Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Transkript

1 Byens Grønne Regnskab 2013

2 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab. Siden da har Frederiksberg Kommune hvert år udarbejdet byens grønne regnskab. Regnskabet viser den årlige status og udvikling for en række miljøindikatorer. Regnskabet dækker alle byens borgere, virksomheder, kommunale og statslige institutioner indenfor kommunegrænsen og er dermed et billede på hele byens udvikling. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Datakvalitet Data for forbruget af el, fjernvarme, vand, gas og affald er opgjort ved totale forbrugstal fra forsyningerne og vurderes derfor at være nøjagtige for forbruget i byen. Transportsektorens andel af CO 2 -udledningen i byen er mere usikker, da der ikke foreligger sikre opgørelser af transportarbejdet i byen. Luftforurening måles af Aarhus Universitet ved fast målestation på H.C Andersens Boulevard. Forvaltningen vil følge udredning om grunden til overskridelser ved målestationen og om den er repræsentativ for gader på Frederiksberg. Til at beregne udledning fra fly, spildevand, affaldsdeponi og opløsningsmidler bruges KL's CO 2 -beregner. Den opdateres dog ikke mere og afventer en opdatering. Derfor er disse mindre værdier ikke ændret i dette år. Midler til dette er bevilget fra Energistyrelsen. Når den nye version af beregneren er klar, vil forvaltningen revurdere dataindhentning og rapportering af byens grønne regnskab. Forsidefoto: Tørkølere til Frederiksbergs første fjernkølingssystem installeres på taget af Frederiksberg Forsyning. Fjernkølingssystemet blev indviet i 2013 og er et grønt alternativ til lokale nedkølingsanlæg, som både reducerer CO2- udslippet og energiforbruget betragteligt. (Foto: Frederiksberg Energi A/S). 2

3 CO 2 er en drivhusgas vi udleder gennem forbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og gas). Siden industrialiseringen har drivhusgasser haft væsentlig betydning for forandringerne af vores klima. Det er derfor vigtigt, at vi gør en aktiv indsats for at begrænse udledningen af CO 2. I Frederiksberg kommunes strategiske energiplan vedtog kommunalbestyrelsen i december 2013 at CO 2 -udledningen på Frederiksberg skal reduceres med 50 % i 2020 i forhold til Frederiksberg bys samlede CO 2 -udledning er for 2013 beregnet til ca ton. CO 2 -udledningen i perioden er faldet med ton CO 2 svarende til 23 %. Reduktionerne siden 2005 kommer i høj grad fra omstilling af energiproduktionen til fossilfrie brændsler som biomasse og el, mens forbruget af energi ikke er ændret væsentligt. Fra 2012 til 2013 kan man se at udledningen er steget for første gang siden Stigningen på næsten 5 % skyldes at Danmark i 2013 havde en øget elimport fra Tyskland og et øget bidrag fra de kulfyrede værker i Danmark, hvorfor CO 2 -udledningen pr. forbrugt kwh steg. Stigningen forventes ikke at fortsætte, men derimod at falde pga. yderligere installeret vind-elproduktion og mere vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen. Beregnes CO 2 -udledningen pr. indbygger på Frederiksberg, har der siden 2005 været et fald på 31 %. CO 2 -udledningen pr. indbygger er i 2013 beregnet til 3,6 ton CO 2 mod et landsgennemsnit på 8,5 ton pr. indbygger (Energistyrelsen, 2010). 3

4 Diagrammet ovenfor viser, hvordan CO 2 -udledningen fordeler sig på forskellige sektorer. Forbrug af el, fjernvarme og transport står for de største bidrag til CO 2 -udledningen på Frederiksberg. Beregningen er foretaget ved hjælp af et CO 2 beregningsværktøj til kommuner, udviklet af KL og Klima- og Energiministeriet. I beregningen indgår CO 2 -bidrag fra energiforbrug i bygninger, transport samt affaldsdeponi og spildevand. Beregningen er foretaget med anvendelse af de gældende CO 2 - koefficienter i hvert enkelt år. 4

5 Grafen viser udviklingen i det totale elforbrug i tiårs-perioden 2004 til Elforbruget svinger generelt med et par procent fra år til år. Samlet set er forbruget faldet med 4,9 % i perioden, mens forbruget pr. borger er reduceret med hele 16 %. Fra 2012 til 2013 er totalforbruget faldet med ca. 1,7%,, mens forbruget pr. borger er faldet med 3,4 % pga. den øgede befolkning. Elforbrug fordelt på kundekategorier Figuren viser, hvordan elforbruget på Frederiksberg fordeler sig på de forskellige kundekategorier. Boligerne står for 41 % af forbruget, mens de resterende 59% er fordelt mellem industri, handel/service og de offentlige institutioner. 5

6 De fleste ejendomme på Frederiksberg bliver i dag opvarmet med fjernvarme. Fjernvarmen på Frederiksberg kommer fra kraftvarme, hvor fjernvarmen produceres sammen med el. Det gør, at CO 2 -udledningen og miljøbelastningen fra fjernvarme er forholdsvis lille i forhold til mange andre opvarmningsformer. Udvikling i fjernvarmeforbrug Grafen viser udviklingen i fjernvarmeforbrug de sidste ti år på Frederiksberg. Forbruget er korrigeret for temperaturforskelle og er i perioden steget med 12 %. Stigningen i forbruget hænger sammen med at tilslutningsprocenten for fjernvarme er steget. Tilslutningen er nu over 99 %. Beregnes fjernvarmeforbruget pr. m 2 er forbruget på Frederiksberg konstant på 121 kwh/m 2. Fordeling af fjernvarmen i forhold til kundekategorier 6

7 På Frederiksberg blev ca. 76% af fjernvarmen brugt i boliger, 16% i offentlige bygninger og 8% i handel/erhverv i Udvikling i gasforbrug Grafen viser udviklingen i det totale gasforbrug over de sidste 10 år. Forbruget er i perioden faldet kraftigt, hvilket skyldes, at gas ikke anvendes til madlavning og opvarmning i så høj grad længere. I oktober 2013 blev Frederiksbergss bygas tilsat biogas produceret af slam på Lynettefællesskabet og den fossile CO 2 -udledning blev reduceret med 30 %. Bygassen består nu af en tredjedel biogas, en tredjedel naturgas og en tredjedel atmosfærisk luft. Det er hensigten, at andelen af biogas bliver øget fremover. 7

8 Frederiksberg er en ren by, hvor den enkelte borger har gode muligheder for at sortere affaldet korrekt. Det er godt for miljøet, at vi sorterer affaldet, så mest muligt kan blive genbrugt. Men det er også godt for vores miljø, at vi nedbringer mængden af affald. I 2007 iværksatte Frederiksberg Kommune en husstandsindsamling af hård plast og metal til genanvendelse. I 2013 blev der indsamlet 279 ton hård plast og 536 ton metal. Udviklingen i mængden af husholdningsaffald Grafen viser udviklingen i mængden af husholdningsaffald fra 2008 til 2013, samt hvordan behandlingen af husholdningsaffald fordeler sig på behandlingstyperne genanvendelse og forbrænding. Ud over genanvendelse og forbrænding går en meget lille andel af affaldet til specialbehandling og deponering. Figuren viser, at affaldsmængderne totalt set er steget fra ton i 2008 til ton i Mængderne til forbrænding er faldet, mens affald til genanvendelse er steget med næsten ton. Udviklingen skyldes bl.a. at mængderne af glas, plast samt jern og metal er steget. Derimod er der mindre papir. 8

9 Når man bor i en storby, så er støj og luftforurening uundgåeligt. Men støj kan virke generende og stressende, og luftforurening kan nedsætte vores sundhed og levealder. Udviklingen går to veje. Der kommer stadig flere biler i byen, men samtidig bliver bilerne også mere miljøvenlige. For luftforureningenn kan det aflæses i, at luftens indhold af visse skadelige stoffer faktisk falder i byen. Støjen derimod bliver kun mindre ved skift til eksempelvis elbiler. Støjbelastning af boliger Antal støjbelastede boliger 2013 < 58 db(a) db(a) > 68 db(a) 10% 34% 56% I 2013 blev den seneste støjkortlægning på Frederiksberg foretaget. Kortlægningen er baseret på modelberegninger ud fra trafiktællinger, vejbredder, gennemsnitshastigheder, bidrag fra banestøj mv. Figuren viser, at 44% af boligerne på Frederiksberg er udsat for et støjniveau over 58 db(a) og dermed støjbelastede. Heraf er 10% eller 5225 boliger stærkt støjbelastede. Kortlægningen viser en stor reduktion i antallet af støjpåvirkede boliger i 2013 i forhold til Dette skyldes dog at beregningerne er blevet mere forfinede, hvilket har sænket støjniveauerne, samtidig med at forudsætningerne for den seneste støjberegning er mere detaljeret end i Beregningerne er nu foretaget på hvert etageniveau frem for blot i en enkelt højde. Især sidstnævnte reducerer antallet af boliger, der er belastet med støj. 9

10 Luftforurening Hvert år offentliggør Aarhus Universitet luftkvalitetsmålinger fra en række faste målestationer. Der findes ikke en fast målestation i Frederiksberg Kommune og derfor bruges målestation på H.C. Andersens Boulevard som indikator for luftkvaliteten på kraftigt trafikerede veje på Frederiksberg. Luftkvaliteten på mindre trafikerede veje vil være væsentligt mindre. Da tallene offentliggøres sent det følgende år, bruges tal for det senest tilgængelig år, her Luftens indhold af CO Grafen viser udviklingen i forureningen med kulmonooxid (CO), målt på målestationen på H.C. Andersens Boulevard, som kan sidestilles med en stærkt trafikeret gade på Frederiksberg. Indholdet af kulmonooxid i luften har generelt været faldende. Den positive udvikling skyldes primært anvendelse af mere miljøvenlige køretøjer med påmonteret katalysator m.v. EU's grænseværdi fra 2005 på 10 mg/m 3 pr. kubikmeter luft overholdes. Luftens indhold af NO 2 10

11 I 2012 blev luftens indhold af kvælstofdioxid målt til 55 mikrogram/kubikmeter luft. Værdien ligger dermed over EU's grænseværdi for kvælstofdioxid, som trådte i kraft i I en kommentar til måleresultaterne konkluderer Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, at målestationen på H.C. Andersen Boulevard igen er overskredet og at Modelberegningerne viste endvidere, at gademålestationen ved H.C. Andersens Boulevard (1103) i København repræsenterer en af de mest forurenede gader i København. Institut for Miljøvidenskab vil vurdere grunden til overskridelsen og det bør efterfølgende vurderes om gaden er repræsentativ for gennemsnittet på Frederiksberg. Luftens indhold af partikler Grafen viser årsmiddelværdien for forureningen med partikler fra 2003 til EU's grænseværdi for partikler er 40 mikrogram pr. kubikmeter luft. Den daglige middelværdi for PM10 blev heller ikke overskredet mere end de tilladte 35 gange. Indholdet af partikler mindre end skal overholdes fra ,5 µm m (PM2.5) overskred ikke de kommende grænseværdier, som 11

12 På Frederiksberg har vi rent drikkevand kevand af høj kvalitet og vi er stolte af at kunne hente ca. 45% af vores vandforbrug fra jorden lige under byen. I 2012 var det samlede vandforbrug i boligerne m3 pr. dag. Det svarer til at vandforbruget i boligerne var 114 liter/person/dag. Grafen viser udviklingen i det totale vandforbrug. Forbruget er faldet med ca. 7% i perioden. 12