Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU"

Transkript

1 Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU 1. Richard s og Rodger s model (2001) 2. Patsy Lightbown og Nina Spada (1999): Seks bud på tilgange til sprogundervisningen et kort historisk rids 3. Det sociokulturelle paradigme et. 7. bud? 4. Fokus på nogle af de mest centrale begreber 5. Diane Larsen-Freeman(2006): Komplekse dynamiske systemer 6. Hvor står vi i dag?? Summemøde i jeres projektgruppe

2 Richards and Rodgers (2001) Analyse af tilgange Approach Design Procedure Teorier om Antagelser om Praktisk implementering sprog mål resurser og tid læreplan organisationsformer indlæring aktiviteter tilgange og strategier elevroller processer lærerroller vedr. de 4 materialer færdigheder??

3 Lightbown and Spada (1999): Seks bud på sprogundervisning - fra teori og forskning til praksis 1. Get it right from the beginning: behaviorisme, den strukturelle tilgang, den audiolinguale metode, grammatik-oversættelsesmetoden styrede øvelser repetition, fejl er problematiske, tegn på dårlige vaner fra L1, fokus på korrekthed 2. Just listen and read: input hypotesen (Krashen) den naturlige tilgang, forståelsesbaserede sprogprogrammer masser af tilgængeligt og forståeligt input, fremhævelse af træk i input, fokus på forståelse (lytte og læse), fokus på betydning og receptiv fluency

4 3. Let s talk: interaktionshypotesen (Long) og outputhypotesen (Swain), betydningsforhandling, presset output, task-baseret undervisning elevcentrering, kommunikative aktiviteter, implicit lærerfeedback, fokus på både betydning, fluency, korrekthed og kompleksitet 4. Two for one: indholds- og sprogbaseret undervisning (content and language-integrated learning = CLIL), sprogbadsprogrammer ( immersion ), fokus på betydning og fluency 5. Teach what is teachable: forventelige udviklingsstadier i indlæringen hvad er eleverne klar til? hvad kan processeres (processability) og hvor svært er det at undervise i et bestemt aspekt (teachability)?

5 6. Get it right in the end: fokus på både betydning og form kommunikativ fremmedsprogsundervisning gennem sprogbrug; nogle elementer samles op implicit, mens andre kræver eksplicitte tilgange, dvs. læreren må fokusere elevernes opmærksomhed på disse aspekter; sproglig opmærksomhed; nogle aspekter er ikke tydelige ( salience, f.eks. aspekter af pragmatikken, kollokationer); fejl er et tegn på at intersproget er i udvikling Pendul sving: fokus på former fokus på form og betydning fokus på betydning Fokus på sproget og sprogsystemet er ikke bandlyst: Teachers are not traitors to the cause of language teaching if they plan activities in which they know that learners will almost inevitably need to use specific linguistic features

6 Socio-kulturelle syn på indlæring en 7. vej? Indlæring foregår i en social og kulturel kontekst Vygotsky nærmeste udviklingszone (ZPD: zone of proximal development) Mediering (gennem sprog og genstande) Stilladsering ( scaffolding ) Novice ekspert; social mediering, gensidig mediering Både gennem lærerstyring, par arbejde og gruppearbejde Regulering gennem andre til selvregulering Scaffolding: eksperten hjælper og støtter novicen Scaffolding er gradueret (i forhold til niveau), betinget (i forhold til behov) og dialogisk (interpersonel)

7 Scaffolding: eksperten hjælper og støtter novicen Skabe og fastholde den andens interesse i opgaven Gøre opgaven nemmere Indikere problemer i den andens sproglige produktion Demonstrere og give modeller for opgaveløsning Forsætte/afslutte/biddrage til konstruktioner Rose og opmuntre Minimere frustration og skabe et godt affektivt klima Andre elever kan også stilladsere: F.eks. under pararbejde, under forskellige kommunikative tasks, kammeratfeedback i skriveprocessen Sprogaktivering før sprogindlæring?? blive smidt ud på dybt vand med støtte??

8 Gass 5 trin i processering af information og indlæring Bemærket input ( noticing fokus på form) Forstået input (for kommunikation og/eller for indlæring) Intake (ind i hukommelsen) Integration (tilføjer nyt og ændrer intersprogssystemet) Output Centrale processer: input hypotesedannelse hypoteseafprøvning (intern ved at læse og lytte eller eksternt ved tale og skrive) feedback (internt gennem egen opmærksomhed eller eksternt gennem rettelser ) hypotese bekræftelse/afkræftelse Kognitivt syn på sprogtilegnelsen de centrale processer er indlærerens mentale bearbejdning af input sammen med output

9 Noticing (Schmidt) og Dybdebearbejdning Hultstijn og Laufer) Noticing: Ingen indlæring, hvis eleven ikke retter sin opmærksomhed mod sproget Dybdebearbejdning: a) BEHOV (internt drevet eller eksternt drevet) b) AFSØGNING (leder efter formen og dens betydning/funktion c) EVALUERING (sammenligner den valgte form og dens betydning og funktion med en anden mulig form) Opgavebetinget dybdebearbejdning: Forskellige opgavetyper, som læreren stiller eleverne vil lede til forskellige grader af dybde-bearbejdning, f.eks. læsning efter hovedmening i tekst med mange gloser, en oversættelsesopgave eller en skriftlig opgave med emne af eget valg??

10 Fokus på betydning Skelnen mellem semantisk betydning (af ord og grammatiske konstruktioner) og pragmatisk betydning (af kommunikation i kontekst i faktiske sprogbrugssituationer) Pædagogisk: Fokus også på pragmatisk betydning i kommunikation, derfor er det vigtigt at skabe situationer, hvor indlæreren kan 1. aktivere de eksisterende sproglige resurser (konsolidere og træne) 2. skabe/udvikle de sproglige resurser (lære nyt) brug af ekstensive læseopgaver, kommunikative tasks = mest fokus på forståelse og fluency??? semantisk processering

11 Fossilering sprogudviklingen stivner og går i stå Erfaringerne fra de canadiske immersion programmer Fokus på betydning semantisk processering og ikke syntaktisk processering. Eleverne udviklede fluency men ikke deres sproglige korrekthed, præcision og kompleksitet Fokus på kommunikationsfærdighed i de kommunikative tilgange Fokus på kommunikationsstrategier hvad kan jeg med mine eksisterende sproglige resurser?? Et enkelt ord klarer det hele?? NICE, GOOD Fokus på tekstforståelse og kulturforståelse i tekstlæsningen?

12 Undervisningen skal sikre fokus på form (den sproglige kode) Fokus på form indebærer ikke nødvendigvis a) en generel og konstant orientering mod koden b) kun fokus på form - men også på betydning c) eksplicit bevidsthed om de sproglige regler, evne til at formulere sproglige regler = indlæreren må rette deres opmærksomhed mod elementer af den sproglige kode Men pga. vores begrænsede arbejdshukommelse vil der være et vekslende fokus på fluency, korrekthed, kompleksitet, præcision og hensigtsmæssighed

13 Pædagogiske implikationer? Hvordan kan man skabe fokus på form? Forskellige muligheder 1) Induktiv tilgang (fra input til regler) men kræver dette at dele af inputtet fremhæves for eleverne (skrifttype, glossering)? 2) Form-fokuserede tasks dvs. opgaver med et indbygget behov for formen men lægger eleverne mærke til det? 3) Korrektiv feedback i form af implicitte rettelser (recasts) eller eksplicitte rettelser? 4) Intensive sproglektioner baseret på observerede behov 5) Manipulation af task aspekter: a) planlægning før tasken b) tid som afsættes til tasken c) regulering af task kompleksiteten d) viden om offentligt produkt

14 Sikre omfattende og varieret input Men: hvad skal inputtet bruges til?? Præsentation of nye sproglige træk? Konsolidering af gamle sproglige træk for at udvikle receptiv eller produktiv fluency? (automatisering) Aktivering af hypotesedannelse og -testning? Skabe bevidsthed om sproglige mangler? ( noticing the gap ) Fokus på det tematiske/det kulturelle???

15 Pædagogiske implikationer? 1) Ekstensivt bombardement of autentisk input i undervisningen? 2) Motivere eleverne til at opsøge målsproget uden for klasseværelset? 3) Brug af simplificeret, forståelig input? Men omfanget og typen af input betinges af: o Inputtets funktion o Indlærernes niveau og interesser o Mål fastlagt eksternt af læreplanen o Lærerens interesser?? o Hvad der er tilgængeligt fra forlag og i bogkælderen?

16 Undervisningen skal sikre både interaktion og produktion på målsproget Dette princip baseres både på: interaktionshypotesen, outputhypotesen og den sociokulturelle teori om kollaborativ indlæring Pædagogisk: Igen er dette et vigtigt argument for at inddrage elevcentrerede arbejdsformer, især tasks, og komme væk fra udelukkende at anvende den kendte IRF struktur ved den lærerstyrede undervisning I(nitatite) R(esponse) F(eedback)

17 Swain s output hypotese - presset elevproduktion Hvilken funktion har outputtet?? Fluency gennem forskellige former for øvelser og repetition oparbejder indlæreren sin fluency Accuracy Noticing the gap = indlæreren bliver opmærksom på huller sin viden om målsproget og motiveres til at lære mere Hypoteseafprøvning = indlæren får mulighed for at afprøve en hypotese om målsproget men dette forudsætter feedback Sproglig reflektion = indlæren motiveres til at reflektere over og tale om målsproget

18 Pædagogiske implikationer? Brug af elevcentrerede arbejdsformer primært kommunikative øvelser? Sproganvendelse inden sprogindlæring? Vekselvirkning mellem den kendte IRF struktur: I(nitatite) R(esponse) F(eedback) og andre organisationsformer? Opmuntre til elev-elev støtte, f.eks. kammeratfeedback ved den sproglige revision? Sikre at eleverne presses ud over deres niveau?? Forlader deres tryghedszone? Meget mere fokus på det skriftlige arbejde?

19 Elevvariablen Motivation? Interesse og behov? Indlæringstile? Jane Vinters undersøgelse om motivation i projektrapporteringen

20 Larsen-Freeman (2006): Komplekse dynamiske systemer = orden eller kaos??? Behov for at forlade tanken om den gradvise, trin-for-trin, lineære sprogudvikling (the developmental ladder metaphor ) Sprogsystemet tilpasser sig de forskellige og skiftende kontekster, som sprogindlæreren udsættes for Læreren må forvente en tilpasning af sprogsystemet og variabilitet i elevernes forståelse og produktion afhængig af den enkeltes sprogbrugserfaringer og behov Sprogindlæreren udvælger og manipulerer selv aktivt de kontekster, de opererer i de koncentrer sig om visse aspekter på visse tidspunkter

21 Hvor står vi i dag? Hvad ser vi ud til at vide? Indlæring som en kognitiv proces, hvor indlærerens egen bearbejdning af input er central Indlæring foregår i en social kontekst samarbejde og mediering er vigtig Nogle aspekter tilegnes via genkendelse af mønstre, uden at vi danner regler for sprogbrugen andre kræver regeldannelse Fokus på både form og betydning er vigtig Det er vigtigt at få mulighed for at arbejde i dybden med sproget Sproglig opmærksomhed styrker tilegnelsen

22 Afrunding De fleste af de nævnte teorier og antagelser har præget vores forståelse af sprogtilegnelsesprocessen og har haft betydning for den pædagogiske praksis Ikke et enten/eller syn, men en mere kompleks forståelse af sprogindlæringen og de faktorer, som spiller ind

23 Summemøde i jeres projektgrupper Hvilke af disse teorier og antagelser har eksplicit eller implicit ligget til grund for udformningen af jeres projekt? Er der andre antagelser om sprogindlæring, som I har trukket på?? Noget som specifikt er i fokus for jeres projekt? F.eks. teorier om ordforrådstilegnelse?? Hvilke af disse teorier og begreber vil det være hensigtsmæssigt at inddrage og nævne i rapporteringen af jeres projekt?

24 Generelle referencer Byram, M. (forord), Holmen, A., Lund K., Søndergaard Gregersen, A, Stenius Stæhr, L, Henriksen, B & Olsen, M. (2009). Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur Bjerre, M. & Ladegaard, U. (2007). Vejen til et nyt sprog teorier om sprogtilegnelse. Dansklærerforeningens Forlag Ellis, R. (2005) Principles of instructed language learning System, Volume 33, Issue 2, June 2005: s Johnson, M. (2008) An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching. St. Ives: Pearson/Longman. Lightbown, Patsy (2000): Anniversary Article: Classroom SLA Research and Second Language Teaching, Applied Linguistics, 21, 4, pp

25 Swain, M. (1995): Three functions of output in second language learning. In Cook, G. & Seidelhofer: Principle and Practice in Applied Linguistics. Oxford: Oxford University Press. Fra oplægget Gass, S. M. (1997) Input, interaction, and the second language learner. Lawrence Erlbaum Larsen-Freeman, D. (2006). The Emergence of Complexity, Fluency, and Accuracy in the Oral and Written Production of Five Chinese Learners of English. In Applied Linguistics 27 (4), Laufer, B. & Hultstijn, J. Some empirical evidence for the involvement load hypothesis in vocabulary acquisition. Language Learning 51(3), Lightbown, P.M. and Spada, N. (1999) How Languages are Learned OUP Richards, J.C. & Rodgers, T.S. (1986/2001): Approaches and Methods in Language Teaching. CUP.

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1 Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Læg ikke tegnene på hylden. Put dem i tasken! Om brug af tasks i undervisning i kinesiske skrifttegn

Læg ikke tegnene på hylden. Put dem i tasken! Om brug af tasks i undervisning i kinesiske skrifttegn Læg ikke tegnene på hylden. Put dem i tasken! Om brug af tasks i undervisning i kinesiske skrifttegn Mads Jakob Kirkebæk Aalborg Universitet Indledning Den undervisning i kinesiske skrifttegn, jeg modtog

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

FORSTÅELSE OG PRODUKTION I DEN MODERNE GRAMMATIKUNDERVISNING. Lone Ambjørn Spansk Institut, Handelshøjskolen i Århus

FORSTÅELSE OG PRODUKTION I DEN MODERNE GRAMMATIKUNDERVISNING. Lone Ambjørn Spansk Institut, Handelshøjskolen i Århus FORSTÅELSE OG PRODUKTION I DEN MODERNE GRAMMATIKUNDERVISNING Lone Ambjørn Spansk Institut, Handelshøjskolen i Århus LONE AMBJØRN En kortfattet gennemgang af de historisk vigtigste metoder inden for fremmedsprogsundervisningen

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet

Fremmedsprog i gymnasiet Hanne Leth Andersen, Susana S. Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen (red.) Fremmedsprog i gymnasiet teori, praksis og udsyn Hanne Leth Andersen, Susana S. Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen

Læs mere

Masterprojektmodulet (15 ETCS)

Masterprojektmodulet (15 ETCS) København og Aarhus, efterår 2015 Masterprojektmodulet (15 ETCS) Master i dansk som andetsprog Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere: Karen Lund karlund@edu.au.dk Elina Maslo elma@edu.au.dk

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole

Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Fælles oplæg 1. Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen 2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau

Læs mere

Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk

Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole

Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,

Læs mere

Syv myter om begyndersprog

Syv myter om begyndersprog Syv myter om begyndersprog Der findes mange myter om begyndersprog. Dem de fleste griner af, og dem mange tror på, fordi de ikke gør sig klart at der er tale om ja myter. Én definition på en myte er»en

Læs mere

REVIEW I FAGET ENGELSK

REVIEW I FAGET ENGELSK REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,

Læs mere

REVIEW I FAGET ENGELSK

REVIEW I FAGET ENGELSK REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse FRA KURSIST TIL ELEV Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse PROBLEMFORMULERING I hvilken grad har lørner efter bestået PD2: - de nødvendige og tilstrækkelige sproglige og kommunikative kompetencer og strategier

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Rasmus Hejse Hansen - 280497 VIA University College, Aarhus

Rasmus Hejse Hansen - 280497 VIA University College, Aarhus Indhold Indledning... 2 Læsevejledning... 3 Afsnit 1: Hvordan lærer børn engelsk?... 4 Afsnit 2: Børns Mestring og Kompetenceudvikling... 9 Selvopfattelse:... 9 Selvpsykologien:... 11 Selvet og mestring:...

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Ord for ord. Ordforråd i dansk hos ni islandske gymnasieelever. Þórhildur Oddsdóttir. MA-speciale i dansk

Ord for ord. Ordforråd i dansk hos ni islandske gymnasieelever. Þórhildur Oddsdóttir. MA-speciale i dansk Þórhildur Oddsdóttir MA-speciale i dansk Ord for ord Ordforråd i dansk hos ni islandske gymnasieelever Háskóli Íslands Januar 2004 Vejledere: Auður Hauksdóttir Nina Møller Andersen Inholdsfortegnelse 1

Læs mere

Engelsk. et fag i forandring. Af Vibeke Jahn Haaning, lektor

Engelsk. et fag i forandring. Af Vibeke Jahn Haaning, lektor Engelsk et fag i forandring Af Vibeke Jahn Haaning, lektor Gennem de sidste 40 år er der sket gradvise ændringer i fremmed- og andetsprogsundervisningen i store dele af verden. Der var i 70erne og begyndelsen

Læs mere

Det ajourførte sprogsyn Sprogdag for spansk-, tysk- og franskkolleger på Nyborg Gymnasium 16.4.2012

Det ajourførte sprogsyn Sprogdag for spansk-, tysk- og franskkolleger på Nyborg Gymnasium 16.4.2012 Det ajourførte sprogsyn Sprogdag for spansk-, tysk- og franskkolleger på Nyborg Gymnasium 16.4.2012 Mariann Brandt Pia Brøgger Annette Bau Øvelse 1: Sprogfærdighed Beskriv for naboen: Hvordan din 2.fremmedsprogfærdighedsstørrelse

Læs mere

Grammatik i praksis i gymnasial fremmedsprogundervisning

Grammatik i praksis i gymnasial fremmedsprogundervisning Grammatik i praksis i gymnasial fremmedsprogundervisning Oplæg på Konference om fremmedsprog på HHX Tietgenskolen, Odense, 31. oktober 2012 Sara Højslet Nygaard, Institut for Kultur og Globale Studier

Læs mere

Endvidere vil det blive forklaret hvad lærerens og elevens rolle er i en taskbaseret undervisning og hvad formålet med taskbaseret- /kommunikativ

Endvidere vil det blive forklaret hvad lærerens og elevens rolle er i en taskbaseret undervisning og hvad formålet med taskbaseret- /kommunikativ Resume De fleste er enige om, at vi lever og bevæger os i en globaliseret verden. En verden, der er under konstant forandring. Disse forandringer kræver at vi mennesker både har kundskab til og kan kommunikere

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Motto: Hvad eleverne (og læreren) kan gøre i fællesskab i dag, kan hver enkelt elev gøre i morgen.

Motto: Hvad eleverne (og læreren) kan gøre i fællesskab i dag, kan hver enkelt elev gøre i morgen. Didaktiske overvejelser Redegørelse for principperne i Den omvendte undervisning Med den omvendte undervisning ønsker vi at gøre op med traditionel lektielæsning, som ofte ikke har det ønskede resultat,

Læs mere

Grammatik i engelskundervisningen med fokus på IT som hjælpemiddel

Grammatik i engelskundervisningen med fokus på IT som hjælpemiddel Grammatik i engelskundervisningen med fokus på IT som hjælpemiddel Specialeskriver: Stine Fisker Riis, Vejleder: Anna Trosborg Cand.ling.merc, Engelsk Handelshøjskolen i Århus, 2009 Forord Under udarbejdelsen

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen, KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Udveksling gav motivation og

Udveksling gav motivation og Udveksling gav motivation og interkulturel kompetence Af Lone Krogsgaard Svarstad, lektor 12 Inden for rammerne af Comenius-regio programmet deltog Institut for Skole og Læring på UC Metropol i et samarbejde

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED SOM UNDERVISNINGSKONCEPT MED OPGAVEN I CENTRUM. FAK uddannelseskonference 2014

TVÆRFAGLIGHED SOM UNDERVISNINGSKONCEPT MED OPGAVEN I CENTRUM. FAK uddannelseskonference 2014 TVÆRFAGLIGHED SOM UNDERVISNINGSKONCEPT MED OPGAVEN I CENTRUM FAK uddannelseskonference 2014 v. Dorte Fensteen Nielsen, ADJ ved Hærens Officersskole UKL 1 Dorte Fensteen Nielsen, adjunkt Cand. Mag i engelsk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. VIA University College Skive Linda Kristine Levin studienr. 270038 ENGELSK SOM CLASSROOM LANGUAGE

Indholdsfortegnelse. VIA University College Skive Linda Kristine Levin studienr. 270038 ENGELSK SOM CLASSROOM LANGUAGE 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Problemformulering... 3 2. Læsevejledning... 3 3. Formålsbeskrivelse og mål for faget engelsk... 5 4. Teori... 7 4.1. Sprogtilegnelse... 7 4.2. Læringens tre

Læs mere

Billedet i sprogundervisningen

Billedet i sprogundervisningen Billedet i sprogundervisningen Bjarne Christensen. 10 Teori uden praksis er lige så hovedløst som praksis uden teori Når man skal sige noget om billedet i sprogundervisningen, er det af hensyn til forståelsen

Læs mere

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

Teoretiske forskningsbaserede overvejelser

Teoretiske forskningsbaserede overvejelser Teoretiske forskningsbaserede overvejelser Som en følge af eksperimentering med brugen af mange forskellige medialiseringsværktøjer, hvor tanken om styrkelse af lektielæsning og intensiveret sproglig træning

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Læringsstrategier. Muligheder og problemer belyst ved en undersøgelse af elevers strategibrug i sprogtilegnelsen.

Læringsstrategier. Muligheder og problemer belyst ved en undersøgelse af elevers strategibrug i sprogtilegnelsen. Læringsstrategier. Muligheder og problemer belyst ved en undersøgelse af elevers strategibrug i sprogtilegnelsen. LINJE: UNDERVISNINGSLINJEN, MASTERSTUDIET, INSTITUT FOR FILOSOFI, PÆDAGOGIK OG RELIGIONSSTUDIER.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metodeafsnit...3 Begrebsafklaring...4

Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metodeafsnit...3 Begrebsafklaring...4 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metodeafsnit...3 Begrebsafklaring...4 Grammatik... 4 Eksplicit < > implicit viden... 5 Produkt- < > procesforståelse... 7 Sprogtilegnelse... 8 Hvad er målet med fremmedsprog,

Læs mere

Nye tiltag i grammatikundervisningen

Nye tiltag i grammatikundervisningen Vibeke Andersen* 187 Nye tiltag i grammatikundervisningen Abstract The author discusses the disadvantages of traditional grammar teaching from a didactic and learning perspective. Traditional grammar teaching

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Professionshøjsk olen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Professionshøjsk olen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Eksamenstermin Professionshøjsk olen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Titel skal oplyses med maksimalt 80 anslag. Maj- juni 2015 Titel: Tilegnelse af fluency Navn Andreas Holm Jensen

Læs mere

Indledning... 1. I Tilegnelsesteorier... 1. I 1 Kritik af den traditionelle grammatik... 2. I 2 Sproglig opmærksomhed... 6

Indledning... 1. I Tilegnelsesteorier... 1. I 1 Kritik af den traditionelle grammatik... 2. I 2 Sproglig opmærksomhed... 6 Indledning... 1 I Tilegnelsesteorier... 1 I 1 Kritik af den traditionelle grammatik... 2 LAD... 2 Den kritiske periode... 3 Non-interface hypotesen... 4 Naturlig rækkefølge... 5 I 2 Sproglig opmærksomhed....

Læs mere

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede

Læs mere

Tosprogethed hos børn og voksne

Tosprogethed hos børn og voksne Tosprogethed hos børn og voksne D. 30. marts 2016 Birgitte Albæk Henriksen Definition af tosprogethed Kompetencekriterie Ideel, fuldstændig eller balanceret tosprogethed Funktionskriterie En person der

Læs mere

Danske børns tilegnelse af grammatik

Danske børns tilegnelse af grammatik Danske børns tilegnelse af grammatik Laila Kjærbæk & Hans Basbøll Sprogforskning i børnehøjde 13. november 2008 Dette er et uddrag af de slides, som vi viste i forbindelse med vores foredrag torsdag den

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Hvordan lærer man sprog?

Hvordan lærer man sprog? Hvordan lærer man sprog? Om ordforrådstilegnelse, tekstarbejde og læreplanens krav Fagdidaktisk kursus i tysk September 2012 Indhold Del 1 Intro: Sprogsyn, tilegnelsessyn, læringssyn Tre hypoteser om sprogtilegnelse:

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Rettestrategi Sprogtilegnelse Studiekompetence

Rettestrategi Sprogtilegnelse Studiekompetence Rettestrategi Sprogtilegnelse Studiekompetence En undersøgelse af læring i faget engelsk Lisbeth Barløse juli 2005 Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet Undervisningslinjen 4. modul:

Læs mere

ENGELSK SOM KLASSERUMSSPROG I 1. FORLØB

ENGELSK SOM KLASSERUMSSPROG I 1. FORLØB ENGELSK SOM KLASSERUMSSPROG I 1. FORLØB Bacheloropgave Engelsk 19. april 2013 Studerende Vejledere Karen Lassen Bruntt Jette Steensen Opgavens anslag: 65.268 Side 0 af 36 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet Netværksprojekt

Fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet Netværksprojekt Fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet Netværksprojekt Sixtus, 14. september 2011 Hanne Leth Andersen RUC Program 10.00 Hanne Leth: Velkomst og orientering om udvikling, Clbagemeldinger

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Mundtlighedsundervisning i engelsk

Mundtlighedsundervisning i engelsk Mundtlighedsundervisning i engelsk Professionsbachelorprojekt Camilla Drost og Sara Elkjær Jeppesen 07-04-2015 University College Lillebælt Læreruddannelsen på Fyn Anslag: 88.746 Vejledere: Mette Damgaard

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt.

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013 Klassen: 7 elever. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Materialer: Bogsystemet First Choice for

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Professionsbachelor Hanna Nielsen Institut for Skole og Læring Linjefag: Engelsk 30290842 - Professionshøjskolen Metropol Januar 2013

Professionsbachelor Hanna Nielsen Institut for Skole og Læring Linjefag: Engelsk 30290842 - Professionshøjskolen Metropol Januar 2013 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Afgrænsning... 3 1.2 Problemformulering... 4 2 Begrebsafklaring... 4 3 Formål... 5 4 Undersøgelsens metode... 5 4.1 Metode for analyse af empiri... 5 4.1.1 Hermeneutik...

Læs mere

Studieplan. Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012)

Studieplan. Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012) Studieplan Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012) Dato: 02-04-2012 Studieplanhh1211-F12-2.0-MAR Indholdsfortegnelse: 0.0 Forløbs-overblik... 3 1.0 Dansk-A... 4 2.0 Engelsk-A... 5 3.0 Matematik-C/B...

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Nordisk Alfabetiseringskonference 2010 LO skolen i Helsingør, 22. 24. september 2010 Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Karen Lund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

At fortælle sig selv igen Projektarbejde og kulturmøders betydning i sprogtilegnelsesperspektiv

At fortælle sig selv igen Projektarbejde og kulturmøders betydning i sprogtilegnelsesperspektiv At fortælle sig selv igen Projektarbejde og kulturmøders betydning i sprogtilegnelsesperspektiv DPU Sommer 2013 Marie Meier & Knud Øllgaard Vejleder Karen Lund Rysensteen-projektet Disposition for præsentationen

Læs mere

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser Hvis I ønsker et nysgerrigt og entusiastisk læringsmiljø, så bør I give jer i kast med ideerne fra Challenging Learning Process.

Læs mere

TIDLIGERE ENGELSKUNDERVISNING?

TIDLIGERE ENGELSKUNDERVISNING? TIDLIGERE ENGELSKUNDERVISNING? Proffesionsbacheloropgaven 2011 Udarbejdet af: Anders Martinsen Studienr.: 270127/94047 Stamhold: 27.61 Fag: Engelsk Vejledere: Jette Steensen & Vibeke Haaning Antal anslag:

Læs mere

FORSIDE TIL EKSAMENSOPGAVE

FORSIDE TIL EKSAMENSOPGAVE FORSIDE TIL EKSAMENSOPGAVE Denne blanket indsættes som FORSIDE i eksamensopgaven Modulnavn: Modulnummer: PD Afgangsprojekt 11111b169013005 Eksamenstermin (måned og Vejle år) Juni 2013 Vejleders navn: Vibeke

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere