Dialogmøde. Landsbyer og landdistrikter. 20. april 2016 Velkommen

Transkript

1 Dialogmøde Landsbyer og landdistrikter 20. april 2016 Velkommen

2 Dialogmøder i 2016 Dialogmøde i efteråret 2015 Borgere, politikere, oplægsholdere Bord-diskussioner Stor succes Dialogmøder i mindre arbejdsmøder i første halvår Opfølgning og kvalificering af målsætninger Fælles dialogmøde i efteråret

3 Formål og succes Formål Fortsætte dialogen Input Strategisk: 2030-plan Konkret: Lokale projekter Succes Engagerede borgere Klar organisering Nye input til områdes udviklingsplan Projekter til puljeansøgning

4 Status og kommentarer Koordinationsgruppe Oprettet og knyttet til dialogprojektet Forhold til andre dialoger Referater Sendes rundt til høring Kommentarer til referatet fra sidst

5 Landsbyer Dagsorden 5 Indhold Indledning Inspiration tilgang og tendenser Øvelse 1: Ideudvikling Hvad er en udviklingsstrategi? Øvelse 2: Kvalifikation af skitsen til udviklingsstrategien Øvelse 3: Vurdering, placering og beskrivelse af ideer og projekter Status på organisering Afslutning og næste skridt

6 Landsbyer Hvem er vi? 6 Konsulentteam 2+1 Idébureau Manto Absolut landskab Vores primære opdrag: - Få dialogprojektet til at køre - Udarbejde udviklingsstrategier for områder Dialogprojekt: Borgerinddragelse og lokale udviklingsstrategier Kunde: Faxe Kommune Rådgiverteam: 2+1 Idébureau, Manto og Absolut Landskab

7 Landsbyer Formål 7 Formål med mødet Inspirere med tilgange og tendenser Udvikle tværgående ideer Kvalificere vision, fokusområder og prioritere handlinger Få mere input til udviklingsstrategien fra jer borgere om forbindelser, barrierer og mødepunkter i lokalområdet

8 Landsbyer Status og proces 8 Proces og status Udarbejdelse af første oplæg til udviklingsstrategier 2016 Færdiggørelse af udviklingsstrategier 2017 Møde 2: Input til udviklingsstrategierne for områderne og præcisering af områdernes potentialer og projektidéer Møde 4: Præsentation af udviklingsstrategier med lokale politikere Møde 3: Præsentation af oplæg til udviklingsstrategier og kvalificering med hjælp fra jer

9 Landsbyer Afrunding 9 Del jeres kontaktoplysninger Alternative boformer er vejen frem

10 Landsbyer Tendenser og inspiration 10 Alternative boformer er vejen frem Typiske beboere i bofællesskaberne og de alternative boformer: Børnefamilier Seniorer Motiveret - både socialt og praktisk. For både familer og seniorer er fællesskabet en naturlig del af hverdagen med fællesspisning og løsning af praktiske opgaver. Følelsen af storfamilien Hverdagsudfordringer i en pendlerhverdag bliver løst i fællesskab: afhentning af børn, madlavning og logistik i forbindelse med legeaftaler Resultat: Frihed og overskud til familien.

11 Landsbyer Tendenser og inspiration 11 Bæredygtige fællesskaber er tendensen Bofæller med fokus på bæredygtighed Der er blevet stiftet en del bofællesskaber rundt omkring i hele landet gennem de sidste år. Fælles for de nyeste af dem er, at de alle har et fokus på bæredygtighed i en eller anden grad. Bæredygtige materialer, klima- og driftvenlige Nogle bofællesskaber er bygget i bæredygtige materialer og er konstrueret, så de er så klimavenlige og bæredygtige i drift, som muligt. Den Selvforsynende Landsby på Fyn For mig er økologi og permakultur en selvfølge det er ligesom at børste tænder ( ) Selvforsyning er en utopi. Det er et ord vi leger med, og ser hvad der kan lade sig gøre. Vi stræber efter at blive det så meget som muligt. I år er vi selvforsynende med kartofler, gulerødder rødbeder og løg, og vi er ALTID selvforsynende med kød. (Beboer) Selvforsynende fællesskaber Andre er stiftet omkring et selvforsynende fællesskab, hvor råvarer som kød, grøntsager, æg, mælk og honning bliver produceret i og for fællesskabet. Passer på miljø og omgivelser For beboerne handler det om at passe på miljøet, og minimere skaden på omgivelserne. De har et særligt fokus på de næste generationers trivsel, og for de fleste er det en selvfølge at leve så klimavenligt og bæredygtigt som muligt.

12 Landsbyer Tendenser og inspiration 12 Eksempel: Trekroner Roskilde Kommune - Udstykket i 1990 erne Mål: - at skabe et alternativ til villavejene - at give almindelige familier mulighed for at købe og bygge efter egne ønsker. - Status: 17 velfungerende bofællesskaber i bydelen. Både internt og ekstern fællesskab Lokalplan giver tæthed i bebyggelsen, der gør, at der ikke kun er et internt fællesskab, men også et fællesskab med de øvrige bofællesskaber, hvilket bidrager til landsbystemningen i bydelen. Det vægtes højt, at overgange mellem bydelens forskellige bebyggelser og landskabskilerne udformes, så der både synsmæssigt og funktionelt opnås bedst mulig sammenhæng (...) Udbuddet af boligtyper og ejerformer skal være bredt og varieret, så det kan rumme forskellige livsstilsgrupper og alle aldersgrupper. (Rammelokalplan, Trekroner Øst, 2005)

13 Landsbyer Tendenser og inspiration 13 Privatliv midt i fællesskabet Huset og terrassen er privat Det er meget sjældent at folk kommer hos hinanden på den måde. Det er ikke noget, vi har aftalt, men det er ligesom bare en social pli. Det er bare opstået sådan. Dit hjem er dit private rum. (Beboer i Trekroner)

14 Landsbyer Afrunding 14 Del jeres kontaktoplysninger Nyt liv i funktionsforladte bygninger

15 Landsbyer Tendenser og inspiration 15 Nyt liv i funktionsforladte bygninger Tomme bygninger Mange tidligere fabriks- og industribygninger står tomme og vidner om tidligere tiders industrisamfund. Tendens til genanvendelse Frem for at rive ned og pakke væk, er der en stigende tendens til at bygningerne bliver genanvendt til nye formål. Unik historie skaber værdi Bygningerne fortæller ofte en unik historie, som er med til at brande et område eller en by og skabe oplevelsen af autenticitet, de stedbundne potentialer og en særlig kulturarv.

16 Landsbyer Tendenser og inspiration 16 Revitalisering af gamle bygninger Diesel House, Kalvebod Brygge: Fortællingen om københavnernes kraftværk. I dag er Diesel House åbent for besøgende og det er muligt at få omvisninger og leje stedet til festligt formål. Oplevelsescenter for dieselteknologi Ramme om arrangementer

17 Landsbyer Tendenser og inspiration 17 Revitalisering af gamle bygninger Lundberg Maltfabrik, Ebeltoft: Komiteen til realisering af den ny maltfabrik har i samarbejde med Realdania fået undersøgt mulighederne for at anvende den gamle maltfabrik til et kraftcenter for erhverv, service og kultur. Status: Arkitektkonkurrence

18 Landsbyer Afrunding 18 Del jeres kontaktoplysninger Naturen som driver

19 Landsbyer Tendenser og inspiration 19 Naturen som driver i landistrikter Naturen er den største attraktion Naturen og det grønne er landdistrikternes større attraktion, som kan bruges til at fastholde og tiltrække nye borgere. Tage afsæt i landskabs- og naturplan Med afsæt i områdets stedbundne potentialer og særlige landskabelige kvaliteter har det vist sig at fastholde og tiltrække nye beboere, hvis planlægningen tager afsæt i en landskabs- og naturplan som øger herlighedsværdien. Det tiltrækker både besøgende og beboere. Etabler også aktiviteter Etableringen af aktiviteter som f.eks. en naturlegeplads, et fugletårn og stisystemer til løb, cykling og gåture, som binder områderne gør at området byder på mere end attraktive boliger.

20 Landsbyer Tendenser og inspiration 20 Naturen som driver Eksempel: Ringkøbing K Unik placering og herlighedsværdier Udviklingsplan for ny bydel, der med afsæt i stedets unikke placering og store herlighedsværdier vil gøre Ringkøbing til et endnu mere attraktivt sted at bo. Først naturen, så byggeriet Når naturen er skabt, kan byggeriet begynde. I forslaget til udviklingsplanen har Ringkøbing K arbejdet med tre overordnede bebyggelsestyper, som er tilpasset naturen i området: Eng-, skov- og såkaldte fortebebyggelser. En forte er et naturrum mellem husene, som opstår i takt med, at bydelen udvikles.

21 Landsbyer Afrunding 21 Del jeres kontaktoplysninger Danskerne pendler som aldrig før

22 Landsbyer Tendenser og inspiration 22 Danskerne pendler som aldrig før Hver femte dansker pendler og vi pendler gerne længere end tidligere. Danskerne pendler i snit 2,5 km mere end i Og tendensen er stigende. Det foregår i bil 66% og kun 11% via offentlig transport. I Faxe Kommune pendler man i snit 31 km. Flest må pendle over 50 km hver vej. Det gør 23% af borgerne. Kilde: A4 og Danmarks statistik.

23 Landsbyer Tendenser og inspiration 23 Danskerne pendler som aldrig før Krav fra pendlere Disse krav stiller pendlerne: Bedre kollektiv trafik med nye eller opgraderede motorveje Opgraderede jernbaner Bedre muligheder for samkørsel Udfordringer ved pendling Den øgede pendling kan medføre nogle udfordringer: En udfordring for traditionelt foreningsog idrætsliv. Brug for nytænkning af servicetilbud (eksempelvis pendlerbørnehaver og kontorfællesskaber)

24 Landsbyer Afrunding 24 Del jeres kontaktoplysninger Danskerne begynde at flytte ud af København

25 Landsbyer Tendenser og inspiration 25 Danskerne flytter ud igen - også af København Flere kommuner oplever befolkningsfremgang: I 2012 havde 49 ud af Danmarks 98 kommuner befolkningstilbagegang, men tal fra Danmarks Statistik viser, at det kun gælder 15 kommuner pr. 1/ I 2015 flyttede 69 flere fra end til København i 2020 flytter er der flere fraflyttere end tilflyttere til København (Kilde: Hans Skifter Andersen)

26 Landsbyer Tendenser og inspiration 26 Danskerne flytter ud af København Tendensen skyldes ifølge eksperter bl.a.: Forbedret boligmarked (flere huse til salg og billige priser) Beliggenhed (mulighed for at pendle til arbejde) Ønske om en anden livsstil med mere natur, sundhed og albuerum (børnefamilier) Ønske om mere overskuelige og mindre samfund (børnefamilier)

27 Landsbyer Afrunding 27 Del jeres kontaktoplysninger Ansvar for lokalområdet

28 Landsbyer Tendenser og inspiration 28 Ansvar for lokalområdet Virksomheder forbedrer relation til lokalsamfund Større virksomheder i mindre lokalsamfund kan ved landskabelige og fysiske tiltag ændre og forbedre relationen til lokalsamfundet. Koble erhverv og hverdag Landskabelige helhedsplaner for virksomheder eller erhvervsområder har vist at styrke koblingen mellem erhverv og hverdagsliv både til gavn for virksomhedens profil og de lokale borgere. Bygge bro mellem arbejdsplads og lokalsamfund Ved at arbejde med de fysiske rammer omkring virksomheder og erhvervsområde integreres de bedre i lokalområdet til gavn for de lokale og virksomhedens profil. I arbejdet med de fysiske rammer skal virksomhedens funktioner og arbejdsforhold tilgodeses, samtidig med at fornyelse og inddragelse af lokale interesser bygger bro mellem en arbejdsplads og det lokalsamfund, som bydes indenfor. Bygger på social ansvarlighed En gentænkning af de fysiske rammer er en ny tilgang til byernes erhvervsområder, som også bygger på lokal social ansvarlighed.

29 Landsbyer Tendenser og inspiration 29 Ansvar for lokalområdet Eksempel: Novo Nordisk Fra lukket enhed til åben park Novo Nordisk hovedsæde i Bagsværd har gennemgået en total forandring fra lukket enhed til en åben offentlig park til gavn for ansatte og lokale beboere. Fra P-plads til park som gave til alle Udover at være et højt profileret klimatilpasningsprojekt med biodiversitet og regnvandsopsamling er den tidligere parkeringsplads og kedelige forplads blevet en frodig offentlig park, som sætter et grønt fingeraftryk i lokalområdet. Både bygherre og by har fået en gave.

30 Tilgang Start med problemet og find løsningen

31 Landsbyer Tilgang 31 Start med problemet og find så en løsning Tilgang: Analysere problemet før man begynder at løse det? Fordel: Man kan hurtigere og bedre dække et behov Metode: Find ind til det egentlige problem og behov, inden løsningen findes.

32 Landsbyer Tilgang 32 Eksempel: Vi vil gerne have et bibliotek? Ønske: Vi vil gerne have et lokalt bibliotek? Spørg ind til behovet? Hvad er det egentlig, at borgerne har behov for? Et sted at mødes? Adgangen til bøger? Løsningsmuligheder: Adgang til sted at mødes: Andre og tilgængelige rammer for fællesskaber og møder, fx skolen, forsamlingshuset m.v. Adgang til bøger: Fx via bogautomat, netadgang til e-bøger, bogbus, byttehylde m.v.

33 Øvelse 1 Generering af tværgående ideer

34 34 ALLE(S) IDEER TÆLLER

35 Og med ja-hatten 35

36 Landsbyer Input og kommentarer 36 Husk det er jer, der skal sikre at ideerne bliver til virkelighed Det er borgernes lokale udviklingsstrategi, og det er jer selv, der i første omgang skal udvikle ideen og modne den til et projekt, som skal realiseres på kort eller lang sigt Husk at tænke i store og små ideer fra indkøb og opstilling af en bænk til kystsikring med en rekreativ funktion. Eksempel på stor borgerdrevet ide: De Hvide Dronninger som i Faxe Ladeplads.

37 Landsbyer Input og kommentarer 37 Øvelse 1: Brainstorm: Generere tværgående ideer og projekter Del jer op i grupper med 2-3 og bland jer på gerne på tværs af landsbyer I skal udvikle ideer og projekter, der skaber værdi på tværs af landsbyer og landdistrikter 1. Start med jeres lokale område. Hvad skal udvikles der? 2. Udvælg de ideer, som I selv kan udvikles til at skabe værdi for alle eller mange landsbyer? Eksempel 1: En landsby vil gerne have oprenset sit gadekær. Ud af det opstod ideen om at udvikle et kit til oprensning af gadekær over alt i kommunen, som de enkelte landsbyer kan låne. Eksempel 2: Landsbyerne har dårlige internetforbindelser, og beboerne har derfor svært ved at have en hjemmearbejdsplads. Derfor opstod ideen om at oprette kontorfællesskaber med gode fiberforbindelser. Her kan beboerne arbejde lokalt og spare tid på pendlingen.

38 Hvad er en lokal udviklingsstrategi?

39 Landsbyer Input og kommentarer 39 Hvad er en udviklingsstrategi? En borgerdrevet drevet udviklingsplan for en hel by, sikrer retning i udvikling og synliggør de visioner, der er i et området. Den inspirerer og hjælper med at vælge fra og til Den sætter ideer og projekter ind i en strategisk sammenhæng. Visionen: Maler billede af drømmen om 15 år Fokusområder udpeger prioriterede temaer, man skal koncentrere sig om hvor skal vi handle for at indfri visionen. Handlinger: Konkrete tiltag, der realiserer visionen via ideer og realiserede projekter. Eksempel: Ønsker en bænk. Hvad er det i et strategisk lys? Det er sted for møder og fællesskaber på tværs. Det er med til at gøre et sted til en by for alle.

40 Landsbyer Input og kommentarer 40 Udviklingsstrategien omfang og indhold Omfang: sider BAGGRUND Om projektet, formål og status m.v. FAKTA & PROFIL: Indbyggertal, herlighedsværdier, beliggenhed, rejsetid, Ressourcer - idræts- og kulturliv m.m. Servicetilbud Forbindelser og færden Rolle i kommunal kontekst POTENTIALER OG SWOT STRATEGI Vision, fokusområder og handlinger RESSOURCER- Fondsoversigt - Værktøjer og links Form: PowerPoint-præsentation mulighed for rettelser

41 Landsbyer Input og kommentarer 41 Handlinger beskrivelse i udviklingsstrategi skitse Skabelon for projektbeskrivelse: Projekttitel: Beskrivelse: (kort beskrivelse og tilknytning til fokusområde(r)) Ansvarlig: (ansvarlige borgere) Handlinger: (handlinger der skal til for at realisere projektet. Der kan være flere handlinger)

42 Landsbyer Input og kommentarer 42 Handlinger eksempler Projekttitel: Den biomstrende by Heeringområdet Beskrivelse: Dalbys borgere ønsker at få adgang til Heeringområdet, så både områdets natur gøres tilgængelig for borgerne og de tidligere rammer for produktion gøres tilgængelige for midlertidighed og frivillighedsprojekter Tilknytning til fokusområder: Branding og identitet styrkelse af Dalbys identitet gennem industrihistorien. Rammer for fællesskab aktivering af Heeringområdets rammer via projekter, der skaber nye fællesskaber og rekreatove tilbud til borgerne Ansvarlig: Arne Rohde Handlinger: Udarbejdelse af Ideer til synliggørelse af Heeringområdet og dets kvaliteter Udarbejdelse af skitseforslag til aktivering 1. Præsentation og forhandling med private ejer

43 Øvelse 2 Kvalificering af skitse til den lokale udviklingsstrategi

44 Landsbyer Input og kommentarer 44 Eksempel på vision - Faxe Kommunes vision Dit liv, din fremtid, dit job, dit hjem - sammen udvikler vi sundhed, uddannelse, erhverv og bosætning. Faxe Kommune er en bæredygtig kommune, med sunde borgere, et sundt miljø og en sund økonomi. Faxe Kommune hænger godt sammen. Vi er med i front, når det gælder initiativer for bosætning, sundhed, uddannelse og erhverv. Vi er en attraktiv kommune for tilflyttere, nye virksomheder og turister - og vi har plads til flere

45 Landsbyer Vision 45 Det moderne landsbyliv leves i Faxe Kommune Landsbyerne i Faxe Kommune skal være forbilledet for, hvordan det moderne liv leves på landet. Her kan arbejdet i byen og fritiden på landet gå op i en højere enhed. Her bliver man en del af et særligt fællesskab, der byder alle inden for og udveksler viden, ideer og nødvendigheder, og som sikrer et godt liv midt i naturen.

46 Landsbyer Fokusområder 46 Fokusområder 1. Rammer for fællesskab Samarbejde og koordinering på tværs, pendlerstationer, arbejdsfællesskaber, deleøkonomi 2. Forskønnelse Gamle bygninger og uplejede områder 3. Natur og diversitet Tilgængelighed og alsidighed 4. Boligtilbud (og boligudvalg) Boliger til alle i forskellige livsfaser 5. Infrastruktur Stiforbindelser, cykelstier og sikre skoleveje

47 Landsbyer Input og kommentarer 47 Øvelse 2: Kvalificer udviklingsstrategien for Landsbyer. Del jer op i grupper. Vælg en gruppeformand til præsentation af kommentarer. Vision: Er der noget, der er godt, skal ud eller mangler? 1. Tegn en cirkel omkring de sætninger, der bedst formulerer visionen for Landsbyer? 2. Sæt kryds over de sætninger, der passer dårligst til visionen for Landsbyer? 3. Skriv dine egne sætninger, du mener skal ind i visionen: Fokusområder: Er der de fokusområder, der skal være for at indfri visionen? Har de de rigtige overskrifter og det rigtige indhold? Præsenter jeres holdning med argumenter

48 Øvelse 3 Prioritering, placering og beskrivelse af handlinger

49 Landsbyer Handlinger 49 Handlinger A. Forskønnelse i landsbyerne B. Bredbånd og fibernet til landsbyerne C. Bedre løsning ift. spildevand D. Øget trafiksikkerhed og kollektiv trafik (formidling af Flex trafik) E. Mere nedrivning og nænsom/strategisk tilgang til dette F. Landsbykoordinator og mere netværk mellem byerne G. Byvandringer med fokus på at identificere kvaliteterne (arkitektoniske og landskabelige) H. Steder de unge kan være I. Synliggøre mobilt mosteri J. Erhvervsgodkendte fællesfaciliteter K. Kontorfællesskaber/pendlerstationer L. Rensningskit til oprensning af gadekær

50 Landsbyer Input og kommentarer 50 Øvelse 3: Handlinger kortsigtede eller langsigtede og forhold til fokusområder Bliv i grupperne: Identificer og argumenter for at handlingerne er enten kortsigtede eller langsigtede Kortsigtet: Hvilke handlinger kan sættes i gang på den korte bane og skabe resultater inden for den nærmeste fremtid? Langsigtet: Hvilke handlinger kræver mere planlægning, organisering eller et andet momentum for at blive realiseret? Identificer hvilke fokusområder som handlingerne er med til at understøtte? Skriv bogstaverne ud for de enkelte handlinger og noter dem ud for de fokusområder, som handlingen understøtter. Bemærk En handling kan godt understøtte flere fokusområder. Kom gerne med stikord til beskrivelsen af handlingen (hvad), og hvad der skal til at realisere ideen eller projektet bag handlingen (hvordan).

51 Landsbyer Input og kommentarer 51 Handlinger beskrivelse i udviklingsstrategi skitse Skabelon for projektbeskrivelse: Projekttitel: Beskrivelse: (kort beskrivelse og tilknytning til fokusområde(r)) Ansvarlig: (ansvarlige borgere) Handlinger: Hvordan når vi målet. (Del-handlinger der skal til for at realisere projektet. Der kan være flere handlinger)

52 Afslutning og næste skridt

53 Landsbyer Værktøj 53 Projekt: Kalkruten sund og rekreativ sti Hvem er tovholder/arbejdsgruppe navn, , tlf.? Tovholderen er projektets ideholder(e). Arbejdsgruppen nedsættes af interesserede repræsentanter fra Faxe, Faxe Ladeplads og potentielt Faxe Geomuseum. Hvilke resultater viser, at projektet er en succes? En større glæde ved naturen og flere udendørs aktiviteter. Sundere borgere Socialt fællesskab på tværs af områderne Bedre geografisk sammenhæng mellem områderne Potentiale: Viden og læring om natur og kulturhistorie i området. Hvilke udfordringer ser I, og hvordan takler I dem? Der kan opstå udfordringer ifbm. samarbejdet med lodsejerne, skovfogeder og Faxe Kommune og de tilladelser, der kræves fra dem. Udfordringerne takles ved at arbejdsgruppen bliver en sammenspillet enhed med et navn og et formål. Arbejdsgruppen sørger for at få lokal opbakning til stien ved at fortælle om projektet og samle underskrifter ind. Først herefter mødes de med stakeholderne og står stækere overfor dem i forhandlingsprocessen. Hvor kan I få inspiration? Dansk Vandrelaug. Magueritruten. De Fem Hald er. Hvad kræver projektet i forhold til fysiske rammer? Projektet kræver udelukkede fysiske rammer til de indledende faser med arbejdsmøder mellem arbejdsgruppe og stakeholderne. Slut Start Hvorfor er det en god idé for lokalområdet? Sundhed og motion Tilgængelighed til naturen Potentiale for socialt fællesskab på tværs af områderne Bedre geografisk sammenhæng mellem Faxe, Kissendrup, Faxe Ladeplads og Vemmetofte strand. Potentiale: Viden og læring om 63 mio. års natur og kulturhistorie. Hvem er målgruppen? Familier på heldagsudflugt Ældre på gåtur Motionerende unge Besøgende på udflugt i Danmark Potentiale: Naturhistorisk interesserede (stort markedsføringspotentiale) Hvordan skal projektet finansieres drift og etablering? Arbejdsgruppen søger om en pulje hos Faxe Kommune, som arbejdsgruppen bruger til at søge fondsmidler. Fondsmidlerne anvendes bla. til udvikling af projektet og til anlæg af stiforløbet Arbejdsgruppen arrangerer et årligt arbejdsevent langs stien, hvor lokale borgere hjælper med vedligehold af stien. Der kan fx afholdes konkurrencer om hvilket stykke af stien, der er flottest. Lokale langs stien kan få en andel i stien mod at de hjælper med driften af deres stykke. Potentiale: Etablering af samarbejde med lokal Planteskole der donerer træer, planter, buske og blomster til beplantning langs stien. Hvem skal involveres? Lodsejere og landmænd langs stien Skovfogeder langs stien Faxe Kommune vedrørende byggetilladelse på offentlig grund. Arbejdsgruppen er involveret i processen fra start til slut projektets tovholdere er folkene bag ideen og en del arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen mødes med stakeholderne og forhandler stiens forløb og tilladelser. Hvordan skal projektet markedsføres? Branding og markedsføring med udgangspunkt i natur, sundhed og fællesskab. med på den sunde sti Potentiale: Ved samarbejde med Geomuseet: Løb, leg og læring i det grønne. "Kalk ruten tager dig med på en tidsrejse 63 mio. år tilbage i tiden til den Danmark var dækket af et dybt hav, og der voksede et stort koralrev, hvor Faxe ligger i dag. Her levede hajer og krokodiller sammen med mere end 500 andre slags dyr

54 Afslutning og næste skridt

55 Landsbyer Afrunding 55 Næste skridt frem til næste dialogmøde og selve mødet Frem til næste dialogmøde: Belysning af Landsbyers problemstillinger? Færdiggørelse af udviklingsstrategien Høringsrunde Kommentarer indarbejdes i udviklingsstrategien. Næste dialogmøde program under udarbejdelse: Stort dialogmøde med politikere Oplæg fra Faxe Kommune Præsentation af endelig udviklingsstrategi for Landsbyer

56 Landsbyer Afrunding 56 Status på organisering Er der interesse for at være med? Er der nedsat nogle arbejdsgrupper om konkrete projekter?

57 Landsbyer Afrunding 57 Del jeres kontaktoplysninger Registrer kontaktoplysninger i skemaerne Vi udsender referat af mødet Spred rygtet vil andre engagere sig og/eller deltage ved det næste store møde Tid og sted for næste møde bliver annonceret hurtigst muligt

58 Anders Thorlund-Rejnholdt Konsulent Tlf.: Faxe kommune Frederiksgade Haslev Tlf.:

59 Tak for jeres tid

60 Landsbyer Handlinger 60 Handlinger beskriv hvad og hvordan? A. Forskønnelse i landsbyerne B. Bredbånd og fibernet til landsbyerne C. Bedre løsning ift. spildevand D. Øget trafiksikkerhed og kollektiv trafik (formidling af Flex trafik) E. Mere nedrivning og nænsom/strategisk tilgang til dette F. Landsbykoordinator og mere netværk mellem byerne G. Byvandringer med fokus på at identificere kvaliteterne (arkitektoniske og landskabelige)

61 Landsbyer Handlinger 61 Handlinger beskriv hvad og hvordan? H. Steder de unge kan være I. Synliggøre mobilt mosteri J. Erhvervsgodkendte fællesfaciliteter K. Kontorfællesskaber/pendlerstationer L. Rensningskit til oprensning af gadekær