Forprojekt, information og myndighedsbehandling

Transkript

1 Start af biogasfællesanlæg Forprojekt, information og myndighedsbehandling Foto: Torben Skøtt/Biopress Start af biogasfællesanlæg 1

2 Start af biogasfællesanlæg Forprojekt, information og myndighedsbehandling Af Orla Jørgensen, Peter Jacob Jørgensen og Per Alex Sørensen fra PlanEnergi samt Jørgen Hinge, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik

3 Titel: Start af biogasfællesanlæg Forfatter: Orla Jørgensen, Peter Jacob Jørgensen, Per Alex Sørensen, PlanEnergi Skørping samt specialkonsulent Jørgen Hinge, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Projektsekretær Pia Hartvig, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2005 Oplag: 50 stk. Rapporten koster 150 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles via internet på adressen eller på telefon Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax joh@landscentret.dk

4 Forord Dette projekt er gennemført med støtte fra Gyllebehandlingsteknologiprojektet, der udføres af Agro Business Park for Viborg Amt og er finansieret af EU s Landdistriktsprogram, Fødevareministeriet og Viborg Amt. Rapporten er skrevet af Orla Jørgensen, Peter Jacob Jørgensen og Per Alex Sørensen alle fra PlanEnergi i Skørping, samt Jørgen Hinge fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Kapitel 7 om VVM-screening af udspredningsarealer er udarbejdet på grundlag af de aktuelle forhold på området. Der pågår pt. (december 2005) en dialog med Direktoratet for Fødevareerhverv, som ønsker, at der udarbejdes mere præcise retningslinjer. Såfremt der kommer konkrete resultater ud af denne dialog, vil de blive udgivet som et tillæg til rapporten. Jørgen Hinge Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Start af biogasfællesanlæg 4

5 Indhold Start af biogasfællesanlæg... 2 Forprojekt, information og myndighedsbehandling...2 Forord Indledning og sammenfatning Barrierer for etablering af biogasanlæg Forprojekt Planfase Forprojekt Biomasseressourcer Skitsering af anlæg og dimensionering Økonomiberegninger Anlægsplacering Organisering og finansiering Leverandørforhold og -økonomi Miljømæssige forhold Den videre procedure - logistik i projektarbejdet Information En fælles beskrivelse med de gode argumenter Dialog med myndigheder Forprojekt Planfase Information til andelshavere Forprojekt Planfase Information til naboer og offentligheden i øvrigt Forprojektfasen Planfasen Planfasen Ansøgninger Lokalplan Miljøvurdering VVM-screening af biogasanlæg VVM-screening af udspredningsarealer Tilførsel af andre biomasser kræver øget udspredningsareal Udvidelser af husdyrbedrifter i forbindelse med biogasanlæg Timing af VVM-screening af udspredningsarealer Miljøgodkendelse Referencer til renere teknologivurdering Forurening og forureningsbegrænsende foran-staltninger Luftforurening Særligt om lugt Spildevand Støj...39 Start af biogasfællesanlæg 5

6 8.2.5 Affald Jord og grundvand Forslag til vilkår og egenkontrol Varmeplanlægning Projektforslag Biproduktforordningen Formål Øvrige godkendelser Byggetilladelse Slambekendtgørelsen Naturfredningsloven Arbejdsmiljø Litteraturliste Start af biogasfællesanlæg 6

7 1 Indledning og sammenfatning Denne vejledning er tænkt som en hjælp for arbejdsgrupper, der ønsker at etablere biogasfællesanlæg. Meget af det egentlige arbejde med ansøgninger, myndighedsbehandling med videre vil i sagens natur blive udført af rådgivende firmaer, der må formodes, at have kompetencerne til at gennemføre dette uden vejledning. Men I starten af et forløb og måske også undervejs kan arbejdsgruppen være overladt til selv, at skulle træffe vigtige beslutninger, der kan få stor betydning for projektets videre forløb. Det er intentionen, at arbejdsgruppen og deres rådgivere her skal kunne hente inspiration og vejledning til at undgå eventuelle faldgruber, der kan spænde ben for projektet eller forsinke det unødigt. I nogle projekter vil det være andre aktører for eksempel elselskaber eller andre virksomheder der udarbejder projektet og eventuelt også vil stå for etablering og drift af biogasanlægget. I så fald anbefaler vi, at de berørte landmænd etablerer en leverandørforening eller lignende, der kan agere som sparringspartner i forhold til den pågældende virksomhed, ikke mindst i forhold til at sikre landmændenes interesser i forbindelse med myndighedsbehandlingen. Baggrund og formål Et biogasprojekt er afhængigt af mange godkendelser. Procedurefejl eller dårlig timing kan nemt vælte et i øvrigt godt projekt. Formålet med denne rapport er at give initiativtagerne til et biogasfællesanlæg et værktøj til at tilrettelægge ansøgninger og kommunikation på en måde, som kan være med til at sikre de rette afgørelser inden for et rimeligt tidsrum. Biogasprojektet Etableringen af et biogasfællesanlæg kan opdeles i 4 faser: 1. Forprojekt 2. Planfase 3. Anlægsfase 4. Driftsfase I denne rapport beskrives forprojektet og planfasen, men ikke detaljer om økonomi og udbud. Forprojektet er grundlaget for en beslutning om, at danne et biogasselskab. Planfasen omfatter myndighedsbehandlingen. De enkelte afsnit er beskrevet i kronologisk rækkefølge, så man kan starte fra en ende af og arbejde sig igennem hele proceduren. Beskrivelserne er tilpasset gældende regler. Materialet vil således skulle revideres i forbindelse med lovændringer og specielt i forbindelse med kommunesammenlægning og nedlæggelse af amterne. 1.1 Barrierer for etablering af biogasanlæg Inden man giver sig i kast med et biogasprojekt, må man gøre sig klart, at der er mange barrierer. De vanskeligste er, at finde en god placering, at finansiere en lang beslutningsproces og i sidste ende, at få økonomi og finansiering på plads. Start af biogasfællesanlæg 7

8 1. Placering En af de allerstørste udfordringer i forhold til offentligheden er, at finde en placering der kan godkendes, og som ikke giver anledning til klager fra naboer og andre, der berøres af biogasanlægget. 2. En langvarig beslutningsproces Både lokalplan og VVM-procedure kan blive meget langvarige, hvis de ikke gribes rigtigt an. Interessenterne kan let føle, at de lægger penge ud i meget lang tid uden at få noget til gengæld. 3. Projektøkonomi Projektet kan let strande på en dårlig økonomi og vanskeligheder med finansiering. 1.2 Forprojekt For at etablere et fornuftigt beslutningsgrundlag gennemføres et forprojekt. Først når forprojektet viser, at der er grundlag for at arbejde videre, påbegyndes planfasen med myndighedsbehandlingen. 1.3 Planfase Første punkt i planfasen er, at vælge en leverandør af biogasanlægget, som kan bistå med design af anlægget til brug for ansøgningerne. Dette sker normalt ved licitation. Det er ansøgeren, der koordinerer sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelse af et biogasfællesanlæg. Der skal udarbejdes 8 forskellige ansøgninger til 3 myndigheder. Ansøgeren må selv sørge for at få ansøgningerne leveret i den rette rækkefølge og presse på for en vis samtidighed i sagsbehandlingen og offentlighedsfaserne. Ansøgeren skal i den forbindelse være opmærksom på, at sagsbehandlingen ikke går i stå, fordi alle afgørelser afventer hinanden. Man må regne med, at et biogasprojekt tager 2½ til 3 år fra man beslutter at undersøge sagen, til anlægget kan tages i brug. Der er mange barrierer undervejs, derfor kan forsinkelser ikke undgås, man kan kun prøve at minimere dem. Fase Forprojekt Planfase Anlægsfase Tidsforbrug 3 6 mdr mdr. 12 mdr. Start af biogasfællesanlæg 8

9 Tabel 1.1 Eksempel på tidsplan for godkendelse og etablering af biogasanlæg med mindste og højeste tidsforbrug angivet. Start af biogasfællesanlæg 9

10 2 Forprojekt For at vurdere om et projekt kan realiseres, er det nødvendigt, at udarbejde et forprojekt som beslutningsgrundlag. Forprojektet har som hovedmål, at kortlægge ressourcerne og beregne økonomien for anlægget. Et andet væsentligt punkt er beregning af miljømæssige konsekvenser, idet disse bliver vigtige i forhold til det videre myndighedsarbejde. Herudover kan et forprojekt indeholde en række andre forhold, som i første omgang vil være af interesse for landmændene, som kommende ejere af - og leverandører af biomasse til - anlægget. Det være sig særlige forhold vedrørende for eksempel dyrkning af energiafgrøder, økonomiske forhold på gårdniveau, muligheder for videreudbygning med separationsteknologier og reduktion af arealkrav, samt andre miljø- og veterinære problemstillinger. Endelig kan og bør et forprojekt også forholde sig til en mulig placering af anlægget, samt finansielle forhold. Overskrifter som et forprojekt bør omfatte, kunne være: 1. Biomasseressourcer 2. Skitsering af anlæg og dimensionering 3. Økonomiberegninger 4. Anlægsplacering 5. Organisering og finansiering 6. Leverandørforhold og -økonomi 7. Miljømæssige forhold Herudover kan andre emner behandles efter lokale ønsker og behov. Start af biogasfællesanlæg 10

11 Tabel 2.1. Indholdsfortegnelse til forprojekt. Hele rapporten kan ses på Start af biogasfællesanlæg 11

12 2.1 Biomasseressourcer Som det første, opgøres de biomasseressourcer, der tænkes anvendt i projektet med mængde, lokalisering, biogaspotentiale og næringsstofindhold. De fleste biogasprojekter startes med det formål, at medvirke til at lette nogle af de problemer husdyrproducenterne står overfor i forbindelse med arealkrav og udbringning af husdyrgødning. Derfor udgør gylle og dybstrøelse, typisk basisbiomasserne for anlægget. Økonomien ved udrådning af husdyrgødning alene er imidlertid ikke god nok til at give en tilfredsstillende anlægsøkonomi. Som tommelfingerregel kan der udvindes omkring m 3 biogas pr. ton gylle, men man skal op på mindst m 3 /t i gennemsnit, for at kunne forrente anlægsinvesteringen over et rimeligt åremål uden et alt for stort behandlingsgebyr for gødningen. Det er derfor nødvendigt, at finde andre egnede biomasser til produktionen, og her byder sig tre muligheder, som hver har sine fordele og ulemper: Energiafgrøder Decentralt frasepareret fiberfraktion fra gylle Organisk industriaffald Energiafgrøder kan dyrkes af leverandørerne af husdyrgødning og/eller af andre, for eksempel planteavlere. Ved at inddrage planteavlere øges arealet, hvor den afgassede gødning skal anvendes, og næringsstofferne kan derfor udnyttes bedre. Transport af gylle er bekostelig. Det kan derfor være en fordel, at separere en del af gyllen (den tyndeste og fjerneste) med et mobilt anlæg på gården og kun tilføre fiberfraktionen til biogasanlægget. Er det muligt at finde organisk industriaffald i anlæggets nærområde, vil dette ofte være økonomisk attraktivt, idet affaldet ofte har et højt gasudbytte. Samtidigt kan det eventuelt bibringe anlægget et modtagegebyr. Mængderne er dog efterhånden begrænsede, og skal godt affald skaffes, må der ofte betales for det. Det er væsentligt, at indholdet af næringsstoffer i biomasserne er kendt så præcist som muligt. Normtal eller analyser anvendes, og på basis heraf beregnes næringsstofbelastningen. For det første, må den gennemsnitlige koncentration af især kvælstof ikke overstige et kritisk niveau, som er afhængigt af driftstemperatur, driftsmetode og anlægstype (~ 6 kg/t). For det andet, er næringsstofindholdet i den afgassede gylle vigtig i forhold til myndighedsgodkendelsen af projektet, hvor for eksempel reduktion af ammoniaktab og arealscreening kan blive væsentlige punkter. Kan der arbejdes med en minimum- og maksimum biomassemængde, vil det være en stor fordel. Beregningerne må uvægerligt ændres flere gange i løbet af projektforløbet på grund af ændrede forudsætninger (for eksempel skiftende leverandører og dermed biomassetyper og mængder) fra forprojektfase over planfase til etableringsfasen, hvor der endeligt er indgået bindende leverandøraftaler. Kan en god økonomi opnås med et minimumanlæg ser projektet lovende ud, og kan myndighedsgodkendelser opnås for et maksimumanlæg worst case-anlæg kan der arbejdes videre på, at optimere anlæggets økonomi, for eksempel ved at øge biomassemængderne, uden at der skal søges nye godkendelser. Herved opnås den største fleksibilitet i driftsfasen. Når anlægget skal udbydes i licitation, kan minimumanlægget udbydes med angivelse af merpriser for etablering af et maksimumanlæg. Start af biogasfællesanlæg 12

13 Tabel 2.1 Energiafgrøder Separeret fiberfraktion Organisk industriaffald Eksempel på oversigt over fordele og ulemper Fordele Landmændene har fuld kontrol over ressourcen Landmændene (- anlægsejerne) bestemmer selv prisen med skyldig hensyntagen til anlæggets økonomi Kan forbedre sædskiftet Mange miljømæssige fordele, for eksempel mindre kvælstofudvaskning Kan anvendes til optimering af anlæggets produktivitet (m 3 biogas/m 3 reaktorvolumen pr. dag) Ensartet kvalitet Kan anvendes til at sænke det gennemsnitlige indhold af kvælstof i biomassen Kan eventuelt (delvist) gemmes til vinterbrug Landmændene har fuld kontrol over ressourcen Den gennemsnitlige transportafstand for gødning til anlægget mindskes Kan anvendes til optimering af anlæggets produktivitet (m 3 biogas/m 3 reaktorvolumen pr. dag) Ensartet kvalitet Kan anvendes til at sænke det gennemsnitlige indhold af kvælstof i biomassen Ofte højt gasudbytte Evt. med modtagegebyr Ulemper Omkostninger til dyrkning og håndtering er forholdsvis høje i forhold til biogasudbyttet Kræver særlige modtagefaciliteter på anlægget Moderat gasudbytte - men væsentligt højere end gylle Øget krav til udspredningsareal Ekstra lagringsbehov Omkostninger til separation forholdsvis høje i forhold til biogasudbyttet (men ellers er biomassen gratis ) Kræver særlige modtagefaciliteter på anlægget Moderat - lavt gasudbytte - men højere end gylle Øget krav til udspredningsareal Ekstra lagringsbehov Ofte svært at finde i tilstrækkelig mængde (eller til tilstrækkelig lav pris) Kvaliteten (gaspotentialet) ofte variabel og ukontrollabel Kan eventuelt indeholde uønskede stoffer Øget krav til udspredningsareal Ekstra lagringsbehov Start af biogasfællesanlæg 13

14 2.2 Skitsering af anlæg og dimensionering På baggrund af tilgængelige biomasser skitseres og dimensioneres anlægget, med nødvendige faciliteter for energiudnyttelsen; for eksempel motorer, gas- og/eller fjernvarmeledning til energiaftager, prissættes enten på basis af indhentede overslagspriser fra en anlægsleverandør eller med udgangspunkt i erfaringspriser. Ofte bliver der i praksis tale om en kombination. 2.3 Økonomiberegninger På basis af anlægsinvesteringen gennemføres økonomiberegninger over hele anlæggets afskrivningsperiode, og under de givne rammebetingelser. Følsomhedsberegninger er væsentlige for vurdering af anlægsøkonomien og anlægget bør under de eksisterende rammebetingelser være robust med muligheder for forbedringer. Er anlægget for eksempel som udgangspunkt belastet til det yderste vil økonomiske forbedringer være vanskelige at opnå i driftsfasen. Der bør derfor være en vis margen i anlægskapaciteten og beregningerne. Man skal dog være opmærksom på at dimensioneres anlægget med al for stor overkapacitet kan økonomien blive så anstrengt, at det ikke vil være forsvarligt at videreføre projektet. På den anden side viser det sig ofte, at flere landmænd gerne vil være med, når anlægget først er i drift. 2.4 Anlægsplacering Placeringen af et biogasanlæg er ofte et af de vanskeligste punkter i forbindelse med et projekt overhovedet. De fleste synes, biogasproduktion er en god ide, bare ikke lige med mig som nabo! Af den grund bør man i planlægningen være omhyggelig og åben vedrørende valget af lokalitet. Timingen i præsentationen af en given placering er dog også utroligt vigtig. Man skal have afklaret så mange spørgsmål som muligt, når placeringen præsenteres, og man skal kunne argumentere for, at denne placering er den rigtige i forhold til de andre muligheder, man har undersøgt - der vil formentligt altid være nogle i lokalområdet, der vil arbejde for, at der nok er en anden placering, der er bedre. På baggrund af lokaliseringen af ressourcerne fås et førstehåndsindtryk af, hvor et anlæg bedst kan placeres. I disse overvejelser indgår økonomiske aspekter for at mindske driftsomkostningerne, men også aspekter, som mere har at gøre med, at forudse og undgå konflikter, eller få placeringen til lettere at glide ned : Transportafstand for biomasser - den gennemsnitlige transportafstand - bør være så kort som muligt af hensyn til omkostningerne. Afstand til varme- eller gasaftager - bør være så kort som muligt af hensyn til omkostninger til nedlægning af rørledninger. Afstand til naboer - bør være så stor som mulig af hensyn til visuelle gener, transport og eventuelle lugtgener. I Håndbog for Miljø og Planlægning /1.6/ angives et vejledende afstandskrav til åben og lav boligbebyggelse til 500 m. Der er derimod ikke angivet noget krav til fritliggende beboelser, men en anstændighedsgrænse på min. 300 m anses for passende. Direkte udkørsel til kommunevej, amterne tillader ikke direkte udkørsel til en amtsvej af hensyn til trafiksikkerheden. Transportforhold omkring småbyer - fordi økonomien i biogas er så forholdsvis anstrengt, skal anlæggene være større og større. Start af biogasfællesanlæg 14

15 Dermed øges trafikbelastningen lokalt omkring anlægget, og er uden tvivl den største gene og miljømæssige belastning ved biogasproduktion. Transportvejene skal derfor tilrettelægges, så landsbyer og anden bebyggelse så vidt muligt undgås. Særlig velegnet lokalitet, for eksempel en grusgrav eller et rensningsanlæg et biogasanlæg er unægtelig et stort anlæg, og er vanskelig at forskønne væsentligt. Kan anlægget gemmes lidt af vejen, eller placeres ved et eksisterende teknisk anlæg, kan det lette accepten af placeringen. Processen varetages bedst af et bestyrelsesmedlem, idet lokalkendskab er en fordel. Dels for forhåndsvurderingen af, om det overhovedet er muligt at købe et stykke jord, og dels for at forudse og imødegå konflikter på et tidligt tidspunkt. Men rådgiveren bør være behjælpelig, da processen bør ske under stram styring. Processen bør foregå i samarbejde med de lokale myndigheder, der med fordel kan være behjælpelige med at udpege egnede eller uønskede lokaliteter. Der bør tages referat af alle møder. Accepteres placeringen af myndighederne indledes forhandlinger med ejeren af grunden og en betinget købsaftale indgås. Det lyder enkelt, men er det ikke! Årsagen er naturligvis, at der har været en række kedelige problemer i tidens løb på eksisterende anlæg, blandt andet med lugt. Moderne biogasanlæg behøver dog ikke at udsende lugtstoffer i uacceptabelt omfang. En hensigtsmæssig indretning og procedure omkring aflæsning og håndtering af biomasser, samt håndtering og behandling af ventilationsluft (biologisk og/eller kemisk) kan under normal drift fjerne stort set alle lugtstoffer, således at anlægget ikke kan lugtes på selv forholdsvis kort afstand. Der vil dog kunne ske uheld, som i kortere eller længere perioder vil kunne medføre lugtgener i nabolaget. Når alt er på plads afholdes et offentlig møde, hvor placeringen offentliggøres og fordele og ulemper beskrives. 2.5 Organisering og finansiering Forprojektet bør indeholde overvejelser om, hvordan et eventuelt selskab skal organiseres. Et andelsselskab eller et aktieselskab er muligheder. Man bør overveje, hvordan anlægget tænkes finansieret. Ønsker landmændene at være ejere eller medejere, må der forventes et krav om et vist økonomisk engagement i form af lånegaranti eller indskud af egenkapital i selskabet. Herudover vil det som regel være mest fordelagtigt, hvis der kan opnås en kommunal garantistillelse for restfinansieringen. Kommunen vil i så fald ofte kræve, at projektet har en vis almennyttighed. Det kan siges, at være opfyldt ved produktion af el til nettet og overskudsvarme til et eventuelt fjernvarmenet. Eventuelt kan kommunale affaldsressourcer, som slam og organisk husholdningsaffald, inddrages. Endelig vil CO 2 -neutral energiproduktion, reduktionen af lugtgenerne i forbindelse med gyllespredningen og reduktion af kvælstofudvaskning være af almen interesse. Det skal bemærkes, at en kommunal garantistillelse til et energiprojekt ikke forringer kommunens fremtidige låneramme, og således ikke begrænser kommunens muligheder for at opfylde andre forpligtigelser. Som modydelse for en garantistillelse kan kommunen en tilbydes en bestyrelsesplads i selskabet. I denne fase kan det også være hensigtsmæssigt, at orienterer lokale banker om projektet, da det, ud over indskud og kommunalt garanterede lån, kan blive nødvendigt, at optage normale banklån med sikkerhed i for eksempel anlægget. Start af biogasfællesanlæg 15

16 2.6 Leverandørforhold og -økonomi Forprojektet kan indeholde et afsnit om praktiske forhold hos den enkelte leverandør: Krav til afhentningsforhold Fortank Lagertank Tilkørselsforhold Afhentningsbetingelser Afhentningsinterval Omrøring af gylle Tørstofindhold i gylle Desuden bør afsnittet indeholde indregnede økonomiske forudsætninger af interesse for den enkelte leverandør: Indskud/garanti, kr. pr. dyreenhed Eventuelt behandlingsgebyr for husdyrgødning Eventuel pris for energiafgrøder Eventuelt krav om investering i ny fortank Skønnet/beregnet merværdi af afgasset gylle/gødning Disse forhold skal den enkelte landmand bruge i hans overvejelser om, hvorvidt det er en god ide for netop ham, at være med i et biogasfællesanlæg. Andre forhold kan dog også spille en rolle for overvejelsen af et eventuelt medlemskab: Forøget værdi af ejendom Separation af gylle/reduktion af arealkrav Mulighed for udvidelse af husdyrproduktionen Fremtidsperspektiver Aktivitet i lokalområdet 2.7 Miljømæssige forhold Ved planlægning af biogasfællesanlæg budgetteres der ofte efter en nulløsning, det vil sige, en anlægsøkonomi, der balancerer for anlægsejeren landmændene. Isoleret set, er et biogasanlæg sjældent en økonomisk god investering. Det er således sideeffekterne - eksternaliteterne - der skal begrunde etableringen af anlæg. Udover merværdi af gyllen som følge af udrådningen og bedre forhold mellem hovednæringsstofferne, NPK, er anlæggene først og fremmest begrundet i miljømæssige forhold. Disse bør derfor i rimeligt omfang beskrives og eventuelt kvantificeres. Listen kan eventuelt omfatte: CO 2 -fortrængning Direkte CO 2 -fortrængning Mindsket metanfordampning Mindsket lattergasemission Lugtreduktion ved gødningsanvendelse Forbedret kvælstofvirkning og mindsket kvælstoftab Eliminering af ukrudtsfrø, parasitter og smitstoffer (bakterier og vira) Start af biogasfællesanlæg 16

17 Beskrivelse af veterinære forhold og krav til for eksempel transport og rengøring Nedbrydning af miljøfremmede stoffer På negativsiden kan der vurderes på transportforhold. Punktet bør dog ikke tilgodeses med alt for stor indsats, før placeringen af anlægget ligger fast, eller fordele og ulemper ved flere placeringer skal vurderes i forhold til hinanden. Man skal endvidere forholde sig til lugt fra anlægget, og hvilke foranstaltninger der tænkes i anvendelse for at mindske lugtudslip fra anlægget. 2.8 Den videre procedure - logistik i projektarbejdet Forprojektet skal som nævnt først og fremmest anvendes til at beregne om projektideen kan bære, og om det er muligt at etablere et rentabelt anlæg. Viser det sig at være tilfældet, bør de næste faser beskrives for at give et indtryk af arbejdskraftbehovet indtil første spadestik. Er der ikke allerede etableret et selskab til at køre projektet videre, bør dette ske snarest muligt, idet der nu for alvor bliver brug for en juridisk ansvarlig enhed, som myndighederne og andre kan forholde sig til, og ikke mindst et engagement og en arbejdsindsats af et ikke ubetydeligt omfang for projektgruppen. Så snart, der på baggrund af forprojektet, er truffet en beslutning om at gennemføre projektet, kan en licitation sættes i værk med henblik på, at vælge en leverandør af anlægget. Det er nødvendigt, at have valgt design af anlæg, før de fleste af ansøgningerne kan udarbejdes. De næste faser vil i stor udstrækning dreje sig om forskellige myndighedsgodkendelser med tilhørende offentlighedsfaser. Der er i den sammenhæng i særlig grad brug for en gennemarbejdet tidsplan og koordinering af de nødvendige tiltag, hvis ikke projektet skal risikere at trække ud i alt for lang tid. Fuldstændig gennemførelse af et biogasprojekt tager lang tid, og løber man ind i alt for mange problemer under vejs, er der stor risiko for, at projektgruppen mister gejsten og projektet lider skibbrud. Start af biogasfællesanlæg 17

18 3 Information Grundig information til andelshavere, myndigheder, offentligheden samt naboer til et kommende biogasanlæg er vigtig for at etablere et projekt, som så mange som muligt støtter op om, og for at undgå unødige konflikter. Et projekt udvikler sig dog ofte undervejs, forudsætninger ændres, og for tidlig information kan derfor medvirke til at skabe mere forvirring og usikkerhed om et projekt end egentlig oplysning. Timingen af informationen til diverse parter er derfor vigtig, og vil altid være genstand for kritik. Enten informeres der for meget, for tidligt, for sent eller for lidt. Det er et vilkår, man må leve med. 3.1 En fælles beskrivelse med de gode argumenter En liste over positive og negative aspekter ved biogasproduktion kan dog næppe udarbejdes for tidligt, så længe dette sker i generelle vendinger eller på baggrund af erfaringstal. En sådan liste skal anvendes af arbejdsgruppen internt for at holde fokus på, hvorfor man overhovedet er gået i gang med projektet, men blandt andet også til at øge interessen for projektet blandt kommende leverandører, offentligheden og berørte myndigheder. Listen over positive aspekter er lang. Nogle er måske kun af interesse for landbruget, mens andre er af interesse for samfundet generelt. Nogle vil kun være relevante, hvis der fokuseres på netop dette aspekt. Nogle kan kvantificeres, mens andre ikke kan. For enkelte kan værdien beregnes eller skønnes, men for de fleste vil det ikke være muligt at sætte en økonomisk værdi på, i hvert fald ikke uden en meget stor indsats. Nedenfor er i ikke-prioriteret rækkefølge nævnt nogle generelle forhold, som er eller kan være aktuelle for et givent projekt: Positive aspekter ved biogasanlæg Landbrugsmæssige Bedre udnyttelse af næringsstoffer i husdyrgødningen besparelser på handelsgødning og/eller et større udbytte (merværdi af gødning: 7 15 kr./t) Bedre fordeling af næringsstoffer Mindre lugtgener ved gødningsudbringning Mindre smitterisiko med husdyrsygdomme bedre sundhedstilstand i besætninger Lettere gødningshåndtering og udbringning Lettere omfordeling af husdyrgødning Mulighed for nye afgrøder i sædskiftet bedre forfrugtsvirkning, spredning af risiko ved planteavl Mulighed for indtægt på efterafgrøder Mulighed for bibeholdelse eller endog udvidelse af husdyrholdet Miljømæssige CO 2 -neutral energiproduktion Mindre metanemission Mindre lattergasemission Start af biogasfællesanlæg 18

19 Netto CO 2 -forbedring (ovenstående minus egetforbrug af el og dieselolie samt forbedret næringsstofudnyttelse (=mindre handelsgødning)): ca. 105 kg CO 2 -ækvivalenter pr. tons biomasse Mindre kvælstoftab både ved fordampning og ved udvaskning - (Optimalt ca. ¾ kg N pr. ton biomasse) Mindre lokal overgødskning med fosfor Mulighed for inddragelse af flerårige afgrøder i sædskiftet mindre erosion af frugtbar agerjord, mindre kvælstofudvaskning, bedre levevilkår for flora og fauna Mulighed for miljøvenlig biomasseproduktion på miljøfølsomme arealer Mindre pesticidforbrug Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i anvendte biomasser Samfundsmæssige Øget beskæftigelse i lokalområdet Øget aktivitet i lokalområdet Større energimæssig forsyningssikkerhed Billigste metode til CO 2 -fortrængning Optimal udnyttelse af næringsstoffer i affaldsprodukter Billigere affaldshåndtering Lettere opfyldelse af Vandrammedirektivet uden reduktion af husdyrholdet Ud over rækken af positive forhold findes der også nogle negative, som dog i de fleste tilfælde kan håndteres. Forslag til indsats er nævnt. Negative forhold ved biogasanlæg Landbrugs- og miljømæssige Det er almindeligt kendt, at der har været lugtproblemer i forbindelse med nogle biogasfællesanlæg. I dag har man teknikker og erfaringer, der muliggør, at lugtgener ved almindelig drift stort set kan elimineres, men det er uundgåeligt, at der ind imellem vil komme ubehagelig lugt fra anlægget. Her er det vigtigt, at der stilles strenge krav til leverandøren af anlægget for at sikre de bedste løsninger. Afgasset gylle danner ikke flydelag, derfor skal der etableres en anden tæt overdækning i form af låg, flydedug, teltdug eller letklinker jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsen. På trods af højere ph, og dermed potentiel større risiko for ammoniakfordampning, viser forsøg, at fordampningen i praksis er mindre fra afgasset gylle end fra rågylle. Årsagen er et lavere tørstofindhold og derfor en hurtigere nedsivning og binding i jorden. Ammoniakfordampningen kan yderligere reduceres ved udbringning på rette tid, under optimale forhold og i tilpas høj afgrøde. Samfundsmæssige Mere transport både på gården, men også på det lokale vejnet. Transporten kan eventuelt begrænses ved etablering af rørsystem til pumpning af gylle til og fra anlægget. Etablering af et stort industrianlæg i det åbne land. Valg af hensigtsmæssig placering og afskærmning kan reducere de visuelle gener. Start af biogasfællesanlæg 19

20 3.2 Dialog med myndigheder Forprojekt Allerede i slutningen af forprojektfasen, når planerne er blevet lidt mere konkrete, og der forhåbentligt har vist sig en mulighed for en videreførelse af projektet, kan det være nyttigt at indlede en dialog med kommune og amt (inden længe regionerne, i det omfang de kommer til at tage sig af sådanne opgaver) for at orientere om projektplanerne, og for at høre disses forslag og ønsker til en plan for den kommende myndighedsbehandling. Yderligere mål for en dialog kunne være: At få udpeget egnede placeringer for anlægget At få drøftet eventuelle planer for nedgravning af gas-, fjernvarme- og gyllerør, og for placering af eventuelle decentrale kraftvarmestationer ved eksisterende fjernvarmenet. At forhører om muligheden og interessen for afsætning af kommunale biomasseressourcer, såsom spildevandsslam og kildesorteret husholdningsaffald. At orienterer om, ønsket om på et senere tidspunkt, at søge om kommunegaranti for optagelse af lån til anlægsetableringen. Myndighedernes specialviden om biogasproduktion er ofte ikke stor, og der kan med fordel tages udgangspunkt i ovenstående tabel i den indledende kontakt, således at alle i et rimeligt omfang er bekendt med de mange potentielt positive aspekter, der kan være ved et projekt. I forprojektfasen lægges der ikke op til en egentlig myndighedsgodkendelse. Blot skal kontakten anvendes til at fjerne eventuelle snubletråde og faldgruber. Efter forprojektet og efter en beslutning om at køre videre i en planfase, kan det være praktisk at udarbejde et kortfattet og letforståeligt prospekt over projektplanerne. Et sådant prospekt kan med fordel anvendes til at orientere myndigheder og politikere om planerne, men kan også anvendes over for offentligheden og kommende andelshavere. Et prospekt på dette tidspunkt, bør dog holdes i forholdsvis generelle vendinger, idet mange forudsætninger, ikke mindst anlæggets placering og størrelse, sagtens kan nå at blive ændret flere gange i de følgende faser. Start af biogasfællesanlæg 20