BILLEDANALYSE. Undervisningsmateriale klasse - MED EKSEMPLER AF SKAGENSMALERNE

Transkript

1 BILLEDANALYSE - MED EKSEMPLER AF SKAGENSMALERNE Undervisningsmateriale klasse MICHAEL ANCHER: DEN DRUKNEDE DETALJE. DEPONERET PÅ SKAGENS MUSEUM AF STATENS MUSEUM FOR KUNST

2 1/9 Billedanalyse Et billede kan ofte fortælle os meget mere, end man umiddelbart ser ved første øjekast. Det gælder alle de typer af billeder, som vi omgiver os med i hverdagen. Hvis man ser lidt mere grundigt på dem, så kan der åbne sig en hel verden for en. Her ser vi nærmere på et af skagensmaleren Michael Anchers hovedværker, men først skal vi gennemgå en billedanalyses elementer. Billedanalyser kan laves efter forskellige metoder. Den, der præsenteres her, er forholdsvis traditionel. EN BILLEDANALYSES OPBYGNING Billedanalysen består af tre til fire niveauer, alt efter hvor grundig man er. Det er ikke alle, der har det sidste niveau med, for det kræver, at man ved en masse om billedets kontekst*, eller at man læser sig til den. Det kan være et stort arbejde. Det er vigtigt, at man tager et niveau ad gangen i den rigtige rækkefølge og ikke springer rundt mellem dem. Start fra en ende af. Det beskrivende niveau Det beskrivende niveau handler om, hvad du ser på billedet: personer, ting, landskabet, huse, linjer, farver, tid på dagen, vejret med mere. (På side 8 er nogle af disse punkter uddybet). Det beskrivende niveau kan måske virke overflødigt på nogen, for hvorfor beskrive de ting, vi alle kan se? Det er vigtigt, fordi man bliver nødt til at kende alle billedets detaljer, før man kan begynde at analysere. Alle billedets elementer kan være vigtige for billedets helhed, da en kunstner har malet dem og har taget en beslutning om, at de skulle være med. Hvis de ikke havde en betydning for billedets helhed, for kompositionen, farverne, eller betydningen, så var de ikke med. Det analyserende niveau Det analyserende niveau handler om, hvad der foregår på billedet, og om de forskellige deles betydning. Hvad betyder det, at kunstneren har valgt netop de farver? Hvad betyder det, at kunstneren har valgt at følge netop de linjer i billedet? Hvordan påvirker lyset, farverne eller vejret stemningen i billedet? Beskæringen af billedet kan også have en betydning, ligesom placeringen af horisontlinjen (hvis der er en) og eventuelle symbolske betydninger i billedet. Hvis der er personer på billedet, kan deres kropssprog sige en hel del. Titlen på billedet skal man også altid se nærmere på. Nogen gange betyder den en masse for forståelsen af billedet, og er derfor meget vigtig at have med i sin analyse. Andre gange tilfører den ikke billedet andet, end hvad man allerede kan se. Det fortolkende niveau Det fortolkende niveau handler om kunstnerens budskab eller hensigt med billedet. Her samler vi alle vores dele fra det analyserende niveau til en samlet beretning om vores syn på billedets overordnede udtryk. Det er altså vores eget kvalificerede* bud på, hvad kunstneren har ment. Her kan man inddrage kendskab til kunstneren og dennes øvrige billeder. Det kan også være kendskab til, af hvilken grund billedet blev malet eller kendskab til personerne på billedet. Det perspektiverende niveau Det perspektiverende niveau handler om billedets historiske sammenhæng. Her skal vi hæve blikket lidt mere og se billedet i et bredere perspektiv. Vi skal bruge det, vi ved om den tid, billedet blev malet i, om tidens andre kunstnere og kunstneriske genre. Vi kan også benytte os af viden om elementer fra kunstens historie, og den stil billedet er malet i mm. Det kan give en bedre forståelse for, hvorfor billedet netop ser ud, som det gør. brøndumsvej 4 dk 9990 skagen tlf (+45)

3 2/9 brøndumsvej 4 dk 9990 skagen tlf (+45) MICHAEL ANCHER: DEN DRUKNEDE DEPONERET PÅ SKAGENS MUSEUM AF STATENS MUSEUM FOR KUNST

4 3/9 Analyse af Den druknede Det beskrivende niveau På billedet ses nogle mænd, to kvinder og en dreng omkring et bord i et lille rum. På bordet ligger en bleg mand i en gul regnfrakke. Mændene har masser af tøj på, samt en meget speciel type hat. Mændene er klædt i forskellige mørke farver. Kvinderne har blåt, grønt og orange tøj på. Alle personerne kigger på manden på bordet. Den ældste kvinde holder den liggende mand i hånden, den yngre kvinde har en arm omkring den ældre kvinde, og drengen holder fast i armen på den yngre kvinde. En af mændene sidder ned og har en klar dråbe under næsen. I billedets forgrund ses en tom stol, en stor kiste og et fiskenet yderst til venstre. I mellemgrunden ses alle personerne samt et vindue, der er rummets eneste lyskilde. I baggrunden kan man lige skimte en åben dør. Øverst på rummets vægge og i loftet hænger der nogle runde ting. Billedets titel er Den druknede. Det analyserende niveau Fordi mændene har masser af tøj og den specielle hat på, ved vi, at de er fiskere, der lige har været ude at fiske. Rummet kan vi genkende som en fattig fiskerhytte, fordi der ikke er nogen dyre eller overflødige ting i rummet, og fordi der hænger et fiskenet og nogle glasbøjer til fiskenettene (det er de runde ting i loftet og på væggene). Manden på bordet skiller sig ud, fordi han ligger ned, klædt i gult med lukkede øjne og bleg hud. Her er den gule farve brugt som signalfarve til at fremhave ham blandt de andre mørkt klædte fiskere. Det er ham alle kigger på, og det er ham lyset fra rummets eneste vindue falder på. Sammenholdt med billedets titel, må vi gå ud fra, at han er druknet. De to kvinder og drengen er også fremhævet gennem deres tøjs klare farver. De er kædet sammen gennem deres berøringer af hinanden og af den druknede. Det er sandsynligvis hans kone og to børn. De ser ud til at være meget berørte af situationen. Den ældre kvinde har bøjet sit hoved i sorg, og drengen knuger sin søsters arm. Stemningen i billedet er generelt mørk og trist. Alle fiskerne ser meget alvorlige ud. Den siddende fisker græder tilmed. Han kan selvfølgelig være forkølet, men Ancher har gjort sig umage med at få dråben under hans næse med. Den tomme stol har også en symbolsk betydning. Den er et billede på den druknedes fravær blandt de levende fiskere og familien. Kisten i den modsatte side er også et oplagt symbol, men den er også et helt almindeligt møbel fra den tid og er måske bare med for at danne modvægt til stolen i billedets modsatte side. Her kommer lidt ekstra information om motivet: Gennem skriftlige kilder ved vi, at det er en helt bestemt fiskers død billedet er inspireret af. Det var fiskeren og redningsmanden Lars Kruse. Lars Kruse blev kendt i hele Danmark, da Holger Drachmann i 1879 skrev novellen Lars Kruse en Skildring fra Virkelighedens og Sandets Regioner. Det er ikke MICHAEL ANCHER: REDNINGSFORMAND LARS KRUSE. (1882). SKAGENS MUSEUM Lars Kruse der ligger på bordet, men det var hans død, der inspirerede Michael Ancher til at male billedet. Michael Ancher har i sine notesbøger givet følgende beskrivelse af Lars Kruses død: Dette Foraar druknede Lars Kruse. En Dag var han sam- brøndumsvej 4 dk 9990 skagen tlf (+45)

5 4/9 men med Broderen Søren og 2 andre tagen paa Fiskeri paa Nordsiden. Der blæste en Del men af Sydøst, saa ingen anede nogen Fare. Det var tykt Hav som Fiskerne kalder det og saa er det lumsk. Idet de gaar over Revlen bliver de indhentede af en Braasø og Lars og en ung Mand, som forresten var en udmærket Svømmer druknede de to andre blev reddede. Senere hen blev hans Lig fundet. Jeg gik den Dag ned til Ateliet og ser paa Veien en Kone gaa og græde. Det var L.K.s Svigerdatter og jeg spørger hvad er der i Veien Stine? Vor Far er druknet var Svaret og jeg blev meget betagen. Siden kom Svigersønnen kørende med Liget, og jeg saa da det Motiv jeg har gengivet i mit store Billede Den Druknede. (Jensen: At male sit privatliv s. 126) Det fortolkende niveau Hvad vil Michael Ancher fortælle os med maleriet? Vi starter med at zoome ind på det centrale i billedet, der er fremhævet med lys og farve. Gennem kendskabet til kunsthistorien kan man genkende sammenstillingen af manden der ligger ned, og kvinden der er bøjet over ham, som et Pietá-motiv. Det er et motiv, hvor Jomfru Maria sørger over den korsfæstede Jesus. Utallige kunstnere har gennem mange hundrede år malet forskellige variationer over dette motiv. Det er ikke et motiv, der findes direkte i bibelen, men et billede der skal udtrykke en dybtfølt sorg over Jesu død. Når man overfører den viden til vores billede, så er det den dybtfølte sorg, der GIOVANNI BELLINI: PIETÁ GALLERIE DELL ACCADEMIA Hvis man går på nettet og søger på Pieta, så kommer der en masse billedeksempler frem. er det vigtige. Hvis vi bliver i det religiøse hjørne, så kan lyset, der falder ind gennem vinduet på den døde fisker også tolkes som et guddommeligt lys, så han nu har en direkte forbindelse til himlen. Men da Michael Ancher ville male naturtro billeder, er det mere sandsynligt, at han har brugt lyset til at fremhæve den druknede mand. Michael Ancher malede rigtig mange billeder af Skagens fiskere. De var populære og solgte godt. Når man ser på billedets størrelse (det måler 212,5 289 cm), så er det virkelig et monumentalt* billede. Det skal ses som kronen på værket over alle Michael Anchers billeder af Skagens fiskere. Et dokument over de hårdt arbejdende og heltemodige fiskeres barske liv. Det perspektiverende niveau Her kan vi gå dybere ind i, hvorfor fiskerbillederne var så populære. VIGGO JOHANSEN: FANGSTEN DELES SKAGENS MUSEUM Flere europæiske kunstnere malede i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet billeder af fiskernes liv og arbejde. I 1870 erne blev fiskermotiverne for alvor populære blandt publikum, og tidens billedkunst og litteratur er fyldt med skildringer af heltemodige fiskere. Blandt det bedre borgerskab blev fiskerne brøndumsvej 4 dk 9990 skagen tlf (+45)

6 5/9 betragtet som helte pga. deres farefulde arbejde, og deres heltemod blev ofte understreget i malerierne. De arbejdede stadig i direkte forbindelse med naturen, hvilket var interessant for folk i en tid, hvor industrien vandt indpas. Fiskerbillederne blev udstillet på store museer og gallerier i de europæiske hovedstæder. Michael Ancher er især kendt for sine mange dramatiske malerier af fiskernes arbejde som redningsmænd, mens fx P.S. Krøyers fiskerbilleder fra Skagen er mere fredelige. Krøyer yndede at gengive fiskerne i færd med at trække vod* på stranden i forskellige belysninger. Michael Ancher derimod malede dem også, når de var ude på søen og fiske i hårdt vejr, på vej til redningsaktioner, når skibe var gået på grund, eller når de gamle fiskere kiggede ud over havet fra deres stå- eller siddeplads på land. brøndumsvej 4 dk 9990 skagen tlf (+45) LAURITS TUXEN: DEN DRUKNEDE BRINGES I LAND SKAGENS MUSEUM P.S. KRØYER: FISKERE TRÆKKER VOD PÅ SKAGEN NORDSTRAND. SILDIG EFTERMIDDAG SKAGENS MUSEUM

7 6/9 Opgave Lav din egen billedanalyse af P.S. Krøyers maleri Sommeraften på Skagen Sønderstrand. Brug de fire niveauer. Du kan gå på skolens bibliotek og låne bøger eller film om P.S. Krøyer og skagensmalerne, og du kan søge information på Skagens Museums hjemmeside. Alle hjælpemidler er tilladte, men analysen skal være din egen, personlige vurdering. P.S. KRØYER: SOMMERAFTEN PÅ SKAGEN SØNDERSTRAND SKAGENS MUSEUM Det beskrivende niveau Det beskrivende niveau handler om, hvad du ser på billedet: personer, ting, landskab, huse, linjer, farver, tid på dagen, vejret med mere. Det analyserende niveau Det analyserende niveau handler om, hvad der foregår på billedet, og om de forskellige deles betydning. brøndumsvej 4 dk 9990 skagen tlf (+45) Det fortolkende niveau Det fortolkende niveau handler om kunstnerens budskab eller hensigt med billedet. Det perspektiverende niveau Det perspektiverende niveau handler om billedets historiske sammenhæng.

8 7/9 Punkter - der kan hjælpe dig igennem det beskrivende niveau Forgrund, mellemgrund, baggrund er begreber, der er gode at bruge, når man beskriver billedet. Lys: Se på hvordan lyset er i billedet. Lyskilder, naturligt lys, kunstigt lys, hårdt lys, blødt lys, skyggevirkninger. Farvecirklen: Grundfarverne er de tre inderste i farvecirklen. Deres komplementærfarver står overfor dem i farvecirklen (gul/lilla, rød/grøn, blå/orange). Man kan opnå en højere grad af harmoni i et billede, hvis man sammensætter en farve og dens komplementærfarve. Farver kan have en symbolsk betydning. Farverne betyder forskellige ting til forskellige tider. Derfor skal man være varsom med at bruge middelalderlig farvesymbolik på moderne billeder. Gul: Den urene gule farve har gennem århundrede betydet falskhed og svig. Den rene gule farve har dog betydet åndelig kraft og visdom. I nyere tid bruger man i højere grad associationer i forbindelse med farverne. På den måde forbindes den gule farve med solen, varmen og lyset. Gul bruges også som en kraftig signalfarve i reklamer og firmaers branding. Således genkender man fx McDonalds og Nettos gule logoer på lang afstand. Rød er blodets farve, og symboliserer stærke følelser, fx kærlighed eller raseri. Den symboliserer også liv og aktivitet. Samtidig er det en varm farve, som man forbinder med ild og gløder. Blå: Fra gammel tid har man anset blå for at være en åndelig og himmelsk farve. Den blev nemlig fremstillet af en halvædelsten kaldet Lapis Lazuli, og var så dyr, at den var forbeholdt Jomfru Marias kappe. Grøn er en positiv farve, håbets farve, og man forbinder den med naturen, græsset og foråret. I disse miljøtider har farven grøn også fået endnu en betydning: kampen for et bedre miljø og klima. Hvid symboliserer Guds lys, renhed, uskyld, jomfruelighed, men også mangel på handling. Sort er modsætningen til hvid og symboliserer død, synd, helvede, sort magi og djævelen. Den symboliserer sorg og nedtrykthed. Farvernes betydning afhænger derfor af sammenhængen. Diagonaler tegner en aktiv eller nølende bevægelse gennem billedet. Det gyldne snit markerer den mest harmoniske placering af billedets vigtigste elementer. At afvige fra det gyldne snit kan også være en pointe. Aktiv diagonal Lyrisk diagonal Beskæring: Der kunne have været mere eller mindre med i billedet, men kunstneren har valgt at beskære sit billede netop sådan som det er. Det er der en grund til. Enten af hensyn til komposition eller på grund af billedets budskab. brøndumsvej 4 dk 9990 skagen tlf (+45)

9 8/9 Horisontlinjen kan være højt, centralt eller lavt placeret i et billede. Det kan have en betydning for billedet, hvis der er mest fokus på himlen, eller hvis der er mest fokus på jorden. Symbolske eller henførte betydninger kan bruges til at give billedet en dybere betydning. Da skagensmalerne mest var naturalister (altså kun ville male det, de faktisk kunne se), brugte de sjældent symbolske betydninger. Blikretninger: Det kan have en betydning for billedet, hvad personerne i billedet kigger på. * * * * Side 2 Kontekst: billedets historiske og fysiske sammenhæng Side 2 Kvalificeret: fagligt begrundet gennem vores vurdering af alle billedanalysens forudgående trin. Side 5 Monumentalt: storslået, eller stort som et monument, en statue eller en mindestøtte. Side 6 Trække vod: Landdragningsvod er en stor netpose (vodpose) med to arme af lange vodtove. Netposen blev roet ud fra kysten og smidt i havet. Inde på stranden fordeltes folkene sig ved de to tove og spændte et dragebånd af træ om livet. Så trak man baglæns op til klitten, hvor man slap for at tage fat i vodtovet igen nede ved havstokken. Kropssprog: Da man ikke kan se, hvad personer i malerier siger eller tænker, kan deres kropssprog måske afsløre hvad de føler, eller hvad de taler om. Man kan måske se om de er glade, triste, trætte eller fulde af energi, eller hvem de taler med og hvad på billedet eller udenfor billedet de taler om. brøndumsvej 4 dk 9990 skagen tlf (+45)

10 9/9 Litteraturliste Generelt om skagensmalerne: Lisette Vind Ebbesen og Mette Bøgh Jensen (red.): Skagensmalerne Introduktion til skagensmalerne og Skagens Museum. Skagens Museum (63 sider) Lise Svanholm: Malerne på Skagen. Gyldendal (272 sider) Mette Bøgh Jensen: At male sit privatliv. Skagensmalernes selviscenesættelse. Skagens Museum (260 sider) Her kan man læse mere om museets historie, skagensmalerne, de enkelte kunstnere og deres værker. Skagens Museums app til iphone gratis at downloade i AppStore her kan du se masser af skagensmalernes billeder og læse om værkerne og kunstnerne. Der er også lydfiler og videoer. (Fungerer også fint på ipad) Om P.S. Krøyer Marianne Saabye (red.): KRØYER i internationalt lys. Den Hirschsprungske Samling & Skagens Museum (367 sider) Annette Johansen og Mette Bøgh Jensen: Harmoni i blåt. P.S. Krøyers stemningsmaleri i 1890 erne. (Red.) Skagens Museum (106 sider) Om undervisningsmaterialet: Forfatter: Mette Harbo Lehmann, Skagens Museum (2009) redigeret Undervisningsmaterialet kan frit kopieres til undervisningsbrug. MICHAEL ANCHER: DEN DRUKNEDE DETALJE. DEPONERET PÅ SKAGENS MUSEUM AF STATENS MUSEUM FOR KUNST Billedanalytisk Lise Gotfredsen. Billedets formsprog. Gad (239 sider)