Computermediets differentieringspotentiale i sproglig læring belyst ud fra en procesorienteret synsvinkel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Computermediets differentieringspotentiale i sproglig læring belyst ud fra en procesorienteret synsvinkel"

Transkript

1 Lone Ambjørn* 13 Computermediets differentieringspotentiale i sproglig læring belyst ud fra en procesorienteret synsvinkel Abstract The main point of this article is to demonstrate that the existence of the computermedium within L2 1 learning and acquisition is justified by its potential of differentiation. In order to make the optimum use of this potential, it is necessary to design syllabi based on L2 research and theories of language learning acquisition. Taking as a starting point the learner s interlanguage development, I am introducing a model of L2 learning and acquisition, a model based on input as well as on output. The strong point in having this model is that you can use it for computer-assisted language learning, and in this way you can contribute to the implementation of differentiated syllabi that take into account the psycholinguistic processes that characterize interlanguage development. 1. Indledning 1.1. Relationen imellem IT og sproglig læring Media are mere vehicles that deliver instruction but do not influence student achievement any more than the truck that delivers our groceries causes changes in our nutrition (Clark 1983:91). As pointed out by Garrett (1991), the use of the computer does not constitute a method. Rather, it is a medium in which a variety of methods, approaches, and pedagogical philosophies may be implemented (ibid: 75). The effectiveness of CALL 2 cannot reside in the medium itself but only in how it is put to use (Warschauer 1996:6). 1 L2: second language. 2 CALL: computer-assisted language learning. * Lone Ambjørn Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Århus V lam@asb.dk Hermes, Journal of Linguistics no

2 14 Med disse citater belyses den overordnede synsvinkel, jeg i denne artikel lægger til grund for relationen imellem IT og sproglig læring 3 : computermediets integration i fremmedsprogsundervisningen har kun et læringspotentiale, hvis der sker en tilpasning til en teoretisk og opdateret viden om de processer, der ligger bag sproglig læring. En hensigtsmæssig forløbstilrettelæggelse bliver ikke pr. definition mere hensigtsmæssig via IT-integration, lige så lidt som en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse nødvendigvis forbedres, fordi diverse sproglige aktiviteter udføres ad elektronisk vej. Rent faktisk vil man kunne finde eksempler på, at IT kan forringe læringspotentialet i et forløb, enten fordi man ikke tilstrækkeligt kritisk har evalueret det elektroniske materiales anvendelighed, eller fordi computermediet p.t. er uegnet til gennemførelse af givne aktiviteter. Når jeg finder anledning til at berøre tilpasningsretningen imellem computer og sproglig læring, skal det ses på baggrund af, at en forholdsmæssig stor part af det computerbaserede undervisningsmateriale, der udvikles, lader en del tilbage at ønske, hvad angår dets læringsmæssige potentiale. Siden 1980 erne, hvor computeren for alvor gjorde sit indtog i undervisningssammenhæng, er der ikke uden grund fremsat kritik af de elektroniske sprogprogrammer, der løbende er dukket op på markedet. Man kunne måske forestille sig, at dette på daværende tidspunkt var tegn på dels begyndervanskeligheder med at håndtere mediet, dels producenternes iver efter at udnytte den stærkt stigende interesse for computerbaseret materiale på bekostning af kvaliteten. Men desværre har billedet ikke ændret sig nævneværdigt siden. Selv om der er glædelige undtagelser fra reglen, forholder det sig fortsat sådan, at for lidt elektronisk materiale udvikles på baggrund af et eksplicit kendskab til den nyere forskning inden for fremmedsproglige læringsprocesser. Programudviklingen bærer i for høj grad præg af en forveksling imellem computeren som mål og middel samt manglende inddragelse af sprogpædagogisk og læringsteoretisk ekspertviden. Af denne årsag er man som underviser nødt til på et forskningsbaseret og kritisk grundlag at vurdere, hvordan og i hvilket omfang forskellige sprogteknologiske ressourcer optimalt kan understøtte et undervisningsforløb med fokus på selve sproglæringsprocessen. 3 Jeg anvender termen læring som en samlet benævnelse for indlæring og tilegnelse.

3 To anvendelser af computerteknologien Det skal pointeres, at jeg skelner imellem 1) anvendelse af computerteknologien som et elektronisk redskab med en tidsbesparende og effektiviserende værdi i en (sam)arbejdsproces for undervisere og studerende. Eksempler herpå er hjemmesiden som kilde til informationsformidling imellem underviser og studerende, kommunikationssystemer (som fx CampusNet), præsentationsværktøjer osv. Fælles for disse redskaber er, at de ikke direkte påvirker den sproglige læringsproces. 2) anvendelse af teknologien som elektronisk læringsressource, der faciliterer selve den intersproglige udvikling og har et sprogligt færdighedsfokuserende sigte. Eksempler herpå er materialer til oparbejdelse af fx morfologisk, syntaktisk og leksikalsk kompetence, inddragelse af computermedieret kommunikation, hvorved forstås fremmedsproglig kommunikation via mail, chat, diskussionsfora mv. Det er computerteknologien som elektronisk læringsressource, der skal i fokus her Procesorienteret undervisningsdifferentiering I det heterogene læringsrum tilpasses undervisningens niveau, indhold og form ofte en standardiseret forløbsmodel, der formodes at være i overensstemmelse med den typiske studerendes færdigheder, behov og interesser. Sådanne one-size-fits-all modeller møder ikke den enkelte studerende dér, hvor han rent faktisk befinder sig i sin intersproglige udvikling, men forudsætter, at de atypiske studerende tilpasser sig normen. Hermed mener jeg ikke, at der er noget forkert i at have fagbeskrivelser og læseplaner indeholdende bestemmelser om, hvad der skal undervises i, når blot disse beskrivelser kan gøres forenelige med en differentieret undervisning, som fokuserer på, hvordan et givet forløb kan tilpasses den individuelle sprogindlærer: Choose any standard. Differentiation suggests that you can challenge all learners by providing materials and tasks on the standard at varied levels of difficulty, with varying degrees of scaffolding, through multiple instructional groups, and with time variations. Further, differentiation suggests that teachers can craft lessons in ways that tap into multiple student interests to promote heightened learner interest in the standard. Teachers can encourage student success by varying ways in which

4 16 students work: alone or collaboratively, in auditory or visual modes, or through practical or creative means (Tomlinson 2000:4). Når der argumenteres for at differentiere sprogundervisningen med henblik på at højne læringspotentialet hos den enkelte sprogindlærer 4, er der generelt en vis tilbøjelighed til kun at fokusere på faktorer som evner og færdigheder. Dette kritikpunkt fremsættes også hos bl.a. Convery/ Coyle (1999), hvis argumentation for undervisningsdifferentiering omfatter både mentale faktorer (fx intelligens, sprogevne, kognitiv stil), affektive faktorer (fx motivation, holdning til fremmedsproget, intro- og ekstraversion) samt sociale faktorer (fx køn, alder, social og kulturel baggrund, samarbejdsevne). Den samlede benævnelse for disse faktorer er individuelle forskelle et essentielt genstandsområde inden for sproglig læring, som jeg imidlertid ikke berører nærmere i denne artikel 5. En angrebsvinkel på undervisningsdifferentiering, som jeg i litteraturen på området savner opmærksomhed omkring, er den procesorienterede med udgangspunkt i grundlæggende aspekter af sprogindlærerens intersproglige udvikling. Denne forsømmelse vil jeg derfor råde bod på i denne artikel, foruden at jeg vil illustrere en IT-baseret sproglig læringsmodel, der muliggør effektuering af en procesorienteret differentieringsform set i et psykolingvistisk perspektiv. 2. SLA og intersprog For nu ca. 30 år siden markeredes med SLA-forskningens 6 opdukken et omsving fra et behavioristisk til et mentalistisk sprogligt læringssyn. Det stod klart, at læringsprocessen ikke var baseret på vanedannelse, men på regeldannelse, og man tillagde sprogindlæreren selv den aktive hovedrolle i denne kognitive proces baseret på hypotesedannelse og -afprøvning 7. 4 I dansksproget litteratur på området bruges termerne learner, lørner, indlærer og sprogindlærer i flæng om den person, der tager del i en intersproglig læringsproces. 5 For uddybning, se fx Skehan (1989). 6 SLA: Second Language Acquisition. 7 Intersprogets gradvise udvikling i retning af målsproget kan beskrives som en proces bestående af hypotesedannelse og hypoteseafprøvning. Det er essentielt for sproglig læring, at indlærere fortsat udvikler deres hypoteser, og dermed deres intersprog, i retning af målsproget. For at en hypotese kan optages i intersproget skal den afprøves og evalueres

5 17 I 1972 introducerede Selinker termen intersprog om det sprog, der hverken er modersmålet eller fremmedsproget, og som sprogindlæreren gradvist udvikler i retning af fremmedsproget. En grundlæggende del af forskningen inden for SLA beskæftiger sig med de psykolingvistiske faktorer, der betinger intersprogets gradvise udvikling i retning af målsproget. Man ser på, hvilken rolle input og output spiller, konvertering af input til intake, forarbejdningskapacitet, bevidstgørelse, opmærksomhed, mv. I det følgende anskues udviklingen af sprogindlærerens intersprog som fremmedsprogsundervisningens overordnede sigte, og delaspekter af denne proces belyses ud fra udvalgte SLA-forskningsområder, der er specielt relevante i differentieringssammenhæng Intersprogets grundlæggende karakteristika Selv om intersproget er en formalt og funktionelt reduceret version af fremmedsproget, betragtes det som fuldgyldigt i sig selv. De tre grundlæggende træk ved dette sprog er dets systematik, dynamik og variabilitet. At intersproget er systematisk betyder, at det er regelbaseret, om end intersprogets regelsystemer i større eller mindre grad afviger fra målsprogets. Det dynamiske aspekt ved intersproget manifesteres ved, at det er i konstant forandring, videreudvikles og revideres på basis af allerede internaliserede regler, hvis der vel at mærke arbejdes med det. I modsat fald kan det reduceres til et tidligere udviklingsstadium. Intersprogets variabilitet giver sig udslag i, at sprogindlæreren anvender flere konkurrerende former ved siden af den rigtige. Det vil sige, at der på samme tid kan forekomme sproglige eksempler på både en nyligt revideret intersprogsregel og en ældre fejlagtig version af samme. Dette forklares ved, at den intersproglige udvikling sker gradvist og ikke lineært. ud fra efterfølgende feedback. Hvis hypotesen er korrekt, optages den i intersproget. Hvis hypotesen er ukorrekt, skal der dannes en ny hypotese. Herefter vil der ske en gradvis ændring af den forkerte hypotese til den korrekte hypotese. (Færch/Haastrup/ Phillipson 1984).

6 Forarbejdningskapacitet og opmærksomhed Inden for kognitionspsykologien, hvorfra forskningen i SLA henter en del af sit teoretiske grundlag, betragtes sproglig læring som informationsforarbejdning. Hermed menes en proces, igennem hvilken information lagres og organiseres i hukommelsen samt genkaldes, når man har brug for det 8. Forskningen inden for dette område søger bl.a. at belyse de krav, informationsforarbejdningen stiller til kognitive ressourcer som forarbejdningskapacitet og opmærksomhed. Det er en grundlæggende anskuelse inden for den kognitive psykologi, at mennesket, og dermed også sprogindlærere, har en begrænset kognitiv forarbejdningskapacitet. Denne begrænsning beskrives ud fra to dimensioner. Den ene dimension har at gøre med evnen til informationsforarbejdning, dvs. den måde hvorpå sprogindlæreren håndterer information på basis af inputtets karakter og eksisterende viden. Hvis en sprogindlærer fx udsættes for en hastig talestrøm på fremmedsproget, kan der ske det, at evnen til at håndtere informationerne bliver overbelastet, og at den pågældende derfor kobler fra (McLaughlin/Rossman/McLeod 1983). Den anden dimension har at gøre med den grad af opmærksomhed, en indlærer kan yde på et givet tidspunkt. Denne selektivitet udspringer af de krav, der stilles til løsning af en given opgave. I forbindelse med denne dimension skelner Shiffrin/Schneider (1977) imellem kontrollerede og automatiske processer. Som regel vil det forholde sig sådan, at ny og ikke tilegnet information fordrer kontrolleret forarbejdning under sprogindlærerens aktive og fokuserede opmærksomhed. Denne proces er ret langsom, sekventiel og belastende for forarbejdningskapaciteten i korttidshukommelsen. Derfor influerer en kontrolleret proces på sprogindlærerens evne til samtidigt at udføre flere opgaver, der kræver aktiv opmærksomhed og dermed forarbejdningsenergi. Omvendt foregår 8 Der skelnes imellem to lagre, dels arbejdslagret eller korttidshukommelsen, hvor information kan opbevares og forarbejdes i en ganske kort periode, dels langtidshukommelsen, det permanente informationslager. Hvad angår langtidshukommelsen er kapaciteten nærmest ubegrænset. Derimod er korttidshukommelsen yderst begrænset, hvilket betyder, at der er grænser for, hvor mange informationer man er i stand til at forarbejde ad gangen.

7 19 anvendelse af en allerede tilegnet viden som en automatisk og mindre ressourcekrævende proces, der uden sprogindlærerens aktive opmærksom kan udføres hurtigere og med mindre besvær end den kontrollerede proces. Disse faktorers indflydelse på fremmedsproglig læring belyses hos McLaughlin/Rossman/McLeod (1983: 145): In the case of a beginning second language learner a considerable amount of cognitive effort may be needed simply to realize a correct, or at least an adequate, phonetic expression of individual words. At the same time, the learner needs to employ appropriate syntactic rules and must draw on a limited lexical system. Thus each component requires more or less work depending on how well-learned it is. The more welllearned a component skill is, the less effort (and processing time) required for its execution. The execution of new skills is costly in terms of workload involved and will occur only when other tasks and cognitive demands are minimized. Hvilken grad af kognitiv forarbejdning en sproglig aktivitet udløser hos en sprogindlærer, er individuelt betinget og varierer fra sprogindlærer til sprogindlærer. Derfor giver det ikke mening at tilbyde alle studerende på et hold det samme forløb med de samme aktiviteter på det samme tidspunkt, da det vil fordre forskellige grader af kognitiv forarbejdning hos den enkelte i henhold til anvendelsesgraden af hhv. kontrollerede og automatiske processer samt til det stadium i den intersproglige udviklingsproces, hvorpå man befinder sig. Hvad der for nogle studerende vil være kognitivt uproblematisk, vil for andre indebære en kognitiv belastning og som følge heraf enten en hel eller delvis hindring for udførelsen af aktiviteten Intersprogets omstrukturering Nunan (1999: ) beretter om sine oplevelser fra sin første tid som underviser: The first thing I noticed was the alarming gap between what I was trying to teach my learners and the things that they actually appeared to be learning. I also fouind that the effect of my pedagogical effort sometimes seemed to make my learners worse, not better. (-) In time, I came to see (or rather my learners forced me to see), that my teaching was predicated on the assumption that learning another language was a process of erecting a linguistic building in a step-by-step fashion, one linguistic brick at a time.

8 20 Den lineære og kumulative indfaldsvinkel til sproglig læring, som Nunan beskriver, er baseret på den præmis, at sprogindlærere lærer én sproglig struktur ad gangen, og at de skal beherske denne, før man går videre til den næste. Men sådan foregår læringsprocessen ikke. Som nævnt, er intersproget variabelt og tilegnes gradvist. Analyser af taledata indsamlet med jævnlige intervaller over flere måneder viser, at sprogindlærere gennemløber fælles udviklingsstadier i deres tilegnelse af visse grammatiske strukturer (fx Johnston 1985; Pavesi 1986; Meisel/ Clahsen/Pienemann 1990). Eftersom de mellemliggende stadier i udviklingen hverken ligner modersmål eller målsprog, giver det anledning til at konkludere, at sprogindlærere ikke blot rekonstruerer deres modersmål i henhold til målsprogets normer, men at de snarere kreativt konstruerer målsproget gennem en proces, der gradvist bliver mere kompleks (Larsen-Freeman 1991). Særdeles vigtig i denne forbindelse er den observation, at læringsprocessen hverken er lineær eller kumulativ, hvilket skyldes den omstrukturering, der karakteriserer udviklingen af intersproget: [Restructuring] occurs because language is a complex hierarchical system whose components interact in non-linear ways. Seen in these terms, an increase in error rate in one area may reflect an increase in complexity or accuracy in another, followed by overgeneralization of a newly acquired structure, or simply by a sort of overload of complexity which forces restructuring, or at least a simplification, in another part of the system (Lightbown 1985: 177). Det vil sige, at på trods af, at en indlærer synes at beherske en given struktur, er det ikke sjældent, at der forekommer midlertidige sproglige tilbagefald, når nye strukturer introduceres, fordi disse forårsager en omstrukturering af systemet. Den gradvise, ikke lineære proces indikerer, at der er grund til i tilrettelæggelsen af undervisningen at indtænke cykliske forløb, hvor sproglige elementer med fordel gentages i forskellige kontekster. Dette indebærer, at man jævnligt vender tilbage til tidligere berørte sproglige fænomener og på samme tid inddrager nye synsvinkler, hvorved der sker en gradvis tilpasning og omstrukturering af den allerede eksisterende viden. Dog skal man her huske på, at der, så vidt muligt, skal tages højde for den individuelle indlærers intersproglige udviklingstrin for at en cyklisk model kan forventes at have en positiv læringsmæssig effekt.

9 Undervisning, læring og differentiering Sammenfattende kan man sige, at den diskrepans, sprogundervisere ofte oplever imellem, hvad de underviser i, og hvad de studerende konkret lærer, på sin side kan tillægges den diskrepans, den traditionelle holdundervisning kan fremprovokere imellem krav til kognitive ressourcer og den reelle kognitive forarbejdningsevne hos den enkelte studerende. Dertil kommer, at det ikke giver mening at tilrettelægge en undervisning baseret på en fast plan karakteriseret ved et linearitets- og akkumuleringsprincip, når en sådan plan ikke harmonerer med den intersproglige udvikling, der er nonlineær og nonkumulativ. Disse omstændigheder er vægtige argumenter for anvendelse af differentiering i fremmedsprogsundervisningen. Og det er netop her, computerens eksistensberettigelse for alvor kan manifestere sig, hvis man kan finde en model for sproglig læring, der optimalt tager selve læringsprocessens betingelser i betragtning. 3. En model for sproglig læring Hos Ellis (1997:35) opstilles en model for sproglig læring baseret på intersprogskonceptet: input intake L2 knowledge output The learner is exposed to input 9, which is processed in two stages. First, parts of it are attended to and taken into short-term memory. These are referred to as intake 10. Second, some of the intake is stored in long-term memory as L2 knowledge. The processes responsible for creating intake and L2 knowledge occur within the black box of the learner s mind where the learners interlanguage is constructed. Finally, L2 knowledge is used by the learner to produce spoken and written output 11 (-). 9 Input: de fremmedsproglige data, en sprogindlærer udsættes for gennem kontakt med fremmedsproget. Input kan også komme fra bevidstgørelse om sproglige regler. 10 Intake: hvad en sprogindlærer forstår af input, men ikke nødvendigvis er i stand til at anvende i praksis. 11 Output: det intersprog, en sprogindlærer producerer i skrift og tale.

10 22 Denne model vil jeg anvende som udgangspunkt for opstilling af en input- og outputorienteret indfaldsvinkel til sproglig læring. Den kan rumme aktiviteter, der kan hjælpe sprogindlæreren til at effektivisere såvel selve inputforarbejdningen 12 som den hypoteseafprøvning, der manifesteres i det sproglige output. Formålet med at anskueliggøre denne tilgang skal forstås på baggrund af, - at dens grundlæggende principper tager højde for processerne bag sprogindlærerens intersproglige udvikling - at den optimalt muliggør differentiering på et psykolingvistisk grundlag, samt - at den, af disse to årsager, med meget stor fordel kan udgøre fundamentet for en computerstøttet oparbejdelse af intersproget. 3.1 En inputorienteret indfaldsvinkel til sproglig læring input intake L2 knowledge output træning På basis af teorien om informationsforarbejdning, begyndte SLA-forskningen midt i 1970 erne at fokusere på inputtets rolle i den sproglige læringsproces. De heraf opståede forståelsesorienterede indfaldsvinkler til sprogundervisningen har til formål direkte at påvirke udviklingen af intersproget ved at manipulere de input, indlærerne udsættes for. Inputforarbejdning, der implicerer konvertering af input til intake, er en første forudsætning for, at der overhovedet finder læring sted. Af denne årsag tillægges inputforarbejdningen en stor rolle inden for denne forskningsgren. Der findes forskellige inputorienterede tilgange 13. Den, jeg vælger at tage udgangspunkt i, er formuleret af Ellis (1993), og mit valg er begrundet i, at hans model tildeler bevidstgørelse via eksplicit undervis- 12 Inputforarbejdning: konvertering af input til intake. 13 For en nærmere redegørelse, se Ellis (1999).

11 23 ning i sproglige regler en faciliterende rolle i læringsprocessen, hvilket ikke mindst er essentielt for sprogundervisningen på en højere læreanstalt. I relation til bevidstgørelsesfasens eksplicitering af sproglige regler foregår en forståelsesorienteret træning, der, som benævnelsen indikerer, har til formål at fremme indlærernes forståelse af et givet sprogligt fænomen. Ved at søge en optimering af inputforarbejdningen og dermed fremme af intake, ændres undervisningens fokus i første omgang fra produktion til forståelse. Med andre ord: indlærerne skal først have forstået et sprogligt fænomen, før de sættes til at producere det samme. En forståelsesorienteret øvelsestypologi kan typisk rumme flg. grundlæggende handlinger 14 : - besvare spørgsmål - identificere fænomener - vurdere korrekthed - foretage valg blandt flere mulige - etablere sammenhænge imellem form-betydning/funktion - udlede regler - beskrive fænomener - forklare fænomener kontrastivt - diskutere og løse problemstillinger Modellens forankring i psykolingvistiske undersøgelser gør, at den, i modsætning til den produktorienterede indfaldsvinkel, tager den menneskelige hjernes begrænsede forarbejdnings- og tilegnelseskapacitet i betragtning og fokuserer på aktiviteter, der kan hjælpe indlærere til at effektivisere inputforarbejdningen. Den mere traditionelle indfaldsvinkels fokus på output umiddelbart efter bevidstgørelsesfasen kan være ensbetydende med at stille større krav til indlærerne, end de kan klare, hvis de på produktionstidspunktet ikke har opnået tilstrækkelig forståelse af et sprogligt fænomen. 14 Praktiske eksempler på forståelsesorienterede øvelser til grammatikundervisningen kan ses i Ambjørn/Andersen (1999). Eksempler på samme øvetype til samtalefærdighed kan ses i Ambjørn (2000; 2001b).

12 En outputorienteret indfaldsvinkel til sproglig læring input intake L2 knowledge output træning Inden for forskningen i inputforarbejdning er der forskellige opfattelser af den rolle, output spiller i den sproglige læringsproces. Årsagen til, at nogle forskere stiller sig lidt tvivlende over for outputtes rolle, er læringsretningen, som illustreret ovenfor: det kan forekomme ulogisk først at starte træningsfasen i den sidste del af processen i stedet for at sætte ind over for den måde, hvorpå en indlærer forarbejder input med henblik på at fremme intake og derved påvirke den eksisterende L2 viden. Dertil kommer, at output ikke som sådan er et led i selve processen, men snarere kan karakteriseres som en manifestation af samme (Gass 1997). Output eller produktion betragtes således af nogle forskere som en måde at praktisere en allerede eksisterende viden på og ikke som en vej til skabelse af viden. Men vægtige argumenter for, at output faktisk kan spille en aktiv rolle i læringsprocessen, fremføres hos Swain (1985), hvor termen comprehensible output eller pushed output introduceres. Hermed menes being pushed toward the delivery of a message that is not only conveyed, but that is conveyed precisely, coherently, and appropriately (ibid: 249). Swain anviser forskellige måder, hvorpå indlærere kan lære af deres eget output: - output tjener til hypoteseafprøvning, der på sin side udløser en positiv eller negativ feedback, så indlæreren kan få be- eller afkræftet deres hypoteser (jf. fodnote 7) - output kan have en bevidstgørende funktion, hvorved indlærerne hjælpes til at bemærke sproglige mangler i deres intersprog. Dermed menes, at de i tale- eller skriveprocessen opdager, at de savner viden om visse sproglige elementer, som er af betydning for det, de vil udtrykke - output er en medvirkende faktor for udvikling af automatiseret sprog og dermed for flydende sprogbrug

13 25 - output har en potentiel signifikant rolle i udviklingen af den morfologiske og syntaktiske kompetence og dermed for korrekt sprogbrug 15. Som et første led i den produktive træning giver det mening at anvende bundne øvetyper, der specifikt fokuserer på afgrænsede sproglige fænomener. Med denne afgrænsning tages der højde for, at indlæreren har en begrænset forarbejdningskapacitet, idet denne øvetype ikke belaster korttidshukommelsen så meget som mere frie øvetyper. Fx til grammatikundervisningen kan der her være tale om de velkendte øvelser af typen indsætning, fejlretning, eksempelfabrikation, sproghandlingsrealisation (form-funktion), oversættelser på sætningsplan (se fx Jensen 1999) 16. Det skal frarådes i denne fase at anvende mekaniske drills, som hviler på et behavioristisk læringssyn og desværre fortsat er ret anvendte i computerbaseret materiale. DeKeyser (1998: 53): (-) mechanical drills provide practice in a very peculiar behavior, a language-like-behavior, which consists of linking forms with other forms, of shuffling forms around, according to a pattern held in working memory, without ever linking those forms with meaning, that is, without the student ever engaging in the target behavior of using language. As a result, no link between forms and meaning is established in long-term memory (-). Frie(re) produktive øvelser lægger op til mere selvstændig og kreativ sprogproduktion. Her integreres de forudgående delelementer i mere komplekse kontekster, der tillader indlærerne at mobilisere al deres fremmedsproglige viden og kunnen. Men dette betyder så også, at kravet til de kognitive ressourcer kan øges, og at betydningen af at være i besiddelse af så meget automatiseret sprog som muligt tydeligt træder frem her. Der kan være tale om fx oversættelse af hele tekster, frie skriftlige fremstillinger og frie samtaleøvelser For uddybning af disse punkter, se Swain (1985; 1995). 16 Til undervisning i samtalefærdighed kan ses en række bundne produktive øvelsesforslag i Ambjørn (2001b). 17 Til undervisning i samtalefærdighed kan ses en række frie produktive øvelsesforslag i Ambjørn (2001b).

14 En input- og outputorienteret model til sproglig læring Inden for SLA-forskningen diskuteres det, hvorvidt den inputorienterede indfaldsvinkel til sproglig læring kan have en faciliterende effekt på såvel forståelse som på produktion. Ellis (1999), der nærmere har studeret forskningsresultaterne på området, konkluderer: While it is possible to conclude that processing instruction promotes intake, it is not yet possible to claim that it promotes acquisition (i.e. interlanguage development). There is no clear evidence that learners can use the target structure in communicative language use (ibid: 74). Af samme årsag anfører Ellis (1993; 1999), at den inputorienterede undervisningsform bør supplere en produktiv, kommunikativt orienteret undervisning ikke erstatte den. Hertil vil jeg føje, at også andre former for undervisning med fordel kan udgøre et supplement. Der skal selvsagt være overensstemmelse imellem formål med givne forløb og undervisning, og ikke alle forløb har et mundtligt kommunikativt sigte. At output spiller en væsentlig rolle, mener jeg ikke, at der kan herske nogen tvivl om. Men den traditionelle ensidige output-fokusering er en medvirkende faktor til skabelse af de indlæringsmæssige problemer, sprogundervisere kan opleve, at deres studerende har. Og den er en vægtig årsag til, at man ikke så sjældent må registrere, at der er uoverensstemmelse imellem, hvad der undervises i, og hvad der rent faktisk læres. De nyere inputorienterede indfaldsvinkler til sproglig læring har til formål direkte at påvirke udviklingen af intersproget ved at manipulere de input, indlærerne udsættes for, hvilket på sin side formodes at have en faciliterende effekt på en sprogindlærers kapacitet til at producere output i en automatiserende træningsfase. Jeg opfatter derfor den input- og den outputorienterede indfaldsvinkel som komplementære. Den samlede model (Ellis 1997), som illustreret nedenfor, tager selve processen i den sproglige læring i betragtning, og det er heri dens force ligger. Modellen giver endvidere mulighed for optimal udvikling af et computerstøttet differentieret undervisningsforløb baseret på de psykolingvistiske faktorer, der yder indflydelse på udviklingen af intersproget. Et sådant forløb skitseres i næste afsnit.

15 27 input intake L2 knowledge output inputorienteret træning outputorienteret træning 3.4. Et computerstøttet differentieret læringsforløb A B C F F F BP BP BP FP FP FP F: forståelsesorienterede øvelsestyper BP: bundne produktive øvelsestyper FP: frie(re) produktive øvelsestyper

16 28 Det skal understreges, at den model for et computerstøttet sprogligt læringsforløb, der her skitseres, ikke skal opfattes som en egentlig metode, men som et sæt grundlæggende principper, der kan danne udgangspunktet for mulige forløbstilrettelæggelser 18. A, B og C skal bredt betragtes som fagrelevante informationsdatabaser af en i princippet enhver tænkelig karakter, der på forskellige niveauer (lavt, middel, højt) kan bibringe den studerende en viden, der herefter skal indarbejdes i intersproget. Arbejdet med sproglig bevidsthed udgør således en integreret del af forløbsmodellen. Schmidt (1990) har fremsat den hypotese, at intake ikke kan finde sted, uden at indlærerne i input eksplicit bevidstgøres om sproglige fænomener. Denne teori nyder overvejende konsensus inden for den moderne sprogundervisning, og af samme årsag går den aktuelle diskussion ikke så meget på, om man skal bevidstgøre eller ej, men snarere på selve indfaldsvinklen til denne bevidstgørelse. Via links kan den studerende efter behov springe fra en databases niveau til en anden databases niveau, fra databaserne til de forståelsesorienterede træningsformer og herfra videre til de produktive øvelser, ligeledes på forskellige niveauer. Træningssystemet kan således opfattes progressivt, idet man kan sige, at forståelse udgør en forudsætning for produktion, og at den bundne produktion på sin side kan have en faciliterende effekt på den frie(re) produktion. Men på samme tid tages der højde for, at intersprogsudviklingen hverken er lineær eller kumulativ, idet den studerende kan navigere rundt i forløbet i overensstemmelse med det individuelle intersprogs gradvise omstrukturering og udvikling. Med forskellige indbyrdes forbundne færdighedsniveauer såvel i forløbets bevidstgørelsesfase som i træningsfasen, samt med en såvel input- som outputorienteret træning, der kan afvikles cyklisk (jf. afsnit 2.1.2) sikres den optimale procesorienterede undervisningsdifferentiering baseret på psykolingvistisk forskning. Hermed tages der højde for det faktum, at ikke alle studerende på samme undervisningstrin lærer med samme hastighed, besidder den samme kognitive forarbejdningskapacitet 18 Modellen er i Ambjørn (2001a) anvendt til at illustrere oparbejdelsen af den grammatikalske kompetence, men kan i princippet anvendes til oparbejdelse af mange andre sproglige kompetenceområder.

17 eller befinder sig på samme stadium i deres intersproglige udvikling, og at deres individuelle behov af samme årsag er forskellige. 29 Som en del af hypoteseafprøvningen spiller feedback en vigtig rolle i den intersproglige læringsproces (jf. fodnote 7). Derfor skal der som et led i træningen indbygges forskellige former for differentierede feedback- og kontaktfunktioner (Ambjørn 2001a): - en automatisk feedbackfunktion, der i tilfælde af fejlsvar giver den rigtige løsning - en automatisk feedbackfunktion, der i tilfælde af fejlsvar gør opmærksom på dette, men i stedet for at bringe den rigtige løsning, henviser til en relevant kilde i en eller flere af de til forløbet knyttede informationsdatabaser - en automatisk feedbackfunktion, der i tilfælde af fejlsvar gør opmærksom på dette, men i stedet for at bringe den rigtige løsning eller henvise til en relevant kilde i en given informationsdatabase, lader det være helt op til den enkelte studerende at rette fejlen - mulighed for kontakt med underviser via et kommunikationssystem - mulighed for at søge hjælp og diskutere sproglige problemstillinger i et dertil oprettet diskussionsforum i et kommunikationssystem. Hvad angår forløbsmodellens tekniske omsættelighed til computermediet, falder dette spørgsmål uden for denne artikels egentlige genstandsområde. Som allerede nævnt er det imidlertid primært et spørgsmål om inden for eksisterende elektroniske materialer at søge, finde, udvælge, sammensætte, linke og selv supplere med udarbejdelse af nyt elektronisk materiale, da det må erkendes, at programmet der kan alt ikke eksisterer og med meget lidt sandsynlighed kommer til det inden for en overskuelig fremtid. I relation hertil skal det bemærkes, at selv om et givet computerbaseret materiale vurderes til ikke i sig selv at besidde et fuldgyldigt læringspotentiale, er det ikke ensbetydende med, at man kategorisk behøver at afvise hele materialet. Det viser sig ikke ganske sjældent, at man kan finde anvendelige delelementer, som evt. kan sammensættes med anvendelige delelementer fra andre materialer og programmer til et sammenhængende læringsforløb.

18 30 Dertil kommer, at et forløb ikke altid i sin fulde helhed kan opbygges elektronisk, da teknologien på flere områder fortsat har sine begrænsninger. Et eksempel herpå er oparbejdelse af mundtligheden, der ganske vist med meget stor fordel kan trænes elektronisk, hvad angår den forståelsesorienterede og bundne produktive fase, men hvor teknologien kommer til kort i den frie mundtlige produktion. Om end vi har de (a)synkrone computermedierede interaktionsmuligheder, er problemet, at de genremæssigt udgør et hybridmedium mellem skrift- og talesprog, og man derfor må sætte spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden i helt at lade dette medium overtage udviklingen af mundtligheden. 4. Autonomi via medansvar for egen læring Autonomibegrebet er både historisk og teoretisk forbundet med den kommunikativt orienterede sprogundervisning, der vinder indpas fra starten af 1970 erne. Dette hænger naturligt sammen med, at behovet for selvstændighed højnes i forbindelse med løsning af de opgavetyper, som fordrer deltagercentreret interaktion. Anskuet ud fra en bredere læringsorienteret synsvinkel er relationen imellem intersprogs- og autonomikonceptet imidlertid specielt evident. Udviklingen af et intersprog anskuet som en individuel sproglig læringsproces kan i sagens natur ikke finde sted uden indlærerens aktive deltagelse. Og denne proces fordrer på sin side større eller mindre grad af selvstændig adfærd. Hos Nunan (2000:1) defineres autonomibegrebet som følger: In its general application, autonomy implies a capacity to exercise control over one s own learning. Principally, autonomous learners are able to - self-determine the overall direction of their learning - become actively involved in the management of the learning process, - exercise freedom of choice in relation to learning resources and activities. Denne udlægning, der umiddelbart kan forekomme lidt virkelighedsfjern, ville fordre en nærmest medfødt indsigt i sproglig læring og evne til at træffe kvalificerede valg. Men hvis man accepterer, at der findes forskellige grader af autonomi, som nås igennem en proces, hvor man systematisk og fortløbende bevidstgør de studerende om sproglig læring, forekommer den mere realistisk. Mit bud er således, at autonomi, som

19 31 defineret ovenfor, kun kan sættes som et helt overordnet og langsigtet mål. Som et delmål i retning af fuld autonomi, synes udvikling af medansvar og dermed af den medansvarlige sprogindlærer mere realisabelt. En læring-om-læring-proces, der efterhånden sætter den studerende i stand til at deltage i planlægning, revision og evaluering af egen læring, kan naturligvis ikke foregå uden underviserens medvirken. Det vil sige, at der etableres et løbende samarbejde underviser og studerende imellem om, dels at udvikle den studerendes intersprog, dels at give den studerende den fornødne indsigt i diverse forhold omkring sproglig læring for dermed at bibringe den studerende et ægte medansvar for denne proces. I processen fungerer underviseren som faglig vejleder og proceskonsulent. Kært barn har, som bekendt, mange navne, og menes barnet endvidere at være en nyskabelse, synes kreativiteten ingen ende at ville tage. Her følger et udsnit af benævnelser fra den engelsksprogede litteratur for underviserens nye rolle i forbindelse med computerstøttet undervisning: facilitator, mediator, coach, consultant, counsellor, guide, communicator, navigator, designer of tasks, choreograph, architect, resource person, doctor, diagnostician, midwife. Imidlertid skal det understreges, at integrationen af teknologien i sprogundervisningen ikke har afstedkommet et skift i underviserens rolle, sådan som man kan læse i mangfoldige publikationer på området. En sprogunderviser kan i sagens natur ikke udføre nogen anden rolle end vejlederens og konsulentens mv., da det er forbeholdt sprogindlæreren at være den egentlige hovedaktør i egen intersproglig udvikling. Men måske man kan formulere det på den måde, at den computerstøttede undervisning kan skabe større mulighed for selvstændig læringsadfærd, og at dette på sin side er en medvirkende faktor for tydeliggørelse både af en allerede eksisterende underviserrolle samt af betydningen af at forvalte denne rolle optimalt. En optimering af interaktiviteten i den studerendes og underviserens samarbejdsproces må nødvendigvis indebære, at den studerende bevidstgøres omkring grundlæggende og relevante undervisnings- og læringsmæssige aspekter samt lærer at gøre brug af midler og værktøjer til fremme af egen læringsproces:

20 32 1. Fagets mål, indhold og form Via officielle fagbeskrivelser har de studerende mulighed for at orientere sig om et fags mål, indhold og form. Ikke desto mindre er der grund til at tydeliggøre dette i form af mere uddybende beskrivelser, som underviseren kan lægge på sin hjemmeside. Dette er medvirkende til at gøre et givet fag på et givet tidspunkt mere vedkommende for den enkelte. 2. Generelle og færdighedsspecifikke aspekter af sproglig læring Uden en vis indsigt i generelle og færdighedsspecifikke aspekter af sproglig læring vil den studerende aldrig kunne tage et ægte medansvar for egen læring, herunder træffe kvalificerede valg, vurdere egen læringsproces, vurdere sig selv i rollen som indlærer eller deltage i en egentlig interaktiv dialog med underviseren herom. Et første udgangspunkt kunne meget vel være bevidstgørelse om oparbejdelse af den intersproglige kommunikative kompetence som det grundlæggende formål med al sprogundervisning. Endvidere bør indgå bevidstgørelse om læringsstrategier: Learning strategies are specific actions taken by the learner to make learning easier, faster, more enjoyable, more selfdirected, more effective, and more transferrable to new situations. (Oxford 1990: 8) 19. Eksempler på færdighedsspecifikke aspekter af sproglig læring kunne være bevidstgørelse om produkt- vs. procesorienteret skrivepædagogik, direkte vs. indirekte oparbejdelse af den leksikalske kompetence, intensiv vs. ekstensiv tekstlæsning osv. 3. Metoder og indfaldsvinkler til at nå et givet mål Den studerende har til hver en tid krav på at vide både hvilken metode eller indfaldsvinkel til sproglig læring, der anvendes i en konkret situation, samt få en teoretisk begrundelse herfor. Jeg vil ikke i denne forbindelse undlade atter at harcelere over, at alt for meget computerbaseret materiale undlader at forholde sig eksplicit til en metode eller indfaldsvinkel, hvilket nødvendiggør, at underviseren påtager sig denne opgave på producentens vegne. 19 Jeg henviser til samme kilde for en meget udførlig indføring i metakognitive, kognitive, sociale og affektive læringsstrategier på et både teoretisk og praktisk plan.

FAGLIG OG METODISK KOORDINATION I SPANSKUNDERVISNINGEN

FAGLIG OG METODISK KOORDINATION I SPANSKUNDERVISNINGEN FAGLIG OG METODISK KOORDINATION I SPANSKUNDERVISNINGEN af Lone Ambjørn og Vibeke Andersen, HHÅ På Spansk Institut, HHÅ, påbegyndte forfatterne for halvandet år siden et samarbejde omkring etablering af

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

FORSTÅELSE OG PRODUKTION I DEN MODERNE GRAMMATIKUNDERVISNING. Lone Ambjørn Spansk Institut, Handelshøjskolen i Århus

FORSTÅELSE OG PRODUKTION I DEN MODERNE GRAMMATIKUNDERVISNING. Lone Ambjørn Spansk Institut, Handelshøjskolen i Århus FORSTÅELSE OG PRODUKTION I DEN MODERNE GRAMMATIKUNDERVISNING Lone Ambjørn Spansk Institut, Handelshøjskolen i Århus LONE AMBJØRN En kortfattet gennemgang af de historisk vigtigste metoder inden for fremmedsprogsundervisningen

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Observation Processes:

Observation Processes: Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium Indsigt i egen læring og formativ feedback Reformen om indsigt i egen læring hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Mandatory Core Topic: BUITA Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Informatik master course English Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk stx

Faglig praksis i udvikling i tysk stx Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1 Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter

Læs mere

Nye tiltag i grammatikundervisningen

Nye tiltag i grammatikundervisningen Vibeke Andersen* 187 Nye tiltag i grammatikundervisningen Abstract The author discusses the disadvantages of traditional grammar teaching from a didactic and learning perspective. Traditional grammar teaching

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På Master in Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler: og Leading Innovation in a Global

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte

Læs mere

DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL

DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL. 13.30-15.00 Velkommen og præsentation af deltagere Diskussionsoplæg 1 ved Kathrine om selvinitierede studieprocesser med udgangspunkt i problembaserede læring Diskussionsoplæg

Læs mere

Brug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere. Associate Professor Carsten Bergenholtz

Brug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere. Associate Professor Carsten Bergenholtz Brug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere Associate Professor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management / Institut for Virksomhedsledelse TATION Agenda Hvad er PollEverywhere?

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

CHAPTER 8: USING OBJECTS

CHAPTER 8: USING OBJECTS Ruby: Philosophy & Implementation CHAPTER 8: USING OBJECTS Introduction to Computer Science Using Ruby Ruby is the latest in the family of Object Oriented Programming Languages As such, its designer studied

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside BK3 Theory of natural al science e (NIB) Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Den internationale naturvidenskabelige bacheloruddannelse basic course English Der sker løbende opdatering

Læs mere

Black Jack --- Review. Spring 2012

Black Jack --- Review. Spring 2012 Black Jack --- Review Spring 2012 Simulation Simulation can solve real-world problems by modeling realworld processes to provide otherwise unobtainable information. Computer simulation is used to predict

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet

DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet Skriftlighedskonference hhx 30.10. 2014 1 BAGGRUND Udredningsarbejde vedr. nye elektroniske opgaver til engelsk

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Methodology course in Advanced Molecular Biology - Antimicrobial Peptides B - Experimental Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Medicinal biologi / Molekylær biologi master course

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU

Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU 1. Richard s og Rodger s model (2001) 2. Patsy Lightbown og Nina Spada (1999): Seks bud

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon Vi starter kl Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard.

Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon Vi starter kl Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard. Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon 2020 Vi starter kl. 14.00. Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard. Evaluatorrollen i Horizon 2020 Lasse Wolthers law@ufm.dk

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Navn: DM515, F12, Introduktion til lineær og heltalsprogrammering

Navn: DM515, F12, Introduktion til lineær og heltalsprogrammering Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 9 45,0% 11-15 timer 7 35,0% 16-20 timer 3 15,0% 21-25 timer 1 5,0% Over 25 timer 0 0,0% I

Læs mere

Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat

Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat Mikkel Willum Johansen Sektion for videnskabsteori, videnskabshistorie og videnskabsstudier Institut for Naturfagenes Didaktik Plagiering: Typer og

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Research Seminar in Computer Science Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Datalogi master course English Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Applications. Computational Linguistics: Jordan Boyd-Graber University of Maryland RL FOR MACHINE TRANSLATION. Slides adapted from Phillip Koehn

Applications. Computational Linguistics: Jordan Boyd-Graber University of Maryland RL FOR MACHINE TRANSLATION. Slides adapted from Phillip Koehn Applications Slides adapted from Phillip Koehn Computational Linguistics: Jordan Boyd-Graber University of Maryland RL FOR MACHINE TRANSLATION Computational Linguistics: Jordan Boyd-Graber UMD Applications

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR

MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Portal Registration. Check Junk Mail for activation  . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Kurset svarer til 5 ECTS hhv. 135 studenter-arbejds-timer fordelt på følgende aktiviteter:

Kurset svarer til 5 ECTS hhv. 135 studenter-arbejds-timer fordelt på følgende aktiviteter: Obligatorisk kursus: Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Virksomhedsstudier / Virksomhedsledelse kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse FRA KURSIST TIL ELEV Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse PROBLEMFORMULERING I hvilken grad har lørner efter bestået PD2: - de nødvendige og tilstrækkelige sproglige og kommunikative kompetencer og strategier

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Til slut viden skal de samle deres viden som grundlag for selv at lave en fantasyhistorie

Til slut viden skal de samle deres viden som grundlag for selv at lave en fantasyhistorie FANTASY Om forløbet Børnene lærer i dette forløb genren fantasy at kende. De skal arbejde med de enkelte elementer, der kendetegner fantasygenren, herunder ordforrådet, karaktererne, de magiske elementer

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape Jens Hoeck, Partner, Capital Markets Services 8 November 2011 Content 1. Why a need for rethinking 2. Criteria for a rethought

Læs mere

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR

Læs mere

Gusset Plate Connections in Tension

Gusset Plate Connections in Tension Gusset Plate Connections in Tension Jakob Schmidt Olsen BSc Thesis Department of Civil Engineering 2014 DTU Civil Engineering June 2014 i Preface This project is a BSc project credited 20 ECTS points written

Læs mere

MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION

MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION SEGAL, WILLIAMS & TEASDALE MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION Mette Kold slides Kapitel 3 DEVELOPING MINDFULNESS- BASED COGNITIVE THERAPY 2 Første indtryk Praksis før snak Kombien af dialog,

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case Case-opstart (trin -) Indsamling af

Læs mere

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere