Af stud.mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge. Arkæologisk rapport nr. 188, Økonomibygning K9 i fladen

Transkript

1 OBM 8416, etape 3 Frydenlund, Fraugde Sogn - Arkæologisk forundersøgelse og udgravning af bopladsområder fra yngre bronzealder eller førromersk jernalder, yngre romersk jernalder samt middelalder Af stud.mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Økonomibygning K9 i fladen Arkæologisk rapport nr. 188,

2 Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 3 Bopladsområder fra yngre bronzealder / tidlig førromersk jernalder... 3 Bopladsområdet fra yngre romersk jernalder 4 Bopladsområder fra middelalder... 4 Konstruktioner... 5 Undersøgelsens perspektiver... 7 Landskabet... 7 Andre fortidsminder i området... 8 Udgravningens data... 8 Udgravningsmetode... 8 Dataliste Litteratur Tidstavle...11

3 Indledning Ved forundersøgelse og efterfølgende udgravning af 8800 kvm stort areal forud for en byggemodning undersøgtes to bopladsområder: Det ene indeholdt to treskibede langhuse med dobbelte vægstolper, det ene med rundet gavl (K4) og det andet med lige gavl (K6), hvilket også havde en modulopbygning af de tagbærende stolper samt et husoffer i en tagbærende stolpe. Husene dateres typologisk til yngre romersk jernalder, det samme gælder et etskibet hus med dobbelte vægstolper. En endelig datering af de to treskibede langhuse med dobbelte vægstolper og det etskibede hus med dobbelte vægstolper afventer C14-datering. To yderligere treskibede langhuse, dele af et saddeltagshegn, dele af to stolpebyggede hegnsforløb samt tre firestolpeanlæg formodes at høre til ovenstående boplads. I samme område fremkom et middalderhus med udskud og mod sydøst fremkom område med materialetagningsgruber, som sandsynligvis også skal dateres til middelalder. Det andet område indeholdt et bopladsområde i form af gruber fra yngre bronzealder eller tidlig førromersk jernalder. Til dette kan muligvis knyttes to treskibede langhuse samt del af et hegn. De treskibede huse uden dobbelte vægstolper er ikke dateret. I flere gruber samt i tagbærende stolpe i hus K13 fremkom knogler/ tænder fra kvæg. Flere floteringsprøver viste spor af byg, hovedsagligt fra de treskibede langhuse med dobbelte vægstolper og i det 1-skibede hus med dobbelte vægstolper. Udgravningens forhistorie Den pågældende lokalitet ligger i et område med meget aktivitet i forhistorisk tid og i middelalderen. Vest udgravningsområdet undersøgte man i 2002 og 2005 en boplads fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder (OBM 8416, etape 2), hvortil et aktivitetsområde tilhører, med blandt andet brønde anvendt til hørrødning. Fig.1 Oversigt over forundersøgelse og udgravning (blå), undersøgte lokaliteter i nærområdet (rød) og registrerede fund og fortidsminder (geometriske figurer) 2

4 Udgravningens hovedresultater Ved undersøgelsen af OBM 8416, etape 3, blev cirka 8800 m 2 indstillet til udgravning, fordelt på to felter af henholdsvis 8400 m 2 og 400 m 2. Dette svarer til omkring 10 % af det samlede undersøgte areal. Bebyggelsen er på udgravningen afgrænset imod alle verdenshjørner. Ved udgravningen blev 15 konstruktioner undersøgt i felten: 6 treskibede langhuse (K1, K2, K4, K6, K11 og K13) (se figur 2), hvoraf to er med dobbelte vægstolper (K4 og K6). De treskibede langhuse kan dateres bredt fra bronzealder til vikingetid. 3-skibede langhuse med dobbelte vægstolper dateres i Jylland til yngre romersk og ældre germansk jernalder. To 1-skibede huse, et med udskud (K7, se figur 2) og et med dobbelte vægstolper (K9, se figur 3). Huse med udskud forekommer bredt fra middelalder til 1800-tallet (Skov 1994). Det 1-skibede hus med dobbelte vægstolper er ikke så udbredt på Fyn, men forekommer på jernalderlandsbyen Vorbasse i 3. og 4. århundrede og skal sandsynligvis tolkes som en form for økonomibygning (Hvass 1978). Fire hegnsforløb (K3, K5, K10 Figur 2. Huskonstruktioner på OBM 8416, etape3 og K14) (se fig. 3), det ene er del af et saddeltagshegn (K5). Saddeltagshegn bliver dateret til yngre romersk eller ældre germansk jernalder. De tre øvrige er stolpebygget hegn og kan dateres fra ældre jernalder til nyere tid Derudover fremkom 3 firestolpe-anlæg (K8, K12 og K18) (se fig. 3), som kan dateres fra jernalder til middelalder. Bopladsområder fra yngre bronzealder / tidlig førromersk jernalder ( århundrede f.kr) Flere gruber ligger i de samme områder som de treskibede langhuse. I visse tilfælde overlappes de af husene. De gruber som er undersøgt, kan alle dateres på baggrund af keramikmaterialet fundet i anlæggene. Gruber dateret til yngre bronzealder eller førromersk jernalder er: BKT, BXB, BXZ og CFH. Genstandstyperne er tyndvæggede randskår med en udsvajet rand, en båndformet hank og et fragment af en lerblok med stregornament. Muligvis skal de to langhuse K1 og K2 samt hegn K3 tilknyttes den førromerske boplads. K1 og K2 har alle 4 sæt tagbærende stolper og en længde på 3

5 omkring 7 og 8,4 meter. Normalt er treskibede langhuse fra denne periode på Fyn svære at erkende i felten. Dette kan skyldes at de tagbærende ikke er gravet dybt og derfor nedpløjet i senere tid. På Fyn bliver bopladser derfor i denne periode hovedsageligt repræsenteret af gruber (Jacobsen 2001). Langhusene K1 og K2 s dimensioner passer dog overens med førromerske huse fra Sønderjylland (Ethelberg 2003). Tilknytningen af K1-K3 til førromersk jernalder Bopladsområdet fra yngre romersk jernalder Bopladsmaterialet fra yngre romersk jernalder ( århundrede e.kr) er hovedsageligt baseret på de to 3-skibede langhuse K4 og K6. Begge disse langhuse er konstrueret med dobbelte vægstolper og en modulopbygning af de tagbærende stolper. Tilsvarende kendes eksempelvis fra Nørre Snede (Hansen 1983) og dateres her til yngre romersk eller ældre germansk jernalder. Dateringerne på det fynske materiale har dog vist sig at være forskellige fra det jyske materiale og man må derfor afvente de udtagede C14-dateringer for at få en endelig alder på husene med dobbelte vægstolper på OBM 8416, etape 3. Lige syd for hus K4 ligger økonomibygningen K9, som er opbygget med dobbelte vægstolper ligesom Figur 3 Økonomibygninger og hegnsforløb på lokaliteten langhusene K4 og K6 og skal sandsynligvis tilknyttes samme bopladsområde som disse. Ydermere tolkes de 3-skibede langhuse K11 og K13, hegnsforløbene K5, K10 og K14 samt firestolpeanlæggene K8, K12 og K15 som hørende til bopladsområdet fra yngre romersk jernalder. Bopladsområder fra middelalder Fra middelalderen (11. til 16. århundrede e.kr.) er der flere materialetagningsgruber, dvs gruber hvor man har gravet ler, grus eller sand til forskellige gøremål. Denne type gruber er også undersøgt på flere lokaliteter i nærområdet (f.eks OBM 2822, OBM 8429). Gruber- Materialetagningsgrube fra middelalder 4

6 ne er hovedsageligt konvekse i siderne og har en rundet bund. I fladen ligger de i store klynger, hvor det kan være svært at udskille de enkelte anlæg. Størstedelen af materialetagningsgruberne er placeret i den sydøstlige del af det forundersøgte område. Cirka 250 meter nordvest for grubernes hovedområde undersøgte man i selve udgravningsfasen et 1-skibet hus med udskud (se fig. 2, K7). Huset er den eneste konstruktion på OBM 8416, etape 3 som er fra middelalderen. Da hverken materialetagningsgruberne eller K7 er dateret, kan det ikke afgøres om disse er samtidige eller om de har en relation til hinanden. Konstruktioner K1: Treskibet langhus med fire sæt tagbærende stolper. Huset har en bevaret længde på 7 meter og en bredde på 2,8 meter. Der er flere stolper tolket som et muligt vægforløb, medtages disse bliver bredden omkring 5 meter. K1 er orienteret nordvest-sydøst. K2: Treskibet langhus med fire sæt tagbærende stolper. Huset har en bevaret længde på 8,4 meter og en bredde på 3,1 meter. K2 er orienteret nordvest-sydøst. K3: Hegn bestående af tre til fem stolper. Tre af stolperne er beskrevet som tilhørende hegnet, dog kan der muligvis tilknyttes to stolper mere. Bevaret længde er 7,3 meter (14 meter hvis to vægstolper tolkes som del af hegnet). Hegnet er orienteret nordvest-sydøst og skal muligvis tilknyttes det treskibede langhus K2. K4: Treskibet langhus med 6 sæt tagbærende stolper, har en længde bevaret på 24,5 meter og en bredde på omkring 6 meter. De tagbærende stolper i K4 er placeret i moduler, hvor det ser ud til at være en nogenlunde kvadratisk opbygning. Langhuset har dobbelte vægstolper og er orienteret nordvest-sydøst. K5: Saddeltagshegn bestående af tre stolperækker. Den sydøstlige række er en enkeltstolperække. Parallelt med denne sydøstlige række ligger en række af forholdsvis dobbeltstolper. Midt mellem den nordvestlige og den sydøstlige række af stolper ligger en noget mere uregelmæssig række af enkeltstolper. K5 har en bevaret længde på cirka 25 meter og en bredde på 3-3,5 meter. Saddeltagshegnet skal muligvis ses i relation til det 3-skibede langhus K13. K6: Treskibet langhus med 5 sæt tagbærende stolper, har en længde bevaret på 22,6 meter og en bredde på omkring 5,7 meter. De tagbærende stolper i K6 er placeret i moduler, hvor det ser ud til at være et rektangulært modul mod nordvest. I en tagbærende stolpe lå en vævevægt nedlagt (se figur 4). Langhuset har dobbelte vægstolper og er orienteret nordvest-sydøst. Figur 4. Pyramideformet vævevægt 5

7 K7: Et 1-skibet hus med to tilnærmelsesvis parallelle stolperækker, som har båret taget. Mod øst er der et udskud bevaret. Huset har en bevaret længde på 18,5 meter og en bredde på omkring 3,5 meter, ved udskudet er bredden 6,7 meter. K9: 1-skibet hus med dobbelte vægstolper, som har båret taget. Huset har en langoval form, med en bevaret længde på 8,2 meter og en bredde på 4,6 meter. Konstruktionen skal muligvis ses som en økonomibygning til det 3-skibede langhus K4. Orienteringen af K9 er nordvest-sydøst K10: Et stolpebygget hegn med en længde på cirka 10 meter. Hegnet skal muligvis ses i relation til langhus K4 eller K11. Hegnet er orienteret nordvest-sydøst K11: Treskibet langhus med 6 sæt tagbærende stolper. Konstruktionen har en bevaret længde på omkring 10 meter og en bredde på knap 3 meter. K11 er orienteret nordvest-sydøst. K13: Konstruktionen tolkes som værende et treskibet langhus, evt. en økonomibygning. K13 har en bevaret længde på 15 meter og en bredde på 2,5-2,8 meter. Langhuset er orienteret tilnærmelsesvis nord-syd. K14: Et stolpebygget hegn med en længde på cirka 36 meter. K14 har en lettere konveks form set fra sydøst og skal muligvis ses i relation til langhus K4. Orienteringen er tilnærmelsesvis nord-syd. K8, K12 og K15: Disse tre konstruktioner er tolket som firestolpeanlæg, økonomibygninger båret af fire stolper. K8 har et areal på cirka 7 m 2 og skal relateres til det treskibede langhus K4. K12 s areal er omkring 6 m 2 og tilknyttes langhus K6. K15 har et areal på 5,5-6 m 2 og skal muligvis tilknyttes langhus K11. Udover de ovennævnte konstruktioner, undersøgtes flere kogestensgruber, kulturlag og brønde. Disse anlæg kan dog ikke tilknyttes et specifikt bopladsområde. I de fleste tilfælde var ingen daterende fund i anlæggene eller lå de ikke i umiddelbar nærhed af bopladsområderne. Muligt gårdsanlæg omkring langhus K4 6

8 Undersøgelsens perspektiver Ved undersøgelserne på OBM 8416, etape 3 fremkom flere konstruktioner som umiddelbart skal dateres til yngre romersk eller ældre germansk jernalder,baseret på lignende konstruktioner fra Jylland. Tidligere undersøgelser på Fyn har dog vist, at dateringerne fra Jylland ikke altid stemmer overens med det fynske bopladsmateriale fra samme periode. På denne lokalitet er der udtaget prøver til C 14 -datering af de treskibede langhuse K4 og K6 samt af økonomibygning K9, alle med dobbelte vægstolper. Forhåbentlig kan disse prøver være med til at belyse bebyggelsesudviklingen fra denne periode på Fyn og sammenligne den med bebyggelse fra samme periode på Sjælland og i Jylland Landskabet Lokaliteten er beliggende på toppen af en morænebakke, der hælder mod sydsydøst. Undergrunden består hovedsagligt af gråt til gråbrunt leret sand, flere steder er der områder med gulbrun sandet ler. I begge tilfælde er der flere lommer med grus eller kampesten. Muldlagets tykkelse varierede fra 25 cm til 60 cm. På målebordsbladene fra 1800-tallet, ligger området vest for større vådbundsarealer. I den nordlige del af området lå resterne af et husmandsted. I dette område var en del moderne affald nedgravet, samt et muligt kampestensfundament til huset og en gårdsplads belagt med kampesten lå også under muldlaget. Husmandsstedet kan ses på højkantskortene fra 1850 erne (se figur 5) Figur 5. OBM 8416, etape 3 (rødt). Husmandsstedet anes mod nord for udgravningsfeltet. 7

9 Andre fortidsminder i området Der er registreret mange fortidsminder i området, hvilket figur? viser. Der er foretaget undersøgelser af områder med materialetagningsgruber, lignende flertallet af gruber som fremkom på OBM 8416, etape 3. Øst for udgravningen blev en gravhøj undersøgt i 2003 (OBM 6012). Sydøst for lokaliteten har man tidligere undersøgt flere grave fra bronzealderen. Man har i nærområdet også indsamlet flere genstande fra stenalderen (SB ) Udgravningens data : Bygherre, Odense Kommune kontakter Odense Bys Museer mhp iværksættelse af evt. forundersøgelse (Museumslovens 25, 26) : Odense Bys Museer fremsender budget på arkæologisk forundersøgelse af område i Tietgenbyen : Bygherre, Odense Kommune ved Allan Tolstrup, godkender budget for forundersøgelse (Museumslovens 26, stk. 2) : Dele af området frigives og knap m2 indstilles til egentlig undersøgelse (jf. Museumslovens 27) : Odense Bys Museer fremsender budget til bygherre på arkæologisk undersøgelse af område i Tietgenbyen : Fremsendte tilbud om arkæologisk undersøgelse accepteres af bygherre, Odense Kommune ved Ole Madsen (Museumslovens 27) : Områderne for undersøgelsen frigives (jf. Museumslovens 27) : Fremsendelse af a conto-regning for undersøgelsen til bygherre (Museumslovens 27) : Fremsendelse af faktura for forundersøgelse til bygherre (Museumslovens 26, stk. 2) : Der afventes udgifter til naturvidenskab og sagen er derfor ikke afsluttet regnskabsmæssigt Udgravningsmetode Ved forundersøgelsen anvendtes en New Holland gravemaskine på bælter med 2 meter rabatskovl. Der blev trukket søgegrøfter med maks. 20 meters mellemrum, orienteret nordnordøst-sydsydvest. Mulden blev afrømmet med gravemaskine ned til undergrundsniveau og fremkomne anlæg blev ridset op, markeret med blomsterpinde og tildelt anlægsnumre. Anlægsnummerering skete fortløbende og det første anlæg er BBH, da foregående kombinationer (startende ved A) var anvendt ved tidligere kampagner. Bogstaverne I, V, Æ, Ø og Å er ikke anvendt i kombinationerne. Søgegrøfterne er betegnet BBH, BBJ, BDC, BEC, BFC, BGK, BHF, BKS, BMP, BNT, BOO, BPN, BQQ, BRT, BWG, BWZ og BXC. Der er flere steder lavet udvidelser for at klarlægge mulige konstruktioner eller grubers størrelse. Anlæg blev snittet med spade og efterfølgende renset af i profil med graveske. Derefter blev de beskrevet, evt. tegnet i profil i størrelsesforhold 1:20. Større anlæg som gruber, brønde eller kulturlag er blevet snittet med maskine og efterfølgende tegnet i profil i 1:20 og beskrevet, eventuelt fotograferet. Nogen af disse større anlæg styrtede hurtigt sammen og det var derfor ikke muligt at rense af eller tegne disse anlæg på grund af fare for sammenstyrtning Anlæg beliggende i områder, der ville blive indstillet til udgravning, blev ikke undersøgt ved forundersøgelsen. 8

10 Ved udgravningen blev der anvendt samme gravemaskine som ved forundersøgelsen. Udgravningsfelterne er delt op, for at få plads til den overjord der blev trukket af. Felterne har betegnelserne BXT, BZX, CNU, CQR, CRM, CRX og CUZ. Nummerering af anlæg og fremgangsmåde ved undersøgelsen af disse er den samme som ved forundersøgelsen. Ved afsøgning med metaldetektor er anvendt en detektor af mærket C-scope, model CS1220DX. Ved de sikre huskonstruktioner er udtaget floteringsprøver af de tagbærende stolper med henblik på materiale til C14-datering. Ikke alle tagbærende stolper var godt bevaret, og kvantiteten af prøverne er derfor svingende. Ud over huskonstruktioner er der taget floteringsprøver af flere vægstolper i økonomibygningen K9. Hvor det har været muligt, er der udtaget prøver af trækul til mulig C14-datering, enten med graveske eller andet redskab for at undgå kontaminering. Alle brønde er snittet med maskine, hvis det har været muligt renset af i profil og tegnet i målestok 1:20. I visse tilfælde har det dog ikke været forsvarligt at gå ned i brøndene på grund af nedstyrtningsfare, i disse tilfælde er profilen fotograferet. Hvor det har været muligt, er der blevet udtaget en vådbundsprøve fra brønde til analyse indhold af pollen og makrofossiler. Anlæg er forsøgt bekrevet på den samme måde gennem hele kampagnen. Det vil sige beskrivelse af anlæg, metoder, dokumentation og hvilke konstruktioner de er en del af samt angivelse af eventuelle fund eller prøver udtaget fra de pågældende anlæg. Da der er foretaget flere undersøgelser med samme journalnummer i området, er fyldbeskrivelsesnøglen den samme som anvendt på kampagnen i 2005 Fund er nummereret med X som præfix og et efterfølgende nummer. Da der er flere kampagner under samme journalnummer, startes fundnummereringen med X554 på denne etape. Alle fundnumre er gennemgået og beskrevet af stud.mag Jesper Jensen. Keramik er beskrevet med udformning, brænding, magring samt en datering, hvor dette er muligt (eksempelvis på baggrund af rand, hank eller ornamentik) Knoglefund er beskrevet systematisk og vejet på vægt af mærket Wedo 2000, med en nøjagtighed på 1 gram. Floteringsprøver er bearbejdet på Moesgård Museum og gennemgået af cand. mag Peter Mose Jensen. Prøverne gennemses for kornkerner, frøkerner og mængden af trækul, hvortil der benyttes stereolup med op til 40 ganges forstørrelse. Prøvernes data er beskrevet systematisk under de enkelte fundnumre og gengives som følgende: Hvorvidt prøven er egnet til en arkæobotanisk analyse (vurderet ud fra statistiske mindstemål) Antal korn: Antal frø: Trækul: Mængden angives med X som det laveste og XXXXX som det højeste Andet: Angiver eksempelvis den flora, som er fundet i floteringsprøverne 9

11 For yderligere information henvises til pågældende rapport fra Moesgårds konserverings- og naturvidenskabelige afdeling Ved den nordlige og nordøstlige del af udgravningfelterne lå resterne af en gård fra nyere tid, hvor man havde gravet affald ned flere steder (flasker, skrotjern, gryder mm.). Derudover lå et større moderne vandhul, hvor det blev vurderet at eventuelle fortidsminder under dette, ville være destrueret og derfor blev overjorden ikke fjernet ved dette vandhul. Dataliste Lokalitetens journalnummer er OBM 8416, etape 3 Frydenlund Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer Litteratur Ethelberg, P., Hardt, N., Poulsen, B. & Sørensen, A.B (ed.) 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland. Haderslev. Hansen, T. E. 1983: Nørre Snede - en samling gårde fra overgangen mellem ældre og yngre jernalder. I Henrik Thrane og Torben Grøngaard Jeppesen (ed.); Gårdens udvikling fra jernalderen til nyere tid. Odense Universitet. Odense Jacobsen, J. A. 2001: Fynske jernalderbopladser, Bind 2. Skrifter fra Odense Bys Museer. Odense Dansk kulturhistorisk centralregister ( 10

12 Tidstavle 11