Pensumkatalog. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public. (linie B) 30. august 2007

Transkript

1 Pensumkatalog, kandidatuddannelsen i Journalistik, linie B - efterårssemesteret 2007 Pensumkatalog for Kandidatuddannelsen i Journalistik cand.public. (linie B) Efterårssemesteret august 2007 For alle fag gælder det, at der kan forekomme ændringer inden semesterstart august 2007

2 Indholdsfortegnelse: 1. semester. Borger, velfærd, samfund semester. Journalistisk håndværk. Journalistisk sprog og kommunikation semester og 3. semester. Valgfag: Avanceret TV semester. Avanceret journalistisk seminar semester. Medieteori og metode

3 1. semester. Borger, velfærd, samfund Undervisere Obligatorisk fag på cand.public.(b) uddannelsens 1. semester og valgfag på cand.scient.pol. uddannelsen v. Ph.D. stipendiat Gunvor Vincents Olsen og Ph.D.-stipendiat Maud Rosendahl. Litteratur/kursusplan Samlet ca sider 1. undervisningsgang 12. september 2007 T.H. Marshall (1996) [1950]: Citizenship and Social Class i T.H. Marshall and Tom Bottomore, Citizenship and Social Class. Pluto Classic. Pp Judith E. Gruber (1987): Controlling Bureaucracies. Dilemmas in Democratic Governance. Berkeley, CA: University of California Press. Kapitel 1 og 2, pp Deborah A. Stone (1989): Causal Stories and the Formation of Policy Agendas, Political Science Quarterly, volume 104, no. 2, pp E.E. Schattschneider (1960): The Semisovereign People. New York: Holt, Rinehart and Winston. Kapitel IV The Displacement of Conflicts, pp Murray Edelman (1984): The Symbolic uses of Politics. Chicago: The University of Illinois Press. Kapitel 1, pp undervisningsgang september 2007 Tim Knudsen (2000): Velfærdsstat, i Tim Knudsen (red.) Kernebegreber i statskundskab. København: Thomson Gadjura, pp Gøsta Esping-Andersen (1999): Social Risk and Welfare States, i Gøsta Esping-Andersen (1999) Social Foundations of Postindustrial Economies. Oxford: Oxford University Press, pp Gøsta Esping-Andersen (1999): Comparative Welfare Regimes Re-examined, i Gøsta Esping- Andersen (1999), Social Foundations of Postindustrial Economies. Oxford: Oxford University Press, pp Will Arts og John Glissen (2002): Three Worlds of welfare capitalism or more? A state-of-the-art report, i Journal of European Social Policy, Vol 12 (2), pp

4 Peter Baldwin (1996): Can we Define a European Welfare State Model?, i Greve (red.) (1996) Comparative Welfare Systems: the Scandinavian Model in a Period of Change. Macmillian, pp Niels Finn Christiansen og Pirjo Markkola (2006): Introduction, i Niels Finn Christiansen, Klaus Petersen, Niels Edling og Per Haave (2006) The Nordic Model of Welfare, a Historical Reappraisal. København: Museum Tusculanum Press, pp Gøsta Esping-Andersen (2002): A New Gender Contract, i Gøsta Esping-Andersen m.fl. (2002): Why we need a New Welfare State. Oxford: Oxford University Press, pp Vita Bering Pruzan (1997): Familier i Europa, i Social Forskning, marts 1997, pp Bjarne Steensbeck (2007): Minister: Alle skal have tre børn i Berlinske Tidende 6 marts undervisningsgang september 2007 Michael Lipsky (1980): Introduction i Street-Level Bureaucracy: Dilemmas of the individual in public services. New York: Russell Sage Foundation, Pp Bob Hudson (1989): Michael Lipsky and street level bureaucracy: A neglected perspective, i Michael Hill (1993) The Policy Process: A Reader. New York: Harvester Wheatsheaf, pp Lennart Lundquist (2001): Demokratins väktare I ekonomismens samhälle, i Anders Berg Sørensen (red.), Etik til debat: Værdier og etik i den offentlige forvaltning. København: Jurist og Økonomforbundets Forlag. Pp Anette Carstens (2002): Motivation i visitationssamtaler på aktiveringsområdet, i M. Järvinen m.fl. (red.), Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus: Aarhus Universitetsforlag/ Magtudredningen. Pp (a) Politik, forvaltningsbeslutninger og anbringelse uden for hjemmet af Lektor Thomas Pallesen, pp (b) Bestemmes kommunernes indsats over for borgerne af politikerne eller sagsbehandlerne? af Forskningsprofessor Søren Winter, pp (c) Det faglige skøn i socialt arbejde med børn og unge af Seniorforsker Tine Egelund, pp (d) Den kommunale beskæftigelsesindsats kan det gøres bedre? af Seniorforsker Henning Bach og forskningsleder Lisbeth Pedersen, pp Alle de 4 artikler findes i Social Forskning, januar undervisningsgang - 3. oktober, 2007 Jennifer Roberts and Michael Dietrich (1999): Conceptualizing Professionalism: Why Economics Needs Sociology. American Journal of Economics and Sociology, vol 54, no. 4, pp

5 artiklen findes her via universitetsbiblioteket Lotte Bøgh Andersen og Marianne Blegvad (2003). Professionelle eller egennytte? Professionelle og økonomiske incitamenter i dansk børnetandpleje, Politica, 35. årg, nr. 2, pp , Søren Serritzlew og Lotte Bøgh Andersen (2006): Økonomiske incitamenter i praksissektoren. Lægens tre fristelse, Politica, vol. 38 nr. 4, s Anthony Downs (1967): Inside Bureaucracy, Prospect Heights. Illinois: Waveland Press. Kapitel 9, How Specific Types of Officials Behave, pp Jørgen Dich (1973): Den herskende klasse, København. I uddrag, pp undervisningsgang 10. oktober 2007 Opgave 6. undervisningsgang 24. oktober 2007 Giuliano Bonoli (2001): Political Institutions, Veto Points, and the Process of Welfare State Adaptation, i Paul Pierson, The New Politics of the Welfare State. Cambridge: Cambridge University Press. Pp Paul Pierson (1994): Dismantling the Welfare State. Cambridge: Cambridge University Press. Pp.1-73 Velfærdskommissionen (december 2005): Fremtidens velfærd vores valg (50 siders slutrapport). Link: _Fremtidens_velf_rd_-vores_valg.pdf Regeringen (april 2006): Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt. Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden. Link: Aftale om fremtidens velstand og velfærds og investeringer i fremtiden. Aftale om fremtidig indvandring. Link: 7. undervisningsgang 31. oktober 2007 B. Guy Peters (2001): The Future of Governing. University Press of Kansas. Pp Bo Rothstein (1994): Vad bör staten göra? Stockholm: SNS Forlag. Kapitel 8: Den autonoma medborgaren och den generella välfärdspolitikens framtid, pp

6 Albert O. Hirschman (1970): Exit, Voice, and Loyalty: Responses to Decline in Firms, Organizations, and States. Cambridge, MA: Harvard University Press. Kapitel 1-4, pp samt kapitel 9, pp undervisningsgang 7. november 2007 Regeringen (2005): Tid til status erfaringer med frit valg. Findes på vælg publikationer i menu linjen og derefter søgning under årstal (2005). Kap. 1-5, side Særligt fokus på kapitel 3, 4 og 5. Jørgen Grønnegård Christensen (2003): Velfærdsstatens Institutioner. Aarhus Universitetsforlag. Kap , side Simon Calmar Andersen og Søren Serritzlew (2007), "The Unintended Effects of Private School Competition", Journal of Public Administration Research and Theory, vol. 17 nr. 2, pp artiklen findes via universitetsbiblioteket, elektroniske tidsskrifter Socialministeriet (2004): Frit valg og fleksibel hjemmehjælp Højlund, Holger (2006): Den frit vælgende ældre, i Dansk Sociologi, vol 17, nr. 1, pp Leena Eskelinen, Eigil Boll Hansen og Morten Frederiksen (2004): Frit valg erfaringer med flere leverandører af personlig og praktisk hjælp. AKF Forlaget. Kapitel 3, 5 og 7, pp , 38-77, Downloades på følgende link: AKF-rapporten eller 9. undervisningsgang 14. november 2007 Anna Elisabetta Galeotti (2007): Relativism, Universalism, and Applied Ethics: The Case of Female Circumcision. Constellations 14 (1), Øvrigt materiale vil blive udleveret senere. 10. undervisningsgang 21. november 2007 Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard (2006): Demokrati, magt og politik i Danmark. København: Gyldendal. Kapitel 10 og 13, pp og Stig Hjarvard (1999): Politik som mediemontage: Om mediernes forandring af den politiske kommunikation, i J. Goul Andersen m.fl. Den demokratiske udfordring. København: Hans Reitzles Forlag. 6

7 John W. Kingdon (1993): How Do Issues Get on Public Policy Agendas?, i W.J. Wilson (ed.), Sociology and the Public Agenda. London: Sage. Pp

8 1. semester. Journalistisk håndværk. Journalistisk sprog og kommunikation. Underviser Troels Mylenberg m.fl. 6/9 Indledende håndværksintroduktion samt nyhedsopfriskning ved Troels Mylenberg. Øvelser og diskussion. 13/9 Fortælleteknik fx i portrætartikler. Motor og struktur på historien. Drama og motivation (Kenneth Burke). Desuden: Efterkritik og brug af Blackboard. Øvelser. Læs: Ebbe Grunwald (2004): Artiklen. Syddansk Universitetsforlag, Odense. Christine Isager (2006): Skriftlig håndtering af våben, i: Skribenter der skaber sig, Ph.d.-afh., Københavns Universitet: (kan downloades fra Avhandlingar Skribenter). Se i øvrigt diverse artikler i Vidensbase for Journalistik på under temaet Fortællingen i journalistikken. 20/9 Fortællerroller fx i reportage. Fremlæggelser af efterkritik på portrætartikler. Læs: Christine Isager (2006): Tradition for nærvær: Retor i egen reportage, i: Skribenter der skaber sig: Jo Bech-Karlsen (2002): Reporteren som forteller, Å rapportere fra virkeligheten, Å være på stedet, Å være i tiden, i: Reportasjen, Universitetsforlaget, Oslo: /9 Beskrivelse fx i featureartikler. Læs: Ebbe Grunwald (2006): Sprogbilledet. Syddansk Universitetsforlag, Odense. Mikkel Hvid (2002): Fascinerende fortælling. Den journalistiske feature, CFJE, Århus: Tom Wolfe (1973): Part One, i: The New Journalism, Picador, London: /10 Argumentation fx i klummer. Læs: John Chr. Jørgensen (2007): Understrøm: Argumenterende journalistik, i: Journalistik med stil, Ajour, Århus: /10 Praktik samt gennemgang og udlevering af undervisningsplan frem til jul. 8

9 Litteratur: John Chr. Jørgensen (2007): Understrøm: Argumenterende journalistik, i: Journalistik med stil, Ajour, Århus. Ebbe Grunwald (2006): Sprogbilledet. Syddansk Universitetsforlag, Odense. Mikkel Hvid (2002): Fascinerende fortælling. Den journalistiske feature, CFJE, Århus. Tom Wolfe (1973): Part One, i: The New Journalism, Picador, London. Christine Isager (2006): Skribenter der skaber sig. Ph.d.-afh., Københavns Universitet Jo Bech-Karlsen (2002): Reporteren som forteller, Å rapportere fra virkeligheten, Å være på stedet, Å være i tiden, i: Reportasjen, Universitetsforlaget, Oslo. Ebbe Grunwald (2004): Artiklen. Syddansk Universitetsforlag, Odense. John Franklin (1986): Writing for story William E. Blundell (1988): The art and craft of feature writing 9

10 1. semester og 3. semester. Valgfag: Avanceret TV. Underviser Karsten Baagø samt gæstelærere Fagets formål: (se målbeskrivelsen) Undervisningens tilrettelæggelse: (se målbeskrivelsen) Litteratur: Obligatorisk: Peter Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi 2. DR 2003 Kristian Frederiksen: Alene med et kamera. Ajour. Artikler fra CFJE s vidensbase. Supplerende litteratur. TV-undervisningen - uddybende formålsbeskrivelse De studerende skal i løbet af semestret ved aktiv deltagelse i undervisningen have nået disse mål: Kunne (trænet gennem opgaver og undervisning): - fortælle en journalistisk historie på tv i et længere format på cirka 15. min. - researche, vinkle, tilrettelægge og producere et live-baseret studiemagasin bestående af gæster i studier og ENG. - gøre brug af tv-mediets samspil mellem indhold og form dvs. formidling af tv-historien gennem dramaturgi og diverse fortællermæssige værktøjer. - gennemføre en hensigtsmæssig research til en tv-dokumentar af længere varighed ved brug af skriftlige, elektroniske og mundtlige kilder samt egne iagttagelser og begrunde researchmetode og kildevalg. - forberede, planlægge og gennemføre interview - forberede og gennemføre en stand-up til kameraet - tage rimelige billeder til et visuelt fortalt tv-indslag - lave rimelige lydoptagelser til et godt fortalt tv-indslag - redigere et magasinindslag/feature/live-on-tape program på digitalt redigeringsanlæg. - skrive en spib (oplæg) og en spab (nedlæg) - skrive og indtale en speak til et indslag Have kendskab til (teori gennem undervisning og læsning af litteraturen) - research til tv-features og magasiner - tv-mediets fortælleteknik/dramaturgi - speak/billede-forhold - principper for hensigtsmæssig brug af kamera - principper for billedredigering - interviewteknik og interviewgenrer - etik i forbindelse med tv-journalistik - journalistiske genrer på tv: magasiner, dokumentarer. 10

11 Have erfaring med (gennem samarbejde med andre studerende) - samarbejde med fotograf/redigeringstekniker - redaktionel ideudvikling og efterkritik i forbindelse med feature/magasin- produktion - gensidig coaching kolleger imellem Centrets fire biler står til rådighed både for BA-studerende og studerende på cand.public. B. (tv) efter et fordelingsskema, der lægges på BlackBoard ved semestrets start. NB! Planen skal tages med forbehold. Der kan komme ændringer både i indhold og tider i løbet af semestret. I visse uger er der angivet anbefalet læsning. Det drejer sig om henvisninger til: 1) (DLBD): De levende billeders dramaturgi 2. 2) (VB): Henvisning til CFJE s Vidensbase ( 3) (AMK): Alene med et kamera Derudover også henvisninger til supplerende litteratur: Uge 37: 10. september. 1. opgave: Live-interviewet: SEPTEMBER : Undervisning: Live-interviewet; Det konfronterende interview. Opgaven: I skal researche og planlægge et konfronterende interview med en gæst i studiet. Interviewet skal optages i næste uge i et af TV2 s studier på Kvægtorvet (alternativt studie på SDU). Bookingskema kommer senere. Hver gruppe har 20 minutter til rådighed i studiet. Opgaven skal løses i to-mandsgrupperne, således at den ene af jer er studieværten, den anden producer i øresneglen, der hjælper med spørgsmål og holder styr på tiden. Interviewet skal optages på bånd og brændes på en DVD, så vi kan screene og lave efterkritik i uge 39. Varighed: 3 min. Deadline: 24. september Læsning: Uge 38: 17. september Optagelse af studieinterview jf. bookingskema. Uge 39: 24. september. 11

12 Screening og efterkritik af live-interviewet : Efterkritik (3) : Pause : Efterkritik, (5) Uge 40: 1. oktober. TV-dokumentaren. OKTOBER : Undervisning: TV-dokumentaren som genre. Gæstelærer NN Nøgleord: Hvad er en dokumentar. Udviklingen indenfor dokumentargenren. Hvad kan de forskellige dokumentartyper. Fremtiden for dokumentaren i en kommerciel tv-verden. Opgaven: Lav et dokumentarprogram. Det kan enten være et oplevelsesbåret eller et emnebaseret program. Det kan være et konfronterende, konfliktbaseret og problematiserende program, eller det kan være et følsomt og dybt portræt. Det kan være et stærkt reportagebåret program, eller et sync-båret program med gode reportageelementer. Under alle omstændigheder skal programmet hvile på den klassiske definition af tv-dokumentaren: en kreativ bearbejdning af virkeligheden. Det formmæssige krav er, at I bruger jer selv enten som synlig vært eller i en anden form for journalistisk plot, der gør jer synlige i historien. F. eks. som medoplever, som afprøvende reporter, som motor o. lign. Varighed: 15 minutter. Deadline: 19. november. Læsning: VB: Irene Thyrri: Dokumentarismens fortællerformer. VB: Alex Frank Larsen: Tv-dokumentarens historiske udvikling, (18/3/99), Definitioner på dokumentaren. (20/07/99). VB: Lars Høj, Nej, du er ikke mors lille dreng! (17/1/00) VB: Anders Agger: Kunsten at fortælle: Forpligtelsen til at sætte noget på spil Institut for film- og medievidenskab, Københavns Universitet, timecodes.dk. Emne: TV- dokumentar. link: Læs især: Oluf Jørgensen, DJH: TV-dokumentar: Et spørgsmål om jura og etik. LINK: DLBD: og Uge 41: 8. oktober. Dokumentaren fortsat : Undervisning i manus og tilrettelæggelse af dokumentaren og reportagen. 12

13 Gæstelærer: NN Læsning: Uge 42. Efterårsferie Uge 43: 22. oktober. Dokumentaren fortsat : Undervisning om fortælling, dramaturgi og klipning. Gæstelærer: NN Uge 44. Dokumentaren fortsat. Produktion. Ingen undervisning. Uge 45. Dokumentaren fortsat. Produktion. Ingen undervisning. Uge 46. Dokumentaren fortsat. Produktion. Ingen undervisning. Uge 47: 19. november og 23. november. OBS: undervisning fredag! NOVEMBER Screening og efterkritik på dokumentar-programmerne : Efterkritik (2) : Pause : Efterkritik (3) : Frokost : Efterkritik (2) 13

14 : Pause : Efterkritik (3) Fredag 23. november Det studiebaserede magasinprogram : Undervisning: Studiemagasinet som genre. Forskellige typer studiemagasiner. Analyse af opbygning, indhold og virkemidler. Det konfronterende interview. Gæstelærer: Kurt Strand, DR/Deadline. Opgaven: I skal researche, tilrettelægge og forberede et konfliktbaseret studiemagasin bestående af en gæst i studiet og ENG-indslag. Live-interviewet skal være et konfronterende interview. ENG-indslagene må max. vare 5 minutter i alt. Optages i TV2 s studie på Kvægtorvet i uge 50 (alternativt studie på SDU). Programmet båndes og brændes på en DVD mhp. screening og efterkritik. Varighed: 10 min. Deadline: 17. december Læsning: VB: Klaus Henriksen: Bedre nyhedsinterview i tv. VB: Kurt Strand: artikelsamling om interview i tv. VB: Søs Kjeldsen: Om at lave længere interview på tv DLBD: Uge 48 Studiemagasinet fortsat. Produktion. Ingen undervisning DECEMBER Uge 49 Studiemagasinet fortsat. Produktion. Ingen undervisning Uge 50. Studiemagasinet fortsat. Optagelse af studiemagasin på TV 2 iht. bookingskema. (Alt. studie på SDU) 14

15 Uge 51: 17. december. Studiemagasinet fortsat. Eksamensforberedelse Evaluering Screening og efterkritik på studiemagasinerne : Efterkritik (2) : Pause : Efterkritik (3) : Frokost : Efterkritik (2) : Pause : Efterkritik (3) : Pause : Eksamensforberedelse : Evaluering af semestret 15

16 3. semester. Avanceret journalistisk seminar. Undervisere Lektor, journalist Tom Buk-Swienty, lektor, journalist Lasse Jensen, ekstern lektor, journalist Kim Faber og filminstruktør og fotograf Ada Bligaard-Søby. Fagets formål Den studerende skal lære at arbejde på det højeste faglige niveau inden for journalistikken. Der skal i højere grad end tidligere i uddannelsesforløbet arbejdes med dybdegående research, med velfortalte fortællinger og med en forståelse for nuancer, gråtoner. Den studerendes evne til at formidle historien fra en række forskellige fortællevinkler skal desuden trænes. Fagets tilrettelæggelse I dette forløb stilles høje krav til den studerendes evne til at arbejde selvstændigt både på et individuelt plan og i redaktioner. Undervisningen vil have karakter af en række workshops og et længere ophold ude i felten, hvor en dybdegående featureserie skal produceres af holdet. Featureserien vil blive bragt i Politikens nye søndagsmagasin, hvis ambition er at være et flagskib for dybdeborende journalistik. I semesteret vil de studerende møde en række journalister, som medbringer et af deres bedste journalistiske produkter, som de vil blive undervise i. Den studerende vil således blive præsenteret for avanceret journalistik og få et indblik i, hvordan dette bliver til og de studerende stilles på den baggrund opgaver, som skal træne dem i at anvende lignende teknikker i praksis. Foreløbig undervisningsplan Uge Fortællinger og skiftende fortællevinkler. Ved Tom Buk-Swienty, der bl.a. tager udgangspunkt i bogen, han p.t. er ved at skrive om et af de mest blodige slag i Danmarkshistorie, Slaget på Dybbøl, 18. april, Bogen er et stykke dokumentarisme, hvor der konstant og i hurtige klip skiftes fortællevinkler. Et centralt spørgsmål forfatteren arbejder med er også, hvordan får man en tekst til at leve? Hvordan får man en rekonstruktion, en genfortælling til at blive en fortælling. Uge 38 Nuancer, gråtoner og poetisk indlevelse. Ved filminstruktør Ada Bligaard-Søby fra Nordisk Films 16mm-gruppen, som viser sin seneste film, American Loser. Hun vil diskutere tilblivelsesprocessen bag film og tale om, hvordan man forbereder en lang featuredokumentar og laver scriptet. Uge 39,40, 41 Det store dokumentariske portræt. Research, forberedelse, planlægning, script, udførelse i praksis. Ved lektor, journalist og producer Lasse Jensen, der vil bruge den meget roste Ole Roos-film om Henrik Stangerup, At skrive eller dø, som udgangspunkt. Lasse Jensen er filmens producer. 16

17 Uge 42 Efterårsferie Uge 43, 44 og 45 Den store journalistiske fortælling. Research, interviewteknikker, skriveteknikker. Ved ekstern lektor og journalist Kim Faber, der er featurejournalist ved Politiken, og som er en af pionererne bag den journalistiske fortælling i Danmark. Hans store serie om den AIDS-syge Esther fra Afrika er en milepæl i dansk avisjournalistik og vil være udgangspunktet for de oplæg og øvelser, de studerende får i dette forløb. Uge 46 En uge ude i det virkelige liv ude i Danmarks vilde vesten. Holdet tilbringer en uge i Vester Vedsted i det sydvestlige Danmark. Holdet fungerer som en udsendt redaktion, der skal producere en artikelpakke med titlen: Slaget om Vadehavet. Stærke kræfter i lokalmiljøet ønsker, at Vadehavet bliver en Nationalpark; lige så stærke kræfter er imod. Artiklerne skal tegne portrætter af de lokale aktører og belyse de økonomiske og politiske kræfter både de lokale og nationale der er i spil. Journalistens opgave er ikke at dømme, fordømme men at forstå, hvor aktørerne kommer fra. I sin essens skal portrætterne handle om, hvordan græsrodsdemokratiet fungerer eller ikke fungerer i Danmark. Uge Slaget om Vadehavet produceres færdigt. Uge 49 Eksamensforberedelse og eksamen. Endelig dato for eksamen annonceres. 17

18 3. semester. Medieteori og metode. Undervisere Erik Albæk Kenneth Thue Nielsen Faget Medieteori og metode består dette semester af to separate dele: En metodedel, som undervises af Kenneth Thue Nielsen, og en teoridel, som undervises af Erik Albæk. Begge dele skal bestås, for at faget som helhed er bestået. Metodekurset vil blive afholdt oktober, henholdsvis 9-16 og Undervisningen er obligatorisk. Nærmere kursusbeskrivelse følger senere. Læseplanen for medieteoridelen findes nedenfor. Undervisningssproget er engelsk, hvilket skyldes, at teoridelen også udbydes som et læsefag for ph.d.-studerende med fokus på journalistikforskning, og mindst to af deltagerne har ikke dansk som modersmål. The Politics of News Autumn 2007 Ph.D.-course, Centre for Journalism, University of Southern Denmark, Lecturer: Erik Albæk Room: U73 Time: Thursday Course Description This course is about politics and the news media. It focuses on the relationship between politicians and journalists, the nature and content of news media coverage of politics, and the effects of news coverage on public opinion. Special attention is devoted to the role played by the news media during election campaigns. We will mostly discuss examples from Europe and the United States. The literature will deal with news production, political campaigns, elections, and effects of news Course Information The course is taught in English (including student participation and presentations, assignments and final paper). Course Assignments, Evaluation and Assessment To be announced 18

19 Course Material Articles indicated to be E-journals can be found through the university library. Except for the Shoemaker & Reese and the Patterson books, the remaining course material will be printed and made available through the university bookstore. Date Title Readings 27/9 Introduction Shoemaker, P. J. & S. D. Reese (1991). Mediating the Message. New York: Longman 4/10 News and effects on public opinion Agenda-setting, priming and framing McCombs, M. E., & D. L. Shaw, D. L. (1972). The agenda-setting function of mass media. Public Opinion Quarterly, Vol. 36, No. 2, pp (E-journal) De Vreese, C. H. (2004). The effects of strategic news on political cynicism, issue evaluations, and policy support: A two-wave experiment. Mass Communication & Society, Vol. 7, No. 2, pp (E-journal) Scheufele, D. A. (1999). Framing as a Theory of Media Effects. Journal of Communication, Vol. 49, No. 1, pp (E-journal) Miller, J. M. & J. A. Krosnick (2000). News Media Impact on the Ingredients of Presidential Evaluations: Politically Knowledgeable Citizens Are Guided by a Trusted Source. American Journal of Political Science, Vol. 44, No. 2, pp (E-journal) Walgrave, S. & P. van Aelst (2006). The Contingency of the Mass Media s Political Agenda Setting Power: Toward a Preliminary Theory. Journal of Communication, Vol. 56, pp (E-journal) 12/10 Who are the journalists? To be announced later: Abstracts from: David Weaver, ed. (1998). The Global Journalist, Hampton Press David Weaver et al (2006). The American Journalist in the 21st Century. Lawrence Erlbaum Associates. Mark Deuze (2002). Journalists in the Netherlands. Aksant. 19

20 25/10 Institutional roles in journalism Patterson, T. E. (2000). The United States: News in a Free-Market Society, pp in R. Gunther & A. Mughan, eds., Democracy and the Media. Cambridge: Cambridge University Press. Donsbach, W. & T.E. Patterson (2004). Political News Journalists: Partisanship. Professionalism, and Political Roles in Five Countries, pp in F. Esser & B. Pfetsch, eds., Comparing Political Communication. Cambridge: Cambridge University Press. de Vreese, C. H.(2003). Television reporting of second-order elections, Journalism Studies, Vol. 4, No. 2, pp (E-journal) Gleissner, M & Vreese, C. H. (2005). News about the EU constitution, Journalism, Vol. 6, No. 2, pp (E-journal) Blumler, JG. & M. Gurevitch (2001). Americanization Reconsidered: U.K.-U.S. Campaign Communication Comparisons Across Time, pp. xx in W.L. Bennett & R. M. Entman, eds., Mediated Politics: Communication in the Future of Democracy. Cambridge:Cambridge University Press. 1/11 Professionalization of journalism and politics in different media systems Esser, F., C. Reinemann & D. Fan (2001). Spin Doctors in the United States, Great Britain, and Germany: Metacommunication about Media Manipulation. Harvard International Journal of Press/Politics, Vol. 6, No.1, pp (Ejournal) Norris, P. (2000). A virtuous circle. Political Communications in Postindustrial Societies. Cambridge: Cambridge University Press. Chapter 7 (pp ). Hallin, D. C. & P. Mancini (2004). Comparing media systems. Three models of media and politics. Cambridge: Cambridge University Press. Chapter 4 (pp ). 8/11 News and (national) elections Semetko, H. A. (2000). Great Britain: The End of News at Ten and the Changing News Environment, pp in R. Gunther & A. Mughan, eds., Democracy and the Media. A comparative Perspective. Cambridge: Cambridge University 20

21 Press. Brants, K. & P. van Praag (2006). Signs of media logic. Half a century of political communication in the Netherlands. Article under review. Presented at the ECC conference in Amsterdam, November Schulz, W. & R. Zeh (2005). The changing election coverage of German television: A content analysis Communications, Vol. 30, No. 4, pp (E-journal) 22/11 News and European integration De Vreese, C. H., S. A. Banducci, Semetko, H. A. & H. G. Boomgaarden (2006). The news coverage of the 2004 European Parliamentary Election Campaign in 25 countries. European Union Politics, Vol. 7. No. 4, pp (E-journal) De Vreese, C. H. & H. A. Semetko (2004). News matters: Influences on the vote in the Danish 2000 euro referendum campaign. European Journal of Political Research, Vol. 43, No. 5, pp (E-journal) Peter, J. & C. H. de Vreese (2004). In Search of Europe: A Cross-National Comparative Study of the European Union in National Television News. Harvard International Journal of Press/Politics, Vol. 9, No. 4, pp (E-journal) Commission of the European Communities (2006). White Paper on a European Communication policy. Brussels. 29/11 Elections and news in the US Patterson, T. E. (2002). The vanishing voter. Public involvement in an age of uncertainty. New York: Vintage Books. Chapters 1, 2, 3 (pp. 3-98). Freedman, P., M. Franz, & K. Goldstein (2004). Campaign Advertising and Democratic Citizenship. American Journal of Political Science, Vol. 48, No. 4, pp (E-journal) Changed day, time & room News and the economy Sanders, D. & N. Gavin, (2004). Television News, Economic Perceptions and Political Preferences in Britain, The Journal of Politics, Vol. 66, No. 4, pp (E-journal) 21

22 Wednesday 5/12 kl.9-12 I U83 Harington, D. E. (1989). Economic News on Television: The Determinants of Coverage. The Public Opinion Quarterly, Vol. 53, No. 1, pp (E-journal) Hetherington, M. J. (1996). The Media's Role in Forming Voters' National Economic Evaluations in The American Journal of Political Science, Vol. 40, No. 2, pp (E-journal) Blood, D. J. & P. C. B. Phillips (1995). Recession Headline News, Consumer Sentiment, the State of the Economy and Presidential Popularity: A Time Series Analysis International Journal of Public Opinion Research, Vol.7, No. 1, pp (E-journal) 13/12 News and immigration Walgrave, S. & K. de Swert (2004). «The making of the (issues of) the Vlaams Blok. Political Communication, Vol. 21, No. 4, pp (E-journal) Vergeer, M., Lubbers, M., & P. Scheepers (2000). Exposure to newspapers and attitudes toward ethnic minorities: A longitudinal analysis. The Howard Journal of Communications, Vol. 11, No. 2, pp (E-journal) Mastro, D. E. (2003). A social identity approach to understanding the impact of television messages. Communication Monographs, Vol. 70, No. 2, pp (Ejournal) Boomgaarden, H. G., de Vreese, C. H. & H. A. Semetko (2006). News and ethnic prejudice: threat framing of immigrants and its impact on anti-immigration sentiments. Paper prepared for presentation at the International Communications Association conference, June, Dresden, Germany. 20/12 Student presentations NO READING 22