Pensumkatalog. Kandidatuddannelsen i Journalistik

Transkript

1 Pensumkatalog for Kandidatuddannelsen i Journalistik cand.public. (A) Forårssemesteret 2008 (Der gøres opmærksom på, at Pensumkataloget er foreløbigt, og at der kan forekomme ændringer) 1

2 Indholdsfortegnelse JK.1. Det akademiske håndværk.. 3 JK.2. Medier og politik 4-7 JK.3. Journalistisk filosofikum

3 JK.1. Det akademiske håndværk Underviser Lektor Charlotte Wien, Ph.D., Center for Journalistik. Fagets formål Formålet med faget er at danne modvægt til det journalistiske håndværk og at forberede de studerende på 2. og 3. semesters undervisning, hvor de forventes at deltage i undervisning på andre studieretningers anden-dels undervisning. Undervisningen tager afsæt i praktiske eksempler på akademisk arbejde: De studerende introduceres til at arbejde med forskellige videnskabelige tilgange (samfundsvidenskabelig contra humanistisk metode), forskellige metodiske tilgange (kvantitativ, kvalitativ og metodetriangulering,), til induktiv og deduktiv tilgang til forskning, til testning af teorier, hypoteser og modeller mod en empirisk virkelighed og til metodernes praktiske anvendelighed som den viser sig i et antal forskellige forskningsprojekter. I forbindelse med undervisningen præsenteres de studerende for en række forskellige forskningsprojekter, hvor der særligt tages fat på diskussioner af de anvendte forskningsmetoder. Endvidere præsenteres de studerende for de videnskabelige kommunikations- og publikationskanaler. Pensum (foreløbig) Charlotte Wien (2005) Kompendium (under udarbejdelse) Rienecker, Lotte (2000): Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser Peter Dahler-Larsen (2002): At fremstille kvalitative data, Odense Universitetsforlag Ib Andersen (1999): Den skinbarlige virkelighed. Samfundslitteratur Søren Kjørup (2000): Menneskevidenskaberne, Problemer og traditioner i humanioras videnskabsteori. Roskilde universitetsforlag Samt et antal supplerende tekster. Kursusplan (foreløbig) Tirsdag d. 5. februar, lokale O99, kl (Uge 6) Onsdag d. 20. februar, lokal O96, kl (Uge 8) Onsdag d. 5. marts, lokale tilgår senere, kl (Uge 10) Uge 13) Bruxelles-tur Onsdag d. 2. april, lokale tilgår senere kl (Uge 14) Onsdag d. 23. april, lokale tilgår senere kl (Uge 17) Onsdag d. 7. maj, lokale tilgår senere, kl (Uge 19) Torsdag og fredag den 29. og 30. maj, lokale O96 kl (uge 22) Akademisk tæskehold Torsdag og fredag den 26. og 27. juni, lokale O96 kl (uge 26) Eksamen (kollokvium) 3

4 JK.2. Medier og politik Underviser: Professor Erik Albæk, Til og med uge 8: Lokale 99 i konferencecentret, Tid: Fagets formål Det er fagets formål at introducere de studerende til aktuelle problemstillinger i nutidens nyhedsformidling, herunder ikke mindst til teorier og begreber, som gør det muligt at analysere og forholde sig kritisk-konstruktivt til journalistikkens virke i et moderne demokrati. Fagindhold Medierne spiller en så central rolle for moderne politiske systemers funktionsmåde, at de reelt må siges at udgøre en politisk institution på linie med de tre grundlæggende politiske institutioner, som normativt er reguleret i alle demokratiske forfatninger: den lovgivende (Folketinget), den udøvende (regering og forvaltning) og den dømmende (domstole) magt. Selv om medierne ikke er nævnt i grundloven og derfor ikke i konstitutionel forstand udgør en institution, så er de i konkret forstand en fjerde statsmagt, uden hvilken det ikke ville være muligt for de øvrige politiske institutioner at fungere. Det er gennem medierne, at befolkningen informeres om politikernes opfattelser og adfærd. Det er gennem dem, politikerne holder sig orienteret om befolkningens holdninger og synspunkter. Og det er i vid udstrækning gennem medierne, at de politiske aktører politikere og embedsmænd på forskellige niveauer, interesseorganisationer, eksperter og domstole informeres om hinandens gøren og laden. Vi vil i dag ganske enkelt ikke kunne forstille og et moderne demokrati uden medier. I fokus for dette fag står samspillet mellem borgere, medier og magthavere. Det centrale spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det danske demokrati er blevet et medialiseret demokrati. Der vil først blive introduceret til forskellige demokratiteorier og hertil hørende offentlighedsopfattelser. I forlængelse heraf vil der blive drøftet forskellige opfattelser af, hvilken rolle journalistik spiller og bør spille i et demokrati. Vi vil undersøge, hvilke medieinterne og -eksterne forhold der påvirker formidlingen af nyheder, ligesom vi vil analysere mediernes funktion i forhold til borgernes holdningsdannelse og til fastsættelsen af borgernes såvel som politikernes dagsorden. Undervisningsform og varighed Faget indledes med 10 forløb á fire timer, hvor den fælles litteratur og øvelsesmateriale gennemgås og diskuteres. Det sker i form af forelæsninger, studenteroplæg, gruppearbejde og plenumdiskussion. For statskundskabsstuderende vil der efter disse timer blive afholdt en 6 timers skriftlig eksamen. Faget tæller for disse studerende 10 ETCS. For de cand.public.-studerende består fagets anden del af de studerendes opgaver. Her er der dels afsat tid til opgaveskrivning, individuel vejledning, 1-2 kollektive vejledningsdage (det akademiske tæskehold ) og et eksamenskollokvium, hvor de studerende fremlægger egne rapporter og opponerer på de andres. Europa-Kommissionen har tilbudt at betale en studietur til Bruxelles for 25 studenter den marts, hvor der vil blive aflagt besøg hos blandt andre Kommissionen, Europa-Parlamentet og den danske EU-repræsentation. Hvis flere end 25 studenter ønsker at komme med på turen, vil det undersøgt, om det kan lade sig gøre. 4

5 Undervisningsmateriale E-journalartikler kan skaffes gennem SDU s bibliotek. Det øvrige materiale vil kunne købes som kompedium i universitetsboghandlen. Ved første time er Schoemaker & Reese sat på som supplerende litteratur. Er en grundbog, som giver overblik over hele fagets emnekreds. Er dog udgået fra forlaget. Onsdag, 6. februar Introduktion Strömbeck, J. (2005). In Search of a Standard: four models of democracy and their implications for journalism, Journalism Studies, Vol. 5, No. 3, pp (E-journal) Bro, Peter ( 2006). Nye roller i redaktionslokalerne: Hvad danske journalister gør og bør, Journalistica 1, pp Bro, Peter (2004): Public journalism: Historien, holdningerne og håndværket bag den nye aktivistiske journalistic. UPDATE f9d8?OpenDocument Supplerende: Shoemaker, P. J. & S. D. Reese (1991). Mediating the Message. New York: Longman Mandag, 18. februar Nyheder og opinionseffekter Dagsordenfastsættelse, priming og framing McCombs, M. E., & D. L. Shaw, D. L. (1972). The agenda-setting function of mass media. Public Opinion Quarterly, Vol. 36, No. 2, pp (E-journal) De Vreese, C. H. (2004). The effects of strategic news on political cynicism, issue evaluations, and policy support: A two-wave experiment. Mass Communication & Society, Vol. 7, No. 2, pp (E-journal) Scheufele, D. A. (1999). Framing as a Theory of Media Effects. Journal of Communication, Vol. 49, No. 1, pp (E-journal) Miller, J. M. & J. A. Krosnick (2000). News Media Impact on the Ingredients of Presidential Evaluations: Politically Knowledgeable Citizens Are Guided by a Trusted Source. American Journal of Political Science, Vol. 44, No. 2, pp (E-journal) Walgrave, S. & P. van Aelst (2006). The Contingency of the Mass Media s Political Agenda Setting Power: Toward a Preliminary Theory. Journal of Communication, Vol. 56, pp (E-journal) Torsdag, 6. marts Hvem er journalisterne? David Weaver, ed. (1998). The Global Journalist, Hampton Press, chapters 9, 12, 13, 16, 20 & 23 David Weaver et al (2006). The American Journalist in the 21st Century. Lawrence Erlbaum Associates chapter 9 Mark Deuze (2002). Journalists in the Netherlands. Aksant, Chapters 1, 2 & 7. Fredag, 7. marts Institutionelle roller i journalistik Patterson, T. E. (2000). The United States: News in a Free-Market Society, pp in R. Gunther & A. Mughan, eds., Democracy and the Media. Cambridge: Cambridge University Press. Donsbach, W. & T.E. Patterson (2004). Political News Journalists: Partisanship. Professionalism, and Political Roles in Five Countries, pp in F. Esser & B. Pfetsch, eds., Comparing Political Communication. Cambridge: Cambridge University Press. de Vreese, C. H.(2003). Television reporting of second-order elections, Journalism Studies, Vol. 4, 5

6 No. 2, pp (E-journal) Gleissner, M & Vreese, C. H. (2005). News about the EU constitution, Journalism, Vol. 6, No. 2, pp (E-journal) Blumler, JG. & M. Gurevitch (2001). Americanization Reconsidered: U.K.-U.S. Campaign Communication Comparisons Across Time, pp. xx in W.L. Bennett & R. M. Entman, eds., Mediated Politics: Communication in the Future of Democracy. Cambridge:Cambridge University Press. tirsdag 25. torsdag 27. marts Studietur til Bruxelles. mandag, 31. marts Professionalisering af journalistik og politik I forskellige mediesystemer Esser, F., C. Reinemann & D. Fan (2001). Spin Doctors in the United States, Great Britain, and Germany: Metacommunication about Media Manipulation. Harvard International Journal of Press/Politics, Vol. 6, No.1, pp (E-journal) Norris, P. (2000). A virtuous circle. Political Communications in Postindustrial Societies. Cambridge: Cambridge University Press. Chapter 7 (pp ). Hallin, D. C. & P. Mancini (2004). Comparing media systems. Three models of media and politics. Cambridge: Cambridge University Press. Chapter 4 (pp ). tirsdag, 1. april Nyheder og (nationale) valg Semetko, H. A. (2000). Great Britain: The End of News at Ten and the Changing News Environment, pp in R. Gunther & A. Mughan, eds., Democracy and the Media. A comparative Perspective. Cambridge: Cambridge University Press. Brants, K. & P. van Praag (2006). Signs of media logic. Half a century of political communication in the Netherlands. Article under review. Presented at the ECC conference in Amsterdam, November Schulz, W. & R. Zeh (2005). The changing election coverage of German television: A content analysis Communications, Vol. 30, No. 4, pp (E-journal) mandag, 21. april Nyheder og europæisk integration De Vreese, C. H., S. A. Banducci, Semetko, H. A. & H. G. Boomgaarden (2006). The news coverage of the 2004 European Parliamentary Election Campaign in 25 countries. European Union Politics, Vol. 7. No. 4, pp (E-journal) De Vreese, C. H. & H. A. Semetko (2004). News matters: Influences on the vote in the Danish 2000 euro referendum campaign. European Journal of Political Research, Vol. 43, No. 5, pp (Ejournal) Peter, J. & C. H. de Vreese (2004). In Search of Europe: A Cross-National Comparative Study of the European Union in National Television News. Harvard International Journal of Press/Politics, Vol. 9, No. 4, pp (E-journal) Commission of the European Communities (2006). White Paper on a European Communication policy. Brussels. tirsdag, 22. april Valg og nyheder I USA Patterson, T. E. (2002). The vanishing voter. Public involvement in an age of uncertainty. New York: Vintage Books. Chapters 1, 2, 3 (pp. 3-98). 6

7 Freedman, P., M. Franz, & K. Goldstein (2004). Campaign Advertising and Democratic Citizenship. American Journal of Political Science, Vol. 48, No. 4, pp (E-journal) mandag, 5. maj Nyheder og økonomi Sanders, D. & N. Gavin, (2004). Television News, Economic Perceptions and Political Preferences in Britain, The Journal of Politics, Vol. 66, No. 4, pp (E-journal) Harington, D. E. (1989). Economic News on Television: The Determinants of Coverage. The Public Opinion Quarterly, Vol. 53, No. 1, pp (E-journal) Hetherington, M. J. (1996). The Media's Role in Forming Voters' National Economic Evaluations in The American Journal of Political Science, Vol. 40, No. 2, pp (E-journal) Blood, D. J. & P. C. B. Phillips (1995). Recession Headline News, Consumer Sentiment, the State of the Economy and Presidential Popularity: A Time Series Analysis International Journal of Public Opinion Research, Vol.7, No. 1, pp (E-journal) tirsdag, 6. maj Nyheder og immigration Walgrave, S. & K. de Swert (2004). «The making of the (issues of) the Vlaams Blok. Political Communication, Vol. 21, No. 4, pp (E-journal) Vergeer, M., Lubbers, M., & P. Scheepers (2000). Exposure to newspapers and attitudes toward ethnic minorities: A longitudinal analysis. The Howard Journal of Communications, Vol. 11, No. 2, pp (E-journal) Mastro, D. E. (2003). A social identity approach to understanding the impact of television messages. Communication Monographs, Vol. 70, No. 2, pp (E-journal) Boomgaarden, H. G., de Vreese, C. H. & H. A. Semetko (2006). News and ethnic prejudice: threat framing of immigrants and its impact on anti-immigration sentiments. Paper prepared for presentation at the International Communications Association conference, June, Dresden, Germany. torsdag 29.-fredag 30. maj Tæskehold torsdag 26.-fredag 27. juni Eksamen 7

8 JK.3. Journalistisk filosofikum Undervisere Lektor, doktor phil. Søren Harnow Klausen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Lektor, Ph.D. Peter Wolsing, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Lektor, Ph.D. Lars Binderup, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Professor, dr. phil. Erich G. Klawonn, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Adjunkt, Ph.D. Stig Børsen Hansen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Fagets formål At give de studerende et kendskab til den idéhistoriske baggrund for de holdninger og debatter, som de vil blive konfronteret med i deres journalistiske arbejde, at give dem ind-blik i aktuelle filosofiske problemstillinger samt at skærpe deres evne til at analysere og vur-dere argumenter og diskussioner. Fagindhold Den første - og største - del kurset omhandler etik og politisk filosofi og disse discipliners anvendelse på aktuelle problemstillinger. En mindre del af kurset behandler den idéhistoriske baggrund for aktuelle diskussioner om bl.a. religion og tolerance. Dernæst gives der en mere systematisk behandling af argumentation, fortolkning (humanistisk videnskabsteori) og erkendelsesteori. Den sidste del af kurset omhandler menneskesyn og friheds- og natur-begrebet. Undervisningsform og varighed Forelæsninger ved forskellige undervisere med efterfølgende diskussion. Der vil blive anvist et pensum på max. 550 normalsider. Faget afvikles som 10 heldagsforløb á 6 timer samt 1-2 fælles vejledningsdag(e) og et eksamenskollokvium, hvor de studerende fremlægger egne rapporter og opponerer på de andres. Kursusplan Torsdag d. 7. februar, kl , lokale 77 Introduktion (Søren Harnow Klausen) - Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner og problemer. Filosofisk metode. Relation til andre fag. Filosofiens praktiske relevans. Om kurset. Indledende om opgaven. Torsdag d. 21. februar, kl , lokale 99 Religion og filosofi (Søren Harnow Klausen) (10-13) - Græsk, jødisk og kristen kulturarv hvilken rolle spiller den i nutiden? Litteratur: Hans-Jørgen Schanz: Europæisk Idéhistorie, København 2002 (s ; 60-74; 78-83; 88-94; ) Forslag til videre læsning: Paul Helm (ed.): Faith and Reason, Oxford 1999 (omfattende udvalg af små centrale tekststykker fra kristne, muslimske, jødiske og religionskritiske tænkere fra antikken til i dag). M. Peterson, W. Hasker, B. Reichenbach & D. Basinger: Reason and Religious Belief, Oxford 1998 (især kap. 3, 11 & 12). Findes der en absolut moral? (Erich Klawonn) (13-16) - Absolutisme vs. relativisme. Litteratur: Erich Klawonn: Indledning, fra Udkast til en teori om moralens grundlag. Odense 1996, s

9 Fredag d. 22. februar, kl , lokale 96 Normativ etik (Lars Binderup) (10-13) - Grundbegreber i den normative etik systematisk belyst. Litteratur: Shelly Kagan: Normative Ethics, Westview Press 1998, s , 59-69, 70-80, Oplysningfilosofien (Peter Wolsing) (13-16) - Den oplysningsfilosofiske tradition i vesten samt kritikken af den som baggrund for forståelsen af nutidens kultursammenstød: videnskab, afmytologisering og sekularisering; instrumentel fornuft. Litteratur: Hans-Jørgen Schanz: Europæisk Idéhistorie, København 2002 (s ; ; ; ; ) Forslag til videre læsning: Lübcke, Poul (red.): Vor Tids Filosofi: Engagment og Forståelse. København 1988 (1982), s Mandag d. 3. marts, kl , lokalenr. tilgår senere Træk af etikkens historie (Søren Harnow Klausen) (10-13) - Førmoderne og moderne etik; pligt- og nyttetik i historisk perspektiv Anvendt etik (Lars Binderup) (13-16) - Debatten om ytringsfrihed. Carens, J., Tariq Modood, m.fl. (2006) The Danish Cartoon Affair: Free Speech, Racism, Islamism, and Integration, International Migration 44, 5, 4-61 Tirsdag d. 4. marts, kl , lokalenr. tilgår senere Tolerance og multikulturalisme (Lars Binderup) (10-13) - Den multikulturelle udfordring til liberalismen. Litteratur: Kymlicka, Will: The New Debate over Minority Rights from Politics in the Vernacular, Oxford University Press, Susan M. Okin: Is Multiculturalism Bad for Women?, in Is Multiculturalism Bad for Women? edited by Joshua Cohen and Matthew Howard, Princeton University Press, Amartya Sen: The Violence of Illusions, Makings Sense of Identity and Civilizational Confinement from his: Identity and Violence The Illusion of Destiny, Penguin Forslag til videre læsning: Paul Kelly (red.): Multiculturalism Reconsidered: Culture and Equality and Its Critics, Polity Press 2002 Argumentationsteori (Lars Binderup) (13-16) - Hvad er et argument? Hvordan analyseres en argumentation? Hvad er et godt argument? Hvad er en fejlslutning? Litteratur: Bonevac, Daniel: The Art and Science of Logic, Mayfield Publishing Company, California 1990 (s. 1-9, 17-23, 37-61, 62-87) Forslag til videre læsning: Bonevac, Daniel: The Art and Science of Logic, Mayfield Publishing Company, California Torsdag d. 3. april, kl , lokalenr. tilgår senere Viden og videnskab (Søren Harnow Klausen) - Hvad er viden? Er vor viden objektiv eller en social konstruktion? Viden, begrundelse og sandhed. Hvad er objektivt og hvad er en social eller subjektiv konstruktion? Hvad er forskellen på videnskab og ikke-videnskab? 9

10 Litteratur: Alvin I. Goldman: Epistemology and Postmodern Resistance fra Knowledge in a Social World, Oxford 1999 (s. 3-40). Søren Harnow Klausen: Den vanskelige grænsedragning og Videnskab og virkelighed, fra Hvad er videnskabsteori?, København 2005 (s og ). Fredag d. 4. april, kl , lokalenr. tilgår senere Argumentationsteori (Lars Binderup) (13-16) Politisk filosofi (Lars Binderup) (10-13) - Politisk filosofi efter 1960 Frihed, lighed og velfærd. Litteratur: Nils Holtug: Politisk filosofi efter 1960 (s ) i Lübcke, Poul (red.): Engelsk og amerikansk filosofi Videnskab og sprog. Politikens Forlag (2003). Forslag til videre læsning: J. Wolff: An Introduction to Political Philosophy. Oxford University Press Torsdag d. 24. april, kl , lokalenr. tilgår senere Viden i et samfundsmæssigt perspektiv (Søren Harnow Klausen) (10-16) - Medier, kommunikation og erkendelse. Ytringsfrihed i erkendelsesteoretisk perspektiv. Videnssamfundets idéhistorie. Alvin I. Goldman: The Technology and Economics of Communication og Speech Regulation and the Marketplace of Ideas fra Knowledge in a Social World, Oxford 1999 Fredag d. 25. april, kl , lokalenr. tilgår senere Humanistisk videnskabsteori (Peter Wolsing) (10-13) Hvad er humanvidenskab? Eksempler på teorier: historisme, psykoanalyse, konstruktivisme, hermeneutik. De sproglige ytringers egenart; forståelse vs. forklaring; forståelsens objekt; de subjektive betingelser. Spørgsmålet om objektivitet i humanvidenskaberne; hermeneutiske betragtninger over tekstfortolkning og historisk forskning. Litteratur: Collin, F. og Køppe, S. (red.). Humanistisk Videnskabsteori. København DR s ; ; ; ; Skirrbekk og Gilje: Filosofiens Historie 2. Gyldendal 1995 (2001) s Teknologifilosofi (Stig Børsen Hansen) Hvad er teknologi (Dusek, Kap 2) Optimister og pessimister (Tiles & Oberdiek Kap 1) Har teknologier agendaer? (Winner, kap 2) Torsdag d. 8. maj, kl , lokalenr. tilgår senere Teknologifilosofi (Stig Børsen Hansen) Teknologisk autonomi og determinisme (Dusek, kap 6,7) Case study I: Bilen (Tiles & Oberdiek pp ) Case study II: Offentliggøres senere Litteratur til teknologifilosofi: Dusek, Val Philosophy of Technology: An Introduction. Oxford: Blackwell, Kap 2, 6,7. Tiles, Mary & Oberdiek, Hans Living in a Technological Culture: Human Tools and Human Values. London & New York: Routledge, pp , Winner, Langdon: The Whale and the Reactor: A search for Limits in an age of High Technology. Chicago & London: The University of Chicago Press, Kap 2. 10

11 Mennesket som subjekt og objekt (Erich Klawonn) (13-16). Litteratur: Erich Klawonn: Mennesket som subjekt og som objekt, fra K. Rendtorff & N. Thomassen (red.) Kulturforståelse, Systime, Herning 1990 (s ) Fredag d. 9. maj, kl , lokalenr. tilgår senere Om den filosofiske opgave (Søren Harnow Klausen) (10-16) - Opgavetyper, kvalitetskriterier mv. 11