Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver"

Transkript

1 Rekvirent Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Kim Sørensen Telefon Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Telefon Sag Projektleder Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring Lars Christian Larsen Revisionsnr. 3 Godkendt af Per Møller-Jensen Udgivet Region Hovedstaden 1/21

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Formål Metodebeskrivelse Udvælgelse af boringer til pejling Primære pejledata Sekundære pejledata Tertiære pejledata Bufferzoner Støttepunkter Kontakt til overfladevand Kontureringsmetode Datagrundlag Primære data Sekundære data Tertiære data Støttepunkter Kystlinjen Vandløb og søer Indvindinger Indvindinger ved kildepladser Oppumpning ved afværgeanlæg Potentialekortene Databehandling sandmagasinet Sammenligning mellem potentialet i sand- og Illustration af sikkerhed Sikkerhed på pejlinger Sikkerhed i forhold til geologisk kompleksitet og gradient Samlet vurdering af sikkerhed på potentialet Øvrige temakort Geologiske principskitser Sammenligning med tidligere potentialekort for Diskussion Referencer /21

3 BILAGSOVERSIGT Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 2A Bilag 2B Bilag 3A Bilag 3B Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 med indvindingsmængder i 2D i 3D med både til- og fravalgte pejlinger med primære, sekundære og tertiære pejlinger sandmagasinet med primære, sekundære og tertiære pejlinger Forskel mellem potentialet sandmagasinet og Vurdering af sikkerhed Afstand fra filtertop til terræn Kote til filtertop Magasinbjergarten Oversigtskort over geologiske profillinjer Geologisk profil A SV-NV fra Hornherred til Helsingør Geologisk profil B S-N langs Øresund Geologisk profil C S-N fra Tåstrup til Gilleleje Geologisk profil D NV-SØ Frederiksværk til Amager Potentialekort 2008 sammenlignet med København Amt 1999 Potentialekort 2008 sammenlignet med Frederiksborg Amt 2001 Tabel med synkronpejlinger Tabel med indvindinger Tabel med afværgeoppumpninger Lokaliseringsskemaer 3/21

4 1 Indledning og baggrund Region Hovedstaden har ønsket at udarbejde et nyt kort over grundvandspotentialet for i Region Hovedstaden baseret på nye pejlinger i udvalgte boringer. Der er tidligere udarbejdet flere potentialekort over dele af Region Hovedstaden og udført undersøgelser om opsøgning af boringer, blandt andet: 1. Boringsregistrering område 3, Dele af Ballerup, Ledøje-Smørum og Albertslund kommuner, Alectia 2008 for Miljøcenter Roskilde 2. Dragør potentialekort, Orbicon A/S Lokalisering og pejling af brønde og boringer samt udarbejdelse af potentialekort i Helsingør Indsatsområde, WaterTech Lokalisering og pejling af brønde og boringer samt udarbejdelse af potentialekort i Esrum-Helsinge NV, WaterTech Boringsregistrering område 2, Søllerød, Lyngby-Taarbæk, gentofte, Gladsaxe og Værløse kommuner, samt dele af Ballerup og Herlev kommuner, Orbicon 2006 for Københavns Amt 6. Københavns Amt 2005, Orbicon A/S Lokalisering og pejling af brønde og boringer samt udarbejdelse af potentialekort i Helsinge NV, Niras Tisvilde Hegn, DGE Boringsregistrering område 1, Høje Tåstrup samt dele af Ledøje- Smørum, Albertslund og Ishøj kommuner, Rambøll 2002 for Københavns Amt 10. Frederiksborg Amt 2001, Dansk Geofysik Lokalisering synkronpejlinger og temakort, Indsatsområde vest for Arresø, HOH Sårbarhedskortlægning af grundvandsressourcen nordvest for Arresø Niras Synkronpejlinger i Hornsherred, DGE Jægerspris, WaterTech Grundvandspotentiale i oktober 1999, Rambøll for Københavns Amt 1.1 Formål Formålet med opgaven er at udarbejde et nyt potentialekort for i den del af der ligger på Sjælland og Amager. Desuden er der udarbejdet et potentialekort for sandmagasinerne i den nordlige del af Nordsjælland, hvor disse aflejringer udgør det primære magasin. Dette kort er ligeledes baseret på nye pejlinger foretaget i oktober 2008 af Orbicon for samt synkronpejlerunder fra 2006 udført af Watertech for Frederiksborg Amt. 4/21

5 2 Metodebeskrivelse Potentialekortene er udarbejdet på baggrund af tre kategorier pejledata som afspejler pejlingernes alder og kvalitet: Primære data (synkrone pejlinger fra oktober 2008) Sekundære data (pejlinger fra 2003 til 2008) Tertiære data (pejlinger fra før 2003) 2.1 Udvælgelse af boringer til pejling Boringer i synkronpejlerunden er udvalgt til pejling efter følgende procedure: Boringer filtersat i, eller det øverste vandførende lag af sand og grus aflejret direkte på kalken. Boringernes filtersætningsniveau vurderes på baggrund af NOVANA modellens lagrænse for dette magasin. Filtersatte boringer prioriteres højere end åbne boringer, som dog er medtaget i områder uden filtersatte boringer. Boringer der kun er filtersat over én strækning prioriteres højere end boringer der er filtersat over flere strækninger. Boringer med lithologisk beskrivelse prioriteres højere end boringer uden kendt geologi, som kun medtages i områder med få boringer. Boringer tæt på indvindingsboringer medtages for illustration af den indvindingsbetingede sænkning, som har stor betydning for grundvandets strømningsretning. Ensartet datatæthed i regionens forskellige områder tilstræbes. 2.2 Primære pejledata De primære data udgøres af pejlinger foretaget i oktober Pejlinger er foretaget af: 1. Region Hovedstaden 2. Orbicon A/S 3. Birkerød Vandforsyning 4. Egedal Kommune 5. Frederiksberg Kommune og Niras 6. Gentofte Kommune 7. Gladsaxe Kommune 8. Helsingør Kommune 9. Københavns Energi A/S 10. Lyngby-Taarbæk Kommune 11. Metroselskabet og COWI 12. Rudersdal Vand 13. Vestegnens Vandsamarbejde I/S og Rambøll Pejlinger foretaget i forbindelse med den såkaldte Store Pejledag er således medtaget i nærværende opgave. 2.3 Sekundære pejledata De sekundære data udgøres af pejlinger fra tidligere undersøgelser, samt pejlinger hentet fra Jupiter databasen for pejleperioden 2003 til /21

6 2.4 Tertiære pejledata De tertiære data udgøres af pejlinger hentet fra Jupiter databasen, hvor pejlingen er foretaget før Bufferzoner Ved optegningen af potentialekortet er der indlagt bufferzoner på 500 meter rundt om de primære pejlinger. I disse zoner er der ikke medtaget sekundære og tertiære pejlinger ved tolkning af data, dvs. ved optegning af potentialekurver. Tilsvarende er der indlagt en bufferzone på 1000 meter rundt om såvel de primære som de udvalgte sekundære pejlinger, hvor der ikke er medtaget tertiære pejlinger. På denne måde opprioriteres synkronpejlingerne fra oktober 2008 i forhold til øvrige pejlinger. 2.6 Støttepunkter Ved udarbejdelsen af potentialekortet er der anvendt støttepunkter udover de nævnte pejedata. Støttepunkterne er anvendt til at fastholde potentialet i forhold til overfladevandet; mod kysten og i forhold til vandløb og søer, hvor de er i hydraulisk kontakt med grundvandsmagasinet. 2.7 Kontakt til overfladevand Fastlæggelsen af områder, hvor grundvandet står i direkte hydraulisk kontakt med overfladevand, vandløb og søer er baseret på viden om den overjordiske afstrømning i minimumssituationer, hvor afstrømningen tilnærmelsesvist udgøres af vand fra det dybe primære grundvandsmagasin. I /16/ er der udarbejdet et temakort for den overjordiske tilstrømning til delvandløbsstrækninger fra deloplande i minimumssituationen, som er anvendt til at udpege områder med direkte hydraulisk kontakt mellem overfladevand og grundvand. Med direkte hydraulisk kontakt menes samme potentiale i grundvand og overfladevand. Grundvandspotentialet i disse områder kan stå over terræn. Potentialet i disse områder er skønnet ud fra potentialebilledet og eventuel viden om grundvandspotentialet i pejlede boringer i området. Grundvandspotentialet kan således være underestimeret i områder med direkte hydraulisk kontakt, såfremt der ikke foreligger viden fra pejlede boringer der kan understøtte potentialeniveauet. 2.8 Kontureringsmetode Potentialebilledet er fastlagt ved anvendelse af kontureringsmetoden Natural Neighbour, som er en meget datatro gridningsrutine som fastholder den pejlede værdi i den enkelte boring i det tolkede kort. Metoden giver endvidere et reproducerbart resultat. Programmet Vertical Mapper er anvendt til interpolation, gridding og konturering. Programmet laver statistik over datatætheden og angiver forslag til cellestørrelse og søgeradius. Til er der anvendt en cellestørrelse på 170 meter og en søgeradius på 130 meter. Til sandmagasinet er der anvendt en cellestørrelse på 80 meter og en søgeradius på 70 meter. 6/21

7 3 Datagrundlag Der er i det følgende både beskrevet de data, der anvendes til udarbejdelse af potentialekortet til og sandmagasinet. Begge potentialekort bygger primært på pejlinger fortaget i oktober måned Der er hentet desuden hentet supplerende pejledata fra Jupiter januar Primære data I forbindelse med projektet har Orbicon pejlet i alt 332 boringer, hvor 310 pejlinger er medtaget i potentialekortet for og 22 pejlinger i potentialekortet for sandmagasinerne. Bilag 15 indeholder alle synkronpejlingerne. Det fremgår præcist i kortgrundlaget, hvilke pejlinger der er medtaget og hvilke der er set bort fra som ikke repræsentative. Desuden bygger potentialekortet på øvrige primære data, hvor pejlingerne er leveret fra andre bidragsydere beskrevet i afsnit 2.2. I potentialekortet for indgår således yderligere 637 primære pejlinger. I potentialekortet for sandmagasinerne indgår der ikke yderligere primære pejlinger. 3.2 Sekundære data Sekundære pejledata er udtrukket fra Jupiter databasen. Der er hentet pejlinger til boringerne for perioden Til udarbejdelse af potentialekortet for sandmagasinerne er der som sekundære data desuden anvendt de boringer, der er filtersat i sandmagasiner og synkronpejlet i 2006, /3/ og /4/. 3.3 Tertiære data Tertiære pejledata er ligeledes udtrukket fra Jupiter databasen. Der er hentet pejlinger til boringerne for perioden før Støttepunkter Der er først genereret et tema med pejlinger og støttepunkter langs kystlinjen. Derefter er det vurderet, hvor potentialet indikerer, at der er kontakt med vandløb og søer, hvor potentialet går vinkelret på vandløbene. Udvælgelsen er foretaget i kombination med viden om den overjordiske afstrømning i minimumssituationer, hvor afstrømningen tilnærmelsesvist udgøres af vand fra det dybe primære grundvandsmagasin Kystlinjen Der er medtaget støttepunkter langs hele kystlinjen. Støttepunkterne er angivet for hver 100 meter og er tilskrevet en kote på 0 meter Vandløb og søer Kalkmagasinet er vurderet at være i direkte hydraulisk kontakt med vandløb på flere strækninger. Der er kun tilknyttet støttepunkter langs vandløb, hvor der ikke er tilstrækkelig med pejlede boringer til at tolke potentialet. Der er dannet punkter for hver 500 meter som er tilskrevet vandspejlskoter manuelt, vurderet i forhold til terræn og vandløbsbundkoter samt potentialebilledet i området. 7/21

8 Der er således tilføjet støttepunkter langs en del af Søborg Kanal, Højbro Å og Pøle Å. Der er også direkte hydraulisk kontakt mellem grundvand og overfladevand andre steder, f.eks. langs en del af Værebro Å og Havelse Å. Langs begge vandløb findes der tilstrækkeligt med boringer til at angive potentialet. Det er vurderet, at der er direkte hydraulisk kontakt til flere søer. Langs kanten af søerne er der oprettet punkter med 100 meters afstand, hvert punkt tilskrives den vandspejlskote, der er angivet i tabellerne nedenfor. Tabel 3.1. Søer med kontakt til og angivelse af den kote der er anvendt i potentialet jf. HYMER Orbicons hydrometridatabase. Sø Kote [meter DVR90] Arresø 3,9 Furesø 20,5 Sjælsø 19,0 Bagsværd Sø 18,5 Søndersø 12,4 Bastrup sø 29,0 Tabel 3.2. Søer med kontakt til sandmagasinerne og angivelse af den kote der er anvendt i potentialekortet jf. HYMER Orbicons hydrometridatabase. Sø Kote [meter DVR90] 3.5 Indvindinger Esrum Sø 10 Gurre Sø Indvindinger ved kildepladser Der er indsamlet oplysninger om de indvundne vandmængder i 2007 til illustration på potentialekortet. Oplysninger er hovedsageligt indsamlet ved kontakt til kommunerne og suppleret med oplysninger fra i Jupiter. Desuden er oplysningerne kontrolleret med oplysninger om vandforsyningen i kommunen på kommunernes hjemmesider. Oplysningerne omfatter vandmængder ved kildepladser og vandværker, samt de tilhørende indvindingsboringer. Alle indvindinger i 2007 over m 3 /år er indsamlet, se bilag 16. Tabel 3.3 viser en oversigt over hvilke kommunale medarbejdere der har været kontaktet hvornår. Tabel 3.3. Grundlag for indvindingerne. Kommune Oplysninger Albertslund Anne Thorup Eriksen Allerød Marianne Hansen Oplysninger er hentet fra Jupiter Sandholm tilføjet efter oplysning fra Gentofte Kommune Ballerup Stig Eskildsen , og /21

9 Brøndby Kim Laursen Dragør Knud Andersen Egedal Mads Ærtebjerg Malene Jakobsen Oplysninger er hentet fra Jupiter og bekræftet Fredensborg Henrik Pretzmann Oplysninger er suppleret med data fra Jupiter og fra Gentofte Kommune mht. Langstrup, Nivå og Ullerød Frederiksberg Rikke Vinter Howitz Flemming Hansen Frederikssund Bruno Nielsen Oplysninger er suppleret fra Jupiter alle fra 2007 Furesø Dorthe Thiersgaard Oplysninger er hentet fra Jupiter alle fra 2007 Gentofte Ib Ambrousiusen Oplysninger givet i årsrapport inklusiv Gentofte Vand som er fordelt på respektive kommuner Gladsaxe Liselotte henvendelse på mail Oplysninger er hentet fra Jupiter Glostrup Michael henvendelse på telefon Oplysninger er hentet fra Jupiter Gribskov Oplysninger er hentet fra Jupiter Halsnæs Knud Helge Karlsen Oplysninger er suppleret fra Jupiter Helsingør Allan Pratt Oplysninger er hentet fra Jupiter Hillerød Louise Just Johansen Oplysninger er hentet fra Jupiter Hvidovre Lars Thiesson Oplysninger er suppleret fra Jupiter Høje-Tåstrup Lene Bagh Hørsholm Oplysninger er hentet fra Jupiter og fra Gentofte Kommune mht. Opnæsgård og Rungsted Ishøj Lone Jacobsen Svend-Erik Poulsen Jupiter angiver m 3 fra Ishøj Strand vv Oplysninger er suppleret med oplysninger fra KE mht. Ishøj, Solhøj og Thorsbro Kildeplads Lyngby-Taarbæk Birgitte Thorsen Oplysninger er delvist hentet fra Jupiter Rudersdal Thomas Jacobsen Susanne Andersen Oplysninger er hentet fra Jupiter og fra Gentofte Kommune mht. Mortenstrup og Nebbegård Rødovre Oplysninger er hentet fra Jupiter 9/21

10 Tårnby Anke Struve Vallensbæk Lone Jacobsen Oppumpning ved afværgeanlæg Afværgemængder er oplyst af Region Hovedstaden og fremgår af bilag /21

11 4 Potentialekortene Udarbejdelsen af potentialekortene følger den vejledning som GEUS er tæt på at udgive /18/. 4.1 Databehandling Alle boringer, pejlinger og støttepunkter er bearbejdet med applikationen til Det Aktive Potentialekort. Bearbejdningen forgår som en iterativ proces, hvor der udarbejdes et hurtigt første potentialekort. Derefter fremgår det generelt tydeligt, hvor der er et uroligt potentialeforløb eller huller/toppe i potentialet. Herved er afvigende pejlinger undersøgt nærmere og eventuelt fravalgt, hvis potentialeforløbet ikke kunne begrundes. Alle fravalg er dokumenteret i MapInfo tabellerne, hvor der findes 3 kommentarfelter, der anvendes til formålet. Der er ikke slettet datalinjer i filen. Den fravalgte boring/pejling sættes til falsk i et logisk felt og medtages dermed ikke i den gruppe af punkter, der anvendes til kontureringen. 4.2 Bilag 1A viser potentialekortet for sammen med indvindingsboringer til både vandforsyning og afværgeanlæg. Oppumpninger over m 3 pr. år i Indvindingsboringerne fremgår med grøn, kildepladsens eller anlæggets navn og indvindingsmængde er angivet. På bilaget har der kun været plads til at sætte navn på de anlæg, der har en indvinding over m 3 /år. Afværgeanlæg er vist med rød trekant. På plakaten angives alle navne på indvindinger over m 3 /år i 2007, hvilket ikke er muligt på bilag 1A. Potentialekurvene har en ækvidistance på 1 meter, som vises med tynd blå streg og 5 meter kurverne er vist med fed blå streg. Med blå er vist de pejlinger, der er foretaget i 2008, mens øvrige medtagne pejlinger er vist med rød. Der er flere steder på potentialekortet, hvor det er tydeligt at se indvindingspåvirkningen ved at der dannes en sænkning i potentialet. Det er for eksempel ved Bogøgård Kildeplads, Søndersø, Kilde XIV, Frederiksberg Vandværk, Ballerup Vandværk, Flyvestation Værløse og Attemose Kildeplads. I bilag 1B er potentialekortet for kalken vist som 2D. Blå farve angiver områder hvor potentialet er under kote 0, hvilket primært ses langs kysten i Halsnæs Kommune, på Hornsherred og i den sydlige del af regionen ud mod Køge Bugt, i København og på Amager. De grønlige farver over gul og rød mod lilla angiver potentialeniveau over kote 0. Potentialet har toppunkt omkring Lillerød i kote 38 (vist med mørk lilla) og derfra falder potentialet ud mod kysten. Potentialet falder også mod syd, men stiger igen ved Stenløse og Smørumnedre. Omkring Bagsværd har potentialet et toppunkt i kote 22. Mod nord er potentialet i Gribskov, og mod øst, i kote 18 og ved Tikøb er der et toppunkt i kote 24. Der er relativt få data i dette område, fordi der ikke er ret mange boringer, der går ned i kalken. Derfor er disse toppunkter ikke særlig sikkert bestemt. I den sydlige del af Hornsherred er der et toppunkt ved Svanholm-Ferslev i kote 16. Langs kysten i det område er der en relativ stejl gradient. 11/21

12 I bilag 1C er potentialet vist som 3D med den samme farveskala som på 2D kortet. Af bilag 2A fremgår potentialet for sammen med anvendte og fravalgte pejlinger (cirkler) og støttepunkter (trekanter). Potentialekurvene er vist med en ækvidistance på 5 meter. Blå kurver viser grundvandspotentiale lavere end kote nul og mørk lilla kurver viser de højeste koter. Alle anvendte pejlepunkter fremgår på kortet med blåt punkt. De røde punkter repræsenterer de pejlinger, der er fravalgt. Mange pejlinger er fravalgt fordi de ligger tæt på en synkronpejling og nogle pejlinger er fravalgt, fordi de er vurderet ikke at være repræsentative på grund af stor oppumpning med lav virkningsgrad og dermed for lavt potentiale. Disse fravalg er noteret i de enkelte filer. Bilag 2B viser potentialet sammen med pejlingerne opdelt i grupperne primære, sekundære og tertiære data. De primære data indeholder 915 boringer, der er blevet pejlet i oktober Der er 272 pejlinger fra Jupiter, der er pejlet i tidsrummet Der er inddraget 359 boringer, der er pejlet før Der er synkronpejlet et stort antal boringer i forbindelse med Store Pejledag, og det ses tydeligt på datatætheden i den sydligste del af regionen. Opdelingen af datagrundlaget i disse 3 grupper giver baggrunden for vurderingen potentialekortets sikkerhed, som beskrives i et efterfølgende afsnit. 4.3 sandmagasinet Der er optegnet et potentialekort for sandmagasiner i den nordlige del af Region Hovedstaden, se bilag 3A. I dette område ligger sandmagasinet ikke direkte ovenpå, men udgøres af flere mindre sandmagasiner adskilt af ler, se de geologiske lag i området i bilag 9, 10 og 11. Der er overvejende pejlet boringer, der indvinder vand fra et sandmagasin. Der er ikke differentieret mellem, hvilket sandlag pejlingen tilhører i følge Novana-modellen. Pejlingerne repræsenterer således forskellige mindre sandmagasiner og grundvandspotentialet kan ikke betragtes som sammenhængende i hele området. Til kontureringen er der anvendt 21 pejlinger fra oktober 2008 og 122 sekundære pejlinger fra 2 synkronpejlerunder i Der er suppleret med 9 pejlinger fra Jupiter, hvoraf 2 pejlinger er fra før Der er medtaget et par ekstra boringer syd for afgrænsningen for at give en jævn afslutning på potentialelinjerne. I Gribskov har potentialet et toppunkt på 30 meter. Ved Helsingør har potentialet et toppunkt i kote 38. Der er relativt få boringer i Gribskov og omkring lavbundsområdet Søborg Sø. 12/21

13 4.4 Sammenligning mellem potentialet i sand- og Figur 4.1 og bilag 3B viser forskellen mellem sand- og kalkpotentialet, idet kalkpotentialet er trukket fra potentialet for sandmagasinet. Figur 4.1. Forskel mellem potentialet i sand- og. I de gul-orange-røde områder er der nedadrettet gradient fra sandmagasinet til, mens der i de blå områder er opadrettet gradient fra til sandmagasinet. Figuren viser at potentialet i sandmagasinet ligger over potentialet i i Gribskov og omkring Helsingør. I disse områder er der en nedadrettet gradient mellem sand- og. I Esrum Sø, samt i lavbundsområderne mod Søborg Sø, ligger potentialet i sand- og næsten i samme kote, og i disse områder er der en opadrettet gradient fra mod sandmagasinet. 4.5 Illustration af sikkerhed Der er udarbejdet en illustration af sikkerheden på potentialekortet for, som fremgår af bilag 4. Vurderingen af sikkerheden omfatter vurdering af både mængden og kvaliteten af pejlingerne, samt den geologiske kompleksitet og stejle gradienter i potentialekortet Sikkerhed på pejlinger Mængden og kvaliteten af pejlingerne er vurderet ved hjælp af en GIS applikation til visualisering af datadækning for et udarbejdet GIS tema /17/. Ved hjælp af GIS applikationen udregnes et dataindeks, der kan antage værdier mellem 0,0 og 1,0. Lave værdier svarer til lille sikkerhed og høje værdier svarer til stor sikkerhed. I beregningen for hver celle indgår antallet af datapunkter for hver enkelt datatype og en brugervalgt vægt for hver enkelt datatype. Se tabel /21

14 Datagrundlaget udgøres af de primære pejledata, sekundære pejledata og tertiære pejledata, samt støttepunkter. Pejlingerne fra oktober 2008 har fået den højeste vægtning og støttepunkterne den laveste vægtning. Tabel 4.1 Oversigt over datatyper med angivelse af vægtning som er anvendt i beregningen. Datatype Vægtning Antal Pejlinger fra oktober Pejlinger Jupiter Pejlinger Jupiter frem til Støttepunkter Programmet anvender følgende formel til dataindekseringen, DI. DI M d d i 1 i, max M i 1 i w i w i Hvor d i er datatypen, d i,max er maksimumværdien for datatypen i samtlige gridceller w i er vægten for den pågældende datatype, og M er antallet af forskellige datatyper. Hele regionen er opdelt i celler på 2000 x 2000 meter og til hver celle er der beregnet en værdi som fordeles i 3 kategorier. Hvis en celle er mørkeblå, er der en meget høj sikkerhed på potentialet, cellerne vil f.eks. indeholde mindst 1 synkronpejlet boring. I de grønne celler vil der typisk kun være 1 ældre pejling eller udelukkende støttepunkter. I de lysegule celler er der lille sikkerhed, og i de områder er der ingen pejlinger eller kun få støttepunkter Sikkerhed i forhold til geologisk kompleksitet og gradient Sikkerheden af potentialekortet er også vurderet ud fra geologiske og gradientmæssige forhold. De geologiske komplekse områder er vist med røde vandrette linjer og omfatter 2 områder. Det nordlige område er sammenfaldende med Alnarpsdalen og placeret i den nordlige del af regionen. Det andet område indeholder den nordlige del af Søndersødalen og strækker sig også uden for dalen i nordlig retning og er placeret omkring Birkerød, Farum, Allerød og Stenløse. Gradientområderne er markeret med rød streg repræsenterer de områder, hvor der er en stejl gradient i potentialet ofte omkring 1-1,6 % Samlet vurdering af sikkerhed på potentialet Dataindekseringen viser, at der er en god datadækning i totredjedele af området, hvor potentialeforløbet er bestemt med stor sikkerhed. Det mest datatynde område findes i den nordlige del, hvor der ikke er ret mange boringer, der er filtersat i kalken. Dette område er ligeledes kendetegnet ved komplekse geologiske forhold, hvorfor potentialekortet her skal tillægges forholdsvis lille sikkerhed. Desuden findes der mindre områder med lille sikkerhed lokalt i områder med en generelt god datadækning, fx mellem Lyngby og Lundtofte og vest for Øst- 14/21

15 by og Sønderby på Hornsherred. Også i den nordlige del af Hornsherred er der en lille sikkerhed på grund af få pejlinger. Der fremgår også områder med geologisk komplekse forhold og/eller områder med høj gradient i områder der ellers generelt har stor sikkerhed i potentialeforløbet. Især området omkring Farum fremstår geologisk komplekst samtidig med høj gradient og et enkelt lille område med lille sikkerhed på grund af få data. Det samme gælder området omkring Birkerød og Blovstrød, samt syd for Hørsholm. I disse områder skal potentialeforløbet betragtes som generelt. 4.6 Øvrige temakort Der er udarbejdet temakort for filtertop meter under terræn i bilag 5. Der er fravalgt boringer med ukendt filter og boringer, hvor filtertop ligger mindre end 10 meter under terræn. Der er anvendt en farveskala i gul-brune nuancer, hvor de brune er de dybeste. Det er i den nordligste del af Sjælland de dybeste filtersætninger findes. I den mellemste del af regionen er den typiske dybde til filtertop mellem 50 til 80 m.u.t. I den sydligste del af regionen findes der mange boringer filtersat m.u.t. Der er også udarbejdet temakort for koten til filtertop bilag 6. Der er her fravalgt boringer med ukendt filter eller ukendt terræn. Der er anvendt en farveskala i rød-blå nuancer, hvor de blå er de dybeste. Det er i den nordligste del at Sjælland samt ved Hundested, der er den laveste kote. I et område mellem Stenløse, Værløse og Søllerød findes koten til filtertop i omkring - 40 til -50 meter. Det fremgår også hvor mange boringer der findes indenfor hvert interval. Der er udarbejdet temakort for magasinbjergarten i bilag 7. De grønlige og lyseblå markeringer er kalkaflejringer, og de røde er sand- og grusaflejringer. Den nordlige del af Sjælland er domineret af boringer, der er filtersat i sand, mens den sydlige del af Sjælland domineres af kalkboringer. I den mellemste del af regionen er boringerne filtersat i sand eller kalk. Hvis boringen ikke er filtersat, viser tematiseringen den magasinbjergart som findes i bunden af boringen. 15/21

16 5 Geologiske principskitser Der er optegnet 4 geologiske principskitser til illustration af geologiske forhold i Region Hovedstaden. Profilerne er tolket på baggrund af NOVANA lagene (Sjællandsmodellen), suppleret med den geologiske forståelse i området. Der er udarbejdet 4 principskitser, som viser den overordnede geologiske opbygning i området. Skitserne dækker dels det primære kalkmagasin og dels de overliggende kvartære aflejringer. Bilag 8 viser placeringen af profillinjerne, mens bilag 9, 10, 11 og 12 indeholder de geologiske principskitser. Profil A i bilag 9 illustrerer de to væsentligste dalsystemer Alnarpdalen og Søndersødalen i Hornsherred. I den nordlige ende er det primære magasin beliggende i den kvartære lagserie. I profilets sydlige ende ses områder, hvor Lellinge Grønsand Formationen er bevaret over Danien kalken. Profilet B i bilag 10 illustrerer foruden dalsystemerne, ligeledes randmorænestrøget med flagedannelse omkring Nærum. Profilet fortsætter til Amagers sydspids. Profilet C i bilag 11 viser et snit gennem Søndersødalen og væsentlige kildepladser. I profilets nordlige ende findes Lellinge Grønsand Formationen bevaret over Danien kalken. Profilet D i bilag 12 viser de lidt datatynde områder omkring Frederiksværk, gennem væsentlige kildepladser ved Slangerup, Søsum, Søndersø og Hove. Profilet går gennem Søndersødalen og området syd for dalen med et tyndt morænedække. Der er i tolkningen af de geologiske forhold benyttet de nyeste NOVANA lag (Sjællandsmodellen), udleveret af Region Hovedstaden. Der henvises til Miljøstyrelsens Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark for en nærmere beskrivelse af NOVANA modellen. Nedenstående er et uddrag herfra: På Fyn og Sjælland/øerne er de geologiske modeller opstillet i NOVANA projektet, som udføres af GEUS anvendt. Modellerne er stadig under udvikling, men de nuværende modeller giver et fornuftigt og sammenhængende billede af geologien på tværs af amterne i en skala, som er anvendelig ved udpegning af grundvandsforekomsterne, da modellerne blandt andet er opstillet, så de afspejler amternes egne bud på deres grundvandsforekomster. På Sjælland indeholder NOVANA-modellen fire sandlag. Modellen er baseret på data fra HUR, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt, der i efteråret 2006 er samlet til en sammenhængende model. Brugen af data fra 3 forskellige amter afspejles i modellen i form af en inhomogen fordeling af grundvandsmagasinerne i de forskellige sandlag. Det er dog vurderet, at modellen repræsenterer de regionale modeller tilfredsstillende og at modellen er det bedste udgangspunkt for en samlet udpegning af grundvandsforekomster på Sjælland. 16/21

17 Profilerne er optegnet vha. det geologiske modelværktøj Mike GeoModel. GEUS Jupiterdatabase samt NOVANA lagene er indlæst heri sammen med potentialekortene for og for sandet i Alnarpdalen. Profilerne er optegnet med en: Bufferzone på 100 meter Vertikal overhøjning på 100 På profilerne kan der forekomme boringer, som ligger med en indbyrdes afstand på op til 200 meter. I tolkningen af de geologiske forhold er der, som nævnt ovenfor, benyttet NOVANA lagene, idet disse repræsenterer den overordnede geologiske opbygning på Sjælland. På de enkelte profiler kan disse lag derfor vise en anden overordnet geologi end den enkelte boring aktuelt viser. Dette er et resultat af tolkningen af flere tætliggende boringer indenfor et givent område. Principskitserne gengiver den overordnede geologi og ikke en detailtolkning af enkelte områder. Nedenstående figur 5.1 viser et profiludsnit af Profil A med NOVANA lagene, Jupiterboringer og figur 5.2 et tilsvarende udsnit med den principielle, tolkede geologi. Figur 5.1: Profiludsnit af Profil A med NOVANA lagene. Terræn er angivet med brun stregfarve og NOVANA lagene med sort stregfarve. 17/21

18 Figur 5.2: Udsnit af principskitse for profil A med den tolkede geologi. 18/21

19 6 Sammenligning med tidligere potentialekort for Potentialekortet for 2008 er sammenlignet med 2 tidligere potentialekort. Det er henholdsvis potentialekortet for udarbejdet i 1999 (Rambøll) og potentialekortet for det sydligste af Frederiksborg Amt udarbejdet i Det skal bemærkes at det sidstnævnte potentialekort svarer til en genskabning af det kort Frederiksborg Amt selv havde udarbejdet, primært på baggrund af synkronpejlerunder fra 1999 og Der er foretaget en sammenligning af potentialerne, hvor de tidligere potentialekort hver for sig, er blevet trukket fra potentialekortet fra 2008, og forskelle på mere end 2 meter er tematiseret. De blå områder angiver, områder hvor potentialet er faldet, mens de røde områder angiver områder hvor potentialet er steget. De gule områder er områder hvor potentialændringen er mindre end 2 meter. Der er endvidere vist pejlinger i 2008 med blå prik, mens de tidligere pejlinger i henholdsvis 1999 og 2001 er vist med rød cirkel og prik. Indvindingsboringer er vist med grøn prik og afværgeanlæg med rød trekant. Bilag 13 viser forskellen mellem Rambølls potentialekort for fra 1999 og potentialet i Der er flere mindre afvigelser. I den nordlige del af området vurderes forskellen begrundet i, at der i 1999 ikke er medtaget flere pejlinger uden for området, så den afsluttende konturering afviger. Potentialet i 2008 generelt højere end det var i 1999, især mellem Buddinge og Søborg, syd for Sengeløse samt nord for Ganløse, hvis der ses bort fra afvigelserne langs afgrænsningen af kortet. Kun i få områder er potentialet i 2008 lavere end det var i Her er det primært området ved Gentofte omkring Ermelundværkets indvindingsboringer. Bilag 14 viser forskellen mellem potentialet fra Frederiksborg Amt og potentialet i 2008 i den sydlige del af det gamle Frederiksborg Amt. Potentialekortet fra 2001 omfatter ikke den nordlige del af det gamle Frederiksborg Amt. Der indgår en del flere pejlinger i det nye potentialekort, som kan være årsag til at der er afvigelser imellem de 2 potentialekort. Potentialet mellem de 2 kort afviger flere steder. Ved Æbelholt Kildeplads, Slangerup og Bagsværd Vandværk viser den nye undersøgelse i 2008 et højere potentiale end der var i den tidligere undersøgelse, mens den nye undersøgelse i 2008 viser et lavere potentiale mod Øresundskysten mellem Vedbæk og Nivå, og ved Hillerød og Lillerød. 19/21

20 7 Diskussion Potentialet er fastlagt med en generelt høj sikkerhed og med en god datadækning. Enkelte steder er datagrundlaget mangelfuldt og potentialet kendes kun fra ældre pejlinger fra Jupiterdatabasen. Det er f.eks. omkring Frederiksborg Slot og syd for Hillerød. I den nordlige del af regionen er der i nogle områder meget få boringer, der kunne eventuelt suppleres med nye boringer til kalken. Nogle få steder kunne der forsøges igen at opsøge nogle boringer, der ikke blev pejlet i synkronpejlerunden, enten fordi der ikke kunne gives adgang til boringen eller fordi boringen ikke var pejlbar. Der kunne også oprettes nogle støttepunkter i områder, hvis der er lokalt kendskab til hvordan potentialeforholdene er. Endelig kan der suppleres med boringer filtersat i sand i den nordlige del af området, udvalgt på baggrund af de optegnede geologiske profiler. 20/21

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Regionsældreråd Hovedstaden

Regionsældreråd Hovedstaden Regionsældreråd Hovedstaden Ændringsforslag til : VEDTÆGTER FOR REGIONSÆLDRERÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN. Gældende vedtægter 1. Grundlag Regionsældrerådet er et ældrepolitisk samarbejdsforum for regionens

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Konjunkturer Udsigt 2015 Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Leveringsdag - Leveringsfrekvens 800 Høje Taastrup Porcani leverer dagligt i dit område. 900 København C Porcani leverer dagligt i dit område.

Leveringsdag - Leveringsfrekvens 800 Høje Taastrup Porcani leverer dagligt i dit område. 900 København C Porcani leverer dagligt i dit område. PostnummeBy Leveringsdag - Leveringsfrekvens 800 Høje Taastrup Porcani leverer dagligt i dit område. 900 København C Porcani leverer dagligt i dit område. 1000 København K Porcani leverer dagligt i dit

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Performance Management i Movia

Performance Management i Movia Performance Management i Movia Paper udarbejdet til Ålborg Trafikdage 2010 Henrik Visborg Thune Teamleder budget og økonomistyring Movia Baggrund og formål: Med kommunalreformen i 2007 skiftede det økonomiske

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Rådgivning Nordsjælland

Rådgivning Nordsjælland Kommune/region Allerød Egedal Fredensborg Resultatet af Trafikbestilling 2015- maj 2014 Rådgivning Nordsjælland Der oprettes en ny linje 338E Allerød st. Vassingerød. Linjen kører med halvtimedrift i myldretiderne

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

STATISTIK FOR TELEMEDICINSK SA RVURDERING

STATISTIK FOR TELEMEDICINSK SA RVURDERING STATISTIK FOR TELEMEDICINSK SA RVURDERING AKTIVITETSSTATISTIK REGION HOVEDSTADEN MARTS 2014 Indhold Indledende forklaring... 1 KOMMUNESTATISTIK: Aktivitet i regionens kommuner... 1 KOMMUNESTATISTIK: Aktive

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

4. Det fremadrettede arbejde.

4. Det fremadrettede arbejde. Til: Den Administrative Koordinationsgruppe vedrørende rammeaftaler på det sociale område Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område.

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område. Notat Til: Kommuner i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 23. juni

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen GEO-VEJLEDNING 4 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

TIL GENBRUGSSTATIONEN ERHVERV

TIL GENBRUGSSTATIONEN ERHVERV ADGANG TIL GENBRUGSSTATIONEN ERHVERV VÆLG MELLEM ÅRSKORT ÉNGANGSBILLET Betaling for virksomheders adgang til genbrugsstationer Fra den 1. januar. 2012 gælder der nye regler for virksomheders brug af genbrugsstationer.

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 10 Trafikplan 2016. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 10 Trafikplan 2016. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 2. september 2015 Thomas Damkjær Petersen 10 Trafikplan 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, At bestyrelsen godkender tidsplanen for Trafikplan

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Hovedstaden og 29 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Hovedstaden... 5 Københavns

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet. typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias.

Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 29. januar 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Kultur Metropol Øresund Styregruppemøde. 29. november 2011 Allerød Kulturhus

Kultur Metropol Øresund Styregruppemøde. 29. november 2011 Allerød Kulturhus Kultur Metropol Øresund Styregruppemøde 29. november 2011 Allerød Kulturhus Dagsorden 1. Velkomst 2. Deltagerkredsen i KMØ 2012-2015 3. Forhandling med Kulturministeriet 4. Projekter og økonomi 5. Evt.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere