CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013"

Transkript

1 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

2 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej V. Skerninge Telefon:

3 Indledning Denne CO2-opgørelse er udarbejdet for Svendborg Kommune og redegør for CO2-udledningen i 2013 for Svendborg Kommune som et samlet geografisk område. CO2-opgørelsen har til formål at dokumentere og give et retvisende billede af CO2- udledningen i Svendborg Kommune. Samtidigt kan den fungere som værktøj til at vurdere effekten af tiltag som igangsættes og til at udpege nye indsatsområder for klimaindsatsen i kommunen. CO2-opgørelsen omfatter de væsentligste kilder til CO2-udledning indenfor Svendborg Kommune som et samlet geografisk område, dvs. kommunegrænserne. Den omfatter således både de CO2-emisisoner, som kommunen som egen virksomhed og myndighed selv er direkte ansvarlig for, samt anden aktivitet i den private sektor, der giver anledning til CO2- udledninger. Metodik og afgrænsning Opgørelsen af CO2-udledningerne er gennemført efter principperne for drivhusopgørelse på kommuneniveau, som er beskrevet i DMU-rapport nr Beregninger af CO2-udledninger for kommunen som et samlet geografisk område er udført med den kommunale CO2-beregner, som er udviklet af Cowi for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i I den kommunale CO2-beregner opgøres CO2-udledningen for følgende områder: El Varme (fjernvarme, individuel opvarmning og procesvarme) Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Landbrug Opløsningsmidler Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse Kortlægning og opgørelse af CO2-udledninger er som udgangspunkt afhængig af det tilgængelige datagrundlag, som kan være behæftet med større eller mindre usikkerhed. Ligeledes sætter detaljeringsgraden af data også en naturlig afgrænsning for, hvor specifikt man kan opgøre CO2-udledningen på eksempelvis forskellige sektorer eller på forbrugsgrupper og lign. Den kommunale CO2-beregner opererer med forskellige detaljeringsniveauer, kaldet for Tierniveauer. Der arbejdes med 3 Tier-niveauer, hvor Tier 1 er det mest overordnede og generelle niveau og Tier 3 det mest detaljerede. 3

4 Tier 1 vil typisk være opgørelse baseret på landsdækkende emissionsdata, der fordeles ud på kommuneniveau på baggrund af passende fordelingsnøgler, som eksempelvis indbyggertal og lign. Tier 2 er mere detaljeret og gør brug af aggregerede nationale emissionsfaktorer eller emissioner på sektorniveau. Tier 3 er det mest detaljerede niveau og kan omfatte oplysninger om enkelte kendte kilder med specifikke emissionsfaktorer. Udgangspunktet for dataindsamling og valg af detaljeringsniveau til denne CO2-opgørelse har været baseret på følgende 4 parametre: at data er tilgængelig og ikke kræver uforholdsmæssigt mange ressourcer at indsamle; at den pågældende kilde til CO2-udledning er relevant, dvs. at den udgør en ikkeubetydelig del af CO2-udledningen i kommunen; at der er et ikke-ubetydeligt potentiale for CO2-reduktioner; at kommunen har mulighed for at styre, regulere og påvirke aktiviteten på området De enkelte beregningsforudsætninger er efterfølgende beskrevet under de enkelte afsnit. 4

5 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som geografisk område Den samlede CO2-udledning for Svendborg Kommune som et samlet geografisk område var i 2013 på tons. Det svarer til at hver enkelt indbygger i Svendborg Kommune udledte 7,1 tons CO2. Den største kilde til CO2-udledningen er transportsektoren, der samlet i 2013 udledte tons og alene stod for 33 % af den samlede CO2-udledning. I forhold til 2012 er CO2-udledningen steget med 0,1 % (601 tons) og dermed stort set uændret i forhold til året før. Det samlede tal dækker dog over en stigning i CO2-udledningen forbundet til elforbruget på 16,4 %, som følge af den nationale CO2-emissionsfaktor fra elforbruget er steget fra 2012 til Herudover er CO2-udledningen faldet fra især varmeforbruget, hvilket skyldes konverteringer fra olie til især naturgas og varmepumper. Det skal bemærkes at der i denne opgørelse er lavet en korrektion af elforbruget angivet i den forrige CO2-opgørelse for 2011 og 2012, som har været beregnet for højt. Det betyder at den faktiske CO2-udledning i disse år reelt har været ca tons mindre end angivet i den forrige CO2-opgørelse. tons CO På de efterfølgende sider er CO2-udledningerne opgjort for de enkelte sektorer. 5

6 Elforbrug CO2-udledningen forbundet til elforbruget i Svendborg Kommune udgjorde i 2013 samlet tons CO2, svarende til 1,1 tons/indbygger. I forhold til 2012 er CO2- udledningen steget med 16,4 % (8.886 tons), hvilket udelukkende skyldes at den nationale CO2-emissionsfaktor er øget pga. en relativ større andel af elproduktion fra kul i Danmark i 2013 end året før. Elforbruget er opgjort på Tier 2-niveau og oplysninger om elforbruget i Svendborg Kommune er oplyst af Dansk Energi samt af forsyningsselskaberne Sydfyns elforsyning og EnergiFyn. Det skal bemærkes, at der i forhold til den forrige CO2-opgørelse er lavet korrektioner i det samlede elforbrug i hhv og 2012, som reelt har været mindre end tidligere beregnet. Det samlede elforbrug i Svendborg Kommune udgjorde i 2013 samlet 224 GWh, hvilket er et fald på ca. 3 % i forhold til Af det samlede elforbrug står boligsektoren for den største andel på knap 40 %. I forbindelse med beregning af CO2-udledningen, som er forbundet til elforbruget i Svendborg Kommune, er der foretaget en korrektion af resultaterne i KL s CO2-beregner, da den ikke er opdateret med de aktuelle emissionsfaktorer. Til korrektion af CO2-udledningen er anvendt Energinet.dks miljødeklarationer for el leveret til forbrug, beregnet med 200%-metoden. I 2013 var denne på 401 g/kwh mens den i 2012 var 335 g/kwh. I beregningen af CO2-udledningen er der godskrevet lokal VE-elproduktion i kommunen, som beskrevet efterfølgende. Såfremt at den lokale VE-produktion ikke godtgøres i CO2-regnskabet ville CO2-udledningen forbundet til elforbruget have været tons højere i 2013, svarende til en forøgelse på 42 %. VE-elproduktion fra affald Oplysninger om elproduktion fra andre VE-kilder indenfor Svendborg Kommune er indhentet fra Energiproducent-tællingen og Svendborg Kraftvarmeværk og er opgjort på Tier 2-niveau. Affaldsforbrænding betragtes som delvist CO2-neutral, hvor affaldet tillægges en CO2- emissionsfaktor svarende til affaldets fossile indhold. DMU's seneste vurdering af den fossile del af affaldet er fastsat til 45 % af den samlede energimængde. Den samlede elproduktion leveret til nettet fra affaldsforbrændingen udgjorde i 2013 samlet MWh, hvilket er et fald på 17 % i forhold til året før. Vindmøller Oplysninger om elproduktion fra vindmøller i Svendborg Kommune er indhentet fra Stamdataregisteret for vindmøller hos Energistyrelsen og opgjort på Tier 2- niveau. 6

7 Den samlede installerede vindmøllekapacitet i Svendborg Kommune var i 2013 uændret fra året før på 31,8 MW fordelt på 43 vindmøller. Den samlede elproduktion fra vindmøllerne udgjorde i 2013 samlet MWh, hvilket var et fald på 2 % i forhold til året før Installeret kapacitet (kw) Årlig produktion (MWh) Solceller Oplysninger om elproduktionen fra solceller er baseret på data fra Energinet.dk for tilmeldte solcelleanlæg. Energinet.dk har registeret antallet af solcelleanlæg og deres nominelle effekt efter dato for anmeldelse. Det er ikke muligt at angive det eksakte produktion fra solcelleanlæg, da der ikke er data om anlæggenes samlede elproduktion men kun for det som er leveret til nettet, hvor egetforbruget ikke fremgår af. På baggrund af dette, er der derfor estimeret en samlet årlig elproduktion fra solcelleanlæg ud fra den installerede kapacitet med afsæt i en gennemsnitlig månedlig elproduktion fra solceller, baseret på data fra EU s solcelle database PVGIS-CMSAF. Den samlede installerede solcellekapacitet var ved udgangen af 2013 på kwp, hvilket er en stigning på 81 % i forhold til året før. Den samlede elproduktion fra solcelleanlæg var i 2013 samlet MWh, som er en stigning på 515 % i forhold til 2012, som skyldes den øgede kapacitet. At produktionen i 2012 ikke er større skyldes at en stor del af de installerede anlæg i 2012 først kom i drift i slutningen af året og dermed ikke har produceret et helt år Installeret kapacitet (kwp) Årlig produktion (MWh) Biogas Der er i dag ikke etableret biogasanlæg i Svendborg Kommune, hverken fællesbiogasanlæg eller gårdbiogasanlæg. 7

8 Varme CO2-udledningen forbundet til varmesektoren Svendborg Kommune udgjorde i 2013 samlet tons CO2, svarende til 2,3 tons/indbygger. I forhold til 2012 er CO2- udledningen faldet med 4,4 % (6.318 tons). Når CO2-udledningen klimakorrigeres er det samlede fald på 3,5 % (5.326 tons). Oplysninger om varmeforsyning og forbrug er opgjort på Tier 2-niveau og baseret på udtræk fra BBR-registeret og Energiproducenttællingen, samt på data fra forsyningsselskaberne i kommunen. Det samlede opvarmede areal i boliger og erhvervsbygninger udgør knap 7 mio. m2 i Svendborg Kommune og fordeler sig som vist i nedenstående figur på opvarmningsformer. 1% 30% Fjernvarme Elektricitet 43% Fast brændsel Olie Naturgas Halm 16% 5% 5% 8

9 Fjernvarme CO2-udledningen forbundet til fjernvarmeforsyningen udgjorde i 2013 samlet tons, svarende til 0,3 tons/indbygger. I forhold til 2012 er CO2-udledningen 11,4 % mindre. Den klimakorrigerede CO2-udledning udgjorde i 2013 samlet tons, hvilket er 10,6 % mindre end året før. Dette fald skyldes især et mindre forbrug af naturgas og mere flis og bioolie. Oplysninger om fjernvarmeproduktion og forbrug er indhentet fra Energiproducent-tællingen samt fra Svendborg Fjernvarme, Svendborg Kraftvarme, Stenstup Fjernvarme og Skårup Fjernvarme. Der er 3 kollektive forsyningsområder i Svendborg Kommune med fjernvarme i hhv. Svendborg, Skårup og Stenstrup. I 2013 udgjorde det samlede fjernvarmeforbrug MWh og er 2,6 % større end året før. Individuel opvarmning og procesvarme CO2-udledningen forbundet til individuel opvarmning og procesvarme udgjorde i 2013 samlet tons, svarende til 2,1 tons/indbygger. I forhold til 2012 er CO2-udledningen faldet med 3,3 % (4.143 tons). Når CO2-udledningen klimakorrigeres er det samlede fald på 2,4 % (3.180 tons). Dette fald skyldes især konvertering af oliefyr (knap 500 stk) til især naturgas og varmepumper, samt fjernvarme og biobrændselsanlæg. Oplysninger om den individuelle varmeforsyning er baseret på data indhentet fra BBRregistret. Data for individuel varmeforsyning og procesvarme er opgjort på Tier 2-niveau for husholdninger og Tier 1-niveau for handel & service, industri, landbrug & gartnerier. Den individuelle varmeforsyning udgøres primært af naturgas, som dækker varmeforsyningen i ca. 54 % af alle boliger i Svendborg Kommune, som har egen varmeforsyning. CO2-udledningen fra den individuelle varmeforsyning i de private husholdninger udgør samlet set tons, svarende til 69 % af den samlede CO2-udledning forbundet til individuel opvarmning og procesvarme. 9

10 Transport og øvrige mobile kilder CO2-udledningen forbundet til transport udgjorde i 2013 samlet tons, svarende til 2,3 tons/indbygger. I forhold til 2012 er CO2-udledningen faldet med 0,6 % (754 tons). Opgørelsen af transportsektorens CO2-udledninger er opgjort på Tier 2-niveau. Oplysninger om transportsektorens CO2-udledninger er baseret på data fra udtræk fra Svendborg Kommunes trafikmodel fra 2010, som er fremskrevet i forhold til antallet af køretøjer i Svendborg Kommune ud fra data fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af nedenstående figur så er det især privatkørsel som står for den største andel af transportsektorens CO2-udledning (2013). Det samlede lille fald i CO2-udledningen i forhold til året før, skyldes at antallet af varebiler og lastbiler er faldet med hhv. 3 og 6 % mens der har været en stigning i antallet af personbiler på 1 %. Personbiler Varebiler Lastbiler Busser Knallerter Motorcykler Tog Skibe Fly Fiskeri Non road industri Non road landbrug Non road skovbrug Non road have/hushold 10

11 Industriel procesemission CO2-udledningen forbundet til industriel procesemission udgjorde i 2013 samlet 797 tons, svarende til 0,01 tons/indbygger. I forhold til 2012 er CO2-udledningen steget med 1,3 % (10 tons). Opgørelsen af CO2-udledninger fra industriel procesemission er opgjort på Tier 2-niveau og vedrører forbrug af kalk til røggasrensning til kraftvarmeproduktion og produktion af teglsten i kommunen. Opløsningsmidler CO2-udledningen forbundet til opløsningsmidler udgjorde i 2013 samlet 907 tons, svarende til 0,02 tons/indbygger. I forhold til 2012 er CO2-udledningen faldet med 0,4 % (4 tons) og er dermed stort set uændret. Emissionsopgørelse for anvendelse af opløsningsmidler i husholdninger og industrier er baseret på anvendelsen af enkeltkemikalier, der er enten er defineret som VOCer eller som indeholder VOCer. Udgangspunktet for en inddeling af CO2-udledninger på kommunalt niveau er de nationale emissioner fra anvendelse af opløsningsmidler og opgørelsen af opløsningsmidler er opgjort på Tier 1-niveau på baggrund af antallet af indbyggere i Svendborg Kommune i Landbrug CO2-udledningen forbundet til landbruget udgjorde i 2013 samlet tons, svarende til 1,2 tons/indbygger. I forhold til 2012 er CO2-udledningen faldet med 1,6 % (1.143 tons), som skyldes mindre udledning af metan fra dyrebesætninger og gødningslagre. Opgørelsen af CO2-udledningen fra landbruget er opgjort på Tier 1-niveau. Arealopgørelsen af forskellige afgrøder er baseret på DMU s opgørelse af landbrugsarealer fordelt på kommuneniveau for Der er således anvendt samme data for 2013 og Antallet er dyrehold i kommunen er baseret på indberetninger til Gødnings- og Hysdyrindberetning (GHI). 11

12 Arealanvendelse CO2-udledningen forbundet til arealanvendelsen udgjorde i 2013 samlet 277 tons, svarende til 0,005 tons/indbygger. I forhold til 2012 er det uændret. Opgørelsen af CO2-udledningen og CO2-optag ved arealanvendelsen er opgjort på Tier 2- niveau på baggrund af oplysninger om etablering af vådområder og skovrejsning i kommunen. Etablering af vådområder Der er ikke etableret nogen vådområder i 2011/12. Svendborg Kommune arbejder i øjeblikket på vådområdeprojekter flere steder. Skovrejsning I Svendborg Kommune er der i dag skov på godt ha svarende til knap 14 % af kommunens samlede areal. Der er udpeget i alt ca ha som skovrejsningsområde, svarende til 9,6 % af kommunens areal, men der er ikke etableret skovrejsning i Affaldsdeponi og spildevand CO2-udledningen forbundet til affaldsdeponi og spildevand udgjorde i 2013 samlet tons, svarende til 0,03 tons/indbygger. I forhold til 2012 er CO2-udledningen faldet med 3,7 % (75 tons), der primært skyldes et lavere befolkningstal. CO2-udledningen fra affaldsdeponi og spildevand består af opgørelse af metan (CH 4 ) fra deponier samt CH 4 og N 2 O fra spildevandsbehandlingsprocesser, samt fra udløbsspildevand. Opgørelse af CO2-udledningen fra affaldsdeponi og spildevand er opgjort på Tier 1-niveau på baggrund af indbyggerantallet i kommunen. 12

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 November 2010 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og virksomhed 2008 November 2010

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE VORDINGBORG KOMMUNE AUGUST 2012 CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRET 2011 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Københavns Kommune. November 2008

Københavns Kommune. November 2008 Københavns Kommune November 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Københavns Kommune November 2008 Dokumentnr P- 69018 Version 05 Udgivelsesdato

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Århus Kommune. August 2009

Århus Kommune. August 2009 Århus Kommune August 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Århus Kommune August 2009 Dokumentnr 001 Version 004 Udgivelsesdato 24082009 Udarbejdet

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Forebyggelse af klimaændringer

Forebyggelse af klimaændringer Teknik og Miljø Forebyggelse af klimaændringer Kortlægning af CO2-udledning 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 5 1.1. Metode... 5 1.2. Konklusion... 5 1.3. Vurdering af CO 2 -kortlægningen i

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt

Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt Dato 11. feb. 2014 Rev 28. feb. 2014 Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt Følgende notat beskriver kort den beslutningsproces, der har været i forhold til investering i solceller

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013

CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2014 CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 CO2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 Revision

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Klimaplan - del I Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref 0749549 G00065-1-JEML(1)

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Juni 2015 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) Kvalitetssikret af: Louise Hedelund Sørensen

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område

KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013 Klimaplan 2013-20 Reduktion af drivhusgasser Kalundborg Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klimaplanen et resumé... 4 Målsætninger og mål... 6 Rammerne

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013

Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013 Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013 1. Sammenfatning og konklusion...3 2. Energi... 4 2.1 Elforsyning i Herning Kommune som geografisk område... 4 2.2 Elforbrug i Herning Kommune som virksomhed...

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Til Varde Kommune Dokumenttype Rapport Dato 10. oktober 2013 VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Ref. A 10-10-2013 HLLM, BLY BLY og Varde

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025

Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025 Klimaplanen er udarbejdet af Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring i samarbejde med Teknisk

Læs mere