DANSK VEJTIDSSKRIFT ÅRGANG 39 BROISOLERING

Transkript

1 DANSK VEJTIDSSKRIFT BROISOLERING Blandt de isolerings arbejder, som AIS HOTACO har udført igennem de senere år, Indtager broiso lering en fremtræ dende plads. Laboratorieforsøg og mange års prak sis danner grundla get for hvert enkelt isoleringsarbejdes kvalitet og udførelse. TACOSIL asfaltim prægneret mineral pap, TACODRITE og ALU-TACODRITE bi tumenplade anven des i disse isolerin ger ÅRGANG 39

2 11 11 BLANDEANLÆG OVER HELE DANMARK LEVERER BITUG RUS BITUGRANIT BITURAL PHØNIX ANLÆG I HERLEV

3 Al Aarhus Park Allé 15. Telefon (061) arbejder vi gør det fortsat. København Søederlundvej 218, Herlev. Telefon Aalborg Nyhavnsgade 26. Telefon (081) PEQEHSHAAA HASHINFABHIH/ J BRØNDERSLEV * TELEFON 450 * KALDENR tromleprogram blevet væsentlig udvidet. for fremstilling af vejtromler, nemlig firmaet SCHEID er vort Gennem et samarbejde med det førende tyske specialfirma et kvart I århundrede har vi bygget motortromler for vej- og STATISKE TROMLER FABRI KAT TYPE KONSTRIJKTON [ ARBEJDSVÆGT PEOERSHAAB TA/D Tandem 7 8,5 t. SCIIEID 17.0 Tandem 8 12 I. SCHEID 6 3-valsel 6 9 I. SCHEID 8 3-valset 8 11 i. scheid valset t. SCHEID valset SCHEID 10 3-valset t. VIBRATIONSTROMLER PEDERSI-IAA8 FEV I -valset, traktnrtrukket 2,5 t. PEDERSHAAB JEV 1-camel, traktartrukket 4,0 t. PEDERSIIAAB TEV 1-valset, selvkørende 5,0 t. SCHEID 21.0 Tandem 12 1,4 I. SCHEIO 20.0 Tandem 2,0 2,3 i. ScHEID 25.0 Tandem 4,3 5,0 t. GUMMIHJULSTROMLER SCHEIO 32.0 Traktartrukket 2 9 t. SCt-fElD 31.0 Selvkørende 4 8 t. SCHEID 33,0 Selvkørende I. Vi er til Deres tjeneste med prospekter og tilbud. P. M. VEJTROMLE-PROGRAM SCI4EID TYPE 25.0

4 A2 DANSK DAMMANN ASFALT AKTI ES E LS KAB ET Fabrik SydhaVflet København Produktiol tons i timen

5 DANSK VEJTI DSSKRI FT UDGIVET AF AMTSVEJINSPE KTØRFORENING EN IDANMARK REDAKTION Professor, civiling. H. H.RAVN Øster Voldgade 10, Kbh. K Telefon PAlæ 6670 Redaktionef medarbejder Kontorchef F.J. BOAS Vejdirektoratet Holmens Kanal 7, Kbh.K Telefon C EKSPEDITION Teknisk Forlag V. Farimagsgade 31 Kbh.V Telefon BYen FEBRUAR ÅRGANG Indhoidsfortegnelse. Side Den praktiske udførelse af cementstabilisering. Af civilingeniør Jørgen Hoffmann 21 Cementstabilisering. Laboratorieundersøgelser. Af civilingeniør F. Fjellerup 26 Cementsabilisering. Af civilingeniør K. Sthyr 33 Fra ministerierne 35 Niels Hansens Søfiner, Vig efter DS 400 BETONVARE- OG SKÆRVEFABRI KER VIG Rør og andre beronvarer Vaskede støbematerialer Vejmaterialer til alle formål SUR EMULSION Kan benyttes til klæbning på fugtigt underlag og gør således udlægningsarbejdet mere uafhængigtafvejrforholdene. Vilcerer ogsa vejtjære og cutbacktja.re AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI og AKTIESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT s lagre A3

6 RASMUSSEN & SCHIØTZ Civilingeniører & Entreprenører Fabrikerer: Asfaltemulsion DAN BIT Pulverasfalt Asfaltbeton Udfører: Entreprenørarbejder og Vejarbejder af enhver Art KØBENHAVN F. HJØRRING Falkoner Allé 7 Sct. Knudsby Telefon Fasan 6585 Telefon Hjørring 876 A4

7 vort vejlaboratorium, har vi været i stand i harve i indstillelig fræser os mest med. I kraft af den støtte og hjælp, vi får fra tiske udførelse af cementstabilisering, må mest at betragte som eksperimenter. visse tilfælde kan det være nødvendigt at Er jorden af en sådan art, at graderens skab. lægget. anvende. Når jeg her skal fortælle lidt om den prak Foredrag ved Statens Vej/aborcitoriums kursus i jordstcibi/isering, januar 1960 Af civilingenior Jørgen Ho!mann strækkelig og grundig erfaring, har vi ikke fået økonomisk grundlag for. Den praktiske udfør&se af cementstabilisering suppleres op med læsning om, hvordan man laver det i USA. tion, der kunne løse opgaverne med til men rigtigt lært det, dannet er organisa større stil, skal man mindst have følgende materiel til rådighed: i grader os, der udfører jordstabilisering i Dan Som vi alle ved, findes der tre væsenforskellige metoder for jordstabilisering: har været udført, har alle været små, nær me desværre er alt for få. De arbejder, der jeg først sige, at vore erfaringer herhjem mark, vil jeg gå over ttl at fortælle lidt om vore praktiske erfaringer herhjemme. sidste, ligger der ikke heri nogen kvalita indbyrdes fordele og ulemper, men det er tiv vurdering af metoderne, de har alle til at udføre disse små opgaver og indhen te visse ikke helt ubetydelige erfaringer, DanskJ7ejIidsskrift den metode, vi i vort firma har beskæftiget det profil, man ønsker udført. Man må Multi-pass-metoden, Pre-mix-metoden. Det vi har fået, er et grundlag, der kan Med disse forbehold, som gælder alle Når jeg her vil fortælle mest om den Single-pass-metoden. Vil man anvende Multi-pass metoden i Med graderen fremstiller man så først i vandvogn. i tromle + gerne en fårefodstromle gøre i dag, man må forud have bestemt den procent, man på enhver strækning vil muligt, havde det nu været det rigtige tids punkt at tage prøver og bestemme cementværdien. I praksis kan det ikke lade sig udlagte poser cement, poserne skæres op, at der på hvert punkt af banen er den og cementen fordeles med en rive, således ønskede cementmængde. behandler. At man ikke f.eks. fræser i for skellige dybder. Det er meget vigtigt og sikker på, at jord og cement er fuldstæn over arealet med sin fræser, indtil man er dig blandet. Dette sker samtidig med, at man tilfører den fornødne vandmængde. jorden i profilet er helt komprimeret. I her være meget omhyggelig med passende tilførsel af vand og grundig tromling, så indtil det i fuldt komprimeret stand har Man kan ved denne metode opnå en jævn og pæn overflade, men skal passe som jeg vil omtale under Single-pass an det ønskede profil. foreliggende jordart er for våd til at kunne tilsætte kalk i stedet for vand, hvis den komprimeres rigtigt. meget vanskeligt og kræver rutineret mand tiden er den samme mængde jord, man afslutte hele arbejdet med en tromling. må man samtidig benytte sin fræser og behandling af den ikke fjerner alle knolde, For at opnå et så gunstigt resultat som Nu fordeles de i forvejen langs vejen Herefter kører man een eller flere gange Nu tromler og grader man sit areal, Arbejdet bør afsluttes med en curing, Man må nøje overvåge, at det hele

8 dede produkt til arbejdsstedet, hvor man skal være en tvangsblander. I denne ma sker at anvende, og bører det færdig blan beton lavet i en blandemaskirie, som helst skine blander man de materialer, man øn Denne kender jeg rent praktisk meget lidt til, men det er jo en form for mager Pre-mix metoden afvigelser fra det rigtige profil. Dette, som jeg visse steder har set, koster dyrt i den endelige overfladebelægning. langstrakte 1 grader Ved denne metode benytter man Single-pass metoden jordstabilisering. løsning på usikkerhedsproblemerne ved toder, men da man ofte er i stand til at vælge noget bedre materialer end de na sikker på andet, end at det er fremtidens noget af prisforskellen, og jeg er ikke turligt i vejen forekommende, udjævnes 22 Dansk J7cjtidsskrift Jeg har prøvet at lave noget tilsvarende lægget og bagefter læsse det og køre det direkte med Single-pass anlægget. Det findes naturligt, når man skal fylde hjørner og spidser, som ikke kan udføres til forbrugsstedet. et 30 cm tykt lag ud, hvor materialerne resultat. med Single-pass materiellet ved at jævne findes, køre over dem med Single-pass an der kan give det nøjagtigste og sikreste på højde med resultaterne for det direkte vist ingen tvivl om, at det er den metode, Det er mig bekendt ikke brugt så for fremstillede profil. Her tromles og grades det som omtalt under Multi-pass metoden. færdeligt meget herhjemme, men der er afleverer det i den færdigfremstillede vejkasse. Resultaterne har altid været nogenlunde 1,22 til 13,5 m pr. minut (normal 1,83 til kelse netop giver det rigtige procenttal. sin konstruktion svarer til fræserne, man hvis blade kan indstilles, så materialet bli- en kombineret stamper og ekstra fræser, foretrække overhovedet ikke at tromle. larvefødder, der er meget lavt gearet og mihjuisbåret kasse til cement med påmon bineret med den ønskede hastighed på traktoren og den givne stabiliseringstyk bruger ved Multi-pass metoden. Endelig kommer det vigtigste aggregat, en større tromle, skal man være meget for Single-pass materiellet består, som De også senere vil se på billederne af tre være særlig stor, det kan være en lille sigtig, fordi der tit dannes tromlerevner. cementkassen går en snegl, hvis hastighed bag cementkassen, ligger fræseren, der i behøver under alle omstændigheder ikke at Båret af de samme gummihjul, men lige sætningsaggregatet, der består af en gum 2,50). Herefter kommer cement og vandtil Tromlen er ikke ubetinget nødevndig og håndtrukken fortovstromle. Benytter man Vandtilsætningen reguleres ved en hane. I vandvogn i tromle Single-pass-materiellet Hvis man ikke kræver stor glathed, vil jeg sammenkoblede maskiner. En traktor på kan indstilles til hastigheder varierende fra terede sprøjteanlæg for vand. I bunden af kan reguleres, så cementtilsætningen, kom vil der fremkomme lunker følgelig noget dyrere end de to andre me meget på sin tromling. Gør man ikke det, Metoden er i sin praktiske udførelse selv

9 A Kastrupfabriken Nordhavnsfabriken Farumfabriken Silkeborgfabriken RY 6227 Lynge 183 Funder 121 ANKA ASFALTSTEN HANS NISSENSVEJ KASTRUP ASFALTPULVER IPAN-BETON EMULSION Hovedkontor:

10 A6 LANGREUTERS præsenterer KØBENHAVN V LANGREUTERS TELEX 5900 GI. KONGEVEJ 3 TELF. *HILDA 1090 Totalvægt 4250 kg, Traktor uden skovl 2900 kg Cylindervolumen 2367cm 3 Kæder: 12 2-kammede plader Omdrejningstal omd/min Hovedlejer 5 lndsprojtningspumpe Bosch Ydelse 40 hk (DIN) 44 hk (SAE) El-anlæg 12 volt Slaglængde 89 mm Boring 92 mm Cylinderantal 4 Gear: 4 frem, 1 bak + vendegear Kipvinkel Kipvinkel ved jordoverflade Skovl indhold Tilbagekip ved jordoverflade Lofteevne (fuld løftehøjde) Bredde af skovl Største længde med skovl Største bredde Højde til udstodn,rors overkant Højde til overkant at motorhjelm MOTOR: MÅL: LÆSSETRAKTOR 1010 JOHN DEERE-LANZ Kiphajde 1,35 m ,6 m3 167 m 700 3,08 m 3,50 m 1,53 m 1,56 m 1815 kg

11 ver rigtigt fordelt. Dette betyder en del, når man kører med maskinen hældende i overensstemmelse med det forlangte vejprofil. Her ville materialerne uden denne regulerbare ekstra fræser have en tilbøje lighed til at søge mod den lave side og derved give et forkert profil. Det profil, der efterlades bag stamperne, kan faktisk ikke rettes, så man må være endog meget omhyggelig med indstillingen af sine fræserblade, en indstilling, det ta ger nogen tids erfaring at foretage rigtigt. Til sidst kommer så stamperne, der som De også senere bedre kan se på billederne er faldklodser, hvis højde kan indstilles, så de giver en stan]pning, der er passende for det materiale, der bearbejdes. De forskellige indstillinger må alle fore tages endog meget omhyggeligt, men er dette først gjort, går arbejdet let. Ligesom under Multi-pass metoden om talt, må man være særdeles omhyggelig med at få den rigtige vandtilsætning. I praksis er det ofte lettere at bruge vandvogn foran stabiliseringsanlægget i stedet for at bruge aggregatets sprinkler anlæg, da man ellers her skulle bruge 2 vandvogne eller et rørsystem. Maskinen stabiliserer en bredde på 1,80 m, men da man i praksis er nødt til at lade banerne overgribe hinanden, bliver den gennemsnitlige banebredde i praksis redu ceret til 1,70 m. Man er altså nødt til at inddele sin vej i banebredder, og det er så en fordel at tage midterbanen først og derefter køre rundt om denne, så maskinen stadigvæk hælder til samme side. Udførelsesmæssigt har Single-pass an lægget den fordel, at når det først er rig tigt indstillet så går det, d.v.s. at blot man har en dygtig og erfaren formand, kan man lave et godt stykke arbejde, me dens man ved Multi-pass metoden stadig må vogte over kvaliteten af den enkelte arbejders ydelse, om fræserne går i den rigtige dybde, om de er omhyggelige med cementens fordeling, om tromlingen fore går sådan, at lunker undgås osv., alt sam men noget, der gøres særligt vanskeligt ved arbejdsstedernes ustandselige skiften, hvorved man får vanskeligt ved stadig at beholde de samme folk. Straks efter, at anlægget har passeret et punkt på sin bane, kan denne cures, d.v.s. man påsprøjter Ca. i kg emulsion og ud strør ovenpå denne en lille cm sand, alt sammen for at formindske fordampningen fra den færdige overflade. Har man begyndt sin stabilisering på en rigtig profileret og komprimeret bane, er man sikker på ikke at få de kostbare lun ker, men det profil, man får dannet, er ikke så jævnt og pænt at se på, som det profil, der kan fremstilles ved Multi-pass og pre-mix metoderne. For det første efter lader hver stamper en svag kam, og des uden er det meget vanskeligt at undgå en slags kant ved banernes sammenføjning. Denne sidste kan dog under arbejdets gang reduceres noget ved at lade en mand med skovl smide den løse kant væk og klappe jorden til, men det er en ulempe. Endvidere kan dette materiel ikke lave det teoretiske profil, men må opbygge det i korder af længden 1,70 m. Det var oprindelig min tanke, at man skulle nå til, at den endelige korebane bestod af en passende tyk stabilisering + så tynd en tæppebelægning som muligt. D.insk J7ejtidsskrift

12 I det tilfælde var disse afvigelser fra det teoretiske profil meget ubehagelige, og vi gjorde en del forsøg på at nedsætte unøjagtighederne, bla. ved at rette af med graderen efter nogle dages hærdning. Det gik i og for sig godt, men sliddet på gra derbladet var meget stort. En ting, man forøvrigt også skal passe på ved anvendelse af fræsc-rne, er, at der ikke findes for store sten i materialet, der skal bearbejdes. Stenene må helst ikke være over 3, og er der mange sten over 1½, er sliddet på fræserne meget stort. Det har været helt morsomt gennem dis se år at arbejde med Single-pass anlægget, og de resultater, vi har opnået, er blevet bedre og bedre, men i sandhedens inter esse vil jeg mene, at fremtidens stabilise rede veje må laves efter Pre-mix metoden. 24 Dansk J7ejidsskrift

13 --. Stabilisering ;: t i - Et at vore blandeanlæg opstillet for fremitilling at cementstobiliseret grus :I Det vil ofte være billigere at anvende stabiliserede bærelag i stedet for traditionelle makadam bærelag. Lad os undersøge om stabilisering kan betyde en fordel ved løsningen af Deres vejproblemer. AKTS. JENS VILLADSENS FABRIKER ISLANDS BRYGGE 41. KØBENHAVN S ASTA 28OO A7

14 K A Kf Støbeasfalt Pulverasfalt * Maribopu Iver Asfaltemulsion KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS GRUNDLAGT 1900 FRED ERIKSHOLMS HAVN EVEJ 9, SV * *HI LDA 4111 LLJ z LLJ I co Sne kan læsses så man kun spærrer een kørebane, når transportbåndet føres over IastbIens førerhus GL. KONGEVEJ 3. KØBENHAVN V LÅN G REUTERS A8

15 2. helst /1/7)2 erftiring ikke udgangspunkter for øde lige revner. Det ligger nok sådan, at den billigste fremgangsmåde er Multi-pass, derefter stabiliseringen vil gå igennem et 40 til 60 kg bitumenlag. Disse revner er ifølge Men den sidste må ifølge sin natur blive Single-pass og til sidst Pre-mix metoden. den nøjagtigste. ste entreprenørmæssige problemer, der knytter sig til stabilisering, at uanset, hvor omhyggelig man har været, kan der pletvis optræde mislykkede steder i stabilise gås (variation i jordlagenes beskaffenhed). ringen, hvorfor pletvise fejl ikke kan und Ligeledes kan man ikke undgå, at revner i hedsmæssig fejl. læggelse af vejbanen, men er en stor skøn Dansk Vejtidsskrift ubehandlede stabilisering som direkte un tes på 2 måder, dels ved at nedsætte ce mentmængden, dels ved at benytte den derlag for den kørende trafik i nogen tid give den en emulsionsbehandling med per ikke være helt ubehandlet, men man kan forøget risiko for, at der findes dårlige ler, hvad der koster Ca. i kr./m Og her kommer jeg til et af de kedelig Den synlige revnedannelse kan nedsæt Den første fremgangsmåde indebærer en et år. Selvfølgelig kan vejbanen ligger særdeles pænt og faktisk uden syn den sidste metode, hvor vi efter et års tra så længe, før vejen er en pæn asfalteret hos bygherren, der jo helst ikke vil vente vej. \Tj har i Søby haft lejlighed til at prøve pletter, medens den sidste møder modstand 7 og 6,4 i det samme materiale, uden forskellige cementprocenter ,5 7,8 fik lagde 40 kg bitumen på vejen, og den kunne se væsentlig for:ke1 på revnedannel noget sted at opnå for lille styrke eller ste løbende småreparationer på de svag- sen. Det må dog siges, at vi havde de fle Vi havde her lejlighed til at køre med Fortsættes nederst side 26

16 varigt praktisk og teoretisk kendskab til et for den garanti, der er en følge af et lang materialer. Årsagen til at man dispenserer skaber endnu er lidet udforskede sammen den for vejbygningen fortsætter i stigende grad, til trods for at dette materiales egen Forelæsning ved kursus i jordstabilisering pa Statens Vejlaboratoriuni Anvendelsen af cementstabiliseret jord in lignet med de traditionelle vejbygnings udstedte anvisninger. af de på grundlag af forundersøgelserne arbejdets udførelse foretages i marken eller De har til formål at sikre overholdelsen evt, til dels i laboratoriet, blive beskrevet. gelserne, d.v.s. de undersøgelser, der under Af civilingeniør F. Fjellertip 26 Dansk Vejtidsskrift desværre et for kort stykke, vi fik lavet til, ikke kan anvendes. var endog meget lovende, men det blev mer en upåagtet mulighed. Hvis det kan bruges, må man imidlertid finde frem til tatet. andre metoder for bestemmelsen af ce mentmængden, da den normale simpelt hen le, og det bliver spændende at se resul belægning med afsluttende tæppebelæg Dette sidste er netop blevet udført i Vej at man rigtig tør udtale sig, om det rum for en tynd Bitumenbelægning, men som ning. tæppebelagt. betonbane eller blot med en slags Maribo først, vil de afsugede prøver mangle parprocentlige arealer i det år, vejen ikke var erstatning for paksten, som underlag for en med at cementstabilisere slagger. Resultatet og mere frem, ikke som direkte underlag Et andet forsøg blev også lavet, nemlig sige, at jeg tror på, at den vil vinde mere om fremtiden for stabilisering med cement Må jeg til slut som min egen mening og eventuelle sekundære additiver, 3) at be der tænkes anvendt til cementstabilisering. stemme det nødvendige indhold af cement stemme den nødvendige tæthed (kompri I det følgende skal omtales de under Herhjemme er det i det store og hele mering) og 4) det gunstigste (optimale) be med begrundelsen for disse krav. de engelske forskrifter, der anvendes. søgelser, som foretages med en jordprøve, opstille visse»tilstrækkelige< betingelser til cementstabiliseringen, om end det kan kni dømme om jorden er velegnet til cementstabilisering, 2) i bekræftende fald at be ringerne fra de hidtil udførte arbejder, at Undersøgelserne har til formål 1) at be vandindhold. Desuden vil kontrolunderso lerne, i en glasfiaske. Til forud fastlagte trods alt er lykkedes, på grundlag af erfa mm). Prøven opslemmes med en peptisa delingen af det fine materiale (<0,074 0,25 0,125 og 0,074 mm, til bestemmelse prøver til vandbestemmelse, til sigtning på pette 10 cm3 af opsiemningen fra 10 cm s tørring på sigterne ,5 og 0,42 0,42 mm til et kar. Sigteresten sigtes efter tor, der forhindrer koagulering af partik stemmelse og g udvaskes over sigte af plasticitetsgrænser og til sedimentations 8 mm er frasigtet, foretages en vandbe medfølgende skema 3. Efter at sten over tidspunkter afsuges nu med en speciel pi nye og billige materialer, og dels at det Sigte- og sedimeni-itionsanalyse, jvf. dybde. Da de større partikler bundfældes materiale er dels det presserende behov for Forundersøgelser mm, medens der af gennemfaldet udtages analyse. Sedimentationsanalysen giver for Cementstabilisering. Laboratorieundersøgelser

17 Kriterier: bilisering. tiske sigtestorrelsere, i reglen 2, 6 og 20 a002 aoûô O20 Q0 Q/4S / / irn v LV ZE.I9J f/zt I ç442 anvendelse af en hurtigroterende blander Dansk Vejtidsskrift at det stabiliserede lag bliver for tyndt mer de store sten komprimeringen. og med for meget cement. Desuden hæm bevirke, at den kryber over stenene, således 100 mm kunne beskadige blanderen eller (,,puvimixer,,,jordfræser ) vil sten over kræves for meget cement. Jordens hul henholdsvis 50 %. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, vil der i almindelighed rumsprocent er for stor. Tilsætning af fu ler kan evt, komme på tale. i vlakri,nalkornstc,rrelse <100 min, Ved Gennemfald ci 0,42 og 4,76 mm >15 dre end 0,42 mm. Plasiiciteisgm tenser. Plasticitetsgrænserne be stemt kornstørrelse dominerer. hvor velegnet, dvs, hvor økonomisk jor se fig. 1. stændige kornkurve giver et billede af, tionsanalysen optegnes som en kornkurve, Resultaterne af sigte- og evt. sedimenta Endelig må det nævnes, at den fuld res betydeligt. lede af lerholdige jorders egnethed til sta partikler kan fremgangsmåden simplifice talte plasticitetsgrænser giver et bedre bil For jord med et ringe indhold af fine vandindhold er for stort. De nedenfor om vendt kan arbejdet umuliggores, selv om betingelserne er opfyldt, hvis f.eks. jordens sugningstidspunkterne afhængige >teore des en,,gennemfaldsprocent for de af af kan dog arbejde med en federe jord. Om inddampede prøvers vægt kan derfor fin hængig diameter (jvf. Stokes lov). Af de holdsvis 30 %. Disse krav er opstillet af tikler over en af afsugningstidspunktet af GemILmfihl,bd 74 og 2 <50 hemi blandingshensyn. Nogle nyere maskiner jævnt gradueret jord, der indeholder korn den er til stabilisering med cement. En af alle størrelser, vil kræve mindre ce indhold, ved hvilket en prøve af jorden Udrulningsgrænsen (PL) er det vand stemmes på den del af jorden, der er min ment end en enskornet jord, hvor en be Fig. 1 ILL <40% l,dt /8Y 0 (3) åe çv netop kan udrulles til en 3 mm tyk pølse grænse mellem >halvfast< og plastisk kon uden at gå itu, d.v.s. det definerer en sistens (i virkeligheden sker overgangen

18 dres). På tilsvarende måde giver flydegrænsen (LL) grænsen mellem plastisk og hold, udføres forsøget ved flere forskel rede forsøgsbetingelser (Casagrandes ap lige at ramme med det rigtige vandind parat). Da man ikke i praksis kan vente gange fra i cm s højde under standardise af P1 er stor, feks. ved mekanisk stabili falet 30 % <SE <50 % (Peltier). Den nedre grænse råder der tvivl om, nogle i en skål, lukker sig, når skålen falder 25 jorder, hvor usikkerheden på bestemmelsen For jord til cementstabilisering er anbe sering. er udskåret i en prøve af jorden anbragt det vandindhold ved hvilket en fure, der flydende konsistens. Den er defineret som side 11. Her skal det blot nævnes, at en især til bedømmelse af de let plastiske lerfri sands 100 %. Metoden anvendes rensorteret lers SE kan blive 0 % og en o.1. PT <8 10 % 28 Dansk J ejtidsskrif: Det af hensyn til blandingen gunstigste udrulningsgrænsen. 9. I en del tilfælde kan en ringe Ca(OH) indholdet af fine partikler, uden at LL be indhold: for single pass anlæg (f.eks. vandindhold ligger som regel lige under syn. Også her gælder det, at grænsen i vir Feks, kan det nævnes, at PT vokser med terval, jorden er plastisk. )>Howard«) PT <22 % LL PL og angiver altså i hvor stort et in tion. Plasticitetsindexet (P1) defineres som af mængden af fine partikler af disses art. andres. aritmetrisk fås en ret linie, hvorefter vandindholdet til 25 slag findes ved interpola De engelske krav til jord til cementstabilisering er LL <40 % og P1 <18 %. De er, ligesom kravene til den»fine< del keligheden afhænger af blandemaskinernes effektivitet, af jordens vandindhold m.m. gende maximalværdier for P1, der alle forudsætter, at jorden har et gunstigt vand for landbrugsredskaber, tallerkenharver for pulvimixer ol. PT <10 15 % logaritmisk målestok og vandindholdene i Plasticitetsgrænserne afhænger foruden af organisk stof hæve LL, uden at PT for af kornkurven, opstillet af blandingshen dinatsystem af de nødvendige slagantal i høver at ændres. Omvendt kan et indhold Fra fransk side (Peltier) er angivet føl lige vandindhold. Ved afsætning i et koor den og måler den dannede mængde CO9. mum, idet 0,5 2 % I England anses 2 % pliceret udstyr, hvor man forbrænder jor huinus for maksi kan neutraliseres med i % kan findes med et noget mere kom 3 % Na OH-opløsning. Humusindholdet dannede farve efter opsiemning med en Humussyreindholdet kan undersøges ved måling af ph-værdien. I øvrigt kan det skønsmæssigt anslås ved at iagttage den der f.eks. ofte hedesand (podsoljord). musstoffer uden at reagere surt, dette gæl Humusindh old. Indholdet af humus kan Er SE >50 9, vil jorden som regel kræ ve for meget cement. mener, at man kan gå meget længere ned. bemærkes, at en jord kan indeholde hu er mange slags humusstoffer på forskellige med supplerende additiver, CaCI 0 og/eller blot vise sig som en forsinkelse af afbin af humus i jorden sig straks, således at Heldigvis viser den eventuelle virkning lem humusindholdet og dets virkning. Der der ikke er nogen eentydig relation mel omdannelsestrin, og jorden kan være udvasket i større eller mindre grad. på normal vis og trykprøve dem til for skellige tidspunkter (7, 14 og 28 døgn). I fremstille cementstabiliserede prøvelegemer kalk eller CaCl den nemmeste metode i laboratoriet er at mange tilfælde vil humusindholdet nemlig dingen. Hvor den udebliver, kan forsøges 9. Det må dog påpeges, at jords sandækvivalent SE er omtalt på naturligvis gradvis, når vandindlioldet æn Scmdækvz talent SE. Bestemmelsen af en

19 -- mængde CaCI overvinde vanskelighederne. Sulfater oa. skadelige stoffer viser som regel først deres skadelige virkninger efter nogen tids forløb. Imidlertid vil man me get sjældent herhjemme komme ud for jorder, der indeholder sådanne stoffer, og der foretages derfor normalt ingen labo ratorieundersøgelser med henblik på dette forhold. 2 ( ½ %) fuldstændig Efter at de hidtil omtalte forsøg er ud ført, mangler fastlæggelsen af cementind hold, tæthed og vandindhold. Det grund læggende forsøg er her proctorkoinprime ringen. Ved dets standardudførelse kom primeres jorden i 3 lag i en form på 1/30 cu ft (945 cm3). Hvert lag får 25 jævnt fordelte slag af en faidhammer på 5 /2 lbs. (2,5 kg), der falder fra 12 (30 cm s) højde. Fig. 2 J/LT J41VD 69T [7EA - -- hn 30/i 20 /0 0 I I 6 %c.wt. Stano,oi-oct. j7.92l 1 /67». Vc2Z /2fet. Dansk Vejtidsskrift

20 - tio en Da proctorforsøget vanskeliggøres af et stenindhold, og da de nedenfor omtalte prøvelegemer ikke må indeholde sten >8 mm, frasigtes disse som regel før proctor forsøget. Hvis der er mange, kan der evt. korrigeres herfor. Når indstampningen er afsluttet, afrettes overfladen, så rumfanget er korrekt. Ved vejning findes jordens våde vægt, hvor efter en vandbestemmelse giver tørvægten i kg/i. Der blandes nu vand (1 2 %) i jorden, og fremgangsmåden gentages. Så ledes fortsættes til jordens tæthed falder, eller til der presses vand ud af prøven. Der bør på dette tidspunkt være fundet 5 7 tætheder med tilhørende vandindhold. Optegnes disse (se fig. 2), vil det som oftest vise sig, at tætheden når et maksi mum (,,proctortætheden, yd ved et bestemt vandindhold (»det optimale vand indhold, Proctorforsøget udføres på den rå jord og på den cementiblandede Tryks,yrÆei, i % af 7-dø,i-tyrfreJ7, JVD7 fi,nkt oi7 c7iofre Fig. 3 ivøo 4v ce/ne,7/»o»o/o Jaffl f?jnæt a afp-oct rzf»e den for frikt ôiisjro er,i,77i 30 Dansk Vejtidsskrifi

21 jord. Der prøves med 2, helst 3 cementindhold. For humusfri friktionsjorder kan det nødvendige cementindhold anslås ud fra resultatet af proctorforsøget på den rå jord. Erfaringerne viser, at det, for proc tortætheder mellem 1,7 og 2,0 kg/i, om trent i % er 35,5 15,5 >< i a mas, se fig. 3). De videre forsøg udføres da med ce mentindhold ligelig fordelt om den fund ne værdi. Oftest vil tætheden stige med cementindholdet og det optimale vandind hold aftage. Komprimeringsenergien ved proctorind stampningen svarer til, hvad der normalt er til rådighed i praksis. Der kræves da også normalt en komprimering til 100 % af proctor/ætheden for det pågældende cementindhold. Det er da vigtigt, at jor dens vandindhold er det optimale. Dette er især tilfældet, når der arbejdes med store tætheder, idet proctorkurverne da som re gel er stejlere og tætheden tilsvarende mere følsom for ændringer i vandindholdet. Ofte kan den foreskrevne tæthed ikke nås i praksis, fordi vandindholdet er for stort eller for lille, eller fordi der går for lang tid fra cementiblandingen til kompri meringen. For det tilsvarende styrketab kan der kompenseres ved at øge cementind holdet. Af de 3 udvalgte jord-cement blandinger fremstilles nu prøvelegemer med proctor tæthederne og ved de optimale vandind hold. Prøvelegemerne er cylindriske, 10 cm høje og med 5 cm s diameter. Til frem stillingen anvendes 5 cm rør af en længde på 20 cm. Indpresningen sker mellem 5 cm lange endeklodser. Prøvelegemerne trykkes og lagres i 7 døgn ved konstant vandindhold (lufttæt indpakning, overtrækning med voks o.l.), hvorefter tryk prøvningen sker. Der fremstilles normalt 5 prøvelegemer med hvert cementindhold, hvoraf 2 vandlagres i de sidste 2 døgn. Der kræves en 7 døgns trykstyrke på 250 lbs/in2 svarende til 17,6 kg/cm2. Vejlaboratoriet har dog afrundet til 20 kg/ cm2. Af de fundne trykstyrker kan man nemt interpolere sig til cementindholdet (se fig. 2), det omregnes normalt til kg cement pr. m3 komprimeret materiale. Af trykstyrken for de vandlagrede prøvelege mer ses, om der kan være grund til at forøge cementdoseringen, fordi jorden er særlig vandfølsom. Til bedømmelse af cementstabiliseret jords evne til at modstå påvirkninger fra vand og frost er nu i England indført føl gende prøver. Efter 7 døgns lagring ved konstant vandindhold lagres nogle prøve legemer i yderligere 7 døgn i vand, medens andre gennemgår 14 frysninger med på følgende optøninger (16 timer med ende fladen i vand og oversiden i 5 C og 8 ti mer i +25 C). Trykstyrken skal da være mindst 80 % af trykstyrken for ubehand lede prøvelegemer af samme alder. Det engelske trykstyrkekriterium, 250 lb/sq in efter 7 døgn, er indført som er statning for de amerikanske, meget om stændelige, forsøg, hvor vægttabet efter gentagne børstninger med en stålbørste af prøvelegemer, der udsættes for frosttø, cyk ler, måles. Prøvelegemer, der tilfredsstiller det engelske kriterium skulle også tilfreds stille det amerikanske, i hvert fald så læn ge der ikke er tale om ler. I øvrigt er der i den senere tid rettet en del kritik mod trykstyrkekriteriet, idet det anføres, at friktionsjorder stilles ugunsti gere end nødvendigt fordi der ved det simple trykforsøg ikke er noget sidetryk. For en jord med en stor friktion (frik tionsvinkel) vil sidetrykket (de sekundære spændinger) give anledning til en for holdsvis stor forøgelse af trykstyrken, så ledes at simple trykstyrker for cementstabiliseret ler og sand på f.eks. 20 og 5 kg/cm 2 meget vel kan give den samme trykstyrke, når de sekundære spændinger udnyttes (triaksialforsøg). Foruden en tilfredsstillende trykstyrke kræves der, at trykstyrken skal stige med cementindholdet. For visse lerarter findes Dansk Vejiidsskrift

22 ofte et minimum i trykstyrke ved et be stemt cementindhold, og sådanne jorder er uegnede til stabilisering. Kontrolundersøgelser Ved et cementstabiliseringsarbejdes ud førelse er det af stor betydning, at der udføres et omhyggeligt kontrolarbejde. Vandindholdet skal før komprimeringen bringes op på det optimale. For sandjorder, og især i varmt vejr, kan der være tale om en så stor vandtilførsel, at den, i hvert fald til dels, må ske før cementtilsætnin gen. Vandindholdet kontrolleres lettest med en karbidvandmåler, hvor en bestemt mængde jord i en lukket beholder blan des med karbid, og det udviklede acetylen tryk direkte på et manometer giver vandprocenten. Før komprimeringen kontrolleres blandedybden ved gennemgravning. Lerede jorder må altid fræses igennem før cementtilsætningen. Blandingen med cement kan først afsluttes, når der ikke ved nedgravning kan findes rene cementklum per. For lerede jorder kræves desuden, for at sikre findelingen, at 80 % af jorden, bortset fra stenene, skal kunne passere en 5 mm sigte. Tæthedsbestemmelser giver, sammen holdt med laboratoriets proctortæthed, op lysning om komprimeringen er tilfredsstil lende. Der graves et hul på Ca. i 1 i det stabiliserede lag, og jordens tørvægt findes ved vejning og vandbestemmelse. Derefter måles hullets rumfang, hvilket kan ske på flere måder. Vej laboratoriet anvender hertil normalsand, d.v.s. groft, meget enskornet sand, der har den egenskab, at det, ved»løs ifyldning<, altid lejres med den samme tæthed, der i forvejen er fundet i laboratoriet. Det udgravede hul fyldes da med normalsand, og rumfanget er det forbrugte sands vægt divideret med dets tæt hed. Jordens tæthed findes ved at dividere dens tørvægt med det således fundne rum fang. Ved større arbejder vil man ofte i mar ken fremstille pro velegemer til trykprøv nng. Prøvelegcmerne fremstilles som i la boratoriet, dog med de tætheder og vand indhold, der er fundet ved tæthedsbestem melserne (jorden herfra kan passende an vendes). Ved de store arbejder vil man også fore tage kontrolsigtninger, evt, blot med en el ler to sigter, så man er sikker på, at jordens sammensætning ikke afviger for meget fra den ved laboratorieundersøgelserne forud satte. Al kontrol bør naturligvis ske under ar bejdets udførelse. Alligevel kan det ske, at man senere ønsker cementstabiliseringens styrke bestemt. Det må da ske ved trykprøv ning af prøvelegemer, der er udsavet af et ophugget stykke. Disse prøvelegemer er som regel så gamle, at trykstyrken må re duceres for direkte at kunne sammenligne med den krævede 7-døgns styrke. Normalt udvikles trykstyrken som vist på fig. 3, altså retlinet for friktionsjorder når alde ren afsættes i logaritmisk målestok. For ler kan der være betydelige afvigelser fra den på figuren viste kurve. Det skal nævnes, at kurven også kan an vendes, når det, undtagelsesvis, er nød vendigt at trykprøve prøvelegemer, før de er 7 døgn gamle. Litteraturfortegnelse. Road Research Laboratory:»Soil Mechanics for Road Engineers< American Association of State Highway Officials:»Standard Specifications for Highway Ma terials and Methods of Sampling and Testing British Standard Institution: >Methods of Test for Stabilized Soilse, British Standard 1924: Tidsskriftartikler mm. M. Ludvigsen: Cementstabiliseret jord.»beton-teknik«1956 nr. 1. Fortsættes nederst side Dansk Vejtidsskrift

23 ÙLAW KNOX PF-90 Model PF 45 til blandt andet cykle stier. - Udlægningsbredde fra 213 cm op til 335 cm. Asta ItudIer Selvtransporterende og rentabel ved flytteafstande op til km. Udlægning mere jævn end med nogen anden maskine, på grund af det specielle ophængningssystem af strygejernspladen. Lavere vedligeholdelsesomkostninger på grund af gummihjulene, der ab sorberer vibrationer, og på grund af BLAW KNOX maskinelle opbyg ning, der tillader hurtige og nemme justeringer. Udlægningsbredde fra 244 cm op til 488 cm. Ingen blokvogns-transporter. BOEG-THOMSEN SVANEMØLLEVEJ 48 KØBENHAVN Ø TELF. ( A9

24 f.eks. sikrer i udlandet i Venezuela fra Caracas Billedet er AUTO-VÆRN DANSK opstilles Også A 10 SVANEMØLLEVEJ 48 KØBENHAVN Ø - TELF. (01) BOEG-THOMSEN læs på lastvogne. Elektrisk manøvrering af udkaster, der - - fuld få minutter. Kan monteres på maskinen på Stor kapacitet - op til 800 m3/t. Skærebredde fra cm. W 9 I/. CU.VD 1W l2 2!: CU.Yp TERRALOAD R CASE. UDSTYRET MED SNEBLÆSER Tlf. 637 Tlf. Allerød 1142 SILKEBORG Enhøjvej 9, ALLERØD Vest for Storebælt: Øst for Storebælt: DANSK AUTO-VÆRN

25 1) Stabilisering i frostsikringslaget. bases. Ringvej B 4. hed. en del af det øverste bærelag eller 3) i som en del af frostsikringslaget, 2) som selve belægningen. som reglen foroven. Der er ingen vanske I veje kan cementstabilisering anvendes 1) I dette lag udføres cementstabiliseringen riale, hvorover der skal udføres en tæppebelægning 60 kg/m2. gung mit Zement udseende. ment. wesen: cement J. Vestergaard: Cementstabiliseret jord. lende. Cementstabiliseringen har ved denne an 2) Stabilisering i bærelaget. cementstabiliseret lag anvendt som en del På motorvejen ved Nyborg er et 20 cm Uddrag af foredrag pa jordstabiliseringskiirsus p6i Statens Vejlaboratoriiim Dansk Vejtidsskrift sign and construction af stabilised-soil road Maclean: Soil-cement vejbygningens nuvæ Maclean: Considerations affecting the de rende stilling i Storbritannien. rieprov och egenskaper.»cement och Beton«1958 nr. 2.»Beton-Teknik«1955 nr. 2.»La Technique Routière«1958 nr. 2. V. Bährner: Cementstabilisering. Laborato og 12, 1957 nr. 2 og 4.»Stads- og Havneingeniøren< 1956 nr. 10 type er herhjemme forsøgsvis udført på den tekniske fordel, at frostsikringslagets rende jord, hvorved der spares udgrav når man at kunne stabilisere i den eksiste sende jordmængde og tilkørsel af en til derste del af frostsikringslaget. Herved op kan nedsætte kravene til frostbestandig udført cemeutstabiliseringen som den un ning af den til det stabiliserede lag sva Man har imidlertid også feks. i Schweiz svarende mængde sand. Metoden byder på heden, hvilket kan udnyttes til at give Jaget større stabilitet. En belægning af denne udførelsen eller stabiliseringens holdbar ligheder herved, hverken med hensyn til kapilaritet brydes forneden, således at man 20 3Okg s tæppebelægning med ca. 6 m vendelsesmåde vist sig fuldt tilfredsstil Af civilingeniør K. Sthyr Cementstabilisering tilfælde givet fortrinlige og billige belæg stabiliseringen også her i landet i nogle afstand, fremkommet ret brede revner. med en overfladebehandling eller med en i veje, hvor stabiliseringen kun er dækket ninger, men i alt for mange tilfælde er der 3) Stabilisering i belægningens øverste del.»revue Gènèrale des Routes«1957 nr J.-P. Leyder: Stabilisatie van grond door R. Peltier: La Stabilisation des Sols au Ci- viser imidlertid, at problemet kan løses.,,roads and Road Construction 1956 nr. Den omstændighed, at der findes ad skillige fejifri belægninger af denne type, Dette er i hvert fald uheldigt for vejens Benyttet på denne måde har cement af bærelaget. Ovenover er der udlagt 6 cm singels forkilet med 25 kg/m2 asfaitmate Forschungsgesellschaft für das Strassen,,Vorläufiges Merkblatt für Bodenverfesti

26 Opmærksomheden er navnlig rettet mod tre muligheder: a) formindskelse af revnetendensen ad betonteknisk vej, b) frem skyndelse af revnedannelsen og c) indlæg ning af fugeanvisninger. a) Her i landet, hvor vejrforholdene gør et frostsikringsanslag nødvendigt, ud føres stabiliseringen som regel i sand og meget ofte i tilkørt materiale. Enskornet sand giver stor revnetendens. Formind skelse af revnetendensen kan derfor opnås ved at anvende sand med en kornkurve, som betinger et ringe vandbehov, hvilket i praksis vil sige sand, der er velegnet til betonstøbning. Fordelingen af cementen og blandingen er af afgørende betydning. Hvor der ar bejdes med tilkørte materialer, foretræk kes det derfor ofte at blande materialerne på en betonblandemaskine før udlægnin gen. Tilstrækkelig komprimering med egnet materiel og under tilstedeværelse af den rette vandmængde er ligeledes af betyd ning. Der er mulighed for, at en kompri mering, der fortsættes til bindetidens slut ning vil være gavnlig. Forsøgsresultater hermed savnes dog. b) Selv i den bedst udførte stabilisering må der regnes med revner, men meget ty der på, at revnerne i en belægning, som kun når en styrke på 15 kg/cm 2 efter 7 døgns forløb, vil fordele sig med så kort afstand, at hver enkelt revne er så lille, at den ikke slår igennem det overliggende asfaltiag. For at opnå styrker på 15 kg/ cm2 med rimelig ensartethed, må sandet være humusfrit, og det må endvidere have en kornkurve, som sikrer, at det stabilise rede lag bliver bestandigt mod vand- og frostpåvirkning under anvendelse af de små cementmængder (2 4 %), der kan være tale om at anvende. Formentlig er det også af betydning, at der anvendes normal Portland cement og ikke hurtig hærdnende. c) Hvor det materiale, der skal stabili seres, kræver større cementmængde (ofte anvendes %) enten på grund af humusindhold eller dårlig kornkurve, har man f.eks. i Tyskland indlagt fugeanvis finger (se Beton-Teknik 1960 nr. 4 side 141). Udlæggelse af fugeanvisninger er imid lertid ret bekostelig og giver besværlig heder under arbejdets udførelse. Det er sandsynligt, at tilfredsstillende resultat kan opnås blot ved at nedtromle sten af passende størrelse (håndsten), som udlægges spredt med en afstand på 0,5 1 m oven i det færdigblandede stabilise rede materiale. Disse sten får ikke særlig god forbindelse med det stabiliserede ma teriale og skulle derfor være gode udgangs punkter for de fine revner. Hvis det sta biliserede lag udlægges færdigblandet, kan stenene udlægges først. Forsøg er endnu ikke udført men søges foretaget snarest. Under forsøget er det tanken at prøve at udlægge stenene spredt og i rækker feks. med 1 m afstand. De mange forsøg, der er nævnt i det foregående, kunne måske give det indtryk, at der er lang vej tilbage, før man kan regne med at anvende stabilisering i be lægningens øverste del. Således er det imid lertid ikke. Forsøgene er alle baseret på erfaringer fra betonteknikken, og da sta bilisering i sand i høj grad ligner beton, er der ingen grund til at forvente uovervin delige problemer. I øvrigt kan det oplyses, at cementstabilisering har været anvendt i Amerika siden 1935 i stadig stigende om fang, og at der ved udgangen af 1959 ale ne i U.S.A. fandtes over m2 cementstabilisering. 34 Dansk Vejtidsskrifi

27

28 Århus DELMAG 100 KG JORDSTAMPER kg Frø * kg Dieselrambuk A. P. HJORTSO GOTHERSGADE 158, K B B Bil. BBBBi BIBIB BBBB B BB BBl l1 Bi ibbb.. I I i iii..bb I i BB!BBIBIBBBi i BI.I.BI Bi ii. B LAIGAARD TRAKTOR-SPIDSPLOV. har særlig effektive ryddeegenskaber og kan modstå 1:B selv de hårdeste påvirkninger. I. i. I i. i.. B. B. Laigaard traktor-spidspiov er fremstillet solid.1. B B heisvejset konstruktion og kan hurtigt uden IB. 1 brug at værktej, tilkobles traktorrammnn. 1 I. IB. B B. I. Med de vendbare stålokær (l20xl3 I BB B. mm), der muliggor stor nedslidnieg, BB er ploven særdeles okonomisk i drift, B B... Traktorrammen er iovrigt anvendelig. til såvel fejemaskise som bulidozer B. B. m. ti. og passer tit ethvert traktor- B. mærke. B. I..... B B. B. B. B. LiM..- B.. B. B Tekniske data: _:._ Plovens rammebredde m Højde i spids 0:55 m Storøta vingehejde 0,85 m Fabrik for vejmaskiner - 1jff Væg% 240 kg Helsingtorsgade 6 Tlf BIBIIIiaI libb IIIBIBIIiiB B IiIIBIr lliiii B I B B B B B B B B B B B B B B B B B i I B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B ib B BB i BB BIiBB I B-B--B B B lbbb BIi BIUI BBIB Ill B B B A 12

29 Fra min isterierne Meddelelse til lodselerne om nedlæggelse af offentlige veje En amtsvej inspektør har bedt om en vej ledende udtalelse om forståelsen af ud trykket,,samtidig i vejbestyrelseslovens 20. Vej direktoratet svarede, at det pågæl dende udtryk efter vej direktoratets opfat telse ikke skal forstås helt bogstaveligt, men at vedkommende vej bestyrelse ved anvendelse af de i vejbestyrelsesloven an givne formelle procedureregler angående nedlæggelse af offentlige veje, snarest ef ter at vejdirektoratet har anmodet redak tionen af Statstidende om at optage be kendtgørelse om nedlæggelsen, skal under rette de respektive lodsejere i overensstem melse med reglerne i lovens 20. Modregning af lodsejerbidrag i ekspropriationserstatninger En stadsingeniør har spurgt vej direktoratet, om pålignede vejbidrag til arbejder vedrø rende offentlige veje under alle omstæn digheder kan fradrages ekspropriationser statninger, der tilfalder ejerne af de på gældende ejendomme. Vejdirektoratet svarede, at grundejerne i tilfælde, hvor kun en del af deres ejendom ine erhverves til vejanlæg, efter vejdirek toratet opfattelse må have krav på kontant udbetaling af ekspropriationserstatninger, overensstemmende med reglerne i ministe riets cirkulære af 22. august 1957, selv om der måtte være pålagt de pågældende ejen domme vejbidrag i henhold til købstad kommunens vejvedtægts 2 eller 3, og vejdirektoratet fandt det meget tvivlsomt, om kommunen skulle kunne modregne hele bidraget i ekspropriationserstatningen uden hensyn til lodsejernes ønske om at få bi draget fordelt over en årrække. Ganske vist er 5, stk. 2, i kommunens vejvedtægt affattet således, at den tilsyneladende overlader det til kommunens frie skøn, om kommunen overhovedet vil ind rømme lodsejerne nogen som helst afbeta lingsperiode for sådanne vejbidrag, men navnlig under hensyn til den afvigende affattelse af den københavnske gadelov f 14. december 1857, der har ligget til grund for vejvedtægten, fandt vejdirekto ratet det tvivlsomt, om domstolene ville anerkende, at kommunen kunne udøve et helt frit skøn i så henseende. Dette spørgs mål henhørte dog under domstolenes af gørelse. Var der derimod tale om afståelse af ejendomme i deres helhed, måtte vejbidra get efter vej direktoratets opfattelse kunne fradrages i ekspropriationserstatningen, og det uanset om der var indrømmet længere afdragstid. Dette er også fast praksis ved de i henhold til forordning af 5. marts nedsatte besigtigelses- og ekspropria tionskommissioner. Vejdirektoratet oplyste samtidig, at man i 1957 havde nægtet at godkende en an modning fra en anden købstadkommune om ændring af denne kommunes vejved tægt således, at grundejerne efter kommu nens bestemmelse i stedet for at få vejbidrag til offentlige veje fordelt over en årrække skulle optage banklån til dækning af bidraget. De detaillerede regler om erstatnings udbetaling, som er fastsat i landsbyggelo ven, var efter vej direktoratets opfattelse ikke uden videre bindende ved ekspropria tionen i henhold til vejlovgivningen, men vejdirektoratet havde intet at bemærke til, at kommunen bragte sådanne bestemmelser til anvendelse også ved ekspropriationer af sidstnævnte art. Udgravning i vejrabat En politimester har bedt vejdirektoratet ud tale sig om en sag vedrørende et ulykkes tilfælde forårsaget af manglende afmærk ning af udgravning i en vejrabat. DanskJ7ejtidsskrift

30 Vejdirektoratet svarede, at vejafmærk ningsbekendtgørelsen forudsætter, at et hvert arbejde, der foretages på eller i vej, er forsvarligt afmærket, og at ansvaret her for i medfør af vej afmærkningsbekendtgø relsens 87 påhviler den, der forestår ar bejdet. Man var derfor enig i, at der i sagen forelå overtrædelse af bestemmelserne i vejafmærkningsbekendtgørelsens 87 og i færdselslovens 61, hvorefter den, der fo restår arbejder på eller i vej, er ansvarlig for, at arbejdet til enhver tid er forsvarligt afmærket. Der forelå tillige en overtrædelse af vej bestyrelseslovens 52, stk. 1, hvorefter in gen må foretage nogen forandring på det til vejen hørende areal uden vejbestyrelsens samtykke. Overtagelse af privat fællesvej som offentlig En lodsejer har til vejdirektoratet klaget over en af et sogneråd truffet, af vedkom mende amtsråd stadfæstet afgørelse om op tagelse af en over hans ejendom førende privat fællesvej som offentlig vej. Vej direktoratet svarede efter stedfunden besigtigelse, at der i 14, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 4 i vejbestyrelsesloven (lov nr. 95 af 29. marts 1957), er hjemmel for sognerådet til med amtsrådets samtykke at op tage en vej som den heromhandlede som offentlig vej uden forudgående åstedsfor retning, og da det ikke over for vejdirek toratet var blevet dokumenteret, at sognerådet skulle have misbrugt sin beføjelse til at optage vejen som offentlig, havde vejdirektoratet ikke fundet anledning til at foretage videre i sagen. Det tilføjes, at spørgsmålet om, hvor vidt der tilkom klageren erstatning som følge af vejens optagelse som offentlig, henhørte under de i vejbestyrelseslovens omhandlede taksationsmyndig heder, hvis afgørelse kan indbringes for domstolene, som har den endelige afgø relse af dette spørgsmål. Betinge!se for udstykning til der indmunder i offentlig vej privat fællesvej, Vejdirektoratet har over for et sogneråd udtalt, at det i tilfælde af udstykning med adgang til en privat fællesvej efter vejdirektoratets opfattelse ikke bør pålægges ejeren af den ejendom, der udstykkes, eller køberen af den pågældende parcel at sør ge for og bekoste oversigtsservitut over trediemands ejendom ved vedkommende private fællesvejs indmunding i offentlig vej, såfremt færdselen fra den private vej til den offentlige vej ikke vil stige i væ sentlig grad eller skifte karakter ved ud stykningen. Såfremt vedkommende vej bestyrelse des uagtet finder et servitutpålæg nødvendigt, bør udgifterne ved pålægget afholdes af vej bestyrelsen, i det i sagen omhandlede tilfælde amtsrådet. Dersom sognerådet i et tilfælde, hvor servitutpålæg sker ved udmundingen af en privat fællesvej i en landevej, i henhold til en aftale med amts rådet deltager i udgifterne ved servitut pålægget, vil sognekommunen ikke være berettiget til at anmelde denne udgift til refusion. Ulo-,lig anvendelse at overkorsler Vejdirektoratet har over for en amtmand erklæret sig enigt i, at det var i strid med de i medfør af vej bestyrelseslovens 35 for en hovedlandevej udfærdigede adgangs bestemmelser, når en planteskoleejer be nyttede en markoverkorsel samt en overkørsel til landbrugsejendom som adgang til et selvbetjeningsudsalg for planter. Vej direktoratet udtalte endvidere, at der ikke burde meddeles dispensation fra disse be stemmelser. 36 Dansk J7ejtidsskrift

31 BEILHACK Se4ie ze Kapaciteter fra 500 til m3 pr. time Segment sneplove løfter sig partielt over fast genstand Entreprenørmateriel MUNCH & LERCHE Skt. Knudsvej 21. København V *Vester AUTOVÆRNET MED KÆDEREAKTION Vest for Storebælt: A-S SYDJYDSK LE CA B ETO N Egernsund Telefon: Gråsten (046) NORDISK AUTOVÆRN øst for Storebælt: ASKEBY TRÆLASTHAN DEL OG BETONVAREFABRIK v/ H. Hansen. Telefon: Møn 7411 A 13

32 ENTREPRENØR. VOGNMAND TH. ERIKSEN FARSØ. TELEFON 149 Vejmaterialer. Vejarbejder. Kloakarbejder. Al kørsel AKTIESELSKABET De danske Grauitbrud Srenbrud og Skærvefabrik NØRRE SMEDEBY A/S Nr. Voldgade 54. København K Vilsbæk pr. Kliplev Tlf. Central Minerva 2620 Tlf. Kliplev Kantsten. Brosten Skærve- og Chaussebrostensfabrik Stenhuggerier Vang. Bornholm Osvald Nielsen Ingeniør. & Entreprenørforretning Handelsbankens Hus HOLM & STR0Y.BERG Torvegade 1. Randers Nr. Voldgade 54. København K tlf. (0621) 3108 JOHS. HANSEN & SØN Alt i betonvarer efter D. S. 400 Stort lager Omgående levering A ii

33 SALTA Type 1200, universal her udstyret med dybdeske - 60 cm liter. SALTA 1200, universal kan endvidere udstyres med højdeske, grab, gittermast eller planerskovl. Forlang nærmere oplysninger om den fantastisk hurtige, 4-hjulstrukne, selvkørende fuidhydrauliske gravemaskine AIS C. H. CLAUSEN BROAGER - TELF. *269 A 15

34 Entreprenør- og ingeniørfirma KAJ BUNDGAARD A!s Aalborg Bodilsvej 16. Hasseris A/S Fyns Vejm ateri a letab ri k (Mexas) ODENSE Vejmaterialer. Vejtjære. Asfalternulsion Tæppebelægninger HUNO RASMUSSEN Ingeniør & Entreprenør Telefon Aalborg »Nordmark«pr. Gug SKAFTE-HANSEN Entreprenør,Holmegaard. Hjørring Telefon 1422 Asfaltering. Tæppebelægninger Reparation af veje Jord- og vejarbejde Kloakering Broarbejde Jernbeton Betonvarefabriken»LØVE N er fuldstændig moderniseret og rationaliseret Bide stor VIHY og junior og alt i vibration Trekanten nr. 20 erhvervet i 1926 Tlf. 40 Svinget Tlf. 240 privat Vardevej 9, Skjern Anders Bach A/s Havnens Nordside Vejle Tlf. 386 (2 linier) Alt betonvarer D. S. 400 Bygningsmaterialer Cement, terrazzo, tagsten Væg- og gulvfiiser etc. E.A.KJÆR CIVILINGENIØR & ENTREPRENØR TAULOV, TELEFON TAULOV 79* Jord. & vejarbejder. Slagger. Overfladebehandling med varm asfalt 0t 16

35 København Telefon Telefon Værksted Dollerupvej 7 Aarhus Salg og Special-Reparation af Motortromler, Vejbygningsmaskiner, Traktorer og Diesel-Motorer PULVERASFALT. STØBEASFALT. MACADAMASFALT Rubit Pulverasfalt og Stobeasfalt mere skridsikkert mere elastisk mere slidfast Als DANSK ASFALTFABRIK østre Teglgade. SV * Telefon *Hilda 1648 NYSTED Telefon AARHUS Telefon ODENSE Telefon NOVEJFA A/ AALBORG AALESTRUP Telefon (081) Telefon 200 FABRIKERER: UDFØRER: Asfaltemulsion, pulverasfalt samt øvrige specielle asfairprodukter Støbeasfaltarbejder, entreprenørarbejder og vejarbejder af enhver art. Udlægning af asfalterede vejmaterialer med de mest moderne udlægningsmaskiner

36 HOT MIX ASFATOllH 1AGS MATERIALER SKANDINAVISK BOSTRYK