Sundhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsplan 2001-2004"

Transkript

1 Sundhedsplan

2

3 Sundhedsplan

4 4

5 Forord Kære læser. Et enigt amtsråd vedtog d. 30. august 2001 Sundhedsplan Sundhedsplanen er ambitiøs og har perspektiver, som rækker langt ud i fremtiden. Planen har derfor stor betydning ikke mindst for den enkelte borger, men også for sundhedspersonalet og andre med særlig interesse for amtets sundhedsvæsen. I de kommende år forventes et stigende pres på amtets sundhedsvæsen. Introduktion af nye behandlingsformer, ændret efterspørgselsmønter i befolkningen samt forandringer i befolkningens sammensætning er nogle af årsagerne til presset. Sundhedsplanen er værktøjet til en stadig udvikling af vores sundhedsvæsen i en hastighed, der gør det i stand til at leve op til de stigende forventninger. Vi ønsker, at du som borger i Frederiksborg Amt kan være sikker på at få en hurtig behandling i amtets sundhedsvæsen. Derfor har vi med budgetforliget for år 2002 afsat midler til at sikre en hurtigere behandling på en række områder. De ekstra midler gør os i stand til at leve op til kravene her og nu. Set i det længere perspektiv er det nødvendigt med grundlæggende ændringer i form af en ændret opgavefordeling mellem sundhedsvæsenets aktører og en udbygning af den samlede kapacitet. Centralt i sundhedsplanen står, at den primære sundhedssektor skal udføre en større mængde opgaver end i dag. Det stiller krav til videre- og efteruddannelse af sundhedspersonalet men også krav om et endnu tættere samarbejde mellem sundhedsvæsenets forskellige sundhedspersoner. De specialiserede behandlinger skal fortsat varetages på amtets sygehuse. Derfor indeholder sundhedsplanen også en udmelding om, at amtets sygehuse skal moderniseres og udbygges. Amtsrådet ønsker derfor over en 10-årig periode at sikre en udbygning af behandlingskapaciteten, så sygehusene bliver i stand til at udføre de behandlinger og levere den service, man som borger i amtet med rette kan forvente sig. Med vedtagelsen af planen er bolden givet op. I den kommende tid skal der sættes handling bag ordene. Planen skal gennemføres. Det bliver en proces, hvor borgere og samarbejdspartnere vil blive orienteret nærmere, efterhånden som ændringerne iværksættes. Det vil også være muligt på egen hånd at orientere sig om planerne på amtets hjemmeside God læselyst! Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen Amtsborgmester 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse Resume Baggrund for Sundhedsplanen i Frederiksborg Amt Forudsætninger for Sund Udviklingstræk Prognoser Fremtidens patient Styring af sundhedsvæsenet Den primære sundhedssektor Praksiskonsulentordningen Lægemiddelenheden Lægens rolle i forbindelse med forebyggelse Primærsektoren i fremtiden Fremtidige strukturer i almen praksis Amtets samarbejde med kommunerne Lokale samordningsudvalg Samarbejdsområder mellem amt og kommuner Aftalekatalog som samarbejdsredskab Øvrige samarbejdsområder Folkesundhedsindsatsen - forebyggelse og sundhedsfremme Folkesundhedsarbejdets værdigrundlag og mål Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsvæsenet Kvalitetsudvikling Kvalitetssikring Kvalitetsmål Forskning

8 7. De somatiske sygehuse i Frederiksborg Amt Hillerød Sygehus Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus Frederikssund Sygehus Hørsholm Sygehus Planlægningsgrundlag Behov for udvidet kapacitet Planer for udbygning Sygehusenes udvikling over 10 år Udviklingsmuligheder inden for kirurgien Udviklingen inden for det medicinske område Udviklingsmuligheder inden for de tværgående områder Sundheds- og ambulanceberedskabet Præhospitalsindsats Sjældne handicap Samarbejde med udenamtssygehuse Sundhedsfaglig rådgivning Ledelsesstruktur på sygehusene Funktionsbærende enheder Patientservice og samarbejdet med patientforeninger Auditstyregruppe Kostpolitik Køkken-, kantine- og kioskområdet Hygiejne på sygehusene Laboratorieområdet Ventepatienter Særlige indsatsområder Kræftindsats Lindrende behandling Hjerteomådet Anæstesiologi og intensiv funktioner Akut modtagefunktion Apopleksi Knogleskørhed Rygsygdomme Diabetes Informationsteknologi Personaleudvikling og uddannelse Rekruttering og fastholdelse

9 9. Svangreomsorg og fødselshjælp Graviditet Fødsel Familieambulatorium Arbejdsmedicin Systematiserede tilbud Svangerskabsomsorg og fødselshjælp i samarbejde med kommunerne Ordliste Litteraturliste Bilag Bilag 1 Oversigt over fremtidig specialefordeling på de somatiske sygehuse i Frederiksborg Amt Bilag 2 Ledelsesstruktur i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Bilag 3 Samarbejdsudvalg i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Bilag 4 Udgifter pr. indbygger til sygesikring fordelt på udgiftsområder Bilag. 5 Udgiftsudviklingen i Frederiksborg Amt Bilag 6 Udviklingen i udgiften til primærsektoren Bilag 7 Medicinudgifterne i Frederiksborg Amt sammenlignet med landsplan Bilag 8 Udgifter til sundhedsvæsenet 2000 fordelt på amter Bilag 9 Frederiksborg Amts udgifter til Sundhedsvæsenet 1999 fordelt på kommuner Bilag 10 Antal senge på sygehusene, Budget Fordelt på plejeansvar Bilag 11 Sengeudviklingen for perioden Bilag 12 Rammeaftale: Samarbejdsaftaler mellem Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen og kommunerne

10 10

11 Resume Sundhedsvæsenet i Frederiksborg Amt står i de kommende år over for en række udfordringer, som stiller krav om både nytænkning og aktiv handling. Den væsentligste udfordring er udviklingen i amtets befolkningssammensætning. Antallet af ældre i Frederiksborg Amt vil stige voldsomt i løbet af de næste år. Antallet af borgere i aldersgruppen 55 år til 74 år vil stige fra i dag cirka til cirka Det er en stigning på 30 procent. Denne stigning vil medføre flere udgifter til sundhedsvæsenet som helhed - og til sygehusområdet i særdeleshed. Den medicinsk-teknologiske udvikling indebærer, at det i de kommende år bliver muligt at behandle patienter med mere komplicerede sygdomme, end det er muligt i dag. En meget positiv udvikling, som styrker kvaliteten af patientbehandlingen. Hvis vi passivt lader stå til, vil presset på sundhedsvæsenet svare til, at vi skal bygge et nyt sygehus i amtet - uden at vi kan være sikre på at få mere sundhed for pengene. For at imødegå presset har Frederiksborg Amt valgt en offensiv strategi for at styre denne betydelige vækst i efterspørgslen efter sundhedsydelser. Denne sundhedsplan - Sund 1 - er Frederiksborg Amts redegørelse for den planlagte udvikling af amtets sundhedsvæsen i de kommende fire år ( ). Planen opstiller samtidig mål, der rækker langt ud over planårene. 11

12 Det er derfor et centralt tema i denne sundhedsplan, at antallet af praktiserende læger i Frederiksborg Amt skal øges væsentligt i de kommende år. Samtidig vil amtet tilstræbe en udvikling, hvor stadig flere behandlere etablerer sig i samarbejde lægerne imellem og med deltagelse af sygeplejersker, fysioterapeuter og kiropraktorer, som indbyrdes kan fordele opgaverne afhængig af patienternes behov og egne interesseområder. Sådanne fællesskaber vil i forhold til praksis med kun én eller få læger være i stand til at varetage både flere og nye opgaver, herunder også mere komplicerede opgaver, som i dag kun kan foregå på sygehus. 12 Frederiksborg Amt sætter med Sund 1 fokus på fire overordnede temaer, som illustreret i figuren ovenfor. Fokusområderne er: Primærsektoren: Sundheden skal tættere på borgerne. Opgaverne skal så vidt muligt fra sygehusene til praksissektoren og kommunerne Sygehusene: Sygehusene bliver hvor de er. Kvalitetsudvikling og specialisering. Ændret opgavefordeling Kontrakter: Styring via kontrakter på hele sundhedsområdet Borgergarantier: Hvad kan jeg som borger forvente af Sundhedsvæsenet? Sundheden tættere på borgerne Det overordnede mål med planen er at bringe sundheden tættere på amtets borgere samtidig med, at alle får tilbudt præcis den undersøgelse, behandling og pleje, som er nødvendig. Borgerne vil med den foreliggende plan opleve, at den nuværende opgavefordeling i sundhedsvæsenet vil ændres væsentligt i de kommende år. Langt flere opgaver skal løses lokalt i kommunerne og primærsektoren. Herved opnår patienterne et bedre behandlingsforløb og en større nærhed i behandlingen, fordi denne foregår tættere på eget hjem. Borgerne vil desuden i den kommende planperiode opleve større frihed med hensyn til valg af praktiserende læge. Frederiksborg Amt vil endvidere arbejde for, at sygehusenes specialister fremover også kan have opgaver uden for sygehusene, for eksempel ved at tilse patienter i praksisfællesskaber eller i patientens eget hjem, hvis dette er mest hensigtsmæssigt for patienten og behandlingen. Endvidere åbnes der op for, at praktiserende speciallæger kan anvende sygehusenes behandlingsfaciliteter. Amtet vil som et led i denne udvikling skabe mulighed for, at de praktiserende læger og speciallæger får mere direkte adgang til blandt andet sygehusenes laboratorie- og røntgenfaciliteter. Herved kan den enkelte patient i højere grad end i dag få afsluttet sin behandling hos den praktiserende læge og speciallæger. Patienten vil på denne måde opleve en styrket koordination mellem primær- og sekundærsektoren, hvilket vil styrke oplevelsen af et samarbejdende sundhedsvæsen. For at opnå at borgerne kan få behandlingstilbud i nærmiljøet, vil Frederiksborg Amt fremme, at de praktiserende lægers kompetenceniveau højnes (øget kompetenceniveau). Således kan for eksempel ældre være et prioriteret område i såvel efter-

13 uddannelsen som i samarbejdet med sygehusene. Det vil generelt være nødvendigt med en langt mere intensiv efteruddannelsesindsats, blandt andet af hensyn til den stigende lægemangel. Der vil dog også satses på andre sundhedsfaglige gruppers uddannelse og udvikling. Sygehusene bliver hvor de er Sygehusene i Frederiksborg Amt skal og vil naturligvis fortsat være en central del af sundhedsvæsenet. Der vil ikke blive ændret på den nuværende sygehusstruktur. Der vil fortsat være 3 sygehuse med akutfunktioner i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Frederiksborg Amt vil derimod i løbet af planperioden iværksætte en ændret opgavefordeling mellem sygehusene med henblik på at øge effektiviteten og kvaliteten i behandlingen. En række almindelige sygehusopgaver vil blive flyttet fra Hillerød Sygehus til de to andre akutsygehuse i Helsingør og Frederikssund. Formålet er blandt andet at give plads til indretning af mere tidssvarende behandlingsfaciliteter på Hillerød Sygehus. Samtidig vil en række specialiserede opgaver blive samlet på Hillerød Sygehus. Disse tiltag kombineret med en øget udflytning af opgaver til primærsektoren vil give sygehusene bedre muligheder for at varetage et stigende antal specialiserede opgaver - både på og uden for sygehusene. Øget brug af kontraktstyring Frederiksborg Amt vil på hele sundhedsområdet anvende kontrakter som ny drifts- og styreform. Kontrakterne skal benyttes på flere niveauer internt i amtet - men lige så vigtigt - også i forbindelse med de behandlinger, som udføres i andre amter. Formålet med kontrakter er at sammenkæde mål for aktivitet, økonomi, kvalitet, service, udvikling, effektivisering og samarbejde. Amtet har valgt kontraktstrategien for at forbedre samordningen og udviklingen af sundhedsvæsenet. Fordelene er, at dialogen forbedres, at arbejdsdeling fremmes, samt, at der skabes rammer for nye måder at løse opgaver på. Borgerne skal have garanti for egne rettigheder Frederiksborg Amt har i forbindelse med de kontrakter, der er indgået med samtlige sygehusafdelinger, udviklet et driftsgrundlag, som indarbejder en række generelle rettigheder for borgerne såsom behandlingsgarantier og servicemål. For at videreudvikle kontraktstrategien vil der i den kommende planperiode blive arbejdet videre med borgernes rettigheder i form af et såkaldt "rettighedsbrev", som beskriver borgernes rettigheder i forhold til amtet. Nøgleordet er patienttilfredshed. Hvad kan man som borger forvente? Nogle velkendte borgergarantier er retten til gratis lægehjælp, ret til svangre- og fødselshjælp og ret til frit sygehusvalg. Frederiksborg Amt vil nu udvide garantierne til garantier om maksimal ventetid, kontaktlæge, imødekommenhed, organisation, kvalitet, valgfrihed og patienters selvbestemmelse. Aftalebaseret samarbejde med kommunerne Frederiksborg Amt har allerede i dag på en række områder et velfungerende samarbejde med kommunerne. Dette samarbejde skal udbygges væsentligt i de kommende år. Amtet og kommunerne har i fællesskab udpeget en række indsatsområder. Det gælder blandt andet etablering af akutteam, akutstuer, hospicer - samt genoptræningsområdet. På blandt andet disse indsatsområder vil Frederiksborg Amt udarbejde et aftalekatalog, som vil blive tilbudt og forhandlet med kommunerne, enten enkeltvis eller i mindre grupper. Aftalekataloget vil indeholde en beskrivelse af organisation, 13

14 styring og finansiering med videre af de enkelte projekter. Det overordnede formål er, at amtet herved understøtter kommunerne med muligheder for at tilbyde borgerne den bedste hjælp på vejen mod et sundere liv. Forebyggelse som den røde tråd Indsatsen på forebyggelsesområdet er et centralt og gennemgående tema i denne sundhedsplan. Det er målet, at forebyggelse ikke blot skal ses som et isoleret indsatsområde på linie med de øvrige indsatsområder, men at forebyggelsen skal indgå som et integreret element i alle former for patientbehandling. Personlig rådgivning i forhold til livsstilsforhold skal være en mulighed ved ethvert møde med sundhedsvæsenet - hos tandlægen, den praktiserende læge, speciallægen, andre sundhedsfaglige personer i primærsektoren og ved enhver kontakt med sygehusvæsenet. Behovet for rådgivning varierer afhængig af personen. Alt sundhedspersonale skal derfor være i stand til at give en generel rådgivning om forebyggelse, og skal om fornødent kunne henvise til mere specialiserede tilbud. Herudover sætter sundhedsplanen særlig fokus på rygning, kost, stofskiftesygdomme, rygsygdomme med videre. Der skal være sammenhæng i patientforløb Det er fortsat en målsætning at skabe et godt sammenhængende behandlingsforløb for den enkelte patient. I forløbstanken indgår fire elementer: Sammenhæng, kvalitet, kontinuitet og tværfaglig indsats, som skal sikre, at sundhedsvæsenet fremstår som en enhed for patienterne og omverdenen. Ideen med det sammenhængende forløb er, at behandlingsforløbene sammensættes af en række enkeltydelser, der foregår i forskellige dele af sundhedsvæsenet og i forskellige afdelinger på det enkelte sygehus. Disse enkeltydelser skal sammenkædes til en enhed - set fra patientens synspunkt. Kontinuitet i patientkontakten indebærer, at undersøgelse, behandling og pleje skal udføres af det antal personer, der er hensigtsmæssigt for at varetage opgaven. Men det er samtidig vigtigt at have for øje, at der er den rette balance mellem kvaliteten i arbejdet og den kontinuitet, der sikrer trygheden for patienterne. Samarbejdet og kommunikationen mellem den praktiserende læge og det øvrige sundhedsvæsen er her af stor betydning. Det gode patientforløb skal sikres med så få ressourcer som muligt, så undersøgelse og behandling sker på det mindst ressourcekrævende niveau. I den kommende periode tages der yderligere initiativer til at øge patientsikkerheden i behandlingen blandt andet gennem systematisk fejlfinding og afhjælpning i behandlingen. Mere fokus på kroniske lidelser Der er endvidere i denne sundhedsplan sat fokus på den fremtidige indsats i forhold til udsatte patientgrupper med alvorlige kroniske lidelser. Der lægges således op til en øget indsats på kræftområdet, apopleksiområdet, hjerteområdet og rygområdet og i forhold til patienter med knogleskørhed og diabetes. 14

15 15

16 16

17 1. Baggrund for Sundhedsplanen i Frederiksborg Amt I 1992 besluttede Folketinget, at der for hver valgperiode i amter og kommuner skal udarbejdes sundhedsplaner og sundhedsredegørelser, som skal indsendes til de centrale myndigheder. Hensigten er at styrke dialogen mellem de centrale myndigheder, amter og kommuner. Desuden er formålet at styrke indsatsen for forebyggelse og sundhedsfremme samt kvalitetsudviklingen. Sundhedsministeriet har anbefalet, at de kommunale parter prioriterer følgende emner i den kommende 4-årige periode ( ): Informationsteknologi på sundhedsområdet Forebyggelse Psykiatri Ændringer i sygdomsmønstret og nye undersøgelses- og behandlingsmuligheder Praksissektorens rolle i fremtidens sygehusvæsen. Disse temaer på nær psykiatrien er taget op i sundhedsplanen. Amtet har udgivet en selvstændig psykiatriplan. Psykiatriplanlægningen koordineres med den øvrige sundhedsplanlægning. Desuden er der i planen sat fokus på en række særlige indsatsområder. Det gælder blandt andet kræft, apopleksi, hjerteområdet, knogleskørhed, diabetes og rygområdet. Herudover har Frederiksborg Amt i samarbejde med kommunerne udmeldt en række fælles temaer for samarbejdet i de kommende 4 år. Det drejer sig om akutstuer, børn og unge, demens, genoptræning, svangerskabshygiejne og fødselshjælp, det koordinerede udskrivningsforløb samt forebyggelse Forudsætninger for Sund 1 Sund 1 bygger på de grundlæggende planforudsætninger i Sund 97, amtets foregående sundhedsplan. Det er således hensigten i den kommende planperiode at videreføre målsætninger og principper: Den samlede sygehusbehandlingskapacitet må ikke reduceres Funktioner, der nedlægges et sted, bør reetableres andre steder Amtets sygehuse betragtes som et hele, og er ikke i indbyrdes konkurrence Arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene skal leve op til "det gode patientforløb" Sygehusvæsenet fastholdes med 3 akutte sygehuse Sygehusplanlægningen skal leve op til det sammenhængende patientforløb med sammenhæng, kvalitet, kontinuitet og tværfaglig indsats. Den grundlæggende kapacitet fastholdes uændret mellem de 3 sygehuse, men med udtynding af senge på Hillerød Sygehus, således at sygehusets sengeafdelinger fremstår moderne med 1- og 2- sengsstuer, samt at nytilvæksten af behandlingskapacitet/senge sker på Frederikssund Sygehus og Helsingør Sygehus. Sundhedsvæsenets mål er at fremme borgernes sundhed og livskvalitet. Målene nås ved at arbejde på et højt niveau inden for sundhedsfremme, patientbehandling, pleje og rehabilitering. Sundhedsvæsenet skal fungere som én samlet enhed, og målet med Det Samarbejdende Sundhedsvæsen er at skabe et sammenhængende forløb for den enkelte patient gennem hensigtsmæssig opgavefordeling mellem afdelinger i et samarbejde. 17

18 Hvad er nået siden sidste sundhedsplan? Amtets sygehuse drives som én sammenhængende virksomhed Ny ledelses- og organisationsstruktur baseret på det samarbejdende sundhedsvæsen Nedlukning af akutte aktiviteter på Hørsholm Sygehus Samling af en del af den planlagte kirurgi i amtet på Hørsholm Sygehus Hillerød, Helsingør og Frederikssund sygehuse har fået forøgede akutte opgaver Fokus på faglig kvalitet ved samling af opgaver Funktionel samordning af de enkelte specialer Etablering af et nefrologisk center med dialysefunktion. Frederiksborg Amts sygehusvæsen er i dag opbygget af tre akutsygehuse og to sygehuse for planlagt behandling. Sygehusvæsenet er opbygget i funktionel samordning med sundhedsfaglige kompetente sygehusenheder inden for intern medicin, organkirurgi, ortopædkirurgi, anæstesiologi og intensiv funktion, operationsgangsfunktion, billeddiagnostik og klinisk kemi samt enheder for planlagt behandling. Sammenfattende er den specialiserede behandling blevet samlet få steder i amtet. Undersøgelser viser i øvrigt, at det generelt accepteres, at der bliver fysisk længere til behandlingsstedet, hvis det er nødvendigt for at opretholde og videreudvikle en høj faglig kvalitet i patientbehandlingen. 18

19 19

20 20

21 2. Udviklingstræk Sundhedsvæsenets planlægning beror i stor udstrækning på prognoser, først og fremmest statistik over antal indlæggelser, befolkningsudvikling med videre. Målet med prognosearbejdet er at give så kvalificerede bud som muligt på, hvilke overordnede udfordringer sundhedsvæsenet står over for, og hvordan disse kan håndteres. Embedslægeinstitutionen i Frederiksborg Amt har udarbejdet en sundhedsprofil ud fra data fra I profilen er der illustreret en udvikling over årene, som kan danne baggrund for en fremadrettet indsats, eksempelvis udviklingen i sengedagsforbrug og indlæggelser for Frederiksborg Amt sammenholdt med landsniveau. Sundhedsprofilen for Frederiksborg Amt beskriver udviklingstendenser inden for de større sygdomsgrupper, som belaster sundhedsvæsenet mest. Sundhedsprofilen peger på, at flere og flere har kroniske sygdomme samt: At der i amtet er en større stigning i antallet af indlæggelser efter karsygdomme i hjernen, end der er på landsplan. På 10 år er der tale om en stigning på 35 % At der er en kraftig vækst i bronkitis og emfysem, der er forårsaget af rygning At der er en svag stigning i antal indlæggelser efter alkoholbetingede somatiske sygdomme At der er stigning i dødeligheden af brystkræft og lungekræft At indlæggelser som følge af brud på lårbenshalsen er svagt faldende. Ifølge sundhedsprofilen er sengedagsforbruget i Frederiksborg Amt under niveauet for hele Danmark. Sundhedsprofilen for amtet peger generelt på livsstilsbetingede sygdomme som et vigtigt indsatsområde. En fremadrettet indsats skal iværksættes vedrørende prognosearbejdet, hvorfor dette fremover indbygges i planlægningsprocesserne i sundhedsvæsenet. Frederiksborg Amt har indgået aftale med Statens Institut for Folkesundhed om deltagelse i en sundheds- og sygelighedsundersøgelse, som gennemføres i 2000/ Prognoser Passive prognoser - altså simple fremskrivninger af, hvordan det hidtil er gået - peger på, at udgiftsbehovet vil være stærkt stigende i fremtiden, især på sygehusene. Og en lang række vigtige udviklingstræk på sundhedsområdet trækker i samme retning. Lader amtet passivt stå til, vil presset på sundhedsvæsenet billedligt talt svare til, at der skal etableres et 5. sygehus - uden at vi af den grund med sikkerhed får meget mere sundhed for pengene. Udfordringen er, at hvis ikke der foretages aktiv handlen, vil der om 10 år være behov for en behandlingskapacitet, der svarer til omkring 250 ekstra senge på sygehusene i amtet. Strategien er derfor via langsigtet planlægning at reducere dette behov. 21

22 Mia. kr. Budget Vækst til 2010 Vækst til passiv prognose aktiv prognose Sygehuse 2,4 0,7 0,366 Sygesikring 0,9 0,3 0,147 Kommunesamarbejdet 0,07 Øget aktivitet ved praktiserende læger 0,150 I alt 3,3 1,0 0,733 Tabellen viser, at effekten af en delvis omstyring af vækst fra sygehusene til praksissektoren forventes at reducere udgiftsstigningen med cirka 0,267 mia. kr. Derfor vælger Frederiksborg Amt en offensiv strategi for at styre væksten. Grundtanken er at mere end halvere den spåede vækst på sygehusområdet - og samtidig få mere sundhed for pengene gennem vækst i primærsektoren. Hvis det skal lykkes, kræver det ganske omfattende ændringer af sundhedsvæsenets organisering. Nogle væsentlige virkemidler er: En systematisk opbygget forebyggelsesindsats med særskilt fokus på rådgivning om livsstilsforhold både generelt og specifikt i forbindelse med livsstilsrelateret sygdom, andre risikofaktorer for sygdom, ulykker og sundheds- og patientskoler En systematisk forebyggelsesindsats i relation til arbejdsmiljø og arbejdsbetingede lidelser Fremtidens patient Fremtidens patienter kendetegnes ved at have fået flere ressourcer og muligheder, men også at have tillagt sig nye værdier. Fremtidens patient er kendetegnet ved blandt andet at være individualister, mindre autoritetstro, ressourcestærke, velinformerede, velorganiserede og rettighedsbevidste. Individualiseringen bevirker, at patienterne fremover vil kræve individuelle valgmuligheder. Behandlingen af hver enkelt patient vil derfor i højere grad skulle tilpasses den enkeltes forudsætninger og krav. Helt elementært vil det kræve mere tid til den enkelte patient. Imidlertid er den patient, der tages med på råd og tager aktivt del i behandlingsprocessen, ofte ikke lige så ressourcekrævende som en, der passivt lader stå til. 22 En ændret opgavefordeling mellem primær- og sekundærsektoren, som gør det både muligt og attraktivt for stadig flere at blive undersøgt, rådgivet, behandlet og plejet i primærsektoren samtidig med, at sekundærsektoren bliver bedre rustet til at varetage et stigende antal højspecialiserede opgaver - både på og uden for sygehusene Etablering af praksis som gør primærsektoren i stand til effektivt - alene og sammen med sekundærsektoren - at varetage flere, ændrede og også nye opgaver At økonomi-, aktivitets- og kvalitetsstyring generelt indarbejdes i kontraktmodeller, der understøtter sundhedsvæsenets samlede bevægelse hen imod den ønskede situation ved netop at tage højde for de forskellige styringsbehov og -muligheder Patienterne bliver mere og mere velinformerede. Den udbredte adgang til oplysninger om sygdom og sundhed i medierne, tidsskrifter og ikke mindst på Internettet gør, at patienten kommer med en stor viden om sin sygdom og om, hvordan den skal behandles. Sundhedspersonalet skal således være i stand til at gå i dialog med patienten om sygdommen, sygdomsforløbet og om relevante behandlingsmetoder - herunder forklare, hvorfor netop den behandlingsmetode, man lige har læst om på Internettet, ikke er relevant i dette tilfælde.

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Opdatering af de fælles servicemål på sundhedsområdet i Region Midtjylland. til Forretningsudvalgets møde 4.

Bilag. Region Midtjylland. Opdatering af de fælles servicemål på sundhedsområdet i Region Midtjylland. til Forretningsudvalgets møde 4. Region Midtjylland Opdatering af de fælles servicemål på sundhedsområdet i Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 4. december 2007 Punkt nr. 11 Fælles servicemål på sundhedsområdet i Region

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni 2013 Sundhedsområdet v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Disposition: Præsentation af sundhedsvæsenet Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Struktur og rammer

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Strategi for fremtidens ambulante behandling

Strategi for fremtidens ambulante behandling Strategi for fremtidens ambulante behandling Sundhedsvæsenet i Danmark står over for markante udfordringer i de kommende år. Befolkningsudviklingen betyder, at der bliver flere ældre, og samtidig stiger

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

DRG konferencen Kommunal medfinansiering

DRG konferencen Kommunal medfinansiering DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015 Stillings- og personprofil Lægelig direktør Sygehus Lillebælt Region Syddanmark April 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon: 76 63 10 00 Stilling

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Vi får mere sundhed for pengene, når vi reducerer antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger. Aflysninger

Læs mere