Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver

Transkript

1 Rekvirent Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Kim Sørensen Telefon ks@regionh.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Telefon asb@orbicon.dk Sag Projektleder Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring Lars Christian Larsen Revisionsnr. 3 Godkendt af Per Møller-Jensen Udgivet Region Hovedstaden 1/21

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Formål Metodebeskrivelse Udvælgelse af boringer til pejling Primære pejledata Sekundære pejledata Tertiære pejledata Bufferzoner Støttepunkter Kontakt til overfladevand Kontureringsmetode Datagrundlag Primære data Sekundære data Tertiære data Støttepunkter Kystlinjen Vandløb og søer Indvindinger Indvindinger ved kildepladser Oppumpning ved afværgeanlæg Potentialekortene Databehandling sandmagasinet Sammenligning mellem potentialet i sand- og Illustration af sikkerhed Sikkerhed på pejlinger Sikkerhed i forhold til geologisk kompleksitet og gradient Samlet vurdering af sikkerhed på potentialet Øvrige temakort Geologiske principskitser Sammenligning med tidligere potentialekort for Diskussion Referencer /21

3 BILAGSOVERSIGT Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 2A Bilag 2B Bilag 3A Bilag 3B Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 med indvindingsmængder i 2D i 3D med både til- og fravalgte pejlinger med primære, sekundære og tertiære pejlinger sandmagasinet med primære, sekundære og tertiære pejlinger Forskel mellem potentialet sandmagasinet og Vurdering af sikkerhed Afstand fra filtertop til terræn Kote til filtertop Magasinbjergarten Oversigtskort over geologiske profillinjer Geologisk profil A SV-NV fra Hornherred til Helsingør Geologisk profil B S-N langs Øresund Geologisk profil C S-N fra Tåstrup til Gilleleje Geologisk profil D NV-SØ Frederiksværk til Amager Potentialekort 2008 sammenlignet med København Amt 1999 Potentialekort 2008 sammenlignet med Frederiksborg Amt 2001 Tabel med synkronpejlinger Tabel med indvindinger Tabel med afværgeoppumpninger Lokaliseringsskemaer 3/21

4 1 Indledning og baggrund Region Hovedstaden har ønsket at udarbejde et nyt kort over grundvandspotentialet for i Region Hovedstaden baseret på nye pejlinger i udvalgte boringer. Der er tidligere udarbejdet flere potentialekort over dele af Region Hovedstaden og udført undersøgelser om opsøgning af boringer, blandt andet: 1. Boringsregistrering område 3, Dele af Ballerup, Ledøje-Smørum og Albertslund kommuner, Alectia 2008 for Miljøcenter Roskilde 2. Dragør potentialekort, Orbicon A/S Lokalisering og pejling af brønde og boringer samt udarbejdelse af potentialekort i Helsingør Indsatsområde, WaterTech Lokalisering og pejling af brønde og boringer samt udarbejdelse af potentialekort i Esrum-Helsinge NV, WaterTech Boringsregistrering område 2, Søllerød, Lyngby-Taarbæk, gentofte, Gladsaxe og Værløse kommuner, samt dele af Ballerup og Herlev kommuner, Orbicon 2006 for Københavns Amt 6. Københavns Amt 2005, Orbicon A/S Lokalisering og pejling af brønde og boringer samt udarbejdelse af potentialekort i Helsinge NV, Niras Tisvilde Hegn, DGE Boringsregistrering område 1, Høje Tåstrup samt dele af Ledøje- Smørum, Albertslund og Ishøj kommuner, Rambøll 2002 for Københavns Amt 10. Frederiksborg Amt 2001, Dansk Geofysik Lokalisering synkronpejlinger og temakort, Indsatsområde vest for Arresø, HOH Sårbarhedskortlægning af grundvandsressourcen nordvest for Arresø Niras Synkronpejlinger i Hornsherred, DGE Jægerspris, WaterTech Grundvandspotentiale i oktober 1999, Rambøll for Københavns Amt 1.1 Formål Formålet med opgaven er at udarbejde et nyt potentialekort for i den del af der ligger på Sjælland og Amager. Desuden er der udarbejdet et potentialekort for sandmagasinerne i den nordlige del af Nordsjælland, hvor disse aflejringer udgør det primære magasin. Dette kort er ligeledes baseret på nye pejlinger foretaget i oktober 2008 af Orbicon for samt synkronpejlerunder fra 2006 udført af Watertech for Frederiksborg Amt. 4/21

5 2 Metodebeskrivelse Potentialekortene er udarbejdet på baggrund af tre kategorier pejledata som afspejler pejlingernes alder og kvalitet: Primære data (synkrone pejlinger fra oktober 2008) Sekundære data (pejlinger fra 2003 til 2008) Tertiære data (pejlinger fra før 2003) 2.1 Udvælgelse af boringer til pejling Boringer i synkronpejlerunden er udvalgt til pejling efter følgende procedure: Boringer filtersat i, eller det øverste vandførende lag af sand og grus aflejret direkte på kalken. Boringernes filtersætningsniveau vurderes på baggrund af NOVANA modellens lagrænse for dette magasin. Filtersatte boringer prioriteres højere end åbne boringer, som dog er medtaget i områder uden filtersatte boringer. Boringer der kun er filtersat over én strækning prioriteres højere end boringer der er filtersat over flere strækninger. Boringer med lithologisk beskrivelse prioriteres højere end boringer uden kendt geologi, som kun medtages i områder med få boringer. Boringer tæt på indvindingsboringer medtages for illustration af den indvindingsbetingede sænkning, som har stor betydning for grundvandets strømningsretning. Ensartet datatæthed i regionens forskellige områder tilstræbes. 2.2 Primære pejledata De primære data udgøres af pejlinger foretaget i oktober Pejlinger er foretaget af: 1. Region Hovedstaden 2. Orbicon A/S 3. Birkerød Vandforsyning 4. Egedal Kommune 5. Frederiksberg Kommune og Niras 6. Gentofte Kommune 7. Gladsaxe Kommune 8. Helsingør Kommune 9. Københavns Energi A/S 10. Lyngby-Taarbæk Kommune 11. Metroselskabet og COWI 12. Rudersdal Vand 13. Vestegnens Vandsamarbejde I/S og Rambøll Pejlinger foretaget i forbindelse med den såkaldte Store Pejledag er således medtaget i nærværende opgave. 2.3 Sekundære pejledata De sekundære data udgøres af pejlinger fra tidligere undersøgelser, samt pejlinger hentet fra Jupiter databasen for pejleperioden 2003 til /21

6 2.4 Tertiære pejledata De tertiære data udgøres af pejlinger hentet fra Jupiter databasen, hvor pejlingen er foretaget før Bufferzoner Ved optegningen af potentialekortet er der indlagt bufferzoner på 500 meter rundt om de primære pejlinger. I disse zoner er der ikke medtaget sekundære og tertiære pejlinger ved tolkning af data, dvs. ved optegning af potentialekurver. Tilsvarende er der indlagt en bufferzone på 1000 meter rundt om såvel de primære som de udvalgte sekundære pejlinger, hvor der ikke er medtaget tertiære pejlinger. På denne måde opprioriteres synkronpejlingerne fra oktober 2008 i forhold til øvrige pejlinger. 2.6 Støttepunkter Ved udarbejdelsen af potentialekortet er der anvendt støttepunkter udover de nævnte pejedata. Støttepunkterne er anvendt til at fastholde potentialet i forhold til overfladevandet; mod kysten og i forhold til vandløb og søer, hvor de er i hydraulisk kontakt med grundvandsmagasinet. 2.7 Kontakt til overfladevand Fastlæggelsen af områder, hvor grundvandet står i direkte hydraulisk kontakt med overfladevand, vandløb og søer er baseret på viden om den overjordiske afstrømning i minimumssituationer, hvor afstrømningen tilnærmelsesvist udgøres af vand fra det dybe primære grundvandsmagasin. I /16/ er der udarbejdet et temakort for den overjordiske tilstrømning til delvandløbsstrækninger fra deloplande i minimumssituationen, som er anvendt til at udpege områder med direkte hydraulisk kontakt mellem overfladevand og grundvand. Med direkte hydraulisk kontakt menes samme potentiale i grundvand og overfladevand. Grundvandspotentialet i disse områder kan stå over terræn. Potentialet i disse områder er skønnet ud fra potentialebilledet og eventuel viden om grundvandspotentialet i pejlede boringer i området. Grundvandspotentialet kan således være underestimeret i områder med direkte hydraulisk kontakt, såfremt der ikke foreligger viden fra pejlede boringer der kan understøtte potentialeniveauet. 2.8 Kontureringsmetode Potentialebilledet er fastlagt ved anvendelse af kontureringsmetoden Natural Neighbour, som er en meget datatro gridningsrutine som fastholder den pejlede værdi i den enkelte boring i det tolkede kort. Metoden giver endvidere et reproducerbart resultat. Programmet Vertical Mapper er anvendt til interpolation, gridding og konturering. Programmet laver statistik over datatætheden og angiver forslag til cellestørrelse og søgeradius. Til er der anvendt en cellestørrelse på 170 meter og en søgeradius på 130 meter. Til sandmagasinet er der anvendt en cellestørrelse på 80 meter og en søgeradius på 70 meter. 6/21

7 3 Datagrundlag Der er i det følgende både beskrevet de data, der anvendes til udarbejdelse af potentialekortet til og sandmagasinet. Begge potentialekort bygger primært på pejlinger fortaget i oktober måned Der er hentet desuden hentet supplerende pejledata fra Jupiter januar Primære data I forbindelse med projektet har Orbicon pejlet i alt 332 boringer, hvor 310 pejlinger er medtaget i potentialekortet for og 22 pejlinger i potentialekortet for sandmagasinerne. Bilag 15 indeholder alle synkronpejlingerne. Det fremgår præcist i kortgrundlaget, hvilke pejlinger der er medtaget og hvilke der er set bort fra som ikke repræsentative. Desuden bygger potentialekortet på øvrige primære data, hvor pejlingerne er leveret fra andre bidragsydere beskrevet i afsnit 2.2. I potentialekortet for indgår således yderligere 637 primære pejlinger. I potentialekortet for sandmagasinerne indgår der ikke yderligere primære pejlinger. 3.2 Sekundære data Sekundære pejledata er udtrukket fra Jupiter databasen. Der er hentet pejlinger til boringerne for perioden Til udarbejdelse af potentialekortet for sandmagasinerne er der som sekundære data desuden anvendt de boringer, der er filtersat i sandmagasiner og synkronpejlet i 2006, /3/ og /4/. 3.3 Tertiære data Tertiære pejledata er ligeledes udtrukket fra Jupiter databasen. Der er hentet pejlinger til boringerne for perioden før Støttepunkter Der er først genereret et tema med pejlinger og støttepunkter langs kystlinjen. Derefter er det vurderet, hvor potentialet indikerer, at der er kontakt med vandløb og søer, hvor potentialet går vinkelret på vandløbene. Udvælgelsen er foretaget i kombination med viden om den overjordiske afstrømning i minimumssituationer, hvor afstrømningen tilnærmelsesvist udgøres af vand fra det dybe primære grundvandsmagasin Kystlinjen Der er medtaget støttepunkter langs hele kystlinjen. Støttepunkterne er angivet for hver 100 meter og er tilskrevet en kote på 0 meter Vandløb og søer Kalkmagasinet er vurderet at være i direkte hydraulisk kontakt med vandløb på flere strækninger. Der er kun tilknyttet støttepunkter langs vandløb, hvor der ikke er tilstrækkelig med pejlede boringer til at tolke potentialet. Der er dannet punkter for hver 500 meter som er tilskrevet vandspejlskoter manuelt, vurderet i forhold til terræn og vandløbsbundkoter samt potentialebilledet i området. 7/21

8 Der er således tilføjet støttepunkter langs en del af Søborg Kanal, Højbro Å og Pøle Å. Der er også direkte hydraulisk kontakt mellem grundvand og overfladevand andre steder, f.eks. langs en del af Værebro Å og Havelse Å. Langs begge vandløb findes der tilstrækkeligt med boringer til at angive potentialet. Det er vurderet, at der er direkte hydraulisk kontakt til flere søer. Langs kanten af søerne er der oprettet punkter med 100 meters afstand, hvert punkt tilskrives den vandspejlskote, der er angivet i tabellerne nedenfor. Tabel 3.1. Søer med kontakt til og angivelse af den kote der er anvendt i potentialet jf. HYMER Orbicons hydrometridatabase. Sø Kote [meter DVR90] Arresø 3,9 Furesø 20,5 Sjælsø 19,0 Bagsværd Sø 18,5 Søndersø 12,4 Bastrup sø 29,0 Tabel 3.2. Søer med kontakt til sandmagasinerne og angivelse af den kote der er anvendt i potentialekortet jf. HYMER Orbicons hydrometridatabase. Sø Kote [meter DVR90] 3.5 Indvindinger Esrum Sø 10 Gurre Sø Indvindinger ved kildepladser Der er indsamlet oplysninger om de indvundne vandmængder i 2007 til illustration på potentialekortet. Oplysninger er hovedsageligt indsamlet ved kontakt til kommunerne og suppleret med oplysninger fra i Jupiter. Desuden er oplysningerne kontrolleret med oplysninger om vandforsyningen i kommunen på kommunernes hjemmesider. Oplysningerne omfatter vandmængder ved kildepladser og vandværker, samt de tilhørende indvindingsboringer. Alle indvindinger i 2007 over m 3 /år er indsamlet, se bilag 16. Tabel 3.3 viser en oversigt over hvilke kommunale medarbejdere der har været kontaktet hvornår. Tabel 3.3. Grundlag for indvindingerne. Kommune Oplysninger Albertslund Anne Thorup Eriksen Allerød Marianne Hansen Oplysninger er hentet fra Jupiter Sandholm tilføjet efter oplysning fra Gentofte Kommune Ballerup Stig Eskildsen , og /21

9 Brøndby Kim Laursen Dragør Knud Andersen Egedal Mads Ærtebjerg Malene Jakobsen Oplysninger er hentet fra Jupiter og bekræftet Fredensborg Henrik Pretzmann Oplysninger er suppleret med data fra Jupiter og fra Gentofte Kommune mht. Langstrup, Nivå og Ullerød Frederiksberg Rikke Vinter Howitz Flemming Hansen Frederikssund Bruno Nielsen Oplysninger er suppleret fra Jupiter alle fra 2007 Furesø Dorthe Thiersgaard Oplysninger er hentet fra Jupiter alle fra 2007 Gentofte Ib Ambrousiusen Oplysninger givet i årsrapport inklusiv Gentofte Vand som er fordelt på respektive kommuner Gladsaxe Liselotte henvendelse på mail Oplysninger er hentet fra Jupiter Glostrup Michael henvendelse på telefon Oplysninger er hentet fra Jupiter Gribskov Oplysninger er hentet fra Jupiter Halsnæs Knud Helge Karlsen Oplysninger er suppleret fra Jupiter Helsingør Allan Pratt Oplysninger er hentet fra Jupiter Hillerød Louise Just Johansen Oplysninger er hentet fra Jupiter Hvidovre Lars Thiesson Oplysninger er suppleret fra Jupiter Høje-Tåstrup Lene Bagh Hørsholm Oplysninger er hentet fra Jupiter og fra Gentofte Kommune mht. Opnæsgård og Rungsted Ishøj Lone Jacobsen Svend-Erik Poulsen Jupiter angiver m 3 fra Ishøj Strand vv Oplysninger er suppleret med oplysninger fra KE mht. Ishøj, Solhøj og Thorsbro Kildeplads Lyngby-Taarbæk Birgitte Thorsen Oplysninger er delvist hentet fra Jupiter Rudersdal Thomas Jacobsen Susanne Andersen Oplysninger er hentet fra Jupiter og fra Gentofte Kommune mht. Mortenstrup og Nebbegård Rødovre Oplysninger er hentet fra Jupiter 9/21

10 Tårnby Anke Struve Vallensbæk Lone Jacobsen Oppumpning ved afværgeanlæg Afværgemængder er oplyst af Region Hovedstaden og fremgår af bilag /21

11 4 Potentialekortene Udarbejdelsen af potentialekortene følger den vejledning som GEUS er tæt på at udgive /18/. 4.1 Databehandling Alle boringer, pejlinger og støttepunkter er bearbejdet med applikationen til Det Aktive Potentialekort. Bearbejdningen forgår som en iterativ proces, hvor der udarbejdes et hurtigt første potentialekort. Derefter fremgår det generelt tydeligt, hvor der er et uroligt potentialeforløb eller huller/toppe i potentialet. Herved er afvigende pejlinger undersøgt nærmere og eventuelt fravalgt, hvis potentialeforløbet ikke kunne begrundes. Alle fravalg er dokumenteret i MapInfo tabellerne, hvor der findes 3 kommentarfelter, der anvendes til formålet. Der er ikke slettet datalinjer i filen. Den fravalgte boring/pejling sættes til falsk i et logisk felt og medtages dermed ikke i den gruppe af punkter, der anvendes til kontureringen. 4.2 Bilag 1A viser potentialekortet for sammen med indvindingsboringer til både vandforsyning og afværgeanlæg. Oppumpninger over m 3 pr. år i Indvindingsboringerne fremgår med grøn, kildepladsens eller anlæggets navn og indvindingsmængde er angivet. På bilaget har der kun været plads til at sætte navn på de anlæg, der har en indvinding over m 3 /år. Afværgeanlæg er vist med rød trekant. På plakaten angives alle navne på indvindinger over m 3 /år i 2007, hvilket ikke er muligt på bilag 1A. Potentialekurvene har en ækvidistance på 1 meter, som vises med tynd blå streg og 5 meter kurverne er vist med fed blå streg. Med blå er vist de pejlinger, der er foretaget i 2008, mens øvrige medtagne pejlinger er vist med rød. Der er flere steder på potentialekortet, hvor det er tydeligt at se indvindingspåvirkningen ved at der dannes en sænkning i potentialet. Det er for eksempel ved Bogøgård Kildeplads, Søndersø, Kilde XIV, Frederiksberg Vandværk, Ballerup Vandværk, Flyvestation Værløse og Attemose Kildeplads. I bilag 1B er potentialekortet for kalken vist som 2D. Blå farve angiver områder hvor potentialet er under kote 0, hvilket primært ses langs kysten i Halsnæs Kommune, på Hornsherred og i den sydlige del af regionen ud mod Køge Bugt, i København og på Amager. De grønlige farver over gul og rød mod lilla angiver potentialeniveau over kote 0. Potentialet har toppunkt omkring Lillerød i kote 38 (vist med mørk lilla) og derfra falder potentialet ud mod kysten. Potentialet falder også mod syd, men stiger igen ved Stenløse og Smørumnedre. Omkring Bagsværd har potentialet et toppunkt i kote 22. Mod nord er potentialet i Gribskov, og mod øst, i kote 18 og ved Tikøb er der et toppunkt i kote 24. Der er relativt få data i dette område, fordi der ikke er ret mange boringer, der går ned i kalken. Derfor er disse toppunkter ikke særlig sikkert bestemt. I den sydlige del af Hornsherred er der et toppunkt ved Svanholm-Ferslev i kote 16. Langs kysten i det område er der en relativ stejl gradient. 11/21

12 I bilag 1C er potentialet vist som 3D med den samme farveskala som på 2D kortet. Af bilag 2A fremgår potentialet for sammen med anvendte og fravalgte pejlinger (cirkler) og støttepunkter (trekanter). Potentialekurvene er vist med en ækvidistance på 5 meter. Blå kurver viser grundvandspotentiale lavere end kote nul og mørk lilla kurver viser de højeste koter. Alle anvendte pejlepunkter fremgår på kortet med blåt punkt. De røde punkter repræsenterer de pejlinger, der er fravalgt. Mange pejlinger er fravalgt fordi de ligger tæt på en synkronpejling og nogle pejlinger er fravalgt, fordi de er vurderet ikke at være repræsentative på grund af stor oppumpning med lav virkningsgrad og dermed for lavt potentiale. Disse fravalg er noteret i de enkelte filer. Bilag 2B viser potentialet sammen med pejlingerne opdelt i grupperne primære, sekundære og tertiære data. De primære data indeholder 915 boringer, der er blevet pejlet i oktober Der er 272 pejlinger fra Jupiter, der er pejlet i tidsrummet Der er inddraget 359 boringer, der er pejlet før Der er synkronpejlet et stort antal boringer i forbindelse med Store Pejledag, og det ses tydeligt på datatætheden i den sydligste del af regionen. Opdelingen af datagrundlaget i disse 3 grupper giver baggrunden for vurderingen potentialekortets sikkerhed, som beskrives i et efterfølgende afsnit. 4.3 sandmagasinet Der er optegnet et potentialekort for sandmagasiner i den nordlige del af Region Hovedstaden, se bilag 3A. I dette område ligger sandmagasinet ikke direkte ovenpå, men udgøres af flere mindre sandmagasiner adskilt af ler, se de geologiske lag i området i bilag 9, 10 og 11. Der er overvejende pejlet boringer, der indvinder vand fra et sandmagasin. Der er ikke differentieret mellem, hvilket sandlag pejlingen tilhører i følge Novana-modellen. Pejlingerne repræsenterer således forskellige mindre sandmagasiner og grundvandspotentialet kan ikke betragtes som sammenhængende i hele området. Til kontureringen er der anvendt 21 pejlinger fra oktober 2008 og 122 sekundære pejlinger fra 2 synkronpejlerunder i Der er suppleret med 9 pejlinger fra Jupiter, hvoraf 2 pejlinger er fra før Der er medtaget et par ekstra boringer syd for afgrænsningen for at give en jævn afslutning på potentialelinjerne. I Gribskov har potentialet et toppunkt på 30 meter. Ved Helsingør har potentialet et toppunkt i kote 38. Der er relativt få boringer i Gribskov og omkring lavbundsområdet Søborg Sø. 12/21

13 4.4 Sammenligning mellem potentialet i sand- og Figur 4.1 og bilag 3B viser forskellen mellem sand- og kalkpotentialet, idet kalkpotentialet er trukket fra potentialet for sandmagasinet. Figur 4.1. Forskel mellem potentialet i sand- og. I de gul-orange-røde områder er der nedadrettet gradient fra sandmagasinet til, mens der i de blå områder er opadrettet gradient fra til sandmagasinet. Figuren viser at potentialet i sandmagasinet ligger over potentialet i i Gribskov og omkring Helsingør. I disse områder er der en nedadrettet gradient mellem sand- og. I Esrum Sø, samt i lavbundsområderne mod Søborg Sø, ligger potentialet i sand- og næsten i samme kote, og i disse områder er der en opadrettet gradient fra mod sandmagasinet. 4.5 Illustration af sikkerhed Der er udarbejdet en illustration af sikkerheden på potentialekortet for, som fremgår af bilag 4. Vurderingen af sikkerheden omfatter vurdering af både mængden og kvaliteten af pejlingerne, samt den geologiske kompleksitet og stejle gradienter i potentialekortet Sikkerhed på pejlinger Mængden og kvaliteten af pejlingerne er vurderet ved hjælp af en GIS applikation til visualisering af datadækning for et udarbejdet GIS tema /17/. Ved hjælp af GIS applikationen udregnes et dataindeks, der kan antage værdier mellem 0,0 og 1,0. Lave værdier svarer til lille sikkerhed og høje værdier svarer til stor sikkerhed. I beregningen for hver celle indgår antallet af datapunkter for hver enkelt datatype og en brugervalgt vægt for hver enkelt datatype. Se tabel /21

14 Datagrundlaget udgøres af de primære pejledata, sekundære pejledata og tertiære pejledata, samt støttepunkter. Pejlingerne fra oktober 2008 har fået den højeste vægtning og støttepunkterne den laveste vægtning. Tabel 4.1 Oversigt over datatyper med angivelse af vægtning som er anvendt i beregningen. Datatype Vægtning Antal Pejlinger fra oktober Pejlinger Jupiter Pejlinger Jupiter frem til Støttepunkter Programmet anvender følgende formel til dataindekseringen, DI. DI M d d i 1 i, max M i 1 i w i w i Hvor d i er datatypen, d i,max er maksimumværdien for datatypen i samtlige gridceller w i er vægten for den pågældende datatype, og M er antallet af forskellige datatyper. Hele regionen er opdelt i celler på 2000 x 2000 meter og til hver celle er der beregnet en værdi som fordeles i 3 kategorier. Hvis en celle er mørkeblå, er der en meget høj sikkerhed på potentialet, cellerne vil f.eks. indeholde mindst 1 synkronpejlet boring. I de grønne celler vil der typisk kun være 1 ældre pejling eller udelukkende støttepunkter. I de lysegule celler er der lille sikkerhed, og i de områder er der ingen pejlinger eller kun få støttepunkter Sikkerhed i forhold til geologisk kompleksitet og gradient Sikkerheden af potentialekortet er også vurderet ud fra geologiske og gradientmæssige forhold. De geologiske komplekse områder er vist med røde vandrette linjer og omfatter 2 områder. Det nordlige område er sammenfaldende med Alnarpsdalen og placeret i den nordlige del af regionen. Det andet område indeholder den nordlige del af Søndersødalen og strækker sig også uden for dalen i nordlig retning og er placeret omkring Birkerød, Farum, Allerød og Stenløse. Gradientområderne er markeret med rød streg repræsenterer de områder, hvor der er en stejl gradient i potentialet ofte omkring 1-1,6 % Samlet vurdering af sikkerhed på potentialet Dataindekseringen viser, at der er en god datadækning i totredjedele af området, hvor potentialeforløbet er bestemt med stor sikkerhed. Det mest datatynde område findes i den nordlige del, hvor der ikke er ret mange boringer, der er filtersat i kalken. Dette område er ligeledes kendetegnet ved komplekse geologiske forhold, hvorfor potentialekortet her skal tillægges forholdsvis lille sikkerhed. Desuden findes der mindre områder med lille sikkerhed lokalt i områder med en generelt god datadækning, fx mellem Lyngby og Lundtofte og vest for Øst- 14/21

15 by og Sønderby på Hornsherred. Også i den nordlige del af Hornsherred er der en lille sikkerhed på grund af få pejlinger. Der fremgår også områder med geologisk komplekse forhold og/eller områder med høj gradient i områder der ellers generelt har stor sikkerhed i potentialeforløbet. Især området omkring Farum fremstår geologisk komplekst samtidig med høj gradient og et enkelt lille område med lille sikkerhed på grund af få data. Det samme gælder området omkring Birkerød og Blovstrød, samt syd for Hørsholm. I disse områder skal potentialeforløbet betragtes som generelt. 4.6 Øvrige temakort Der er udarbejdet temakort for filtertop meter under terræn i bilag 5. Der er fravalgt boringer med ukendt filter og boringer, hvor filtertop ligger mindre end 10 meter under terræn. Der er anvendt en farveskala i gul-brune nuancer, hvor de brune er de dybeste. Det er i den nordligste del af Sjælland de dybeste filtersætninger findes. I den mellemste del af regionen er den typiske dybde til filtertop mellem 50 til 80 m.u.t. I den sydligste del af regionen findes der mange boringer filtersat m.u.t. Der er også udarbejdet temakort for koten til filtertop bilag 6. Der er her fravalgt boringer med ukendt filter eller ukendt terræn. Der er anvendt en farveskala i rød-blå nuancer, hvor de blå er de dybeste. Det er i den nordligste del at Sjælland samt ved Hundested, der er den laveste kote. I et område mellem Stenløse, Værløse og Søllerød findes koten til filtertop i omkring - 40 til -50 meter. Det fremgår også hvor mange boringer der findes indenfor hvert interval. Der er udarbejdet temakort for magasinbjergarten i bilag 7. De grønlige og lyseblå markeringer er kalkaflejringer, og de røde er sand- og grusaflejringer. Den nordlige del af Sjælland er domineret af boringer, der er filtersat i sand, mens den sydlige del af Sjælland domineres af kalkboringer. I den mellemste del af regionen er boringerne filtersat i sand eller kalk. Hvis boringen ikke er filtersat, viser tematiseringen den magasinbjergart som findes i bunden af boringen. 15/21

16 5 Geologiske principskitser Der er optegnet 4 geologiske principskitser til illustration af geologiske forhold i Region Hovedstaden. Profilerne er tolket på baggrund af NOVANA lagene (Sjællandsmodellen), suppleret med den geologiske forståelse i området. Der er udarbejdet 4 principskitser, som viser den overordnede geologiske opbygning i området. Skitserne dækker dels det primære kalkmagasin og dels de overliggende kvartære aflejringer. Bilag 8 viser placeringen af profillinjerne, mens bilag 9, 10, 11 og 12 indeholder de geologiske principskitser. Profil A i bilag 9 illustrerer de to væsentligste dalsystemer Alnarpdalen og Søndersødalen i Hornsherred. I den nordlige ende er det primære magasin beliggende i den kvartære lagserie. I profilets sydlige ende ses områder, hvor Lellinge Grønsand Formationen er bevaret over Danien kalken. Profilet B i bilag 10 illustrerer foruden dalsystemerne, ligeledes randmorænestrøget med flagedannelse omkring Nærum. Profilet fortsætter til Amagers sydspids. Profilet C i bilag 11 viser et snit gennem Søndersødalen og væsentlige kildepladser. I profilets nordlige ende findes Lellinge Grønsand Formationen bevaret over Danien kalken. Profilet D i bilag 12 viser de lidt datatynde områder omkring Frederiksværk, gennem væsentlige kildepladser ved Slangerup, Søsum, Søndersø og Hove. Profilet går gennem Søndersødalen og området syd for dalen med et tyndt morænedække. Der er i tolkningen af de geologiske forhold benyttet de nyeste NOVANA lag (Sjællandsmodellen), udleveret af Region Hovedstaden. Der henvises til Miljøstyrelsens Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark for en nærmere beskrivelse af NOVANA modellen. Nedenstående er et uddrag herfra: På Fyn og Sjælland/øerne er de geologiske modeller opstillet i NOVANA projektet, som udføres af GEUS anvendt. Modellerne er stadig under udvikling, men de nuværende modeller giver et fornuftigt og sammenhængende billede af geologien på tværs af amterne i en skala, som er anvendelig ved udpegning af grundvandsforekomsterne, da modellerne blandt andet er opstillet, så de afspejler amternes egne bud på deres grundvandsforekomster. På Sjælland indeholder NOVANA-modellen fire sandlag. Modellen er baseret på data fra HUR, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt, der i efteråret 2006 er samlet til en sammenhængende model. Brugen af data fra 3 forskellige amter afspejles i modellen i form af en inhomogen fordeling af grundvandsmagasinerne i de forskellige sandlag. Det er dog vurderet, at modellen repræsenterer de regionale modeller tilfredsstillende og at modellen er det bedste udgangspunkt for en samlet udpegning af grundvandsforekomster på Sjælland. 16/21

17 Profilerne er optegnet vha. det geologiske modelværktøj Mike GeoModel. GEUS Jupiterdatabase samt NOVANA lagene er indlæst heri sammen med potentialekortene for og for sandet i Alnarpdalen. Profilerne er optegnet med en: Bufferzone på 100 meter Vertikal overhøjning på 100 På profilerne kan der forekomme boringer, som ligger med en indbyrdes afstand på op til 200 meter. I tolkningen af de geologiske forhold er der, som nævnt ovenfor, benyttet NOVANA lagene, idet disse repræsenterer den overordnede geologiske opbygning på Sjælland. På de enkelte profiler kan disse lag derfor vise en anden overordnet geologi end den enkelte boring aktuelt viser. Dette er et resultat af tolkningen af flere tætliggende boringer indenfor et givent område. Principskitserne gengiver den overordnede geologi og ikke en detailtolkning af enkelte områder. Nedenstående figur 5.1 viser et profiludsnit af Profil A med NOVANA lagene, Jupiterboringer og figur 5.2 et tilsvarende udsnit med den principielle, tolkede geologi. Figur 5.1: Profiludsnit af Profil A med NOVANA lagene. Terræn er angivet med brun stregfarve og NOVANA lagene med sort stregfarve. 17/21

18 Figur 5.2: Udsnit af principskitse for profil A med den tolkede geologi. 18/21

19 6 Sammenligning med tidligere potentialekort for Potentialekortet for 2008 er sammenlignet med 2 tidligere potentialekort. Det er henholdsvis potentialekortet for udarbejdet i 1999 (Rambøll) og potentialekortet for det sydligste af Frederiksborg Amt udarbejdet i Det skal bemærkes at det sidstnævnte potentialekort svarer til en genskabning af det kort Frederiksborg Amt selv havde udarbejdet, primært på baggrund af synkronpejlerunder fra 1999 og Der er foretaget en sammenligning af potentialerne, hvor de tidligere potentialekort hver for sig, er blevet trukket fra potentialekortet fra 2008, og forskelle på mere end 2 meter er tematiseret. De blå områder angiver, områder hvor potentialet er faldet, mens de røde områder angiver områder hvor potentialet er steget. De gule områder er områder hvor potentialændringen er mindre end 2 meter. Der er endvidere vist pejlinger i 2008 med blå prik, mens de tidligere pejlinger i henholdsvis 1999 og 2001 er vist med rød cirkel og prik. Indvindingsboringer er vist med grøn prik og afværgeanlæg med rød trekant. Bilag 13 viser forskellen mellem Rambølls potentialekort for fra 1999 og potentialet i Der er flere mindre afvigelser. I den nordlige del af området vurderes forskellen begrundet i, at der i 1999 ikke er medtaget flere pejlinger uden for området, så den afsluttende konturering afviger. Potentialet i 2008 generelt højere end det var i 1999, især mellem Buddinge og Søborg, syd for Sengeløse samt nord for Ganløse, hvis der ses bort fra afvigelserne langs afgrænsningen af kortet. Kun i få områder er potentialet i 2008 lavere end det var i Her er det primært området ved Gentofte omkring Ermelundværkets indvindingsboringer. Bilag 14 viser forskellen mellem potentialet fra Frederiksborg Amt og potentialet i 2008 i den sydlige del af det gamle Frederiksborg Amt. Potentialekortet fra 2001 omfatter ikke den nordlige del af det gamle Frederiksborg Amt. Der indgår en del flere pejlinger i det nye potentialekort, som kan være årsag til at der er afvigelser imellem de 2 potentialekort. Potentialet mellem de 2 kort afviger flere steder. Ved Æbelholt Kildeplads, Slangerup og Bagsværd Vandværk viser den nye undersøgelse i 2008 et højere potentiale end der var i den tidligere undersøgelse, mens den nye undersøgelse i 2008 viser et lavere potentiale mod Øresundskysten mellem Vedbæk og Nivå, og ved Hillerød og Lillerød. 19/21

20 7 Diskussion Potentialet er fastlagt med en generelt høj sikkerhed og med en god datadækning. Enkelte steder er datagrundlaget mangelfuldt og potentialet kendes kun fra ældre pejlinger fra Jupiterdatabasen. Det er f.eks. omkring Frederiksborg Slot og syd for Hillerød. I den nordlige del af regionen er der i nogle områder meget få boringer, der kunne eventuelt suppleres med nye boringer til kalken. Nogle få steder kunne der forsøges igen at opsøge nogle boringer, der ikke blev pejlet i synkronpejlerunden, enten fordi der ikke kunne gives adgang til boringen eller fordi boringen ikke var pejlbar. Der kunne også oprettes nogle støttepunkter i områder, hvis der er lokalt kendskab til hvordan potentialeforholdene er. Endelig kan der suppleres med boringer filtersat i sand i den nordlige del af området, udvalgt på baggrund af de optegnede geologiske profiler. 20/21