Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen over for personer med en psykisk lidelse Ansøgningsfrist 26. juni INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund for puljen og projektets målgruppe Baggrund Bøstøtteindsats efter SEL 85 og CTI-metoden Puljens målgruppe Puljens formål og målsætninger Målsætninger Ansøgerkreds og ansøgningskriterier Projektperiode Puljens tilrettelæggelse Kriterier for tildeling af støtte Krav til beskrivelse af projektet Krav til dokumentation og evaluering Rapporteringskrav Evaluering og løbende dokumentation Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Side 1 af 12

2 1 Indledning I aftale om satspuljen på psykiatriområdet for har regeringen sammen med de øvrige satspuljepartier afsat midler til at afprøve rehabiliterende metoder med dokumenteret effekt i den kommunale bostøtte til personer med psykiske lidelser. På den baggrund udmeldes puljen Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen over for personer med psykiske lidelser som en ansøgningspulje på 11,0 mio. kr. med en projektperiode fra september 2014 til december Puljen udmøntes på FL I puljen fokuseres der på at understøtte overgang fra botilbud eller indlæggelse til egen bolig for personer med en psykisk lidelse ved afprøvning af den evidensbaserede metode Critical Time Intervention (CTI), som har et rehabiliterende sigte. Målet med afprøvning af CTI-metoden i den kommunale bostøtteindsats over for personer med en psykisk lidelse er på lang sigt, at flere mennesker med en psykisk lidelse får mulighed for at bo og leve et selvstændigt liv i egen bolig med begrænset støtte eller helt uden støtte. Initiativet skal desuden skabe et vidensgrundlag for forankring og udbredelse af metoden i kommunerne. 2 Baggrund for puljen og projektets målgruppe 2.1 Baggrund I den kommunale sociale indsats for mennesker med en psykisk lidelse er der et øget fokus på at arbejde med et rehabiliterende sigte og anvende mindre indgribende indsatser. Undersøgelser viser, at mange kommuner gerne vil arbejde evidensbaseret i bostøttearbejdet i borgernes hjem. SFI-rapporten Et liv i egen bolig (2012) peger på, at bostøtteindsatsen i kommunerne er under stor udvikling, men også at: 1) Der ikke altid er tydelighed i indholdet og udførelsen af de socialfaglige metoder, selve metodevalget og resultaterne af dette på borgerniveau i bostøtteindsatsen. 2) Der er store forskelle på, hvordan støtten ydes om den ydes ud fra en recovery-orienteret eller en omsorgsorienteret tankegang. De fleste kommuner ønsker evidensbaserede metoder, som sigter på rehabilitering, men i nogle kommuner ydes støtten ikke på en måde, der understøtter rehabilitering. 3) Der er store forskelle på, hvordan indsatsen er organiseret og struktureret på tværs af kommunerne, og i arbejdet er der ikke altid tale om bevidste metodiske valg, hvilket besværliggør udvikling af den evidensbaserede indsats, som efterspørges kommunalt. Udviklingen fra et omsorgs- til et recovery-perspektiv i kommunerne er således ikke fuldt ud gennemført endnu. Endvidere efterspørges der større fokus på virkningsfulde indsatser med fokus på borgernes udviklingsperspektiver. Samtidig er der sket en stigning i antallet af borgere meden psykisk lidelse, der får tildelt bostøtte i eget hjem (SEL 85). Derfor udmeldes denne pulje til afprøvning af en evidensbaseret metode CTI i den kommunale bostøtteindsats over for personer med en psykisk lidelse. 2.2 Bostøtteindsats efter SEL 85 og CTI-metoden Kvaliteten af bostøtteindsatsen og effekten heraf har stor betydning for fremtidsperspektiverne for den voksende gruppe af personer med en psykisk lidelse, der modtager bostøtte. Bostøtte efter SEL 85 er helt central for, at mange mennesker med en psykisk lidelse kan bo i eget hjem. Desuden hjælper bostøtten personer med en psykisk lidelse til at varetage almindelige dagligdagsfunktioner. Samtidig er bostøtten ofte kommunens regelmæssige kontakt til disse borgere, og bostøtten kan derfor være med til at sikre, at kommunen kan Side 2 af 12

3 reagere, hvis de psykiske problemer udvikler sig i negativ retning, og/eller hvis der opstår sociale problemer, som kommunen skal sætte ind overfor. For at understøtte den kommunale udvikling hen imod at øge kvalitet og rehabilitering i den sociale indsats for personer med en psykisk lidelse afprøves en recovery-understøttende metode med dokumenteret effekt, der skal skabe progression for borgerne og gøre det muligt for borgerne at tage ansvar for eget liv, så det på sigt er muligt at kan klare sig uden eller med mindre indgribende indsatser. Konkret afprøves metoden Critical Time Intervention (CTI). CTI-metoden er en intensiv bostøtte til borgeren i en tidsafgrænset kritisk overgangsfase typisk ved udflytning fra botilbud til egen bolig eller i overgangen fra indlæggelse til egen bolig. CTI er et intensivt faseinddelt forløb, der bygger på Housing First-princippet, hvor udgangspunktet for den videre indsats er en stabil boligsituation med evt. bostøtte. CTI-metoden uddybes i afsnit 6. Der er gode danske erfaringer med CTI-metoden, som har været anvendt i blandt andet Hjemløsestrategien , hvor der er opnået gode resultater på borgerniveau. Eksempelvis fremgår det af evalueringen af Hjemløsestrategien, at cirka halvdelen af de borgere, der modtog et CTI-forløb på ni måneder efter endt forløb kunne bo i egen bolig uden støtte. Desuden viste en samfundsøkonomisk analyse af CTI-metoden i Hjemløsestrategien, at arbejde med CTI-metoden allerede er økonomisk bæredygtig det første år efter indsatsen. Med baggrund i de gode erfaringer med CTI-metoden fra hjemløseområdet afprøves metoden nu over for målgruppen af personer med psykiske lidelser i nærværende pulje. 2.3 Puljens målgruppe Puljens målgruppe er borgere, der flytter fra botilbud (SEL 107 eller 108) eller fra indlæggelse til egen bolig, og som er berettiget til bostøtte efter SEL 85. I perioden var der ifølge SFI s kortlægning af sociale tilbud til mennesker med sindslidelse (2013) mennesker med en psykisk lidelse, der blev udsluset fra botilbud. Ifølge SFI-rapporten Et liv i egen bolig kommer borgere, der får bostøtte, ofte fra botilbud eller indlæggelse. Målgruppen er derudover karakteriseret ved borgere, der lever op til følgende kriterier: Alder: Over 18 år. Sprog: Minimum funktionelt dansk. Er i VUM (Voksenudredningsmetoden) vurderet til at have én eller flere af følgende psykiske funktionsnedsættelser: Angst Depression Forandret virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Stressbelastning Borgeren vurderes i VUM til at have et moderat eller svært problem (2 eller 3 efter skala i VUM) i forhold til ét eller flere af følgende temaer. Tema nr. i VUM Tema i VUM 4 Praktiske opgaver i hjemmet 5 Egenomsorg 6 Kommunikation 7 Mobilitet 8 Samfundsliv 9 Socialt liv 10 Sundhed Borgeren må ikke have et fuldstændigt problem (4) på ét eller flere af ovenstående temaer. Side 3 af 12

4 Den samlede vurdering af borgeren vurderes i VUM til at ligge på C eller D (moderat problem eller svært problem). 3 Puljens formål og målsætninger Formålet med initiativet er at gøre det muligt for personer med en psykisk lidelse at klare sig i egen bolig uden eller med mindre indgribende indsatser samt at skabe rammerne for, at borgere med psykiske lidelser kan leve et selvstændigt liv i egen bolig med begrænset støtte eller helt uden støtte. Derfor fokuseres der i puljen på at understøtte overgang fra botilbud eller indlæggelse til egen bolig ved: Afprøvning af CTI-metoden i den kommunale sociale indsats. Metodeafprøvningen skal sikre, at kommunerne i højere grad anvender recovery-understøttende metoder med dokumenteret effekt over for mennesker med en psykisk lidelse i bostøtteindsatsen. At skabe et vidensgrundlag for forankring og udbredelse af CTI metoden i kommunerne. Initiativet skal endvidere skabe et vidensgrundlag for andre kommuner i forhold til at implementere CTI-metoden og hermed danne udgangspunkt for en effektiv udbredelse og forankring af metoden i kommunerne. 3.1 Målsætninger Figur 1 viser sammenhængen mellem implementering og afprøvning af CTI-metoden og de forventede resultater og virkninger heraf på borgerniveau. Figur 1: Forandringsteori. Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger Tilpasning af metodeprogrammet for CTI Kvalitetssikret CTImetodeprogram Målgruppen bliver i stand til i højere grad at håndtere organiseringen af deres hverdag Flere mennesker med en psykisk lidelse får mulighed for at leve et selvstændigt liv i egen bolig med begrænset støtte eller uden støtte overhovedet Kvalificerede medarbejdere fra Socialstyrelsen, som har gennemgået en uddannelse i CTI Bostøttemedarbejdere med de rette kvalifikationer Kompetente projektledere og projektejere i kommunerne Implementerings- og processtøtte på det organisatoriske og ledelsesmæssige niveau i kommunerne samt til bostøttemedarbejdere Uddannelse af bostøttemedarbejdere Forberedelse på organisatorisk, ledelsesmæssig og medarbejder niveau i forhold til implementering af CTI Organisering og forankring af CTI-metoden Bostøttemedarbejdernes kompetencer i at arbejde med recoveryunderstøttende metoder øges Alle relevante bostøttemedarbejdere har gennemført uddannelse i CTI CTI-medarbejderne anvender metoden overfor målgruppen Målgruppen bliver i stand til i højere grad at indgå i sociale aktiviteter og holde fast i for dem meningsfulde relationer og aspekter af hverdagen (fx familie, venner, uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter samt uformelle lokale netværk mv.) Målgruppen vil opleve færre uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Uhensigtsmæssige indlæggelser omfatter også omsorgsindlæggelser i behandlingspsykiatrien Flere mennesker med psykisk lidelse får mulighed for at flytte fra botilbud i egen bolig Flere mennesker med en psykisk lidelse kan uddanne sig eller opnå beskæftigelse, herunder også beskyttet beskæftigelse f.eks. i socialøkonomiske virksomheder Antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser, herunder omsorgsindlæggelser i behandlingspsykiatrien vil falde for mennesker med en psykisk lidelse, som bor i egen bolig og modtager bostøtte Forandringsteorien bygger på en antagelse om, at målgruppen som følge af bostøttemedarbejdernes øgede og mere systematiske brug af CTI-metoden på kort og mellemlang sigt bliver i stand til i højere grad: Side 4 af 12

5 At håndtere organiseringen af deres hverdag. At indgå i sociale aktiviteter og holde fast i for dem meningsfulde relationer og aspekter af hverdagen (fx familie, venner, uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter samt uformelle lokale netværk mv.). På længere sigt forventes virkningerne af disse gevinster at være: At flere personer med en psykisk lidelse kan flytte fra et botilbud til egen bolig. At flere personer med en psykisk lidelse kan leve et selvstændigt liv i egen bolig med begrænset støtte eller helt uden støtte. At flere personer med en psykisk lidelse kan uddanne sig eller opnå beskæftigelse, herunder også beskyttet beskæftigelse f.eks. i socialøkonomiske virksomheder. At antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser, herunder omsorgsindlæggelser i behandlingspsykiatrien vil falde for mennesker med en psykisk lidelse, som bor i egen bolig og modtager bostøtte. 4 Ansøgerkreds og ansøgningskriterier Puljen kan søges af landets kommuner, som lever op til ansøgningskriterierne nedenfor. Ansøgningskriterier: Kommunen kan sandsynliggøre rekruttering på minimum 30 borgere i projektperioden, hvilket dokumenteres i ansøgningen. Kommunen kan sandsynliggøre identificering af en kontrolgruppe på yderligere 30 borgere i målgruppen, hvilket dokumenteres i ansøgningen. Kommunen implementerer og afprøver den evidensbaserede metode CTI ud fra en metodemanual. Kommunen erstatter i projektperioden den sædvanlige bostøtte med CTI-indsatsen over for målgruppen i projektet. Kommunen forpligter sig til at bidrage til den tværgående evaluering af projektet, og i projektperioden følger den faste procedure for indhentning af dokumentation. Der er en fordel, hvis kommunen har konkret erfaring med bostøttemetoden CTI. På baggrund af ansøgningsrunden udvælges 5 kommuner til at afprøve CTI-metoden i bostøtteindsatsen. Derudover gøres der opmærksom på, at der i afsnit 7 er oplistet en række kriterier, som der lægges vægt på i vurderingen af ansøgningen. 5 Projektperiode Projektperioden er fra september 2014 til og med december 2017, og midlerne skal således anvendes i denne periode. 6 Puljens tilrettelæggelse Initiativet Dokumenterede metoder i bostøtten over for personer med en psykisk lidelse er opdelt i 5 projektfaser: 1. Projektmodning I forbindelse med projektopstarten i kommunerne orienteres kolleger til projektmedarbejderne om metoden, ligesom myndighedssagsbehandlerne orienteres om indholdet i og formålet med CTI. Der lægges op til, at der udarbejdes en samarbejdsplan både overordnet mellem myndighed og udfører og konkret i forhold til den enkelte borgers forløb. Derudover gennemføres en implementeringsplans- Side 5 af 12

6 workshop, hvor fokus er på at sikre de optimale betingelser for en vellykket implementering af metoden. Elementerne i implementeringsplanen vil bl.a. være en interessentanalyse, kommunikationsplan, risikoanalyse og forventningsafstemning. 2. Kompetenceudvikling Socialstyrelsen vil forestå kompetenceudvikling af et antal bostøttemedarbejdere i CTI-metoden med udgangspunkt i erfaringerne fra Hjemløsestrategien. Socialstyrelsen uddanner op til 10 bostøttemedarbejdere pr. kommune i metoden og varetager den efterfølgende sparring og supervision af bostøttemedarbejderne for at tilstræbe, at den indsats, der gennemføres, lever op til kravene i CTImetoden. 3. Afprøvning af CTI-metoden Bostøttemedarbejderne vil efter endt kompetenceudvikling arbejde med CTI over for borgere i kommunen. Hvert CTI forløb tager ca. 9 måneder. Det er målsætningen, at der i hver kommune gennemføres 30 forløb i projektperioden. I alt bliver der således gennemført mindst 150 forløb. Uddybende præsentation af CTI-metoden Det overordnede princip for CTI-metoden er Housing First tilgangen, hvor en tidlig stabilisering af borgerens boligsituation kombineret med individuel social støtte ses som et vigtigt element i borgerens recovery-proces. Den individuelle støtte forsøges opnået gennem en række støtteforanstaltninger, som fx praktisk bostøtte, hjælp til at håndtere kontakt til offentlige myndigheder, stabilisering af økonomi, behandlingstilbud og lignende. Det vægtes i den forbindelse højt, at indsatsen bliver helhedsorienteret og sammenhængende rettet mod den enkeltes konkrete behov. Der skabes stærke bånd til behandlings- og støttetilbud samt familie og venner, som kan støtte borgeren efter CTI-forløbets ophør. Der er således tale om en intensiv og tidsbegrænset indsats. Formålet med CTI-indsatsen er at øge borgerens muligheder for at fastholde egen bolig ved at: Styrke borgerens sociale kompetencer og ressourcer. Styrke borgerens sociale og familiære netværk. Styrke borgerens integration i lokalsamfundet. Borgeren tilknyttes en CTI-medarbejder, inden borgeren flytter i egen bolig. Arbejdet med CTI foregår ud fra et recovery-perspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at 'komme sig' og blive (re)integreret i samfundet. Der er stort fokus på at udvikle og styrke kompetencer hos borgeren, og formålet med indsatsen er at integrere borgeren i borgerens nærmiljø og skabe kontakt og relationer til allerede eksisterende tilbud, så borgeren på sigt kan gøre brug af disse som støtte i sin hverdag. Derfor er det af afgørende betydning, at CTI medarbejderen har et indgående kendskab til nærmiljøet omkring borgeren samt til de eksisterende tilbud dels i det kommunale system og dels tilbud fra andre aktører. CTI-indsatsen forløber over en samlet periode på 9 måneder, og er opdelt i 3 overordnede faser: Fase 1. Overgang til egen bolig: Har en varighed på cirka tre måneder. I denne fase fokuseres der på i første omgang at få afklaret, hvilke støttebehov borgeren har, indlede kontakten til relevante støttepersoner samt yde en intensiv individuelt tilpasset støtte til borgeren. Fase 2. Afprøvning i egen bolig: Løber fra 4. måned til 6. måned (i nogle tilfælde til 7. måned). I denne fase afprøves og tilpasses den plan, borgeren og CTI-medarbejderen i fællesskab har udarbejdet og etableret i den første fase. Samtidig overtager de lokale tilbud og støtteordninger gradvist det primære ansvar for at give borgeren den støtte han eller hun har behov for i sin hverdag. Fase 3. Overdragelse af støtte: Overdragelsen af ansvaret fra CTI-medarbejderen til borgeren og de kontakter, der er etableret i det lokale støttesystem afsluttes. Inden afslutningen af forløbet, mødes CTI-medarbejderen, borgeren og de vigtigste personer i dennes støttenetværk og aftaler elementerne i den fortsatte indsats og støtte. Side 6 af 12

7 Indsatsen i faserne er fordelt, så den er mest intensiv i den første fase, mens der gradvist gennem borgerens forløb arbejdes på, at borgeren bliver mere og mere selvhjulpen, og at indsatsen forankres i nærmiljøet omkring borgeren og relevante tilbud. Da der er tale om borgere med komplicerede og sammensatte problemstillinger, kan der dog også i de to andre faser være kortere eller længere perioder, hvor borgeren har behov for intensiv støtte. Borgerne kan fx i perioder reagere på at flytte i egen bolig og opleve forandring som vanskelig eksempelvis i forhold til at skabe sig et netværk og/eller opleve den nye bolig som et hjem, og der kan komme perioder, hvor et eventuelt misbrug øges eller borgerens psykiske lidelse forværres mv. Da CTI-indsatsen i alle tre faser fokuserer på, at borgeren skal gøres i stand til at klare sig i egen bolig, herunder at få skabt kontakt til relevante ressourcepersoner i borgerens nærmiljø, bør CTIforløbet for den enkelte borger ikke opstartes, før der er udsigt til at han/hun får en bolig. 4. Implementerings og processtøtte Socialstyrelsen giver implementerings- og processtøtte i brugen af CTI-metoden - både på ledelsesmæssigt niveau og medarbejderniveau. Til det organisatoriske og ledelsesmæssige niveau i kommunerne ydes støtte i forhold til at kvalificere organiseringen omkring CTI-metoden, så der fra ledelsesmæssig side er fokus på og ansvar for projektet gennem hele projektperioden. Der ydes implementerings og processtøtte til bostøttemedarbejderne med det formål at øge medarbejdernes kompetencer i at arbejde med metoder med et recovery-understøttende sigte. Desuden vil der blive afholdt projektnetværksmøder for projektkommunerne, når metoden er implementeret, hvor fokus vil være på videndeling mv. 5. Evaluering og dokumentation Der vil blive udarbejdet en effekt- og implementeringsevaluering og en økonomisk analyse. Desuden udarbejdes vidensdeklarationer samt en implementeringsguide om CTI-metoden med henblik på udbredelse af metoden til øvrige kommuner. 7 Kriterier for tildeling af støtte Det er en forudsætning for at modtage støtte fra puljen, at ansøger lever op til ansøgningskriterierne i afsnit 4. Der lægges i vurderingen af ansøgningen vægt på følgende krav, jf. afsnit Krav til beskrivelse af projektet I dette afsnit beskrives de specifikke kriterier som tillægges vægt i vurderingen af ansøgningerne udover de krav, som er beskrevet i afsnit Beskrivelse af formålet med projektet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen og hvilken forandring, det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. 2. Implementeringsplan. Der udarbejdes en plan for implementering, herunder plan for hvordan der sikres: Organisatorisk og ledelsesmæssig opbakning til projektet. Sandsynliggørelse af politisk opbakning til afprøvning af CTI-metoden i projektperioden. Desuden beskrives kommunens motivation for og ressourcer til at forankre metoden i driften og parathed til at arbejde med evidensbaserede metoder. 3. Kort og præcis beskrivelse af projektets målgruppe. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen, og hvor mange borgere i kommunen der ca. er omfattet af målgruppens kriterier. Side 7 af 12

8 Hvor mange borgere fra målgruppen forventes at kunne deltage i projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der kan indgå i projektet. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Beskrivelse af, hvordan antallet af deltagere i projektet systematisk vil blive opgjort/dokumenteret. Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Vær opmærksom på i beskrivelsen af målgruppen, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 4. Beskrivelse af rekruttering af målgruppen. Det er et mål for puljen, at hver kommune gennemfører mindst 30 forløb á 9 mdr. i løbet af hele projektperioden. Kommunerne skal i ansøgningen sandsynliggøre, at det er muligt at rekruttere mindst 30 borgere inden for målgruppen, som i stedet for den sædvanlige bostøtteindsats vil modtage et 9 måneders langt CTI-forløb. Det forventes, at der bliver lavet en samlet evaluering af projekterne med et design, hvor projektgruppen sammenlignes med en kontrolgruppe, der også ligger inden for projektets målgruppe. Derfor skal det også sandsynliggøres, hvad muligheden er for at identificere en kontrolgruppe på yderligere 30 borgere (gerne i samme kommune), som modtager bostøtte, og som kan sammenlignes med de borgere, der i stedet for den sædvanlige bostøtteindsats modtager et CTI-forløb. 5. Klar og præcis beskrivelse af mål på borgerniveau. Udover de i projektet fastsatte mål kan kommunerne opstille lokale projektmål. Projektmålene skal være realistiske og målbare set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. 6. Beskrivelse af tids- og aktivitetsplan. Hvordan nås målene/resultaterne, dvs. kort og præcis beskrivelse af, hvilke aktiviteter der gennemføres i projektet. Der udarbejdes en tidsplan for aktiviteter, som relaterer sig til den lokale implementering af CTI. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet kan fortsættes. Her skal medindregnes, at Socialstyrelsen forventer at afholde opstartsmøde for projektkommuners projektledere og projektejere d. 19. september 2014 i Odense samt en mulig start af uddannelse af kommende CTI-medarbejdere fra uge Beskrivelse af dokumentation. Hvordan vil projektet bidrage til at dokumentere aktiviteterne og resultaterne. 8. Beskrivelse af projektets organisation og ledelse. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling herunder, hvor mange ansatte der er i projektet, projektlederens beføjelse, hvem der har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Det beskrives, hvordan projektlederen vil varetage den lokale implementering og opbakning samt have kontakt med Socialstyrelsen. Det beskrives, hvordan projektejeren vil understøtte projektlederen og projektmedarbejderne, skabe muligheder for varetagelse af arbejdet samt skabe samarbejde og forståelse for projektet i andre dele af organisationen. Beskrivelse af samarbejde, herunder hvem de centrale aktører er, hvem skal inddrages og hvilken information skal de have. I ansøgningen præsenteres, hvordan pårørende og borgerrepræsentanter inddrages i projektet. Beskrivelse af styregruppen bestående af projektleder, projektejer og ledere fra relevante samarbejdspartnere, fx fra relevante botilbud. Beskrivelse af gruppens formål og rolle i projektet. Beskrivelse af, hvordan der på sigt sikres organisatorisk og ledelsesmæssig opbakning til projektet, herunder hvilke fora der vil blive etableret eller anvendt i den forbindelse, eksempelvis ledelsesfora og koordinationsmøder. 9. Beskrivelse af projektmedarbejdernes kompetencer. Hvordan har bostøttemedarbejderne erfaring i at arbejde med målgruppen og kendskab til lokalmiljøet og eksisterende tilbud. Det er afgørende, at medarbejderne har et indgående kendskab til målgruppen, og er indstillet på at arbejde efter CTImetodemanualen. Beskriv desuden om medarbejderne har kendskab til CTI-metoden. Side 8 af 12

9 10. Beskrivelse af forankring af projektet. Det sandsynliggøres, at der er politisk opbakning til afprøvning af CTI-metoden i projektperioden. Derudover ønskes en præsentation af kommunens succeskriterier i forhold til efterfølgende forankring af metoden, samt en præsentation af en eventuel forankringsplan, som indeholde er placering af indsatsen på organisatorisk og ledelsesmæssigt plan. 7.2 Krav til dokumentation og evaluering Rapporteringskrav Projektkommunerne indsender årlige projekterklæringer som dokumentation for fremdrift i projektet til Puljestyring i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Skabelonen for projekterklæringer findes på ministeriets hjemmeside under puljer/puljeportal/rapportering eller via dette link: Evaluering og løbende dokumentation En vigtig del af projektet er, at der bliver fulgt op på effekten af CTI-indsatsen, samt om målene med projektet er opnået. Der vil blive lavet en samlet tværgående evaluering, som kommer til at omfatte: Undersøgelse af forudsætningerne for succesfuld implementering. En effektevaluering af indsatserne samt en økonomisk analyse. Det forventes, at effektevalueringen som minimum vil skulle gennemføres med et quasieksperimentelt design og derved levere viden på vidensniveau A. Implementeringsevaluering som leverer viden om, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at sikre effekten af metoden på målgruppen, samt hvilke områder der skal være fokus på for at sikre størst mulig effekt af indsatsen. Der vil derudover blive udarbejdet en implementeringsguide, som andre kommuner efterfølgende kan anvende i forbindelse med implementering af CTI. Effektevalueringen skal sammen med den økonomiske analyse understøtte kommunernes beslutninger i forhold til videre forankring af metoden i bostøtten og i forhold til en udbredelse til andre kommuner. Kommunerne skal bidrage med indhentning af data til evalueringen og forventes desuden at stå til rådighed for interviews/projektbesøg i løbet af projektperioden samt deltage i netværksmøder og lignende i forbindelse med evalueringen. 8 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det skal overvejes, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at de metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Det skal i forlængelse heraf overvejes, om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Det skal endvidere overvejes, om projektet skal indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal der tages stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 9 Tilskudsberettigede udgifter Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet, fx projektleder og bostøttemedarbejdere. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. Side 9 af 12

10 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til transport i egen bil og/eller offentlig transport. I forhold til transport i egen bil skal transportudgiften beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Cirkulæret og anden relevant information findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 5. Udgifter til aktiviteter i projektet, fx uddannelsesaktiviteter og netværksgruppemøder. 6. Mindre materialeanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materialeanskaffelser indtil kr. pr. år. 7. Andre definerede udgifter. 10 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Udgifter til lokaler. 9. Udgifter til formidling. 10. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 11 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 26. juni Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt ministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i ultimo august Socialfaglige spørgsmål stilles til Socialstyrelsen. Kontaktperson: Martin Sandø: msa@socialstyrelsen.dk. Tlf.nr Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen elektronisk. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Dette ark kan også bruges til at skabe overblik over budgettet, inden det laves i ansøgningen. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Side 10 af 12

11 Ansøgers navn og adresse Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter.lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Relevant information kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Det gøres opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. Cirkulæret og anden relevant information kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende eksempler på poster, som ikke er nærmere defineret, kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse 11.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Side 11 af 12

12 Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 12 af 12