Mediesprog 2 Læseplan

Transkript

1 SDU Samfundsvidenskab Master i Journalistik, årgang semester Mediesprog 2 Læseplan Forårssemestret 2012 Underviser: Lektor i mediesprog, mag.art. Ebbe Grunwald Formål med faget Mediesprog: De studerende skal udvikle en hurtig, sikker og kompetent sprogudøvelse og tilegne sig et grundlag for at reflektere over og udtrykke sig i forhold til de sammenhænge, journalistikken og mediesproget fungerer i. Faget skal træne de studerende i praktisk journalistisk sprogbehandling og i kritisk, forskningsbaseret analyse af journalistikkens sprog i alle dets former. Med afsæt i teori om skrevet sprog, grammatik, genreteori, retorik og fortælleteknik skal faget desuden ruste de studerende til at benytte sproget under hensyntagen til de vilkår, som gælder i en medievirkelighed under stadig forandring. Indhold i forløbet på Mediesprog 2: - Avisgenrerne - Sprog og fortælleteknik i feature- og meningsjournalistik - Kompositionsteknik og overbindinger mellem tekstdele - Billeddannelse i mediesproget - Beskrivelsesteknik - Gengivelse af tale - Rekonstruktion og aktualisering ud fra kildeberetninger - Fiktion og faktion i journalistisk sprog - Journalisten som historiefortæller Målbeskrivelse: De studerende skal efter Mediesprog 2 kunne - skrive anskueligt, præcist, sammenhængende, interessevækkende og korrekt inden for de valgte feature- og baggrundsjournalistiske genrer og i formater, som fungerer i forhold til det valgte medie og dets målgruppe. - reflektere med afsæt i pensum over valget af sprog, stil, kompositions- og fortælleteknik samt fortællerrolle. - skrive sprogkritiske notater dels for at formulere forudsætningerne for det gode manuskript, dels for at skærpe bevidstheden om, hvad godt journalistisk sprog er. Eksamensform: Individuel skriftlig hjemmeopgave med deadline 9. juni. Opgaven består af en produktdel på ord og en analyserende rapport på 4-5 normalsider ekskl. kildeliste. I samme opgave udprøves Journalistisk håndværk 3 med separat bedømmelse. Eksternt bedømt. 7-trins-skalaen. Eksamensbetingelser: For at kunne indstille sig til eksamen skal man have godkendt opgave (6) og 3 af opgaverne (2)-(5). 1

2 Litteratur: Købes: Artiklen (Syddansk Universitetsforlag, 2004). Af Ebbe Grunwald. Sprogbilledet (Syddansk Universitetsforlag, 2006). Af Ebbe Grunwald. NB: Begge bøger kan erstattes af de tilsvarende, let redigerede kapitler i Godt dansk (Syddansk Universitetsforlag, 2008). Redigeret af Peder Skyum-Nielsen. Fascinerende fortælling. Den journalistiske feature. Af Mikkel Hvid. Århus, Center for Journalistik og Efteruddannelse, [LÆS især: 41-86, 45 sider] Bogen som helhed sammenfatter og udbygger amerikanske featuredefinitioner og fortællemodeller, som også benyttes i Journalistisk Håndværk. Kompendium med følgende artikler: Christian Christiansen: Hjemløs og ubarmhjertig jagt på sandhed. New Journalism som genre. I Den årvågne ordsamler. En hyldest til Gert Smistrup. Redigeret af Ebbe Grunwald. Århus, Forlaget Ajour, [63-74, 11 sider]. En hurtiglæst introduktion til New Journalism med hovedvægt på de banebrydende skikkelser Hunter S. Thompson og Tom Wolfe. Kim Faber: Nyhederne ud af trekanten! I Den årvågne ordsamler. En hyldest til Gert Smistrup. Redigeret af Ebbe Grunwald. Århus, Forlaget Ajour, [87-100, 12 sider]. Historien om, hvordan den fortællende journalistik blev introduceret på Politiken, og hvad teknikken går ud på. Ebbe Grunwald: De journalistiske avisgenrer. I Genrer på kryds og tværs. Antologi. Redigeret af Katja Teilmann. Odense. Syddansk Universitetsforlag, [ , 24 sider]. Et undersøgelse, der analyserer og begrunder en opdeling af de journalistiske avisgenrer. Kapitlet lægger op til de genrebestemmelser, der findes i Artiklen (jf. Godt dansk, s. 271 ff.) Christine Isager: Hvem vil være wannabe? Gonzojournalistik på nudansk. I Et løft(e) til journalistikken. Redigeret af Troels Mylenberg og Peter Bro. Odense: Syddansk Universitetsforlag, [ , 11 sider]. Artiklen behandler fænomenet Gonzo, som er en særlig radikaliseret udgave af New Journalism. Den analyserer og viser den betydning, den sproglige og stilistiske udtryksform har haft for især Morten Sabroe og Henrik List. Steen Steensen: Reportagen som stedets sjanger. Kapitel 2 fra Stedets sjanger. Om moderne reportasjejournalistikk. (Kristiansand, IJ-forlaget, 2009). [52-59, 7 sider]. Kapitlet udvikler en genremodel, som sammenkobler journalistisk metode og fortælleteknik. Desuden kan følgende litteratur benyttes som yderligere baggrund. Nogle af henvisningerne benyttes tillige i journalistisk håndværk: William E. Blundell: The Art and Craft of Feature Writing. Based on The Wall Street Journal Guide. New York, Penguin Books, 1988, 259 s. Linda Dalviken: Fortellende journalistikk i Norden. Kristiansand. IJ-forlaget, Analyser og fortællinger samt flere eksempler på fortællende journalistik i Norden. Ud over forfatteren bidrager fx Kim Faber, Sören Larsson, Lene Brøndum og Mikkel Hvid med indlæg. Jon Franklin: Writing for Story. Craft Secrets of Dramatic Nonfiction by a Two-Time Pulitzer Prize Winner. New York, Penguin Group, [Anslået antal totalsider: 284]. Denne bog er et must for den, der vil tilegne sig de basale teknikker i den fortællende journalistik. En selvfortalt professionel udviklingshistorie illustreret med eksempler, som bl.a. Mikkel Hvid trækker på, jf. Hvid

3 William Ruehlmann: Stalking the Feature Story. New York, Vintage Books, s. Steen Steensen: Back to the Feature. Online journalism as innovation, transformation and practice. PhD dissertation. Faculty of Humanities. University of Oslo, Download: Nils Thorsen: Klangen af et menneske. Om at spørge godt, lytte rigtigt og finde sit eget sprog. Århus, Forlaget Ajour, [Anslået antal totalsider: 159]. Nils Thorsen tilhører den skrivende superliga i dansk journalistik. Bogen giver et indblik i hans værkstedsfiduser og omfattende erfaringer med især portrætinterviewet. NB: Om opgaverne i undervisningsforløbet En hjemmeopgave eller opgave har til formål at udvikle og styrke skrive- og refleksionskompetencen i journalistisk sprog og fortælleteknik, jf. fagets formål. En opgave består af tre dele med hver sin deadline: (1) et journalistisk, individuelt produkt på ca anslag (= 1 A4-side). (2) et efterkritisk notat baseret på en sprogkritisk undersøgelse af en anden kursusdeltagers produkt. (3) en revision af den afleverede artikel (= færdigt arbejde ), hvor det sprogkritiske notat, man har modtaget, fungerer som baggrund for revisionen. Det sprogkritiske notat, man udarbejder om en andens produkt, er altid en obligatorisk følge af det produkt, man selv har afleveret. Man kan ikke nøjes med at aflevere produktet men er også forpligtet til at aflevere notatet, og man er tillige forpligtet til at levere et færdigt manuskript ud fra det notat, man har modtaget. Deadline for hhv. produkt, notat og færdigt arbejde aftales fra gang til gang under hensyntagen til, hvad der planlægges af øvrige aktiviteter på uddannelsen. Blackboard er det netsted, hvor opgaver hentes og afleveres. Fredag, den 3. februar Modul I (4 timer): kl ARTIKLEN, GENRERNE OG MODELLERNE Desuden introduktion til hjemmeopgaven Mesteranalyser, som forberedes på nettet af samarbejdsgrupper på to, maks. tre deltagere. Opgaven fremlægges mundtligt og markerer afslutningen på forårets undervisningsforløb. Læsestof: Godt dansk, og (Eller: Artiklen, 3-20 og 31-45). Mikkel Hvid (2002), Hjemmeopgave (2) til : At gå fra én genre til en anden med fokus på nyheds- og feature-strukturer. Samme emne behandlet og formidlet på to forskellige måder. Oplæg følger med angivelse af deadlines. 3

4 Lørdag, den 3. marts Modul II (4 timer): kl SCENEN SOM REPORTAGE-ELEMENT Gennemgang: Hjemmeopgave (2). Læsestof: GD, (Eller: Sprogbilledet, 5-68); Steensen (2009), 52-59) Mesteranalyser: Arbejdsgrupperne oplyser om de artikler, de har valgt at analysere og fremlægge den 11. maj. Hjemmeopgave (3) til : Du skal beskrive en scene på en måde, så teksten skaber overskuelighed og mening i det udsnit af virkeligheden, du har valgt at fokusere på. Det er vigtigt at fastlægge et tema og afsætte punkter i sproget, som tilsammen markerer en rød tråd (kohærens) gennem tekstforløbet. Fredag, den 16. marts Modul III (4 timer): kl PERSONER. Beskrivelser, dialoger, citater Gennemgang: Hjemmeopgave (3) Læsestof: GD, , (Eller: Artiklen, 20-25, 45-62); Christiansen (2006); Faber (2006); Isager (2008). Yderligere baggrund: Thorsen (2003). Hjemmeopgave (4) til : Øvelse i at observere en person i sit miljø for at tegne et karakteriserende billede af vedkommende. Arbejdstitel: Follow that man. Øvelsen arbejder med det iagttagelsesbaserede scenarie og snapshottet, hvor skribenten især benytter sprogets billedfremkaldende, helheds- og stemningsformidlende teknikker. Oplæg følger med angivelse af deadlines. Lørdag, den 31. marts Modul IV (4 timer): kl HOLDNINGER, SYNSPUNKTER, MENINGER Meningsjournalistikken fylder meget i dagens trykte medier, hvor den bliver fulgt op af debatsider, læserbreve og blogs på nettet. Analysen, klummen, kommentaren og causeriet er kendte former for meningsjournalistik, som praktiseres af flere forskellige typer professionelle: journalister, fagfolk, politikere, spindoktorer og almindelige debattører, som bare ikke kan lade være med at formulere sig om aktuelle emner. Vi ser nærmere på sproget i de meningsjournalistiske genrer (herunder avisernes ledere) og på de strategier, artiklerne benytter, når de argumenterer og påvirker. Gennemgang: Hjemmeopgave (4) Læsestof: GD, (Eller: Artiklen, 25-31) Hjemmeopgave (5) til : Øvelse i at skrive journalistik, som formidler eller fremkalder og påvirker holdning og mening. Oplæg med deadlines vil blive lagt på Blackboard. 4

5 Fredag, den 20. april Modul V (4 timer): kl FEATUREJOURNALISTIK Hvilke temaer sætter featurejournalistikken typisk på dagsordnen og hvordan adskiller den sig fra nyhedsjournalistikken? Hvilke genrer kan skrives som featurejournalistik? Hvilke farver og nuancer finder vi på featurejournalistikkens fortælletekniske og sproglige palet? Gennemgang: Hjemmeopgave (5). Læsestof: Hvid (2002), Steensen (2010), Hjemmeopgave (6) til : Gruppeopgaven Mesteranalyse afsluttes og forberedes med rollefordeling mellem deltagerne og med PowerPoints, så gruppens analyse kan fremlægges mundtligt på dagen. Fredag, den 11. maj Modul VI (4 timer): kl MESTERNALYSER I grupper på to, maks. tre, har hele holdet igennem foråret diskuteret og arbejdet med at analysere artikler skrevet af journalister, som efter den enkelte gruppes mening tilhører den skrivende superliga i Danmark, (Hjemmeopgave (6)). Formålet med analyserne er at samordne synsvinkler på sprog og fortælleteknik, som har været inddraget i undervisningen, og at afprøve synsvinklerne på et selvvalgt materiale. Formålet er endvidere gennem analyserne at gøre skribenternes sproglige og narrative teknik så synlig, at den kan virke som inspiration for resten af holdet. Resultaterne af arbejdet fremlægges (ca. 15 minutter) mundtligt på et SEMINAR, hvor holdet forinden har forberedt sig ved at læse de artikler, som grupperne har valgt at analysere. Sammenfatning af Mediesprog 2 Eksamensdrøftelse Evaluering af undervisningen Afslutning 5