste skal til at løse de opgaver, socialismens gennemførelse stiller, netop nu, netop hvad angår hovedpunktet, kornet,

20 22 V. I. LENIN er det soleklart, at der kræves en jernhård revolutionær magt, proletariatets diktatur, en organiseret tilvejebringelse, tilførsel og fordeling af varer i massemålestok, i landsmålestok, således at der holdes regnskab med snese og atter snese millioner menneskers fornødenheder og opstilles et overslag over produktionens forudsætninger og resultater for et år og for mange år frem (for der kan indtræffe misvækstår; det kan blive nødvendigt at foretage grundforbedringer, som kræver mange års arbejde, for at forøge tilvejebringelsen af korn, osv.). Romanov og Kerenskij efterlod arbejderklassen et land, der var ruineret i bund og grund ved deres forbryderiske og udmarvende røverkrig, et land, som russiske og udenlandske imperialister havde plyndret til skindet. Kun når der føres det strengeste regnskab med hvert pud, kun når hvert pud fordeles ubetinget ligeligt, er der korn nok til alle. Korn til maskinerne, dvs. brændstof, er der ligeledes bitter mangel på: jernbaner og fabrikker vil standse, arbejdsløshed og hungersnød vil hærge hele folket, hvis ikke alle kræfter anspændes for ubarmhjertigt og strengt at holde hus med forbruget og ordne en regelmæssig fordeling. En katastrofe truer os, den er rykket ganske, ganske nær. Efter den overmåde svære maj kommer en endnu sværere juni, juli og august. Statens kornmonopol eksisterer hos os ifølge lov, men i praksis bryder bourgeoisiet det hvert øjeblik. Landbrugets rigmand, kulakken, snylteren, der har udpint hele nabolaget i årtier, foretrækker at rage til sig ved spekulation og hjemmebrænderi: det er jo så givtigt for hans lomme, og skylden for hungersnøden vælter han over på sovjetmagten. Nøjagtig ligesådan optræder kulakkens politiske forsvarere, kadetterne 2 ), de højre-socialrevolutionære 3 ), mensjevikkerne 4 ), som åbent og skjult»arbejder«imod kornmonopolet og imod sovjetmagten. De karakterløses parti, dvs. de venstre-socialrevolutionære 5 ), er karakterløst også her: det ligger under for bourgeoisiets havesyge råb og skrig, det råber op mod kornmonopolet, det»protesterer«mod levnedsmiddeldiktaturet, det lader sig skræmme af bourgeoisiet, det er bange for kamp mod kulakken og farer hysterisk omkring, alt imens det tilråder at forhøje de faste priser, tillade privathandel og så fremdeles. Dette de karakterløses parti genspejler i politikken no-

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere