RADIOTEN. Radiohistorisk Forening Ringsted. stiftet d. 26. maj e-information, 4. årgang, december 2013, nr. 48. Nr

Transkript

1 RADIOTEN Radiohistorisk Forening Ringsted stiftet d. 26. maj Nr RFR: Giro: /CVR: Danske Bank: 1551 Konto Radiohistorisk Forening Ringsted Søndre Parkvej Ringsted e-information, 4. årgang, december 2013, nr. 48. Ringsted Radiomuseum: Sct. Hansgade Ringsted eller Bestyrelsen: Bjarne D. Nielsen: Formand Per Bergmann: Christian Hamel: Michael Jensen: Bjarne Christiansen: VENNER: Torben Lønholm: & Mødelokalet er klar til FEST fredag d. 6. december kl. 19 til xx Efter mange timers oprydning i mødesalen er vi klar til årets JULE-afslutning. Der er tilmeldt 52 deltagere, og Pigerne i JULE-festudvalget sørger for en dejlig Julemenu, som HUSET betaler, samt en mere praktisk/dekorativ bordopstilling. Udvalget lover en rigtig hyggelig aften. VELKOMMEN i HUSET! OBS!Alle tilmeldte får tilsendt om aftenens program. Indhold: Nr. 12. december Klar til Julefest d. 6. december efter stor oprydning i mødesal - FM contra DAB en vigtig sag! - DABminus er nu på facebook - Pressemeddelelse: FM & DAB ved: Bjarne D. Nielsen - Liste over PRESSE-udsending - TEMA-aften: 14. oktober ved: George Brock Nannestad, Grammofoner Dansk Radiorørproduktion 5.del Oxytron ved: red. B.D. Nielsen - DONATION/10 apparater fra: Kristian Søe Højberg/Roskilde - HELLESENS Julekalender år? - Besøgstallet på Radiomuseet Dette nye domæne på facebook er understøttet af hjemmesiden: På den nye har vi i løbet af de seneste 14 dage haft: 64 personer Synes godt om og 900 har læst om vor hjertesag: FM contra DAB. Vi håber at du/i har lyst til at tilkendegive jeres mening om denne vigtige SAG! Mange positive tilbagemeldinger på P1-Hjernekassen udsendelsen d. 21. oktober Bjarne D. Nielsen siger TAK for mange positive tilbagemeldinger efter det nævnte program. De fleste synes at det er helt uforståeligt at man kan drømme om at nedlægge FM-båndet. Jeg føler naturligvis, at vi har en god sag at KÆMPE for.

2 RADIOTEN Nr. 12/2013. side 2. FM contra DAB, PRESSE-meddelelse bdn 6. nov FM-båndet truet af lukning Kommentar af Bjarne D. Nielsen Formand for Ringsted Radiomuseum og Radiohistorisk Forening Ringsted, samt mangeårig radiofaglærer og ekspert i radio- og TV-teknik. EUs bestræbelser på digitalisering rammer nu FM-båndet. I Medieaftale for fra 9. oktober 2012 er det bestemt, at FM-båndet bliver lukket ved udgangen af 2019, hvis digital radiolytning - uanset platform - opnår 50 procent af lytterne senest medio En lukning af FM-båndet indebærer imidlertid store omkostninger for danskerne: Ikke mindre end 15 millioner FM-radioer og to millioner FM-autoradioer bliver med ét slag tavse. En udskiftning til DAB-radioer løber op i mange milliarder. At lægge DAB i antenneanlæg er heller ikke problemfrit. Desuden er det et stort spørgsmål, om DAB reelt kan erstatte FM. Dertil kommer, at det stærkt komprimerede digitale signal ikke, som mange forventer, giver en bedre lydkvalitet end FM. Faktisk er lydgengivelsen en smule ringere end fra en god FM-modtager. DAB i bil og antenneanlæg Næsten ingen nye biler bliver leveret med DAB, og i den eksisterende bilpark er andelen af DAB også nær nul. Da autoradioer er en integreret del af moderne bilers dyre elektronik, kan man som bilist ikke selv eftermontere DAB, og bistand fra en fagmand bliver kostbar. Desuden skal man udskifte bilantennen, da DAB bliver sendt på andre frekvenser end FM. Det samme gælder naturligvis i antenneforeninger. Vælger man at omsætte de mange DABkanaler til FM i kablerne, løber regningen op. Endelig har DAB stadigvæk problemer med at sende trafikradio, der kan leve op til FM-sendenettet. En bedre løsning kan ligge mange år ude i fremtiden. Derfor kan DAB heller ikke trafiksikkerhedsmæssigt leve op til kravene i overskuelig fremtid. Dækning med forbehold Kortet over DAB-dækning på htm ser perfekt ud, men stemmer ikke med, at forhandlerne får mange DAB-radioer retur, fordi de virker for dårligt ude hos lytterne. Selv om DAB er konstrueret til udendørs modtagelse med bilantenner, forsøger man nemlig nu at bruge det indendørs i hjemmene. Hvor mange lyttere har DR besøgt for at kontrollere den virkelige DAB-dækning indendørs, hvor beregninger er alt for usikre? Lytterne vil blive helt prisgivet dæmpningen af DAB i deres vægge og vinduer. DR har i ugebladet Ingeniøren åbent erkendt, at man nok kan glemme kældermodtagelse. Det er et uacceptabelt tilbageskridt, når FM allerede virker altid og overalt. Meget tyder på, at DR har for få og for svage DAB-sendere til sikker indendørs modtagelse i hele landet. Problemet bliver ikke mindre af, at langt de fleste DAB-modtagere på markedet er køkken-radioer kun med stavantenne. De har ingen antennebøsning, og man får derfor ikke mulighed for at bruge DAB-signaler fra antenneforeningens kabler. Behold FM-båndet og udsæt DAB+ DAB burde være en forbedring i forhold til FM, men bliver et tilbageskridt. Tilmed overvejer politikerne at bruge det nyeste system DAB+, så størstedelen (omkring en million) af lytternes nuværende DAB-radioer ikke længere kan modtage det digitale signal. Medieaftalen for har heldigvis ikke låst sig fast på DAB+, som også vil få endnu dårligere lydkvalitet i forhold til FM, fordi man vil klemme dobbelt så mange radiokanaler ind på samme DAB-sendere som nu. FM giver bedre lydkvalitet og har langt større sikkerhed for dækning i krisesituationer end både DAB, Internet og digital-tv. Forkortelsen FM står ikke bare for Finere Musik, som man sagde ved systemets indførelse i 1950 erne, FM giver også Fantastisk Modtagelse. Selv efter 60 års teknisk udvikling er FM stadigvæk det eneste system, som er 100 procent til at stole på. Mit råd til politikerne er derfor at beholde FM-båndet og udsætte overgangen til DAB+, til dette system får samme dækning og virker mindst lige så stabilt som FM. Det danske FM-sendenet er end del af det civile beredskab ved katastrofer. Her vil det være helt uansvarligt at erstatte det med et DAB/DAB+ uden sikker indendørs dækning. Bjarne D. Nielsen har undervist flere generationer danske radioteknikere og var en af de første, der fik en DAB-modtager herhjemme. Hør ham uddybe sine synspunkter hos Peter Lund Madsen på P1: Pressemeddelelsen er sendt til: Kulturminister Marianne Jelved Medieudvalget i Folketinget Erhvervsministeriet/ Erhvervsstyrelsen Kulturudvalget/29 medlemmer På Folketingets hjemmeside d KUU alm.del bilag 38. ref. Gitte Ravn Jensen Kontorfuldmægtig Folketinget Danmarks Radios Bestyrelse BFE: Branchen Forbruger Elektronik FDM: Forende Danske Motorejere FDA: Forenede Danske Antenneanlæg Forbrugerrådet/TÆNK AVM: Audio Visuelle Medier Aktuel Elektronik Børsen Mediawatch RadioAssistant.com Ingeniøren Berlingske Politiken & JP Information Weekend Avisen Ritzau Lyd og Billede Radio-TV håndbogen: Det bliver spændende at se hvor mange der vil bringe Historien. Vi hører meget gerne om andre, som kan være interessede i at få PRESSE-informationen om: FM contra DAB

3 RADIOTEN Nr. 12/2013. side 3. TEMA-aften d. 14. oktober 2013 Grammofoner ved: Ing. George Brock Nannestad Grammofonen 2 Elektrisk indspilning og afspilning. I uddrag fra det omfattende foredrag nr. 2. Det første foredrag, for et år siden, drejede sig om tiden fra Edison i 1877 til 1925, med direkte akustisk indspilning og afspilning, dvs. brug af tragte. 2. del dækker perioden til 1950, en periode, hvor rillerne stadig var grove og omdrejningstallet på kommercielle plader var 78. Og pladematerialet var det skrøbelige, shellak-baserede. Selve fremstillingsprocessen for en plade, fra originalindspilningen på voks til den færdige plade var den samme, men indspilning og afspilning gik over til at være elektrisk. Mikrofon på indspillesiden og pickup på afspille siden og forstærkere ind imellem. Der var flere virksomheder, som i begyndelsen af 1920rne forsøgte sig med elektrisk indspilning, men det var Bell-laboratorierne, som kom først med et kommercielt resultat, og de store pladeselskaber købte licenser til denne teknologi. Edward Kellog (som sammen med Chester Rice havde fremstillet General Electrics første dynamiske højttaler) skrev 1927 en artikel, som gennemgik de mulige kombinationer af spoler og magnetpoler til brug som pickup og skærehoved, og der er ikke nogen tvivl om, at de alle er afprøvet i praksis! Han gjorde bl.a. opmærksom på, at det, som ville give det bedste dynamikområde for lydindspilninger var, hvis signalet til skærehovedet styrede hastigheden i skærenålens sidelæns bevægelse frem-og-tilbage i stedet for at styre selve det øjeblikkelige udsving. Og her er magnetisk drift faktisk automatisk praktisk, fordi i en pickup er signalet proportionalt med, hvor hurtigt udsvinget skifter, altså netop hastigheden. Det betyder så, at hvis man har en konstant lydstyrke, som skal indspilles, så falder amplituden med frekvensstigningen. De mulige kombinationer af jernkerner og magnetspoler i pickuper og skærehoveder Optagelserne foregik ved skæring i voks, dvs. en skærenål blev vibreret i takt med lydtrykket (ligesom en højttaler), medens et finkornet materiale blev trukket frem under den. Materialet var helt frem til 1940 næsten udelukkende optagevoks, som i virkeligheden var en sæbe lavet af lud og metalsalte. Skæreværket er en lille drejebænk, hvor skærestålet vibreres af skærehovedet.til skæring af rillen blev der brugt en skærenål, som var af stål eller safir og slebet i helt særlige vinkler, så rilleprofilen blev dannet, således at bagsiden af skærenålen ikke skrabede ind i den dannede rille, når skærenålen havde udsving til siden. Ud fra rillens udseende, enten direkte eller under et mikroskop, som var fastbygget på skæreværket, kunne man vurdere kvaliteten og årsagen til fejl. Rilleafstanden var et kompromis mellem hvor kraftigt man kunne indspille og varighed af indspilningen. Det var først sent i udviklingen, at man fandt på at justere rilleafstanden i afhængighed af signalstyrken. Ved konstant signal og stigende frekvens kan man indspille med konstant amplitude eller konstant sidelæns hastighed af nålen

4 RADIOTEN Nr. 12/2013. side 4.. I 1928 havde de to ingeniører Buchmann og Meyer ved det tyske postvæsen undret sig over noget, som alle nok havde set på grammofonplader, nemlig, at lys, som reflekteres skråt fra en plade er samlet i noget, som sommetider kaldes juletræer på hver side af etiketten. De gav sig til at undersøge, hvordan denne særlige reflektion kom til, og matematisk kunne de bevise, at der var en simpel sammenhæng: Jo højere hastigheden af skærenålen havde været, jo bredere var lysbåndet på dette sted. Det medførte, at alle professionelle skærestudier fik små projektorer til at lyse på pladen under skæringen, fordi bredden af lysbåndet direkte angav udstyringen. Dette havde man ikke kunnet bruge ved akustisk indspilning, fordi man ikke kunne justere udstyringen. De fleste skærehoveder var elektromagnetiske, hvor der var en permanent magnet til at skabe et polariseret jævnfelt, og hvor talestrømmen blev sendt igennem en spole til overlejring af jævnfeltet med vekselfeltet, så der kunne skæres en moduleret rille. Lyrecs monoskærehoved A43 u. dæksel, konstrueret af.: Holger Lauridsen Måling af lysbåndbredde på en plade Alan Blumlein, som er mest husket for sin grundlæggende udvikling af stereo-teknikken, opfandt også et skærehoved elektrodynamisk mens han var hos Columbia, og det blev brugt overalt hos EMI efter den store fusion i Det havde en enorm elektromagnet til jævnfeltet, og for at spare den plads, som isolation ville kræve ved en spole med flere vindinger, var drivspolen for skærenålen en kortsluttet vinding i en transformer, som kunne bevæge sig som sekundærspole, og talestrømmen blev så ført til primærsiden. Slutresultatet hos brugeren var afhængig af den grammofonnål, der sad i pickupen. Den startede med en pæn overflade, og den tilpassede sig rillen på grund af det mineralpulver, der var i shellac-blandingen. Det var nødvendigt med i det mindste et lille areal for at kunne klare det enorme tryk fra en 200 g pickup. Til gengæld blev nålen dårlig til at gengive høje frekvenser med korte bølgelængder tæt ved etiketten. Alan Blumleins meget lineære dynamiske monoskærehoved Slid på stålnåle, ved de to sidste eksempler er nålen helt i bund og rider på kanten Så hurtigt går det at slide en stålnål ned Når rillen var skåret i optagevoksen, skulle den omformes til et værktøj, som kunne presse en tilsvarende rille i pladematerialet. Det var en flertrinsproces. Først skulle voksen gøres noget ledende det blev med meget fintfordelt grafitpulver, som blev rystet på og overskuddet børstet af med mårhårspensel. Voksen blev så nedsænket i et galvanotypisk bad, hvor kobber blev udfældet på voksen. Dette blev originalnegativet. Voksen blev fjernet, kobberet renset og påført et skillelag tit æggehvide så man kunne påføre endnu et lag kobber, som blev til modermatricen. Fra denne kunne man tilsvarende fremstille en række af pressematricer, som jo var negativer, ligesom originalnegativet, og derved blev aftrykkene i pladematerialet positiver. I vore dage bruges tit nikkel i stedet for.

5 RADIOTEN Nr. 12/2013. side 5. Pladematerialet var 20% shellak og ca. 80% stenmel. Den danske told på grammofonplader før 1910 var høj, svarende til musikartikler. Skandinavisk Grammofon overvejede kraftigt at anmelde plader som stentøj på grund af det høje mineralindhold, men moderselskabet i England frarådede det. Voks var enormt tungt at arbejde med og ved optagelser på rejse var det et stort apparat, der alene skulle til forsendelsen. Derfor begyndte man at anvende et tyndt laklag som optagemateriale. Det var helt jævnt fordelt på en helt plan aluminiumplade. For det meste var det en mørkeviolet celluloselak, der blev anvendt, fordi den kunne tåle de våde galvaniske processer. Det var store virksomheder som Telefunken (Tyskland), Pyral (Frankrig) og M.S.S. (England), som kunne levere den ønskede ensartede kvalitet. En intern rapport hos EMI i 1938, viste at lakplader var meget lettere Men til privat brug blev der også anvendt et tyndt gelatinelag, og det gav plader, som kunne tåle måske 20 afspilninger, dog under forudsætning af, at man anvendte en vinkelnål (eller slæbenål) i pickupen. Skærehovedet mindede meget om en pickup. Det blev forsynet fra ekstrahøjttalerudgangen i en radio, og udstyringen blev kontrolleret ved at føle på nålens vibration, når nogen sagde noget i mikrofonen, før apparaturet blev sat igang. Der fandtes ekstraudrustning, som kunne bruges sammen med ethvert grammofonværk, blot motoren var tilstrækkelig kraftig. Mærkeligt nok var Tyskland langt foran England i udbredelsen af hjemmeindspilninger. Allerede 1932 var der flere håndbøger, medens der i England kun var tidskriftsartikler op gennem 1930erne. Først i 1944 kom der en lille håndbog i England er overgangsåret for dette foredrag, fordi herefter begyndte det at gå stærkt med udviklingen. For det første begyndte man at bruge bånd og at redigere før pladeskæring, for det andet kom der mindre riller og lavere omdrejningstal. Og et helt nyt plademateriale. Skæreudrustning, som blev drevet af pladetallerkenen OBS! angående rettigheder: I mit 2012 foredrag, er der et billede af Luciano Pavarotti, det har jeg selv ophavsret til. Når det bruges i RFR's DVD, så er det med min godkendelse, men kun til dette formål, og trediepart får ikke nogen rettighed ved at købe DVDen. Bedste hilsner, George Brock-Nannestad d. 24. November 2013 Redaktionen siger mange TAK til George for dette meget fine foredrag, nr. 2 i rækken. Vi håber meget på, at vi kan få George til at gennemføre nr. 3. også. Vi planlægger dette foredrag gennemført i oktober Dette emne er jo hans helt store interesse, hvilket dette fine materiale vidner klart om. Vi har fremstillet ekstra DVD-eksemplarer af vores private optagelse af foredrag nr.1. Disse sælges for 50 kr. incl. forsendelse. Vort AV-Center er også i gang med at fremstille en DVD af foredrag nr. 2. også. Og til samme pris som ovennævnte. Bestillinger sendes til næstformanden: Per Bergmann, minnaper@get2net.dk telefon:

6 . I RADIOTEN nr. 10/2013 efterlyste vi hjælp fra læserne til indhold af 5.del. Da vi ikke fik nogen tilbagemelding, var vi nødt til at springe temaet over i R Efter længere tilløb har redaktøren nu gennemgået relevante blade og bøger fra 1935 til 1960, for at få en afslutning af det spændende tema. Kilderne er primært Radiomagasinet og Radio EKKO, samt Radiobranchens årbøger m.v. RADIOTEN Nr. 12/2013. side 6. Dansk Radiorørproduktion 5. del, ved: Bjarne D. Nielsen 5. og sidste del Af Radiomagasinet okt. og nov fremgår det klart, at OxyTroN går ad nye veje. En helsides annonce taler for en alvorlig dansk indsats ved radiorør produktion i Danmark. Firmanavnet: A/S Skandinavisk Radiorørfabrik, Nybrogade 8. Kbh. K. var etableret i 1934 under ledelse af direktør Henry Djursholt, som også var en meget velanset formand for Radiofabrikant-foreningen fra 1926 til I slutningen af 1935 tales varmt for et nyudviklet detektorrør, kaldet RENODEN. Afprøvning viser dog at løsningen gav dårligere følsomhed og krævede et rørtrin mere. Reaktioner fra Tyskland antyder at dette princip er patenteret tidligere. Herefter bliver der tavshed fra firmaet, men nye helside annoncer indrykkes i Radiomagasinet dec og i jan Tre mindre annoncer viser navnet og i sept. bringes to hele sider om de 45 forskellige rørtyper. I 1937 deltog Firmaet i årets FORUM-udstilling, som blev den sidste før VK2. I 1938 var der kun én annonce i Radiomagasinet aug. for udgangsrøret UP5. Ved årsskiftet 1937/- 38 forlod den markante redaktør George W. Olesen Radiomagasinet. Han grundlagde i stedet fagbladet Radio EKKO, som fik stor betydning. I Radio Ekko 6.39 annonceres for de nye og økonomiske batterirør: DH 2 og DF 12. Henry Djursholt fra DRI dec Radiomagasinet jan Radiomagasinet aug Radio EKKO Radiomagasinet nov Radiomagasinet sept RADIO-fabrikation som noget helt NYT! I august 1939 sker der noget af en overraskelse, idet firmaet A/S H.P. Nielsens elektrokemiske Fabrik i Radio EKKO annoncerer for en ny RADIO: BATTERIMODTAGEREN ELEMENTAS model 1940, pris kun: kr. 195 Det var måske ikke så velvalgt da man hermed, som samtidig leverandør af Oxytron radiorør og Royal batterier, kom til at konkurrere på en helt ny og ikke populær måde med de øvrige danske Radiofabrikanter. I april 1940 annoncerer firmaet i Radio EKKO om flytning til Vestre Boulevard 42. København V. Fra denne adresse leverer man i de følgende år 5 nye radiomodeller, som betyder en klar forøgelse af konkurrencen mellem Radiofabrikanterne, der i forvejen ikke har det let.

7 RADIOTEN Nr. 12/2013. side 7. I Radio EKKO annonceres for radiomodtager nr.2: BATTERIMODTAGEREN ELEMENTAS ½ Rørs Super, pris: 240 kr. nr. 2 I Radio EKKO annonceres for radiomodtager nr. 3: ELEMENTAS 1942: pris: 310 kr. nr. 3 nr. 4 I Radio EKKO 8.41annonceres for nr. 4 & 5,1942-modeller: OBS! Her begyndte man at forhandle en LYSNET-model. METROPOLITAN Universalsuper, pris: 365 kr. + afgift med magisk øje kostede den 380 kr. + afgift. Samme annonce omtaler: 4½ rørs Batterisuper 1942 model ELEMENTAS, pris: 310 kr. + afgift I feb annonceres for firmaets 6. og sidste radiomodel METROPOLITAN U 542 4½ rørs Universal Super, pris: 460 kr.+ afgift. Leveres med øje så længe lager haves. nr. 5 nr. 6 Radio EKKO januar 1943 I Radio EKKO udtrykker man håbet om det bedste, det er tydeligvis svært for firmaet at producere og levere. I annoncerer firmaet slet ikke Radio EKKO. Der annonceres Radiomagasinet i januar og oktober '45. Denne bringes igen i januar 1946 = SLUT-annonce. De andre Radiofabrikker var ikke glade for en ny Radiofabrik, som også solgte radiorør og batterier. Fabrikkerne var alle i en håbløs mangel på radiorør allerede fra I stedet for at indstille radioproduktionen, valgte Magnavox derfor at starte en produktion baseret på OXYTRON radiorør. For ikke at ødelægge Magnavox-navnet indregistrerede man i marts 1943 navnet: CAPITOL. I årene 1943/44/45 fremstilles 5 forskellige Silvertone-modeller. En gennemgang af Philips Radiomodtager-Oversigten 1935/ /47 viser, at kun få andre danske radiofabrikker valgte at bruge Oxytron radiorør. Vi har fundet nedennævnte: Radiomagasinet januar 1945 Diana/Ruhe i 1944/45/46, Audiola i 1945/46/47, Hario i 1944/45, RTC i 1943/44/45, S.P. i 1946/47, Z&H i 1944/45, samt naturligvis firmaets egne: Elementas og Metropolitan. Meget tyder på, at firmaet har stærkt faldende aktivitet fra Navnet OXYTRON, Skandinavisk Radiorørfabrik Aktieselskab er dog nævnt i Radioårbogen 1953 hvor man, ret overraskende, også har en annonce. Her var firma adressen Finsensvej 80. Kbhvn. F. Henry Djursholt var direktør fra 1934 til Firmaet Skandinavisk Radiorørfabrik/Oxytron nævnes i Radioårbogen sidste gang i Det er tankevækkende, at vi i RFR-samlingen ikke har én radio fra A/S H.P. Nielsen. Firmaets produktion har måske ikke været så stor endda. HVEM har HPN-apparater? Radioårbogen 1953 Red. Beskrivelsen har været svær p.g.a. ret begrænsede informationer i krigsperioden. Jeg håber derfor stadig på, at nogle vil kunne supplere med flere oplysninger. Mange TAK til Michael Jensen for megen hjælp til denne tema-serie med 5 dele/7 sider.

8 RADIOTEN Nr. 12/2013. side 8. Årets JULE-gave til RFR: Flot donation ved: Kristian Søe Højberg fra Roskilde Vi har, med stor TAK, modtaget den her viste samling, med i alt 10 apparater/enheder. Strømforsyning 4-lamper hjemmebygget med mange danske komponenter. Årgang ca I nederste del af af skabet er indbygget en ny eliminator/ strømforsyning. forsyning/ Hjemmebygget 3-lamper med udvendige spoler. Årgang ca Telefunken keglehøjttaler model L 666, 2000 ohm Årgang ca Hjemmebygget 3-lamper med mange danske komponenter Årgang ca Philips keglehøjttaler ca Audiola 3-lamper, Type J3. Årgang ca Hjemmebygget X-tal apparat ca BBC-X-tal apparat ca Eliminator type Pax ca Dansk? Et firmanavn vi ikke tidligere er stødt på Vi tror alle ved, at Wilhelm Hellesen opfandt verdens første TØR-element i 1877, men hvornår er denne reklame udgivet? Red. har forgæves forsøgt at finde årstallet & kunstneren. Der udloves 3 flasker GOD rødvin, hvis nogen kan hjælpeos her. & RFR Antal besøgende på Ringsted RADIOMUSEUM i løbet af de første 9 måneder: Et FLOT resultat vi kan være stolte af, RFR-formanden erkender at vi ikke når gæster inden JUL. Men, som han nu siger: Man kan da ogå "acceptere" mindre, f.eks gæster. Det er jo det 1. ÅR.