Det Nationale Bioøkonomipanel. Gul biomasse i Danmark. Udpluk af casebeskrivelser for bioøkonomi i Danmark, baseret på gul biomasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Nationale Bioøkonomipanel. Gul biomasse i Danmark. Udpluk af casebeskrivelser for bioøkonomi i Danmark, baseret på gul biomasse"

Transkript

1 Det Nationale Bioøkonomipanel Gul biomasse i Danmark Udpluk af casebeskrivelser for bioøkonomi i Danmark, baseret på gul biomasse Februar 2015

2 Gul biomasse i Danmark Casebeskrivelser af bioøkonomi-projekter i Danmark Foto: Colourbox Case-beskrivelserne er blevet til på basis af input fra de konkret involverede parter og giver ikke udtryk for holdninger på vegne af Det Nationale Bioøkonomipanel. Case-beskrivelserne har til formål at konkretisere, hvilke bioøkonomi-projekter, der arbejdes på i Danmark. Blandt disse er således projekter som er mere eller mindre udviklede. De 4 første casebeskrivelser i denne rapport er udarbejdet af INBIOM. Det Nationale Bioøkonomipanel Førende virksomheder, forskere og organisationer udgør tilsammen de 27 medlemmer af Det Nationale Bioøkonomipanel. Dette panel har til opgave at byde ind med konkrete ideer og rådgivning til regeringen, der kan gøre Danmark til et vækstcenter inden for bioøkonomi. Panelets centrale opgave er at anvise muligheder for konkrete tiltag der, lige fra den primære produktion, over forarbejdning til forbrug, på kort og langt sigt kan fremme den bæredygtige bioøkonomi. Læs mere om Det Nationale Bioøkonomipanel på: naturerhverv.dk/tvaergaaende/forskning/biooekonomi/ 2

3 Indhold Advanced Substrate Technologies: halmrester til svampedyrkningssubstrat... 4 Kinetic Biofuel: halmbriketter til biogas... 5 Bæredygtig produktion af højværdiafgrøden tækkemiscanthus til gavn for landmandens økonomi, grundvand og tækkebranchen... 8 Termisk forgasning af biomasse Maersk Line og biobrændstoffer Grøn Gas og biomasse-input Maabjerg Energy Concept bioraffinering på basis af halm

4 Advanced Substrate Technologies: halmrester til svampedyrkningssubstrat Casen Halmrester er en væsentlig kilde til biogasproduktion, når den blandes med gylle og andet organisk affald. Alligevel bliver en del svært omsætteligt tørstof cellulose, lignin mm - ikke omsat med den typiske opholdstid i en biogasreaktor. Derfor er der et stort indhold af halmfibre og omsættelig tørstof i afgasset biomasse efter biogasreaktoren. Disse halmfibre kan frasepareres, tørres og blandes med andre organiske materialer og opgraderes til dyrkningssubstrat (New Substrate) til produktion af højværdi spisesvampe. Spisesvampe produceres i dag i et traditionelt substrat lavet af komposteret halm og hestemøg. Ved komposteringen tabes 30 35% af energipotentialet i halm og hestemøg og der sker emission af CO2 og N. Med AST konceptet produceres i stedet biogas og N absorberes i N-beriget flydende gødning. Det centrale i konceptet er, at svampene ved hjælp af enzymer nedbryder cellulose, lignin mm i substratet, sådan at det brugte substrat kan anvendes som forbehandlet råmateriale til produktion af mere biogas. Kort sagt det der ikke udnyttes i biogasanlæg overføres til svampene og det de ikke udnytter får endnu en tur i biogasanlæg. Resultat: væsentlig forbedret udnyttelse af det samlede energipotentiale fra 55-60% ved traditionel biogas til 80-85% med AST konceptet. Fra alle danske gyllebaserede biogasanlæg er der restfibre, der kan være udgangspunkt for New Substrate. Teknologien er stadig under afprøvning og test af forskelige kombinationer af substratmix i flere projekter, men potentialet for et bæredygtigt substrat er der. Substratet leveres i kompakteret / pelleteret form sådan at der hos svampeproducenten kun skal tilsættes vand. Det gør at substratet er lagerfast, let at håndtere og med fordel kan transporteres og eksporteres. Testanlæg på Foulum Biogas sættes i kontinuert drift februar 2015 og samlet forretningsplan for konceptet færdigudvikles i Markedstræk På verdensplan produceres ca. 8 mio. ton svampe på årsbasis, heraf ca. 2 mio. ton i Europa primært champignon. Efterspørgslen i Europa stiger med ca. 5 % pr år og der forventes øget efterspørgsel efter eksotiske og dyrere svampe som Eryngii og Enoki. Produktionen af spisesvampe i Danmark lider under hård konkurrence fra udlandet - så det er en udfordret branche. Der er kun en lille håndfuld svampeproducenter i DK og de satser på kvalitet fremfor kvantitet. Med AST konceptet skabes en unik mulighed for værdikædesamarbejde mellem biogasanlæg og svampe-producenter til gavn for begge, en styrket grøn udvikling og nye lokale jobs og nye muligheder for eksport. Potentialerne/ effekter Der er store jobpotentialer i dette koncept både i svampeproduktionen, men i høj grad også i de tilknyttede teknologivirksomheder og underleverandører. Udviklingsmæssigt åbner new substrate konceptet op for højværdi fødevareproduktion og jobskabelse i yderområder. Den direkte beskæftigelse knyttet til madaffald - new substrate-new food-bioenergi kredsløbet kan for et anlæg der behandler ton biomasse, heraf ton madaffald anslås til følgende: Indsamling og håndtering af madaffald: 1-2 fuldtidsansatte New Substrate + bioenergianlæg: 5 6 fuldtidsansatte Svampeproduktion automatiseret anlæg: fuldtidsansatte Afledt beskæftigelse hos servicevirksomheder: 2 3 fuldtidsansatte Afledt beskæftigelse hos udstyrsleverandører: mandeår 4

5 Produktionsværdierne for anlægget kan opgøres til: Værdi af svampeproduktion - Champignon: ton ~ 47,8 mio. kr. Værdi af gødningsprodukter mm (NS, P-sed, strøelse): ton ~ 3,0 mio. kr. Værdi af opgraderet biogas: 4,3 mio. m3 ~ 20,2 mio. kr. Barrierer for videre udvikling En væsentlig barriere for hurtig implementering af konceptet og den videre udvikling er knyttet til konceptets tværgående natur det er cirkulær bioøkonomi i praksis, og det kræver samarbejde mellem parter, der på nuværende tidspunkt ikke samarbejder. Skal det fulde potentiale udmøntes, vil det kræve inddragelse af nye parter i udvidet værdikædesamarbejde. Ovenstående case illustrerer det, idet der indgår indsamling og håndtering af madaffald som leverandører og gødningsprodukter (NS, P-sed og strøelse) som aftagere. Et udvidet værdikædesamarbejde vil medføre reducerede udgifter til bortskaffelse af spild- og affaldsprodukter og forøgede indtægter øget gas produktion, øget udbytte på mark samt salg af nye højværdi fødevarer. Anbefalinger Potentialerne i det udvidede værdikædesamarbejde er store men de kan kun realiseres i større skala, hvis der etableres fuldskala demo projekter ikke nødvendigvis som et samlet stort projekt, men mere som afgrænsede demo projekter, der hænger sammen som tandhjul i det gear, der får hele kæden til at fungere. Teknologierne er kendte de skal blot sammensættes på nye måder. Det der skal arbejdes målrettet med, er at sikre vilje og evne til tværgående samarbejde ud fra en klar forudsætning om, at der er noget i det for alle parter offentlige instanser såvel som private virksomheder. Et godt sted at starte kunne være et udvidet værdikædesamarbejde vedr. økologisk produktion. 5

6 Kinetic Biofuel: halmbriketter til biogas Grundideen er enkel: Hvor der er stor svineproduktion er der ofte et halmoverskud og en stor gyllemængde. Når halm og gylle kombineres får man bæredygtig biogasproduktion, men det har været en udfordring at blande halm og gylle sammen. Med brikettering opnåsen komprimeret vare, der kan transporteres længere og som let opløses i gylle og giver et godt gasudbytte. I Danmark produceres 5,5 mio. tons halm om året, hvoraf ca. 1/3 kan bruges i biogasanlæg og give et gasudbytte på niveau med majs. Teknologien er markedsklar demonstreret i fuld skala i Havndal september 2014 og senest dokumenteret/beskrevet i folder: A4_8Siders_Brochure_Halmbrikettering_web.pdf) Konceptet er, at Kinetic Biofuel vil sælge anlæg med halmbane, halm opriver og briketteringsudstyr eller sælge halm i briketter til biogasanlæg. Markedet i Danmark kan groft opdeles i 2 segmenter: Mindre eksisterende anlæg: Disse anlæg har været gode til at optimere deres drift og klare sig uden tilskud. De nye tilskud hjælper deres drift. Da deres råvarebehov ikke er så stort, har disse anlæg været gode til at købe billige råvarer, og derfor kan briketter være vanskelige at afsætte til dem, især hvis de skal betale 900 kr./ton. Anlæggene har også haft forskellige salgspriser, ikke så meget på den el de sælger på nettet, men den varme de sælger til lokale varmeanlæg. Priserne her varierer meget. Større anlæg under opbygning: Disse anlæg har et stort råvarebehov og skal sikre dette på langt sigt. Det er svært, men her kommer halm ind som en ressource, som kan købes i store mængder. På grund af de store mængder vil briketteringsanlægget typisk blive placeret på biogasanlægget, og prisen på briketterne falder så til 700 kr./ton, da der undgås logistik omkostninger, og der ikke skal være indtjening til en producent. Disse anlæg er ofte placeret tæt på gasledninger, så de kan opgradere gassen til nettet, og får derigennem en fast god salgspris. Fordelene er dobbelte: briketteringen åbner halmens celler og øger dermed bakteriernes nedbrydning, samtidig med at komprimeringen øget kapaciteten fra 12 tons til 33 tons pr lastbil så potentiel transportafstand øges betragteligt. Markedstræk Hvis DK skal bruge 50% af gyllen i biogasanlæg i 2020, som er den politiske målsætning, er halm den største tilgængelige bæredygtige restressource i landbruget som co-substrat. Halmen nedbrydes ikke helt i biogasanlægget, så der tilbageføres langsomt nedbrydeligt kulstof til jorden efterfølgende. Kinetic Biofuel planlægger markedsintroduktion i Tyskland og flere andre lande. Potentialerne/ effekter Et biogasanlæg kan i fremtiden baseres på to råvarer: Gylle og halm, og begge kan skaffes i nærområdet. Et anlæg med tons gylle kan fordoble gasproduktionen ved at tilføre tons halm i briketter, svarende til 250 m3 metan/tons halm. Hvis 1 mio. tons halm bliver anvendt til biogas, giver det 250 mio. m3 metan (9 PJ), ca. det dobbelte af samlet dansk biogasproduktion i Desuden kan man tilsætte lud i briketteringsprocessen, hvilket øger gasudbyttet til 300 m3/tons. Der er pt. flere halmforbehandlingsmetoder under udvikling og test. Der er meget store potentialer ved at fokusere på halm og dybstrøelse som centrale co-substrater til gyllebaseret biogas. Dermed kan man undgå energiafgrøder og landbrugets restprodukter udnyttes optimalt. 6

7 Der er afgjort potentiale for eksport af koncept og teknologien for halmbriketter til biogas, og halmbriketter kan blive en eksport/importvare, så markedet for halmsourcing til danske biogasanlæg udvides betragteligt. Kinetic Biofuel (www.kineticbiofuel.com ) er en nystartet virksomhed udsprunget af samarbejde mellem CF Nielsen, Biofuel Technology og Ribers Maskinimport. Barrierer for videre udvikling En udfordring for casen er, at prisen måske stadig er lige i overkanten for at få gennembruddet hos anlæg, der ikke er indrettet efter halmbriketter (indtag, varmeveksling mv). Større anlæg vil være mere interesserede i teknologien. For yderligere at udnytte potentialet er der behov for referencer, kendskab, markedsføring og større fokus på 2. generations råvarer, så halm vil erstatte majs på sigt. Biogas på gylle og halm er reelt 2. generationsgas, og dette kunne man overveje at præmiere i tilskuds/afgiftssystemet. 7

8 Bæredygtig produktion af højværdiafgrøden tækkemiscanthus til gavn for landmandens økonomi, grundvand og tækkebranchen Grundide Tækkemiscanthus er en fætter til elefantgræs, som efter plantning ikke kræver sprøjtning og kun meget lidt kvælstof, og derfor ikke har nogen udvaskning. Det er en højværdiafgrøde, som kan erstatte produktion af f.eks. energipil eller anden biomasse, og give landmanden højere dækningsbidrag. Der er cirka 15 års erfaring med at dyrke dette materiale i Danmark, og tækkebranchen både i Danmark og i Tyskland er begejstrede for materialet, som giver et meget holdbart og sundt tag. Den store hindring er, at der skal investeres et ganske betydeligt beløb i at etablere markerne, og det går 3-4 år før der kan opnås et pænt udbytte. Erstatter import af tagrør Der bruges omkring tre millioner bundter tagrør til stråtag i Danmark pr. år, og langt hovedparten (85 procent) importeres. Potentialet for en dansk produktion er derfor stor, og vil både gavne klimaet i kraft af planternes meget positive bidrag til CO2-balancen under vækst, og i kraft af reduceret transport ved import. En stor del af importen sker fra Kina via skib og lastvogn. Værdidannelse Et projekt-samarbejde mellem Seges (tidligere Videnscentret for Landbrug) og Straatagets Kontor har dokumenteret en ganske pæn driftsøkonomi for landmanden. Hvis hertil lægges miljøværdien af pesticid- og kvælstof-reduktionen i grund- og overfladevand, så må tækkemiscanthus siges at være en samfundsøkonomisk stor gevinst. Tækkebranchen v. Straatagets Kontor har desuden den målsætning at fordoble antallet af tækkede kvadratmeter i Danmark i løbet af de kommende år (efter hollandsk forbillede). Hvis dette lykkes, er den økonomiske merværdi totalt min. 300 millioner kr./år + miljøgevinsten. Af dette totaltal kan det forventes, at tage udført med tækkemiscanthus vil udgøre 1/3, så totaløkonomien for dette produkt, inklusive oplægning, vil være i omegnen af 200 millioner kr./år (nuværende produktion % = ca. 600 mill. kr./år i 2024). Investeringernes levetid En mark med tækkemiscanthus har en levetid på min. 20 år, måske længere. På sigt er der således særdeles sund økonomi i at udplante op imod hektar landbrugsjord med tækkemiscanthus primært i sårbare grundvandsområder. Hertil kan lægges eksport til Tyskland, som tilsyneladende har et stort potentiale pga. materialets høje kvalitet. Potentialer Inden 2024 forventes som nævnt en fordobling af stråtagsproduktionen, som p.t. beskæftiger omkring 600 mennesker i Danmark, dvs. at der kan skabes yderligere omkring 600 arbejdspladser. 8

9 Der er en væsentlig dansk styrkeposition, fordi hele pilotarbejdet er udført herhjemme: Der er hentet kloner fra Japan (som har en lang tradition for dyrkning og brug af tækkemiscanthus) det var det daværende Statens Planteavlsforsøg i Foulum, nu Aarhus Universitet, der hentede klonerne sidst i 1980erne. Efterfølgende er der, primært på Lolland-Falster, dyrket kommercielt på cirka 50 hektar, og der er tækket omkring 200 huse med materialet. Der er eksportpotentiale til i hvert fald Tyskland, måske også Sverige og Holland. Barrierer for videre udvikling Den ultimative barriere er, at landmanden skal investere ca kr. pr. hektar og dernæst først får et pænt udbytte i 3. dyrkningsår. Førnævnte projekt med Seges/stråtagsbranchen arbejder ihærdigt på at nedbringe denne udgift med 30 procent, og desuden nedbringe høstudgiften. Anbefaling I en periode på f.eks. tre år foreslås det, at der ydes særligt tilskud til landmænd med jord i sårbare grundvandsområder, så de hermed tilskyndes til at plante tækkemiscanthus. Dette foreslås afgrænset til Øst- og Midtjylland, idet der i dette område allerede nu er gang i et par avlere, som er sat i gang af nævnte projekt, arbejdstitel Beskyt grundvand, dyrk stråtag. Hvis det dyrkede areal med tækkemiscanthus kunne øges til hektar, ville en storskala demonstrations-produktion være realistisk. Herefter ville der kunne udvikles nye plante- og høstmetoder, som ville kunne nedbringe etableringsomkostningen, så dyrkningen kunne bredes ud til resten af landet. 9

10 Termisk forgasning af biomasse Termisk forgasning håndterer biomasser som ellers er svære at håndtere i forbrændingsanlæg. Samtidig tilbageføres restproduktet biochar til jorden, som er et jordforbedringsmiddel. Termisk forgasning har fokus på udnyttelse af halm, fjerkrægødning og gyllefibre. I Danmark blev der i 2012 produceret ca. 36 mio. tons husdyrgødning, hvoraf 7 % blev udnyttet til traditionel biogasproduktion. I 2013 blev der bjærget 3,2 mio. tons halm fra markerne, heraf bruges cirka 60 % i landbruget til strøelse osv. samt til energiproduktion. Forgasningsteknologien vil kunne bruges til biomasser som ellers ikke udnyttes i større grad til energiproduktion eller som kan give tekniske udfordringer i relation til traditionel afbrænding. Det vil sige fjerkrægødning, halm, gyllefibre. Derudover kan andet organisk affald også forgasses. Biochar en har værdi som jordforbedringsmiddel, idet det tilbagefører kulstof til jorden og dermed øger frugtbarheden. I forhold til driftsøkonomien afhænger denne meget af substrat samt anlægsstørrelse. Nedenstående eksempel er derfor baseret på et forgasningsanlæg til gyllefibre med en kapacitet på 30 tons per døgn. Det understreges, at der er tale om en beregning. Gyllefiber forbrug Omk./ton gyllefiber Total input omk. Input tons 150 kr./tons kr Proces Personale-omk kr. Omk. vedligehold kr. Diverse kr. Total proces omk kr. Årligt output el Pris på el El - indkomst Årligt biochar output Pris biochar Biochar indkomst Total indkomst Output Kw 0,5 kr./kw kr tons 750 kr./ton kr kr. Forventet ROI (return of investment) vil med ovenstående beregning som er baseret på et anlæg til 15 mio. kr. være ca. 5,5 år. Der sigtes efter en levetid på investeringen på ca. 10 år. Markedstræk Der eksisterer allerede et mindre markedstræk, da energiudnyttelsen ved forgasning er relativt høj (86 90%) sammenlignet med traditionel biogasproduktion. Derudover er der interesse for at udnytte biomasser som ellers ikke bliver udnyttet. Forgasningsteknologien kan være et supplement til udbygningen af traditionelle biogasanlæg med det formål at nå de nationale mål om udnyttelse af husdyrgødning til biogasproduktion. Derudover er der efterspørgsel på anlæg der kan udnytte overskud af andre typer organisk affald, såsom madaffald. Markedet i Kina har endvidere vist stor interesse for teknologien. Der vil kunne skabes et endnu større markedstræk hvis rammebetingelserne i EU og Danmark tilpasses. Potentialerne/ effekter Frichs forventer indenfor de kommende 5 år at øge antal ansatte med 15 medarbejdere på ingeniørniveau samt teknikere. Der forventes fastholdt 15 årsværk. Disse job skabes i DK samtidig med, at der skabes job hos danske og udenlandske underleverandører. På grund af relativt strengere regler i Danmark omkring håndtering af bl.a. 10

11 husdyrgødning er der en national styrkeposition indenfor håndtering af teknologier til husdyrgødning. Klimamæssig er der følgende potentialer: Hvis der anvendes 1 T halm til termisk forgasning og der nedpløjes 200 Kg BioChar vil man tage 575 Kg CO2 ud af kredsløbet. Der kan opnås en række miljømæssige og økonomiske fordele ved at indføre termisk forgasning til behandling af dyremøg generelt og gylle specielt. Som eksempel kan vi tage gylle. I dag transporteres flydende gylle med et tørstofindhold på ca. 5 % fra gårdene til centrale biogasanlæg. På biogasanlæggene tager man halvdelen af energien ud af gyllen, hvorefter man transporterer den samme mængde afgassede gylle tilbage til gårdene. Ved termisk forgasning vil man separere gyllen på gårdene og kun transportere fiberdelen til et centralt termisk forgasningsanlæg. Der skal ikke returneres noget til gårdene. Man sparer således 90 % af vandtransporten på landevejene. På det termiske forgasningsanlæg får man 30 % mere energi ud af gyllen end biogasanlæggene gør. Man kan således producere mere el og varme samtidig med, at man får et værdifuldt gødningsprodukt i form af tør, hygiejniseret BioChar. Man vil have en besparelse på ca. 30 % på investeringen i et termisk forgasningsanlæg i forhold til et biogasanlæg. Samtidig vil man have en forbedret driftsøkonomi, idet man producerer og sælger mere energi. Man vil således kunne realisere regeringens målsætning om at udnytte gylle som energiressource langt hurtigere, end hvis det skal gøres udelukkende med biogasanlæg. Vores anbefaling til regeringen vil være: 1. Gassen fra termiske forgasningsanlæg kan anvendes til produktion af flydende brændstof (DME) og den kan opgraderes til naturgasnettet. Forskningen på dette område bør styrkes. 2. Hjælp SMV ere med garantier på de første anlæg. Dette kan gøres ved at øge midler til Markedsmodningsfonden og ændre procedure for tildeling af garantier. 11

12 Maersk Line og biobrændstoffer Maersk er som stor aktør inden for shipping industrien meget interesseret i alternativer til den bunkerfuel, deres containerskibe anvender i dag. Maersk container-delen forbruger 10 mio. tons brændstof om året og er således formentligt den største forbruger af brændstof i verden. Shipping industrien udgør et potentielt marked for biobrændstoffer, idet de indeholder mindre svovl end den almindelige bunkerfuel. Der foreligger lovgivning i regi af IMO (de såkaldte ECAs; Emission Control Area), der betyder, at containerskibe nu i visse farvande skal sejle på en type brændstof, som indeholder mindre svovl end den almindelige bunkerfuel. Derfor kan biobrændstoffer være et godt og bæredygtigt alternativ, idet biobrændstoffer næsten ikke indeholder svovl. Shippingindustrien har imidlertid ikke brug for de fine biobrændstoffer og er derfor i 2011 gået med i et projekt om at udvikle biobrændstoffer til skibsfart (B21st). Maersk vil gerne købe bæredygtige biobrændstoffer, men det forudsætter at prisen er konkurrencedygtig med den nuværende bunkerfuel. Dette er den største udfordring for at kunne afsætte biobrændstoffer til skibsindustrien, der er så kompetitiv, at prisen er afgørende. Det er samtidig afgørende for Maersk Line, at biobrændstofferne er bæredygtige, det vil sige 2G eller 3G biobrændstoffer. Endvidere vil det være en udfordring i dag at skaffe de mængder biobrændstoffer, som Maersk efterspørger. Maersk anbefaler, at budskabet om shippingindustrien som aftager af biobrændstoffer udbredes. Det er en industri, som har færre alternative brændstofkilder end eksempelvis landtransporten har. 12

13 Grøn Gas og biomasse-input GrønGas i Hjørring består af et traditionelt gårdbiogasanlæg. I Vrå er GrønGas ved at etablere endnu et biogasanlæg. På det nye anlæg forventer Grøn Gas, at ca % af den producerede biogas vil stamme fra halm. Derudover vil input bestå af husdyrgødning, møg, halm, majs og roer. Cirka 88 % af biomassegrundlaget kommer fra gylle og resten fra øvrig biomasse. Det nye anlæg skal behandle tons biomasse om året. Budgettet er 9 mio. m3 naturgas/ år og anlægget forventes at producere ca mio. m3/år ved en drift som GrønGas Hjørring. Den samlede investering i anlægget forventes at udgøre 115 mio. DKR., og der bygges efter mindst 20 års levetid. GrønGas Hjørring er i dag 14 år og i rigtig god stand. Anlægget skal levere opgraderet biogas direkte til det danske naturgasnet. Anlægget skaber 10 fuldtidsstillinger, når det står færdigt og cirka 100 fuldtidsstillinger under selve opførelsen. For så vidt angår anvendelsen af halm til biogasproduktion vil GrønGas bruge en kværn til at snitte halmen til under 1-10mm, før den sendes ind i biogasanlægget. GrønGas vurderer, at det er for dyrt med brikettering af halmen. Interessen for brug af halm til biogasproduktion er vokset, da ressourcerne af egnet organisk affald fra industrien anses for opbrugt og Folketinget i juni 2012 besluttede, at udbygningen af biogasområdet ikke skulle baseres på energiafgrøder. Energiudbyttet ved brug af halm i biogasanlæg er kun omkring det halve i forhold til brug af halm som brændsel ved direkte fyring. Men omsætningen i biogasanlæg har den miljø- og landbrugsmæssige fordel, at den særlig tungt omsættelige del af det organiske stof efterlades uomsat. Det er dette stof, der efterfølgende, når den afgassede gylle anvendes som gødning, bidrager til at opretholde jordens indhold af organisk stof (humus/kulstof). Når halm anvendes i biogasanlæg, vil gødningsværdien af halmen også umiddelbart blive realiseret. Værdien heraf er skønnet til omkring 10 øre/kg halm (Biogas Taskforce, 2014: Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver). Vilkårene for at producere biogas vil kunne forbedres, ifølge GrønGas, hvis der er sikkerhed for rammevilkårene. Det er vigtigt med faste rammevilkår og ikke som i dag, hvor dele af rammevilkårene jævnligt drøftes politisk og ændres. Der er tale om investeringer i anlæg, som skal betales over mindst 10 år. Endvidere anbefaler GrønGas en ligestilling mellem gårdanlæg og fællesanlæg i forhold til anvendelsen af energi sparebeviser. I dag kan gårdanlæg finanserne 80 % af anlægget med energi sparebeviser, hvilket ikke er muligt for biogas-fællesanlæg. 13

14 Maabjerg Energy Concept bioraffinering på basis af halm Maabjerg Energy Concept (MEC) bygger på ideen om at etablere et bioraffineringsanlæg, der producerer bioethanol på basis af halm. Anlægget skal etableres i Holstebro ved siden af et eksisterende biogasanlæg og et eksisterende kraftvarmeanlæg. På den måde kan der opnås synergier mellem de forskellige produktioner. Bioraffineringsanlægget forventes at omsætte tons halm til 80 mio. liter bioethanol. En sidestrøm fra bioethanolproduktionen er produktionen af t ligning, som forventes anvendt som input til kraftvarmeproduktionen. Som en yderligere sidestrøm fra bioethanolproduktionen forventes tons vinasse, som påtænkes anvendt i biogasproduktionen. På den måde er der en række synergieffekter, som kan udnyttes ved at etablere Danmarks første bioethanolanlæg sammen med 2 allerede etablerede anlæg. Maabjerg Energy Concept forventer at stå klart i 2018 og at byggefasen går i gang i Under anlægsfasen vil der være beskæftigede og i driftsfasen beskæftigede. Der vil især være en stor andel af beskæftigede inden for landbrugsområdet. Bioethanolfabrikken forventes at kunne realiseres til en samlet investering på 2,2 mia. DKR. Der er på nuværende tidspunkt sikret driftsstøtte i 5 år fra EU s NER program, svarende til 293 mio. kr. Etablering af et bioraffinaderi, der producerer bioethanol vil kunne reducere CO2-udledningen ikke mindst i transportsektoren. MEC forventer således, at CO2-udslippet kan reduceres med tons pr. år ved at bioethanol fra MEC erstatter benzin. Samlet vil MEC reducere CO2- udslippet med tons/år. For så vidt angår barrierer for den videre udvikling peger MEC på følgende: MEC foreslår et dansk iblandingskrav for 2G på 2,5 %, indfaset fra senest 2018 med fremadrettet graduering. MEC`s realisering forudsætter accept som varmeforsyningsprojekt, hvilket indebærer tilpasninger i varmeforsyningslovgivningen. (Kommunegaranti på 80 %). MEC forudsætter at staten engagerer sig i demonstrationsprojektet med en økonomisk garanti på de resterende 20 %, eller tilsvarende foranstaltning. 14

15

16 Det tværministerielle sekretariat for Det Nationale Bioøkonomipanel NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tel:

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Om Maabjerg Energy Concept

Om Maabjerg Energy Concept Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

En lang rejse, men nu er vi i gang. Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund

En lang rejse, men nu er vi i gang. Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund En lang rejse, men nu er vi i gang Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund 2 E.ON en af Europas førende virksomheder inden for produktion, distribution og salg af biogas Biometan projekter

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere