Forprojekt, information og myndighedsbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forprojekt, information og myndighedsbehandling"

Transkript

1 Start af biogasfællesanlæg Forprojekt, information og myndighedsbehandling Foto: Torben Skøtt/Biopress Start af biogasfællesanlæg 1

2 Start af biogasfællesanlæg Forprojekt, information og myndighedsbehandling Af Orla Jørgensen, Peter Jacob Jørgensen og Per Alex Sørensen fra PlanEnergi samt Jørgen Hinge, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik

3 Titel: Start af biogasfællesanlæg Forfatter: Orla Jørgensen, Peter Jacob Jørgensen, Per Alex Sørensen, PlanEnergi Skørping samt specialkonsulent Jørgen Hinge, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Projektsekretær Pia Hartvig, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2005 Oplag: 50 stk. Rapporten koster 150 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles via internet på adressen eller på telefon Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax

4 Forord Dette projekt er gennemført med støtte fra Gyllebehandlingsteknologiprojektet, der udføres af Agro Business Park for Viborg Amt og er finansieret af EU s Landdistriktsprogram, Fødevareministeriet og Viborg Amt. Rapporten er skrevet af Orla Jørgensen, Peter Jacob Jørgensen og Per Alex Sørensen alle fra PlanEnergi i Skørping, samt Jørgen Hinge fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Kapitel 7 om VVM-screening af udspredningsarealer er udarbejdet på grundlag af de aktuelle forhold på området. Der pågår pt. (december 2005) en dialog med Direktoratet for Fødevareerhverv, som ønsker, at der udarbejdes mere præcise retningslinjer. Såfremt der kommer konkrete resultater ud af denne dialog, vil de blive udgivet som et tillæg til rapporten. Jørgen Hinge Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Start af biogasfællesanlæg 4

5 Indhold Start af biogasfællesanlæg... 2 Forprojekt, information og myndighedsbehandling...2 Forord Indledning og sammenfatning Barrierer for etablering af biogasanlæg Forprojekt Planfase Forprojekt Biomasseressourcer Skitsering af anlæg og dimensionering Økonomiberegninger Anlægsplacering Organisering og finansiering Leverandørforhold og -økonomi Miljømæssige forhold Den videre procedure - logistik i projektarbejdet Information En fælles beskrivelse med de gode argumenter Dialog med myndigheder Forprojekt Planfase Information til andelshavere Forprojekt Planfase Information til naboer og offentligheden i øvrigt Forprojektfasen Planfasen Planfasen Ansøgninger Lokalplan Miljøvurdering VVM-screening af biogasanlæg VVM-screening af udspredningsarealer Tilførsel af andre biomasser kræver øget udspredningsareal Udvidelser af husdyrbedrifter i forbindelse med biogasanlæg Timing af VVM-screening af udspredningsarealer Miljøgodkendelse Referencer til renere teknologivurdering Forurening og forureningsbegrænsende foran-staltninger Luftforurening Særligt om lugt Spildevand Støj...39 Start af biogasfællesanlæg 5

6 8.2.5 Affald Jord og grundvand Forslag til vilkår og egenkontrol Varmeplanlægning Projektforslag Biproduktforordningen Formål Øvrige godkendelser Byggetilladelse Slambekendtgørelsen Naturfredningsloven Arbejdsmiljø Litteraturliste Start af biogasfællesanlæg 6

7 1 Indledning og sammenfatning Denne vejledning er tænkt som en hjælp for arbejdsgrupper, der ønsker at etablere biogasfællesanlæg. Meget af det egentlige arbejde med ansøgninger, myndighedsbehandling med videre vil i sagens natur blive udført af rådgivende firmaer, der må formodes, at have kompetencerne til at gennemføre dette uden vejledning. Men I starten af et forløb og måske også undervejs kan arbejdsgruppen være overladt til selv, at skulle træffe vigtige beslutninger, der kan få stor betydning for projektets videre forløb. Det er intentionen, at arbejdsgruppen og deres rådgivere her skal kunne hente inspiration og vejledning til at undgå eventuelle faldgruber, der kan spænde ben for projektet eller forsinke det unødigt. I nogle projekter vil det være andre aktører for eksempel elselskaber eller andre virksomheder der udarbejder projektet og eventuelt også vil stå for etablering og drift af biogasanlægget. I så fald anbefaler vi, at de berørte landmænd etablerer en leverandørforening eller lignende, der kan agere som sparringspartner i forhold til den pågældende virksomhed, ikke mindst i forhold til at sikre landmændenes interesser i forbindelse med myndighedsbehandlingen. Baggrund og formål Et biogasprojekt er afhængigt af mange godkendelser. Procedurefejl eller dårlig timing kan nemt vælte et i øvrigt godt projekt. Formålet med denne rapport er at give initiativtagerne til et biogasfællesanlæg et værktøj til at tilrettelægge ansøgninger og kommunikation på en måde, som kan være med til at sikre de rette afgørelser inden for et rimeligt tidsrum. Biogasprojektet Etableringen af et biogasfællesanlæg kan opdeles i 4 faser: 1. Forprojekt 2. Planfase 3. Anlægsfase 4. Driftsfase I denne rapport beskrives forprojektet og planfasen, men ikke detaljer om økonomi og udbud. Forprojektet er grundlaget for en beslutning om, at danne et biogasselskab. Planfasen omfatter myndighedsbehandlingen. De enkelte afsnit er beskrevet i kronologisk rækkefølge, så man kan starte fra en ende af og arbejde sig igennem hele proceduren. Beskrivelserne er tilpasset gældende regler. Materialet vil således skulle revideres i forbindelse med lovændringer og specielt i forbindelse med kommunesammenlægning og nedlæggelse af amterne. 1.1 Barrierer for etablering af biogasanlæg Inden man giver sig i kast med et biogasprojekt, må man gøre sig klart, at der er mange barrierer. De vanskeligste er, at finde en god placering, at finansiere en lang beslutningsproces og i sidste ende, at få økonomi og finansiering på plads. Start af biogasfællesanlæg 7

8 1. Placering En af de allerstørste udfordringer i forhold til offentligheden er, at finde en placering der kan godkendes, og som ikke giver anledning til klager fra naboer og andre, der berøres af biogasanlægget. 2. En langvarig beslutningsproces Både lokalplan og VVM-procedure kan blive meget langvarige, hvis de ikke gribes rigtigt an. Interessenterne kan let føle, at de lægger penge ud i meget lang tid uden at få noget til gengæld. 3. Projektøkonomi Projektet kan let strande på en dårlig økonomi og vanskeligheder med finansiering. 1.2 Forprojekt For at etablere et fornuftigt beslutningsgrundlag gennemføres et forprojekt. Først når forprojektet viser, at der er grundlag for at arbejde videre, påbegyndes planfasen med myndighedsbehandlingen. 1.3 Planfase Første punkt i planfasen er, at vælge en leverandør af biogasanlægget, som kan bistå med design af anlægget til brug for ansøgningerne. Dette sker normalt ved licitation. Det er ansøgeren, der koordinerer sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelse af et biogasfællesanlæg. Der skal udarbejdes 8 forskellige ansøgninger til 3 myndigheder. Ansøgeren må selv sørge for at få ansøgningerne leveret i den rette rækkefølge og presse på for en vis samtidighed i sagsbehandlingen og offentlighedsfaserne. Ansøgeren skal i den forbindelse være opmærksom på, at sagsbehandlingen ikke går i stå, fordi alle afgørelser afventer hinanden. Man må regne med, at et biogasprojekt tager 2½ til 3 år fra man beslutter at undersøge sagen, til anlægget kan tages i brug. Der er mange barrierer undervejs, derfor kan forsinkelser ikke undgås, man kan kun prøve at minimere dem. Fase Forprojekt Planfase Anlægsfase Tidsforbrug 3 6 mdr mdr. 12 mdr. Start af biogasfællesanlæg 8

9 Tabel 1.1 Eksempel på tidsplan for godkendelse og etablering af biogasanlæg med mindste og højeste tidsforbrug angivet. Start af biogasfællesanlæg 9

10 2 Forprojekt For at vurdere om et projekt kan realiseres, er det nødvendigt, at udarbejde et forprojekt som beslutningsgrundlag. Forprojektet har som hovedmål, at kortlægge ressourcerne og beregne økonomien for anlægget. Et andet væsentligt punkt er beregning af miljømæssige konsekvenser, idet disse bliver vigtige i forhold til det videre myndighedsarbejde. Herudover kan et forprojekt indeholde en række andre forhold, som i første omgang vil være af interesse for landmændene, som kommende ejere af - og leverandører af biomasse til - anlægget. Det være sig særlige forhold vedrørende for eksempel dyrkning af energiafgrøder, økonomiske forhold på gårdniveau, muligheder for videreudbygning med separationsteknologier og reduktion af arealkrav, samt andre miljø- og veterinære problemstillinger. Endelig kan og bør et forprojekt også forholde sig til en mulig placering af anlægget, samt finansielle forhold. Overskrifter som et forprojekt bør omfatte, kunne være: 1. Biomasseressourcer 2. Skitsering af anlæg og dimensionering 3. Økonomiberegninger 4. Anlægsplacering 5. Organisering og finansiering 6. Leverandørforhold og -økonomi 7. Miljømæssige forhold Herudover kan andre emner behandles efter lokale ønsker og behov. Start af biogasfællesanlæg 10

11 Tabel 2.1. Indholdsfortegnelse til forprojekt. Hele rapporten kan ses på Start af biogasfællesanlæg 11

12 2.1 Biomasseressourcer Som det første, opgøres de biomasseressourcer, der tænkes anvendt i projektet med mængde, lokalisering, biogaspotentiale og næringsstofindhold. De fleste biogasprojekter startes med det formål, at medvirke til at lette nogle af de problemer husdyrproducenterne står overfor i forbindelse med arealkrav og udbringning af husdyrgødning. Derfor udgør gylle og dybstrøelse, typisk basisbiomasserne for anlægget. Økonomien ved udrådning af husdyrgødning alene er imidlertid ikke god nok til at give en tilfredsstillende anlægsøkonomi. Som tommelfingerregel kan der udvindes omkring m 3 biogas pr. ton gylle, men man skal op på mindst m 3 /t i gennemsnit, for at kunne forrente anlægsinvesteringen over et rimeligt åremål uden et alt for stort behandlingsgebyr for gødningen. Det er derfor nødvendigt, at finde andre egnede biomasser til produktionen, og her byder sig tre muligheder, som hver har sine fordele og ulemper: Energiafgrøder Decentralt frasepareret fiberfraktion fra gylle Organisk industriaffald Energiafgrøder kan dyrkes af leverandørerne af husdyrgødning og/eller af andre, for eksempel planteavlere. Ved at inddrage planteavlere øges arealet, hvor den afgassede gødning skal anvendes, og næringsstofferne kan derfor udnyttes bedre. Transport af gylle er bekostelig. Det kan derfor være en fordel, at separere en del af gyllen (den tyndeste og fjerneste) med et mobilt anlæg på gården og kun tilføre fiberfraktionen til biogasanlægget. Er det muligt at finde organisk industriaffald i anlæggets nærområde, vil dette ofte være økonomisk attraktivt, idet affaldet ofte har et højt gasudbytte. Samtidigt kan det eventuelt bibringe anlægget et modtagegebyr. Mængderne er dog efterhånden begrænsede, og skal godt affald skaffes, må der ofte betales for det. Det er væsentligt, at indholdet af næringsstoffer i biomasserne er kendt så præcist som muligt. Normtal eller analyser anvendes, og på basis heraf beregnes næringsstofbelastningen. For det første, må den gennemsnitlige koncentration af især kvælstof ikke overstige et kritisk niveau, som er afhængigt af driftstemperatur, driftsmetode og anlægstype (~ 6 kg/t). For det andet, er næringsstofindholdet i den afgassede gylle vigtig i forhold til myndighedsgodkendelsen af projektet, hvor for eksempel reduktion af ammoniaktab og arealscreening kan blive væsentlige punkter. Kan der arbejdes med en minimum- og maksimum biomassemængde, vil det være en stor fordel. Beregningerne må uvægerligt ændres flere gange i løbet af projektforløbet på grund af ændrede forudsætninger (for eksempel skiftende leverandører og dermed biomassetyper og mængder) fra forprojektfase over planfase til etableringsfasen, hvor der endeligt er indgået bindende leverandøraftaler. Kan en god økonomi opnås med et minimumanlæg ser projektet lovende ud, og kan myndighedsgodkendelser opnås for et maksimumanlæg worst case-anlæg kan der arbejdes videre på, at optimere anlæggets økonomi, for eksempel ved at øge biomassemængderne, uden at der skal søges nye godkendelser. Herved opnås den største fleksibilitet i driftsfasen. Når anlægget skal udbydes i licitation, kan minimumanlægget udbydes med angivelse af merpriser for etablering af et maksimumanlæg. Start af biogasfællesanlæg 12

13 Tabel 2.1 Energiafgrøder Separeret fiberfraktion Organisk industriaffald Eksempel på oversigt over fordele og ulemper Fordele Landmændene har fuld kontrol over ressourcen Landmændene (- anlægsejerne) bestemmer selv prisen med skyldig hensyntagen til anlæggets økonomi Kan forbedre sædskiftet Mange miljømæssige fordele, for eksempel mindre kvælstofudvaskning Kan anvendes til optimering af anlæggets produktivitet (m 3 biogas/m 3 reaktorvolumen pr. dag) Ensartet kvalitet Kan anvendes til at sænke det gennemsnitlige indhold af kvælstof i biomassen Kan eventuelt (delvist) gemmes til vinterbrug Landmændene har fuld kontrol over ressourcen Den gennemsnitlige transportafstand for gødning til anlægget mindskes Kan anvendes til optimering af anlæggets produktivitet (m 3 biogas/m 3 reaktorvolumen pr. dag) Ensartet kvalitet Kan anvendes til at sænke det gennemsnitlige indhold af kvælstof i biomassen Ofte højt gasudbytte Evt. med modtagegebyr Ulemper Omkostninger til dyrkning og håndtering er forholdsvis høje i forhold til biogasudbyttet Kræver særlige modtagefaciliteter på anlægget Moderat gasudbytte - men væsentligt højere end gylle Øget krav til udspredningsareal Ekstra lagringsbehov Omkostninger til separation forholdsvis høje i forhold til biogasudbyttet (men ellers er biomassen gratis ) Kræver særlige modtagefaciliteter på anlægget Moderat - lavt gasudbytte - men højere end gylle Øget krav til udspredningsareal Ekstra lagringsbehov Ofte svært at finde i tilstrækkelig mængde (eller til tilstrækkelig lav pris) Kvaliteten (gaspotentialet) ofte variabel og ukontrollabel Kan eventuelt indeholde uønskede stoffer Øget krav til udspredningsareal Ekstra lagringsbehov Start af biogasfællesanlæg 13

14 2.2 Skitsering af anlæg og dimensionering På baggrund af tilgængelige biomasser skitseres og dimensioneres anlægget, med nødvendige faciliteter for energiudnyttelsen; for eksempel motorer, gas- og/eller fjernvarmeledning til energiaftager, prissættes enten på basis af indhentede overslagspriser fra en anlægsleverandør eller med udgangspunkt i erfaringspriser. Ofte bliver der i praksis tale om en kombination. 2.3 Økonomiberegninger På basis af anlægsinvesteringen gennemføres økonomiberegninger over hele anlæggets afskrivningsperiode, og under de givne rammebetingelser. Følsomhedsberegninger er væsentlige for vurdering af anlægsøkonomien og anlægget bør under de eksisterende rammebetingelser være robust med muligheder for forbedringer. Er anlægget for eksempel som udgangspunkt belastet til det yderste vil økonomiske forbedringer være vanskelige at opnå i driftsfasen. Der bør derfor være en vis margen i anlægskapaciteten og beregningerne. Man skal dog være opmærksom på at dimensioneres anlægget med al for stor overkapacitet kan økonomien blive så anstrengt, at det ikke vil være forsvarligt at videreføre projektet. På den anden side viser det sig ofte, at flere landmænd gerne vil være med, når anlægget først er i drift. 2.4 Anlægsplacering Placeringen af et biogasanlæg er ofte et af de vanskeligste punkter i forbindelse med et projekt overhovedet. De fleste synes, biogasproduktion er en god ide, bare ikke lige med mig som nabo! Af den grund bør man i planlægningen være omhyggelig og åben vedrørende valget af lokalitet. Timingen i præsentationen af en given placering er dog også utroligt vigtig. Man skal have afklaret så mange spørgsmål som muligt, når placeringen præsenteres, og man skal kunne argumentere for, at denne placering er den rigtige i forhold til de andre muligheder, man har undersøgt - der vil formentligt altid være nogle i lokalområdet, der vil arbejde for, at der nok er en anden placering, der er bedre. På baggrund af lokaliseringen af ressourcerne fås et førstehåndsindtryk af, hvor et anlæg bedst kan placeres. I disse overvejelser indgår økonomiske aspekter for at mindske driftsomkostningerne, men også aspekter, som mere har at gøre med, at forudse og undgå konflikter, eller få placeringen til lettere at glide ned : Transportafstand for biomasser - den gennemsnitlige transportafstand - bør være så kort som muligt af hensyn til omkostningerne. Afstand til varme- eller gasaftager - bør være så kort som muligt af hensyn til omkostninger til nedlægning af rørledninger. Afstand til naboer - bør være så stor som mulig af hensyn til visuelle gener, transport og eventuelle lugtgener. I Håndbog for Miljø og Planlægning /1.6/ angives et vejledende afstandskrav til åben og lav boligbebyggelse til 500 m. Der er derimod ikke angivet noget krav til fritliggende beboelser, men en anstændighedsgrænse på min. 300 m anses for passende. Direkte udkørsel til kommunevej, amterne tillader ikke direkte udkørsel til en amtsvej af hensyn til trafiksikkerheden. Transportforhold omkring småbyer - fordi økonomien i biogas er så forholdsvis anstrengt, skal anlæggene være større og større. Start af biogasfællesanlæg 14

15 Dermed øges trafikbelastningen lokalt omkring anlægget, og er uden tvivl den største gene og miljømæssige belastning ved biogasproduktion. Transportvejene skal derfor tilrettelægges, så landsbyer og anden bebyggelse så vidt muligt undgås. Særlig velegnet lokalitet, for eksempel en grusgrav eller et rensningsanlæg et biogasanlæg er unægtelig et stort anlæg, og er vanskelig at forskønne væsentligt. Kan anlægget gemmes lidt af vejen, eller placeres ved et eksisterende teknisk anlæg, kan det lette accepten af placeringen. Processen varetages bedst af et bestyrelsesmedlem, idet lokalkendskab er en fordel. Dels for forhåndsvurderingen af, om det overhovedet er muligt at købe et stykke jord, og dels for at forudse og imødegå konflikter på et tidligt tidspunkt. Men rådgiveren bør være behjælpelig, da processen bør ske under stram styring. Processen bør foregå i samarbejde med de lokale myndigheder, der med fordel kan være behjælpelige med at udpege egnede eller uønskede lokaliteter. Der bør tages referat af alle møder. Accepteres placeringen af myndighederne indledes forhandlinger med ejeren af grunden og en betinget købsaftale indgås. Det lyder enkelt, men er det ikke! Årsagen er naturligvis, at der har været en række kedelige problemer i tidens løb på eksisterende anlæg, blandt andet med lugt. Moderne biogasanlæg behøver dog ikke at udsende lugtstoffer i uacceptabelt omfang. En hensigtsmæssig indretning og procedure omkring aflæsning og håndtering af biomasser, samt håndtering og behandling af ventilationsluft (biologisk og/eller kemisk) kan under normal drift fjerne stort set alle lugtstoffer, således at anlægget ikke kan lugtes på selv forholdsvis kort afstand. Der vil dog kunne ske uheld, som i kortere eller længere perioder vil kunne medføre lugtgener i nabolaget. Når alt er på plads afholdes et offentlig møde, hvor placeringen offentliggøres og fordele og ulemper beskrives. 2.5 Organisering og finansiering Forprojektet bør indeholde overvejelser om, hvordan et eventuelt selskab skal organiseres. Et andelsselskab eller et aktieselskab er muligheder. Man bør overveje, hvordan anlægget tænkes finansieret. Ønsker landmændene at være ejere eller medejere, må der forventes et krav om et vist økonomisk engagement i form af lånegaranti eller indskud af egenkapital i selskabet. Herudover vil det som regel være mest fordelagtigt, hvis der kan opnås en kommunal garantistillelse for restfinansieringen. Kommunen vil i så fald ofte kræve, at projektet har en vis almennyttighed. Det kan siges, at være opfyldt ved produktion af el til nettet og overskudsvarme til et eventuelt fjernvarmenet. Eventuelt kan kommunale affaldsressourcer, som slam og organisk husholdningsaffald, inddrages. Endelig vil CO 2 -neutral energiproduktion, reduktionen af lugtgenerne i forbindelse med gyllespredningen og reduktion af kvælstofudvaskning være af almen interesse. Det skal bemærkes, at en kommunal garantistillelse til et energiprojekt ikke forringer kommunens fremtidige låneramme, og således ikke begrænser kommunens muligheder for at opfylde andre forpligtigelser. Som modydelse for en garantistillelse kan kommunen en tilbydes en bestyrelsesplads i selskabet. I denne fase kan det også være hensigtsmæssigt, at orienterer lokale banker om projektet, da det, ud over indskud og kommunalt garanterede lån, kan blive nødvendigt, at optage normale banklån med sikkerhed i for eksempel anlægget. Start af biogasfællesanlæg 15

16 2.6 Leverandørforhold og -økonomi Forprojektet kan indeholde et afsnit om praktiske forhold hos den enkelte leverandør: Krav til afhentningsforhold Fortank Lagertank Tilkørselsforhold Afhentningsbetingelser Afhentningsinterval Omrøring af gylle Tørstofindhold i gylle Desuden bør afsnittet indeholde indregnede økonomiske forudsætninger af interesse for den enkelte leverandør: Indskud/garanti, kr. pr. dyreenhed Eventuelt behandlingsgebyr for husdyrgødning Eventuel pris for energiafgrøder Eventuelt krav om investering i ny fortank Skønnet/beregnet merværdi af afgasset gylle/gødning Disse forhold skal den enkelte landmand bruge i hans overvejelser om, hvorvidt det er en god ide for netop ham, at være med i et biogasfællesanlæg. Andre forhold kan dog også spille en rolle for overvejelsen af et eventuelt medlemskab: Forøget værdi af ejendom Separation af gylle/reduktion af arealkrav Mulighed for udvidelse af husdyrproduktionen Fremtidsperspektiver Aktivitet i lokalområdet 2.7 Miljømæssige forhold Ved planlægning af biogasfællesanlæg budgetteres der ofte efter en nulløsning, det vil sige, en anlægsøkonomi, der balancerer for anlægsejeren landmændene. Isoleret set, er et biogasanlæg sjældent en økonomisk god investering. Det er således sideeffekterne - eksternaliteterne - der skal begrunde etableringen af anlæg. Udover merværdi af gyllen som følge af udrådningen og bedre forhold mellem hovednæringsstofferne, NPK, er anlæggene først og fremmest begrundet i miljømæssige forhold. Disse bør derfor i rimeligt omfang beskrives og eventuelt kvantificeres. Listen kan eventuelt omfatte: CO 2 -fortrængning Direkte CO 2 -fortrængning Mindsket metanfordampning Mindsket lattergasemission Lugtreduktion ved gødningsanvendelse Forbedret kvælstofvirkning og mindsket kvælstoftab Eliminering af ukrudtsfrø, parasitter og smitstoffer (bakterier og vira) Start af biogasfællesanlæg 16

17 Beskrivelse af veterinære forhold og krav til for eksempel transport og rengøring Nedbrydning af miljøfremmede stoffer På negativsiden kan der vurderes på transportforhold. Punktet bør dog ikke tilgodeses med alt for stor indsats, før placeringen af anlægget ligger fast, eller fordele og ulemper ved flere placeringer skal vurderes i forhold til hinanden. Man skal endvidere forholde sig til lugt fra anlægget, og hvilke foranstaltninger der tænkes i anvendelse for at mindske lugtudslip fra anlægget. 2.8 Den videre procedure - logistik i projektarbejdet Forprojektet skal som nævnt først og fremmest anvendes til at beregne om projektideen kan bære, og om det er muligt at etablere et rentabelt anlæg. Viser det sig at være tilfældet, bør de næste faser beskrives for at give et indtryk af arbejdskraftbehovet indtil første spadestik. Er der ikke allerede etableret et selskab til at køre projektet videre, bør dette ske snarest muligt, idet der nu for alvor bliver brug for en juridisk ansvarlig enhed, som myndighederne og andre kan forholde sig til, og ikke mindst et engagement og en arbejdsindsats af et ikke ubetydeligt omfang for projektgruppen. Så snart, der på baggrund af forprojektet, er truffet en beslutning om at gennemføre projektet, kan en licitation sættes i værk med henblik på, at vælge en leverandør af anlægget. Det er nødvendigt, at have valgt design af anlæg, før de fleste af ansøgningerne kan udarbejdes. De næste faser vil i stor udstrækning dreje sig om forskellige myndighedsgodkendelser med tilhørende offentlighedsfaser. Der er i den sammenhæng i særlig grad brug for en gennemarbejdet tidsplan og koordinering af de nødvendige tiltag, hvis ikke projektet skal risikere at trække ud i alt for lang tid. Fuldstændig gennemførelse af et biogasprojekt tager lang tid, og løber man ind i alt for mange problemer under vejs, er der stor risiko for, at projektgruppen mister gejsten og projektet lider skibbrud. Start af biogasfællesanlæg 17

18 3 Information Grundig information til andelshavere, myndigheder, offentligheden samt naboer til et kommende biogasanlæg er vigtig for at etablere et projekt, som så mange som muligt støtter op om, og for at undgå unødige konflikter. Et projekt udvikler sig dog ofte undervejs, forudsætninger ændres, og for tidlig information kan derfor medvirke til at skabe mere forvirring og usikkerhed om et projekt end egentlig oplysning. Timingen af informationen til diverse parter er derfor vigtig, og vil altid være genstand for kritik. Enten informeres der for meget, for tidligt, for sent eller for lidt. Det er et vilkår, man må leve med. 3.1 En fælles beskrivelse med de gode argumenter En liste over positive og negative aspekter ved biogasproduktion kan dog næppe udarbejdes for tidligt, så længe dette sker i generelle vendinger eller på baggrund af erfaringstal. En sådan liste skal anvendes af arbejdsgruppen internt for at holde fokus på, hvorfor man overhovedet er gået i gang med projektet, men blandt andet også til at øge interessen for projektet blandt kommende leverandører, offentligheden og berørte myndigheder. Listen over positive aspekter er lang. Nogle er måske kun af interesse for landbruget, mens andre er af interesse for samfundet generelt. Nogle vil kun være relevante, hvis der fokuseres på netop dette aspekt. Nogle kan kvantificeres, mens andre ikke kan. For enkelte kan værdien beregnes eller skønnes, men for de fleste vil det ikke være muligt at sætte en økonomisk værdi på, i hvert fald ikke uden en meget stor indsats. Nedenfor er i ikke-prioriteret rækkefølge nævnt nogle generelle forhold, som er eller kan være aktuelle for et givent projekt: Positive aspekter ved biogasanlæg Landbrugsmæssige Bedre udnyttelse af næringsstoffer i husdyrgødningen besparelser på handelsgødning og/eller et større udbytte (merværdi af gødning: 7 15 kr./t) Bedre fordeling af næringsstoffer Mindre lugtgener ved gødningsudbringning Mindre smitterisiko med husdyrsygdomme bedre sundhedstilstand i besætninger Lettere gødningshåndtering og udbringning Lettere omfordeling af husdyrgødning Mulighed for nye afgrøder i sædskiftet bedre forfrugtsvirkning, spredning af risiko ved planteavl Mulighed for indtægt på efterafgrøder Mulighed for bibeholdelse eller endog udvidelse af husdyrholdet Miljømæssige CO 2 -neutral energiproduktion Mindre metanemission Mindre lattergasemission Start af biogasfællesanlæg 18

19 Netto CO 2 -forbedring (ovenstående minus egetforbrug af el og dieselolie samt forbedret næringsstofudnyttelse (=mindre handelsgødning)): ca. 105 kg CO 2 -ækvivalenter pr. tons biomasse Mindre kvælstoftab både ved fordampning og ved udvaskning - (Optimalt ca. ¾ kg N pr. ton biomasse) Mindre lokal overgødskning med fosfor Mulighed for inddragelse af flerårige afgrøder i sædskiftet mindre erosion af frugtbar agerjord, mindre kvælstofudvaskning, bedre levevilkår for flora og fauna Mulighed for miljøvenlig biomasseproduktion på miljøfølsomme arealer Mindre pesticidforbrug Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i anvendte biomasser Samfundsmæssige Øget beskæftigelse i lokalområdet Øget aktivitet i lokalområdet Større energimæssig forsyningssikkerhed Billigste metode til CO 2 -fortrængning Optimal udnyttelse af næringsstoffer i affaldsprodukter Billigere affaldshåndtering Lettere opfyldelse af Vandrammedirektivet uden reduktion af husdyrholdet Ud over rækken af positive forhold findes der også nogle negative, som dog i de fleste tilfælde kan håndteres. Forslag til indsats er nævnt. Negative forhold ved biogasanlæg Landbrugs- og miljømæssige Det er almindeligt kendt, at der har været lugtproblemer i forbindelse med nogle biogasfællesanlæg. I dag har man teknikker og erfaringer, der muliggør, at lugtgener ved almindelig drift stort set kan elimineres, men det er uundgåeligt, at der ind imellem vil komme ubehagelig lugt fra anlægget. Her er det vigtigt, at der stilles strenge krav til leverandøren af anlægget for at sikre de bedste løsninger. Afgasset gylle danner ikke flydelag, derfor skal der etableres en anden tæt overdækning i form af låg, flydedug, teltdug eller letklinker jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsen. På trods af højere ph, og dermed potentiel større risiko for ammoniakfordampning, viser forsøg, at fordampningen i praksis er mindre fra afgasset gylle end fra rågylle. Årsagen er et lavere tørstofindhold og derfor en hurtigere nedsivning og binding i jorden. Ammoniakfordampningen kan yderligere reduceres ved udbringning på rette tid, under optimale forhold og i tilpas høj afgrøde. Samfundsmæssige Mere transport både på gården, men også på det lokale vejnet. Transporten kan eventuelt begrænses ved etablering af rørsystem til pumpning af gylle til og fra anlægget. Etablering af et stort industrianlæg i det åbne land. Valg af hensigtsmæssig placering og afskærmning kan reducere de visuelle gener. Start af biogasfællesanlæg 19

20 3.2 Dialog med myndigheder Forprojekt Allerede i slutningen af forprojektfasen, når planerne er blevet lidt mere konkrete, og der forhåbentligt har vist sig en mulighed for en videreførelse af projektet, kan det være nyttigt at indlede en dialog med kommune og amt (inden længe regionerne, i det omfang de kommer til at tage sig af sådanne opgaver) for at orientere om projektplanerne, og for at høre disses forslag og ønsker til en plan for den kommende myndighedsbehandling. Yderligere mål for en dialog kunne være: At få udpeget egnede placeringer for anlægget At få drøftet eventuelle planer for nedgravning af gas-, fjernvarme- og gyllerør, og for placering af eventuelle decentrale kraftvarmestationer ved eksisterende fjernvarmenet. At forhører om muligheden og interessen for afsætning af kommunale biomasseressourcer, såsom spildevandsslam og kildesorteret husholdningsaffald. At orienterer om, ønsket om på et senere tidspunkt, at søge om kommunegaranti for optagelse af lån til anlægsetableringen. Myndighedernes specialviden om biogasproduktion er ofte ikke stor, og der kan med fordel tages udgangspunkt i ovenstående tabel i den indledende kontakt, således at alle i et rimeligt omfang er bekendt med de mange potentielt positive aspekter, der kan være ved et projekt. I forprojektfasen lægges der ikke op til en egentlig myndighedsgodkendelse. Blot skal kontakten anvendes til at fjerne eventuelle snubletråde og faldgruber. Efter forprojektet og efter en beslutning om at køre videre i en planfase, kan det være praktisk at udarbejde et kortfattet og letforståeligt prospekt over projektplanerne. Et sådant prospekt kan med fordel anvendes til at orientere myndigheder og politikere om planerne, men kan også anvendes over for offentligheden og kommende andelshavere. Et prospekt på dette tidspunkt, bør dog holdes i forholdsvis generelle vendinger, idet mange forudsætninger, ikke mindst anlæggets placering og størrelse, sagtens kan nå at blive ændret flere gange i de følgende faser. Start af biogasfællesanlæg 20

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Randers Kommune 2016 vurdering af planer prrammer. Lov om miljøvurdering af planer prrammer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Projektets navn: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Kommunal erfaring med ansøgning om etablering af biogasanlæg. Biogasdage i Skive juni 2014 Christel Banke

Kommunal erfaring med ansøgning om etablering af biogasanlæg. Biogasdage i Skive juni 2014 Christel Banke Kommunal erfaring med ansøgning om etablering af biogasanlæg Biogasdage i Skive 11. 13. juni 2014 Christel Banke Ansøgning Projekt Lokalitet Projektbeskrivelse Sikkerhedsdokument Financiering Ansøgning

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Forslag DECEMBER 2016 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen,

Læs mere

Faktaark: Biogas i forhold til Planloven og miljøgodkendelse

Faktaark: Biogas i forhold til Planloven og miljøgodkendelse Faktaark: Biogas i forhold til Planloven og miljøgodkendelse Introduktion Kommunernes myndighedsbehandling af biogasprojektet skal opfylde plan- og miljølovens målsætninger. Det betyder at biogasanlæg

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Debatoplæg Planlægning for Pig City

Debatoplæg Planlægning for Pig City Debatoplæg Planlægning for Pig City -Et kombineret svinebrug og gartneri med integreret slagteri, pakkeri, miljø- og energianlæg inklusiv gårdbiogasanlæg m.m., på Kollens Møllevej 33, Stjær Ideer og forslag

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.022 med VVM-redegørelse og MV for oplag af olieprodukter i eksisterende olielager Gasværksvej Byrådet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Natur & miljø 2017, Kolding. Martin Holm Jensen Miljøstyrelsen En kort introduktion til nyt lovgrundlag Ny lov om miljøvurdering af planer

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers

Læs mere

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Nyt Kraftvarmeværk Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning Debatoplæg Debat: 17.11-15.12 2016 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

T I L L Æ G N R. 2 5. Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R. 2 5. Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 for et teknisk område, Solvarmeanlæg ved Mangehøje i Jelling Hører til lokalplan nr. 1196 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. SUSÅ KOMMUNE Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. Forslag til lokalplan vedtaget til fremlæggelse: 22.06.2006 Fremlæggelsesperiode: 27.06.2006 22.08.2006 Lokalplan vedtaget endeligt: 21.09.2006

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr.

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr. Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 (Sag. nr. 727-2009-72461 Dok. nr. 727-2009-687873, senest revideret 28.06.2010 af AMA) Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Tillæg nr. 19 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2005 J. nr. 8-52-6-2-6-04 Regionplantillæg nr. 19 til Regionplan 2005 er udarbejdet

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Boligområde nord for VoldumRud Vej i Voldum

Boligområde nord for VoldumRud Vej i Voldum Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 13 Boligområde nord for VoldumRud Vej i Voldum Voldum-Rud Vej Favrskov Kommune 2013 Ortofoto September 2015 FAVRSKOV KOMMUNE, KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 8 Efter 23 c

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del

Læs mere

Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 24 Fax. 55 36 25

Læs mere

ETABLERING AF NYT CENTRALRENSEANLÆG

ETABLERING AF NYT CENTRALRENSEANLÆG Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 147408 ETABLERING AF NYT CENTRALRENSEANLÆG 1. BAGGRUND Gribskov Kommune har på en generalforsamling

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

TIL KOMMUNEPLAN MÅL OG RAMMER

TIL KOMMUNEPLAN MÅL OG RAMMER T I L L Æ G N R. 7 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER Forslag KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE Godkendt: 16. december 2009 Forslag godkendt i Byrådet d. 30.06.2010 Offentligt

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 010 - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Offentligt fremlagt i perioden den 11. november 2008 til og med den 6. januar

Læs mere

Indkaldelse af Ideer og forslag

Indkaldelse af Ideer og forslag Indkaldelse af Ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals ApS Januar 2010 Indkaldelse af ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Ny produktion på Statens Serum Institut

Ny produktion på Statens Serum Institut Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

BRAMDRUP VESTERGADE 7-9, 6100 Haderslev SOLCELLEANLÆG PÅ TAG Skema til brug for screening (VVM-pligt)

BRAMDRUP VESTERGADE 7-9, 6100 Haderslev SOLCELLEANLÆG PÅ TAG Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A BRAMDRUP VESTERGADE 7-9, 6100 Haderslev SOLCELLEANLÆG PÅ TAG Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Haderslev Kommune Ansøgers oplysninger Projekt beskrivelse

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Miljørådgiver Peder Chr. Thomsen Jysk Landbrugsrådgivning Juni 2013 Levering til biogasanlæg betydning for godkendelser

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 30. oktober 2007 J.nr.: NKN-33-01480 ssc Afgørelse i sagen om Frederiksværk-Hundested

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

>> lokalplanlægning. i frederikssund kommune. September 2010 / Frederikssund Kommune / Plan & Udvikling / kontakt:

>> lokalplanlægning. i frederikssund kommune. September 2010 / Frederikssund Kommune / Plan & Udvikling / kontakt: >> lokalplanlægning i frederikssund kommune September 2010 / Frederikssund Kommune / Plan & Udvikling / kontakt: planogudvikling@frederikssund.dk >> introduktion til denne vejledning Denne vejledning er

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg. torsdag den 23. februar VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming

Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg. torsdag den 23. februar VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg Mio Schrøder Mobil +45 22824376 ms@planenergi.dk torsdag den 23. februar 2017 VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming Hermed anmeldes et nyt

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007

Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 (Sag. nr. 727-2009-72461 Dok. nr. 727-2009-687873, senest revideret 28.06.2010 af AMA) 1 Miljøscreening og -scoping af lokalplanforslag

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

T I L L Æ G N R. 5. Forslag TIL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025

T I L L Æ G N R. 5. Forslag TIL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Forslag T I L L Æ G N R. 5 Offentligt område ved Hjelmdrupvej, Østergade og Tudvadvej, Multihal, Egtved Hører til lokalplan nr. 1164 TIL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold 2 Hvad er en lokalplan 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-5660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk Biogasanlæg - del af GreenLab Skive 6. marts 2017 Debatoplæg Side 1 af 7 Indhold 1 Indledning... 3 2

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme

Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme Morten Dyrehauge Christiansen Tingvejen 443 7200 Grindsted Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme Billund Kommune har den 16. juni 2015

Læs mere

VVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune

VVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune November 2013 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

LOKALPLAN NR. 90. for ERHVERVSOMRÅDE E 11 VENSLEV

LOKALPLAN NR. 90. for ERHVERVSOMRÅDE E 11 VENSLEV LOKALPLAN NR. 90 for ERHVERVSOMRÅDE E 11 VENSLEV SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 90 - Erhvervsområde E 11, HC Handelscenter Syd INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE... 3 INDLEDNING... 3 BYRÅDETS HENSIGT MED

Læs mere

Screening for Miljøvurdering. Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 samt lokalplan 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun

Screening for Miljøvurdering. Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 samt lokalplan 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun Screening for Miljøvurdering Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 samt lokalplan 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun Juli 2014 Screening for Miljøvurdering Sammenfattende skema JA NEJ

Læs mere

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre Lokalplan nr. 46 for opsætning af vindmøller i Elkenøre Indledning...3 Lokalplan nr. 46...3 Redegørelse...3 Baggrund...3 Formål...3 Beliggenhed...3 Eksisterende forhold...3 Omgivende landskab...3 Fremtidige

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. Lokalplan for. et område ved Marstal skole

ÆRØ KOMMUNE. Lokalplan for. et område ved Marstal skole ÆRØ KOMMUNE Lokalplan 125-1 for et område ved Marstal skole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Vejledning... 3 1. Hvad er en lokalplan?... 3 2. Hvornår laves der lokalplan?... 3 3. Lokalplanforslaget

Læs mere