Det Nationale Bioøkonomipanel. Gul biomasse i Danmark. Udpluk af casebeskrivelser for bioøkonomi i Danmark, baseret på gul biomasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Nationale Bioøkonomipanel. Gul biomasse i Danmark. Udpluk af casebeskrivelser for bioøkonomi i Danmark, baseret på gul biomasse"

Transkript

1 Det Nationale Bioøkonomipanel Gul biomasse i Danmark Udpluk af casebeskrivelser for bioøkonomi i Danmark, baseret på gul biomasse Februar 2015

2 Gul biomasse i Danmark Casebeskrivelser af bioøkonomi-projekter i Danmark Foto: Colourbox Case-beskrivelserne er blevet til på basis af input fra de konkret involverede parter og giver ikke udtryk for holdninger på vegne af Det Nationale Bioøkonomipanel. Case-beskrivelserne har til formål at konkretisere, hvilke bioøkonomi-projekter, der arbejdes på i Danmark. Blandt disse er således projekter som er mere eller mindre udviklede. De 4 første casebeskrivelser i denne rapport er udarbejdet af INBIOM. Det Nationale Bioøkonomipanel Førende virksomheder, forskere og organisationer udgør tilsammen de 27 medlemmer af Det Nationale Bioøkonomipanel. Dette panel har til opgave at byde ind med konkrete ideer og rådgivning til regeringen, der kan gøre Danmark til et vækstcenter inden for bioøkonomi. Panelets centrale opgave er at anvise muligheder for konkrete tiltag der, lige fra den primære produktion, over forarbejdning til forbrug, på kort og langt sigt kan fremme den bæredygtige bioøkonomi. Læs mere om Det Nationale Bioøkonomipanel på: naturerhverv.dk/tvaergaaende/forskning/biooekonomi/ 2

3 Indhold Advanced Substrate Technologies: halmrester til svampedyrkningssubstrat... 4 Kinetic Biofuel: halmbriketter til biogas... 5 Bæredygtig produktion af højværdiafgrøden tækkemiscanthus til gavn for landmandens økonomi, grundvand og tækkebranchen... 8 Termisk forgasning af biomasse Maersk Line og biobrændstoffer Grøn Gas og biomasse-input Maabjerg Energy Concept bioraffinering på basis af halm

4 Advanced Substrate Technologies: halmrester til svampedyrkningssubstrat Casen Halmrester er en væsentlig kilde til biogasproduktion, når den blandes med gylle og andet organisk affald. Alligevel bliver en del svært omsætteligt tørstof cellulose, lignin mm - ikke omsat med den typiske opholdstid i en biogasreaktor. Derfor er der et stort indhold af halmfibre og omsættelig tørstof i afgasset biomasse efter biogasreaktoren. Disse halmfibre kan frasepareres, tørres og blandes med andre organiske materialer og opgraderes til dyrkningssubstrat (New Substrate) til produktion af højværdi spisesvampe. Spisesvampe produceres i dag i et traditionelt substrat lavet af komposteret halm og hestemøg. Ved komposteringen tabes 30 35% af energipotentialet i halm og hestemøg og der sker emission af CO2 og N. Med AST konceptet produceres i stedet biogas og N absorberes i N-beriget flydende gødning. Det centrale i konceptet er, at svampene ved hjælp af enzymer nedbryder cellulose, lignin mm i substratet, sådan at det brugte substrat kan anvendes som forbehandlet råmateriale til produktion af mere biogas. Kort sagt det der ikke udnyttes i biogasanlæg overføres til svampene og det de ikke udnytter får endnu en tur i biogasanlæg. Resultat: væsentlig forbedret udnyttelse af det samlede energipotentiale fra 55-60% ved traditionel biogas til 80-85% med AST konceptet. Fra alle danske gyllebaserede biogasanlæg er der restfibre, der kan være udgangspunkt for New Substrate. Teknologien er stadig under afprøvning og test af forskelige kombinationer af substratmix i flere projekter, men potentialet for et bæredygtigt substrat er der. Substratet leveres i kompakteret / pelleteret form sådan at der hos svampeproducenten kun skal tilsættes vand. Det gør at substratet er lagerfast, let at håndtere og med fordel kan transporteres og eksporteres. Testanlæg på Foulum Biogas sættes i kontinuert drift februar 2015 og samlet forretningsplan for konceptet færdigudvikles i Markedstræk På verdensplan produceres ca. 8 mio. ton svampe på årsbasis, heraf ca. 2 mio. ton i Europa primært champignon. Efterspørgslen i Europa stiger med ca. 5 % pr år og der forventes øget efterspørgsel efter eksotiske og dyrere svampe som Eryngii og Enoki. Produktionen af spisesvampe i Danmark lider under hård konkurrence fra udlandet - så det er en udfordret branche. Der er kun en lille håndfuld svampeproducenter i DK og de satser på kvalitet fremfor kvantitet. Med AST konceptet skabes en unik mulighed for værdikædesamarbejde mellem biogasanlæg og svampe-producenter til gavn for begge, en styrket grøn udvikling og nye lokale jobs og nye muligheder for eksport. Potentialerne/ effekter Der er store jobpotentialer i dette koncept både i svampeproduktionen, men i høj grad også i de tilknyttede teknologivirksomheder og underleverandører. Udviklingsmæssigt åbner new substrate konceptet op for højværdi fødevareproduktion og jobskabelse i yderområder. Den direkte beskæftigelse knyttet til madaffald - new substrate-new food-bioenergi kredsløbet kan for et anlæg der behandler ton biomasse, heraf ton madaffald anslås til følgende: Indsamling og håndtering af madaffald: 1-2 fuldtidsansatte New Substrate + bioenergianlæg: 5 6 fuldtidsansatte Svampeproduktion automatiseret anlæg: fuldtidsansatte Afledt beskæftigelse hos servicevirksomheder: 2 3 fuldtidsansatte Afledt beskæftigelse hos udstyrsleverandører: mandeår 4

5 Produktionsværdierne for anlægget kan opgøres til: Værdi af svampeproduktion - Champignon: ton ~ 47,8 mio. kr. Værdi af gødningsprodukter mm (NS, P-sed, strøelse): ton ~ 3,0 mio. kr. Værdi af opgraderet biogas: 4,3 mio. m3 ~ 20,2 mio. kr. Barrierer for videre udvikling En væsentlig barriere for hurtig implementering af konceptet og den videre udvikling er knyttet til konceptets tværgående natur det er cirkulær bioøkonomi i praksis, og det kræver samarbejde mellem parter, der på nuværende tidspunkt ikke samarbejder. Skal det fulde potentiale udmøntes, vil det kræve inddragelse af nye parter i udvidet værdikædesamarbejde. Ovenstående case illustrerer det, idet der indgår indsamling og håndtering af madaffald som leverandører og gødningsprodukter (NS, P-sed og strøelse) som aftagere. Et udvidet værdikædesamarbejde vil medføre reducerede udgifter til bortskaffelse af spild- og affaldsprodukter og forøgede indtægter øget gas produktion, øget udbytte på mark samt salg af nye højværdi fødevarer. Anbefalinger Potentialerne i det udvidede værdikædesamarbejde er store men de kan kun realiseres i større skala, hvis der etableres fuldskala demo projekter ikke nødvendigvis som et samlet stort projekt, men mere som afgrænsede demo projekter, der hænger sammen som tandhjul i det gear, der får hele kæden til at fungere. Teknologierne er kendte de skal blot sammensættes på nye måder. Det der skal arbejdes målrettet med, er at sikre vilje og evne til tværgående samarbejde ud fra en klar forudsætning om, at der er noget i det for alle parter offentlige instanser såvel som private virksomheder. Et godt sted at starte kunne være et udvidet værdikædesamarbejde vedr. økologisk produktion. 5

6 Kinetic Biofuel: halmbriketter til biogas Grundideen er enkel: Hvor der er stor svineproduktion er der ofte et halmoverskud og en stor gyllemængde. Når halm og gylle kombineres får man bæredygtig biogasproduktion, men det har været en udfordring at blande halm og gylle sammen. Med brikettering opnåsen komprimeret vare, der kan transporteres længere og som let opløses i gylle og giver et godt gasudbytte. I Danmark produceres 5,5 mio. tons halm om året, hvoraf ca. 1/3 kan bruges i biogasanlæg og give et gasudbytte på niveau med majs. Teknologien er markedsklar demonstreret i fuld skala i Havndal september 2014 og senest dokumenteret/beskrevet i folder: A4_8Siders_Brochure_Halmbrikettering_web.pdf) Konceptet er, at Kinetic Biofuel vil sælge anlæg med halmbane, halm opriver og briketteringsudstyr eller sælge halm i briketter til biogasanlæg. Markedet i Danmark kan groft opdeles i 2 segmenter: Mindre eksisterende anlæg: Disse anlæg har været gode til at optimere deres drift og klare sig uden tilskud. De nye tilskud hjælper deres drift. Da deres råvarebehov ikke er så stort, har disse anlæg været gode til at købe billige råvarer, og derfor kan briketter være vanskelige at afsætte til dem, især hvis de skal betale 900 kr./ton. Anlæggene har også haft forskellige salgspriser, ikke så meget på den el de sælger på nettet, men den varme de sælger til lokale varmeanlæg. Priserne her varierer meget. Større anlæg under opbygning: Disse anlæg har et stort råvarebehov og skal sikre dette på langt sigt. Det er svært, men her kommer halm ind som en ressource, som kan købes i store mængder. På grund af de store mængder vil briketteringsanlægget typisk blive placeret på biogasanlægget, og prisen på briketterne falder så til 700 kr./ton, da der undgås logistik omkostninger, og der ikke skal være indtjening til en producent. Disse anlæg er ofte placeret tæt på gasledninger, så de kan opgradere gassen til nettet, og får derigennem en fast god salgspris. Fordelene er dobbelte: briketteringen åbner halmens celler og øger dermed bakteriernes nedbrydning, samtidig med at komprimeringen øget kapaciteten fra 12 tons til 33 tons pr lastbil så potentiel transportafstand øges betragteligt. Markedstræk Hvis DK skal bruge 50% af gyllen i biogasanlæg i 2020, som er den politiske målsætning, er halm den største tilgængelige bæredygtige restressource i landbruget som co-substrat. Halmen nedbrydes ikke helt i biogasanlægget, så der tilbageføres langsomt nedbrydeligt kulstof til jorden efterfølgende. Kinetic Biofuel planlægger markedsintroduktion i Tyskland og flere andre lande. Potentialerne/ effekter Et biogasanlæg kan i fremtiden baseres på to råvarer: Gylle og halm, og begge kan skaffes i nærområdet. Et anlæg med tons gylle kan fordoble gasproduktionen ved at tilføre tons halm i briketter, svarende til 250 m3 metan/tons halm. Hvis 1 mio. tons halm bliver anvendt til biogas, giver det 250 mio. m3 metan (9 PJ), ca. det dobbelte af samlet dansk biogasproduktion i Desuden kan man tilsætte lud i briketteringsprocessen, hvilket øger gasudbyttet til 300 m3/tons. Der er pt. flere halmforbehandlingsmetoder under udvikling og test. Der er meget store potentialer ved at fokusere på halm og dybstrøelse som centrale co-substrater til gyllebaseret biogas. Dermed kan man undgå energiafgrøder og landbrugets restprodukter udnyttes optimalt. 6

7 Der er afgjort potentiale for eksport af koncept og teknologien for halmbriketter til biogas, og halmbriketter kan blive en eksport/importvare, så markedet for halmsourcing til danske biogasanlæg udvides betragteligt. Kinetic Biofuel (www.kineticbiofuel.com ) er en nystartet virksomhed udsprunget af samarbejde mellem CF Nielsen, Biofuel Technology og Ribers Maskinimport. Barrierer for videre udvikling En udfordring for casen er, at prisen måske stadig er lige i overkanten for at få gennembruddet hos anlæg, der ikke er indrettet efter halmbriketter (indtag, varmeveksling mv). Større anlæg vil være mere interesserede i teknologien. For yderligere at udnytte potentialet er der behov for referencer, kendskab, markedsføring og større fokus på 2. generations råvarer, så halm vil erstatte majs på sigt. Biogas på gylle og halm er reelt 2. generationsgas, og dette kunne man overveje at præmiere i tilskuds/afgiftssystemet. 7

8 Bæredygtig produktion af højværdiafgrøden tækkemiscanthus til gavn for landmandens økonomi, grundvand og tækkebranchen Grundide Tækkemiscanthus er en fætter til elefantgræs, som efter plantning ikke kræver sprøjtning og kun meget lidt kvælstof, og derfor ikke har nogen udvaskning. Det er en højværdiafgrøde, som kan erstatte produktion af f.eks. energipil eller anden biomasse, og give landmanden højere dækningsbidrag. Der er cirka 15 års erfaring med at dyrke dette materiale i Danmark, og tækkebranchen både i Danmark og i Tyskland er begejstrede for materialet, som giver et meget holdbart og sundt tag. Den store hindring er, at der skal investeres et ganske betydeligt beløb i at etablere markerne, og det går 3-4 år før der kan opnås et pænt udbytte. Erstatter import af tagrør Der bruges omkring tre millioner bundter tagrør til stråtag i Danmark pr. år, og langt hovedparten (85 procent) importeres. Potentialet for en dansk produktion er derfor stor, og vil både gavne klimaet i kraft af planternes meget positive bidrag til CO2-balancen under vækst, og i kraft af reduceret transport ved import. En stor del af importen sker fra Kina via skib og lastvogn. Værdidannelse Et projekt-samarbejde mellem Seges (tidligere Videnscentret for Landbrug) og Straatagets Kontor har dokumenteret en ganske pæn driftsøkonomi for landmanden. Hvis hertil lægges miljøværdien af pesticid- og kvælstof-reduktionen i grund- og overfladevand, så må tækkemiscanthus siges at være en samfundsøkonomisk stor gevinst. Tækkebranchen v. Straatagets Kontor har desuden den målsætning at fordoble antallet af tækkede kvadratmeter i Danmark i løbet af de kommende år (efter hollandsk forbillede). Hvis dette lykkes, er den økonomiske merværdi totalt min. 300 millioner kr./år + miljøgevinsten. Af dette totaltal kan det forventes, at tage udført med tækkemiscanthus vil udgøre 1/3, så totaløkonomien for dette produkt, inklusive oplægning, vil være i omegnen af 200 millioner kr./år (nuværende produktion % = ca. 600 mill. kr./år i 2024). Investeringernes levetid En mark med tækkemiscanthus har en levetid på min. 20 år, måske længere. På sigt er der således særdeles sund økonomi i at udplante op imod hektar landbrugsjord med tækkemiscanthus primært i sårbare grundvandsområder. Hertil kan lægges eksport til Tyskland, som tilsyneladende har et stort potentiale pga. materialets høje kvalitet. Potentialer Inden 2024 forventes som nævnt en fordobling af stråtagsproduktionen, som p.t. beskæftiger omkring 600 mennesker i Danmark, dvs. at der kan skabes yderligere omkring 600 arbejdspladser. 8

9 Der er en væsentlig dansk styrkeposition, fordi hele pilotarbejdet er udført herhjemme: Der er hentet kloner fra Japan (som har en lang tradition for dyrkning og brug af tækkemiscanthus) det var det daværende Statens Planteavlsforsøg i Foulum, nu Aarhus Universitet, der hentede klonerne sidst i 1980erne. Efterfølgende er der, primært på Lolland-Falster, dyrket kommercielt på cirka 50 hektar, og der er tækket omkring 200 huse med materialet. Der er eksportpotentiale til i hvert fald Tyskland, måske også Sverige og Holland. Barrierer for videre udvikling Den ultimative barriere er, at landmanden skal investere ca kr. pr. hektar og dernæst først får et pænt udbytte i 3. dyrkningsår. Førnævnte projekt med Seges/stråtagsbranchen arbejder ihærdigt på at nedbringe denne udgift med 30 procent, og desuden nedbringe høstudgiften. Anbefaling I en periode på f.eks. tre år foreslås det, at der ydes særligt tilskud til landmænd med jord i sårbare grundvandsområder, så de hermed tilskyndes til at plante tækkemiscanthus. Dette foreslås afgrænset til Øst- og Midtjylland, idet der i dette område allerede nu er gang i et par avlere, som er sat i gang af nævnte projekt, arbejdstitel Beskyt grundvand, dyrk stråtag. Hvis det dyrkede areal med tækkemiscanthus kunne øges til hektar, ville en storskala demonstrations-produktion være realistisk. Herefter ville der kunne udvikles nye plante- og høstmetoder, som ville kunne nedbringe etableringsomkostningen, så dyrkningen kunne bredes ud til resten af landet. 9

10 Termisk forgasning af biomasse Termisk forgasning håndterer biomasser som ellers er svære at håndtere i forbrændingsanlæg. Samtidig tilbageføres restproduktet biochar til jorden, som er et jordforbedringsmiddel. Termisk forgasning har fokus på udnyttelse af halm, fjerkrægødning og gyllefibre. I Danmark blev der i 2012 produceret ca. 36 mio. tons husdyrgødning, hvoraf 7 % blev udnyttet til traditionel biogasproduktion. I 2013 blev der bjærget 3,2 mio. tons halm fra markerne, heraf bruges cirka 60 % i landbruget til strøelse osv. samt til energiproduktion. Forgasningsteknologien vil kunne bruges til biomasser som ellers ikke udnyttes i større grad til energiproduktion eller som kan give tekniske udfordringer i relation til traditionel afbrænding. Det vil sige fjerkrægødning, halm, gyllefibre. Derudover kan andet organisk affald også forgasses. Biochar en har værdi som jordforbedringsmiddel, idet det tilbagefører kulstof til jorden og dermed øger frugtbarheden. I forhold til driftsøkonomien afhænger denne meget af substrat samt anlægsstørrelse. Nedenstående eksempel er derfor baseret på et forgasningsanlæg til gyllefibre med en kapacitet på 30 tons per døgn. Det understreges, at der er tale om en beregning. Gyllefiber forbrug Omk./ton gyllefiber Total input omk. Input tons 150 kr./tons kr Proces Personale-omk kr. Omk. vedligehold kr. Diverse kr. Total proces omk kr. Årligt output el Pris på el El - indkomst Årligt biochar output Pris biochar Biochar indkomst Total indkomst Output Kw 0,5 kr./kw kr tons 750 kr./ton kr kr. Forventet ROI (return of investment) vil med ovenstående beregning som er baseret på et anlæg til 15 mio. kr. være ca. 5,5 år. Der sigtes efter en levetid på investeringen på ca. 10 år. Markedstræk Der eksisterer allerede et mindre markedstræk, da energiudnyttelsen ved forgasning er relativt høj (86 90%) sammenlignet med traditionel biogasproduktion. Derudover er der interesse for at udnytte biomasser som ellers ikke bliver udnyttet. Forgasningsteknologien kan være et supplement til udbygningen af traditionelle biogasanlæg med det formål at nå de nationale mål om udnyttelse af husdyrgødning til biogasproduktion. Derudover er der efterspørgsel på anlæg der kan udnytte overskud af andre typer organisk affald, såsom madaffald. Markedet i Kina har endvidere vist stor interesse for teknologien. Der vil kunne skabes et endnu større markedstræk hvis rammebetingelserne i EU og Danmark tilpasses. Potentialerne/ effekter Frichs forventer indenfor de kommende 5 år at øge antal ansatte med 15 medarbejdere på ingeniørniveau samt teknikere. Der forventes fastholdt 15 årsværk. Disse job skabes i DK samtidig med, at der skabes job hos danske og udenlandske underleverandører. På grund af relativt strengere regler i Danmark omkring håndtering af bl.a. 10

11 husdyrgødning er der en national styrkeposition indenfor håndtering af teknologier til husdyrgødning. Klimamæssig er der følgende potentialer: Hvis der anvendes 1 T halm til termisk forgasning og der nedpløjes 200 Kg BioChar vil man tage 575 Kg CO2 ud af kredsløbet. Der kan opnås en række miljømæssige og økonomiske fordele ved at indføre termisk forgasning til behandling af dyremøg generelt og gylle specielt. Som eksempel kan vi tage gylle. I dag transporteres flydende gylle med et tørstofindhold på ca. 5 % fra gårdene til centrale biogasanlæg. På biogasanlæggene tager man halvdelen af energien ud af gyllen, hvorefter man transporterer den samme mængde afgassede gylle tilbage til gårdene. Ved termisk forgasning vil man separere gyllen på gårdene og kun transportere fiberdelen til et centralt termisk forgasningsanlæg. Der skal ikke returneres noget til gårdene. Man sparer således 90 % af vandtransporten på landevejene. På det termiske forgasningsanlæg får man 30 % mere energi ud af gyllen end biogasanlæggene gør. Man kan således producere mere el og varme samtidig med, at man får et værdifuldt gødningsprodukt i form af tør, hygiejniseret BioChar. Man vil have en besparelse på ca. 30 % på investeringen i et termisk forgasningsanlæg i forhold til et biogasanlæg. Samtidig vil man have en forbedret driftsøkonomi, idet man producerer og sælger mere energi. Man vil således kunne realisere regeringens målsætning om at udnytte gylle som energiressource langt hurtigere, end hvis det skal gøres udelukkende med biogasanlæg. Vores anbefaling til regeringen vil være: 1. Gassen fra termiske forgasningsanlæg kan anvendes til produktion af flydende brændstof (DME) og den kan opgraderes til naturgasnettet. Forskningen på dette område bør styrkes. 2. Hjælp SMV ere med garantier på de første anlæg. Dette kan gøres ved at øge midler til Markedsmodningsfonden og ændre procedure for tildeling af garantier. 11

12 Maersk Line og biobrændstoffer Maersk er som stor aktør inden for shipping industrien meget interesseret i alternativer til den bunkerfuel, deres containerskibe anvender i dag. Maersk container-delen forbruger 10 mio. tons brændstof om året og er således formentligt den største forbruger af brændstof i verden. Shipping industrien udgør et potentielt marked for biobrændstoffer, idet de indeholder mindre svovl end den almindelige bunkerfuel. Der foreligger lovgivning i regi af IMO (de såkaldte ECAs; Emission Control Area), der betyder, at containerskibe nu i visse farvande skal sejle på en type brændstof, som indeholder mindre svovl end den almindelige bunkerfuel. Derfor kan biobrændstoffer være et godt og bæredygtigt alternativ, idet biobrændstoffer næsten ikke indeholder svovl. Shippingindustrien har imidlertid ikke brug for de fine biobrændstoffer og er derfor i 2011 gået med i et projekt om at udvikle biobrændstoffer til skibsfart (B21st). Maersk vil gerne købe bæredygtige biobrændstoffer, men det forudsætter at prisen er konkurrencedygtig med den nuværende bunkerfuel. Dette er den største udfordring for at kunne afsætte biobrændstoffer til skibsindustrien, der er så kompetitiv, at prisen er afgørende. Det er samtidig afgørende for Maersk Line, at biobrændstofferne er bæredygtige, det vil sige 2G eller 3G biobrændstoffer. Endvidere vil det være en udfordring i dag at skaffe de mængder biobrændstoffer, som Maersk efterspørger. Maersk anbefaler, at budskabet om shippingindustrien som aftager af biobrændstoffer udbredes. Det er en industri, som har færre alternative brændstofkilder end eksempelvis landtransporten har. 12

13 Grøn Gas og biomasse-input GrønGas i Hjørring består af et traditionelt gårdbiogasanlæg. I Vrå er GrønGas ved at etablere endnu et biogasanlæg. På det nye anlæg forventer Grøn Gas, at ca % af den producerede biogas vil stamme fra halm. Derudover vil input bestå af husdyrgødning, møg, halm, majs og roer. Cirka 88 % af biomassegrundlaget kommer fra gylle og resten fra øvrig biomasse. Det nye anlæg skal behandle tons biomasse om året. Budgettet er 9 mio. m3 naturgas/ år og anlægget forventes at producere ca mio. m3/år ved en drift som GrønGas Hjørring. Den samlede investering i anlægget forventes at udgøre 115 mio. DKR., og der bygges efter mindst 20 års levetid. GrønGas Hjørring er i dag 14 år og i rigtig god stand. Anlægget skal levere opgraderet biogas direkte til det danske naturgasnet. Anlægget skaber 10 fuldtidsstillinger, når det står færdigt og cirka 100 fuldtidsstillinger under selve opførelsen. For så vidt angår anvendelsen af halm til biogasproduktion vil GrønGas bruge en kværn til at snitte halmen til under 1-10mm, før den sendes ind i biogasanlægget. GrønGas vurderer, at det er for dyrt med brikettering af halmen. Interessen for brug af halm til biogasproduktion er vokset, da ressourcerne af egnet organisk affald fra industrien anses for opbrugt og Folketinget i juni 2012 besluttede, at udbygningen af biogasområdet ikke skulle baseres på energiafgrøder. Energiudbyttet ved brug af halm i biogasanlæg er kun omkring det halve i forhold til brug af halm som brændsel ved direkte fyring. Men omsætningen i biogasanlæg har den miljø- og landbrugsmæssige fordel, at den særlig tungt omsættelige del af det organiske stof efterlades uomsat. Det er dette stof, der efterfølgende, når den afgassede gylle anvendes som gødning, bidrager til at opretholde jordens indhold af organisk stof (humus/kulstof). Når halm anvendes i biogasanlæg, vil gødningsværdien af halmen også umiddelbart blive realiseret. Værdien heraf er skønnet til omkring 10 øre/kg halm (Biogas Taskforce, 2014: Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver). Vilkårene for at producere biogas vil kunne forbedres, ifølge GrønGas, hvis der er sikkerhed for rammevilkårene. Det er vigtigt med faste rammevilkår og ikke som i dag, hvor dele af rammevilkårene jævnligt drøftes politisk og ændres. Der er tale om investeringer i anlæg, som skal betales over mindst 10 år. Endvidere anbefaler GrønGas en ligestilling mellem gårdanlæg og fællesanlæg i forhold til anvendelsen af energi sparebeviser. I dag kan gårdanlæg finanserne 80 % af anlægget med energi sparebeviser, hvilket ikke er muligt for biogas-fællesanlæg. 13

14 Maabjerg Energy Concept bioraffinering på basis af halm Maabjerg Energy Concept (MEC) bygger på ideen om at etablere et bioraffineringsanlæg, der producerer bioethanol på basis af halm. Anlægget skal etableres i Holstebro ved siden af et eksisterende biogasanlæg og et eksisterende kraftvarmeanlæg. På den måde kan der opnås synergier mellem de forskellige produktioner. Bioraffineringsanlægget forventes at omsætte tons halm til 80 mio. liter bioethanol. En sidestrøm fra bioethanolproduktionen er produktionen af t ligning, som forventes anvendt som input til kraftvarmeproduktionen. Som en yderligere sidestrøm fra bioethanolproduktionen forventes tons vinasse, som påtænkes anvendt i biogasproduktionen. På den måde er der en række synergieffekter, som kan udnyttes ved at etablere Danmarks første bioethanolanlæg sammen med 2 allerede etablerede anlæg. Maabjerg Energy Concept forventer at stå klart i 2018 og at byggefasen går i gang i Under anlægsfasen vil der være beskæftigede og i driftsfasen beskæftigede. Der vil især være en stor andel af beskæftigede inden for landbrugsområdet. Bioethanolfabrikken forventes at kunne realiseres til en samlet investering på 2,2 mia. DKR. Der er på nuværende tidspunkt sikret driftsstøtte i 5 år fra EU s NER program, svarende til 293 mio. kr. Etablering af et bioraffinaderi, der producerer bioethanol vil kunne reducere CO2-udledningen ikke mindst i transportsektoren. MEC forventer således, at CO2-udslippet kan reduceres med tons pr. år ved at bioethanol fra MEC erstatter benzin. Samlet vil MEC reducere CO2- udslippet med tons/år. For så vidt angår barrierer for den videre udvikling peger MEC på følgende: MEC foreslår et dansk iblandingskrav for 2G på 2,5 %, indfaset fra senest 2018 med fremadrettet graduering. MEC`s realisering forudsætter accept som varmeforsyningsprojekt, hvilket indebærer tilpasninger i varmeforsyningslovgivningen. (Kommunegaranti på 80 %). MEC forudsætter at staten engagerer sig i demonstrationsprojektet med en økonomisk garanti på de resterende 20 %, eller tilsvarende foranstaltning. 14

15

16 Det tværministerielle sekretariat for Det Nationale Bioøkonomipanel NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tel:

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Mikrobølger kan lave halm om til olie

Mikrobølger kan lave halm om til olie 6. årgang Nummer 28 Juni 2009 Forskning i Bioenergi Varmere klima giver mere bioenergi 3 Affald kan give os gratis brændstof 4 Fra affald til benzin, el og varme 8 Europas største forgasningsanlæg er i

Læs mere

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F)

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Hvorfor er bioøkonomien særlig interessant i regionalt perspektiv? Den langsigtede driver for bioøkonomien er presset

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Grønt Vækst Laboratorium RKSK-Modellen for Biogas Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

4.3 Naturgasnettets fremtid, VEgasser og flydende brændsler

4.3 Naturgasnettets fremtid, VEgasser og flydende brændsler Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.3 Naturgasnettets fremtid, VEgasser og flydende brændsler 25/7-2014 af Jakob Worm 4.3.1 Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens gasnet. I

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI

STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI Sammendrag af Forretningsplan 3.0 Denne rapport er udarbejdet af MEC I/S bestående af: - Vestforsyning A/S - Struer Forsyning A/S - DONG Energy A/S - Novozymes

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Solvarme, store anlæg Anlæg fra 1996 Nyt anlæg Anlæggets kapacitet Min. pris Max. pris Min. pris Max. pris Kapacitet (m2) 8038 8038 1) 10.000 10.000 1)

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere