Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB

Transkript

1 Januar 2004 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

2

3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven Januar 2004

4

5 Indhold Side Resumé...1 Indledning AMVAB metoden AMVAB på årsregnskabsloven Metode Anvendelsesområder Konklusion Basismåling på årsregnskabsloven Budskaber i årsregnskabsloven Afgrænsning i forhold til anden regulering Administrative aktiviteter ved udarbejdelse af årsregnskab Omkostningsparametre Dataindsamling Standardisering af tidsforbrug Standardisering af tidsforbrug på budskaber Aktivitetsfordeling og omkostninger for B-virksomheder Aktivitetsfordeling og omkostninger for C-virksomheder Opskalering til samfundsniveau Frekvens af budskaber Årlige omkostninger på samfundsniveau Omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber Bilag 1. Specifikation af basismålingen på årsregnskabs-loven Begreber og definitioner Omkostningsparametre Direkte lønomkostninger Overhead Dataindsamling Interview med virksomheder Interview med revisorer Vurdering af målingens resultater Følsomhedsanalyser Konklusion...79 Bilag 2. Tidsforbrug på budskaber i årsregnskabsloven Bilag 3. Frekvenser og afgrænsning i forhold til skattelovgivningen... 93

6

7 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 1

8 2 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

9 Resumé Den nuværende regering har, som ambition, at reducere de administrative byrder danske virksomheder pålægges som følge af offentlig regulering med 25 pct. frem til år For løbende at vurdere, hvorvidt dette mål bliver indfriet, er det nødvendigt at overvåge udviklingen i de administrative byrder. Til dette formål har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen testet en ny metode til måling af administrative byrder, der tager udgangspunkt i de administrative aktiviteter, virksomheder udfører for at opfylde informationsforpligtigelser over for offentlige myndigheder. Metoden har siden 1994 været anvendt i Holland til overvågning af udviklingen i de administrative byrder og til konsekvensberegninger af regelændringer. I Danmark har metoden fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomheders Administrative Byrder). Testen af metoden er gennemført på årsregnskabsloven i perioden november 2002 til november 2003 af PLS RAMBØLL Management A/S og revisionsfirmaet Mortensen og Beierholm. Nedenfor opsummeres målingens hovedresultater. Virksomheder omfattet af Årsregnskabsloven Årsregnskabsloven indeholder forskellige krav til omfang og indhold af årsregnskaberne for forskellige typer af virksomheder. Der opereres i årsregnskabsloven således med fem kategorier af virksomheder, jf. boks 1 nedenfor. Boks 1: Oversigt over årsregnskabslovens kategorisering af virksomheder A: Personligt ejede virksomheder B: Virksomheder, der opfylder mindst to ud af følgende tre betingelser: C-medium: Virksomheder, der ikke er B-virksomheder og opfylder mindst to ud af følgende tre betingelser: C-stor: Virksomheder, der opfylder mindst to ud af følgende tre betingelser: D: Børsnoterede og statslige aktieselskaber Under 50 ansatte Under 20 mio. kr. i balancesum Under 40 mio. kr. i nettoomsætning Under 250 ansatte Under 75 mio. i balancesum Under 150 mio. i nettoomsætning Over 250 ansatte Over 75 mio. i balancesum Over 150 mio. i nettoomsætning AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 3

10 A-virksomhederne er ikke omfattet af målingen, da de personligt ejede virksomheder ikke har pligt til at indsende et årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsregnskabet for denne gruppe af virksomheder skal kun opfylde kravene i loven, hvis regnskabet anvendes til andet end interne formål, f.eks. til banker eller leverandører. Der blev i 2003 indleveret ca regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskabernes fordeling på de forskellige kategorier af virksomheder er i forbindelse med den gennemførte måling estimeret ud fra en gennemgang af årsregnskaber, jf. tabellen nedenfor. Tabel 1: Estimeret antal B og C virksomheder på baggrund af stikprøve af årsregnskaber Fordeling i stikprøve (%) Estimeret antal virksomheder B virksomheder Mellemstore C virksomheder Store C I alt En betydelig del af B virksomhederne er selskaber med meget begrænset driftsaktivitet. Disse selskaber er typisk "små" holdingselskaber, hvis formål alene er ejerskab af et underliggende driftsselskab, komplementar anpartsselskaber og selskaber med en meget begrænset udlejningsaktivitet. Disse selskaber er udskilt som en særskilt kategori i målingen - benævnt "B - Finansielle og skattemæssige formål", jf. tabellen nedenfor. Tabel 2: B virksomheder fordelt efter formål Fordeling i stikprøve (%) Estimeret antal virksomheder B Erhvervsmæssige formål B Finansielle og skattemæssige formål I alt Afgrænsning til anden lovgivning Årsregnskabet er nært beslægtet med skattelovgivningen og bogføringsloven. Der er derfor foretaget en afgrænsning i forhold til disse reguleringer, således at de administrative byrder ikke medtages flere gange, f.eks. både som følge af krav i skattelovgivningen og årsregnskabsloven. 4 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

11 Der er foretaget følgende afgrænsning i forhold til bogføringsloven og skatteloven: Målingen af de administrative omkostninger forbundet med efterlevelse af kravene i årsregnskabsloven tager udgangspunkt i et ajourført bogholderi. Fordelingen i forhold til skatteloven er foretaget for hvert enkelt budskab under resultatopgørelse og balance og samlet for de øvrige hovedelementer i årsregnskabet. Betydningen af afgrænsningen i forhold til skattelovgivningen er opgjort i tabellen nedenfor. Totalt er det 13 pct. af de samlede omkostninger forbundet med udarbejdelse af årsregnskab, der er henført til skattelovgivningen. Tabel 3: Andel af samlede omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab, der henføres til skattelovgivningen Procent henført til skattelovgivningen Ledelsesberetning og ledelsespåtegning 33% Resultatopgørelsen 40% Aktiver 43% Passiver 34% Øvrige elementer 0% Total 13% Omkostninger i den enkelte virksomhed I målingen er der for hver selskabstype fastlagt en gennemsnitsomkostning, der er baseret på: En standardisering af tidsforbruget på de administrative aktiviteter, der skal gennemløbes for at efterleve kravene i årsregnskabsloven såvel internt i virksomheden som eksternt. De omkostninger, der er forbundet med det standardiserede tidsforbrug. Den frekvens, hvormed de enkelte budskaber optræder i regnskaberne AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 5

12 Tabellen nedenfor opsummerer de estimerede gennemsnitsomkostninger, hhv. i alt og efter afgrænsningen i forhold til skattelovgivningen Tabel 4: Gennemsnitlige omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab fordelt på kategori af virksomhed Omkostning I alt Omkostning ekskl. skat B Erhvervsmæssige formål B Finansielle og skattemæssige formål Mellemstore C virksomheder Store C Omkostninger på samfundsniveau De samlede omkostninger for danske virksomheder i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab efter kravene i årsregnskabsloven er i målingen opgjort til ca. 4,5 mia. kr., hvoraf 182 mio. kr. kan henføres til selskaber, der ikke er oprettet med erhvervsmæssige formål. I tabellen nedenfor er omkostningerne på samfundsniveau fordelt på regnskabets hovedelementer og på interne og eksterne omkostninger. Tabel 5: Samlede omkostninger (mio. kr.) ved aflæggelse af årsregnskab opgjort på hovedelementer Omkostninger som følge af krav i årsregnskabsloven pct. Interne omkostninger Eksterne omkostninger Ledelsesberetning 175 4, Anvendt regnskabspraksis 40 0, Resultatopgørelsen 336 7, Aktiver 308 7, Passiver 184 4, Pengestrømsopgørelse 13 0,3 3 9 Egenkapitalopgørelse 16 0, Hoved nøgletalsoversigt 5 0,1 1 3 Koncernregnskab / -forhold 20 0, Revisionspåtegning , I alt , B Finansielle og skattemæssige formål AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

13 Omkostningerne forbundet med revisionspåtegningen udgør mio. kr. eller ca. 75 pct. af selskabernes samlede udgifter ved årsregnskabsloven og er dermed den klart største post. Selve revisionshonoraret udgør mio. kr., svarende til 63 pct. af de samlede udgifter. Revisorerne har i stor udstrækning fået overdraget opgaven med at udarbejde årsregnskabet. Ca. halvdelen af de samlede udgifter - udover revisionspåtegningen - er således eksterne omkostninger. Fordelingen af de samlede omkostninger på administrative aktiviteter, med undtagelse af revisorens tid i forbindelse med den lovpligtige revision, er givet i tabellen nedenfor: Tabel 6: Fordeling af omkostninger i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskab (ekskl. honorar til lovpligtig revision) Budskab Samlede omkostninger fordelt på administrative aktiviteter (%) Informationsindsamling Vurdering Beregninger Beskrivelser, tekst Beskrivelser, tal Kontrol Korrektion Interne møder Eksterne møder Andet I alt Ledelsesberetning og påtegning 13% 24% 37% 6% 20% 100% Anv. regnskabspraksis 50% 50% 100% Resultatopgørelsen 17% 15% 24% 20% 15% 5% 4% 100% Aktiver 37% 15% 15% 15% 10% 5% 4% 100% Passiver 37% 15% 15% 15% 10% 5% 4% 100% Pengestrømsopgørelse 55% 25% 10% 10% 100% Egenkapitalopgørelse 49% 1% 49% 100% Hoved nøgletalsoversigt 35% 10% 30% 25% 100% Koncernregnskab 23% 10% 21% 10% 11% 20% 5% 100% Revisionspåtegning 20% 9% 4% 8% 8% 5% 45% 3% 100% Vægtet total 23% 14% 12% 5% 10% 9% 3% 2% 19% 3% 100% De største omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab er indsamling af information (23 pct.) og møder med revisor (19 pct.). Sidstnævnte er primært i forbindelse med revisorens besøg i virksomheden i forbindelse med den lovpligtige revision. Også vurderinger og beregninger tager en del tid, hhv. 14 og 12 pct. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 7

14 Omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber De detaljerede resultater fra basismålingen er anvendt til at udarbejde en top 50 liste over de mest omkostningstunge budskaber i årsregnskabsloven for hhv. B og C virksomhederne. Der er alene tale om opgørelser af virksomhedernes omkostninger forbundet med de pågældende krav i lovgivningen. Hvorvidt det i praksis er muligt - eller hensigtsmæssigt - at ændre på kravene i de enkelte budskaber, er der ikke taget stilling til. Er kravene f.eks. en konsekvens af EU-lovgivning, er det således mere kompliceret at ændre regelsættet end, hvis der er tale om nationale regler. Den detaljerede opgørelse af omkostningerne viser, at kravet om lovpligtig revision skaber de højeste administrative byrder i såvel B som C virksomhederne, jf. også tabellen ovenfor. For de øvrige budskaber viser opgørelsen: Stort set alle virksomheder opfylder budskabet om opgørelse af Tilgodehavender og igangværende arbejder. Da der bruges forholdsvis meget tid internt i virksomheden og eksternt hos revisoren, er omkostningerne forbundet med dette budskab på samfundsniveau det højeste (120 mio. kr.), bortset fra den lovpligtige revision. Underskrift og datering i forbindelse med Ledelsesberetningen er forbundet med relativt høje omkostninger for både B og C virksomheder. Omkostningerne omfatter den tid, virksomhedens ledelse bruger på at gennemlæse og godkende regnskabet, holde møde med revisoren, samt tid på et årligt bestyrelsesmøde for godkendelse af regnskabet. På samfundsniveau giver dette omkostninger på i alt 96 mio. kr. C virksomhederne har forholdsvis store omkostninger forbundet med udarbejdelse af koncernregnskab. Det er kun ca. en tredjedel af C virksomhederne, der udarbejder koncernregnskab, men budskabet skaber de sjette højeste byrder på samfundsniveau for gruppen af C virksomheder (13 mio. kr.). 8 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

15 Vurdering af metoden På baggrund af erfaringerne fra den gennemførte måling forekommer AMVAB på centrale punkter at være et godt redskab i arbejdet med at sænke erhvervslivets administrative byrder: Metoden fokuserer på de administrative byrder, der direkte skyldes indholdet i reguleringen, og som politikere og embedsmænd med rimelighed kan stilles til ansvar for. Metoden giver et detaljeret indblik i de administrative aktiviteter, virksomhederne udfører som følge af offentlig regulering. Det er dermed muligt at identificere områder i reguleringen, der er særligt byrdefulde for virksomhederne at efterleve, hvilket giver grundlag for kvalificerede og konkrete forslag til regelforenkling. Med udgangspunkt i basismålingerne kan de administrative konsekvenser for erhvervslivet af regelændringer estimeres, inden lovforslaget er endeligt udarbejdet. Dette giver politikere og embedsmænd mulighed for at reagere på uhensigtsmæssige konsekvenser af regelændringer tidligt i det lovforberedende arbejde. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 9

16 10 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

17 Indledning Den nuværende regering har, som ambition, at reducere de administrative byrder, danske virksomheder pålægges som følge af offentlig regulering, med 25 pct. frem til år For løbende at vurdere, hvorvidt dette mål bliver indfriet, er det nødvendigt at overvåge udviklingen i de administrative byrder. I Danmark anvendes Økonomi- og Erhvervsministeriets Test- og Fokuspaneler til vurdering af de administrative konsekvenser af ny regulering, mens de samlede administrative byrder erhvervslivet er pålagt årligt måles i de såkaldte Modelvirksomheder. Begge metoder er baseret på statistiske analyser af data indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. Resultaterne af disse undersøgelser er behæftet med en vis usikkerhed, der dels kan henføres til statistisk usikkerhed, og dels til, at virksomhederne har vanskeligt ved at isolere omkostningerne, der skyldes administrative byrder fra deres samlede administrationsomkostninger. I et forsøg på at måle byrderne med større præcision har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttet at teste en alternativ målemetode. Metoden er inspireret af det hollandske Mistral projekt 1. Tilgangen i denne metode er at dekomponere et reguleringsområde i en række budskaber, som virksomhederne er forpligtiget til at opfylde. For at opfylde budskaberne gennemfører virksomhederne en række administrative aktiviteter, der er forbundet med omkostninger. Opdelingen af et reguleringsområde i budskaber og aktiviteter baseres på en nøje gennemgang af love og bekendtgørelser. Data om virksomhedernes aktiviteter indsamles gennem dybdegående interview med virksomheder. Efterfølgende normeres omkostningerne forbundet med opfyldelse af hvert budskab af eksperter, der har praktiske erfaringer med at udføre disse aktiviteter, f.eks. revisorer. Gennem aggregering kan de samlede omkostninger på det pågældende reguleringsområde derefter estimeres. 1 Se Draft Guide line measuring administrative burdens, Andrè Nijsen m.fl., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2002, for en nærmere beskrivelse af Mistral projektet. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 11

18 Testen af metoden er gennemført af PLS RAMBØLL Management A/S og revisionsfirmaet Mortensen og Beierholm i fællesskab på årsregnskabsloven i perioden november 2002 til november Med nærværende rapport afrapporteres resultaterne fra denne test. Rapporten indeholder udover denne indledning tre kapitler: I kapitel 1 præsenteres metoden, der i Danmark har fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhederne Administrative Byrder). Kapitlet indeholder en samlet oversigt over AMVAB metoden og dens anvendelsesområder. På baggrund af erfaringerne fra nærværende projekt konkluderes der på metodens egnethed til måling af administrative byrder samt som redskab i arbejdet med regelforenkling i Danmark. Kapitel 2 omhandler den gennemførte måling på årsregnskabsloven. Dekomponering og afgrænsning af loven i forhold til budskaber, aktiviteter og omkostninger beskrives. Derefter præsenteres målingen af virksomhedernes aktiviteter og dertil hørende omkostninger, og i kapitlets sidste afsnit opskaleres resultaterne til samfundsniveau. I kapitel 3 beregnes omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber, som virksomhederne skal opfylde som følge af krav i årsregnskabsloven. Bilag 1 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af målingen, herunder anvendte begreber og definitioner, beskrivelse af dataindsamlingen blandt virksomheder og eksperter og fastlæggelsen af omkostningsparametre på de administrative aktiviteter, der udføres ved udarbejdelse af årsregnskab. Bilag 2 indeholder en detaljeret oversigt over virksomhedernes tidsforbrug på de enkelte budskaber i årsregnskabsloven, og bilag 3 indeholder en oversigt over hyppigheden, hvormed de enkelte budskaber indberettes samt den anvendte afgrænsning i forhold til skattelovgivningen. 12 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

19 1. AMVAB metoden AMVAB metoden, der testes i nærværende projekt, er inspireret af den hollandske Mistral-model. Modellen er i overordnede træk baseret på, at love og bekendtgørelser kan indeholde informationsforpligtigelser, der indebærer, at virksomhederne skal levere en række budskaber til offentlige myndigheder. Budskaberne frembringes gennem udførelse af administrative aktiviteter, der er forbundet med omkostninger for virksomhederne. Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem informationskravene på et givent reguleringsområde og virksomhedernes omkostninger. Figur 1.1: Oversigt over AMVAB modellen Reguleringsområde Informationsforpligtigelse 1 Budskab 1 Budskab 2 Aktivitet 1 Aktivitet 2 -Tid - Timeløn - Overhead - Outsourcing Informationsforpligtigelse 2 Budskab n Aktivitet n Informationsforpligtigelse n Den grundlæggende idé i modellen er, at tidsforbruget forbundet med de administrative aktiviteter standardiseres for en normalt effektiv virksomhed i en basismåling. Standardiseringen af aktiviteterne foretages på baggrund af dybdegående interview med virksomheder og eksperter på det pågældende reguleringsområde. Den normalt effektive virksomheds samlede omkostninger ved opfyldelse af de enkelte budskaber kan derefter beregnes ud fra timeomkostningen på det interne tidsforbrug, der er timeløn plus overhead samt udgiften ved outsourcing af administrative aktiviteter. Disse omkostninger fastsættes på baggrund af eksisterende, statistiske kilder og ud fra interviewene med virksomheder og eksperter. Basismålingerne gennemføres på alle reguleringsområder, der pålægger erhvervslivet væsentlige informationsforpligtigelser. De samlede administrative byrder kan derefter AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 13

20 estimeres ved aggregering over de gennemførte basismålinger. For at følge udviklingen i byrderne opdateres basismålingerne jævnligt i forhold til gennemførte regelændringer, udviklingen i virksomhedernes omkostninger mv. Den nødvendige information til opdateringen indhentes fra centrale registre og statistiske kilder, dvs. virksomhederne kontaktes kun i forbindelse med basismålingerne. Basismålingerne på de forskellige reguleringsområder gennemføres efter samme model, således at informationen om virksomhedernes tidsforbrug på forskellige administrative aktiviteter, omkostningerne for forskellige typer af virksomheder, prisen på outsourcing af administrative opgaver mv. er sammenlignelige på tværs af reguleringsområder. I Holland er data fra basismålingerne samlet i én database. Der er derved etableret et omfattende datagrundlag til analyser af konsekvenserne af regelændringer, og andre offentlige initiativer, der påvirker det administrative arbejde i virksomhederne AMVAB på årsregnskabsloven AMVAB metoden er testet gennem en basismåling på årsregnskabsloven gennemført i perioden november 2002 til november Erfaringerne fra denne måling opsummeres i det følgende i forhold til metode og anvendelsesområder Metode Perspektivet i AMVAB adskiller sig fra metoderne, der anvendes af Økonomi- og Erhvervsministeriet i dag ved, at der i højere grad fokuseres på de administrative konsekvenser, som politikerne er ansvarlige for, dvs. på reguleringens indhold. Dette kommer til udtryk i definitionen af administrative byrder og i enhedsniveauet, der anvendes i de forskellige metoder: Definition af administrative byrder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen definerer i dag byrderne, som de administrative opgaver virksomhederne alene udfører som følge af krav fra offentlige myndigheder, og som de ikke ville have udført, hvis der ikke var regulering herom. I AMVAB defineres de administrative byrder som virksomhedernes omkostninger ved at efterleve informationsforpligtigelser over for offentlige myndigheder, uanset om virksomhederne ville have udført arbejdet alligevel. Hvis en informationsforpligtigelse ophæves i lovgivningen, vil det medføre en reduktion i virksomhedernes administrative byrder, jf. AMVAB definitionen. Med den eksisterende definition vil konsekvensen afhænge af, hvorvidt virksomheden fortsætter med at udføre det samme administrative arbejde eller ej. Tilsvarende vil et krav om opfyldelse af en ny informationsforpligtigelse betyde 14 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

21 en stigning i de administrative byrder, jf. AMVAB definitionen, mens konsekvensen med den eksisterende definition vil afhænge af, om virksomhederne i forvejen udfører det administrative arbejde, der er nødvendigt for at opfylde forpligtigelsen. Forskellen i definitionen har vist sig specielt relevant på årsregnskabsloven. Mange af de interviewede virksomheder har således angivet, at de ville udarbejde et årsregnskab, selvom det ikke var et krav i lovgivningen. Men der er forskel på, hvilke aktiviteter, virksomhederne vurderer at ville udføre, og hvor mange ressourcer, de ville bruge på dem. Virksomheder, der i øvrigt er ens, vurderer derfor de administrative byrder efter den eksisterende definition forskelligt Definitionen der anvendes i dag indebærer, at virksomhederne i målingen af byrderne skal skønne over omkostningerne, der, samlet set, er forbundet med løsning af administrative opgaver samt, hvor stor en andel af disse omkostninger, der alene udføres som følge af krav i lovgivningen. I AMVAB skal virksomhederne alene skønne over tidsforbruget forbundet med løsning af de administrative opgaver. I de interview der er gennemført i forbindelse med målingen på årsregnskabsloven, har dette vist sig at være en fordel, da virksomhederne med forholdsvis stor sikkerhed er i stand til at vurdere omfanget af det samlede administrative arbejde. Den usikkerhed, der er forbundet med virksomhedernes skøn over andelen af dette arbejde, der er byrder, er dermed elimineret. Enhedsniveau I de eksisterende metoder er enhedsniveauet den enkelte virksomhed, mens det i AMVAB er den enkelte lovgivning. Forskellen afspejler, at det er lovgivningen, der er politikernes ansvar, ikke hvordan den enkelte virksomhed tilrettelægger og løser de administrative opgaver, den er pålagt. De administrative byrder estimeres således for en normalt effektiv virksomhed i forhold til lovgivningen, hvor der ikke tages hensyn til, at nogle virksomheder tilrettelægger deres administrative arbejde uhensigtsmæssigt og dermed har høje administrative omkostninger. Omvendt tages der heller ikke hensyn til, at nogle virksomheder er mere effektive end den normalt effektive virksomhed. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 15

22 Den normalt effektive virksomhed defineres inden for forskellige segmenter, der som udgangspunkt er fastlagt i forhold til lovgivningens krav. Lovgivningen kan for eksempel stille forskellige krav til detaljeringen i den information, der skal leveres eller til hyppigheden, hvormed informationen skal indberettes. I metoderne der anvendes i dag, foretages der ingen segmentering i forhold til lovgivningen, men det sikres, at de virksomheder, der deltager i målingerne, er repræsentative for dansk erhvervsliv i forhold til størrelse og branchetilhørsforhold. Forudsætningen for, at tidsforbruget på administrative aktiviteter kan standardiseres for en normalt effektiv virksomhed kan forekomme vanskelig at håndtere i praksis, da der er stor forskel på tilrettelæggelsen af det administrative arbejde mellem virksomhederne. Men erfaringerne fra målingen på årsregnskabet har vist, at forskellene i virksomhedernes håndtering mindskes, når målingen afgrænses til et enkelt reguleringsområde og opgøres for de enkelte budskaber i reguleringen. Forskellene i virksomhedernes samlede tidsforbrug ved udarbejdelse af årsregnskabet forklares således i højere grad af forskelle i de budskaber, virksomhederne skal opfylde end af forskellig håndtering. De større virksomheder har dog ofte investeret i mere avancerede bogholderisystemer, der betyder, at de kan løse de administrative opgaver i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet mere effektivt. Dette tages der højde for i målingen på årsregnskabet, da lovens kategorisering af virksomhederne netop er baseret på virksomhedernes størrelse. Ved basismålinger på andre reguleringsområder skal det dog overvejes, hvorvidt den normalt effektive virksomhed, udover lovgivningens krav, også skal defineres i forhold til IT-understøttelsen af det administrative arbejde Anvendelsesområder I AMVAB estimeres de administrative byrder på et detaljeret niveau gennem en kortlægning af de administrative aktiviteter, virksomheder skal udføre for at efterleve kravene i reguleringen. Resultaterne kan dermed anvendes til en række formål: Løbende at overvåge udviklingen i de administrative byrder Vurdere konsekvenser af regelændringer Identificere krav i lovgivningen, der er særligt omkostningskrævende for virksomhederne at efterleve og dermed pege på forslag til regelforenkling Identificere bedste praksis i virksomhedernes håndtering af kravene fra offentlige myndigheder 16 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

23 Fremkomme med forslag til en mere hensigtsmæssig administration af lovgivningen hos offentlige myndigheder, f.eks. gennem digitalisering. I det følgende uddybes disse muligheder på baggrund af erfaringerne fra basismålingen. Udviklingen i de administrative byrder I AMVAB gennemføres basismålinger af virksomhedernes administrative omkostninger på de vigtigste reguleringsområder. Basismålingerne kan derefter opdateres over en årrække og dermed give politikere og andre beslutningstagere mulighed for at overvåge udviklingen i de administrative byrder. Opdateringen af basismålingerne sker ved ændringer i regelsættet samt ud fra strukturelle ændringer i antallet af virksomheder og i virksomhedernes administrative omkostninger. Den nødvendige information om udviklingen i disse faktorer kan typisk indsamles fra statistiske kilder samt ved en gennemgang af lovgivningen. Over tid kan der også ske ændringer i det offentliges håndtering af love og regler, f.eks. gennem digital forvaltning og i virksomhedernes håndtering af det administrative arbejde, f.eks. teknologisk udvikling. Betydningen af disse faktorer kan typisk ikke bestemmes alene på baggrund af basismålingerne, men skal vurderes i ad hoc undersøgelser, hvor der f.eks. gennemføres interview med et mindre antal virksomheder og eksperter. Økonomi- og Erhvervsministeriet anvender i dag Modelvirksomhederne til overvågning af udviklingen i de administrative byrder. Modelvirksomhederne er en årlig telefoninterviewundersøgelse blandt repræsentativt udvalgte virksomheder, der spørges dels om omfanget af de samlede administrative byrder og dels om byrderne på de største reguleringsområder. Der indsamles endvidere data om virksomhedernes håndtering af byrderne, herunder hvor stor en del af de administrative opgaver, der er outsourcet til eksempelvis lønservicebureauer og revisorer. De samlede administrative byrder estimeres i Modelvirksomhederne som gennemsnittet over virksomhedernes skøn over de administrative omkostninger. I AMVAB estimeres tidsforbruget på administrative aktiviteter på baggrund af dybdegående interview med et mindre antal virksomheder. Efterfølgende standardiseres tidsforbrug og omkostninger af eksperter. Hvilken af de to metoder, der giver det mest præcise estimat af de samlede administrative byrder kan ikke afgøres på baggrund af det empiriske grundlag, der er etableret i forbindelse med basismålingen på årsregnskabsloven. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 17

24 Men det vurderes, at AMVAB sikrer en højere grad af konsistens i de administrative omkostninger, der estimeres for virksomheder underlagt den samme regulering: Afgrænsningen af byrderne på et reguleringsområde er i Modelvirksomhederne baseret på virksomhedernes egne skøn. I AMVAB foretages afgrænsningen af eksperter på det pågældende reguleringsområde, der ofte kan foretage en mere velunderbygget afgrænsning af indholdet i lovgivningen og i forhold til andre reguleringsområder. Basismålingen viste således, at der i højere grad er enighed om afgrænsningen i forhold til bl.a. bogføring og skattelovgivning blandt eksperterne, i dette tilfælde revisorer, end blandt virksomhederne. I et regelforenklingsperspektiv er det vores vurdering, at AMVAB er en mere hensigtsmæssig metode til overvågning af udviklingen i byrderne over tid end Modelvirksomhederne. Byrderne kan i Modelvirksomheder således ændres over tid som følge af ændringer i virksomhedernes håndtering, f.eks. effektivisering af administrationen gennem digitalisering eller opkvalificering af medarbejderne. I begge tilfælde kan det forventes, at byrderne falder, selvom den regulering, virksomhederne er underlagt er uændret, eller er blevet mere omfattende. Vurdering af konsekvenser af regelændringer Konsekvensvurderinger af regelændringer sker i AMVAB gennem en kortlægning af, hvilke administrative aktiviteter i virksomhederne, der påvirkes af ændringen. Hvis det for eksempel overvejes at friholde en gruppe virksomheder fra opfyldelse af et budskab, kan konsekvenserne beregnes ud fra omkostningerne forbundet med de aktiviteter, der udføres for at opfylde budskabet samt antallet af virksomheder, der friholdes fra budskabet.. I basismålingerne estimeres omkostningerne for en normalt effektiv virksomhed i et normalt år. Målingen omfatter ikke information om, hvilke omkostninger der er forbundet med tilpasning af administrationen til nye krav. Omstillingsomkostningerne ved lovændringer kan derfor ikke direkte estimeres ud fra basismålingerne. På baggrund af sammenligninger med omkostningerne forbundet med forskellige typer af administrative aktiviteter på forskellige reguleringsområder er det i nogle tilfælde muligt at estimere omstillingsomkostningerne. Alternativt skal omstillingsomkostningerne vurderes i en selvstændig undersøgelse. 18 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

25 Økonomi- og Erhvervsministeriet anvender i dag Test- og Fokuspanelerne til vurdering af de administrative konsekvenser af nye love og regler. Undersøgelserne gennemføres som interview med minimum 70 virksomheder i Fokuspanelerne og ca. 300 i Testpanelerne, der forventes berørt af regelændringerne. Virksomhederne bliver bedt om at vurdere såvel omstillingsomkostningerne forbundet med de nye love og regler samt de løbende omkostninger, de forventer, efter administrationen er tilpasset de nye krav. På baggrund af den gennemførte måling på årsregnskabsloven er det vores vurdering, at AMVAB metoden giver et forholdsvist sikkert estimat af de administrative konsekvenser for så vidt angår de løbende omkostninger. Dette skyldes detaljeringsniveauet i målingen, hvor omkostningerne er estimeret for budskaber og aktiviteter og effekten af selv mindre ændringer dermed kan beregnes. I forhold til Test-. Og Fokuspanelerne forekommer konsekvensberegningerne i AMVAB endvidere at være mere præcise, da der sikres en ensartet opgørelse af konsekvenserne for virksomheder underlagt samme regulering. Basismålingen på årsregnskabsloven kan ikke umiddelbart anvendes til at vurdere omstillingsomkostningerne forbundet med regelændringer, da kun få af de interviewede virksomheder har været i stand til at skønne over denne type omkostninger i målingen. Forslag til regelforenkling Som beskrevet ovenfor giver basismålingerne et detaljeret indblik i, hvilke administrative aktiviteter virksomhederne gennemfører på de enkelte reguleringsområder og de dertil hørende omkostninger. Målingerne peger derfor også på, hvilke krav i lovgivningen, der medfører de største omkostninger for virksomhederne, og som det vil have størst effekt at ændre. Basismålingerne kan derfor være et effektivt redskab til regelforenkling. Konsekvenserne af regelændringer estimeres i dag i Test- og Fokuspanelerne. Panelerne gennemføres i forbindelse med nye lovforslag og giver derfor ikke et samlet overblik over byrderne på et givent reguleringsområde. I Modelvirksomhederne opgøres byrderne særskilt på de vigtigste reguleringsområder. På baggrund af Modelvirksomhederne er det således muligt at udpege, hvilke reguleringsområder, der pålægger virksomhederne de største byrder, men ikke nærmere at afdække, hvilke elementer i reguleringen, der skaber byrderne. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 19

26 I basismålingen på årsregnskabsloven er der identificeret og sat omkostninger på 10 forskellige administrative aktiviteter, virksomhederne udfører i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet og knapt 100 budskaber, som virksomhederne i varierende omfang er forpligtiget til at opfylde. Resultaterne fra målingen viser, hvor de største lettelser af virksomhedernes administrative byrder, forbundet med udarbejdelse af årsregnskab, kan findes, og hvor ændringer i lovgivningen kun vil have begrænset effekt. På baggrund af basismålingen på årsregnskabsloven vurderes AMVAB derfor som et velegnet redskab til frembringelse af forslag til regelforenkling. Bedste praksis Data indsamles i AMVAB modellen gennem dybdegående interview med virksomheder, hvor der tages udgangspunkt i tilrettelæggelsen af det administrative arbejde i den enkelte virksomheder. Dette giver potentielt mulighed for at identificere bedste praksis i virksomhedernes håndtering af informationsforpligtigelser over for offentlige myndigheder. Da omkostningerne estimeres for den normalt effektive virksomhed i basismålingerne er det dog ikke muligt over tid at vurdere udviklingen i de administrative byrder i de mest effektive virksomheder. I basismålingen på årsregnskabet er der søgt efter bedste praksis i de indsamlede data. Der er dog ikke fremkommet eksempler, der umiddelbart kan fremhæves. En del af forklaringen er, at målingen er gennemført på årsregnskabsloven, hvor størsteparten af virksomhederne har outsourcet det administrative arbejde til revisoren. Arbejdet internt i virksomheden er dermed begrænset til informationsindsamling og møder med revisoren. En anden forklaring er, at revisorerne er involveret i årsregnskabet i alle virksomheder i forbindelse med den lovpligtige revision. Gennem denne kontakt sker der en høj grad af vidensdeling omkring regnskabsudarbejdelsen på tværs af virksomheder. Selvom årsregnskabsområdet er et af de mest komplekse reguleringsområder, betyder dette, at den overordnede tilrettelæggelse af det administrative arbejde i virksomhederne er forholdsvis ens. Offentlig myndigheders håndtering af love og regler AMVAB tager udgangspunkt i de administrative aktiviteter, virksomhederne skal udføre for at opfylde informationsforpligtigelser i lovgivningen. Det er således muligt at identificere særligt omkostningskrævende aktiviteter i virksomhederne, hvilket kan give input til, hvordan den offentlige administration af love og regler kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. 20 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

27 I basismålingen på årsregnskabet er der ikke fremkommet forslag, eller afdækket områder, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der administrerer årsregnskabsloven, med fordel kan tilrettelægge administrationen mere hensigtsmæssigt med henblik på at reducere virksomhedernes administrative byrder. Dette kan skyldes, at kontakten mellem myndighed og virksomhed i forbindelse med årsregnskabet er begrænset, da virksomhederne kun én gang årligt skal indsende årsregnskabet Konklusion AMVAB metoden har, som beskrevet ovenfor, en række unikke anvendelsesmuligheder. Hvorvidt det er muligt i praksis at gennemføre basismålingerne med en sikkerhed og på et detaljeringsniveau, der er tilstrækkeligt højt til, at disse muligheder kan udnyttes, er testet gennem en basismåling på årsregnskabsloven. Det er valgt at gennemføre testen på årsregnskabsloven, da denne udgør et af de mest komplekse områder af erhvervsreguleringen, og metoden dermed udfordres mest muligt. Kompleksiteten skyldes dels, at budskaberne, der skal leveres i årsregnskabet, i stort omfang er integreret i virksomhedernes interne bogholderisystemer og dels, at lovgivningen indeholder mange budskaber, virksomhederne skal opfylde. På baggrund af den gennemførte måling er det samlet set vores vurdering, at metoden frembringer et realistisk billede af de administrative omkostninger, virksomhederne pålægges som følge af kravene i årsregnskabsloven. De mest byrdefulde budskaber og aktiviteter er identificeret, og forskellene i omkostningerne for forskellige typer af virksomheder er afdækket. Målingen kan derfor anvendes til vurdering af konsekvenserne af regelændringer i årsregnskabsloven samt, gennem opdateringer, til overvågning af udviklingen i byrderne på dette reguleringsområde. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 21

28 Den aktivitetsbaserede tilgang til måling af virksomhedernes administrative byrder forekommer på centrale punkter at være et godt redskab i arbejdet med at sænke erhvervslivets administrative byrder: Metoden fokuserer på de administrative byrder, der direkte skyldes indholdet i reguleringen, og som politikere og embedsmænd med rimelighed kan stilles til ansvar for. Forskelle i virksomhedernes tilrettelæggelse og håndtering af det administrative arbejde påvirker således ikke opgørelsen af byrderne. Specielt i forhold til overvågning af udviklingen i de administrative byrder er dette en styrke, da byrderne opgjort med AMVAB primært vil ændres som følge af ændringer i reguleringen. Metoden giver et detaljeret indblik i de administrative aktiviteter, virksomhederne udfører som følge af offentlig regulering. Det er dermed muligt at identificere områder i reguleringen, der er særligt byrdefulde for virksomhederne at efterleve, hvilket giver grundlag for kvalificerede og konkrete forslag til regelforenkling. Med udgangspunkt i basismålingerne kan de administrative konsekvenser for erhvervslivet af regelændringer estimeres inden lovforslaget er endeligt udarbejdet. Dette giver politikere og embedsmænd mulighed for at reagere på uhensigtsmæssige konsekvenser af regelændringer tidligt i det lovforberedende arbejde. De hollandske erfaringer med en aktivitetsbaseret tilgang til måling af administrative byrder viser, at det, efter gennemførelse af basismålinger på flere reguleringsområder, er muligt at opbygge en dækkende database over administrative aktiviteter med dertil hørende omkostninger. Informationen i denne database vil være et værdifuldt redskab til vurdering af såvel nye lovforslag som ændringer i offentlige myndigheders administration af den eksisterende regulering, f.eks. gennem digitalisering. Det er derfor vores anbefaling, at der arbejdes videre med AMVAB metoden. Det forekommer i den forbindelse som et fornuftigt næste skridt at gennemføre en basismåling på skattelovgivningen. Skattelovgivningen er, som årsregnskabsloven, et af de mest byrdefulde reguleringsområder, danske virksomheder er underlagt. Den tætte relation mellem skattelovgivningen og årsregnskabsloven betyder samtidig, at der i stort omfang kan trækkes på erfaringerne fra nærværende projekt. 22 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

29 2. Basismåling på årsregnskabsloven AMVAB metoden er i nærværende projekt anvendt til en basismåling på årsregnskabsloven. Den generelle model fra figur 1.1 til beskrivelse af sammenhængen mellem informationskravene på et reguleringsområde og virksomhedernes omkostninger er illustreret for årsregnskabsloven i figuren nedenfor: Figur 2.1: AMVAB modellen på årsregnskabsloven Årsregnskabsloven Indsendelse af revideret årsregnskab Ledelses beretning og - påtegning Anvendt Regnskabspraksis Informationsindsamling Vurdering - Tid - Timeløn - Overhead - Regnskabsassistance - Lovpligtig revision Resultat opgørelsen Beregning Aktiver Beskrivelser, tekst Passiver Korrektion Egenkapital opgørelse Talopstilling Kontrol Koncernregnskab Revisionspåtegning Interne møder Eksterne Møder Andet AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 23

30 I praksis indeholder en basismåling i AMVAB følgende elementer: 1. Kortlægning af lovgivningen i forhold til i. Informationsforpligtigelser og budskaber ii. Fastlæggelse af administrative aktiviteter iii. Afgrænsning i forhold til anden lovgivning 2. Fastsættelse af omkostningsparametre på i. Timelønninger ii. Overhead iii. Outsourcing 3. Dybdegående interview med virksomheder omkring tidsforbrug på administrative aktiviteter 4. Standardisering af tidsforbrug på administrative aktiviteter for normalt effektive virksomheder 5. Opskalering af omkostningerne for til samfundsniveau. I de følgende afsnit præsenteres resultaterne fra basismålingen på årsregnskabsloven under disse fem overskrifter. Rapportens bilag 1 indeholder en mere detaljeret gennemgang af den gennemførte måling Budskaber i årsregnskabsloven Administrative byrder er i AMVAB defineret som omkostninger for virksomhederne forbundet med at opfylde informationsforpligtigelser overfor offentlige myndigheder. I forbindelse med årsregnskabsloven er der tale om én informationsforpligtigelse, som virksomhederne skal opfylde én gang om året, nemlig indsendelse af et årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Informationsforpligtigelsen i forbindelse med årsregnskabsloven opfyldes gennem en række budskaber, som virksomhederne skal levere i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab. Omfang og indhold af budskaberne er forskellige for forskellige typer af virksomheder. Der opereres i årsregnskabsloven således med fem kategorier af virksomheder, jf. boks AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

31 Boks 2.1: Oversigt over årsregnskabslovens kategorisering af virksomheder A: Personligt ejede virksomheder B: Virksomheder, der opfylder mindst to ud Under 50 ansatte af følgende tre betingelser: Under 20 mio. kr. i balancesum Under 40 mio. kr. i nettoomsætning C-medium: Virksomheder, der ikke er B- Under 250 ansatte virksomheder og opfylder mindst to ud af Under 75 mio. i balancesum følgende tre betingelser: Under 150 mio. i nettoomsætning C-stor: Virksomheder, der opfylder mindst to ud Over 250 ansatte af følgende tre betingelser: Over 75 mio. i balancesum Over 150 mio. i nettoomsætning D: Børsnoterede og statslige aktieselskaber A-virksomhederne er ikke omfattet af nærværende måling, da de personligt ejede virksomheder ikke har pligt til at indsende et årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsregnskabet for denne gruppe af virksomheder skal kun opfylde kravene i loven, hvis regnskabet anvendes til andet end interne formål, f.eks. til banker eller leverandører. For A-virksomhederne er det således ikke et lovkrav, at der udarbejdes årsregnskab. Hovedparten af de forpligtigelser, som D virksomhederne skal opfylde, er de samme som de store C virksomheder skal opfylde. For ikke at komplicere basismålingen unødigt, er det valgt ikke at opgøre byrderne for gruppen af D virksomheder separat, men at inkludere dem i opskaleringen af omkostningerne for de store C virksomheder. De statsautoriserede revisorer, der er tilknyttet projektet, har, på baggrund af en gennemgang af love, bekendtgørelser og vejledninger, der relaterer sig til årsregnskabsloven, identificeret budskaberne, som B og C-virksomhederne skal opfylde. Budskaberne er grupperet i forhold til følgende hovedelementer i regnskabet: Ledelsesberetning og ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Aktiver Passiver Pengestrømsopgørelse (Kun C) Egenkapitalopgørelse Hoved nøgletalsoversigt (Kun C) Koncernregnskab og oplysninger om koncernforhold Revisionspåtegning. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 25

32 Regnskaber fra C og D virksomhederne skal indeholde alle hovedelementer, mens B- virksomhederne er fritaget fra kravet om at udarbejde Pengestrømsopgørelse og Hoved nøgletalsoversigt. Hovedelementerne indeholder en række budskaber, som virksomhederne skal opfylde, hvis de er relevante for den pågældende virksomhed. Som et eksempel er budskaberne i forbindelse med Passiver præsenteret i tabellen nedenfor. Bilag 2 indeholder den komplette liste af budskaber, der er udarbejdet i forbindelse med målingen. For hvert budskab er der i tabellen angivet B, C eller CS, hvilket dækker over, hvilke kategorier af virksomheder, der er forpligtiget til at opfylde det givne budskab. Store C virksomheder skal således opfylde alle budskaber, C mellem virksomhederne er fritaget fra kravet om Detaljerede segmentoplysninger - sum af anlægsaktiver og forpligtelser pr. hovedaktivitet, mens B-virksomhederne yderligere er fritaget fra kravet om Forklaring af hensatte forpligtelser, Gæld der forfalder > 5 år efter balancetidspunktet, specificeret pr. gældsforpligtelse samt Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer fra kreditorer Budskaber relateret til opgørelse af Passiver Passiver Egenkapital Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v. Oplysninger om egne aktier Hensatte forpligtelser Forklaring af hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet Gæld der forfalder > 5 år efter balancetidspunktet, specificeret pr. gældsforpligtelse Kortfristede gældsforpligtelser Sammenligningstal for balancens poster inkl. noter Oplysning om karakteren og værdien af eventuelforpligtelser, specificeret pr. kategori Detaljerede segmentoplysninger - sum af anlægsaktiver og forpligtelser pr. hovedaktivitet Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer fra kreditorer B B B B B C B B C B B B CS C 26 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

33 Som nævnt er der alene krav om opfyldelse af budskaber, såfremt disse er relevante for virksomheden. Har virksomheden f.eks. ingen langfristede gældsforpligtigelser, er der ikke krav om opfyldelse af dette budskab. Der kan således være stor forskel på, hvor omfattende opgørelsen af passiver er for forskellige virksomheder inden for samme kategori. Dette skal der tages hensyn til i opregningen af målingens resultater, hvilket beskrives nærmere i afsnit 2.7. Revisionspåtegning dækker over det administrative arbejde i virksomhederne i forbindelse med den lovpligtige revision. Dette er bl.a. indsamling af information og møder med revisoren i forbindelse med løbende revision og statusrevision. Dekomponeringen af årsregnskabsloven er totaldækkende for kategorierne af B og C virksomheder med undtagelse af følgende to områder: Oplysningsforpligtelser i forbindelse med fusionsregnskaber m.v. Undtagelseserklæringer for interessent- og kommanditselskaber, der ikke indsender årsregnskab. Fusionsregnskaber er en konsekvens af en beslutning om sammenlægning af to eller flere virksomheder. Det er derfor en byrde, der ikke er tilbagevendende, men alene opstår i forbindelse med beslutningen om virksomhedssammenlægninger. Da det er vanskeligt at indsamle data om denne særlige type af oplysningsforpligtigelser, er fusionsregnskaber ikke omfattet af målingen. Budskaberne i forbindelse med anvendelse af undtagelseserklæringerne består i en meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at virksomheden anvender undtagelsesbestemmelserne og derfor ikke aflægger årsregnskab. Det administrative arbejde er dermed begrænset, og da det samtidig må antages, at det kun er få virksomheder, der anvender denne mulighed, er de samlede administrative byrder ubetydelige. Som nævnt behandles D virksomhederne ikke som en separat gruppe af virksomheder i målingen, men er i opskaleringen til samfundsniveau inkluderet i gruppen af store C virksomheder. Da fondsbørsen kræver, at regnskabet for D virksomheder. som minimum. skal følge danske regnskabsvejledninger, er D virksomhederne pålagt krav om flere budskaber end de store C virksomheder. Omkostningerne forbundet med disse særlige budskaber er ikke omfattet af målingen. Antallet af D virksomheder taget i betragtning har dette kun marginal betydning for det samlede resultat. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 27

34 2.2. Afgrænsning i forhold til anden regulering Årsregnskabet er nært beslægtet med skattelovgivningen og bogføringsloven. Det er derfor nødvendigt at foretage en afgrænsning i forhold til disse reguleringer, således at de administrative byrder ikke medtages flere gange, f.eks. både som følge af krav i skattelovgivningen og årsregnskabsloven. Der er foretaget følgende afgrænsning i forhold til bogføringsloven og skattelovgivningen: Målingen af de administrative omkostninger forbundet med efterlevelse af kravene i årsregnskabsloven tager udgangspunkt i et ajourført bogholderi. Fordelingen i forhold til skattelovgivningen er foretaget for hvert enkelt budskab under resultatopgørelse og balance og samlet for de øvrige hovedelementer i årsregnskabet. Bogføringsloven Virksomhedernes og revisorernes skøn over tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet tager udgangspunkt i et ajourført, afstemt bogholderi. Det har for målingen betydet, at det administrative arbejde i forbindelse med årsregnskabet i høj grad afhænger af, hvor avanceret det interne bogholderisystem er. Forskellene i bogholderisystemet håndteres i målingen ved fastlæggelsen af den normalt effektive virksomhed. Der har således vist sig nogle ret klare forskelle mellem hhv. B, C-mellem og C-store virksomheder, hvor B-virksomhedernes bogholderisystemer er de mindst avancerede, mens de store C-virksomheders systemer er de mest avancerede. Det indebærer blandt andet, at B-virksomhederne laver beregninger og vurderinger i forbindelse med årsregnskabet, som de store C-virksomheder allerede har gennemført i forbindelse med den løbende ajourføring af bogholderiet som led i deres almindelige økonomistyring. Afgrænsningen i forhold til bogføringsloven indebærer, at omkostningerne forbundet med den fysiske optælling af varelageret ikke henføres som et krav fra årsregnskabsloven, men som en del af virksomhedernes almindelige drift. I målingen på årsregnskabsloven er det alene tiden brugt på værdiansættelsen af varelageret, der medregnes som en konsekvens af årsregnskabslovens bestemmelser. 28 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven