Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser)

Transkript

1 Sagsnr. 11/26 Ref. EKH/avi/nvd Den 12. marts 2012 Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser) LO hilser den nye bekendtgørelse om videregående voksenuddannelse velkommen og ser den som første trin i en proces, hvor ministeriet, erhvervsakademierne og arbejdsmarkedets parter i samarbejde styrker anvendelsen af disse uddannelsestilbud væsentligt. Den nye bekendtgørelses giver øgede muligheder for f.eks. at knytte AU mere konkret til de gennemførte erhvervsuddannelser, mere fleksibilitet i de enkelte modulers omfang og et styrket samarbejde med aftagere og interessenter. Derfor er bekendtgørelsesudkastet et skridt i den rigtige retning. Vi forstår endvidere en af bekendtgørelsens styrker således, at der er mulighed for hurtigt og fleksibelt at etablere nye uddannelser, idet der ikke behøves udstedt nye bekendtgørelser, når uddannelserne ligger inden for et af de skitserede fagområder jf. 7. Vi forventer derfor også, at dette udmøntes i praksis, således at den bagvedliggende akkrediteringsproces sker hurtigt og effektivt. LO har derudover en række konkrete forslag til forbedringer af det foreliggende forslag: Kapitel 6 ( 9-13) Fagområdebeskrivelserne (der vedlægges forslag til gennemskrevne beskrivelser som bilag i forlængelse af dette høringssvar): 9: Det foreslåede fagområde for "serviceproduktion, it, bygge og anlæg" rummer flere problemer: For det første vil vi foreslå, at der sættes komma mellem service og produktion, så begge områder står klarere. For det andet er det nødvendigt, at det fremgår tydeligt i såvel overskrift som tekst, at der ikke er tale om udtømmende beskrivelser - men at der tilføjes enten et "m.m.","bl.a." eller "f.eks." - da vi skal sikre udviklingsmuligheder på alle områder, der måtte ønske det (også de vi måske ikke i dag kan forudse). 10: Fagområdet for velfærd, undervisning og sundhed". Det fremgår ikke klart, hvorfor der er en særlig eksklusivitet vedrørende "uddannelsesområder, der ikke har egne pædagogiske uddannelser" - uanset område, skal der vel være såvel et behov for udbuddet, dels en fornuftig sammenhæng til øvrige eksisterende udbud. Her er "uddannelsesområdet" vel ikke anderledes end andre offentlige velfærdsområder endsige øvrige områder generelt. 12, stk. 2: "Merkonombestemmelsen" - det er uhensigtsmæssigt at bevare en særskilt afstigningsmodel inden for et enkelt område - det er dels med til at forplumre mulighederne for at etablere et entydigt billede på, hvad dette uddannelsesniveau er, dels er det ulogisk for de studerende, at nogen moduler kan bruges til afstigningen, andre kan ikke, idet det er en udbredt formodning, at en stor del af AU-anvenderne bruger dels valgfrie moduler, dels selv sammensætter deres uddannelse på tværs af de nu opstillede fagområder. Det er ikke hensigtsmæssigt, at sådanne regler f.eks. skal påvirke de

2 studerendes valg af moduler. Endvidere bør det præciseres, at en merkonom ikke er en videregående uddannelse. 16, stk. 1: Det er godt, at der er en entydig præcisering af, at aftagere og interessenter skal inddrages. Erfaringerne viser dog, at der er behov for yderligere tre uddybninger af denne præcisering. For det første, at disse uddannelser betjener et nationalt arbejdsmarked, og at der derfor ikke alene kan være tale om meget lokale aftagere og interessentinteresser, men må tages udgangspunkt i et nationalt perspektiv. For det andet skal denne inddragelse være knyttet til en løbende kontakt med aftagere og interessenter om uddannelsernes udvikling. For det tredje ville det være formålstjenligt, at der blev angivet nogle rammer for, hvorledes denne inddragelse kan ske. Se også nedenfor i forhold til , stk. 1: Bekendtgørelsen lægger op til, at der er en enstrenget struktur inden for det enkelte fagområde. Men ikke mindst fagområdet for "service, produktion, it, bygge og anlæg" er så sammensat såvel i forhold til udbydere (institutioner, lærere, etc.) og aftagere/interessenter, at en enstrenget struktur ikke vil give mening. Det skal være muligt at etablere flere "sub-fagområder", hvor relevante akademier i samarbejde med relevante aftagere/interessenter udvikler og diskuterer konkrete (nye) uddannelsestilbud. Det forslås derfor at omformulere første sætning i 18, stk. 1 således: "De udbydende institutioner nedsætter som led i samarbejdet et eller flere fællesudvalg inden for hvert fagområde." 2. sætning i 18 stk. 1 kunne med fordel gøres mere konkret: Fællesudvalgene inddrager aftagere og centrale interessenter i det løbende arbejde gennem etablering af rådgivende fora på nationalt niveau. De rådgivende fora inddrages ved udarbejdelse af studieordninger, vurdering af revisionsbehov, mv. (det understregede er vort forslag til tilføjelse). Forslag til ny 18 stk3. De udbydende institutioner skal sikre, at det af institutionens vedtægt fremgår, (jf ) at der enten etableres selvstændige lokale uddannelsesudvalg for de udbudte akademiuddannelser eller, at udbuddet af akademiuddannelser knyttes til eksisterende lokale uddannelsesudvalg. Vedrørende bilag 1 har LO følgende to kommentarer: LO mener, at det bør revurderes, om AU i informationsteknologi har et indhold, der svarer til dette fagområde, eller om den eksisterende AU i informationsteknologi hører bedre sammen med det Merkantile fagområde. Der vil under alle omstændigheder være behov for at udvikle et bredere IT orienteret AU udbud under det første fagområde. LO mener, at AU i Gastronomi hører naturligt sammen med fagområdet med fokus på service (det første fagområde) - men at der kan være behov for udvikling af nye AU'er med fokus på ernæring under det andet fagområde. Derudover har LO følgende bemærkninger: Der er udover de i bilaget nævnte uddannelser nogle uddannelser, der berøres eller burde berøres af forslaget: Det drejer sig om Kommunom, hvor LO tager for givet, at Kommunom fortsat betragtes som fuldgyldig akademiuddannelse og bevarer de gældende videreuddannelsesmuligheder 2

3 (diplomadgangen) og det drejer sig om to uddannelsesudbud, der burde indplaceres i akademisammenhængen: Biblioteksassistent og Videreuddannelsen i odontologisk praksis. Med venlig hilsen Ejner K. Holst 3

4 Bilag NYT FORSLAG Kapitel 6 Formålet for de enkelte faglige områder Fagområde for produktion, it, service, bygge og anlæg, mv. 9. Videregående voksenuddannelse inden for fagområdet for produktion, it, service, bygge og anlæg har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og forstå centralt anvendt teori og metode inden for eksempelvis produktion, rengøring, design, service, it-teknologi, bygge og anlæg, bio- og kemiteknologi samt kvalitets- og miljøstyring. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Fagområde for velfærd 10. Videregående voksenuddannelse inden for fagområdet velfærd har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til områderne: børn, unge og voksne; pleje og omsorg; ernæring samt personlig pleje og velvære samt forstå centralt anvendt teori og metode inden for det sundhedsfaglige, pleje og didaktiske område. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Fagområde for ledelse 11. Videregående voksenuddannelse inden for fagområde for ledelse har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til områderne: organisation, personale og ledelse i private som offentlige virksomheder samt forstå centralt anvendt teori og metode inden for ledelsesfeltet. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Merkantile fagområde 12. Videregående voksenuddannelse inden for det merkantile fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner inden for områderne: finans, handel, logistik, økonomi, markedsføring, oplevelsesøkonomi, medie og kommunikation samt forstå centralt anvendt teori og metode inden for det merkantile og kommunikationsfaglige område. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. 4

5 Fagområde for administration og forvaltning 13. Videregående voksenuddannelse inden for fagområdet for administration og forvaltning har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og håndtere udviklingsorienterede situationer inden for områderne: administration og forvaltning samt forstå centralt anvendt teori og metode inden for det samfundsfaglige og retlige område. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. 5