Sundhedsplan

Transkript

1 Sundhedsplan

2

3 Sundhedsplan

4 4

5 Forord Kære læser. Et enigt amtsråd vedtog d. 30. august 2001 Sundhedsplan Sundhedsplanen er ambitiøs og har perspektiver, som rækker langt ud i fremtiden. Planen har derfor stor betydning ikke mindst for den enkelte borger, men også for sundhedspersonalet og andre med særlig interesse for amtets sundhedsvæsen. I de kommende år forventes et stigende pres på amtets sundhedsvæsen. Introduktion af nye behandlingsformer, ændret efterspørgselsmønter i befolkningen samt forandringer i befolkningens sammensætning er nogle af årsagerne til presset. Sundhedsplanen er værktøjet til en stadig udvikling af vores sundhedsvæsen i en hastighed, der gør det i stand til at leve op til de stigende forventninger. Vi ønsker, at du som borger i Frederiksborg Amt kan være sikker på at få en hurtig behandling i amtets sundhedsvæsen. Derfor har vi med budgetforliget for år 2002 afsat midler til at sikre en hurtigere behandling på en række områder. De ekstra midler gør os i stand til at leve op til kravene her og nu. Set i det længere perspektiv er det nødvendigt med grundlæggende ændringer i form af en ændret opgavefordeling mellem sundhedsvæsenets aktører og en udbygning af den samlede kapacitet. Centralt i sundhedsplanen står, at den primære sundhedssektor skal udføre en større mængde opgaver end i dag. Det stiller krav til videre- og efteruddannelse af sundhedspersonalet men også krav om et endnu tættere samarbejde mellem sundhedsvæsenets forskellige sundhedspersoner. De specialiserede behandlinger skal fortsat varetages på amtets sygehuse. Derfor indeholder sundhedsplanen også en udmelding om, at amtets sygehuse skal moderniseres og udbygges. Amtsrådet ønsker derfor over en 10-årig periode at sikre en udbygning af behandlingskapaciteten, så sygehusene bliver i stand til at udføre de behandlinger og levere den service, man som borger i amtet med rette kan forvente sig. Med vedtagelsen af planen er bolden givet op. I den kommende tid skal der sættes handling bag ordene. Planen skal gennemføres. Det bliver en proces, hvor borgere og samarbejdspartnere vil blive orienteret nærmere, efterhånden som ændringerne iværksættes. Det vil også være muligt på egen hånd at orientere sig om planerne på amtets hjemmeside God læselyst! Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen Amtsborgmester 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse Resume Baggrund for Sundhedsplanen i Frederiksborg Amt Forudsætninger for Sund Udviklingstræk Prognoser Fremtidens patient Styring af sundhedsvæsenet Den primære sundhedssektor Praksiskonsulentordningen Lægemiddelenheden Lægens rolle i forbindelse med forebyggelse Primærsektoren i fremtiden Fremtidige strukturer i almen praksis Amtets samarbejde med kommunerne Lokale samordningsudvalg Samarbejdsområder mellem amt og kommuner Aftalekatalog som samarbejdsredskab Øvrige samarbejdsområder Folkesundhedsindsatsen - forebyggelse og sundhedsfremme Folkesundhedsarbejdets værdigrundlag og mål Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsvæsenet Kvalitetsudvikling Kvalitetssikring Kvalitetsmål Forskning

8 7. De somatiske sygehuse i Frederiksborg Amt Hillerød Sygehus Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus Frederikssund Sygehus Hørsholm Sygehus Planlægningsgrundlag Behov for udvidet kapacitet Planer for udbygning Sygehusenes udvikling over 10 år Udviklingsmuligheder inden for kirurgien Udviklingen inden for det medicinske område Udviklingsmuligheder inden for de tværgående områder Sundheds- og ambulanceberedskabet Præhospitalsindsats Sjældne handicap Samarbejde med udenamtssygehuse Sundhedsfaglig rådgivning Ledelsesstruktur på sygehusene Funktionsbærende enheder Patientservice og samarbejdet med patientforeninger Auditstyregruppe Kostpolitik Køkken-, kantine- og kioskområdet Hygiejne på sygehusene Laboratorieområdet Ventepatienter Særlige indsatsområder Kræftindsats Lindrende behandling Hjerteomådet Anæstesiologi og intensiv funktioner Akut modtagefunktion Apopleksi Knogleskørhed Rygsygdomme Diabetes Informationsteknologi Personaleudvikling og uddannelse Rekruttering og fastholdelse

9 9. Svangreomsorg og fødselshjælp Graviditet Fødsel Familieambulatorium Arbejdsmedicin Systematiserede tilbud Svangerskabsomsorg og fødselshjælp i samarbejde med kommunerne Ordliste Litteraturliste Bilag Bilag 1 Oversigt over fremtidig specialefordeling på de somatiske sygehuse i Frederiksborg Amt Bilag 2 Ledelsesstruktur i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Bilag 3 Samarbejdsudvalg i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Bilag 4 Udgifter pr. indbygger til sygesikring fordelt på udgiftsområder Bilag. 5 Udgiftsudviklingen i Frederiksborg Amt Bilag 6 Udviklingen i udgiften til primærsektoren Bilag 7 Medicinudgifterne i Frederiksborg Amt sammenlignet med landsplan Bilag 8 Udgifter til sundhedsvæsenet 2000 fordelt på amter Bilag 9 Frederiksborg Amts udgifter til Sundhedsvæsenet 1999 fordelt på kommuner Bilag 10 Antal senge på sygehusene, Budget Fordelt på plejeansvar Bilag 11 Sengeudviklingen for perioden Bilag 12 Rammeaftale: Samarbejdsaftaler mellem Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen og kommunerne

10 10

11 Resume Sundhedsvæsenet i Frederiksborg Amt står i de kommende år over for en række udfordringer, som stiller krav om både nytænkning og aktiv handling. Den væsentligste udfordring er udviklingen i amtets befolkningssammensætning. Antallet af ældre i Frederiksborg Amt vil stige voldsomt i løbet af de næste år. Antallet af borgere i aldersgruppen 55 år til 74 år vil stige fra i dag cirka til cirka Det er en stigning på 30 procent. Denne stigning vil medføre flere udgifter til sundhedsvæsenet som helhed - og til sygehusområdet i særdeleshed. Den medicinsk-teknologiske udvikling indebærer, at det i de kommende år bliver muligt at behandle patienter med mere komplicerede sygdomme, end det er muligt i dag. En meget positiv udvikling, som styrker kvaliteten af patientbehandlingen. Hvis vi passivt lader stå til, vil presset på sundhedsvæsenet svare til, at vi skal bygge et nyt sygehus i amtet - uden at vi kan være sikre på at få mere sundhed for pengene. For at imødegå presset har Frederiksborg Amt valgt en offensiv strategi for at styre denne betydelige vækst i efterspørgslen efter sundhedsydelser. Denne sundhedsplan - Sund 1 - er Frederiksborg Amts redegørelse for den planlagte udvikling af amtets sundhedsvæsen i de kommende fire år ( ). Planen opstiller samtidig mål, der rækker langt ud over planårene. 11

12 Det er derfor et centralt tema i denne sundhedsplan, at antallet af praktiserende læger i Frederiksborg Amt skal øges væsentligt i de kommende år. Samtidig vil amtet tilstræbe en udvikling, hvor stadig flere behandlere etablerer sig i samarbejde lægerne imellem og med deltagelse af sygeplejersker, fysioterapeuter og kiropraktorer, som indbyrdes kan fordele opgaverne afhængig af patienternes behov og egne interesseområder. Sådanne fællesskaber vil i forhold til praksis med kun én eller få læger være i stand til at varetage både flere og nye opgaver, herunder også mere komplicerede opgaver, som i dag kun kan foregå på sygehus. 12 Frederiksborg Amt sætter med Sund 1 fokus på fire overordnede temaer, som illustreret i figuren ovenfor. Fokusområderne er: Primærsektoren: Sundheden skal tættere på borgerne. Opgaverne skal så vidt muligt fra sygehusene til praksissektoren og kommunerne Sygehusene: Sygehusene bliver hvor de er. Kvalitetsudvikling og specialisering. Ændret opgavefordeling Kontrakter: Styring via kontrakter på hele sundhedsområdet Borgergarantier: Hvad kan jeg som borger forvente af Sundhedsvæsenet? Sundheden tættere på borgerne Det overordnede mål med planen er at bringe sundheden tættere på amtets borgere samtidig med, at alle får tilbudt præcis den undersøgelse, behandling og pleje, som er nødvendig. Borgerne vil med den foreliggende plan opleve, at den nuværende opgavefordeling i sundhedsvæsenet vil ændres væsentligt i de kommende år. Langt flere opgaver skal løses lokalt i kommunerne og primærsektoren. Herved opnår patienterne et bedre behandlingsforløb og en større nærhed i behandlingen, fordi denne foregår tættere på eget hjem. Borgerne vil desuden i den kommende planperiode opleve større frihed med hensyn til valg af praktiserende læge. Frederiksborg Amt vil endvidere arbejde for, at sygehusenes specialister fremover også kan have opgaver uden for sygehusene, for eksempel ved at tilse patienter i praksisfællesskaber eller i patientens eget hjem, hvis dette er mest hensigtsmæssigt for patienten og behandlingen. Endvidere åbnes der op for, at praktiserende speciallæger kan anvende sygehusenes behandlingsfaciliteter. Amtet vil som et led i denne udvikling skabe mulighed for, at de praktiserende læger og speciallæger får mere direkte adgang til blandt andet sygehusenes laboratorie- og røntgenfaciliteter. Herved kan den enkelte patient i højere grad end i dag få afsluttet sin behandling hos den praktiserende læge og speciallæger. Patienten vil på denne måde opleve en styrket koordination mellem primær- og sekundærsektoren, hvilket vil styrke oplevelsen af et samarbejdende sundhedsvæsen. For at opnå at borgerne kan få behandlingstilbud i nærmiljøet, vil Frederiksborg Amt fremme, at de praktiserende lægers kompetenceniveau højnes (øget kompetenceniveau). Således kan for eksempel ældre være et prioriteret område i såvel efter-

13 uddannelsen som i samarbejdet med sygehusene. Det vil generelt være nødvendigt med en langt mere intensiv efteruddannelsesindsats, blandt andet af hensyn til den stigende lægemangel. Der vil dog også satses på andre sundhedsfaglige gruppers uddannelse og udvikling. Sygehusene bliver hvor de er Sygehusene i Frederiksborg Amt skal og vil naturligvis fortsat være en central del af sundhedsvæsenet. Der vil ikke blive ændret på den nuværende sygehusstruktur. Der vil fortsat være 3 sygehuse med akutfunktioner i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Frederiksborg Amt vil derimod i løbet af planperioden iværksætte en ændret opgavefordeling mellem sygehusene med henblik på at øge effektiviteten og kvaliteten i behandlingen. En række almindelige sygehusopgaver vil blive flyttet fra Hillerød Sygehus til de to andre akutsygehuse i Helsingør og Frederikssund. Formålet er blandt andet at give plads til indretning af mere tidssvarende behandlingsfaciliteter på Hillerød Sygehus. Samtidig vil en række specialiserede opgaver blive samlet på Hillerød Sygehus. Disse tiltag kombineret med en øget udflytning af opgaver til primærsektoren vil give sygehusene bedre muligheder for at varetage et stigende antal specialiserede opgaver - både på og uden for sygehusene. Øget brug af kontraktstyring Frederiksborg Amt vil på hele sundhedsområdet anvende kontrakter som ny drifts- og styreform. Kontrakterne skal benyttes på flere niveauer internt i amtet - men lige så vigtigt - også i forbindelse med de behandlinger, som udføres i andre amter. Formålet med kontrakter er at sammenkæde mål for aktivitet, økonomi, kvalitet, service, udvikling, effektivisering og samarbejde. Amtet har valgt kontraktstrategien for at forbedre samordningen og udviklingen af sundhedsvæsenet. Fordelene er, at dialogen forbedres, at arbejdsdeling fremmes, samt, at der skabes rammer for nye måder at løse opgaver på. Borgerne skal have garanti for egne rettigheder Frederiksborg Amt har i forbindelse med de kontrakter, der er indgået med samtlige sygehusafdelinger, udviklet et driftsgrundlag, som indarbejder en række generelle rettigheder for borgerne såsom behandlingsgarantier og servicemål. For at videreudvikle kontraktstrategien vil der i den kommende planperiode blive arbejdet videre med borgernes rettigheder i form af et såkaldt "rettighedsbrev", som beskriver borgernes rettigheder i forhold til amtet. Nøgleordet er patienttilfredshed. Hvad kan man som borger forvente? Nogle velkendte borgergarantier er retten til gratis lægehjælp, ret til svangre- og fødselshjælp og ret til frit sygehusvalg. Frederiksborg Amt vil nu udvide garantierne til garantier om maksimal ventetid, kontaktlæge, imødekommenhed, organisation, kvalitet, valgfrihed og patienters selvbestemmelse. Aftalebaseret samarbejde med kommunerne Frederiksborg Amt har allerede i dag på en række områder et velfungerende samarbejde med kommunerne. Dette samarbejde skal udbygges væsentligt i de kommende år. Amtet og kommunerne har i fællesskab udpeget en række indsatsområder. Det gælder blandt andet etablering af akutteam, akutstuer, hospicer - samt genoptræningsområdet. På blandt andet disse indsatsområder vil Frederiksborg Amt udarbejde et aftalekatalog, som vil blive tilbudt og forhandlet med kommunerne, enten enkeltvis eller i mindre grupper. Aftalekataloget vil indeholde en beskrivelse af organisation, 13

14 styring og finansiering med videre af de enkelte projekter. Det overordnede formål er, at amtet herved understøtter kommunerne med muligheder for at tilbyde borgerne den bedste hjælp på vejen mod et sundere liv. Forebyggelse som den røde tråd Indsatsen på forebyggelsesområdet er et centralt og gennemgående tema i denne sundhedsplan. Det er målet, at forebyggelse ikke blot skal ses som et isoleret indsatsområde på linie med de øvrige indsatsområder, men at forebyggelsen skal indgå som et integreret element i alle former for patientbehandling. Personlig rådgivning i forhold til livsstilsforhold skal være en mulighed ved ethvert møde med sundhedsvæsenet - hos tandlægen, den praktiserende læge, speciallægen, andre sundhedsfaglige personer i primærsektoren og ved enhver kontakt med sygehusvæsenet. Behovet for rådgivning varierer afhængig af personen. Alt sundhedspersonale skal derfor være i stand til at give en generel rådgivning om forebyggelse, og skal om fornødent kunne henvise til mere specialiserede tilbud. Herudover sætter sundhedsplanen særlig fokus på rygning, kost, stofskiftesygdomme, rygsygdomme med videre. Der skal være sammenhæng i patientforløb Det er fortsat en målsætning at skabe et godt sammenhængende behandlingsforløb for den enkelte patient. I forløbstanken indgår fire elementer: Sammenhæng, kvalitet, kontinuitet og tværfaglig indsats, som skal sikre, at sundhedsvæsenet fremstår som en enhed for patienterne og omverdenen. Ideen med det sammenhængende forløb er, at behandlingsforløbene sammensættes af en række enkeltydelser, der foregår i forskellige dele af sundhedsvæsenet og i forskellige afdelinger på det enkelte sygehus. Disse enkeltydelser skal sammenkædes til en enhed - set fra patientens synspunkt. Kontinuitet i patientkontakten indebærer, at undersøgelse, behandling og pleje skal udføres af det antal personer, der er hensigtsmæssigt for at varetage opgaven. Men det er samtidig vigtigt at have for øje, at der er den rette balance mellem kvaliteten i arbejdet og den kontinuitet, der sikrer trygheden for patienterne. Samarbejdet og kommunikationen mellem den praktiserende læge og det øvrige sundhedsvæsen er her af stor betydning. Det gode patientforløb skal sikres med så få ressourcer som muligt, så undersøgelse og behandling sker på det mindst ressourcekrævende niveau. I den kommende periode tages der yderligere initiativer til at øge patientsikkerheden i behandlingen blandt andet gennem systematisk fejlfinding og afhjælpning i behandlingen. Mere fokus på kroniske lidelser Der er endvidere i denne sundhedsplan sat fokus på den fremtidige indsats i forhold til udsatte patientgrupper med alvorlige kroniske lidelser. Der lægges således op til en øget indsats på kræftområdet, apopleksiområdet, hjerteområdet og rygområdet og i forhold til patienter med knogleskørhed og diabetes. 14

15 15

16 16

17 1. Baggrund for Sundhedsplanen i Frederiksborg Amt I 1992 besluttede Folketinget, at der for hver valgperiode i amter og kommuner skal udarbejdes sundhedsplaner og sundhedsredegørelser, som skal indsendes til de centrale myndigheder. Hensigten er at styrke dialogen mellem de centrale myndigheder, amter og kommuner. Desuden er formålet at styrke indsatsen for forebyggelse og sundhedsfremme samt kvalitetsudviklingen. Sundhedsministeriet har anbefalet, at de kommunale parter prioriterer følgende emner i den kommende 4-årige periode ( ): Informationsteknologi på sundhedsområdet Forebyggelse Psykiatri Ændringer i sygdomsmønstret og nye undersøgelses- og behandlingsmuligheder Praksissektorens rolle i fremtidens sygehusvæsen. Disse temaer på nær psykiatrien er taget op i sundhedsplanen. Amtet har udgivet en selvstændig psykiatriplan. Psykiatriplanlægningen koordineres med den øvrige sundhedsplanlægning. Desuden er der i planen sat fokus på en række særlige indsatsområder. Det gælder blandt andet kræft, apopleksi, hjerteområdet, knogleskørhed, diabetes og rygområdet. Herudover har Frederiksborg Amt i samarbejde med kommunerne udmeldt en række fælles temaer for samarbejdet i de kommende 4 år. Det drejer sig om akutstuer, børn og unge, demens, genoptræning, svangerskabshygiejne og fødselshjælp, det koordinerede udskrivningsforløb samt forebyggelse Forudsætninger for Sund 1 Sund 1 bygger på de grundlæggende planforudsætninger i Sund 97, amtets foregående sundhedsplan. Det er således hensigten i den kommende planperiode at videreføre målsætninger og principper: Den samlede sygehusbehandlingskapacitet må ikke reduceres Funktioner, der nedlægges et sted, bør reetableres andre steder Amtets sygehuse betragtes som et hele, og er ikke i indbyrdes konkurrence Arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene skal leve op til "det gode patientforløb" Sygehusvæsenet fastholdes med 3 akutte sygehuse Sygehusplanlægningen skal leve op til det sammenhængende patientforløb med sammenhæng, kvalitet, kontinuitet og tværfaglig indsats. Den grundlæggende kapacitet fastholdes uændret mellem de 3 sygehuse, men med udtynding af senge på Hillerød Sygehus, således at sygehusets sengeafdelinger fremstår moderne med 1- og 2- sengsstuer, samt at nytilvæksten af behandlingskapacitet/senge sker på Frederikssund Sygehus og Helsingør Sygehus. Sundhedsvæsenets mål er at fremme borgernes sundhed og livskvalitet. Målene nås ved at arbejde på et højt niveau inden for sundhedsfremme, patientbehandling, pleje og rehabilitering. Sundhedsvæsenet skal fungere som én samlet enhed, og målet med Det Samarbejdende Sundhedsvæsen er at skabe et sammenhængende forløb for den enkelte patient gennem hensigtsmæssig opgavefordeling mellem afdelinger i et samarbejde. 17

18 Hvad er nået siden sidste sundhedsplan? Amtets sygehuse drives som én sammenhængende virksomhed Ny ledelses- og organisationsstruktur baseret på det samarbejdende sundhedsvæsen Nedlukning af akutte aktiviteter på Hørsholm Sygehus Samling af en del af den planlagte kirurgi i amtet på Hørsholm Sygehus Hillerød, Helsingør og Frederikssund sygehuse har fået forøgede akutte opgaver Fokus på faglig kvalitet ved samling af opgaver Funktionel samordning af de enkelte specialer Etablering af et nefrologisk center med dialysefunktion. Frederiksborg Amts sygehusvæsen er i dag opbygget af tre akutsygehuse og to sygehuse for planlagt behandling. Sygehusvæsenet er opbygget i funktionel samordning med sundhedsfaglige kompetente sygehusenheder inden for intern medicin, organkirurgi, ortopædkirurgi, anæstesiologi og intensiv funktion, operationsgangsfunktion, billeddiagnostik og klinisk kemi samt enheder for planlagt behandling. Sammenfattende er den specialiserede behandling blevet samlet få steder i amtet. Undersøgelser viser i øvrigt, at det generelt accepteres, at der bliver fysisk længere til behandlingsstedet, hvis det er nødvendigt for at opretholde og videreudvikle en høj faglig kvalitet i patientbehandlingen. 18

19 19

20 20

21 2. Udviklingstræk Sundhedsvæsenets planlægning beror i stor udstrækning på prognoser, først og fremmest statistik over antal indlæggelser, befolkningsudvikling med videre. Målet med prognosearbejdet er at give så kvalificerede bud som muligt på, hvilke overordnede udfordringer sundhedsvæsenet står over for, og hvordan disse kan håndteres. Embedslægeinstitutionen i Frederiksborg Amt har udarbejdet en sundhedsprofil ud fra data fra I profilen er der illustreret en udvikling over årene, som kan danne baggrund for en fremadrettet indsats, eksempelvis udviklingen i sengedagsforbrug og indlæggelser for Frederiksborg Amt sammenholdt med landsniveau. Sundhedsprofilen for Frederiksborg Amt beskriver udviklingstendenser inden for de større sygdomsgrupper, som belaster sundhedsvæsenet mest. Sundhedsprofilen peger på, at flere og flere har kroniske sygdomme samt: At der i amtet er en større stigning i antallet af indlæggelser efter karsygdomme i hjernen, end der er på landsplan. På 10 år er der tale om en stigning på 35 % At der er en kraftig vækst i bronkitis og emfysem, der er forårsaget af rygning At der er en svag stigning i antal indlæggelser efter alkoholbetingede somatiske sygdomme At der er stigning i dødeligheden af brystkræft og lungekræft At indlæggelser som følge af brud på lårbenshalsen er svagt faldende. Ifølge sundhedsprofilen er sengedagsforbruget i Frederiksborg Amt under niveauet for hele Danmark. Sundhedsprofilen for amtet peger generelt på livsstilsbetingede sygdomme som et vigtigt indsatsområde. En fremadrettet indsats skal iværksættes vedrørende prognosearbejdet, hvorfor dette fremover indbygges i planlægningsprocesserne i sundhedsvæsenet. Frederiksborg Amt har indgået aftale med Statens Institut for Folkesundhed om deltagelse i en sundheds- og sygelighedsundersøgelse, som gennemføres i 2000/ Prognoser Passive prognoser - altså simple fremskrivninger af, hvordan det hidtil er gået - peger på, at udgiftsbehovet vil være stærkt stigende i fremtiden, især på sygehusene. Og en lang række vigtige udviklingstræk på sundhedsområdet trækker i samme retning. Lader amtet passivt stå til, vil presset på sundhedsvæsenet billedligt talt svare til, at der skal etableres et 5. sygehus - uden at vi af den grund med sikkerhed får meget mere sundhed for pengene. Udfordringen er, at hvis ikke der foretages aktiv handlen, vil der om 10 år være behov for en behandlingskapacitet, der svarer til omkring 250 ekstra senge på sygehusene i amtet. Strategien er derfor via langsigtet planlægning at reducere dette behov. 21

22 Mia. kr. Budget Vækst til 2010 Vækst til passiv prognose aktiv prognose Sygehuse 2,4 0,7 0,366 Sygesikring 0,9 0,3 0,147 Kommunesamarbejdet 0,07 Øget aktivitet ved praktiserende læger 0,150 I alt 3,3 1,0 0,733 Tabellen viser, at effekten af en delvis omstyring af vækst fra sygehusene til praksissektoren forventes at reducere udgiftsstigningen med cirka 0,267 mia. kr. Derfor vælger Frederiksborg Amt en offensiv strategi for at styre væksten. Grundtanken er at mere end halvere den spåede vækst på sygehusområdet - og samtidig få mere sundhed for pengene gennem vækst i primærsektoren. Hvis det skal lykkes, kræver det ganske omfattende ændringer af sundhedsvæsenets organisering. Nogle væsentlige virkemidler er: En systematisk opbygget forebyggelsesindsats med særskilt fokus på rådgivning om livsstilsforhold både generelt og specifikt i forbindelse med livsstilsrelateret sygdom, andre risikofaktorer for sygdom, ulykker og sundheds- og patientskoler En systematisk forebyggelsesindsats i relation til arbejdsmiljø og arbejdsbetingede lidelser Fremtidens patient Fremtidens patienter kendetegnes ved at have fået flere ressourcer og muligheder, men også at have tillagt sig nye værdier. Fremtidens patient er kendetegnet ved blandt andet at være individualister, mindre autoritetstro, ressourcestærke, velinformerede, velorganiserede og rettighedsbevidste. Individualiseringen bevirker, at patienterne fremover vil kræve individuelle valgmuligheder. Behandlingen af hver enkelt patient vil derfor i højere grad skulle tilpasses den enkeltes forudsætninger og krav. Helt elementært vil det kræve mere tid til den enkelte patient. Imidlertid er den patient, der tages med på råd og tager aktivt del i behandlingsprocessen, ofte ikke lige så ressourcekrævende som en, der passivt lader stå til. 22 En ændret opgavefordeling mellem primær- og sekundærsektoren, som gør det både muligt og attraktivt for stadig flere at blive undersøgt, rådgivet, behandlet og plejet i primærsektoren samtidig med, at sekundærsektoren bliver bedre rustet til at varetage et stigende antal højspecialiserede opgaver - både på og uden for sygehusene Etablering af praksis som gør primærsektoren i stand til effektivt - alene og sammen med sekundærsektoren - at varetage flere, ændrede og også nye opgaver At økonomi-, aktivitets- og kvalitetsstyring generelt indarbejdes i kontraktmodeller, der understøtter sundhedsvæsenets samlede bevægelse hen imod den ønskede situation ved netop at tage højde for de forskellige styringsbehov og -muligheder Patienterne bliver mere og mere velinformerede. Den udbredte adgang til oplysninger om sygdom og sundhed i medierne, tidsskrifter og ikke mindst på Internettet gør, at patienten kommer med en stor viden om sin sygdom og om, hvordan den skal behandles. Sundhedspersonalet skal således være i stand til at gå i dialog med patienten om sygdommen, sygdomsforløbet og om relevante behandlingsmetoder - herunder forklare, hvorfor netop den behandlingsmetode, man lige har læst om på Internettet, ikke er relevant i dette tilfælde.