Computermediets differentieringspotentiale i sproglig læring belyst ud fra en procesorienteret synsvinkel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Computermediets differentieringspotentiale i sproglig læring belyst ud fra en procesorienteret synsvinkel"

Transkript

1 Lone Ambjørn* 13 Computermediets differentieringspotentiale i sproglig læring belyst ud fra en procesorienteret synsvinkel Abstract The main point of this article is to demonstrate that the existence of the computermedium within L2 1 learning and acquisition is justified by its potential of differentiation. In order to make the optimum use of this potential, it is necessary to design syllabi based on L2 research and theories of language learning acquisition. Taking as a starting point the learner s interlanguage development, I am introducing a model of L2 learning and acquisition, a model based on input as well as on output. The strong point in having this model is that you can use it for computer-assisted language learning, and in this way you can contribute to the implementation of differentiated syllabi that take into account the psycholinguistic processes that characterize interlanguage development. 1. Indledning 1.1. Relationen imellem IT og sproglig læring Media are mere vehicles that deliver instruction but do not influence student achievement any more than the truck that delivers our groceries causes changes in our nutrition (Clark 1983:91). As pointed out by Garrett (1991), the use of the computer does not constitute a method. Rather, it is a medium in which a variety of methods, approaches, and pedagogical philosophies may be implemented (ibid: 75). The effectiveness of CALL 2 cannot reside in the medium itself but only in how it is put to use (Warschauer 1996:6). 1 L2: second language. 2 CALL: computer-assisted language learning. * Lone Ambjørn Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Århus V Hermes, Journal of Linguistics no

2 14 Med disse citater belyses den overordnede synsvinkel, jeg i denne artikel lægger til grund for relationen imellem IT og sproglig læring 3 : computermediets integration i fremmedsprogsundervisningen har kun et læringspotentiale, hvis der sker en tilpasning til en teoretisk og opdateret viden om de processer, der ligger bag sproglig læring. En hensigtsmæssig forløbstilrettelæggelse bliver ikke pr. definition mere hensigtsmæssig via IT-integration, lige så lidt som en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse nødvendigvis forbedres, fordi diverse sproglige aktiviteter udføres ad elektronisk vej. Rent faktisk vil man kunne finde eksempler på, at IT kan forringe læringspotentialet i et forløb, enten fordi man ikke tilstrækkeligt kritisk har evalueret det elektroniske materiales anvendelighed, eller fordi computermediet p.t. er uegnet til gennemførelse af givne aktiviteter. Når jeg finder anledning til at berøre tilpasningsretningen imellem computer og sproglig læring, skal det ses på baggrund af, at en forholdsmæssig stor part af det computerbaserede undervisningsmateriale, der udvikles, lader en del tilbage at ønske, hvad angår dets læringsmæssige potentiale. Siden 1980 erne, hvor computeren for alvor gjorde sit indtog i undervisningssammenhæng, er der ikke uden grund fremsat kritik af de elektroniske sprogprogrammer, der løbende er dukket op på markedet. Man kunne måske forestille sig, at dette på daværende tidspunkt var tegn på dels begyndervanskeligheder med at håndtere mediet, dels producenternes iver efter at udnytte den stærkt stigende interesse for computerbaseret materiale på bekostning af kvaliteten. Men desværre har billedet ikke ændret sig nævneværdigt siden. Selv om der er glædelige undtagelser fra reglen, forholder det sig fortsat sådan, at for lidt elektronisk materiale udvikles på baggrund af et eksplicit kendskab til den nyere forskning inden for fremmedsproglige læringsprocesser. Programudviklingen bærer i for høj grad præg af en forveksling imellem computeren som mål og middel samt manglende inddragelse af sprogpædagogisk og læringsteoretisk ekspertviden. Af denne årsag er man som underviser nødt til på et forskningsbaseret og kritisk grundlag at vurdere, hvordan og i hvilket omfang forskellige sprogteknologiske ressourcer optimalt kan understøtte et undervisningsforløb med fokus på selve sproglæringsprocessen. 3 Jeg anvender termen læring som en samlet benævnelse for indlæring og tilegnelse.

3 To anvendelser af computerteknologien Det skal pointeres, at jeg skelner imellem 1) anvendelse af computerteknologien som et elektronisk redskab med en tidsbesparende og effektiviserende værdi i en (sam)arbejdsproces for undervisere og studerende. Eksempler herpå er hjemmesiden som kilde til informationsformidling imellem underviser og studerende, kommunikationssystemer (som fx CampusNet), præsentationsværktøjer osv. Fælles for disse redskaber er, at de ikke direkte påvirker den sproglige læringsproces. 2) anvendelse af teknologien som elektronisk læringsressource, der faciliterer selve den intersproglige udvikling og har et sprogligt færdighedsfokuserende sigte. Eksempler herpå er materialer til oparbejdelse af fx morfologisk, syntaktisk og leksikalsk kompetence, inddragelse af computermedieret kommunikation, hvorved forstås fremmedsproglig kommunikation via mail, chat, diskussionsfora mv. Det er computerteknologien som elektronisk læringsressource, der skal i fokus her Procesorienteret undervisningsdifferentiering I det heterogene læringsrum tilpasses undervisningens niveau, indhold og form ofte en standardiseret forløbsmodel, der formodes at være i overensstemmelse med den typiske studerendes færdigheder, behov og interesser. Sådanne one-size-fits-all modeller møder ikke den enkelte studerende dér, hvor han rent faktisk befinder sig i sin intersproglige udvikling, men forudsætter, at de atypiske studerende tilpasser sig normen. Hermed mener jeg ikke, at der er noget forkert i at have fagbeskrivelser og læseplaner indeholdende bestemmelser om, hvad der skal undervises i, når blot disse beskrivelser kan gøres forenelige med en differentieret undervisning, som fokuserer på, hvordan et givet forløb kan tilpasses den individuelle sprogindlærer: Choose any standard. Differentiation suggests that you can challenge all learners by providing materials and tasks on the standard at varied levels of difficulty, with varying degrees of scaffolding, through multiple instructional groups, and with time variations. Further, differentiation suggests that teachers can craft lessons in ways that tap into multiple student interests to promote heightened learner interest in the standard. Teachers can encourage student success by varying ways in which

4 16 students work: alone or collaboratively, in auditory or visual modes, or through practical or creative means (Tomlinson 2000:4). Når der argumenteres for at differentiere sprogundervisningen med henblik på at højne læringspotentialet hos den enkelte sprogindlærer 4, er der generelt en vis tilbøjelighed til kun at fokusere på faktorer som evner og færdigheder. Dette kritikpunkt fremsættes også hos bl.a. Convery/ Coyle (1999), hvis argumentation for undervisningsdifferentiering omfatter både mentale faktorer (fx intelligens, sprogevne, kognitiv stil), affektive faktorer (fx motivation, holdning til fremmedsproget, intro- og ekstraversion) samt sociale faktorer (fx køn, alder, social og kulturel baggrund, samarbejdsevne). Den samlede benævnelse for disse faktorer er individuelle forskelle et essentielt genstandsområde inden for sproglig læring, som jeg imidlertid ikke berører nærmere i denne artikel 5. En angrebsvinkel på undervisningsdifferentiering, som jeg i litteraturen på området savner opmærksomhed omkring, er den procesorienterede med udgangspunkt i grundlæggende aspekter af sprogindlærerens intersproglige udvikling. Denne forsømmelse vil jeg derfor råde bod på i denne artikel, foruden at jeg vil illustrere en IT-baseret sproglig læringsmodel, der muliggør effektuering af en procesorienteret differentieringsform set i et psykolingvistisk perspektiv. 2. SLA og intersprog For nu ca. 30 år siden markeredes med SLA-forskningens 6 opdukken et omsving fra et behavioristisk til et mentalistisk sprogligt læringssyn. Det stod klart, at læringsprocessen ikke var baseret på vanedannelse, men på regeldannelse, og man tillagde sprogindlæreren selv den aktive hovedrolle i denne kognitive proces baseret på hypotesedannelse og -afprøvning 7. 4 I dansksproget litteratur på området bruges termerne learner, lørner, indlærer og sprogindlærer i flæng om den person, der tager del i en intersproglig læringsproces. 5 For uddybning, se fx Skehan (1989). 6 SLA: Second Language Acquisition. 7 Intersprogets gradvise udvikling i retning af målsproget kan beskrives som en proces bestående af hypotesedannelse og hypoteseafprøvning. Det er essentielt for sproglig læring, at indlærere fortsat udvikler deres hypoteser, og dermed deres intersprog, i retning af målsproget. For at en hypotese kan optages i intersproget skal den afprøves og evalueres

5 17 I 1972 introducerede Selinker termen intersprog om det sprog, der hverken er modersmålet eller fremmedsproget, og som sprogindlæreren gradvist udvikler i retning af fremmedsproget. En grundlæggende del af forskningen inden for SLA beskæftiger sig med de psykolingvistiske faktorer, der betinger intersprogets gradvise udvikling i retning af målsproget. Man ser på, hvilken rolle input og output spiller, konvertering af input til intake, forarbejdningskapacitet, bevidstgørelse, opmærksomhed, mv. I det følgende anskues udviklingen af sprogindlærerens intersprog som fremmedsprogsundervisningens overordnede sigte, og delaspekter af denne proces belyses ud fra udvalgte SLA-forskningsområder, der er specielt relevante i differentieringssammenhæng Intersprogets grundlæggende karakteristika Selv om intersproget er en formalt og funktionelt reduceret version af fremmedsproget, betragtes det som fuldgyldigt i sig selv. De tre grundlæggende træk ved dette sprog er dets systematik, dynamik og variabilitet. At intersproget er systematisk betyder, at det er regelbaseret, om end intersprogets regelsystemer i større eller mindre grad afviger fra målsprogets. Det dynamiske aspekt ved intersproget manifesteres ved, at det er i konstant forandring, videreudvikles og revideres på basis af allerede internaliserede regler, hvis der vel at mærke arbejdes med det. I modsat fald kan det reduceres til et tidligere udviklingsstadium. Intersprogets variabilitet giver sig udslag i, at sprogindlæreren anvender flere konkurrerende former ved siden af den rigtige. Det vil sige, at der på samme tid kan forekomme sproglige eksempler på både en nyligt revideret intersprogsregel og en ældre fejlagtig version af samme. Dette forklares ved, at den intersproglige udvikling sker gradvist og ikke lineært. ud fra efterfølgende feedback. Hvis hypotesen er korrekt, optages den i intersproget. Hvis hypotesen er ukorrekt, skal der dannes en ny hypotese. Herefter vil der ske en gradvis ændring af den forkerte hypotese til den korrekte hypotese. (Færch/Haastrup/ Phillipson 1984).

6 Forarbejdningskapacitet og opmærksomhed Inden for kognitionspsykologien, hvorfra forskningen i SLA henter en del af sit teoretiske grundlag, betragtes sproglig læring som informationsforarbejdning. Hermed menes en proces, igennem hvilken information lagres og organiseres i hukommelsen samt genkaldes, når man har brug for det 8. Forskningen inden for dette område søger bl.a. at belyse de krav, informationsforarbejdningen stiller til kognitive ressourcer som forarbejdningskapacitet og opmærksomhed. Det er en grundlæggende anskuelse inden for den kognitive psykologi, at mennesket, og dermed også sprogindlærere, har en begrænset kognitiv forarbejdningskapacitet. Denne begrænsning beskrives ud fra to dimensioner. Den ene dimension har at gøre med evnen til informationsforarbejdning, dvs. den måde hvorpå sprogindlæreren håndterer information på basis af inputtets karakter og eksisterende viden. Hvis en sprogindlærer fx udsættes for en hastig talestrøm på fremmedsproget, kan der ske det, at evnen til at håndtere informationerne bliver overbelastet, og at den pågældende derfor kobler fra (McLaughlin/Rossman/McLeod 1983). Den anden dimension har at gøre med den grad af opmærksomhed, en indlærer kan yde på et givet tidspunkt. Denne selektivitet udspringer af de krav, der stilles til løsning af en given opgave. I forbindelse med denne dimension skelner Shiffrin/Schneider (1977) imellem kontrollerede og automatiske processer. Som regel vil det forholde sig sådan, at ny og ikke tilegnet information fordrer kontrolleret forarbejdning under sprogindlærerens aktive og fokuserede opmærksomhed. Denne proces er ret langsom, sekventiel og belastende for forarbejdningskapaciteten i korttidshukommelsen. Derfor influerer en kontrolleret proces på sprogindlærerens evne til samtidigt at udføre flere opgaver, der kræver aktiv opmærksomhed og dermed forarbejdningsenergi. Omvendt foregår 8 Der skelnes imellem to lagre, dels arbejdslagret eller korttidshukommelsen, hvor information kan opbevares og forarbejdes i en ganske kort periode, dels langtidshukommelsen, det permanente informationslager. Hvad angår langtidshukommelsen er kapaciteten nærmest ubegrænset. Derimod er korttidshukommelsen yderst begrænset, hvilket betyder, at der er grænser for, hvor mange informationer man er i stand til at forarbejde ad gangen.

7 19 anvendelse af en allerede tilegnet viden som en automatisk og mindre ressourcekrævende proces, der uden sprogindlærerens aktive opmærksom kan udføres hurtigere og med mindre besvær end den kontrollerede proces. Disse faktorers indflydelse på fremmedsproglig læring belyses hos McLaughlin/Rossman/McLeod (1983: 145): In the case of a beginning second language learner a considerable amount of cognitive effort may be needed simply to realize a correct, or at least an adequate, phonetic expression of individual words. At the same time, the learner needs to employ appropriate syntactic rules and must draw on a limited lexical system. Thus each component requires more or less work depending on how well-learned it is. The more welllearned a component skill is, the less effort (and processing time) required for its execution. The execution of new skills is costly in terms of workload involved and will occur only when other tasks and cognitive demands are minimized. Hvilken grad af kognitiv forarbejdning en sproglig aktivitet udløser hos en sprogindlærer, er individuelt betinget og varierer fra sprogindlærer til sprogindlærer. Derfor giver det ikke mening at tilbyde alle studerende på et hold det samme forløb med de samme aktiviteter på det samme tidspunkt, da det vil fordre forskellige grader af kognitiv forarbejdning hos den enkelte i henhold til anvendelsesgraden af hhv. kontrollerede og automatiske processer samt til det stadium i den intersproglige udviklingsproces, hvorpå man befinder sig. Hvad der for nogle studerende vil være kognitivt uproblematisk, vil for andre indebære en kognitiv belastning og som følge heraf enten en hel eller delvis hindring for udførelsen af aktiviteten Intersprogets omstrukturering Nunan (1999: ) beretter om sine oplevelser fra sin første tid som underviser: The first thing I noticed was the alarming gap between what I was trying to teach my learners and the things that they actually appeared to be learning. I also fouind that the effect of my pedagogical effort sometimes seemed to make my learners worse, not better. (-) In time, I came to see (or rather my learners forced me to see), that my teaching was predicated on the assumption that learning another language was a process of erecting a linguistic building in a step-by-step fashion, one linguistic brick at a time.

8 20 Den lineære og kumulative indfaldsvinkel til sproglig læring, som Nunan beskriver, er baseret på den præmis, at sprogindlærere lærer én sproglig struktur ad gangen, og at de skal beherske denne, før man går videre til den næste. Men sådan foregår læringsprocessen ikke. Som nævnt, er intersproget variabelt og tilegnes gradvist. Analyser af taledata indsamlet med jævnlige intervaller over flere måneder viser, at sprogindlærere gennemløber fælles udviklingsstadier i deres tilegnelse af visse grammatiske strukturer (fx Johnston 1985; Pavesi 1986; Meisel/ Clahsen/Pienemann 1990). Eftersom de mellemliggende stadier i udviklingen hverken ligner modersmål eller målsprog, giver det anledning til at konkludere, at sprogindlærere ikke blot rekonstruerer deres modersmål i henhold til målsprogets normer, men at de snarere kreativt konstruerer målsproget gennem en proces, der gradvist bliver mere kompleks (Larsen-Freeman 1991). Særdeles vigtig i denne forbindelse er den observation, at læringsprocessen hverken er lineær eller kumulativ, hvilket skyldes den omstrukturering, der karakteriserer udviklingen af intersproget: [Restructuring] occurs because language is a complex hierarchical system whose components interact in non-linear ways. Seen in these terms, an increase in error rate in one area may reflect an increase in complexity or accuracy in another, followed by overgeneralization of a newly acquired structure, or simply by a sort of overload of complexity which forces restructuring, or at least a simplification, in another part of the system (Lightbown 1985: 177). Det vil sige, at på trods af, at en indlærer synes at beherske en given struktur, er det ikke sjældent, at der forekommer midlertidige sproglige tilbagefald, når nye strukturer introduceres, fordi disse forårsager en omstrukturering af systemet. Den gradvise, ikke lineære proces indikerer, at der er grund til i tilrettelæggelsen af undervisningen at indtænke cykliske forløb, hvor sproglige elementer med fordel gentages i forskellige kontekster. Dette indebærer, at man jævnligt vender tilbage til tidligere berørte sproglige fænomener og på samme tid inddrager nye synsvinkler, hvorved der sker en gradvis tilpasning og omstrukturering af den allerede eksisterende viden. Dog skal man her huske på, at der, så vidt muligt, skal tages højde for den individuelle indlærers intersproglige udviklingstrin for at en cyklisk model kan forventes at have en positiv læringsmæssig effekt.

9 Undervisning, læring og differentiering Sammenfattende kan man sige, at den diskrepans, sprogundervisere ofte oplever imellem, hvad de underviser i, og hvad de studerende konkret lærer, på sin side kan tillægges den diskrepans, den traditionelle holdundervisning kan fremprovokere imellem krav til kognitive ressourcer og den reelle kognitive forarbejdningsevne hos den enkelte studerende. Dertil kommer, at det ikke giver mening at tilrettelægge en undervisning baseret på en fast plan karakteriseret ved et linearitets- og akkumuleringsprincip, når en sådan plan ikke harmonerer med den intersproglige udvikling, der er nonlineær og nonkumulativ. Disse omstændigheder er vægtige argumenter for anvendelse af differentiering i fremmedsprogsundervisningen. Og det er netop her, computerens eksistensberettigelse for alvor kan manifestere sig, hvis man kan finde en model for sproglig læring, der optimalt tager selve læringsprocessens betingelser i betragtning. 3. En model for sproglig læring Hos Ellis (1997:35) opstilles en model for sproglig læring baseret på intersprogskonceptet: input intake L2 knowledge output The learner is exposed to input 9, which is processed in two stages. First, parts of it are attended to and taken into short-term memory. These are referred to as intake 10. Second, some of the intake is stored in long-term memory as L2 knowledge. The processes responsible for creating intake and L2 knowledge occur within the black box of the learner s mind where the learners interlanguage is constructed. Finally, L2 knowledge is used by the learner to produce spoken and written output 11 (-). 9 Input: de fremmedsproglige data, en sprogindlærer udsættes for gennem kontakt med fremmedsproget. Input kan også komme fra bevidstgørelse om sproglige regler. 10 Intake: hvad en sprogindlærer forstår af input, men ikke nødvendigvis er i stand til at anvende i praksis. 11 Output: det intersprog, en sprogindlærer producerer i skrift og tale.

10 22 Denne model vil jeg anvende som udgangspunkt for opstilling af en input- og outputorienteret indfaldsvinkel til sproglig læring. Den kan rumme aktiviteter, der kan hjælpe sprogindlæreren til at effektivisere såvel selve inputforarbejdningen 12 som den hypoteseafprøvning, der manifesteres i det sproglige output. Formålet med at anskueliggøre denne tilgang skal forstås på baggrund af, - at dens grundlæggende principper tager højde for processerne bag sprogindlærerens intersproglige udvikling - at den optimalt muliggør differentiering på et psykolingvistisk grundlag, samt - at den, af disse to årsager, med meget stor fordel kan udgøre fundamentet for en computerstøttet oparbejdelse af intersproget. 3.1 En inputorienteret indfaldsvinkel til sproglig læring input intake L2 knowledge output træning På basis af teorien om informationsforarbejdning, begyndte SLA-forskningen midt i 1970 erne at fokusere på inputtets rolle i den sproglige læringsproces. De heraf opståede forståelsesorienterede indfaldsvinkler til sprogundervisningen har til formål direkte at påvirke udviklingen af intersproget ved at manipulere de input, indlærerne udsættes for. Inputforarbejdning, der implicerer konvertering af input til intake, er en første forudsætning for, at der overhovedet finder læring sted. Af denne årsag tillægges inputforarbejdningen en stor rolle inden for denne forskningsgren. Der findes forskellige inputorienterede tilgange 13. Den, jeg vælger at tage udgangspunkt i, er formuleret af Ellis (1993), og mit valg er begrundet i, at hans model tildeler bevidstgørelse via eksplicit undervis- 12 Inputforarbejdning: konvertering af input til intake. 13 For en nærmere redegørelse, se Ellis (1999).

11 23 ning i sproglige regler en faciliterende rolle i læringsprocessen, hvilket ikke mindst er essentielt for sprogundervisningen på en højere læreanstalt. I relation til bevidstgørelsesfasens eksplicitering af sproglige regler foregår en forståelsesorienteret træning, der, som benævnelsen indikerer, har til formål at fremme indlærernes forståelse af et givet sprogligt fænomen. Ved at søge en optimering af inputforarbejdningen og dermed fremme af intake, ændres undervisningens fokus i første omgang fra produktion til forståelse. Med andre ord: indlærerne skal først have forstået et sprogligt fænomen, før de sættes til at producere det samme. En forståelsesorienteret øvelsestypologi kan typisk rumme flg. grundlæggende handlinger 14 : - besvare spørgsmål - identificere fænomener - vurdere korrekthed - foretage valg blandt flere mulige - etablere sammenhænge imellem form-betydning/funktion - udlede regler - beskrive fænomener - forklare fænomener kontrastivt - diskutere og løse problemstillinger Modellens forankring i psykolingvistiske undersøgelser gør, at den, i modsætning til den produktorienterede indfaldsvinkel, tager den menneskelige hjernes begrænsede forarbejdnings- og tilegnelseskapacitet i betragtning og fokuserer på aktiviteter, der kan hjælpe indlærere til at effektivisere inputforarbejdningen. Den mere traditionelle indfaldsvinkels fokus på output umiddelbart efter bevidstgørelsesfasen kan være ensbetydende med at stille større krav til indlærerne, end de kan klare, hvis de på produktionstidspunktet ikke har opnået tilstrækkelig forståelse af et sprogligt fænomen. 14 Praktiske eksempler på forståelsesorienterede øvelser til grammatikundervisningen kan ses i Ambjørn/Andersen (1999). Eksempler på samme øvetype til samtalefærdighed kan ses i Ambjørn (2000; 2001b).

12 En outputorienteret indfaldsvinkel til sproglig læring input intake L2 knowledge output træning Inden for forskningen i inputforarbejdning er der forskellige opfattelser af den rolle, output spiller i den sproglige læringsproces. Årsagen til, at nogle forskere stiller sig lidt tvivlende over for outputtes rolle, er læringsretningen, som illustreret ovenfor: det kan forekomme ulogisk først at starte træningsfasen i den sidste del af processen i stedet for at sætte ind over for den måde, hvorpå en indlærer forarbejder input med henblik på at fremme intake og derved påvirke den eksisterende L2 viden. Dertil kommer, at output ikke som sådan er et led i selve processen, men snarere kan karakteriseres som en manifestation af samme (Gass 1997). Output eller produktion betragtes således af nogle forskere som en måde at praktisere en allerede eksisterende viden på og ikke som en vej til skabelse af viden. Men vægtige argumenter for, at output faktisk kan spille en aktiv rolle i læringsprocessen, fremføres hos Swain (1985), hvor termen comprehensible output eller pushed output introduceres. Hermed menes being pushed toward the delivery of a message that is not only conveyed, but that is conveyed precisely, coherently, and appropriately (ibid: 249). Swain anviser forskellige måder, hvorpå indlærere kan lære af deres eget output: - output tjener til hypoteseafprøvning, der på sin side udløser en positiv eller negativ feedback, så indlæreren kan få be- eller afkræftet deres hypoteser (jf. fodnote 7) - output kan have en bevidstgørende funktion, hvorved indlærerne hjælpes til at bemærke sproglige mangler i deres intersprog. Dermed menes, at de i tale- eller skriveprocessen opdager, at de savner viden om visse sproglige elementer, som er af betydning for det, de vil udtrykke - output er en medvirkende faktor for udvikling af automatiseret sprog og dermed for flydende sprogbrug

13 25 - output har en potentiel signifikant rolle i udviklingen af den morfologiske og syntaktiske kompetence og dermed for korrekt sprogbrug 15. Som et første led i den produktive træning giver det mening at anvende bundne øvetyper, der specifikt fokuserer på afgrænsede sproglige fænomener. Med denne afgrænsning tages der højde for, at indlæreren har en begrænset forarbejdningskapacitet, idet denne øvetype ikke belaster korttidshukommelsen så meget som mere frie øvetyper. Fx til grammatikundervisningen kan der her være tale om de velkendte øvelser af typen indsætning, fejlretning, eksempelfabrikation, sproghandlingsrealisation (form-funktion), oversættelser på sætningsplan (se fx Jensen 1999) 16. Det skal frarådes i denne fase at anvende mekaniske drills, som hviler på et behavioristisk læringssyn og desværre fortsat er ret anvendte i computerbaseret materiale. DeKeyser (1998: 53): (-) mechanical drills provide practice in a very peculiar behavior, a language-like-behavior, which consists of linking forms with other forms, of shuffling forms around, according to a pattern held in working memory, without ever linking those forms with meaning, that is, without the student ever engaging in the target behavior of using language. As a result, no link between forms and meaning is established in long-term memory (-). Frie(re) produktive øvelser lægger op til mere selvstændig og kreativ sprogproduktion. Her integreres de forudgående delelementer i mere komplekse kontekster, der tillader indlærerne at mobilisere al deres fremmedsproglige viden og kunnen. Men dette betyder så også, at kravet til de kognitive ressourcer kan øges, og at betydningen af at være i besiddelse af så meget automatiseret sprog som muligt tydeligt træder frem her. Der kan være tale om fx oversættelse af hele tekster, frie skriftlige fremstillinger og frie samtaleøvelser For uddybning af disse punkter, se Swain (1985; 1995). 16 Til undervisning i samtalefærdighed kan ses en række bundne produktive øvelsesforslag i Ambjørn (2001b). 17 Til undervisning i samtalefærdighed kan ses en række frie produktive øvelsesforslag i Ambjørn (2001b).

14 En input- og outputorienteret model til sproglig læring Inden for SLA-forskningen diskuteres det, hvorvidt den inputorienterede indfaldsvinkel til sproglig læring kan have en faciliterende effekt på såvel forståelse som på produktion. Ellis (1999), der nærmere har studeret forskningsresultaterne på området, konkluderer: While it is possible to conclude that processing instruction promotes intake, it is not yet possible to claim that it promotes acquisition (i.e. interlanguage development). There is no clear evidence that learners can use the target structure in communicative language use (ibid: 74). Af samme årsag anfører Ellis (1993; 1999), at den inputorienterede undervisningsform bør supplere en produktiv, kommunikativt orienteret undervisning ikke erstatte den. Hertil vil jeg føje, at også andre former for undervisning med fordel kan udgøre et supplement. Der skal selvsagt være overensstemmelse imellem formål med givne forløb og undervisning, og ikke alle forløb har et mundtligt kommunikativt sigte. At output spiller en væsentlig rolle, mener jeg ikke, at der kan herske nogen tvivl om. Men den traditionelle ensidige output-fokusering er en medvirkende faktor til skabelse af de indlæringsmæssige problemer, sprogundervisere kan opleve, at deres studerende har. Og den er en vægtig årsag til, at man ikke så sjældent må registrere, at der er uoverensstemmelse imellem, hvad der undervises i, og hvad der rent faktisk læres. De nyere inputorienterede indfaldsvinkler til sproglig læring har til formål direkte at påvirke udviklingen af intersproget ved at manipulere de input, indlærerne udsættes for, hvilket på sin side formodes at have en faciliterende effekt på en sprogindlærers kapacitet til at producere output i en automatiserende træningsfase. Jeg opfatter derfor den input- og den outputorienterede indfaldsvinkel som komplementære. Den samlede model (Ellis 1997), som illustreret nedenfor, tager selve processen i den sproglige læring i betragtning, og det er heri dens force ligger. Modellen giver endvidere mulighed for optimal udvikling af et computerstøttet differentieret undervisningsforløb baseret på de psykolingvistiske faktorer, der yder indflydelse på udviklingen af intersproget. Et sådant forløb skitseres i næste afsnit.

15 27 input intake L2 knowledge output inputorienteret træning outputorienteret træning 3.4. Et computerstøttet differentieret læringsforløb A B C F F F BP BP BP FP FP FP F: forståelsesorienterede øvelsestyper BP: bundne produktive øvelsestyper FP: frie(re) produktive øvelsestyper

16 28 Det skal understreges, at den model for et computerstøttet sprogligt læringsforløb, der her skitseres, ikke skal opfattes som en egentlig metode, men som et sæt grundlæggende principper, der kan danne udgangspunktet for mulige forløbstilrettelæggelser 18. A, B og C skal bredt betragtes som fagrelevante informationsdatabaser af en i princippet enhver tænkelig karakter, der på forskellige niveauer (lavt, middel, højt) kan bibringe den studerende en viden, der herefter skal indarbejdes i intersproget. Arbejdet med sproglig bevidsthed udgør således en integreret del af forløbsmodellen. Schmidt (1990) har fremsat den hypotese, at intake ikke kan finde sted, uden at indlærerne i input eksplicit bevidstgøres om sproglige fænomener. Denne teori nyder overvejende konsensus inden for den moderne sprogundervisning, og af samme årsag går den aktuelle diskussion ikke så meget på, om man skal bevidstgøre eller ej, men snarere på selve indfaldsvinklen til denne bevidstgørelse. Via links kan den studerende efter behov springe fra en databases niveau til en anden databases niveau, fra databaserne til de forståelsesorienterede træningsformer og herfra videre til de produktive øvelser, ligeledes på forskellige niveauer. Træningssystemet kan således opfattes progressivt, idet man kan sige, at forståelse udgør en forudsætning for produktion, og at den bundne produktion på sin side kan have en faciliterende effekt på den frie(re) produktion. Men på samme tid tages der højde for, at intersprogsudviklingen hverken er lineær eller kumulativ, idet den studerende kan navigere rundt i forløbet i overensstemmelse med det individuelle intersprogs gradvise omstrukturering og udvikling. Med forskellige indbyrdes forbundne færdighedsniveauer såvel i forløbets bevidstgørelsesfase som i træningsfasen, samt med en såvel input- som outputorienteret træning, der kan afvikles cyklisk (jf. afsnit 2.1.2) sikres den optimale procesorienterede undervisningsdifferentiering baseret på psykolingvistisk forskning. Hermed tages der højde for det faktum, at ikke alle studerende på samme undervisningstrin lærer med samme hastighed, besidder den samme kognitive forarbejdningskapacitet 18 Modellen er i Ambjørn (2001a) anvendt til at illustrere oparbejdelsen af den grammatikalske kompetence, men kan i princippet anvendes til oparbejdelse af mange andre sproglige kompetenceområder.

17 eller befinder sig på samme stadium i deres intersproglige udvikling, og at deres individuelle behov af samme årsag er forskellige. 29 Som en del af hypoteseafprøvningen spiller feedback en vigtig rolle i den intersproglige læringsproces (jf. fodnote 7). Derfor skal der som et led i træningen indbygges forskellige former for differentierede feedback- og kontaktfunktioner (Ambjørn 2001a): - en automatisk feedbackfunktion, der i tilfælde af fejlsvar giver den rigtige løsning - en automatisk feedbackfunktion, der i tilfælde af fejlsvar gør opmærksom på dette, men i stedet for at bringe den rigtige løsning, henviser til en relevant kilde i en eller flere af de til forløbet knyttede informationsdatabaser - en automatisk feedbackfunktion, der i tilfælde af fejlsvar gør opmærksom på dette, men i stedet for at bringe den rigtige løsning eller henvise til en relevant kilde i en given informationsdatabase, lader det være helt op til den enkelte studerende at rette fejlen - mulighed for kontakt med underviser via et kommunikationssystem - mulighed for at søge hjælp og diskutere sproglige problemstillinger i et dertil oprettet diskussionsforum i et kommunikationssystem. Hvad angår forløbsmodellens tekniske omsættelighed til computermediet, falder dette spørgsmål uden for denne artikels egentlige genstandsområde. Som allerede nævnt er det imidlertid primært et spørgsmål om inden for eksisterende elektroniske materialer at søge, finde, udvælge, sammensætte, linke og selv supplere med udarbejdelse af nyt elektronisk materiale, da det må erkendes, at programmet der kan alt ikke eksisterer og med meget lidt sandsynlighed kommer til det inden for en overskuelig fremtid. I relation hertil skal det bemærkes, at selv om et givet computerbaseret materiale vurderes til ikke i sig selv at besidde et fuldgyldigt læringspotentiale, er det ikke ensbetydende med, at man kategorisk behøver at afvise hele materialet. Det viser sig ikke ganske sjældent, at man kan finde anvendelige delelementer, som evt. kan sammensættes med anvendelige delelementer fra andre materialer og programmer til et sammenhængende læringsforløb.

18 30 Dertil kommer, at et forløb ikke altid i sin fulde helhed kan opbygges elektronisk, da teknologien på flere områder fortsat har sine begrænsninger. Et eksempel herpå er oparbejdelse af mundtligheden, der ganske vist med meget stor fordel kan trænes elektronisk, hvad angår den forståelsesorienterede og bundne produktive fase, men hvor teknologien kommer til kort i den frie mundtlige produktion. Om end vi har de (a)synkrone computermedierede interaktionsmuligheder, er problemet, at de genremæssigt udgør et hybridmedium mellem skrift- og talesprog, og man derfor må sætte spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden i helt at lade dette medium overtage udviklingen af mundtligheden. 4. Autonomi via medansvar for egen læring Autonomibegrebet er både historisk og teoretisk forbundet med den kommunikativt orienterede sprogundervisning, der vinder indpas fra starten af 1970 erne. Dette hænger naturligt sammen med, at behovet for selvstændighed højnes i forbindelse med løsning af de opgavetyper, som fordrer deltagercentreret interaktion. Anskuet ud fra en bredere læringsorienteret synsvinkel er relationen imellem intersprogs- og autonomikonceptet imidlertid specielt evident. Udviklingen af et intersprog anskuet som en individuel sproglig læringsproces kan i sagens natur ikke finde sted uden indlærerens aktive deltagelse. Og denne proces fordrer på sin side større eller mindre grad af selvstændig adfærd. Hos Nunan (2000:1) defineres autonomibegrebet som følger: In its general application, autonomy implies a capacity to exercise control over one s own learning. Principally, autonomous learners are able to - self-determine the overall direction of their learning - become actively involved in the management of the learning process, - exercise freedom of choice in relation to learning resources and activities. Denne udlægning, der umiddelbart kan forekomme lidt virkelighedsfjern, ville fordre en nærmest medfødt indsigt i sproglig læring og evne til at træffe kvalificerede valg. Men hvis man accepterer, at der findes forskellige grader af autonomi, som nås igennem en proces, hvor man systematisk og fortløbende bevidstgør de studerende om sproglig læring, forekommer den mere realistisk. Mit bud er således, at autonomi, som

19 31 defineret ovenfor, kun kan sættes som et helt overordnet og langsigtet mål. Som et delmål i retning af fuld autonomi, synes udvikling af medansvar og dermed af den medansvarlige sprogindlærer mere realisabelt. En læring-om-læring-proces, der efterhånden sætter den studerende i stand til at deltage i planlægning, revision og evaluering af egen læring, kan naturligvis ikke foregå uden underviserens medvirken. Det vil sige, at der etableres et løbende samarbejde underviser og studerende imellem om, dels at udvikle den studerendes intersprog, dels at give den studerende den fornødne indsigt i diverse forhold omkring sproglig læring for dermed at bibringe den studerende et ægte medansvar for denne proces. I processen fungerer underviseren som faglig vejleder og proceskonsulent. Kært barn har, som bekendt, mange navne, og menes barnet endvidere at være en nyskabelse, synes kreativiteten ingen ende at ville tage. Her følger et udsnit af benævnelser fra den engelsksprogede litteratur for underviserens nye rolle i forbindelse med computerstøttet undervisning: facilitator, mediator, coach, consultant, counsellor, guide, communicator, navigator, designer of tasks, choreograph, architect, resource person, doctor, diagnostician, midwife. Imidlertid skal det understreges, at integrationen af teknologien i sprogundervisningen ikke har afstedkommet et skift i underviserens rolle, sådan som man kan læse i mangfoldige publikationer på området. En sprogunderviser kan i sagens natur ikke udføre nogen anden rolle end vejlederens og konsulentens mv., da det er forbeholdt sprogindlæreren at være den egentlige hovedaktør i egen intersproglig udvikling. Men måske man kan formulere det på den måde, at den computerstøttede undervisning kan skabe større mulighed for selvstændig læringsadfærd, og at dette på sin side er en medvirkende faktor for tydeliggørelse både af en allerede eksisterende underviserrolle samt af betydningen af at forvalte denne rolle optimalt. En optimering af interaktiviteten i den studerendes og underviserens samarbejdsproces må nødvendigvis indebære, at den studerende bevidstgøres omkring grundlæggende og relevante undervisnings- og læringsmæssige aspekter samt lærer at gøre brug af midler og værktøjer til fremme af egen læringsproces:

20 32 1. Fagets mål, indhold og form Via officielle fagbeskrivelser har de studerende mulighed for at orientere sig om et fags mål, indhold og form. Ikke desto mindre er der grund til at tydeliggøre dette i form af mere uddybende beskrivelser, som underviseren kan lægge på sin hjemmeside. Dette er medvirkende til at gøre et givet fag på et givet tidspunkt mere vedkommende for den enkelte. 2. Generelle og færdighedsspecifikke aspekter af sproglig læring Uden en vis indsigt i generelle og færdighedsspecifikke aspekter af sproglig læring vil den studerende aldrig kunne tage et ægte medansvar for egen læring, herunder træffe kvalificerede valg, vurdere egen læringsproces, vurdere sig selv i rollen som indlærer eller deltage i en egentlig interaktiv dialog med underviseren herom. Et første udgangspunkt kunne meget vel være bevidstgørelse om oparbejdelse af den intersproglige kommunikative kompetence som det grundlæggende formål med al sprogundervisning. Endvidere bør indgå bevidstgørelse om læringsstrategier: Learning strategies are specific actions taken by the learner to make learning easier, faster, more enjoyable, more selfdirected, more effective, and more transferrable to new situations. (Oxford 1990: 8) 19. Eksempler på færdighedsspecifikke aspekter af sproglig læring kunne være bevidstgørelse om produkt- vs. procesorienteret skrivepædagogik, direkte vs. indirekte oparbejdelse af den leksikalske kompetence, intensiv vs. ekstensiv tekstlæsning osv. 3. Metoder og indfaldsvinkler til at nå et givet mål Den studerende har til hver en tid krav på at vide både hvilken metode eller indfaldsvinkel til sproglig læring, der anvendes i en konkret situation, samt få en teoretisk begrundelse herfor. Jeg vil ikke i denne forbindelse undlade atter at harcelere over, at alt for meget computerbaseret materiale undlader at forholde sig eksplicit til en metode eller indfaldsvinkel, hvilket nødvendiggør, at underviseren påtager sig denne opgave på producentens vegne. 19 Jeg henviser til samme kilde for en meget udførlig indføring i metakognitive, kognitive, sociale og affektive læringsstrategier på et både teoretisk og praktisk plan.

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU

Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU 1. Richard s og Rodger s model (2001) 2. Patsy Lightbown og Nina Spada (1999): Seks bud

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014 Hvorfor

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE 1

LEADERSHIP PIPELINE 1 LEADERSHIPPIPELINE 1 LEADERSHIP PIPELINE TRE CENTRALE ANTAGELSER 1. Succesfuld ledelse kræver forskellige kompetencer og færdigheder på forskellige ledelsesniveauer 2. Transitioner (dvs. overgange der

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Master in Software Engineering in 2003. Researcher at Aalborg University. Ph.D. in Human-Computer Interaction 2009

Master in Software Engineering in 2003. Researcher at Aalborg University. Ph.D. in Human-Computer Interaction 2009 1 Me Master in Software Engineering in 2003 Researcher at Aalborg University Ph.D. in Human-Computer Interaction 2009 Trifork January 2011 2 You? How many of you are from A software company A large companys

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere