Computer-Aided-Teaching

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Computer-Aided-Teaching"

Transkript

1 Computer-Aided-Teaching Uddrag af afhandling. 2. IKT-relaterede fagidentiteter Jeg vil i dette afsnit kort redegøre for P. Dyndahls IKT-relaterede fagidentiteter 1 og perspektivere dem i forhold til andre relevante fagdidaktiske forhold. Formålet med identiterne er ikke at skabe skarpe skel mellem forskellige tilgange til IKT-området. Tværtimod at skitsere nogle hovedlinier velvidende, at der ofte er en tendens til, at flere positioner flyder sammen og komplimenterer hinanden. Udviklingen af mine egne grundbegreber er ikke et forsøg på at modsige eksisterende musikfaglige konceptioner, snarere et supplement, der kan anvendes i forhold til problemstillingen. 2.1 Akkompagnert musicering Konceptionen Akkompagnert musicering tager udgangspunkt i musikfaget som et spille- og syngefag. Computeren kan i større eller mindre grad bidrage med at akkompagnere, da det er muligt og tilmed nemt at få maskinen til at simulere kendte instrumenter. Dette foregår ofte ved hjælp af MIDI-teknologi 2, hvor noder eller akkorder på forhånd tastes eller spilles ind på computeren, som herefter kan gengive arrangementet. Arbejdssituationen, hvor læreren på forhånd har lavet midifilen, betegnes ofte som karaoke eller music-minus-one alt efter hvilken rolle computeren spiller. Hvad enten computeren spiller en hovedrolle f.eks. som fuldstændigt orkester til at synge efter, eller en mere ydmyg rolle f.eks. som trommerytme til at øve med gælder det imidlertid, at computeren i forhold til elevens arbejdssituation anvendes som et veludviklet simuleringsværktøj. Martin Knakkergaard har blandt flere argumenteret for at dele computerens fremtrædelsesformer op i to kategorier som kaldes Computer-Aided-Composition (CAC) og Computer-Aided-Performance (CAP) 3. Begreberne fokuserer som navnene antyder på computerens rolle i forhold til komposition og fremførelse. CAC og CAP dækker meget bredt, men kan næppe længere siges at rumme alle computerens potentielle fremtrædelsesformer. CAP indfanger imidlertid fint, hvad der ligger i begrebet simuleringsværktøj og antyder samtidig qua navnet performance en aktivitetsform, som kan 1 Dyndahl (2004b) s MIDI blev udviklet i MIDI har som formål at måle alle handlinger fra en aktør, for derefter at kunne lagre oplysningerne i en midifil. MIDI er ikke lyd, men en fælles standard for kontroldata, som kan forbindes med en lydkilde og dermed gengive aktørens handlinger i lyd. Princippet er meget billigt og kræver meget lille maskinkraft. 3 M. Knakkergaard I: Dyndahl (Red.) (1998) s. 37.

2 betegnes som reproducerende 4. Grundet MIDI-teknologiens alder er denne position en af de ældste om end lydene på en standardcomputer i mange år lød lidt kunstige. 1 Konceptionen kan ydermere anskues ud fra F. V. Nielsens tredimensionelle basis 5, som består af en scientia- og en arsdimension, der som yderpoler danner et kontinuum med en håndværksmæssig dimension i midten. Computeren som simuleringsværktøj i en reproducerende aktivitetsform fremmer primært en arspræget tilgang til musikfaget. Jeg vil i min gennemgang af de næste dimensioner påpege, hvordan computeren også kan indgå i former, som primært fremmer de andre dimensioner i den tredimensionelle basis. Dette for at understrege den brede tilgang som arbejdet med computeren kan have. 2.2 Kunnskapsfaget musikk Konceptionen Kunnskapsfaget musikk fokuserer på de kundskaber og færdigheder i musikfaget, som kan erhverves via faktaoplysninger og færdighedstræning. Kundskaberne kan spænde vidt fra f.eks. erkendelsen af hvordan et instrument lyder til faktaoplysninger, der kan danne grobund for en teoretisk tilgang til musik. Der er produceret mange multimediematerialer, som via lyd, billede og hypertekst gør det muligt at udforske utallige forhold. Materialet kan figurere på internettet, en produceret Cd-rom eller et nyere distributionsmedie. Computeren udgør endvidere en oplagt platform til at træne veldefinerede færdigheder, som musikfaget rummer og hviler på f.eks. hørelære og nodelære. Nodernes placering i nodesystemet kan f.eks. trænes ved at skulle skyde noderne ned på skærmen med et tilkoblet klaviatur eller via deres navn på tastaturet. Hørelære trænes ved f.eks. at skulle identificere og markere et interval, som høres i tilkoblede høretelefoner. Der er mange muligheder inden for det område, som med et amerikansk udtryk kan betegnes drill and practice eller Computer-Assisted-Instruction 6 (CAI). Fælles for computerens rolle i de forskellige afskygninger af konceptionen er, at den af eleven primært anvendes som et indlæringsværktøj. Konceptionen lader sig bedst beskrive inden for den videnskabelige læringsteori, hvor den entydigt lægger sig op af behaviorismen. Behaviorismen er den retning inden for psykologi og pædagogisk psykologi, som gennem tiderne har haft størst betydning i forholdet mellem teknologi og undervisning 7. Behaviorismen dyrker en objektivistisk kundskabsforståelse og dens eksistens i pædagogiske sammenhænge betegnes ofte som mål-middel-tænkning. Behaviorismens tidlige og omfangsrige indflydelse på teknologiens tilgang til læring fører nemt til, at behaviorismen sidestilles 4 Nielsen (1998) s Nielsen (1998) s Dyndahl (2002) s Dyndahl (2002) s. 66

3 med inddragelsen af computeren i musikundervisningen. Det mener jeg imidlertid er en kraftig forenkling, som gerne skulle fremstå tydeligt efter gennemgangen af alle konceptionerne. 2 I forhold til musikundervisningens tredimensionelle basis er det især den håndværksmæssige dimension, som træder frem. I forhold til indsamling af faktaoplysninger som udgangspunkt for senere verbal bearbejdning kan konceptionen også tænkes at bevæge sig i retning af scientiasiden. Man kan med rette spørge, om det overhovedet er muligt at træne håndværksdimensionen adskilt fra dens kontinuum? Hermed anlægges et kritisk blik på konceptionen, som er vigtigt at forholde sig til. Det ligger dog ikke inden for projektrapportens rammer at behandle denne problematik yderligere. 2.3 Det skapende musikkfaget Komposition, improvisation og eksperimenterende arbejde er i konceptionen Det skapende musikkfaget ikke længere disciplinområder, der forbeholdes en musikalsk elite, men derimod grundlæggende musikalske aktivitetsområder, hvortil bl.a. computeren kan bidrage som en muliggørende ressource. Computerens unikke bidrag i denne kreative sammenhæng er, at den leverer grundlaget for, at man kan etablere en kommunikation med sig selv på en meget konkret måde. 8 I praksis har denne skabende konception, der også kan indfanges af begrebet CAC (afsnit 2.1) ført til mange forskelligartede musikalske udtryk, hvortil der blot skal nævnes eksempler. MIDI-teknologien har været anvendt til skabende arbejde, hvor produktet var nodebaseret 9 ; computeren kan via forskellige synteseprincipper agere klangkilde og dermed give eleven mulighed for at fastholde et elektronisk baseret udtryk 10 ; computeren kan optage (sample) lyde og dermed give eleven mulighed for at manipulere lyde og skabe konkret musik 11 og endelig udgør computeren en helt naturlig platform inden for nyere stilarter som f.eks. techno og house. Det afgørende i konceptionen er, at den i modsætning til de øvrige konceptioner fremmer en produktiv aktivitetsform, og teknisk set benytter sig af software, som er opbygget via abstrakte regelsæt 12, hvor det ikke er computeren, der genererer musik, men eleven, som skaber den med computeren. Eleven interagerer med computeren. Computeren kommer hermed til at fremstå som et kreativt værktøj. I forlængelse af traditionel læringsteori er denne øgede interaktion med computeren afgørende. Individet flytter sig fra i den behavioristiske tilgang at være et objekt til i højere grad gennem 8 Holst (2001) s Folkestad (1998) 10 F.eks. DSP Begrebet berøres i Holst (2001) s. 149

4 3 skabende aktiviteter at være et agerende subjekt. Hermed fremmer computeren som kreativt værktøj i højere grad en konstruktivistisk tankegang, hvor den enkelte konstruerer sin egen musikalske virkelighed. Processen kan også anskues ud fra Etienne Wengers begreb om reifikation, der refererer til en proces, som handler om at formgive erfaringer gennem produktion af f.eks. lydbilleder, der kan manifestere disse erfaringer og medvirke til forståelse 13. I forhold til musikundervisningens tredimensionelle basis er der mulighed for at inddrage såvel arssom scientiasiden. I konkret forstand er der tale om et ars-fænomen, idet eleven producerer musik, men scientiaaspektet har mulighed for at blive integreret proportionalt med succesraten af reifikationsprocessen. I det øjeblik eleverne konfronteres med hinandens produktioner og derigennem får mulighed for også at sætte ord på dem, kan computeren også som kreativt værktøj blive en betydningsfuld faktor for scientiadimensionen. 2.4 Mediefaget musik Konceptionen er i forhold til alle de andre beskrevne konceptioner i sit udgangspunkt ikke direkte handlingsorienteret. Det drejer sig i højere grad om at indkredse og bearbejde de påvirkninger, som moderne medier har på vores samfund og vores dagligdag. Der er grunn til å problematisere forståelsen av teknologien som et usynlig filter. [...] IT har sosiale og kulturelle funksjoner Målet med denne tilgang er hverken at kritisere eller at forgylde moderne medier, men primært at udvikle elevernes forudsætninger for kritisk at kunne være en del af det moderne mediefællesskab uden at være fanget i mediernes selvforstærkende paradigme....teknologien representerer et diskursivt medium en sosial hendelse som lærere og elever, såvel som musikere og musikk, befinner seg midt oppi og stadig forandres gjennom 15. At kunne forholde sig til dette kræver naturligvis en grad af konkret viden om i dette tilfælde computeren, men der er primært tale om en verbalorienteret proces, hvor aktivitetsformen kan betegnes som reflekterende. Hvordan påvirker computeren miljøet i musiktimerne, i hverdagen? Hvordan påvirker computeren elevernes musiksmag, elevernes fællesskab omkring musik i fritiden? Hvordan påvirker computeren musikkens udtryksmåde? Dette er blot tænkte problemstillinger i en musikundervisning, hvor eleverne primært skal arbejde med og forholde sig til computeren som fænomen. I en læreteoretisk kontekst vil jeg, idet computeren i høj grad betragtes som et fænomen i store såvel som små fællesskaber, pege på ligheder i forhold til socialisationsteorien og den kritiske teori. 13 Sørensen s Dyndahl (2002) s Dyndahl (2002) s. 254

5 Socialisationsteorien lægger ofte vægten på det generelle socialiserende indhold, som til tider ubevidst indlejres i elevens hverdag. Eleverne må forholde sig til disse processer. I forhold til musikundervisningens tredimensionelle basis fremmer konceptionen i høj grad scientiasiden Nettverksfaget musikk Den sidste IKT-relaterede konception er opstået via mediernes sammenhængskraft i form af digitale netværk. Her skal først og fremmest peges på internettet, men telekommunikation og paraboler er også at betragte som mediebærende strukturer. Internettet er den udløsende faktor for digital kommunikation mellem computerbrugere. Nettet gør det muligt for enhver, som er på, såvel at udgive musikalsk materiale som at hente og udnytte andres materiale. Nettet tilbyder således en global hyperstruktur af musikalske ytringer 16, som kan downloades og bearbejdes til et nyt musikalsk produkt. Et sådant put and take princip er udtryk for et intertekstuelt system, som er meget kærkomment inden for moderne DJ-inspirerede stilarter, der i forvejen bruger andres musikalske udtryk i en bearbejdet form. Konceptionen bevæger sig imidlertid videre i pædagogisk sammenhæng end nye elektroniske stilarter. Nettet giver også mulighed for at remikse alle mulige musikalske udtryk og dermed forholde sig til f.eks. klassisk musik på en ny og aktiv måde. Musikken kan restruktureres og det er muligt at arbejde med klangaspektet ved at farve udvalgte dele af musikstykket med forskellige effekter. Der etableres en form for læringsfellesskap hvor eleverne konstruerer og manipulerer materialet, ressonnerer med begreper og fenomener og reflekterer over process og produkt 17. Konceptionen udgør uden sidestykke den mest innovative tendens om end den nemt lader sig integrere i flere af de andre konceptioner. Det er tænkeligt, at nettet i fremtiden qua dets stigende evne til hurtigt at formidle data, kan tilbyde en platform til udvikling af helt nye musikalske stilarter. I det øjeblik en musikalsk kommunikation kan foregå realtime over nettet, er der måske åbnet op for, at sammenspil og musikoplevelse kan indtage nye former i tid og rum. Det må fremtiden vise, men fælles for computerens position i konceptionen er, at den indtænkes som et kommunikationsværktøj. Konceptionen kan tænkes at indgå i flere forskellige aktivitetsformer. Jeg vil dog fremhæve interpretation som en oplagt mulighed. I traditionel form omhandler interpretation analyse og fortolkning af musik med efterfølgende udtryk af forståelse og tolkning i et ikke-musikalsk medium 18. Konceptionen åbner muligheder for alle delelementer, men først og fremmest også muligheden for at fortolke musikken i et nyt musikalsk medium. 16 Dyndahl (2004b) s Dyndahl (2004b) s Nielsen (1998) s. 295

6 I afsnit 2.3 påpegede jeg i læreteoretisk forstand en konstruktivistisk tilgang. Denne konception, som især er aktuel sidestillet med en skabende tilgang, tangerer med nettets intertekstuelle system en mere socialkonstruktivistisk tilgang, hvor eleverne bruger nettet som fællesskabsfremmende medium. I forhold til musikundervisningens tredimensionelle basis appellerer konceptionen via kunstneriske udtryksformer til arssiden, hvor håndværksdimensionen et langt stykke hen af vejen handler om at kunne bringe de teknologiske muligheder i spil. Scientiaaspektet kan imidlertid indgå i form af en verbal reflekterende tilgang til hinandens kunstneriske objekter. 2.6 Opsummering af IKT-relaterede konceptioner og nøgleord I forlængelse af gennemgangen og perspektiveringen af de fem konceptioner bringer jeg følgende en samlet oversigt over P. Dyndahls fagkonceptioner og mine egne computerrelaterede nøgleord. Jeg sidestiller dem endvidere med mere internationale begreber, som jeg i mit arbejde er stødt på og har berørt undervejs. Jeg anser ikke sammenligningerne som fuldstændige, men hævder, at der er tale om tydelige tendenser. IKT-relaterte fagidentiteter (P. Dyndahl) Fagdidaktisk vinkel på computeren - Computeren som: Lignende internationale begreber Akkompagnert musicering Simuleringsværktøj CAP Kunnskapsfaget musikk Indlæringsværktøj CAI Det skapende musikkfaget Kreativt værktøj CAC Mediefaget musikk Fænomen - Nettverksfaget musikk Kommunikationsværktøj CAF CAF er mig bekendt ikke et internationalt begreb, men blot mit forsøg på at navngive tendensen i internationale termer. Jeg foreslår således begrebet Computer-Assisted-Fellowship (CAF).

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark

Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark Musikskole folkeskole Samarbejde - Hvordan? Oplægget bygger på de første erfaringer fra 1+1=3 Et udviklingsarbejde med fokus på samarbejdet mellem folkeskole og musikskole i de fire Sønderjyske Kommuner:

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE Fra august 2012 etablerer vi linjeskole på Grønnevang Skole. Muligheden for faglig fordybelse indenfor enkelte emner styrkes, og vi skaber større faglig sammenhængskraft

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole.

Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. I forbindelse med mit ph.d. projekt Materialedreven 3d digital formgivning. Eksperimenterende

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

ARABISK. Valgfagsundervisning

ARABISK. Valgfagsundervisning ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Avancerede designprocesser, 2006 Afleveringsdato: 1. februar 2006 Aarhus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab Vejleder: Ole

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Bilag 40 musik A. Stx, juni Musik A. 1. Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 40 musik A. Stx, juni Musik A. 1. Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 40 musik A Stx, juni 2007 Musik A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere