FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser"

Transkript

1 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1

2 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger med denne strategi sit bud på prioriterede mål og indsatsområder for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Uddannelserne står overfor flere store udfordringer, der gør en prioriteret indsats nødvendig. Ikke mindst er der behov for at flere unge og voksne søger og gennemfører uddannelserne. Det er helt afgørende for at sikre, at der er nok kvalificerede medarbejdere til de offentlige velfærdsydelser og til opgaveløsningen i de private virksomheder. En prioriteret indsats skal sætte fokus på grund-, efter- og videreuddannelsernes attraktivitet, deres videngrundlag og deres samspil med uddannelsernes interessenter. Indsatsen skal tilrettelægges over en flerårig periode og være udtryk for en reel politisk og økonomisk prioritering. De professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser i form af professionsbachelor- og akademiuddannelser, sigter på mange forskellige job indenfor offentlige og private kerneområder bl.a. pædagogik, undervisning, sundhed, social, finans, IT og byggeri. Uddannelsesområdet er stort og differentieret. Derfor er det vigtigt at de foreslåede mål og indsatsområder - når de skal omsættes i praksis - tager højde for lige netop de særlige traditioner og vilkår, der er udgangspunktet for den enkelte specifikke uddannelse. Den nye lovgivning, der danner rammen om professionsbachelor- og akademiuddannelserne, stiller uddannelserne overfor en række udfordringer bl.a. sikringen af at uddannelserne bygger på den nyeste viden. Hvordan dette mål skal realiseres er der fortsat et stort behov for at drøfte og finde løsninger på. Det er derfor også ønsket med dette strategioplæg at bidrage såvel til løsning af aktuelle behov, men også til at skabe fundamentet for den fremadrettede udvikling af uddannelserne. Notat Side 2

3 3 Indholdsfortegnelse: 0. Forord s Indledning s Nye udfordringer s strategiske mål s Akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal være attraktive for flere og gennem hele studieforløbet s Akademier og professionshøjskoler skal være de centrale udbydere af efter- og videreuddannelse for de erhvervs- og professionsuddannede s Udviklingsbaseringen skal udvikles i tæt samspil med forskningen s FTF skal være en vægtig og kompetent aktør i den regionale uddannelsespolitik s De professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal gives politisk og økonomisk prioritet s. 15 Notat Side 3

4 4 1. Indledning Akademi- og professionsbacheloruddannelserne er af helt afgørende betydning for vækst og velfærd i det danske samfund. Som professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal uddannelsesområdet sikre højt kvalificerede medarbejdere indenfor offentlige og private kerneområder Antallet af studerende på akademi- og professionsbacheloruddannelserne udgør i alt ca. 43 procent (UNIC-2005) af samtlige studerende på de videregående uddannelser. Hvert år færdig-uddannes ca til job indenfor områder som bl.a. pædagogik, undervisning, sundhed, social, finans, IT og byggeri. Uddannelserne er af stor betydning for at opnå målet om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. De færdiguddannede og uddannelserne repræsenterer kompetencer og viden, der er afgørende for udviklingen af kvaliteten i de offentlige velfærdsydelser og for opgaveløsningen i private virksomheder. Som udviklingsbaserede uddannelser kombineres viden fra professionel praksis med viden fra forskningen. Videnudvikling, der forbinder praksis og forskning, er derfor en central opgave for uddannelsesområdets uddannelsesinstitutioner, professioner og erhverv. Viden skabt på arbejdspladserne skal indgå som en central del heraf. På det lovgivningsmæssige område er der indenfor de seneste år gennemført væsentlige reformer. Der er skabt nye rammer og vilkår for udvikling og udbud af uddannelserne. Omstillingsprocessen har været særdeles vanskelig, og de økonomiske vilkår har indtil nu ikke svaret til de nye mål og opgaver for uddannelsesområdet. Det står i kontrast til de mange uudnyttede potentialer, som uddannelserne og deres videnmiljøer har. Der kunne uddannes langt flere - og det oven i købet til områder, som i de kommende år afgørende vil mangle arbejdskraft. Nye kvalifikations- og kompetencebehov på det offentlige og private arbejdsmarked - afdækket i dialog med aftagere og organisationer - skal modsvares af en løbende udvikling af de eksisterende grund-, efter- og videreuddannelser eller af nye akademi- eller professionsbacheloruddannelser. Ny viden, der udspringer af praksis og som er anvendelsesorienteret, kunne langt mere effektivt formidles og bringes i spil. Det er helt nødvendigt, fordi kompleksiteten og nye krav til professionerne øger behovet for ny viden. Akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal fortsat udgøre en helt central del af det videregående uddannelsessystem og potentialerne i uddannelser og videnmiljøer skal bruges langt bedre. Det forudsætter, at der i den kommende tid sker en reel prioritering af området Notat Side 4

5 5 en prioritering der må sætte fokus på de konkrete udfordringer og udviklingsbehov, som de erhvervsrettede videregående uddannelser står overfor. 2. Nye udfordringer for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Søgningen til uddannelserne er ikke tilstrækkelig til at sikre, at der i de kommende år er nok kvalificeret arbejdskraft til de offentlige velfærdsområder og private vækstområder. Samtidig er frafaldet på uddannelserne alt for stort. Akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal i langt højere grad end tilfældet er sikre uddannede til mangelområderne. Samtidig er der stillet klare forventninger til denne del af uddannelsessektoren om at være fornyende og innovativ. De eksisterende akademi- og professionsbacheloruddannelser skal fortsat udvikles og sikres en høj kvalitet. Samtidig skal uddannelserne imødekomme ændrede kompetencebehov og nye uddannelsestyper. Det er nødvendigt at finde balancen mellem disse ønsker og hensyn. Opgaven for uddannelser og institutioner er også at udvikle og anvende viden fra den professionelle praksis, herunder praksisrelevant forskning. Den nyeste viden skal i spil i undervisning og i udviklingsprojekter, og der skal etableres et tæt samspil med de relevante forskningsmiljøer på bl.a. universiteterne. Dimittenderne bliver dermed bærere af den nyeste viden indenfor deres faglige og professionelle område til gavn for virksomheder og institutioner. Ved at indføre akkreditering som obligatorisk metode har kvalitetssikringen af eksisterende som nye uddannelser fået en helt ny dimension. Som én blandt flere metoder kan den medvirke til at sikre kvaliteten i uddannelserne. Men metoden er samtidig en ressourcemæssig udfordring med risiko for øget papirarbejde og bureaukrati. Spørgsmålet er også, om de nuværende akkrediteringskriterier afspejler de kvalitetskrav, der er relevante i uddannelserne. Det er helt centralt, at akkrediteringen sikrer kvalitetsmæssigt bæredygtige uddannelsesmiljøer. Internationalisering og øget uddannelses- og beskæftigelsesmobilitet på tværs af nationale uddannelsessystemer sætter pres på akademi- og professionsbacheloruddannelserne for at opnå gensidig anerkendelse på lige vilkår med de øvrige videregående uddannelser udbudt af universiteterne. Med professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er der skabt nye institutionelle rammer og styringsstrukturer. De skal udvikles ikke mindst på det regionale niveau, hvor opgaven bl.a. Notat Side 5

6 6 er at etablere et stærkt samarbejde mellem institutioner og uddannelsernes og videnmiljøernes interessenter, herunder de faglige organisationer. Nye udfordringer og opgaver løftes ikke uden en tilstrækkelig økonomi. Set på baggrund af de sidste par års finanslove er der et klart behov for en betydelig højere grad af økonomisk prioritering af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser og videnmiljøer. Udfordringerne for akademi- og professionsbacheloruddannelserne uddybes i et særskilt oplæg. (Henvisning til De 8 udfordringer ) 3. Fem strategiske mål Udfordringerne rejser behovet for at målrette FTF s uddannelsespolitiske arbejde på området for akademi- og professionsbacheloruddannelserne. Det sker ved at samle de politiske svar på udfordringerne indenfor fem strategiske mål. De strategiske mål skal ses over et længere tidsperspektiv. De realiseres altså ikke på det korte sigt, men skal vurderes over en tre-femårig periode. For hvert af de strategiske mål opstilles flere delpolitikker og indsatsområder. Disse delmål og politikker kan realiseres på kortere sigt. De kan også løbende udvides, hvis nye muligheder viser sig, eller hvis nye analyser eller dokumentation viser behov for andre initiativer, der fremmer realiseringen af det pågældende strategiske mål. Delpolitikker og indsatsområder er dynamiske i den betydning at de kan justeres, skifte i prioritering og tilføjes nye elementer. Samlet set skal delmål og delpolitikker beskrevet under hvert af de strategiske mål, medvirke til at realisere dette. De foreslåede mål, delpolitikker og indsatsområder er formuleret på baggrund af drøftelserne i UDU på møderne i juni, september og oktober Formuleringen af de enkelte delpolitikker holdes i en kort form med beskrivelse af et eller flere indsatsområder. Den bagvedliggende argumentation og dokumentation fremgår af de baggrundsnotater UDU har behandlet på de enkelte møder. Strategisk mål nr. I. Akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal være attraktive for flere og gennem hele studieforløbet. Notat Side 6

7 7 Der sættes fokus på: En forøget søgning til uddannelserne og gennemførelse på de eksisterende uddannelser. Dette bidrager til at sikre, at der uddannes tilstrækkeligt og kvalificeret arbejdskraft til de offentlige velfærdsområder og private vækstområder. Sikring og udvikling af kvaliteten i eksisterende og nye akademi- og professionsbacheloruddannelser. Det skal ske ved: 1. At synliggøre akademi- og professionsbacheloruddannelsernes faglighed og deres brede beskæftigelsesmuligheder samt efter- og videreuddannelse og karrieremulighederne Formidlingsindsatsen skal styrkes overfor mulige studerende; faglighed, bredde og de mange jobmuligheder i de enkelte uddannelser skal sættes i centrum. Det er vigtigt at skabe opmærksomhed om jobindholdet i de forskellige professioner og gøre det tydeligt, hvad der er det attraktive i det arbejde, som uddannelserne fører hen til, herunder de faglige og personlige udviklingsmuligheder. Der skal formidles positive historier om professionerne i medier, som kan nå de potentielle studerende. Mulighederne for fortsat uddannelse efter endt uddannelse i regi af akademier, professionshøjskoler og universiteter skal synliggøres. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem grunduddannelserne og et efter- og videreuddannelsessystem, der modsvarer behovet for udvikling, og at denne sammenhæng formidles til de potentielle studerende. Der må ikke være barrierer i overgangen mellem udviklings- og forskningsbaserede uddannelser. 2. At styrke af sammenhængen mellem uddannelsernes teori og praksis Det er vigtigt at styrke sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelserne. Læringsformer, der understøtter sammenhængen mellem teori og praksis, skal fremmes. Der skal fastlægges mål, evalueringsform mv. for praktikforløbet således, at der sikres en reel læring. Praktikstedets vilkår for at etablere praktikforløb, der understøtter en bedre sammenhæng, skal undersøges med henblik på forbedringer. Vejledningen i praktikken skal forbedres ved at sikre uddannelse af alle praktikvejledere. Notat Side 7

8 8 Samspillet mellem praktiksted og uddannelsesinstitution skal forankres organisatorisk. Undervisernes mulighed for at inddrage praksis i den teoretiske undervisning styrkes ved, at kendskab til (eller kontakt med) praksis forbedres bl.a. gennem kombinationsstillinger. De teoretiske emner på uddannelsen fx videnskabsteori skal forbinde teorien med de praktiske problemer. Det er vigtigt, at de teoretiske emner ikke er løsrevne elementer i uddannelserne. 3. Udvikling af studiemiljøerne både fagligt og fysisk Det sociale liv og uddannelsesmiljøet på uddannelsen spiller en vigtig rolle for de studerendes faglige udbytte og for, at de gennemfører uddannelsen. Der er en klar sammenhæng mellem at være en del af fællesskabet på uddannelsen og den studerendes vurdering af, hvordan det faglige miljø fungerer i gruppearbejde, studiegrupper og det faglige forhold til medstuderende. Der skal sættes ind via det faglige sociale miljø for at fastholde studerende, som ikke føler sig som en del af fællesskabet, og som derfor er frafaldstruede. Den fysiske indretning på studierne skal forbedres fx i forhold til indretning, teknologi og ITområdet og uddannelsesinstitutionen skal være åben udenfor normal undervisningstid. 4. Bedre mulighed for at kvalificere underviserne Højt kvalificerede undervisere er en helt afgørende faktor for at sikre kvaliteten i uddannelserne. Undervisernes grundlæggende uddannelse skal derfor løbende opkvalificeres gennem relevante og tilstrækkelige efter- og videreuddannelsestilbud. Mulighederne for deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter skal styrkes. Et vigtigt udviklingsområde er at skabe bedre muligheder for at underviserne kan udvikle kompetencer i feltet mellem profession og undervisning, fx ved at øge antallet af kombinationsstillinger. 5. At styrke vejledningen for at modvirke frafald Studievejledningen er vigtig for et godt studiemiljø. Der bør på uddannelserne være en mere opsøgende individuel vejledning, hvor studerende, der socialt og fagligt lever på kanten af uddannelsen, kan fanges op. Vejledningen bør i højere grad knyttes til undervisningen, og der skal sættes ind over for de studerendes manglende brug af de vejledningsressourcer, der er til rådighed på studiet. Notat Side 8

9 9 Der skal indføres en obligatorisk vejledningssamtale efter tre måneder for de studerende, der har fraværs- og studietrivselsproblemer. Dette obligatoriske vejledningstilbud kan udvides til at omfatte alle studerende indenfor de første seks til ni måneders uddannelse. Det kan i givet fald være en bredere vejledningssamtale om studiemiljø, trivsel, teoretisk og praktisk undervisning etc. Studievejledningens former skal forstås bredt. En tur på højskole kan være vigtig for nogle unge og give ny motivation for fortsat uddannelse. I praktikken skal der sikres tid til vejledning. I de tilfælde, hvor frafald ikke kan undgås, skal den enkeltes rettigheder til senere at vende tilbage til uddannelse styrkes. Generelt skal der arbejdes for bedre muligheder i forbindelse med omvalg bl.a. bedre meritmuligheder. Det vil øge motivationen for at genoptage et studie. 6. Deltidsuddannelse, realkompetence og merit skal gøre uddannelserne attraktive for voksne For en stor gruppe af voksne med erhvervserfaring er en ordinær grunduddannelse ikke en attraktiv eller en realistisk mulighed. Derfor skal der sikres relevant deltidsuddannelse og bedre meritmuligheder for voksne på arbejdsmarkedet, der ikke har personlig eller økonomisk mulighed for at gennemføre en ordinær videregående uddannelse. Voksne der f.eks. ønsker at skifte fra det finansielle område skal have bedre mulighed for at gennemføre en grunduddannelse indenfor det offentlige område gennem udbud af uddannelserne på deltidsvilkår. Voksne skal have mulighed for at få godskrevet formelle og reelle kompetencer, hvis de er relevante i et konkret uddannelsesforløb, og have adgang til vederlagsfri vurdering af realkompetence i forhold til en given uddannelse uanset hvilke niveau, uddannelsen har. Det er vigtigt, at praksis med hensyn til vurdering af merit og realkompetence bliver gennemskuelig og enkel at forstå. Samtidig er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne sammen udvikler praksis og dermed også gensidig respekt for den enkelte institutions evne til at foretage vurderingerne. 7. International anerkendelse Internationalisering af uddannelserne skal have som mål at styrke uddannelsernes kvalitet. Samtidig skal internationaliseringen medvirke til at tiltrække udenlandske studerende, der efter afsluttet uddannelse kan fastholdes i beskæftigelse på mangelområderne. Notat Side 9

10 10 Akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal sikres fuld international anerkendelse indenfor rammen af såvel den europæiske som den nationale kvalifikationsramme. Med udgangspunkt i den fælles uddannelseslov for akademi- og professionsbachelor-uddannelserne skal mulighederne for mobilitet under uddannelsen forbedres. Samtidig skal uddannelsesinstitutionernes attraktivitet som internationale samarbejdspartnere styrkes. I det europæiske uddannelsessamarbejde skal de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser og udviklingsbaseret viden (praksis og forskning) have en langt stærkere prioritering. Samarbejdet skal bidrage til kvalitetsudvikling af uddannelserne og ikke prioritere økonomiske mål. 8. Kvalitetssikring af uddannelserne skal bygge på en bred indsats De fastsatte mål for uddannelserne skal være styrende for valget af kvalitetssikringsmetoden. Kvalitetssikring af uddannelserne skal derfor bygge på en bred strategi, hvor bl.a. akkreditering, evaluering og auditering indgår som mulige værktøjer. Akkrediteringens regelgrundlag må ikke åbne mulighed for, at politiske beslutninger om uddannelsernes mål og udbud tilsidesættes. Både kriterierne og proceduren for akkreditering skal videreudvikles, og der skal sikres en balance i de ressourcer der bruges. Akkrediteringen skal sikre, at både nye og eksisterende uddannelser bygger på bæredygtige uddannelsesmiljøer, hvor blandt andet volumen spiller en rolle. Det er et vigtigt mål, at sikre at alle relevante parter er inddraget i screening og akkreditering af nye uddannelser og i akkrediteringen af eksisterende. Det er vigtigt at sikre, at det er de relevante faglige organisationer, der involveres i processen. Derfor skal screening- og akkrediteringsprocessen bygge på åbenhed og gennemskuelige kriterier og procedure. Kriterier og vejledningsmateriale skal tydeliggøres, når det gælder om at inddrage de faglige organisationer. 9. Samarbejdet mellem akademier og professionshøjskoler skal skabe nye efterspurgte uddannelser Akademierne skal udbyde og udvikle KVU og VVU uddannelser af høj kvalitet. Uddannelserne har deres eget faglige rum indenfor det erhvervsrettede videregående uddannelsessystem. Perioden er en vigtig periode for samarbejdet mellem akademier og professionshøjskoler. Nye merkantile og tekniske professionsbacheloruddannelser skal ifølge Notat Side 10

11 11 lovgivningen bygge på partnerskabsaftaler. Samarbejdet på andre områder vil ligeledes være af væsentlig betydning f.eks. når det drejer sig om at styrke praktikken i uddannelserne eller opbygge stærke videncentre. Det er helt centralt, at samarbejdet sker mellem ligeværdige parter. Frem til 2015 vil akademierne vælge forskellige måder at organisere sig på. Nogle vil opbygges efter light eller classic modeller. Andre vil gå ind i en fusion med en professionshøjskole. Den aftalte evaluering i 2013 kan medvirke til at afdække fordele og ulemper ved de forskellige løsninger og give grundlag for permanente beslutninger fra Strategisk mål nr. II. Akademier og professionshøjskoler skal være de centrale udbydere af efterog videreuddannelse for de erhvervs- og professionsuddannede. Der sættes fokus på: At der til stadighed udvikles og udbydes et bredt og relevant udbud af efter- og videreuddannelse af høj kvalitet, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at opnå formelle og reelle kompetencer, som er relevante i forhold til deres aktuelle beskæftigelse og på et bredere arbejdsmarked. Det skal ske ved: 1. At fremme samarbejdet mellem udbydere, faglige organisationer og aftagere af de offentlige uddannelsestilbud Samarbejde gennem dialog på flere niveauer skal sikre, at professionshøjskoler og erhvervsakademier har de relevante uddannelsestilbud. Det vil sige kurser og uddannelser med det rette indhold, i den rigtige form og på det rigtige tidspunkt. Samarbejde mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner er samtidig et vilkår for at sikre, at der inden for regionen eller på landsplan er adgang til relevant efteruddannelse inden for højt specialiserede områder. 2. Udvikling af nye former for efter- og videreuddannelse Relevante uddannelsestilbud forudsætter, at de enkelte udbydere løbende udvikler deres udbudsprofil, fx med flere fagspecifikke kurser, mere it-understøttet undervisning eller lignende. Der skal være bedre mulighed for at tage enkelte dele/moduler af en uddannelse og at stykke modulerne sammen til et fuldt og anerkendt uddannelsesniveau. Notat Side 11

12 12 Der er samtidig brug for på nationalt niveau at fokusere på at udvikle rammevilkårene for udbud af efter- og videreuddannelse, specielt lovens rammer for indhold og udbud af uddannelser samt de økonomiske rammer. Der skal yderligere udvikles nye tilbud, fx professionsmasteruddannelser, som videreuddannelser på højt fagligt niveau, der er ligeværdige med masteruddannelser der udbydes af universiteterne. 3. Styrke udbuddet af relevant efter- og videreuddannelse udbudt af universiteterne Universiteternes udbud af såvel korte kurser som master- og kandidatuddannelser er vigtigt for professionerne. Herigennem opnås forskningsbaseret viden f.eks. på områder, hvor der er behov for faglig specialisering. Der er behov for at styrke både udbuddet af korte kurser og egentlige videreuddannelser. 4. Økonomiske muligheder for at deltage i efter- og videreuddannelse forbedres Deltagerbetaling bør ikke være en hindring for at deltage i efter- og videreuddannelse, alligevel er det ofte økonomien på den enkelte arbejdsplads, der lægger snævre rammer for kompetenceudviklingen. Den tilbagevendende nedskæring af taksterne på Åben Uddannelse skal ophøre og erstattes af en generel forbedring af finanslovstaksterne. Samtidig skal adgangen til SVU til fagspecifikke kurser gøres permanent, og adgangen til SVU gøres mere fleksibel. 5. Uddannelsesplanlægning En systematisk og effektiv uddannelsesplanlægning på den enkelte arbejdsplads skal sammen med en effektiv dialog mellem udbydere og aftagere sikre en løbende udvikling af kompetencer hos alle ansatte. Medarbejderudviklingssamtaler og kompetenceudviklingsstrategier skal bidrage til en uddannelsesplanlægning, der imødekommer arbejdspladsens og den enkeltes behov både på kort og længere sigt. Strategisk mål. Nr. III. Udviklingsbaseringen skal udvikles i tæt samspil med forskningen Der sættes fokus på: Professionerne repræsenterer vigtig viden for samfundet, borgerne og virksomhederne uanset om denne viden kommer fra forskning, fra praksis eller fra udvikling. Udvikling og formidling af ny viden er afgørende for uddannelser af høj Notat Side 12

13 13 kvalitet og for en løbende udvikling af professionernes arbejde i praksis. Udvikling af ny viden sker i et samarbejde og forudsætter, at der er de fornødne ressourcer til stede. Det skal ske ved: 1. At uddannelsernes videngrundlag sikres ligeværdighed og anerkendelse Lovgrundlaget for akademi- og professionsbacheloruddannelserne skaber ikke den tilstrækkelige klarhed og anerkendelse af uddannelsernes videngrundlag. Brugen af begrebet udviklingsbasering skal derfor ses som et skridt på vejen til at opnå en mere præcis beskrivelse af den særlige kombination af viden fra udvikling og forskning, som skal karakterisere uddannelser og professioner. Målet om udvikling af et ligeværdigt videngrundlag skal samtidig sikre en reel anerkendelse af uddannelsernes kvalitet både nationalt og internationalt. Nationalt skal anerkendelsen således sikre direkte adgang fra relevant professionsbacheloruddannelse til relevant kandidatuddannelse. 2. At fremme forskning i de forskningsområder, der er relevante for FTF s medlemsorganisationer Indsatsen omfatter bl.a. synliggørelse af professionernes forskningsbehov overfor politikere og forskningsråd og i at beskrive og foreslå egentlige forskningsprogrammer, der er målrettet professionsområderne. Samtidig er det væsentligt at arbejde for bedre inddragelse af fagprofessionelle miljøer i forskningsprojekter, og omvendt sikre, at professionsviden stilles til rådighed og synliggøres overfor forskningsmiljøerne. 3. At styrke professionsviden Der skal være økonomiske ressourcer til rådighed for udvikling af professionsviden, også så et ligeværdigt samarbejde med universiteter og andre forskningsinstitutioner bliver en reel mulighed. Tilførsel af ressourcer skal kobles til mål for og krav til videncenterfunktionen, uanset om den er placeret ved en professionshøjskole eller et erhvervsakademi. For at sikre og dokumentere en høj faglig kvalitet i professionsviden er det et selvstændigt mål at fremme udvikling af dokumentations- og kvalitetssikringsfunktioner, der er specielt målrettet den form for viden, der udspringer af professionerne. 4. At fremme samarbejde mellem forskellige former for viden Notat Side 13

14 14 Tværfaglige forskningsprojekter, som også inkluderer videncenterfunktioner, er en vej til samarbejde mellem forskellige former for viden. I den sammenhæng er det væsentligt at samarbejdsaftaler mellem professionshøjskoler, ingeniørskolerne, erhvervsakademier og forskningsinstitutioner omfatter udvikling af nye uddannelseselementer og ny viden. Dette kan fremmes ved, at universiteterne pålægges en forpligtelse til at samarbejde med professionshøjskoler og erhvervsakademier. 5. Formidling af ny viden Formidling af ny viden gennem undervisning, herunder efter- og videreuddannelse, skal spille en væsentlig rolle i bedømmelsen af produktivitet i forskningsmiljøer og videncenterfunktioner. Det er væsentligt, at undervisere systematisk inddrages i udviklingsopgaver, og at samme mulighed står til rådighed for studerende, både på grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelser. Det er væsentligt at sikre formidlingsformer, der giver synlig og nem adgang for uddannelserne, institutioner og virksomheder til såvel forsknings- som udviklingsbaseret viden. Formidling af viden, herunder forskningsresultater, skal være en selvstændig forudsætning for bevilling af eksterne midler til udvikling og forskning. Strategisk mål nr. IV. FTF skal være en vægtig og kompetent aktør i den regionale uddannelsespolitik. Der sættes fokus på: FTF skal have størst mulig indflydelse på de regionale og lokale beslutningsprocesser, der vedrører udbuddet af grund-, efter- og videreuddannelse til professionerne, sådan det til stadighed matcher behovet, og skal samtidig indgå i et optimalt samarbejde med alle relevante aktører på uddannelsesområdet. Det skal ske ved: 1. Uddannelsesudvalgene i akademier- og professionshøjskoler skal prioriteres I regi af akademier og professionshøjskoler er der etableret uddannelsesudvalg, der skal rådgive om de enkelte grund-, efter- og videreuddannelser. Udvalgene skal være vigtige platforme for det regionale samarbejde om udviklingen af uddannelserne. Notat Side 14

15 15 2. Regionale netværk Der opbygges og udvikles regionale netværk, som sikrer videndeling og samarbejde. Videndeling og samarbejde om fælles mål er en nødvendige forudsætning for at få indflydelse på de uddannelser og uddannelsesinstitutioner, der forsyner regionen med kompetent arbejdskraft og relevante uddannelsestilbud af høj kvalitet. Netværk skal også være en mulighed for mindre organisationer, der ikke er direkte repræsenteret på uddannelsesinstitutionen, til at få adgang til information og indflydelse. Det er vigtigt, at de studerende fra FTF områdets uddannelser, som er repræsenteret i akademiernes og professionshøjskolernes bestyrelser og udvalg, indtænkes i netværkene. 3. Kompetente repræsentanter Gennem møder, baggrundsmaterialer, kursustilbud og lignende udvikles til stadighed kompetencer hos personer, der varetager organisationsrepræsentation i relation til uddannelsesområdet. Derved opnår FTF regionalt maksimal indflydelse og respekt. 4. Sammenhæng mellem den regionale og nationale politik Regionale netværk og stærk regional repræsentation sikrer værdifuld viden, som indgår i politikdannelsen i FTF centralt og dermed de politiske resultater, som FTF arbejder for på nationalt plan. Strategisk mål nr. V. De professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal prioriteres politisk og økonomisk Der sættes fokus på: De økonomiske ressourcer skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis de politisk fastsatte ambitiøse mål og opgaver for uddannelsessektoren skal løftets med den ønskede kvalitet. Det skal ske ved: 1. Flerårsplan for at styrke taxametrene til grunduddannelserne De snævre økonomiske vilkår for uddannelsesinstitutionernes udbud og udvikling af uddannelser og videnmiljøer har betydet, at en uforholdsmæssig stor andel af taxametrene til grunduddannelserne er blevet brugt til andre aktiviteter. Det har ført til dårligere kvalitet for tilrettelæggelsen af grunduddannelserne. Derfor må grunduddannelsestaxametrene styrkes over en periode. Notat Side 15

16 16 2. Ressourcer til at styrke forskningsprogrammer om uddannelsesforskning og forskning i professionernes arbejdsfelt Med forskningsprogrammerne får vi ny viden om samspillet mellem professionsuddannelsernes teori og praksisdel, om samspillet mellem viden fra forskning og viden fra udvikling og om, hvordan man kan arbejde med dokumentation og udvikling af evidensbaseret praksis med fokus på professionserhvervene. 3. Ressourcer til at styrke arbejdet med viden og udvikling Et styrket arbejde med viden og udvikling er muligt, når der er ressourcer til at indgå i samarbejde med universiteter og andre forskningsmiljøer, og til at arbejde med udvikling af videncenterfunktionen herunder dokumentation af viden. Ressourcer til udvikling skaber samtidig mulighed for udvikling af uddannelserne. Både på grund-, efter- og videreuddannelser er der behov for at udvikle tilrettelæggelsesformer med henblik på høj kvalitet og videnskabeligt niveau, som fx professionsmaster-uddannelse. 4. Puljemidler til fortsat kvalitetsudvikling Der er behov for at styrke puljemidlerne målrettet til specifikke indsatser. Initiativerne kan vedrøre emner som frafald, styrket sammenhæng mellem teori og praktik mm. Notat Side 16

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. 12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 250 Offentligt Undervisningsministeriet Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i Finans

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt Undervisningsministeriet Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 26. September 2007 Sendt pr. e-mail til

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020

FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020 FTF Politik August 2012 FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020 Uddannelse skaber vækst og kvalitet Vores evne til at uddanne og anvende ny viden er helt afgørende for det danske

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Voksenunderviseruddannelsen

Voksenunderviseruddannelsen Voksenunderviseruddannelsen University College Lillebælt Efter- og Videreuddannelsen Asylgade 7-9, Odense C Se mere på: www.ucl.dk/voksenunderviser Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os: Studievejleder

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Odense Tekniske Skole

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Odense Tekniske Skole Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Odense Tekniske Skole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-535/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-534/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job

Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job Uddannelse, efteruddannelse og løbende opkvalificering Anne Bruvik-Hansen Uddannelseskonsulent, LO SkanKomp Kick-off konference, Randers 24. november 2010 Hvad

Læs mere