KH bladet. Musikfestival med ramasjang og tju bang. Vi strakte os jo det, vi kunne. Succes med andagtsprogram

Transkript

1 KH bladet november Musikfestival med ramasjang og tju bang Frøfestival på Frøstruphave Efterskole blev en fantastisk festlig oplevelse Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk Succes med andagtsprogram til ipad 141 har i løbet af den første måned downloadet andagtsprogrammet Tid med GUD til ipad. Vi strakte os jo det, vi kunne Kirsten og Jens Erik Munk Jensen havde fire små børn, da deres yngste datter fik diagnosen autist.

2 Indhold Andagt og forkyndelse 10 8 Dit liv er den bedste forkyndelse 8 Symboler og ritualer hjælper med at holde fokus 10 Forsøg at bruge nye sanser 11 Etisk udgangspunkt: Indføling, åbenhed og tilbageholdenhed har downloadet Tid med GUD til ipad 4 Interview med Kirsten og Jens Erik Munk Jensen 6 'Tid med Gud' FrøFestival 18 Hjælp KH med at sælge flere lodsedler 20 Svarpanelet 22 Nyt fra KH 24 Andagt KH bladet 24 Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: På billedet: Kirstine Pedersen Fotograf: Rikke Thomassen Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Ellen Hessellund Mikkelsen Redaktør: Rikke Thomassen Næste nummer udkommer: Februar 2014 Dit liv er den bedste forkyndelse I dette blad er der blandt andet fokus på handling. Men det er tankevækkende, hvor andagt og forkyndelse. Det er tankevækkende, når Ellen Hessellund Mikkelsen samværet med mennesker med udvik- stor betydning det har, når det handler om fortæller, at det, vi viser med vores liv, lingshæmning. Og det er vigtigt at huske er den bedste forkyndelse for udviklingshæmmede. mener det, vi siger, og fornemmer om det på, at mange intuitivt fornemmer, om vi Det er ikke i sig selv nyt at høre, at det bare er ord, eller om det er liv for os. har betydning, hvordan vi lever. Det er ikke nyt at høre, at kristendommen skal gøres God læselyst! og ikke kun siges. Det er ikke nyt, at ord er Rikke Thomassen ligegyldige, hvis ikke vi følger det op med 2 KH bladet

3 Af Rikke Thomassen 141 har downloadet Tid med GUD til ipad I begyndelsen af oktober 2013 lå andagtsprogrammet Tid med GUD klar i App Store. Allerede en måned senere er programmet downloadet 141 gange. Det er en meget stor glæde, at så mange har installeret programmet. Flere beboere på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber er allerede i gang med at bruge programmet og er glade for det. Mange andre fortæller også, at det er noget for dem. Det er både unge og ældre, som giver udtryk for det, siger landsleder i Kristelig Handicapforening, Ellen Hessellund Mikkelsen. Andagtsprogrammet kan downloades gratis, og det er håbet, at rigtig mange vil støtte udgivelsen ved at donere et beløb til Kristelig handicapforening. Som noget nyt kan man donere penge med dankort direkte fra KHs hjemmeside. Det er også muligt at donere ved bankoverførsel til konto: Hjælp med at sælge flere lodsedler Kristelig Handicapforening har brug for, at flere vil hjælpe med at sælge lodsedler. Du behøver ikke selv sælge lodsedler der er mange forskellige måder, du kan hjælpe på. Find sælgere og koordiner salget. Find sælgere og lad Kristelig Handicapforening koordinere salget. Foreslå hvem vi skal kontakte. Sælg selv lodsedlerne. Bliv storområdesælger i et nyt eller eksisterende område. Læs mere på side 18 og 19 og kontakt Kristelig Handicapforening, hvis du vil hjælpe. 3

4 Vi strakte os jo det, vi kunne Kirsten og Jens Erik Munk Jensen havde fire små børn, da deres yngste datter fik diagnosen autist. Af Rikke Thomassen Kirsten og Jens Erik Munk Jensens yngste datter, Charlotte, var omkring otte måneder gammel, da hun blev indlagt på sygehuset med mistanke om meningitis. "Vi mødte en læge, som sagde noget om, at man skulle kontrollere hendes færdigheder. Han syntes, hun kiggede forbi ham. Indtil da havde vi ikke tænkt, at der var noget anderledes ved Charlotte," fortæller Kirsten. "Dengang var man ikke på sygehuset hos sine børn, og vi havde også tre små børn der hjemme på halvandet, tre og fem år. Så Charlotte var alene på sygehuset. Jeg kan huske, at da jeg kom og besøgte hende, sad hun i den høje tremmeseng, forskræmt ovre i et hjørne. For mit indre så jeg et billede af nogen af de handicappede mennesker, som jeg så ude i byen, og jeg tænkte: Skal hun blive som en af dem?" Flyttede hjemmefra som otteårig Derefter fulgte en tid, hvor Charlotte var gennem flere forløb og udredninger og fik diagnosen autist. Derudover hører hun også meget dårligt og har ikke noget sprog. Kirsten: "Vi begyndte så med tegn til tale. Viste hende billeder. Vi sagde tingene og viste hende billeder af tingene. Så forstod hun, hvad det var, vi ville. Det var godt for os, at det var udviklet." Jens Erik: "Et billede af en pung eller en cykel, så ved hun, hvad hun skal." Charlotte er i dag 41 år og bor i et bofællesskab i Skive sammen med fem andre. Kirsten: "Når hun skal hjem, så har hun et billede af en taske. Når det billede bliver hængt op på væggen, så ved hun, at inden for kort tid, så kommer vi og henter hende." For Kirsten og Jens Erik Munk Jensen har det gennem alle årene været en balancegang at få det til at fungere som familie og tage hensyn til både Charlotte og deres øvrige tre børn. "Charlotte gik hvileløst frem og tilbage om natten. Slog gardinet til side og kiggede op på månen. Og om dagen kunne de andre børn ikke få ro til lektier, siger Kirsten. Som otte-årig måtte Charlotte flytte hjemmefra. "Hun kom på forbedringsanstalt, siger Jens Erik med et smil og let hovedrysten. Dengang vidste vi ikke, at hun ville få det værre med årene. Det var godt, vi ikke kendte hele forløbet fra begyndelsen. Vi troede, at 4

5 Kirsten og Jens Erik Munk Jensens datter, Charlotte, er i dag 41 år og bor i et bofællesskab i Skive. når de havde fået hende afrettet, så kunne vi klare hende igen. Men sådan blev det ikke." Selvom Charlotte flyttede tidligt hjemmefra, er det nok gået ud over vores andre børn alligevel. Det har vi ikke helt været os bevidst dengang. Når Charlotte var til stede, var det jo hende, der har skullet passes og ses efter. Hun har ikke kunnet sidde stille, og hun har været ukoncentreret. Så vi har ikke kunnet lave noget med de andre børn i fællesskab." "Vi strakte os jo det, vi kunne," siger Kirsten. Har det været hårdt? Kirsten: "Vi har somme tider sagt til hinanden, at det er godt, vi har et sted, vi kan køre hen med hende." Tænker I somme tider over, hvordan jeres liv blev? Jens Erik: "Vi må tage livet, som det kommer, og vi har fundet styrke i at kunne lægge det i Guds hånd. Kirsten: "Vi har et frirum i løbet af ugen. For Charlotte er det jo hele livet." Jens Erik: "Der var engang en sundhedsplejerske, der sagde til os, at Charlotte er heldig med, at hun har fået ressourcestærke forældre." Kirsten: "Vores liv er lidt lagt til rette på, at vi har Charlotte om søndagen. Derfor har vi ikke en vennekreds, vi skiftes til at være sammen med om søndagen, som mange har. Nogen gange er Charlotte dog hjemme om lørdagen i stedet for. Og 4-5 gange om året springer vi en weekend over, hvis vi skal noget særligt. Jens Erik: "Vi kan se på hende, at hun lyser op, når vi kommer og henter hende hjem." Kirsten: Vi oplever, at Charlotte har glæde af at have et frirum herhjemme, og derfor har vi det bedst med, at hun kommer hjem." Har altid været meget hjemme Charlotte har altid været meget hjemme, og det har også haft betydning for Kirsten og Jens Eriks vennekreds. I en lang periode var Charlotte hjemme i weekenden, fra fredag til søndag, men nu er det trappet ned til, at hun ikke sover hjemme. "Almindeligvis henter vi hende om søndagen efter kirketid, lige før kl. 12. Så er hun hjemme hos os til kl. 20, og så kører vi hende tilbage til bofællesskabet," siger Jens Erik. "Når hun er hjemme, kan vi ikke have andre gæster. Måske søskende, men de børnebørn, der kommer, kan godt blive lidt bange for hende, fordi hun kan reagere voldsomt, og derfor er det ikke ret tit, hun ser sine søskende længere," siger Kirsten og fortsætter: Kirsten og Jens Erik var med til at oprette Kristelig Handicapforening Kirsten og Jens Erik Munk Jensen var med til at oprette Kristelig Handicapforening i De har oplevet, hvordan foreningen gennem årene har udviklet sig og er vokset, og de glæder sig over at have været en aktiv del af foreningen gennem alle årene. Familielejre var begyndelsen til Kristelig Handicapforening. "Vi var med på familielejre gennem mange år. Foreningen voksede og voksede, og det var en stor oplevelse, fortæller Jens Erik. "Vi glædede os altid over, når vi skulle på handicaplejr. Her mødte vi nogle ligestillede handicap-forældre og andre kristne familier, siger Kirsten "De fleste af de handicappede, vi har kendt fra lejrene, er rundt om på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber i dag. Det er så festligt at møde dem, som vi har kendt fra de var børn. Også forældrene er stadig noget særligt for os. På grund af at det er vores børn, vi er fælles om, så får man et bestemt forhold til hinanden også selvom vi i dag ikke er så tæt på dem, som vi var dengang, siger Kirsten. Kirsten og Jens Erik var fra begyndelsen med i Kristelig Handicapforening med et ønske om, at deres datter kunne få en plads på et bofællesskab. Sådan er det ikke blevet. Charlottes handicap kræver nogle særlige forhold, som ikke har været mulige på KHs bofællesskaber, og hun bor i dag i et kommunalt bofællesskab i Skive. Det har dog ikke ændret på Kirsten og Jens Erik Munk Jensens engagement i Kristelig Handicapforening, og selvom de begge har rundet de 70 år, er de stadig meget aktive i lodseddelarbejdet og har været det siden Kirsten er storområdesælger og formidler salg af lodsedler hvert år tidligere har det været helt oppe på lodsedler. Jens Erik er lodseddel-supersælger og har flere år solgt over lodsedler. Det er en meget stor indsats, de begge har ydet for foreningen. 5

6 Tid med GUD - til ipad Tid med GUD til ipad er bygget op af fem elementer: Bibel, bøn, salme, billede (puslespil) og velsignelsen. Versionen til ipad ligner programmet til PC, (som blev udgivet i 2011), men ipad'en giver nye muligheder, så nogen af elementerne er lidt anderledes. Blandt andet er velsignelsen en video med en præst (i stedet for tekst og billede), og billedet kan laves til et puslespil, som man kan pusle rundt med. Det er også nyt, at hele programmet kan downloades på én gang, og derefter behøver man ikke internetadgang for at bruge programmet. Marianne Skov Puslespillet er godt, da man kan følge med og få noget ud af det. Jeg lytter til fortællingerne og kan få noget ud af det. Det er nemmere at bede, når man bruger "Tid med Gud". Man får mange gode oplevelser med den. Den er god at bruge, for jeg får noget ud af det. Puslespillet er rigtig godt, da jeg bedre kan forstå andagten. Anita Møller Larsen Anita har fået installeret 'Tid med Gud' på sin ipad. Anita viser glæde ved at se og høre velsignelsen, høre gamle salmer og bede bønnen. Det er tydeligt, at det med billeder, og at Anita kan bruge sine hænder i andagten ved fx at tænde lyset, er med til at hun kan genkende det, og Anita kan opleve det som sin andagt. Monica Holmegaard Pedersen, kontaktperson for Anita 6

7 Birgit Rasmussen Det er ret nyt for Birgit med 'Tid med Gud'. Birgit gerne vil lave puslespillet. Hun er optaget af det, og bliver helt stille og folder sine hænder, når hun hører Fadervor. Jeg tror helt sikkert, det er noget, hun bliver glad for at bruge. Lone Kousgaard, kontaktperson for Birgit Mads Lodberg Iversen Vi oplever, at Mads kan bruge App en i op til 45 minutter ad gangen. Han bliver hurtigt fanget af den. Især vil han gerne høre velsignelsen, men han hører også salmer. Mads er glad for gentage-funktionen og det, at han selv kan bestemme, hvor mange gange han vil bruge den samme funktion igen. Mads vælger også bøn og bibelvers, og på intet tidspunkt afbryder han dem han hører derfor hver bibellæsning og bøn til ende hver gang. Mads er god til at bladre i App ens sider, og han kan nemt finde rundt i funktionerne. Vi kan se på Mads, at han bliver rigtig glad, når han bruger App en. Anne Brorson, leder af Hjertebo 7

8 Andagt og forkyndelse Dit liv er den bedste forkyndelse Mange udviklingshæmmede fornemmer hurtigt, om det, vi siger, bare er ord for os, eller om det er liv. Af Ellen Hessellund Mikkelsen En udviklingshæmmet gav mig på et tidspunkt et godt råd til forkyndelse: I skal mene det, I siger. Jeg tænker, at det siger hun, fordi hun kan mærke med det samme, om det, der bliver sagt, også er noget, man mener eller står ved. Mange udviklingshæmmede oplever for eksempel hurtigt intuitivt om de bliver accepteret. De fornemmer, om de skal putte sig lidt, eller om de kan føle sig trygge. Det er en styrke, som vores udviklingshæmmede har. Og derfor bliver det også ekstra aktuelt, at vi skal mene det, vi siger, når vi sammen med udviklingshæmmede søger tid med Gud, for de fornemmer, om det bare er ord, eller om det er liv for os. For mig handler det rigtig meget om at leve det. Jeg er blevet så glad for formuleringen: Jeg kan ikke forstå, hvad du siger, så jeg må se dit liv. Noget af det mest styrkende for troen og for livet med Gud, er, at jeg ikke bare hører om Gud eller tro, men at jeg oplever, at nogen gør troen. Når jeg oplever, at nogen tager hånd om mig, at nogen kan rumme mig, og at nogen kan tilgive mig. Alt det, hvor jeg skal se dit liv for at forstå, hvad du siger. For nogen udviklingshæmmede gælder det, at de ikke evner at forstå, hvad vi siger. Nogen kan måske slet ikke høre det, fordi de er døve. Men de kan se det liv, der leves. Og mange er meget følsomme over for det, de oplever. Vi har forskellige former for planlagt tid med Gud, men dette første er det vigtigste. Symboler og ritualer hjælper med at holde fokus Andagt og forkyndelse skal være trygt og kendt. Relevant. Og gerne rituelt. Af Ellen Hessellund Mikkelsen Udgangspunkt for andagt og forkyndelse for udviklingshæmmede er, at det skal være trygt og kendt. Det må gerne være rituelt. Og det skal være relevant. Dem, der forkyndes for, skal føle sig på hjemmebane. Skal føle, at det, der skal ske, er trygt. Det er noget, de har det godt med. De kan slappe af og ånde ud. Ikke være på vagt eller være bange. Trygt, det bliver det ved, at det er noget kendt. De ved, hvad der skal ske. Kendt, det bliver det ved at være rituelt. At vi gør det på den samme måde hver gang. Vi begynder hver gang vores andagt med at tage bogen ned fra hylden, tænder et lys eller flytter os et bestemt sted hen i huset. Det er vigtigt at skabe en ramme, der er så kendt, så det også er kendt for den, der ikke forstår så meget med ord, men intuitivt ved, at vi skal til at i gang med den tid, hvor vi sidder sammen og er sammen om det med Gud. Det er også vigtigt at slutte på den samme måde hver gang: Lukker bogen, slukker lyset, beder den samme bøn eller synger den samme sang. Inden for den ramme, hvor vi begynder på en bestemt måde og slutter på en bestemt måde, er det også godt med nogle kendte milestene. Først gør vi sådan, så gør vi sådan, og så gør vi sådan. Ikke for at det kun skal være vane, men fordi ritualet gør det trygt og genkendeligt. Og naturligvis med udgangspunkt i, at vores ritual og den 8

9 Fotograf: Michael Hessellund Mikkelsen På Frøfestival lærte deltagerne melodi og bevægelser til velsignelsen. Symbolerne skal ikke tage vores opmærksomhed, men holde vores opmærksomhed. symbolik, vi bruger, er tydelig og er tydelig med, hvorfor vi bruger det. Noget af indholdet i vore ritualer er symbolik. Kors, billede, det at vi slår korstegn for hinanden eller for os selv. Det kan også være nogen af de ting vi gør, måden vi holder vores hænder på at vi holder dem som en skål i stedet for at folde dem, for at hjælpe hinanden med at forstå, at vi tager imod noget fra Gud. Eller når vi laver nogle bevægelser, som underbygger vores bøn, for eksempel fadervor eller velsignelsen. Det er særligt vigtigt for dem, der ikke tackler så godt det med ord og mangler kognitiv forståelse. Det er godt at lægge mærke til, hvad vores udviklingshæmmede gør intuitivt. Hvilke bevægelser gør de? Hvordan udtrykker de tryghed, kærlighed, sorg, glæde, bøn til Gud? Hvordan udtrykker de det uden en masse ord? Og så bruge nogen af disse bevægelser som symboler. Det er også vigtigt, at andagten og forkyndelsen får lov at være personlig. At der for eksempel bliver tændt et lys for hver eneste, der sidder rundt om bordet og holder andagt. Det handler både om den enkelte og om fællesskabet. Det kan også være hjertet, der bliver sendt rundt i kredsen. Eller et kors, jeg holder i hånden, når jeg beder. Nu får jeg lov til at udtrykke, hvad det handler om. Det er godt med små konkrete ting, som er symbol på noget større og en større virkelighed. De hjælper med at holde fokus. Symbolerne skal ikke tage vores opmærksomhed, men holde vores opmærksomhed. Og vi skal selvfølgelig tænke over, hvordan vi bruger symbolerne, så de giver opmærksomhed på Kristus og Guds nærvær og ikke på, at vi gør det, og hvordan vi gør det. Det er godt at bruge oplevelser, som indlevelse. For indlevelse skaber den personlige relation mellem mig og det, som Gud siger. Alt det, der kan give sanseligheden og oplevelsen, det gør også, at vi kan få indlevelsen. Det kan også være at bruge kroppen til at bevæge mig og udtrykke nogen ting, der er med til at give indlevelsen. Det er vigtigt, at det er bevægelser, som er med til at underbygge budskabet og ikke kun bevægelse for bevægelsens skyld. Fortælling er også fantastisk til, at vi lever os ind i noget. Lever vi os ind i Peter, der står foran Jesus, så bliver det også et personligt møde med Jesus for os. Det skal også være relevant. Jeg plejer at bruge en tegneserie med Steen og Stoffer. Telefonen ringer og ringer, og Steen tager den ikke. Til sidst trækker han telefonstikket ud, og så siger han: Det er aldrig til mig, og jeg hader at tage imod besked. Hvis det skal være relevant, så skal det handle om noget i min verden. Gud er ikke en fjern Gud uden for min verden. Men der er brug for, at han oversættes til noget, der handler om mig. Vi skal ud over Kanaan-sproget med Gud er i mit hjerte eller det er godt at have et sted at gå hen. Det skal være relevant og forståeligt, og det bliver det netop ved, at det handler om os og vores hverdag. 9

10 Andagt og forkyndelse Forsøg at bruge nye sanser På Frøfestival var en af eftermiddagsaktiviteterne Bøn med alle sanser. Her var alle sanser i brug. Og der var også lidt spænding. Fotograf: Michael Hessellund Mikkelsen Musik og sæbebobler var også en del af Bøn med alle sanser Af Rikke Thomassen Anna Moeslund Pedersen tog en grøn blomst af pap og lagde den ned i det store fad med vand, som stod på det lave sofabord foran sofaen. Lillian Kirkegaard tog en blå blomst og lagde ned i vandet. Så lænede de sig lidt tilbage i sofaen, mens de sad og kiggede ned i vandet på de to pap-blomster. Blomsterne var lavet på en måde, så de langsomt ville folde sig ud, når de blev våde, og indeni var der et bibelord. Anna og Lillian sad og kiggede. Stille. Lidt spændt. Tålmodigt. Og langsomt åbnede blomsten sig mere og mere. Vi er så tilbøjelige til kun at tale til vores ører. Men det er godt at tænke i mange andre sanser, når det handler om at bruge tid på Gud og tro, siger Ellen Hessellund Mikkelsen, der er landsleder i Kristelig Handicapforening og var med til at lave eftermiddagsaktiviteten Bøn med alle sanser på Frøfestival. Det er spændende at tænke: Hvor mange sanser kan vi involvere? Kan vi lave noget, så alle sanser bliver aktiveret? Måske ikke hver gang, men så nogen flere sanser hver gang. Vi er blevet gode til at bruge noget til øjnene, men hvad med at lugte, smage og føle? Eller gøre? Det kan være at have fingrene i noget ler, mens vi hører om Gud, der skaber. Vi skal arbejde med gøre-sprog i stedet for hoved-øre-sprog. Dejligt at mærke det Så var den blå blomst klar. Lillian tog den op, lagde den på bordet og læste: I skal øse vand med glæde af frelsens kilder. Anna tog den grønne blomst op og læste: Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig. Det var et godt vers, sagde Anna. Og så sad de stille lidt, inden de tog deres blomst med videre til næste bønnestation. Lillian og Anna var forbi flere bønnestationer. De lavede blandt andet et armbånd med perle i. På en væg var der en stor hånd, og Lillian og Anna dyppede deres finger i noget farve Lillian valgte rød og Anna valgte gul satte et aftryk på den store hånd og skrev deres navn ud for mærket. Det skulle symbolisere, at de er i Guds store hånd. Et sted kunne de tage en kaffebønne op 10

11 Det føles dejligt at blive mindet om det. Jeg er ikke alene. Det føles helt vildt dejligt at mærke det. af et stort glas og lægge over i en skål, mens de bad for noget. De prøvede også at smage både rosiner, honning og chokolade. Ved Kristuslyset fik først Lillian et lille lys i hånden. Lillian, det er dit lille lys. Tænd det ved det store Kristus-lys, sagde Ellen Hessellund Mikkelsen. Lillian tændte lyset, og Ellen sagde derefter: Nu står dit lille lys og skinner ved siden af det store Kristus-lys. Du er ikke alene. Jeg er ikke alene, gentog Lillian. Det er et ritual, Lillian har prøvet før, og hun kan godt lide ritualet, fortalte hun bagefter: Det føles dejligt at blive mindet om det. Jeg er ikke alene. Det føles helt vildt dejligt at mærke det. Musik er også godt til sanserne Der er uanede muligheder for at sætte mange sanser i spil, mener Ellen Hessellund Mikkelsen. Især op til højtiderne. Nysgerrigheden og spændingen er også noget, det kan være godt at pirre. Det kan for eksempel være en krybbe, hvor Jesus først ankommer juleaften. Det kan være små figurer, som kan sættes ind i en krybbe-opstilling med velcro. Til påske kan det være stenen, der er væltet væk fra graven påskemorgen. Musik er også godt til sanserne. Eller det at vi synger noget. Jeg kan godt ønske mig tilbage til dengang, vi sang bibelvers. De bibelvers, jeg har været med til at synge som ung, dem kan jeg stadig huske, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. Bøn med alle sanser blev også rundet af med musik, velsignelsen, som blev sunget og udtrykt med bevægelser. Etisk udgangspunkt: Indføling, åbenhed og tilbageholdenhed Vi skal passe på ikke at overskride grænser, men heller ikke være så tilbageholdende, at det bliver omsorgssvigt. Af Ellen Hessellund Mikkelsen I andagt og forkyndelse for udviklingshæmmede er det vigtigt at være bevidst om etikken. Udgangspunktet er, at jeg skal agere, som om det var mig selv. Jeg skal gøre det, jeg gør mod andre og for andre, som om det var mig selv, der var den anden. Indføling: Jeg skal møde det andet menneskes åndelige behov, som om det var mig selv, der havde behov for hjælp. Jeg skal leve mig ind i, hvordan det vil være at være den anden. Åbenhed: Jeg skal have en åbenhed, der gør, at jeg tør spørge, om vedkommende vil være med. Og være klare til at tage det svar, der kommer. Det skal være tvang-frit. Det kan afhænge lidt af, hvad der er rammen og aftalen. Er aftalen, at en gang om dagen er vi sammen til andagt, så er det sådan, det er. Men så skal jeg ikke bestemme, hvordan vedkommende er med. Det er vigtigt, at der ikke er nogen, som tages med ind i noget, som de ikke synes, de kan være i. Der skal være respekt for udsagn som: Jeg vil ikke være den, der beder. Jeg vil ikke have tændt et lys for mig. Tilbageholdenhed: Når nogen siger fra, er det vigtigt at respektere dette og holde sig tilbage. Men det betyder ikke, at vi skal gå fra vedkommende og sige: Så må du selv finde ud af det. Jeg skal blive i det med tilbageholdenhed med alt mit eget. Spørge og lytte. Det kan være, vi skal spørge, hvorfor vedkommende ikke ønsker at være med. Og have som udgangspunkt, at det kan godt være, jeg ved mest, men det er dig, der ved bedst om dig. Der kan være et omsorgsdilemma i at holde sig tilbage. Jeg kan øve omsorgssvigt, fordi jeg respekterer for meget og også gøre overgreb, fordi jeg føler for meget ansvar og for lidt respekt. De to ting kan godt støde sammen. Vi må gerne vejlede, men ikke tvinge. Vi må også huske på, at på den ene side har Gud gjort sig helt afhængig af os. Vi er Guds hænder og fødder og dem, der skal sige og gøre det, som Gud ville have sagt og gjort. Vi har det store ansvar at ingen skal gå glip af Guds nåde. Og på den anden side er Gud helt uafhængig af os. Han er så stor og mægtig, og han er selv så stærk og skabende, og handler på kryds og tværs af os og på stedet. Vi skal være opmærksomme på, hvad der er Guds, og hvad der er vores. Vi skal skabe nogen rammer for at Gud kan møde et andet menneske. Det skal vi gøre med al den kreativitet og de evner, vi har. Men hvad der sker i det møde, er Guds og kun hans. 11

12 Alle var inviteret med til fest Af Rikke Thomassen Der var dækket op til fest til gudstjenesten på Frøfestival. Et langt bord med hvid dug og masser af lys. Det var der en grund til. Både den oplagte, at det skulle være en festlig afslutning på Frøfestival og derfor hed en festgudstjeneste. Men det var også for at understrege gudstjenestens emne: Historien om bryllupsfesten. Erik Hvid Larsen spurgte ud til deltagerne: Vil du med til fest? Som aftalt på forhånd rejste Rebecca sig op og svarede: Nej, jeg kommer ikke til festen, Erik. For jeg skal være sammen med nogen, som er meget vigtigere end dig. Torben svarede også: Nej, Erik, jeg kan ikke komme til din fest. Jeg er ved at lave en prædiken, som er meget bedre end din. Og nogen efterskoleelever svarede: Nej, Erik. Vi kan ikke være med, vi skal opdatere vores facebookprofil. Det ledte videre til, at vi alle er inviteret med til fest. Til kongesønnens bryllup. Der er plads til alle. Og vi kan også invitere andre med. 12

13 På det store lange nadverbord lå der også sedler med et hjerte og teksten. har en plads hos Gud. Her kunne man skrive sit navn, og tage kortet med hjem. Fotograf: Michael Hessellund Mikkelsen Nadveren foregik på den måde, at gudstjenestens deltagere delte brød og vin ud til hinanden. Velsignelsen var med musik og bevægelser. 13

14 FrøFestival med ramasjang og tju bang Af Rikke Thomassen Forrygende, fantastisk, fornyende og festlig. Det er nogen af de ord, der har været brugt mange gange om Frøfestival. Og igen i år er det de ord, der bedst beskriver festivalen. For det var en fantastisk weekend, der blev "rokket" i gang med Gospel Night fredag aften Mary Adrienne Madsen, lærer på Frøstruphave Efterskole, og et band af tidligere elever fik sat gang i en forrygende Frøfestival. Bagefter blev Frøfestivals jubilæum og frøens 10 års fødselsdag fejret med flotte lagkager. Lørdag formiddag bød på lovsang i hallen hvor Jens Green-Schilberg med band gav den gas sammen med deltagerne. Der var hygge i Café Jacob og mulighed for at være kreativ med perler, tegninger og andre aktiviteter. Lørdag eftermiddag var der mange ting at vælge imellem: Ramajangfest i hallen, tur til stranden (med is som afslutning), tur ud i naturen, optræden på "den lille scene", fodbold, film i Café Jacob og bønnevandring. Lørdag aften spillede Frog 'n' Roll-bandet (Frøfestivals band med Lara og Jens Green- Schilberg som forsangere) op til fest og dans med sange af Shu-bi-dua, Rasmus Seebach, Thomas Helmig og mange andre kendte danske sangere og bands. Og undervejs blev der serveret flotte drinks og snacks. Rigtig festligt! Bagefter var der deltagernes eget talentshow fuld af "Rock og rul", som var årets tema. 10 numre i alt og både optræden af enkeltpersoner og bofællesskaber, der alle gjorde det fantastisk godt. Lørdag aften blev sluttet af med midnatslovsang. Søndag morgen var mange ved at være trætte, så dagen begyndte meget roligt. Til festgudstjenesten kom energien dog hurtigt tilbage, for sikken fornyende måde at holde gudstjeneste sammen på. Vi var alle budt ind til fest! I midten af hallen var der opstillet et langt bord med hvid dug og dækket med flotte lysestager og lys. Se fotos og læs mere om gudstjenesten på side 12 og 13. Sikken forrygende, fantastisk, fornyende og festlig Frøfestival! Fotograf: Michael Hessellund Mikkelsen 14

15 På Frøfestival kan Ditte være sig selv Ditte Christensen havde glædet sig til at komme på Frøfestival. Lige så meget som til juleaften. Af Rikke Thomassen To af deltagerne på årets Frøfestival var Ditte Christensen og hendes far, Karsten Christensen. Det var tredje år, Ditte var med, og hun havde glædet sig meget. Lige så meget som til juleaften. Så det havde været svært at sidde stille i skolen i ugen op til Frøfestival. Men det skal man jo. Ditte har ikke så meget sprog, men udtrykker sig mest med tegn til tale. Og Ditte viste derfor nogen af tegnene for det, hun godt kan lide på Frøfestival. Hun elsker at synge. Det viste hun ved at lave cirkler fra munden og ud i luften. Hun elsker at danse. Og Ditte viste, hvordan armene skal holdes foran kroppen, mens man holder sig selv i hænderne og vipper armene fra side til side. Det er tegnet for at danse. Det sidste tegn, er tegnet for fest. For det elsker Ditte også. Foran kroppen slog Ditte håndleddene sammen og ud igen, mens hun sendte et stort smil. Fotograf: Michael Hessellund Mikkelsen Nyder livsglæden Karsten Christensen nød også at være med. "Det er skønt at se, hvor glad Ditte er for at være på Frøfestival. Jeg kan trække mig lidt tilbage og nyde den livsglæde og den måde, deltagerne er på. Her er plads til, at Ditte kan være sig selv, og der bliver ikke kigget særligt efter hende. Det er dejligt at være med til noget med nogen, der udtrykker sig og bevæger sig, som Ditte gør." "Det er også skønt med elever, der er gode til at blande sig, og de gør en stor indsats." På Frøfestival er der mange aktiviteter og muligheder, og det kan være svært at rumme det hele. "Allerede lørdag formiddag var hovedet fyldt, men så var det dejligt for os, at vi kunne sætte os stille og roligt i Café Jacob og koble lidt fra," sagde Karsten Christensen. Efter Frøfestival vil Ditte gerne fortælle på skolen og andre steder, hvad hun har oplevet, og Karsten fortæller, at det er en stor hjælp, at der udgives et foto-magasin og en CD, for når hun ikke har så meget sprog, er det godt med billeder til at fortælle om oplevelserne. Det er skønt at se, hvor glad Ditte er for at være på Frøfestival. Jeg kan trække mig lidt tilbage og nyde den livsglæde og den måde, deltagerne er på. 15

16 Frøfestival med ramasjang og tju bang (fortsat fra side 14)... Fotograf: Michael Hessellund Mikkelsen 16

17 Maleri af Karina deane Maleri af dorthe KJærgaard Maleri af hanne Plagborg nielsen Maleri af Jens Kristian Korsgaard Køb julegaver på gratis levering i resten af 2013 engle engle engle engle Foldekort med emnet Engle Kunstkort med malerier malet af beboere, der var med på KHs kunstkursus i oktober Kunstkortene er malet over emnet Engle og er velegnet som julekort (men kan bruges hele året). Pris, foldekort (10 x 15 cm foldet) 1 stk. 10 kr. 4 stk. 30 kr. 20 stk. 120 kr. Glæde & Lys med CD Glæde & Lys er en andagtsbog, som indeholder 19 andagter til højtiderne, både genfortællinger og korte andagter med udgangspunkt i en tekst fra Bibelen. Der medfølger en CD med oplæsning af andagtsstykkerne. Det er tanken, at man kan få glæde af bogen både som personlig andagtsbog og i fælles andagt med andre. I kraft af sin enkle stil henvender bogen sig meget bredt. Pris: 130 kr. CD til at lægge ind i tidligere købt bog: 40 kr. Drømme går ikke lige efter bogen Catharina Maria Kirk har i mange år drømt om at fortælle andre, hvordan det er at leve med et handicap og hjælpe folk til at forstå handicappede bedre. Hun har nu i samarbejde med Kristelig Handicapforening skrevet bogen: Drømme går ikke lige efter bogen. Det er et stort og modigt skridt! Med åbenhed og ærlighed deler Catharina Maria Kirk sin livserfaring med andre og giver dermed et enestående indblik i, hvad det betyder at leve med et handicap. Hun udfordrer os til at se mennesket først og ikke handicappet. Pris: Drømme går ikke lige efter bogen: 150 kr. Bog og CD med oplæsning: 180 kr. Armbånd: VÆRDIFULD - ELSKET Vil du mindes om, at du er værdifuld og elsket af Gud? Eller kender du nogen, du gerne vil fortælle det til? På armbåndene står VÆRDIFULD og ELSKET. Tre hjerter (fra KHs logo) adskiller disse ord og en henvisning til KHs hjemmeside. Armbåndene fås i 5 farver: Orange, pink, blå, grøn og sort. 1 stk kr. 2 stk kr. 3 stk kr. 17

18 Hjælp KH med at sælge flere lodsedler Kristelig Handicapforening har brug for, at flere vil hjælpe med at sælge lodsedler. Du behøver ikke selv sælge lodsedler der er mange forskellige måder, du kan hjælpe på. Kristelig Handicapforening sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaven, og giver dig de materialer, breve, info-foldere mv. der er brug for til din indsats. Kontakt Kristelig Handicapforening hvis du vil hjælpe på den ene eller anden måde. Tlf.: eller Ønsker du at bestille lodsedler til eget salg, kan du gøre det online på Kristelig Handicapforenings hjemmeside. Find sælgere og koordiner salget Vil du finde sælgere i dit lokale område og koordinere salget af lodsedler i området? Det er dig, der kender byen/området bedst. Når du har fundet sælgere, bestiller du lodsedler hos Kristelig Handicapforening og giver lodsedlerne videre til de foreninger, skoler, kirker, enkeltpersoner eller andre, som vil sæl- Find sælgere og KH koordinerer salget Det kan også være, du gerne vil hjælpe med at finde sælgere, men gerne vil lade KH overtage resten. Giv blot KH besked om, hvem du har kontaktet, som gerne vil sælge, og så overtager KH kontakten derfra. Foreslå hvem vi skal kontakte Har du idéer til, hvem der måske kunne sælge lodsedler i dit lokale område, men har du ikke tid, lyst eller mod på at kontakte dem og spørge, så giv Kristelig Handicapforening besked så sørger vi for kontakten. Sælg selv lodsedler Har du selv lyst til at sælge lodsedler, er det bare med at komme i gang. Nogen har erfaring med at sælge mange lodsedler forholdsvis hurtigt ved at stå ved fx en dagligvarebutik. (Husk at lave en aftale med butikken). Nogen vælger at gå fra dør til dør, og andre sælger i deres vennekreds eller lokale forening ge lodsedler. Du afregner med eller kirke. Du kan vælge at gøre dem og sørger for at få usolgte det, som du har tid og lyst til. lodsedler retur eller give dem flere lodsedler, hvis de mangler. FAKTA om Kristelig Handicapforenings lodseddelsalg Lodseddelsalget foregår fra d. 15. marts til 15. maj Lodsedlerne koster 25 kr. pr. stk. Vi tilbyder en bonus på 10 kr. pr. lodseddel, når der sælges over 100 stk. (Dvs. at sælgere kan få kroner, når de har solgt 100 lodsedler.) Enkeltpersoner kan max få bonus for 100 lodsedler. Det er muligt at returnere usolgte lodsedler sælgerne har ingen udgifter ved salget. 18

19 Tjen penge på en god sag KH tilbyder en bonus på 10 kr. pr lodseddel, der sælges * Bliv storområdesælger Vi har flere områder i Danmark, hvor der ikke sælges ret mange lodsedler. Det gælder særligt Nordjylland, Sjælland, Århus og Odense. Men flere andre steder er der også god mulighed for at sælge flere lodsedler. Har du lyst til at gøre en særlig indsats for at sælge lodsedler i disse områder? Vi har også områder, hvor salget allerede fungerer godt, men hvor vi mangler en storområdesælger, der vil koordinere salgsområder og stå for den lokale kontakt med at udlevere lodsedler og tage imod usolgte gevinstlodder. Tak for muligheden for at sælge I 2013 modtog KH en glad henvendelse fra en forening i Vestjylland. De takkede for muligheden for at sælge lodsedler og tjene lidt til deres eget arbejde. For det var med til, at nogen af deres medlemmer, som ikke har så mange penge, fik mulighed for at komme med på lejr. * For at opnå bonus skal der sælges over 100 stk. (Dvs. at sælgere kan få kroner, når de har solgt 100 lodsedler.) Enkeltpersoner kan max få bonus for 100 lodsedler. 19

20 ? Svarpanelet Foto mangler Mathilde & Jens Kirkegaard er forældre til et barn med Downs Syndrom. De svarer på spørgsmål om at være forældre til et barn med handicap. Ellen Hessellund Mikkelsen er teolog og landssekretær i KH. Hun svarer på spørgsmål om religiøsitet og sjælesorg. Helle Larsen er lektor i socialfag, bachelor i jura og bostedsleder i København. Hun svarer på spørgsmål om regler og love. Catharina Kirk bor i bofællesskabet Annekset og har et kognitivt handicap. Hun svarer på spørgsmål om at bo i bofællesskab og om at leve med et usynligt handicap. Christa Nielsen har en hjerneskade og er spastiker. Hun svarer på spørgsmål om at leve med et handicap. Hanne Jul Jacobsen er mor til en hjerneskadet dreng. Hun svarer på spørgsmål om at blive og være forælder til et barn med handicap. Steen Kruse er uddannet socialpædagog og psykoterapeut. Han svarer på spørgsmål om at være handicapfamilie. Kurt Pedersen er socialpædagog, SLD, sorgterapeut. Han svarer på spørgsmål om udviklingshæmmedes tab og sorg. Hvordan er det at leve Christa Holmgaard Nielsen har et kognitivt handicap, og hun fortæller her om de udfordringer, hun har i hverdagen: Hverdagens udfordringer: En af de ting, som jeg i min hverdag har rigtig svært ved, er at finde rundt. Selvom jeg nu har boet i Løsning næsten tre år, er det eneste sted i byen, jeg er i stand til at finde hen uden hjælp, ned til Brugsen. Selv det er dog problematisk, hvis der fx ligger sne på vejen, så de hvide striber er væk, eller hvis der er vejarbejde. Begge dele er ting, der for mig betyder, at en ellers kendt rute bliver ny, og jeg er så ikke længere i stand til at benytte den uden ledsagelse. Noget andet, der i min hverdag giver mig mange udfordringer, er min manglende evne til at skabe overblik, struktur og forudsigelighed. Jeg er ikke i stand til at klare min hverdag, hvis jeg ikke har et skema, hvor jeg kan se hvem af dem, der er på arbejde, jeg kan få fat i, hvis jeg har brug for hjælp. Og jeg har behov for at vide, hvornår jeg skal hvad og sammen med hvem. Det er for eksempel heller ikke muligt for mig at gøre rent i mit hus, hvis jeg ikke har en seddel at sætte et flueben på, så jeg kan se, hvor langt jeg er kommet. Derimod kan jeg fx godt holde foredrag, oplæg eller kurser uden manuskript. Skulle jeg have et manuskript, ville jeg blive helt forvirret. Manglende overblik gør det ofte svært at deltage i gruppeaktiviteter, med mindre min opgave er klart defineret. At bruge en opskrift er til tider umuligt, for hvad skal jeg gøre, når der fx står mel til det passer, eller bages ca. 20 minutter? Jeg kan ikke vurdere, hvornår nok er nok i den sammenhæng. I alle mine skabe står der på hylderne, hvor hvad skal stå, for hvis tingene står forkert, kan jeg blive væk i mit eget hjem. Ting bliver for mig aldrig rutine. Det vil for mig altid kun være noget, jeg kan genkende som noget, jeg har gjort før, uanset hvor mange gange jeg gør det. Jeg kan godt lære nye færdigheder, det tager dog lang tid. Hvordan jeg oplever udtrætning: Forestil jer at have svært ved at sortere i sanseindtryk. Jeg ved simpelthen ikke hvilke, jeg skal bruge nu, om lidt, senere, måske skal bruge eller slet ikke skal bruge. Og når man som menneske bliver udsat for sanseindtryk i sekundet, så giver manglende evne til at sortere et stort behov for mange pauser i løbet af dagen. Jeg oplever oftest udtrætning, hvis jeg laver noget, hvor jeg er på, eller hvis jeg laver ukendte ting, opholder mig nye steder, hvis jeg er sammen med mange mennesker på én gang eller har skullet forholde mig til 20

21 med et kognitivt handicap?... når man som menneske bliver udsat for sanseindtryk i sekundet, så giver manglende evne til at sortere et stort behov for mange pauser i løbet af dagen mange ting på én gang, fx at skulle flytte. For ar få en pause fra alle indtrykkene trækker jeg mig ofte fra situationerne i kortere eller længere perioder. Jeg vil dog efter et stykke tid selv være i stand til at vende tilbage fra den sammenhæng, jeg forlod. Det er ikke en tilstand, jeg kan sove væk, så det hjælper ikke at gå i seng. For mig hjælper det at koble fra med fx tv eller computer. Forudsætningen for at jeg kan fungere i mit liv: Tryghed, sikkerhed, tydelighed, overblik og frem for alt forudsigelighed er nøgleord for at min hverdag og mit liv kan fungere. Med det er jeg i stand til at klare rigtig mange ting selv på trods af massive specifikke kognitive vanskeligheder. Uden det bliver jeg handlingslammet og ude af stand til at kunne klare ting selv. Eksempler på hvordan der bedst kompenseres for mine kognitive vanskeligheder: Når det handler om at lære at finde rundt, er det vigtigt at følges med nogen de første mange gange. Det er vigtigt, at der kun bliver brugt én rute og altid den samme rute. Med tiden vil det gøre, at jeg finder kendemærker og selv bliver i stand til at bruge lige netop den rute, men kun den. Det er vigtigt for mig, at ting i mit hjem har faste pladser. For at skabe overblik er det vigtigt med visuelle hjælpemidler i form af fx skema, hvor jeg kan se, hvem der er på arbejde, arbejdsbeskrivelser, tilpassede opskrifter, kalender og planlagte aftaler med personalet, hvor vi sammen får styr på det, jeg har brug for hjælp til, for at mit liv og min hverdag fungerer. Når jeg holder møder med fx sagsbehandler, er det vigtigt for mig at sidde over for en tryghedsperson. Det er det fordi, jeg kan have svært ved at aflæse kropssprog, især når der er mange sammen. Den, der sidder overfor, er den eneste, jeg koncentrerer mig om, og ved at se på og lytte til denne person, finder jeg ud af, hvordan de andre reagerer om lidt. Generelt kan man afhjælpe mange af mine vanskeligheder ved at lytte i stedet for at ville gøre noget fysisk. Hvordan jeg oplever, at andre møder mig: At mit største handicap ikke kan ses, har hele mit liv været en kæmpe udfordring. Før et foredrag/oplæg tror mange, at jeg kan tage mig sammen og lære de forskellige ting: At så svært er det da ikke at finde vej, eller at jeg kun er fysisk handicappet. Efter foredraget/oplægget er deres oplevelse af mig ofte meget anderledes. Så har de erfaret, at jeg tænker, føler og drømmer lige så meget som dem. Hvis man kender til det med handicap, er mødet anderledes. Ofte ses mit handicap ikke som stort, eller det er berigende, at møde en, der på den ene eller anden måde kender det, man selv kender. 21

22 Nyt fra KH v/ Rikke Thomassen Leder-bestyrelseskonference i Løsning Lørdag d. 26. oktober holdt Kristelig Handicapforening leder-bestyrelseskonference i Løsning. Emnet for dagen var Fremtidsværksted hvordan ser fremtiden ud, og hvordan forbereder vi os på den? Sven Madsen, kvalitetschef i Blå Kors og Jon Krog, direktør i Selveje Danmark gav deres bud på fremtiden for bofællesskaber ud fra emnerne: Hvad efterspørger kommunerne? Hvad efterspørger brugerne? Hvilke krav stilles til private udbydere? Og hvilken økonomi vil være til rådighed? Sven Madsen holdt også oplæg om at arbejde med strategier og gav konkrete redskaber til at arbejde med strategier på de enkelte bofællesskaber. Resultat af lodseddelsalg 2013 I 2013 blev der solgt lidt under lodsedler, hvilket er meget tæt på antal solgte lodsedler i Overskuddet blev dog noget lavere, kun knap kr., hvilket er næsten kr. under overskuddet i Der er desværre flere uheldige og særlige omstændigheder, som er skyld i det dårlige resultat. Kristelig Handicapforening glæder sig over, at rigtig mange er med til at løfte salget af lodsedler, og særligt storområdesælgerne yder en meget stor indsats. Tak til alle, der har købt og solgt KHs lodsedler! Vi håber, at der i 2014 vil være endnu flere, som vil hjælpe med salget læs mere om dette på side 18 og 19 her i bladet. Indkaldelse til KHs generalforsamling 2014 i Vejle KH afholder generalforsamling 29. marts 2014 i Vejle missionshus. I forbindelse med generalforsamlingen gør vi opmærksom på følgende: - Forslag til vedtægtsændringer der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være sekretariatet i hænde senest 15. januar Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest 1 måned før generalforsamlingen. Disse forslag offentliggøres senest 1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen. Alene medlemmer kan stille forslag. - Forslag til kandidater til bestyrelsen efter 5, skal stilles af mindst fem medlemmer og skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest en måned før generalforsamlingen. Forslagene offentliggøres senest 1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen. Michael Nørgaard stopper som leder af TreHusE Michael Nørgaard er stoppet som leder af bofællesskabet TreHusE pr. 1. oktober. Stillingen som leder har været opslået, og bestyrelsen forventer at holde samtaler i uge 44. Kontingentet stiger i 2014 På generalforsamling i 2013 blev det besluttet, at kontingentet for medlemskab af Kristelig Handicapforening skal stige i 2014 til 250 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par marts: Kursus for beboere og andre: Gospeldag i Sdr. Felding. 29. marts: Årsmøde 9. oktober: Kursus for ansatte: Forældresamarbejde - udfordringer og muligheder 22

23 Bofællesskaber Østbækhjemmet Industrivej Ølgod Tlf.: Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen web: ostbaekhjemmet.dk Solglimt Nørrevænget Vildbjerg Tlf.: Fax: Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen solglimt@herning.dk web: solglimt-vildbjerg.dk Elmebo Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: Fax: Ledere: Jette og Preben Nielsen elmebo@mail.tele.dk web: elmebo.dk Valmuen Kannikevangen Aakirkeby Tlf.: Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen valmuen@post.tele.dk web: valmuen-aakirkeby.dk Skærvebo og Annekset Haremarksvej Løsning Tlf.: Fax: Leder: Erik Laursen skaervebo@lafnet.dk web: skaervebo.dk Frøjkgården Thorsvej Holstebro Tlf.: Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen Mogens.Jacobsen@Holstebro.dk web: asperger-holstebro.dk Kernehuset Rugvænget Ans Tlf.: Ledere: Kirsten T og Torben N Hansen kernehuset1@os.dk web: kernehuset-ans.dk Ganerbo Klostervej Skjern Tlf.: Leder: Birgit Lodahl leder@ganerbo.dk web: ganerbo.dk TreHusE Frødalen Høje-Taastrup Tlf.: info@trehuse.dk web: trehuse.dk Sydhjørnet Grønnegade Vamdrup Tlf.: Leder: Knud Dideriksen knud@sydhjornet.dk Web: sydhjornet.dk Hjertebo Hvamvej Aalestrup Tlf Leder: Anne Brorson anne@hjertebo.dk web: hjertebo.dk KRISTELIG HANDICAPFORENING Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. Landskontor Katrinebjergvej Århus N tlf.: landskontor@k-h.dk web: Landsleder: Ellen Hessellund Mikkelsen Journalist/kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen Formand: Peder Andreasen Droshoved Vejle Ø Tlf.: peder.andreasen@tdcadsl.dk Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året. Støt KH økonomisk Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS. Du kan også oprette et gavebrev, hvor du aftaler med KH at give et fast beløb eller en fast procentdel af din indtægt i 10 år. Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker, at det skal betales via PBS kan du kontakte landskontoret. Engangsgaver kan indbetales på gironummer eller bankkonto: Husk at melde flytning til landskontoret 23

24 Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk web: B DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF Andagt Til eftertanke Af Troels Hugger Krøyer, kunstner. Bor i bofællesskabet Annekset i Løsning Vores forskellige liv er smukke billeder Vi mennesker er forskellige. Vi er farvestrålende det kan ses på billedet, men ikke i virkeligheden. Vi er skabt med mange detaljer. Vores liv er som et mønster, og det er ikke alle, som har lige let ved at finde overblik i livet. Men billedet af vores forskellige liv er smukke billeder. Vi ser verden med forskellige øjne, som billedet viser. Salme 139: Vers 1-3: Herre, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med. Vers 6: Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det. Billedet viser, hvor underfuld skaberværket er og fortæller, at det slet ikke er til at forstå. Der er så meget som ikke er til at forstå; at håret står lige op, for om muligt at få det hele med. Maleri af Troels Hugger Kryger. Solgt til Horsens Kommune.