Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU

Transkript

1 Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU 1. Richard s og Rodger s model (2001) 2. Patsy Lightbown og Nina Spada (1999): Seks bud på tilgange til sprogundervisningen et kort historisk rids 3. Det sociokulturelle paradigme et. 7. bud? 4. Fokus på nogle af de mest centrale begreber 5. Diane Larsen-Freeman(2006): Komplekse dynamiske systemer 6. Hvor står vi i dag?? Summemøde i jeres projektgruppe

2 Richards and Rodgers (2001) Analyse af tilgange Approach Design Procedure Teorier om Antagelser om Praktisk implementering sprog mål resurser og tid læreplan organisationsformer indlæring aktiviteter tilgange og strategier elevroller processer lærerroller vedr. de 4 materialer færdigheder??

3 Lightbown and Spada (1999): Seks bud på sprogundervisning - fra teori og forskning til praksis 1. Get it right from the beginning: behaviorisme, den strukturelle tilgang, den audiolinguale metode, grammatik-oversættelsesmetoden styrede øvelser repetition, fejl er problematiske, tegn på dårlige vaner fra L1, fokus på korrekthed 2. Just listen and read: input hypotesen (Krashen) den naturlige tilgang, forståelsesbaserede sprogprogrammer masser af tilgængeligt og forståeligt input, fremhævelse af træk i input, fokus på forståelse (lytte og læse), fokus på betydning og receptiv fluency

4 3. Let s talk: interaktionshypotesen (Long) og outputhypotesen (Swain), betydningsforhandling, presset output, task-baseret undervisning elevcentrering, kommunikative aktiviteter, implicit lærerfeedback, fokus på både betydning, fluency, korrekthed og kompleksitet 4. Two for one: indholds- og sprogbaseret undervisning (content and language-integrated learning = CLIL), sprogbadsprogrammer ( immersion ), fokus på betydning og fluency 5. Teach what is teachable: forventelige udviklingsstadier i indlæringen hvad er eleverne klar til? hvad kan processeres (processability) og hvor svært er det at undervise i et bestemt aspekt (teachability)?

5 6. Get it right in the end: fokus på både betydning og form kommunikativ fremmedsprogsundervisning gennem sprogbrug; nogle elementer samles op implicit, mens andre kræver eksplicitte tilgange, dvs. læreren må fokusere elevernes opmærksomhed på disse aspekter; sproglig opmærksomhed; nogle aspekter er ikke tydelige ( salience, f.eks. aspekter af pragmatikken, kollokationer); fejl er et tegn på at intersproget er i udvikling Pendul sving: fokus på former fokus på form og betydning fokus på betydning Fokus på sproget og sprogsystemet er ikke bandlyst: Teachers are not traitors to the cause of language teaching if they plan activities in which they know that learners will almost inevitably need to use specific linguistic features

6 Socio-kulturelle syn på indlæring en 7. vej? Indlæring foregår i en social og kulturel kontekst Vygotsky nærmeste udviklingszone (ZPD: zone of proximal development) Mediering (gennem sprog og genstande) Stilladsering ( scaffolding ) Novice ekspert; social mediering, gensidig mediering Både gennem lærerstyring, par arbejde og gruppearbejde Regulering gennem andre til selvregulering Scaffolding: eksperten hjælper og støtter novicen Scaffolding er gradueret (i forhold til niveau), betinget (i forhold til behov) og dialogisk (interpersonel)

7 Scaffolding: eksperten hjælper og støtter novicen Skabe og fastholde den andens interesse i opgaven Gøre opgaven nemmere Indikere problemer i den andens sproglige produktion Demonstrere og give modeller for opgaveløsning Forsætte/afslutte/biddrage til konstruktioner Rose og opmuntre Minimere frustration og skabe et godt affektivt klima Andre elever kan også stilladsere: F.eks. under pararbejde, under forskellige kommunikative tasks, kammeratfeedback i skriveprocessen Sprogaktivering før sprogindlæring?? blive smidt ud på dybt vand med støtte??

8 Gass 5 trin i processering af information og indlæring Bemærket input ( noticing fokus på form) Forstået input (for kommunikation og/eller for indlæring) Intake (ind i hukommelsen) Integration (tilføjer nyt og ændrer intersprogssystemet) Output Centrale processer: input hypotesedannelse hypoteseafprøvning (intern ved at læse og lytte eller eksternt ved tale og skrive) feedback (internt gennem egen opmærksomhed eller eksternt gennem rettelser ) hypotese bekræftelse/afkræftelse Kognitivt syn på sprogtilegnelsen de centrale processer er indlærerens mentale bearbejdning af input sammen med output

9 Noticing (Schmidt) og Dybdebearbejdning Hultstijn og Laufer) Noticing: Ingen indlæring, hvis eleven ikke retter sin opmærksomhed mod sproget Dybdebearbejdning: a) BEHOV (internt drevet eller eksternt drevet) b) AFSØGNING (leder efter formen og dens betydning/funktion c) EVALUERING (sammenligner den valgte form og dens betydning og funktion med en anden mulig form) Opgavebetinget dybdebearbejdning: Forskellige opgavetyper, som læreren stiller eleverne vil lede til forskellige grader af dybde-bearbejdning, f.eks. læsning efter hovedmening i tekst med mange gloser, en oversættelsesopgave eller en skriftlig opgave med emne af eget valg??

10 Fokus på betydning Skelnen mellem semantisk betydning (af ord og grammatiske konstruktioner) og pragmatisk betydning (af kommunikation i kontekst i faktiske sprogbrugssituationer) Pædagogisk: Fokus også på pragmatisk betydning i kommunikation, derfor er det vigtigt at skabe situationer, hvor indlæreren kan 1. aktivere de eksisterende sproglige resurser (konsolidere og træne) 2. skabe/udvikle de sproglige resurser (lære nyt) brug af ekstensive læseopgaver, kommunikative tasks = mest fokus på forståelse og fluency??? semantisk processering

11 Fossilering sprogudviklingen stivner og går i stå Erfaringerne fra de canadiske immersion programmer Fokus på betydning semantisk processering og ikke syntaktisk processering. Eleverne udviklede fluency men ikke deres sproglige korrekthed, præcision og kompleksitet Fokus på kommunikationsfærdighed i de kommunikative tilgange Fokus på kommunikationsstrategier hvad kan jeg med mine eksisterende sproglige resurser?? Et enkelt ord klarer det hele?? NICE, GOOD Fokus på tekstforståelse og kulturforståelse i tekstlæsningen?

12 Undervisningen skal sikre fokus på form (den sproglige kode) Fokus på form indebærer ikke nødvendigvis a) en generel og konstant orientering mod koden b) kun fokus på form - men også på betydning c) eksplicit bevidsthed om de sproglige regler, evne til at formulere sproglige regler = indlæreren må rette deres opmærksomhed mod elementer af den sproglige kode Men pga. vores begrænsede arbejdshukommelse vil der være et vekslende fokus på fluency, korrekthed, kompleksitet, præcision og hensigtsmæssighed

13 Pædagogiske implikationer? Hvordan kan man skabe fokus på form? Forskellige muligheder 1) Induktiv tilgang (fra input til regler) men kræver dette at dele af inputtet fremhæves for eleverne (skrifttype, glossering)? 2) Form-fokuserede tasks dvs. opgaver med et indbygget behov for formen men lægger eleverne mærke til det? 3) Korrektiv feedback i form af implicitte rettelser (recasts) eller eksplicitte rettelser? 4) Intensive sproglektioner baseret på observerede behov 5) Manipulation af task aspekter: a) planlægning før tasken b) tid som afsættes til tasken c) regulering af task kompleksiteten d) viden om offentligt produkt

14 Sikre omfattende og varieret input Men: hvad skal inputtet bruges til?? Præsentation of nye sproglige træk? Konsolidering af gamle sproglige træk for at udvikle receptiv eller produktiv fluency? (automatisering) Aktivering af hypotesedannelse og -testning? Skabe bevidsthed om sproglige mangler? ( noticing the gap ) Fokus på det tematiske/det kulturelle???

15 Pædagogiske implikationer? 1) Ekstensivt bombardement of autentisk input i undervisningen? 2) Motivere eleverne til at opsøge målsproget uden for klasseværelset? 3) Brug af simplificeret, forståelig input? Men omfanget og typen af input betinges af: o Inputtets funktion o Indlærernes niveau og interesser o Mål fastlagt eksternt af læreplanen o Lærerens interesser?? o Hvad der er tilgængeligt fra forlag og i bogkælderen?

16 Undervisningen skal sikre både interaktion og produktion på målsproget Dette princip baseres både på: interaktionshypotesen, outputhypotesen og den sociokulturelle teori om kollaborativ indlæring Pædagogisk: Igen er dette et vigtigt argument for at inddrage elevcentrerede arbejdsformer, især tasks, og komme væk fra udelukkende at anvende den kendte IRF struktur ved den lærerstyrede undervisning I(nitatite) R(esponse) F(eedback)

17 Swain s output hypotese - presset elevproduktion Hvilken funktion har outputtet?? Fluency gennem forskellige former for øvelser og repetition oparbejder indlæreren sin fluency Accuracy Noticing the gap = indlæreren bliver opmærksom på huller sin viden om målsproget og motiveres til at lære mere Hypoteseafprøvning = indlæren får mulighed for at afprøve en hypotese om målsproget men dette forudsætter feedback Sproglig reflektion = indlæren motiveres til at reflektere over og tale om målsproget

18 Pædagogiske implikationer? Brug af elevcentrerede arbejdsformer primært kommunikative øvelser? Sproganvendelse inden sprogindlæring? Vekselvirkning mellem den kendte IRF struktur: I(nitatite) R(esponse) F(eedback) og andre organisationsformer? Opmuntre til elev-elev støtte, f.eks. kammeratfeedback ved den sproglige revision? Sikre at eleverne presses ud over deres niveau?? Forlader deres tryghedszone? Meget mere fokus på det skriftlige arbejde?

19 Elevvariablen Motivation? Interesse og behov? Indlæringstile? Jane Vinters undersøgelse om motivation i projektrapporteringen

20 Larsen-Freeman (2006): Komplekse dynamiske systemer = orden eller kaos??? Behov for at forlade tanken om den gradvise, trin-for-trin, lineære sprogudvikling (the developmental ladder metaphor ) Sprogsystemet tilpasser sig de forskellige og skiftende kontekster, som sprogindlæreren udsættes for Læreren må forvente en tilpasning af sprogsystemet og variabilitet i elevernes forståelse og produktion afhængig af den enkeltes sprogbrugserfaringer og behov Sprogindlæreren udvælger og manipulerer selv aktivt de kontekster, de opererer i de koncentrer sig om visse aspekter på visse tidspunkter

21 Hvor står vi i dag? Hvad ser vi ud til at vide? Indlæring som en kognitiv proces, hvor indlærerens egen bearbejdning af input er central Indlæring foregår i en social kontekst samarbejde og mediering er vigtig Nogle aspekter tilegnes via genkendelse af mønstre, uden at vi danner regler for sprogbrugen andre kræver regeldannelse Fokus på både form og betydning er vigtig Det er vigtigt at få mulighed for at arbejde i dybden med sproget Sproglig opmærksomhed styrker tilegnelsen

22 Afrunding De fleste af de nævnte teorier og antagelser har præget vores forståelse af sprogtilegnelsesprocessen og har haft betydning for den pædagogiske praksis Ikke et enten/eller syn, men en mere kompleks forståelse af sprogindlæringen og de faktorer, som spiller ind

23 Summemøde i jeres projektgrupper Hvilke af disse teorier og antagelser har eksplicit eller implicit ligget til grund for udformningen af jeres projekt? Er der andre antagelser om sprogindlæring, som I har trukket på?? Noget som specifikt er i fokus for jeres projekt? F.eks. teorier om ordforrådstilegnelse?? Hvilke af disse teorier og begreber vil det være hensigtsmæssigt at inddrage og nævne i rapporteringen af jeres projekt?

24 Generelle referencer Byram, M. (forord), Holmen, A., Lund K., Søndergaard Gregersen, A, Stenius Stæhr, L, Henriksen, B & Olsen, M. (2009). Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur Bjerre, M. & Ladegaard, U. (2007). Vejen til et nyt sprog teorier om sprogtilegnelse. Dansklærerforeningens Forlag Ellis, R. (2005) Principles of instructed language learning System, Volume 33, Issue 2, June 2005: s Johnson, M. (2008) An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching. St. Ives: Pearson/Longman. Lightbown, Patsy (2000): Anniversary Article: Classroom SLA Research and Second Language Teaching, Applied Linguistics, 21, 4, pp

25 Swain, M. (1995): Three functions of output in second language learning. In Cook, G. & Seidelhofer: Principle and Practice in Applied Linguistics. Oxford: Oxford University Press. Fra oplægget Gass, S. M. (1997) Input, interaction, and the second language learner. Lawrence Erlbaum Larsen-Freeman, D. (2006). The Emergence of Complexity, Fluency, and Accuracy in the Oral and Written Production of Five Chinese Learners of English. In Applied Linguistics 27 (4), Laufer, B. & Hultstijn, J. Some empirical evidence for the involvement load hypothesis in vocabulary acquisition. Language Learning 51(3), Lightbown, P.M. and Spada, N. (1999) How Languages are Learned OUP Richards, J.C. & Rodgers, T.S. (1986/2001): Approaches and Methods in Language Teaching. CUP.