KH bladet. Ny bibelcamping. Tema: Kirkekonference. 10 og 25 års jubilæum

Transkript

1 KH bladet september Ny bibelcamping Flere af Kristelig Handicapforenings bofællesskaber og medlemmer deltog på Haderup Bibelcamping, hvor der var et nyt tilbud med emnet Bibelcamping med hjerte, mund og hænder. Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk og 25 års jubilæum Bofællesskaberne Frøjkgården og Solglimt har fejret henholdsvis 10 og 25 års jubilæum. 8 Tema: Kirkekonference Konference om Folkekirken havde fokus på udviklingshæmmedes plads i menighedslivet og deres ret til at udleve troen.

2 Indhold TEMA s. 8-13: Kirkekonference 14 Spilledag og jubilæum på Solglimt 4 3 "Tid med Gud" til ipad 4 Aspergers og tro 8 Konferencen som milepæl og startskud til en ny virkelighed 9 Nye tiltag for folkekirken og udviklingshæmmede 10 Handicapkonventionen giver praktiske idéer til kirkens arbejde 12 Tro er et tabu 16 Frøjkgårdens jubilæum 18 Glimt fra sommerrejsen 20 Bibelcamping 24 Andagt 20 KH bladet Ses vi til gudstjeneste på FrøFestival? Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: På billedet: Rebekka Bank Pedersen Fotograf: Rikke Thomassen Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Ellen Hessellund Mikkelsen Redaktør: Rikke Thomassen Næste nummer udkommer: November 2013 Fra d september er der FrøFestival på Frøstruphave Efterskole. I år fejrer vi 10 års jubilæum, og det bliver festligt! Mange deltager hele weekenden eller hele lørdag, men der er også flere muligheder for at komme og besøge FrøFestival fredag og lørdag aften samt til gudstjenesten søndag. Gudstjenesten er et forsøg på at lave det, vi kalder en rummelig gudstjeneste. Det er en gudstjeneste, hvor alle kan være med både efterskolens elever, deltagere og gæster. Denne gudstjenesteform er også beskrevet i inspirationsfolderen til at være kirke sammen med mennesker med særlige behov. Hæftet kan findes på og er udgivet af det biskoppelige udvalg, der arbejder med Folkekirken og mennesker med særlige behov. Dette udvalg står også bag konferencen fra den august om Folkekirken og udviklingshæmmede, som du kan læse om i dette blad. Konferencen rummede emner om handicappedes ret til at udøve deres tro, om kirkens opgave med at rumme handicappede og gøre kirken tilgængelig for handicappede, ikke kun den fysiske tilgængelighed med for eksempel lys, lyd og en rampe til kørestol, men også mange andre tiltag. Landsleder i Kristelig Handicapforening, Ellen Hessellund Mikkelsen glæder sig over, at der nu for alvor er taget fat på emnet om kirken og udviklingshæmmede i Danmark. Læs mere om konferencen side Rigtig god læselyst. Rikke Thomassen 2 KH bladet

3 Andagtsprogram til ipad Andagtsprogrammet Tid med GUD bliver til efteråret en gratis app til ipad. De 5 elementer som hver andagt er bygget op omkring: Bibel, bøn, salme, billede (puslespil) og velsignelsen. Af Rikke Thomassen Kristelig Handicapforening udgiver til efteråret andagtsprogrammet Tid med GUD som app til ipad. Det bliver gratis, og det er håbet, at rigtig mange vil støtte udgivelsen ved at donere et beløb til foreningen. Tid med GUD til ipad er et redskab til den personlige andagt og er bygget op af fem elementer: Bibel, bøn, salme, billede (puslespil) og velsignelsen. Versionen til ipad ligner programmet til PC, men ipad'en giver nye muligheder, så nogen af elementerne er lidt anderledes. Blandt andet er velsignelsen en video med en præst (i stedet for tekst og billede), og billedet kan laves til et puslespil, som man kan pusle rundt med. Det er også nyt, at hele programmet kan downloades på én gang, og derefter behøver man ikke internetadgang for at bruge programmet. Følg med på KHs hjemmeside og i nyhedsbrevet, hvis du vil vide præcist hvornår programmet kan downloades til ipad. Tid med GUD Tid med Gud giver alle mulighed for at holde en personlig andagt. Tid med Gud er et andagtsprogram for mennesker med særlige behov for hjælp til den personlige andagt. Tid med Gud indeholder ca. 60 forskellige andagter. Hver andagt bygges op af 5 forskellige elementer, som kan sættes sammen, som man ønsker. Udgivelsen af Tid med GUD til ipad betyder også, at KH sælger ud af programmet til PC, og det kan nu fås for kun 50 kr. (+ evt. porto, 21 kr.). Støt udgivelsen ved at indbetale et beløb på KHs konto: Reg.: 7780 Konto:

4 Du skal elske din næste! Ja, men hvordan? Af Rikke Thomassen Henrik Jacobsen, der har Aspergers syndrom, har lært at elske ikke som følelse, men som handlinger. Han fortæller her om de udfordringer han har med at få Bibelens ord til at passe med virkeligheden. Det, jeg ikke kan, det er, jeg kan ikke sætte mig i dit sted Jeg kan ikke Henrik Jacobsen sætter sig lidt foroverbøjet med hænderne op for øjnene. Munden bevæger sig i små bevægelser, mens der kommer stille hviskende lyde ud. Han forsøger at genkalde sig noget, han har lært om sin egen diagnose, Aspergers syndrom. En diagnose han fik allerede som barn, men som han først begyndte at forholde sig til og arbejde med for 9 år siden. I dag er han 37 år, gift med Kate og har en søn på 4 år. Jo, det, jeg ikke kan, det er, jeg har ingen empati, mangler social forståelse og noget med kommunikation, forklarer Henrik. Det er også kendetegnende for mennesker med Aspergers Syndrom, at de tænker meget konkret. Det har betydning, når der i Bibelen står, at du skal elske din næste. For hvordan elsker man? Helt konkret? Når vi taler elske, så skal jeg kunne forestille mig, hvordan du har det. Og som udgangspunkt kan jeg ikke det. Men jeg har lært, hvordan man elsker. Henrik Jacobsen rejser sig og kommer tilbage med bogen: Kærlighedens 5 sprog, og han forklarer, at i denne bog står der, hvordan man elsker. Jeg er ikke i stand til at elske som følelse. For mig er at elske for eksempel at gøre noget, som gør det andet menneske glad. Det er noget med at give gaver. Anerkendende ord. Jeg elsker min søn højt. Men jeg føler det ikke på samme måde som andre. Jeg forestiller mig, at når du tænker på dine børn, så får du en følelse, der gør dig glad. Min søn, når jeg tænker på ham, så tænker jeg: Cirka så høj, 4 år, lidt spinkel. Ingen varme følelser, ingen stik i hjertet. Tilgiv ved at bede Næstekærlighed er en vigtig del af kristendommen. Det har været vigtigt for Henrik at lære det, og næstekærlighed er derfor forbundet med meget konkrete handlinger. Sådan er det også med et begreb som tilgivelse. Tilgivelse er: Lad være med at være sur, bitter og vred. Lad være med at ville have tilbage. Når tilgivelsen er aktiv, fjerner den vrede, hidsighed og gengældelse, siger Henrik. Hvis jeg skal tilgive, så ved jeg, at det, der virker, det er at bede. Jeg har prøvet det, det duer. Jeg kan ikke være vred eller sur på den, jeg beder for. Det kan godt være psykisk voldtægt at bede for vedkommende. Men jeg bestemmer jo, hvad jeg gør. Jeg bestemmer over mig. Og når jeg bestemmer over mig, så kan jeg også bestemme, at jeg vil bede. Jeg bestemmer mine handlinger. Jeg bestemmer ikke mine følelser. Jeg tænker, at det bestemmer jeg faktisk lidt over alligevel, for følelsen vil følge med. Jeg gjorde det engang ved en, der havde behandlet mig dårligt. Det var ret hårdt at bede for ham. Og 4

5 Jeg elsker min søn højt. Men jeg føler det ikke på samme måde som andre. Jeg forestiller mig, at når du tænker på dine børn, så får du en følelse, der gør dig glad. Min søn, når jeg tænker på ham, så tænker jeg: Cirka så høj, 4 år, lidt spinkel. Ingen varme følelser, ingen stik i hjertet, så kunne jeg godt lide ham bagefter, siger han og tilføjer med hviskende stemme og et stort smil: Og det var faktisk lidt træls, for han blev ikke sødere af, at jeg kunne lide ham, så nu kunne jeg faktisk bare lide en dum skid. Regler hænger sammen med handlinger Henrik Jacobsen oplever Bibelen som meget konkret og regelret. Det, jeg læser i Bibelen er meget regelret og firkantet: Elsk din far og mor! Lad være med...! Gør det! Der er ikke så meget "nogen gange", "måske" eller "hvis det er sådan her og sådan her, så..." Nej, det er ret firkantet. Problemet er ikke at lægge det ned i kasser, som man adlyder og følger. Men det skaber problemer, når regler og kasser bliver til liv. For så er det skrevet ind i en anden tid. Min verden omkring mig ser på ingen måde sådan ud. Det regelsæt, jeg kender i Bibelen, konflikter voldsomt med virkeligheden og menneskers handlinger. Jeg oplever også konflikten i mig selv; at jeg gerne vil lade være med noget, men ikke kan, siger Henrik. Det sidste, jeg havde konflikt med, var, da en spurgte mig, om han kunne låne en større sum penge af mig. I Bibelen står der: Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig. Men jeg siger til ham, nej, det kan du ikke. Så det konflikter meget i mig. Jeg har været ukærlig over for min næste. I Bibelen står der: Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? Jeg spørger så nogle mennesker om hjælp til at finde ud af, hvad jeg skal gøre. Nogen siger: Du skal ikke låne ham pengene, for det vil ikke gavne et menneske som ham. Andre siger: Lån ham dem, hvis du kan. Nogen siger: Lån ham lidt mindre. Andre siger: Måske skal du besøge ham i stedet for at låne ham penge? Da jeg havde spurgt en masse mennesker, havde jeg fundet svar på mit problem. Jeg fandt frem til, at det vil være næstekærligt at besøge ham jævnligt. Jeg forstår jo ikke, at andre kristne ikke har det sådan og kan leve med at handle imod det, der står i Bibelen. Tro er at længes efter fællesskab med Jesus Det er vigtigt for Henrik Jacobsen, at der er sammenhæng mellem troen og livet. Mellem reglerne, virkeligheden og handlinger. Men ikke alting giver mening. Og ikke alle spørgsmål har et konkret svar. Eller kun ét svar. Der, hvor det er allersværest, når jeg frem til, at det kræver Jesus heller ikke. Han vil bare gerne have fællesskab med mig. Så længe mit hjerte begærer at have fællesskab med ham, så er det nok. Jeg tror på, har tillid 5

6 Du skal elske din næste!... (fortsat...) til og stoler på, at han kan redde mig. Han kan befri mig. Det er der også indskrevet i at have fællesskab med ham. Når alt andet falder fra hinanden, fordi det ikke giver mening med virkeligheden, så står der denne ting tilbage, som Henrik Jacobsen altid kan holde fast i. Hvordan har du fællesskab med Jesus? Vi er så heldige i Danmark, at vi har et utal af gode evangelister, missionærer og andre kristne. De vil gøre det konkret: De siger, når du læser din bibel og når du beder, når du synger lovsange, gudstjeneste, nadver og dåb. De forskellige handlinger, vi gør, hvor vi søger ham, så har vi fællesskab med ham. Det er det, de vil svare, så det er også det, jeg vil svare. Er det også det, det er for dig? Det ved jeg ikke. Der er rigtig mange steder, hvor jeg har lært nogen svar og kender noget teori, men hvor jeg ikke er sikker på, det er tro. Det kan godt give voldsom stor anfægtelse. Men det er vigtigt at huske, hvad det er, tro er. Og det er at længes efter at være sammen med ham. Længes efter at han skal frelse mig. Når man husker på det, så bliver det lidt mere simpelt, og det bliver noget, jeg kan gøre. Også når jeg ligger i min seng og er dødssyg og har 40 i feber. Så kan jeg hviske en bøn: Gud vær mig nær. Lige meget, hvor jeg er henne, både fysisk og psykisk, så kan jeg henvende mig, og når jeg henvender mig, så tror jeg. Jeg bliver nødt til at koge det ultra-meget ned, og så bygge hele resten af kassesystemet på den lille flig. For hvis jeg ikke gør det, så vælter resten, siger Henrik. Hvordan kan den multihandicappede have fællesskab med Gud? Det er et spørgsmål om at længes i hjertet efter fællesskab. Det er ikke er spørgsmål om intellektuel kapacitet. Jeg vil vove den påstand, at jo bedre det går for dig, intellektuelt, jo bedre du er for eksempel til at passe dine børn, des sværere er det at tro. Des mindre afhængig er du af ham. Det var heller ikke farisæerne, der havde lyst til Jesus, for de havde ikke behov for ham. Det var skøger og toldere, for de vidste godt, hvor meget de havde brug for ham. Kriteriet for at være troende er, at mit hjerte længes efter at have fællesskab med ham. Hvorfor elsker Gud mig? Ofte undrer Henrik Jacobsen sig over, hvorfor Gud elsker ham. Han ved, at han er elsket af Gud. Men han forstår det ikke. Det bedste svar, jeg har fra Gud indtil videre er: "Fordi jeg har skabt dig". Men jeg forstår det stadig ikke. Det giver ikke mening. Jeg kan dreje i ler, lave potter og sådan noget. Men selvom jeg skaber en potte i ler, så elsker jeg den jo ikke. Hvorfor skulle han ikke elske dig? Dybest set fordi jeg ikke elsker mig selv. Jeg er en skiderik. Hvis du skal være helt ærlig og kigge på dig selv og alle dine fejl og mangler, og hvor du er utilstrækkelig. Hvordan kan du så bagefter sige: Det kører bare. Dig vil jeg holde af?. Det står fortsat som et åbent spørgsmål for Henrik Jacobsen. Et spørgsmål, han jævnligt vil vende tilbage til, ligesom han har gjort med mange, mange andre spørgsmål. For det er vigtigt for ham at finde svar på de spørgsmål, der er. Derfor savner han også en mulighed for at stille spørgsmål til fx præsten efter gudstjenesten. Jeg kan ikke leve med, at der er noget, jeg ikke forstår. Det er den enkeltes opgave og ansvar at gå op til taleren eller præsten og spørge, når der er noget, du ikke forstår. Men hvornår må man gå op og spørge præsten? Jeg synes, præsten burde stille sig til rådighed for spørgsmål bagefter. Jeg sætter mig ind på kontoret her, så kan folk bare komme. Det er ikke noget privat eller hemmeligt. "Du sagde det her " Så kan præsten blive ved med at forklare, indtil tiøren falder. Det lykkes de fleste gange. Enten får jeg svar, der giver mening eller også forlader det min sjæl, siger Henrik, der mange gange har spurgt præster, talere og andre om at forklare nogen af de ting, de har sagt. Henrik beskriver sig selv som irriterende i de situationer netop fordi han ønsker at forstå og få det forklaret på en konkret måde, og det kan være udfordrende for mange at blive bedt om at forklare forskellige kristne emner helt konkret. Men det er nødvendigt, når et menneske med Aspergers Syndrom skal forstå og handle på de ting, der står i Bibelen, for eksempel hvordan man elsker sin næste, og hvordan man tilgiver. Henrik fortæller også, at der skal være svar på de spørgsmål, man stiller også i en artikel. Så her kommer svaret på det spørgsmål, der står i overskriften. Du kan blandt andet elske din næste ved at give anerkendende ord, ved at bruge tid på din næste, ved at give gaver og ved at gøre tjenester. 6

7 Maleri af dorthe KJærgaard Maleri af hanne Plagborg nielsen Maleri af Jens Kristian Korsgaard Køb på engle engle engle Foldekort med emnet Engle KH har udgivet 4 kunstkort med malerier malet af beboere, der var med på KHs kunstkursus i oktober Alle kunstkortene er malet over emnet Engle. Det er foldekort i størrelsen 10 x 15 cm, og de er blandt andet velegnede som julekort. Pris, foldekort (10 x 15 cm foldet) 1 stk. 10 kr. 4 stk. 30 kr. Glæde & Lys med CD Glæde & Lys er en andagtsbog, som indeholder 19 andagter til højtiderne, både genfortællinger og korte andagter med udgangspunkt i en tekst fra Bibelen. Der medfølger en CD med oplæsning af andagtsstykkerne. Det er tanken, at man kan få glæde af bogen både som personlig andagtsbog og i fælles andagt med andre. I kraft af sin enkle stil henvender bogen sig meget bredt. Pris: 130 kr. Prisfald på CD til at lægge ind i tidligere købt bog: Nu kun 40 kr. Drømme går ikke lige efter bogen Catharina Maria Kirk har i mange år drømt om at fortælle andre, hvordan det er at leve med et handicap og hjælpe folk til at forstå handicappede bedre. Hun har nu i samarbejde med Kristelig Handicapforening skrevet bogen: Drømme går ikke lige efter bogen. Det er et stort og modigt skridt! Med åbenhed og ærlighed deler Catharina Maria Kirk sin livserfaring med andre og giver dermed et enestående indblik i, hvad det betyder at leve med et handicap. Hun udfordrer os til at se mennesket først og ikke handicappet. Pris: Drømme går ikke lige efter bogen: 150 kr. Bog og CD med oplæsning: 180 kr. Udsalg! Tid med GUD - 50 kr. Vi sælger ud af vores andagtsprogram til computer, og du kan nu købe Tid med GUD for kun 50 kr. (+ porto, 21 kr.) Normalpris 200 kr. Tid med GUD er et andagtsprogram til computeren for mennesker med særlige behov for hjælp til den personlig andagt. Programmet giver alle mulighed for at holde en personlig andagt. Tid med GUD indeholder 60 forskellige andagter. Hver andagt bygges op af fem forskellige elementer, som kan sættes sammen, som man ønsker. 7

8 Konference Konferencen som milepæl og startskud til en ny virkelighed Kristelig Handicapforening var med til at arrangere en konference om udviklingshæmmede og kirken fra d august. Landsleder i KH glæder sig over, at der nu for alvor er taget fat på emnet i Danmark. Af Rikke Thomassen Landsleder Ellen Hessellund Mikkelsen fortalte på konferencen om udviklingshæmmedes malerier om kirke og tro. Med konferencen havde vi en samling, hvor vi kunne løfte det op på et plan, hvor vi taler menneskerettigheder og udviklingshæmmedes ret til at udøve deres religion, blive hørt og få det med i deres handlingsplaner, siger landsleder i Kristelig Handicapforening, Ellen Hessellund Mikkelsen. Konferencens emne var Folkekirken og udviklingshæmmede og var arrangeret af Teologisk Pædagogisk Center (TPC) i samarbejde med udvalget, der arbejder med Folkekirken og mennesker med særlige behov et udvalg Ellen Hessellund Mikkelsen er med i. På konferencen var der i alt ca. 30 deltagerere blandt andet præster og sognemedhjælpere. Biskop Karsten Nissen deltog også, og Kirkeminister Manu Sareen indledte konferencen. Ellen Hessellund Mikkelsen glæder sig over, at der nu for alvor er taget fat på emnet om kirken og udviklingshæmmede i Danmark. Fra før jeg blev ansat i Kristelig Handicapforening, har jeg siddet med i udvalg, som skulle arbejde med kirke og udviklingshæmmede under LEV. Der har vi virkelig prøvet flere gange at komme igennem med noget til det biskoppelige og ministerielle niveau. Det er lykkedes i enkelte stifter, men det er aldrig kommet op på det plan, hvor vi er nu. Indtil nu har det været sporadisk og har hængt på enkelte stifter og præster. Nu kommer vi ind i en ny virkelighed, fordi vi får det løftet op på det plan, hvor vi har en god kontakt til både biskopper og kirkeministeren og får det forhåbentligt også til socialstyrelsen. Kan vi på den måde få tingene til at hænge sammen, så giver det de bedste vilkår og den største respekt for udviklingshæmmedes religiøsitet, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. Vi kan ikke nøjes med at sige, at hvis vi bare holder konfirmandundervisning for udviklingshæmmede, så har vi gjort nok. Det handler om et helt liv i kirken også for mennesker med udviklingshæmning. Og vi skal have fokus på både gudstjeneste, menighedsliv og andre aktiviteter og tiltag. Tilbud til kirker og teologistuderende Kristelig Handicapforening arbejder også med kirken og udviklingshæmmede. Jeg vil arbejde med fremadrettet at inspirere menigheder. Jeg vil tage kontakt til nogen af de menigheder, hvor jeg ved, at nogen af vores beboere kommer som trofaste deltagere i gudstjenester og andet. Jeg vil forsøge at inspirere disse menigheder til at lave noget mere målrettet arbejde og for eksempel at sætte noget i gang med at holde gudstjeneste sammen i menigheden den universelle gudstjeneste, hvor alle kan være med. I vores samarbejde med TORVET vil vi fremover byde ind med inspiration til forkyndelse for udviklingshæmmede og menighedsarbejde, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. 8

9 Nye tiltag for folkekirken og udviklingshæmmede Efter konferencen i Løgumkloster bliver der sat flere nye initiativer i gang, blandt andet et årligt netværksmøde, efteruddannelse inden for området for præster og oplæg til at der i hvert stift oprettes et udvalg, der arbejder med mennesker med særlige behov. Biskop Karsten Nissen var en af deltagerne på konferencen i Løgumkloster. Af Rikke Thomassen Biskop Karsten Nissen er formand for udvalget, der arbejder med Folkekirken og mennesker med særlige behov, og han var en af deltagerne på konferencen i Løgumkloster. Han har skrevet et brev til biskopperne med et oplæg til, hvordan man fremadrettet arbejder med kirken og udviklingshæmmede. Dette oplæg rummer mange konkrete initiativer, blandt andet et årligt netværksmøde og efteruddannelse inden for området for præster. Der lægges også op til, at der i hvert stift oprettes et udvalg, der arbejder med mennesker med særlige behov. (Se hovedpunkterne i biskoppens brev i boksen nederst) Området med de religiøse rettigheder kan være et område, man ofte glemmer. Det er først og fremmest tydeligt, at kirken har et stort efterslæb med at åbne sig og ikke ekskludere nogen, siger biskop Karsten Nissen om arbejdet med menneskerettigheder og religion. På den ene side er det noget selvfølgeligt det er mennesker som alle andre, der skal have nogle muligheder. Men det kræver også viden og kompetencer, for det er en gruppe, der let kan blive overset. Det er vigtigt, at man i stifterne tager kontakt til socialcheferne netop med henblik på at varetage de udviklingshæmmedes ret til at udøve deres religion. Jeg er optimistisk i forhold til arbejdet med emnet, og jeg oplever, at der er mange steder i Folkekirken, hvor man får øjnene op for det. Jeg er også realistisk og ved, at det ikke kommer fra den ene dag til den anden. Men vi er på rette vej og det er vigtigt at fokusere på området og tage det ind som en helt naturlig del af Folkekirkens arbejde, siger biskop Karsten Nissen. Hovedpunkter i brevet til biskopperne i Danmark Udvalget der arbejder med Folkekirken og mennesker med særlige behov anbefaler at: Arbejdet med kirken og udviklingshæmmede bliver et stående udvalg. Biskopperne er opmærksomme på området, og at der i hvert stift tilknyttes en præst og nedsættes et udvalg, der skal arbejde med området. Der oprettes en national sekretariats- og netværkskoordinatorfunktion, der tilknyttes Teologisk Pædagogisk Center. Der oprettes et årligt netværks-møde, og der inviteres bredt til de, der arbejder med området. Området bør nævnes eksplicit i bekendtgørelsen for de folkekirkelige uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner. Der oprettes en særlig fire-ugers efteruddannelse inden for området, der udbydes til præster. Der arbejdes med kontakt til Socialstyrelsen med henblik på, at FNs handikapkonvention overholdes på bostederne og fremgår af deres regelsæt. Der arbejdes med kontakt til de kommunale socialchefer på stiftsniveau. 9

10 Konference Handicapkonventionen giver prak I handicapkonventionen er der nogle principper, som kan overføres til kirkens arbejde. For eksempel skal kirken have godt lys og god lyd. Og salmebogen skal måske være tilgængelig på ipad, så tekststørrelsen kan varieres. Af Rikke Thomassen Hvordan kan kirken være med til at sikre menneskerettighederne for mennesker med handicap? Det gav cand.jur. Dennis Toft Sørensen fra Institut for Menneskerettigheder nogle konkrete bud på, da han holdt oplæg på konferencen om Folkekirken og mennesker med særlige behov. I 2009 tiltrådte Danmark FNs handicapkonvention, og Dennis Toft Sørensen har implementeringen af denne konvention som særligt område. Handicapkonventionen fortæller om rettigheder for handicappede og konventionen fortæller også, hvordan man kan opnå de forskellige rettigheder. Fjern barriererne Universelt design er et af de områder konventionen fokuserer på. Tidligere fokuserede man på mennesket og hjælp til mennesket. Men handicapkonventionen fokuserer på barriererne. De handicappede møder en masse barrierer. Når man fokuserer på barriererne, så når man meget længere. Det handler om, at forskellige tilbud skal være tilgængelige for rigtigt mange mennesker. For eksempel møder man ofte et herretoilet, dametoilet og et handicaptoilet. Hvorfor ikke bare lave et herre- og dametoilet, som også kan bruges af handicappede? Det har jeg faktisk aldrig forstået, siger Dennis Toft Sørensen. Tidligere fokuserede man meget på specialtilbud til handicappede, men fokus bør i stedet være på at gøre de almindelige tilbud tilgængelige. Et centralt begreb i denne sammenhæng er rimelig tilpasning. Kan man lave en rimelig tilpasning af et tilbud, så de handicappede kan være med? Princippet er meget udpræget på arbejdsmarkedet. For eksempel mig selv. Jeg er døv, så jeg kan ikke tale i telefon. Ser jeg et jobopslag, der kræver telefonbetjening, men hvor jeg ellers kan 95 procent af det, der er i jobbet, så kan jeg godt søge jobbet, selvom jeg ikke kan tale i telefon. Arbejdsgiveren må tilpasse jobbet til mig. Men der er grænser, selvfølgelig. Hvad er rimeligt? Hvis jeg søger jobbet som telefonsælger det kan jeg ikke. Men hvor går grænsen lige? Kirken skal være tilgængelig Overfører man principperne om universelt design og rimelig tilpasning til kirken, så har det nogle konsekvenser for de fysiske rammer og gudstjenestens opbygning. Kirken skal være fysisk tilgængelig med godt lys og god lyd. Måske skal salmebogen også være tilgængelig på ipad, så enhver kan finde den tekst-størrelse, der passer vedkommende. Måske skal man også sprogligt prøve at tale et let forståeligt sprog, så alle kan være med. Det kan være, der skal være teater, og måske skal man give plads til dem, der ikke kan sidde stille så længe. I stedet for at tysse på dem skal man måske give lov og sige, at det er okay, man larmer, siger Dennis Toft Sørensen. Et eksempel på tilpasning er også, at Bibelen for kort tid siden er blevet oversat til tegnsprog. Rimelig tilpasning kan netop også betyde særtilbud, for eksempel særlige gudstjenester for mennesker med udviklingshæmning. Det kan være gudstjenester i kirken, men det kan også være gudstjenester på bofællesskaberne. Lige adgang og hjælp hertil Et andet princip i Handicapkonventionen er lige adgang og hjælp hertil. Når man taler om lige adgang, så er der reelt ikke handicap-adgang, før handicappede får den nødvendige støtte. Det er vigtigt, at personer med handicap 10

11 tiske idéer til kirkens arbejde får den nødvendige støtte, så de kan deltage. Et menneske med udviklingshæmning, der bor i bofællesskab har ret til at udøve sin religion. Men hvordan? Det kan være, at det ikke passer ind i personaleplanen at skulle i kirke, siger Dennis Toft Sørensen og spørger: Er kirken opmærksom på særlige forhold knyttet til personer med udviklingshæmning? Kan I hjælpe, hvis de kommer i kirken, og sørge for at de føler sig som en del af fællesskabet og skabe kontakter til andre kirkegængere? Kirken kan måske også være med til at fjerne nogle fordomme om handicappede. Det er jo ikke nyt, at kirken fokuserer på de svage grupper. Måske personer med handicap har brug for en samtale med deres præst. Måske har de større behov for det end andre mange handicappede føler sig eksempelvis ensomme, de føler sig ikke som en del af et fællesskab. Kirken kan være med til at vise, at personer med handicap også kan noget og har noget at tilbyde. Og hvad kan udviklingshæmmede mennesker give folkekirken? Det handler jo ikke kun om hvilke udfordringer, de giver kirken. Man skal også tage imod det, de har at tilbyde. Det kan være i det daglige praktiske arbejde, og det kan også være som en bevidstgørende kampagne, som er med til at skabe respekt og forståelse for rettigheder, siger Dennis Toft Sørensen. Han giver også et eksempel med en fysisk handicappet mand, der gerne ville stemme til et valg, men ikke kunne komme ind, fordi valgstedet ikke var tilgængeligt. Der kom en ud fra valgstedet med en stemmeseddel, og han fik lov til at sidde i sin bil og stemme. Men han ville gerne have været inde, været en del af fællesskabet. I Danmark er valget jo en festdag. Den oplevelse ville han også gerne have. Måske ønskede Er kirken opmærksom på særlige forhold knyttet til personer med udviklingshæmning? Kan I hjælpe, hvis de kommer i kirken, og sørge for at de føler sig som en del af fællesskabet? Dennis Toft Sørensen, Institut for Menneskerettigheder han endda at stå i kø ved stemmeboksen. De andre ser ham jo heller ikke som en del af fællesskabet, når han sidder ude i sin bil. Det er vigtigt at kunne være inkluderet i fællesskabet. "Dette eksempel rummer også et spørgsmål om rimelig tilpasning. Man skulle nok have valgt et tilgængeligt valgsted, så den handicappede mand kunne komme ind og stemme, men når man nu ikke gjorde det, er det så rimelig tilpasning, at der kommer en person ud fra valgstedet, så han kan sidde i sin bil og stemme?" Eksemplet kunne også være en kirke, hvor der er trapper op til nadverbordet. Kørestolsbrugere kan derfor ikke være med ved nadverbordet, men præsten går ned til dem med brød og vin. Er det rimelig tilpasning? Inddrag dem, det handler om De sidste grundlæggende principper i FNs handicapkonvention er selvbestemmelse og medvirken. Handicappede har ret til selvbestemmelse i forhold til eget liv. Og de har ret til medbestemmelse. Der skal være medvirken man skal huske at spørge de personer, det handler om, før man kommer med nye tilbud. Ellers risikerer man at stå med nogle tilbud, der ikke kan bruges, fordi tilbuddet skrues forkert sammen. På engelsk siger man nothing about us without us altså ingenting om os, uden os. Arbejder man ud fra de forskellige principper i handicapkonventionen, kan man nå langt. Selvfølgelig er der tale om en proces, og selvfølgelig spiller økonomi med mere også ind, men i det lange løb er der meget at hente ved at gøre personer med handicap til en del af fællesskabet. Også i kirken, slutter Dennis Toft Sørensen. 1111

12 Konference Tro er et tabu Mange pædagoger og ledere er berøringsangste i forhold til kirke og tro, mener Lene Hornstrup, der er handicap-, psykiatri- og socialchef i Struer Kommune. Hun holdt oplæg på kirkekonferencen i Løgumkloster. Af Rikke Thomassen Vi skal have forventninger til, at også udviklingshæmmede kan bidrage med noget i samfundet. Vi skal holde op med at tro, at vi selv er klogest. Vi kunne reformere og gøre en forskel, hvis vi sammenlagde de ressourcer, vi har på området. Vi kunne blive mere konstruktive. For dybest set vil vi det samme vi vil det bedste for de udviklingshæmmede, sagde Lene Hornstrup, handicap-, psykiatri- og socialchef i Struer Kommune, da hun holdt oplæg på konferencen om Folkekirken og mennesker med særlige behov. Hun udtrykte glæde over, at der blev taget fat om emnet om Folkekirken og mennesker med særlige behov. Vi har overset betydningen af det. For det handler jo om mere end bare religiøsitet, det handler om selve livet, hvordan vi lever livet. Vaner er vigtige. Nogen af vores borgere er vokset op med at gå i kirke og udleve en tro. Og vi skal formå at føre vaner og traditioner videre i et voksenliv," sagde Lene Hornstrup. Hun mener, der skal være fokus på at arbejde på tværs og styrke relationen mellem præsten og bostederne og mellem kommunens ledelse og kirkerne. "Det vil også være godt med netværk for medarbejdere, som interesserer sig for emnet. Behov for at tale om religiøse emner Lene Hornstrup mener, at mange pædagoger og ledere er berøringsangste, når man taler om troen og kirken. "Religiøsitet er et tabu på niveau med udviklingshæmmedes seksualliv. Men det med tro, fik vi aldrig taget hul på. Det har været nemmere at tale om seksualitet end om tro og religion. Jeg har mødt brugere, som har fået besked om, at en, der var død, var "rejst bort". Man har gjort det i bedste mening, men ikke tænkt over, at udviklingshæmmede ligesom alle andre skal igennem alle facetter af livet. Og manglende viden om religiøsitet har skabt problemer for udviklingshæmmede gennem tiderne, mener Lene Hornstrup, som også er klar over, at der kan være mange spørgsmål i forhold til, hvordan man arbejder med religion og tro i praksis. Religiøse emner skal ind i det socialpædagogiske område, ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas. Hvordan gør vi lige det? Skal alle medarbejdere tvinges til at tale med borgerne om tro, hvis man ikke selv er troende? Skal der bruges mere tid på den, der er religiøs, end den der ikke er? Og hvordan ved vi, at det er borgerens ønske og ikke forældrenes? Og hvad nu hvis det er en anden religiøsitet end den kristne? Spørger Lene Hornstrup og udtrykker dermed også nogen af de dilemmaer, der ligger mellem pædagogik og tro. Kirken skal tage imod Lene Hornstrup mener, at kirken kan gøre meget for at være mere åben over for mennesker med udviklingshæmning. "Kunst, billeder og lyd det er sådan, I når udviklingshæmmede. Og hvis vi vil noget med kirken og udviklingshæmmede, skal vi også vide, at vi åbner en dør til spontanitet og uforudsigelighed. Udviklingshæmmede klapper for eksempel, når præsten er færdig med sin tale. Jeg synes, deres adfærd og den måde, de lever livet på, er befriende." Vi skal have forventninger til, at også udviklingshæmmede kan bidrage med noget i samfundet. Vi skal holde op med at tro, at vi selv er klogest. Vi bli- 12

13 # Citater om kirke og religion # Lene Hornstrup havde interviewet nogen af de mennesker med udviklingshæmning, som bor i Struer Kommune. Her er nogen af de ting, de sagde: "Jeg kan godt lide, når vi synger i kirken, men mest hvis jeg kender sangene." "Det kunne være hyggeligt, hvis det kun var sådan nogen som os." "Jeg tror godt, man kan bruge en præst, hvis man er rigtig ked af det. Vaner er vigtige. Nogen af vores borgere er vokset op med at gå i kirke og udleve en tro. Og vi skal formå at føre vaner og traditioner videre i et voksenliv. Lene Hornstrup, Handicap-, psykiatriog socialchef i Struer Kommune Det kunne være fint at snakke om religion "Jeg kommer ikke engang imellem og så tit i kirken, for kristendommen skal jeg kan ikke forstå, hvad præsten troen, og det tror jeg jo bruges ellers uddør siger." ikke er godt. "I Struer var der engang "Det kunne være godt med et en rock gudstjeneste det menighedsråd for udviklingshæmmede så kan vi selv være med til var godt." at bestemme." "Skuespil og billeder er sjovt, for det bliver mere spændende at gå i kirke." ver nødt til at møde de udviklingshæmmede, der hvor de er i deres liv, og forstå den kompleksitet, de har. Vi skal også være bevidste om, at mennesker med særlige behov kræver særlige løsninger. Nogen gange skal de inkluderes, og andre gange har de behov for ikke at være inkluderede. Det er et både-og. Og så skal vi huske, at udviklingshæmmede gerne vil inddrages i det, der handler om dem." Og netop at inddrage de udviklingshæmmede gjorde Lene Hornstrup meget tydeligt i sit oplæg på kirkekonferencen. Hun havde interviewet nogen af de mennesker med udviklingshæmning, som bor i Struer Kommune. Se citaterne til højre. Lene Hornstrup havde også interviewet Lisbeth Jensen, "Det er godt, der laves særlige som er formand for ULF, gudstjenester så alle udviklingshæmmede kan benytte kirken, Udviklingshæmmedes Landsforbund. men det skal ikke arrangeres som en børnegudstjeneste." "Præsten skal huske at udviklingshæmmede ikke forstår alt, hvad der bliver sagt, og de skal passe på med at gudstjenesten ikke bliver for lang." 13

14 "Så! Nu tabte du. Ha!" Foto og tekst: Rikke Thomassen Birthe Østergaard samler brikker Minna Rasmussen kaster terningen i Ludo På bordene i fællesrummet på Solglimt er der stablet spil i flere stakke. Spejlæg, UNO Spin, Ludo, puslespil, Partners og flere andre spil. Nogen af beboerne har taget plads rundt om bordene og sidder og venter og snakker lidt med venner fra venneforeningen. Solglimts venneforening har indbudt til spilleeftermiddag, og inden længe lyder spørgsmålene rundt i lokalet. "Minna, hvad er det, du har lyst til at spille?" "Birthe, er der noget, du kan lide at spille?" "Vil du være med til spejlæg?" "Jeg kan ikke helt huske det her spejlæg. Kan du huske, hvordan man spiller det?" Eigil Bønsø slapper af i stolen Tommy Kristensen tager en omgang på motionscyklen Fire sætter sig med Ludo. Fem går i gang med Partners. En enkelt med puslespil. En gruppe spiller spejlæg. To spiller Hvem er Hvem. En enkelt finder hygge i en stol og en anden tager plads på motionscyklen, mens der emmer af konkurrence i lokalet. For selvom det er for hyggens skyld, kan man jo godt gå op i det, og der bliver kommenteret ivrigt på spillenes gang. "Så! Nu tabte du. Ha!" Og fra bordet med Partners lyder det: "Så! Nu står vi lige. Nu har vi slået jer hjem lige så mange gange, som I har slået os hjem." "Ja, jeg synes godt nok, de er stride, Bo." Efter en times tid med hygge og spil bliver kaffe og kage fundet frem. Eftermiddagen sluttes af med fællessang, og alle har haft en hyggelig spilleeftermiddag både tabere og vindere. 14

15 Gruppen, der spiller Partners, er i den afsluttende fase Sanne Andersen arbejder på at finde ud af, hvilken person der er på modstanderens kort. Michael Villadsen er ved at finde ud af hvilket kort, han skal spille i UNO Solglimts venneforening Solglimts venneforening arrangerer blandt andet generalforsamling med banko, fastelavnsfest, en udflugt i juni eller august. Der har også været biograftur, mandeaften med traktor, kvindeaften med cremer og hudpleje samt bøf og bowling. Venneforeningen udgiver også bladet "solposten" fire gange om året. Solglimt 25 års jubilæum Solglimts jubilæumsfest lørdag d. 24. august blev en fantastisk dejlig dag med reception, festaften med taler, kaffebord, gudstjeneste, festmiddag, Svankjær Savværk, jubilæumssang, folkedans og andagt. Peder Østerby, medarbejder på Solglimt 15

16 Der var omkring 120 mennesker med til Frøjkgårdens jubilæum Connie Bjerregaards vinderkage En festlig, rolig og struktureret dag Alt var arrangeret og planlagt ned til mindste detalje, da Frøjkgården holdt 10 års jubilæum. Det var med til at gøre dagen god for Connie Bjerregaard, som bor på Frøjkgården. Af Rikke Thomassen 16 Søndag d. 26. maj holdt Frøjkgården 10 års jubilæum i strålende solskin. I haven var der stillet telt op med plads til 100 mennesker. Den røde løber var lagt ud foran teltet, og der var flagallé og blomster. Der var inviteret venner, familie, tidligere og nuværende ansatte, folk fra kommunen og andre fra byen. "Det var som Frøjkgårdens familiefest," siger Connie Bjerregaard, som bor på Frøjkgården og var med i udvalget, der arrangerede jubilæumsdagen. Udvalget havde planlagt alt i detaljer, for at beboerne kunne opleve en god og festlig dag, selvom der kom rigtig mange mennesker. Udvalget bestod af to beboere, to ansatte og en fra Frøjkgårdens bestyrelse. "Alt gik, som vi havde håbet på," fortæller Connie Bjerregaard. "Det var rigtig hyggeligt og afslappet. Der var en god, rolig og glad stemning. Og bagefter var vi glade for, at det var gået så godt og over at det kunne lade sig gøre, at det blev, lige som vi ønskede, det skulle være. Vi kunne ikke have ønsket os det bedre." Selv vejret var med arrangørerne. "Det var godt vejr hele dagen og næste morgen var det 17 grader og regnvejr." Struktur og orden var vigtigt At få besøg af 120 mennesker kan være en udfordring, når man har Aspergers syndrom, og flere af beboerne havde også valgt ikke at være på Frøjkgården den dag. Men Connie Bjerregaard, som også har Aspergers syndrom, havde inviteret noget familie og nogle venner med. "Så skulle jeg ikke forholde mig til den store forsamling, men kunne nøjes med at forholde mig til familien. Det var en god og tryg oplevelse at være med til." For Connie betød det også meget, at der var styr på alle små detaljer: "Vi er jo et hus, der er vant til struktur og forudsigelighed, så vi er vant til, at tingene fungerer. Det var en dag, der for mig var præget af ro. Jeg tænkte ikke: "Åh nej, hvad sker der nu? Nu troede jeg lige, de havde sagt, at der skulle være dét, og så kom det ikke alligevel." Eller: "Hvorfor er der ikke nogen, der tømmer skraldespandene? Er det noget, jeg skal gøre?" Alle de små ting, der kan stresse og give utryghed, var der ikke noget af. Det var trygt at være der for en, der har Aspergers syndrom." "Personalet, der var på arbejde, sørgede også for, at der var flow i alle ting. De udfyldte deres opgaver til fulde. Nogen sørgede for grillen. Andre for drikkevarer og kartoffelsalat. Nogen sørgede for at rydde

17 af og for at affaldsposerne til engangsservice blev tømt." Aktiviteter for alle Festudvalget havde også tænkt på, at der skulle være aktiviteter for alle. "Der kom amerikanerbiler og kørte ture med deltagerne. Der var hoppeborg, flødebollemaskine og ballondyr for børnene. Der var også en kagekonkurrence, hvor man kunne komme med en kage, som blev bedømt af alle dem, der var med til festen. Nogen havde lavet en fisk. Andre havde dekoreret kagen med "Frøjkgården 10 år" og flotte marcipanblomster." Det blev Connies kage, som vandt. En blå LEGO-kage. Og i tillæg til kagen havde hun også bagt 160 pandekager til kaffen. "Jeg ville gerne bidrage med noget til festen, og det var det, jeg syntes, jeg kunne bidrage med. Jeg bagte dem af flere omgange, og så kom de i fryseren. Også den anden beboer, som var med i festudvalget valgte at gøre nogen ting, som han er god til. Han er god til det med at lave ballon-hunde og andre figurer. Og han er god til Nintendospil. Så det var så et tilbud til de børn, som gerne ville lave det." Connies eget jubilæum Hver beboer havde af bestyrelsen også fået et oplevelses-gavekort. "Bestyrelsen vidste godt, at det ikke var alle, der ville synes, det var sjovt med sådan en festdag. Det var meget betænksomt gjort af dem at give et gavekort," siger Connie, som brugte sit gavekort på en tur i LEGO- LAND sammen med sin kontaktperson. Connie Bjerregaard kunne også selv fejre 10 års jubilæum, for det er 10 år siden, hun flyttede ind på Frøjkgården. "Det er mest bagefter, jeg har tænkt over det. Men også lidt før festen, for jeg havde bestemt mig for, at jeg skulle sige tak til hende, der startede Frøjkgården. Det var jeg meget opsat på, at jeg huskede. Det har vendt op og ned på mit liv fra kaos til ro, struktur, regelmæssighed og forudsigelighed. Det var ikke kun et jubilæum for Frøjkgården, men også for mit eget liv." Hun glæder sig stadig meget over, at dagen blev så vellykket og at alt gik, som det skulle. "Jeg har bare lyst til at sige tak for den fest, for selvom jeg var med til at arrangere den, så var det alle de andre, der fik den til at lykkes. Og det synes jeg, de gjorde godt." Hoppeborgen Tidligere formand Bente Petersen Flødebollemaskinen Formand Jytte Borg Madsen En af amerikanerbilerne 17

18 Kære venner! x : N Nu nærmer efteråret sig, og vi ser tilbage på en dejlig sommer, hvor vi var på sommerrejse til Harzen. Vi oplevede en rigtig dejlig tur, hvor vi boede på hotel i den gamle kejserby Goslar. Det er en utrolig smuk by med meget gamle huse med skifferbelægning. Der var et Kejserpalads, et stort smukt torv med klokkespil, hvor byens gamle erhverv, minebrydningens historie, blev vist frem, og mange flotte forretninger. Vi tog hver dag på oplevelsesrige ture som fx turen til Bloksbjerg. Her kørte vi med Brochenbahn op ad bjerget. Alle nød denne tur. På toppen af bjerget Brocken var der et udsigtstårn, hvor vi havde en utrolig flot udsigt. Det blev nu også tid til en cafétur. Vi var også i en dyrepark, og nogle var nede i minegangene på Rammelsbergminen. Så var vi alle en tur med Bimmelbahn og så den gamle bydel i Goslar. Vi var på shopping, nogle var i vandland og fredag aften holdt vi fest med fin middag, og mange rejste sig for at holde takketale. Vi havde også musikaften med mange gode og sjove indslag lige fra Kim Larsen, The Støvledans til Emmelie de Forest. Vores rejseledere hed Jane og Palle, og de ledte os super godt gennem alle oplevelserne, ja, Jane holdt andagt hver dag, og Palle tegnede og fortalte om alt det, vi ville komme til at opleve hver dag. Vi havde et dejligt fællesskab i bussen, Valmuen fulgtes med Elmebo. De fulgte os til lufthavnen, hvor flyet ventede på os. Vi oplevede fællesskab med alle de dejlige mennesker, som var med på rejsen. Håber I alle ser tilbage på en oplevelsesrig sommerrejse. Hilsen os på Valmuen 18

19 Sommerrejse til Harzen

20 Bibelcamping for mennesker med særlige behov Fotos og tekst: Rikke Thomassen På Haderup Bibelcamping var der fra d august et tilbud for mennesker med særlige behov. Emnet var Bibelcamping med hjerte, mund og hænder. Indre Mission stod bag arrangementet, og flere af Kristelig Handicapforenings bofællesskaber og medlemmer deltog alle dagene, mens nogen var på besøg én eller flere dage. Også i 2014 bliver der bibelcamping for mennesker med særlige behov på Haderup Bibelcamping. Det bliver fra d august. 20

21 Verner Schou og Kristian Ellegaard, som bor på bofællesskabet Ganerbo, var på camping sammen med Kristian Ellegaards forældre. De sov i telt. Efter den første nat i sovepose havde Verner dog fået sin dyne transporteret til Haderup det var han godt tilfreds med. Med et stort grin - og et lille gran alvor - fortæller Verner om andre besværlige ting ved at sove i et lille telt. Man skal faktisk ligge ned, når man skal klæde sig på. Og man bliver nødt til at bakke ud. Bofællesskabet Solglimt nyder solen i skyggen. Se flere billeder fra Haderup Bibelcamping på k-h.dk Mathias Lenzin viser sit armbånd frem. Alle deltagere fik et armbånd med en stjerne. For vi er alle sammen stjerner, fortalte Hanne Pedersen, som var med til at arrangere bibelcamping i Haderup. 21

22 Nyt fra KH Tak til Tage Lauridsen for en stor indsats Efter næsten otte år som ekstern kasserer for Kristelig Handicapforening har Tage Lauridsen overdraget sit arbejde til TOR- VETs administration og forretningsfører Walther Plauborg Hansen. Tage Lauridsen har gjort en stor frivillig indsats for foreningen i de otte år, han har sørget for foreningens bogføring og regnskaber. Det har også været otte omskiftelige år, hvor der både har været udfordringer med at at placere de mange penge, Kristelig Handicapforening havde, men også perioder, hvor det var muligt at se bunden af pengekassen. "Jeg vil gerne takke for de otte år. Jeg synes, det har været et spændende arbejde, og jeg har været glad for det," siger Tage Lauridsen, der i januar rundede 70 år. "Tage har som en stabil vestjyde holdt godt styr på KHs økonomi," siger landsleder Ellen Hessllund Mikkelsen. "Han har været meget til rådighed, så jeg har kunnet ringe og maile og få hjælp og svar meget hurtigt. Hvis han var hjemme, så gav han sig i gang med det, med det samme. Og var han ikke hjemme, så passede Rita (hans kone) telefonen og kunne fortælle, hvornår han var hjemme igen og det har også givet nogen hyggelige snakke med Rita, og jeg har mærket hendes opbakning til Tages arbejde i foreningen. Tage har været en værdifuld frivillig arbejdskraft for KH," siger Ellen og takker Tage for indsatsen i de otte år. v/ Rikke Thomassen FrøFestival års fest "Rock og Rul" Kom på besøg på FrøFestival FrøFestival fejrer 10 års jubilæum i år, og det vil vi gerne have mange med til at fejre. Der er flere muligheder for at besøge årets Frø- Festival fra d september. Søndag er der Festgudstjeneste kl Det er gratis at deltage i gudstjenesten, og der kan købes frokost for 35 kr. (Tilmelding til frokost nødvendigt). Fredag "rokkes" FrøFestival i gang kl , og herefter er der Gospel night med sang og forkyndelse. Lørdag er der kl "Fest så det rokker" og 10-års festkoncert med Frog'n Roll-bandet. Senere på aftnen er der Talentshow. For besøgende er der entré på 75,- kr. til arrangementerne fredag og lørdag aften. Denne pris inkluderer kaffe og kage samt natmad lørdag. Enkeltmåltider kan købes i begrænset omfang. Bestil gerne på forhånd september: FrøFestival 3. oktober: Kursus for ansatte: Forkyndelse for udviklingshæmmede. Grundkursus. Rikke holder studieorlov Rikke Thomassen, kommunikationsmedarbejder og journalist i KH, holder studieorlov fra den 4. november til 10. december. I denne periode træffes hun ikke. 10. oktober: Kursus for ansatte: En diakonal institution som arbejdsplads 26. oktober: Leder-bestyrelses-konference 9. november: Dramakursus for beboere og andre 22

23 Bofællesskaber Østbækhjemmet Industrivej Ølgod Tlf.: Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen web: ostbaekhjemmet.dk Skærvebo og Annekset Haremarksvej Løsning Tlf.: Fax: Leder: Erik Laursen web: skaervebo.dk TreHusE Frødalen Høje-Taastrup Tlf.: Leder: Michael Nørgaard info@trehuse.dk web: trehuse.dk Solglimt Nørrevænget Vildbjerg Tlf.: Fax: Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen solglimt@herning.dk web: solglimt-vildbjerg.dk Elmebo Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: Fax: Ledere: Jette og Preben Nielsen elmebo@mail.tele.dk web: elmebo.dk Valmuen Kannikevangen Aakirkeby Tlf.: Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen valmuen@post.tele.dk web: valmuen-aakirkeby.dk Frøjkgården Thorsvej Holstebro Tlf.: Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen Mogens.Jacobsen@Holstebro.dk web: asperger-holstebro.dk Kernehuset Rugvænget Ans Tlf.: Ledere: Kirsten T og Torben N Hansen kernehuset1@os.dk web: kernehuset-ans.dk Ganerbo Klostervej Skjern Tlf.: Leder: Birgit Lodahl leder@ganerbo.dk web: ganerbo.dk Sydhjørnet Grønnegade Vamdrup Tlf.: Leder: Knud Dideriksen knud@sydhjornet.dk Web: sydhjornet.dk Hjertebo Hvamvej Aalestrup Tlf Leder: Anne Brorson anne@hjertebo.dk web: hjertebo.dk KRISTELIG HANDICAPFORENING Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. Landskontor Katrinebjergvej Århus N tlf.: landskontor@k-h.dk web: Landsleder: Ellen Hessellund Mikkelsen Journalist/kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen Formand: Peder Andreasen Droshoved Vejle Ø Tlf.: peder.andreasen@tdcadsl.dk Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent 200 kr. for enkeltpersoner og 300 kr. for par om året. Husk at melde flytning til landskontoret Støt KH økonomisk Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS. Du kan også oprette et gavebrev, hvor du aftaler med KH at give et fast beløb eller en fast procentdel af din indtægt i 10 år. Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker, at det skal betales via PBS kan du kontakte landskontoret. Engangsgaver kan indbetales på gironummer eller bankkonto: