EnergiNyt. Batterier så store som huse. Debra, Dansk Energi Brancheforening

Transkript

1 EnergiNyt FAGBLADET FOR SERVICEBRANCHEN FOR ENERGIANLÆG NR. 4 December 2014 Tilskudsliste varmepumper 6 Debra klager til Bruxelles over varmepumperegler Gemmer vindmøllestrøm 14 Batterier så store som huse Debra, Dansk Energi Brancheforening

2 Den der ventil under den røde øh... dingenot De der har ligget under en kondenserende oliekedel med en lommelygte i kindposen og mobilen presset mod linoleummet ved, at det ikke altid er let at huske navnet på en reservedel. Heldigvis gør det ikke så meget, når der i den anden ende af røret sidder en der kan. Som ved præcis hvilken ventil eller dingenot, du taler om. Og som kan sørge for, at du har den, eller en anden af vores reservedele, næste dag. Electro Energy er Danmarks førende leverandør af varmeteknik. Reservedele til oliefyr, gaskedler og gasbrændere på det danske marked, samt håndplukkede kedler, brændere og pumper fra de bedste europæiske producenter. Ring og få en uforpligtende dingenot-snak på tlf eller læs mere på: - alletiders reservedelshus

3 Styrelse eller bestyrelse Indhold Af Per Langkilde, formand for Dansk Energi Branche forening Side 4 Bør vi frygte skifergassen? Energistyrelsen er gået for vidt i sagen om varmepumpelisten på sparenergi.dk, mere præcist kan jeg ikke sige det. For når vi i Debra bliver mødt med en påstand fra en kontorchef i Energistyrelsen om, at vi ikke reagerede, da man fandt på den nye varmepumpeliste, så bliver jeg en smule stødt på manchetterne. Vores daværende sekretariatschef Jørgen K. Nielsen reagerede straks tilbage i december 2013, da Energistyrelsen meldte ud, at den ville ændre kriterierne for at få tilskud til at installere en ny varmepumpe. I Debra reagerede vi, fordi det hurtigt stod klart, at den nye varmepumpeliste ville blive betinget af ekstratests via Teknologisk Institut eller andre måleinstitutter, der måler efter målepunkter, der er uden relevans for en varmepumpe. Pudsigt nok er det også Teknologisk Institut, der har fået Energistyrelsen overbevist om, at der skal måles efter to reelt fiktive punkter, når man vil have tilskud til installation af sin varmepumpe i Danmark. Pludselig er de fælleseuropæiske standarder ikke gode nok, selvom Teknologisk Institut via sit medlemskab af EHPA selv har været med til at definere de fælleseuropæiske standarder. Vi har altså i hele 2014 forsøgt at tale Energistyrelsen til fornuft i denne sag, men de har stædig fastholdt, at de overflødige målepunkter skal beholdes for, at man kan komme på sparenergi tilskudslisten. Imens drysser salget af varmepumper ned, og regeringens og Folketingets energipolitiske flertals ambition om at konvertere vindmøllestrøm til varme i de danske huse, synes stadigvæk mere utopisk. Vi har derfor fra Debras side, efter vi for ganske nylig modtog endnu en afvisning fra Energistyrelsen på at ændre i fejladministrationen af tilskudsordningen, valgt at gå til Folketingets Energiudvalg og fortælle dem om sagen. Samtidig er der ved at blive stillet spørgsmål til Europa Kommissionen om den danske særregel på området, da den må være i strid med reglerne for EU s indre marked. Til september kommer det nye Eco-design direktiv, hvorefter de mange ekstratest på Teknologisk Institut har været dyre, men forgæves. Derfor bør Energistyrelsen øjeblikkeligt ophæve særordningen, så forbrugerne får flere og billige varmepumper at vælge imellem og branchen får mere at rive i. Side 6 Side 8 Side 10 Side 12 Side 12 Side 14 Side 5 Side 16 Side 18 Side 8 Side 20 Dansk varmepumperegler på vej til Bruxelles Serviceaftale med HMN er genforhandlet Dansk Energipolitik er baseret på højere oliepriser - men nu falder de Naturgassen flader i pris i 2015 til glæde for aftagere Fyring med naturgas forurener luften mindre end antaget Batterier så store som huse DGC vejledninger til indregulering er nu reviderede Tak til Mr. Debra Brændermarkedet Side 7 Side 21 Kursuskalender Side 11 Side Side 10 Side 10 Debra EnergiNyt Side Udgiver: Dansk Energi Brancheforening Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup Telefon: Annoncer: Dansk Energi Brancheforening Redaktionsudvalget Erik L. Clément, Bosch A/S, Henning Søegaard, Weishaupt A/S, Michael Strøm, Kierulff a/s, Michael Westergaard, Gastech A/S, Hans Martin Sørensen, HS Tarm, Peter Abell, Electro Energy A/S, Max H. Hansen, Energiservice A/S, Karolina Dolata og Kim Beyer- Eskildsen, Dansk Energi Brancheforening. Ansvarshavende redaktør: Helge Lynggaard Redaktionen afsluttet 18. december. Forside: Batterier så store som huse til opbevaring af el fra vindmøller i Braderup i Tyskland. Foto: Bosch. Næste nummer Udkommer medio marts 2014 Redigering og layout: Helge Lynggaard Pressebureauet Århus Grønnegade 80 B, 8000 Århus C Telefon: hl@pressebureauet.dk ISSN: elek.: Debra EnergiNyt 3

4 I USA, hvorfra dette foto stammer, er skifergasindustrien blevet enorm. Her har der været flere miljømæssige problemer i forbindelse med boringerne. Foto: Dreamstime. Bør vi frygte skifergassen? Sidste år vedtog et flertal i Europa-Parlamentet, at både prøveboringer og regulære boringer efter skifergas i EU fremover kræver en fuld vurdering af virkning på miljøet en såkaldt VVM-redegørelsen. Det skal sikre danskerne en forsvarlig, miljørigtig og ikke mindst økonomisk rentabel grøn overgang til et fossilfrit samfund. Af Karolina Dolata, Kommunikationsansvarlig, Dansk Energi Brancheforening Indvinding af skifergas indebærer boringer ned forbi lagene med grundvand, hvorefter man pumper store mængder vand, sand og kemikalier ned for at sprække skiferlagene og få adgang til gassen. Flere europæiske lande, herunder Danmark, ser store muligheder i udnyttelsen af gassen. Men erfaringerne fra USA, hvor skifergasindustrien er enorm, viser også flere miljømæssige problemer i forbindelse med boringerne. Er der gas tilstede 30 km syd for Frederikshavn i Dybvad ligger en skiferboreplads. Boringen har til formål at lede efter skiferen, som man forventer at finde i ca. 4 km dybde. Borehullet har en diamenter på ca. 12 cm, og opgaven består i at tage prøver af skiferen op, så man kan måle, hvor stor en andel af skiferen, der rent faktisk indeholder gas. Hvis man finder gas i mængder, man vurderer kan være af interesse for udvinding, vil man gå videre og undersøge, om gassen kan flyde. Det er her, det bliver kontroversielt, for måden man tester på, er ved hjælp af den såkaldte hydraulisk frakturering - også kendt som fracking. Når man fracker, pumper man vand, sand og andre tilsætningsstoffer under højt tryk ned for at skille skiferformationerne ad. Vandets opgave er først og fremmest at sprænge sprækker i skiferformationen, mens sandet skal holde sprækkerne åbne, så eventuel gas kan flyde frit og udvindes Debra EnergiNyt

5 Brug af kemikalier og beskyttelse af grundvandet Ifølge Greenpeace har man i USA brugt over 700 forskellige kemikalier, hvoraf en del er giftige, mutagene samt allergieller kræftfremkaldende. Man ved heller ikke nok om langtidseffekten på miljø og helbredssiden af de anvendte kemikalier, mener man hos Greenpeace. I USA har problemet yderligere været, at det på forhånd ikke kan siges, hvilke kemikalier, der skal anvendes, da det afhænger af de konkrete geologiske forhold under borearbejdet og at der ikke er fuld oplysningspligt. Det er blandt andet på baggrund af de erfaringer, at EU har vedtaget VVM-direktivet. Med hensyn til kemikalierne, der sandsynligvis skal pumpes ned i den danske undergrund, så kræver VVMdirektivet blandt andet, at man forelægger information om præcis hvilke kemikalier, man har tænkt sig at gøre brug af og hvilken virkning disse konkret vil få på miljøet og på lokalbeboernes sundhed. Danskerne behøver ikke frygte fracking Ifølge den grønne tænketank Concito, der selv siger, at de længe var uafklarede med hensyn til skifergas, vil det være både praktisk og teknisk muligt at indvinde skifergas i Danmark, uden at borgerne behøver frygte for forurening af drikkevandet eller udslip af methan fra brøndene. Faktisk vurderer Concito, at det er muligt at holde methanudslip på et meget lavt niveau og beskytte grundvandet blandt andet gennem VVM-redegørelser og streng kontrol fra myndighedernes side. Den nuværende VVM-tilladelse er givet i sommeren 2014 og tager ikke stilling til fracking, da den kun gælder første fase af efterforskningen. I henhold til dansk lovgivning kræver det derfor en ny tilladelse fra de danske myndigheder inden man kan gå videre, herunder en ny VVMundersøgelse. Den nye VVM-proces starter i Til den tid ved man også mere om undergrundens sammensætning, hvilket betyder øget information i VVMredegørelsen omkring hvilke kemikalier, der skal benyttes i frackingen. Processen forvaltes af Naturstyrelsen og forventes at tage omkring et år. Der vil ikke blive fracket på dansk jord før resultatet af VVM-undersøgelsen foreligger og er godkendt af myndighederne. Tilsætningsstoffer ved boring Overordnet kan man sige, at der typisk er tale om 4 kategorier tilsætningsstoffer; 1) Gummi, der skal sørge for, at sandet ikke bundfælder sig i pumpeudstyret og at sandet bliver, hvor det skal nede i sprækkerne, 2) Et afspændingsmiddel, så overfladespændingen på vandet, der pumpes ned, mindskes, 3) kemikalier, der skal forhindre bakterievækst og 4) rustbeskyttere, så boringsrørene ikke ruster til. VVM tilladelse I Danmark vil det være Naturstyrelsen, der skal stå for behandling af sager om VVMtilladelse til forsøgsfracking i efterforskningsboringen i løbet af På den måde har man i Danmark forsøgt at eliminere de risici, der er forbundet med indvinding af skiferen i henhold til EU-direktivet. I både Danmark og udlandet har det været protester mod udvindingen af skifergas. Billedet er fra USA i september. Foto: Dreamstime Debra EnergiNyt 5

6 Debra har en forespørgsel på vej til Europa-Parlamentet, om Kommissionen vil acceptere en konkurrenceforvridende varmepumpeliste. Danske varmepumperegler på vej til Bruxelles Energistyrelsen afslår Debras ønske om at åbne tilskudslisten til installation af varmepumper for alle varmepumper testet på akkrediterede testinstitutter efter EHPAs principper. Sagen er af så principiel karakter, at den nu havner på både Energiministerens bord og den vil blive behandlet i Europa-Kommissionen. Af Karolina Dolata, Kommunikationsansvarlig, Dansk Energi Brancheforening - I Debra stiller vi os uforstående og ikke mindst mystificerede over for de særkrav, der er i Danmark for at få varmepumper tilskudsberettiget. Der er hverken faglige eller for den sags skyld saglige argumenter bag, hvilket er dybt problematisk. Det er det mindste man må kunne forvente af en ansvarlig styrelse på området. Det siger Debras sekretariatschef Kim Beyer-Eskildsen, som ikke lægger fingre imellem i kritik af Energistyrelsens rolle ved godkendelse af varmepumper - Kort fortalt drejer sagen sig om, at Energistyrelsen har ladet sig overtale af Teknologisk Institut til at kræve test for to ekstra målepunkter og undlade at seriegodkende varmepumper, som ellers er standardproceduren i European Heat Pump Association (EHPA), hvilket de facto betyder resten af EU. Teknologisk Institut sidder på den ene side med ved bordet i EHPA, mens de på den anden side vender hjem og rådgiver Energistyrelsen om, at det ikke er godt nok, og at vi derfor har behov for danske særregler, siger Kim Beyer-Eriksen. Han understreger, at Debra gentagende gange har forsøgt på en faglig og saglig måde at gøre Energistyrelsen opmærksom på denne problemstilling, som ikke bare medfører dyrere varmepumper for forbrugerne, men som også øger risikoen for, at forbrugerne får installeret en forkert varmepumpe, som ikke er dimensioneret korrekt til huset. Efter at Debra modtog afslag på at varmepumpelisten ville blive bragt i overensstemmelse med de fælleseuropæiske normer og at de danske særregler i forhold til seriegodkendelser vil blive udeladt, skred Debras sekretariat øjeblikkeligt til handling. Hvid løgn fra en kontorchef - Vi fik gjort Energistyrelsen opmærksom på, at de er helt galt på den i den her sag, siger Kim Beyer-Eskildsen. - Energistyrelsens krav om brancheenighed for at ændre i ordningen, finder vi decideret mærkværdig og usaglig. Desuden er det rystende, at Energistyrelsen og deres allierede i denne sag, Varmepumpefabrikantforeningen og Dansk Energi, påstår, at Debra Debra EnergiNyt

7 ikke fra starten protesterede mod den nye ordning. Det gjorde den daværende sekretariatschef, Jørgen K. Nielsen, hvilket kan bevises med mails, som er blevet gemt. - Det er ganske enkelt ufatteligt at blive udsat for en hvid løgn af en kontorchef i Energistyrelsen, men det er sket i dette tilfælde, påpeger Kim Beyer-Eskildsen. Foretræde for Folketingets Energiudvalg Som reaktion på Energistyrelsens beslutning kontaktede Debra straks Folketingets Energiudvalg og fik foretræde sidst i november. Carsten Cederqvist, formand for varmepumpe branchegruppen i Debra, fremlagde i sædvanlig rolig og saglig stil sagen for de fremmødte, og hvor Kim Beyer-Eskildsen supplerende konkluderede, at konsekvensen er, at ordningen vil medføre færre og dyrere varmepumper til de danske forbrugere, hvilket gør, at endnu mere vindenergi skal foræres bort til Norge. Endvidere gjorde Debra opmærksom på, at den eneste grund, som Debra kan finde til, at Energistyrelsen har indført ekstramålepunkterne er, at rådgiverne i Teknologisk Institut får mere beskæftigelse ud af det. Skabt røre Sagen har efterhånden skabt lidt røre og er senest blevet beskrevet af Ingeniøren. På energibranchen.dk kan du finde et link til artiklen i Ingeniøren, hvis du ikke allerede har læst den. Vil ikke udtale sig Energistyrelsen vil ikke længere udtale sig i sagen, hverken til Debra eller i pressen, da sagen nu går videre til ministerens bord. - Men sund fornuft siger desværre, at de med stor sandsynlighed, qua de er ministerens embedsapparat, vil fortælle ham, at ordningen er fortræffelig og at Debra derfor tager fejl, siger Kim Beyer-Eskildsen. Så nemt slipper Energistyrelsen dog ikke. Debra har nemlig allerede et spørgsmål på vej i Europa- Parlamentet til Kommissionen vedr. om Kommission vil acceptere en konkurrenceforvridende varmepumpeliste. - I Debra vil vi følge salgstallene for varmepumper tæt, så når tallene fra 2014 er officielle, vil vi igen gøre omverden bekendt med, at Energistyrelsen har valgt at medvirke til en mindskelse af salget af varmepumper. Det skaber jo samtidig et troværdighedsproblem for Energiminister Rasmus Helveg, der på den ene side vil opføre endnu flere vindmøller, mens hans egen styrelse på den anden side mindsker udbredelsen af de varmepumper, der ellers er så vigtige for at aftage vindstrømmen og omdanne den til varme i husene. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, understreger Kim Beyer-Eskildsen. - Endelig må det antages, at alle varmepumpeinteressenter venter spændt på, om den forvridende varmepumpeliste på sparenergi.dk bliver overflødig til september, hvor det nye Ecodesigndirektiv går i luften. - I så fald vil de mange millioner kroner brugt af forskellige danske leverandører til ekstra test af varmepumper have været ganske spildt. Vi følger naturligvis sagen nøje i Debra og vi vil holde alle orienterede via vores hjemmeside og nyhedsbreve, når der er afgørende nyt i sagen, lover Kim Beyer-Eskildsen. Debra følger sagen om varmepumpelisten meget nøje, lover Kim Beyer-Eskildesen Energibranchen.dk 7

8 Gasservice Serviceaftale med HMN er genforhandlet Af Kim Beyer- Eskildesen, Dansk Energi Brancheforening Vi er også fremover nødt til at fokusere på uddannelse og høj etik i branchen Der har gennem det meste af 2014 pågået forhandlinger mellem Debra og HMN om en fornyelse af servicekontrakten på gasservice. I 2010 blev der sidst indgået aftale med HMN. Det væsentligte var, at man flyttede tid over på eftersyn og mindre på udkald. Der var visse fremskridt set fra vores bord, fordi kunden kom mere i centrum. Dengang blev der også revideret på avancesatserne. HMN har siden ændret i sin personalesammensætning og de nye tider har også gjort, at HMN har ønsket en ny model for serviceaftalen. HMN har haft meget fokus på avancerne, men nok i mindre grad på service-virksomhedernes omkostninger. Det har hidtil været sådan, at man har benyttet Electro Energys prisliste, men nu skal HMN have skabt sin egen. Den hidtidige avance på 25 procent er ikke meget, da der er omkostninger på garanti, service, skrotning, lagring etc., hvilket det har taget noget tid at forklare HMN, der dog synes at være mere lydhør over for dette nu. HMN vil dog som følge af, at de laver deres egen prisliste, nu skabe en helt ny prisstruktur. HMN har i forhandlingsforløbet skabt en vis usikkerhed hos Debras medlemmer, som nogle gange har haft den oplevelse, at HMN ikke helt har haft forståelse for vilkårene i branchen, hvilket der dog gradvist blev rettet op på i det langstrakte forhandlingsforløb. HMN er nået frem til, at vi tager udgangspunkt i kedelleverandørernes engrosliste, hvilket ikke nødvendigvis er optimalt, men det blev så resultatet. Den nye aftale med HMN har også udløst tvivl om kontrol af reservedele, og om man kan spore deres alder og oprindelse. Reservedelsmarkedet er blevet meget mere gennemskueligt for forbrugerne, som dog kun ser HMN har ønsket en ny model for serviceaftalen Debra EnergiNyt

9 en listepris i et andet land, men ikke nødvendigvis har øje for forsendelsesomkostninger, moms, udgifter til lager faciliteter etc. Vælger forbrugerne selv at importere reservedele, så opstår der en ny problematik i relation til, hvem der har serviceansvar kunder Det relativt langstrakte forhandlingsforløb med HMN om den nye serviceaftale, skabte en vis modstand blandt Debras medlemmer. Konklusionen er dog stadigvæk, at HMN har en serviceordning med kunder, som man naturligvis ikke bare kan opgive. En del af problemerne med HMN er startet, fordi nogle få servicepartnere nok har taget for høje priser for nogle af serviceringerne. De ganske få firmaer, der presser citronen, kan således have skabt grobund for en mistro, der har skadet hele branchen, fordi disse få brodne kar misbruger deres mulighed for at presse penge ud af kunderne ved overdrevne udskiftninger af komponenter. Men det bør ikke gå ud over hele branchen, man burde i stedet tage et opgøret med de få selskaber, der vitterligt snyder på vægten, mener Debra. Udskiftning af dele Debras udgangspunkt er således, nu som før, at vi kun skal skifte de reservedele, der er i stykker, og have fokus på høj moral på dette punkt. Der kan naturligvis være forskellige gode grunde til, hvornår en reservedel skal skiftes, lidt før den måske bliver forældet, eller først, når den er i stykker, men i Debra har man i overensstemmelse med aftalen med HMN indstillet sig på, at reservedelen først skiftes, når den er kaput. I Debra er der medlemmer, der ønsker, at servicefirmaerne Vi holder den moralske fane højt og udskifter for eksempel ikke reservedele unødigt. tvinges til at blive uddannet og i stand til at håndtere serviceopgaven til alles tilfredsstillelse. Og der er en vis fokus på i Debra, at der burde skabes et system, der kan skille fårene fra bukkene, så vi i fremtiden undgår kollektive problemer pga. få dårlige firmaer. Vi er således også fremover nødt til at fokusere på uddannelse og høj etik i branchen. Selvdisciplin er vigtigt, forstået som at vi holder den moralske fane højt og ikke eksempelvis udskifter reservedele unødigt. Endelig har det langstrakte forhandlingsforløb med HMN været præget af diktat langt mere end dialog, hvilket desværre har mindsket tilliden til HMN. HMN Naturgas er et fælleskommunalt interessentskab, der ejes ligeligt af 32 kommuner i Hovedstadsområdet og 25 kommuner i Midt- og Nordjylland Debra EnergiNyt 9

10 Forklaringerne om de lave oliepriser spænder vidt og handler både om skifergas og fortsat høj produktion i Saudi-Arabien for hat gøre alternative energikilde Dansk energipolitik er baseret på højere oliepriser - men nu falder de De faldende oliepriser har stor indvirkning på det danske energipolitiske set up Af Kim Beyer- Eskildesen, Dansk Energi Brancheforening I stort set al den tid, jeg kan huske tilbage, har man sagt, at oliepriserne bare ville gå opad og oliereserverne gradvist blive udtømt. Min fornemmelse er, at mange beslutninger i forhold til det energipolitiske set-up i Danmark og resten af EU er baseret på blandet andet den antagelse, altså at de fossile brændstoffer bliver stadig dyrere, fordi der bliver mindre af dem. Som det er alle i energibranchen bekendt, så er oliepriserne raslet ned siden sommeren og benzin og diesel handles pt. til nærmest uhørt lave priser efter danske forhold. Forklaringerne om de lave energipriser spænder vidt. De går lige fra den om, at det amerikanske skifergas-eventyr har mindsket efterspørgslen på konventionel olie til generelt faldende efterspørgsel efter olie i USA, EU, Japan og Kina samt især Saudi Arabiens fortsatte høje dagproduktion af olie for at gøre alternative energikilder til olien urentable. De ovenstående forklaringer giver helt sikkert noget indsigt i problematikken. Verdensøkonomien har også set bedre tider, de forskellige energiproducenter lægger arm i øjeblikket og fårene skilles fra bukkene. Samtidig foregår der også en vis spekulation i de omskiftelige energipriser. Personligt er jeg af den overbevisning, at den finansielle krise ikke er overstået, og især EU synes at være sunket ned i fortsætter næste side Debra EnergiNyt

11 r til olien urentable. Arkivfoto: OK. et nærmest bundløst hul af gæld kombineret med en aldrende befolkning samt vælgerkorps, der ikke ønsker sig vækst-skabende reformer og politikere, der ikke skal have noget i klemme i den forbindelse. Dårligt nye for Regeringens finanslov Tilbage til den danske energipolitiske virkelighed. Følgende er sakset fra Politiken den 27. november 2014: Der kom ikke noget ud af det møde Opec-landene holdt i dag. Det har sendt olieprisen ned, og det er dårlig nyt for regeringens finanslov. Her har man budgetteret med, at Danmark kan sælge olie til en pris på 110 dollar per tønde i Men da prisen torsdag ramte 75 dollar, forudser økonomer, at der kommer til at mangle penge i statskassen. Forskellen i den reelle pris for olie og regeringens skøn skaber et hul på flere milliarder på finansloven. Det vurderer Joachim Borg Kristensen fra Nykredit.»Det gør, at vi ligger tæt på at mangle syv milliarder«, siger han til Ritzau. Man behøver altså ikke være energipolitisk vismand for at regne ud, at den danske energipolitik er baseret på noget højere oliepriser end den aktuelle pris. Og den faldende oliepris kan meget vel være en trend, der fortsætter, kunne man i al fald læse i Financial Times forleden dag: Jeg skal spare læserne for selv at give den som oliepris-spåmand, for det er yderst vanskeligt at spå, især om oliepriserne. Man må dog blot konstatere, at det meget regulerede og på mange måder hårdt beskattede energimarked synes at true forudsætningerne for finansloven for 2015, hvis oliepriserne fortsat er lave næste år. Det giver selvsagt også udfordringer for udbygningen af den vedvarende energi, hvis oliepriserne fortsat er lave, da forudsætningerne for at opføre vindkraftanlæg givet er, at oliepriserne er højere end de er nu. Det er derfor en energipolitisk game changer af de helt store, når oliepriserne falder så dramatisk og især, hvis det viser sig, at faldet er af permanent karakter. Den regering, der skal lave næste års finanslov, kan derfor meget vel få sig en hovedpine af de lidt større pga. oliepriserne Debra EnergiNyt 11

12 Naturgas Naturgassen falder i pris i 2015 til glæde for aftagere Så er der gode nyheder til danske aftagere af naturgas. Den 1. januar 2015 tråder en ny lov i kraft, der betyder, at der skal betales mindre i afgift for naturgas. Loven er netop vedtaget og betyder, at den omdiskuterede forsyningsafgift - også kaldet brændeafgiften - der blev indført 1. februar 2013 afskaffes, ligesom en forhøjelse af energiafgiften, der blev indført i 2010, nu rulles tilbage til det oprindelige niveau. Administrerende direktør i HMN Gassalg A/S, Ole Albæk Pedersen, understreger, at det er første gang, at afgifterne på naturgas sættes ned herhjemme: - Gennem de seneste år er afgifterne på gassen gang på gang blevet sat i vejret. I dag er det jo sådan, at miljø og energiafgifter og moms udgør mere end halvdelen af den samlede regning. Faktisk udgør prisen for selve gassen mindre end en tredjedel af det, som kunderne betaler. Så det er godt, at afgiften nu sættes ned, siger Ole Albæk Pedersen i en pressemeddelelse. Rent praktisk betyder den nye lov, at prisen på en kubikmeter naturgas inklusiv moms bliver 0,92 kroner billigere. Det betyder, at en gennemsnitsfamilie kan spare over 1500 kr. om året på sin gasregning. Det skulle gøre den samlede regning omkring 12 procent lavere årligt. I Debra glæder vi os generelt over faldet i olie- og gaspriserne. Det stiller forbrugerne bedre, gør vores individuelle energiløsninger endnu mere konkurrencedygtige og gavner samfundsøkonomien. Så julegaverne kan komme i mange former. God jul og godt nytår! Kim Beyer-Eskildsen Ny analyse: Fyring med naturgas forurener luften mindre end hidtil antaget Udledningen af kvælstofilter NOx er fra gaskedler i danske villaer er mindre end det, man hidtil har regnet med, viser en ny analyse. Ifølge den standardsats, som SKAT pt. lægger til grund ved opkrævning af NOx-afgift, udledes der ca. 40 gram NOx per GJ (gigajoule) ved brug af naturgas til opvarmning i boliger. Men da de moderne, energieffektive gasfyr, som kom på markedet ved årtusindeskiftet, vinder frem, udledes der anno 2014 i gennemsnit kun 25 gram per GJ, viser en ny analyse fra Dansk Gasteknisk Center (DGC). Det er 37 procent mindre i forhold til SKATS standardsats, fremgår det af en pressemeddelelse fra HMN. Nogle af de moderne fyr udleder endda helt ned til 5-10 gram per GJ. Skønsmæssigt har ca. 60 procent af de danske villaer med naturgas et nyere fyr installeret. Blandt de kunder hos HMN Naturgas I/S er det cirka syv ud af ti, der har et moderne, kondenserende fyr. Til sammenligning medfører brug af olie til opvarmning ifølge tal fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet i gennemsnit 52 gram NOx er per GJ. - Naturgassen bliver ofte per automatik stemplet som et sort brændsel, der skader miljøet og klimaet. Det er rigtigt, at naturgas er et fossilt brændsel. Men sammenlignet med olie og kul er belastningen markant mindre. Det nye er, at gassen er endnu grønnere end hidtil antaget, når det gælder NOx er, siger administrerende direktør i HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl, som også er formand for DGC i pressemeddelelsen Debra EnergiNyt

13 Varmekompetence Et samarbejde med stærke fordele Gastech-Energi er Danmarks førende når det gælder miljørigtig varme. Vi er specialister i naturgaskedler, varmepumper og løsninger med solvarme og vi forhandler produkter fra nogle af Europas førende producenter. Som noget nyt tilbyder vi også solcelleanlæg, inkl. inverter og montageudstyr. Komplet sortiment Kondenserende gaskedler fra Geminox fra 2,3-52,6 kw Jordvarmepumper fra CTC og IDM fra kw Luft-til-vand varmepumper fra CTC og IDM fra kw Solvarmeanlæg fra Geminox og CTC Solceller fra F&S Solar Concept Invertere fra SMA Service er et nøglebegreb Vi leverer lynhurtigt, men vores engagement slutter ikke, når produkterne er leveret. Derfor tilbyder vi også et omfattende serviceprogram til de installatører, vi samarbejder med: Service- og tryghedsaftaler Extranet med løbende opdatering Adgang til salgs- og marketingsupport Vi stiller krav Vi stiller store krav til os selv og til de produkter, vi leverer. Derfor stiller vi også store krav til vores samarbejdspartnere. Er du parat til at leve op til det, kan vi love dig et fagligt udfordrende og udbytterigt samarbejde. Kontakt os Kontakt os på telefon eller mail til salg@gastech.dk, så hører du meget hurtigt fra os.

14 Lithium-ion batterierne i Braderup er placeret i stålcontainere på et areal på cirka 350 kvadratmeter. Batterier så store som huse I et nyt projekt i Braderup ved Nordsøkysten i Tyskland anvendes ny batteriteknologi i større målestok. Her lagres vindenergien, når ledningsnettet er overbelastet og ikke kan transportere mere energi. Batteriet kan dække strømforsyningen til 40 gennemsnits enfamiliehuse i syv dage og nætter Af Erik L. Clément, teknisk chef, Robert Bosch A/S For at opnå den fulde nyttevirkning af den stigende produktion af vedvarende energi er det nødvendigt, at kunne lagre energien. Ligesom vinden ikke blæser hele tiden og heller ikke lige konstant, skinner solen heller ikke uafbrudt og heller ikke med samme styrke eller samme timeantal. Uden lagringsmulighed kan man være tvunget til at sælge overskudsenergien med tab eller stoppe produktionen f.eks. ved at frakoble vindmøllerne i blæsevejr. Derfor har der gennem det sidste årti været forsøgt flere forskellige former for energilagring, bl.a. teknologier med, at lagre strømmen som varme i billige og lettilgængelige faste stoffer som sten, aske, jord eller lignende. Der foregår lagringsforsøg over hele Europa, og Tyskland er med langt fremme, bl.a. ved hjælp af et energilagringsprojekt i byen Braderup ved Nordsøkysten. Et fleksibelt hybridbatteri lagrer vindenergien, når ledningsnettet er overbelastet og er et af de største af sin art i Europa. Projektet består af et skræddersyet hybridsystem, bestående af to batterityper med høj ydelse, der lagrer energi fra en borgervindmøllepark i byen. Til dette projekt leverer Bosch et batteri, bestående af lithium-ion- og vanadium redox flow-komponenter sammen med styringen til hele systemet. Dette batteri lagrer elektrisk energi, når ledningsnettet på den vindblæste kyst er overbelastet og ikke kan transportere mere elektricitet. Vindenergi uanset vejret Formålet med lagringssystemet og konceptet er entydigt; vindenergi skal til enhver tid kunne tilføres ledningsnettet lige meget om det stormer eller der er vindstille. Hvis der er for meget vindenergi, optages det af hybrid lagringssystemet og tilføres ledningsnettet senere. Derved kan de vedvarende energikilder, der er udsat for kraftige svingninger, bedre integreres i det eksisterende ledningsnet. Indtil nu har det somme tider været nødvendigt at frakoble vindmøller, når ledningsnettet er overbelastet Debra EnergiNyt

15 Dobbelt batteri Vinden blæser også uregelmæssigt i Braderup, somme tider er der vindstød, og somme tider er vinden svagere, men mere konstant. For at lagre den genererede strøm i begge tilfælde, bruger systemet to forskellige batterier: For det første en lithium-ion energilagringsenhed med en kapacitet på 2 MWh og en ydelse på 2 MW. For det andet et vanadium redox flow-batteri med en kapacitet på 1 MWh og en topydelse på 325 kw. Bosch udvikler og leverer det komplette system, og drift finder sted med virksomhedens specialudviklede elektroniske styring og den tilhørende software. For at få systemet til at fungere er der i byen nedgravet 10 km kabel. Lithium-ion-batterier beskrives ofte som high power batterier, der på kort tid kan optage og afgive store energimængder. Vanadium redox flow-teknikken får ofte tilnavnet high energy batterier, fordi de meget effektivt lagrer store mængder af elektrisk energi over lange tidsrum. I Braderup anvendes begge principper i lige høj grad. Det lagringssystem, der opstår på denne måde, er et vigtigt skridt på vejen mod fremtidig forsyning med vedvarende energi. Vindenergi bliver normalt reguleret ned ved overbelastning af nettet, men dette projekt er et skridt videre mod et vedvarende, effektivt og mere decentralt nedreguleringssystem. 200 private investorer som kunder Borger-vindmølleparken har 200 private investorer og består af seks vindmøller, som er opstillet på det flade område ved Nordsøen, der hører til det mest vindblæste i Tyskland. Afhængig af vindstyrke og ladetilstand fordeler elektronikken den genererede energi til den batteritype, der er bedst egnet til opgaven. Topydelse: kw Lagringssystemet, der er placeret på tidligere landbrugsjord, har en samlet kapacitet på kwh og en top ydelse på kw. Det er nok til at dække I Braderup benyttes begge batterityper - Vanadium redox-flow og lithium-ion. På skitesen eher er de koblet i et hybridsystem, hvor Bosch batteri management overvåger belastningen og kontrollerer batteriernes ladetilstand. Illustration: Bosch. strømforsyningen til 40 gennemsnits enfamilieshuse i syv dage og nætter. Vanadium redox flow-batteriet er installeret i en bygning på 150 kvadratmeter, mens lithium-ion batterierne er placeret i store stålcontainere på et areal på ca. 350 kvadratmeter. Installationens samlede areal er på ca kvadratmeter. Dermed er dobbeltbatteriet fra Braderup et af de største af sin art i Europa. Fleksibel anvendelse Det er Bosch, der udvikler styringselektronikken, sørger for systemintegrering og tester forskellige driftsvarianter i byen. Herunder hører markedsføring af batterierne på frekvensreguleringsmarkedet, udnyttelse af energien til vindmølleparkens eget forbrug, elektricitetshandel på elektricitetsbørsen og stabilisering af ledningsnettet. Hybridlagringssystemet er fleksibelt. For det første lagrer systemet energi til anvendelse eller salg. For det andet kan det udligne korte svingninger i efterspørgslen eller energiproduktionen for at holde ledningsnettet stabilt, idet balancen mellem produktion og efterspørgsel hele tiden skal opretholdes. For at hindre spændingssvingninger i ledningssystemet, der kan beskadige installationer i ledningsnettet, kan lagringssystemets ydelseselektronik tilføre såkaldt reaktiv ydelse til nettet. Fremtid og lagringssystemer I nogle dele af verden er der en grundlæggende ændring i gang fra store centrale elværker med fossile brændstoffer som kul, olie og gas til vedvarende energi som vind eller sol, men udbuddet svinger konstant. Derfor får energilagring stadig større betydning og er en af mange aktiviteter, der bidrager til fremtidens energisystemer, når der i Europa drøftes udbygningsmuligheder for vedvarende energi. På den lange bane skal vedvarende energikilder levere en større andel af strømforsyningen op til 40 og 45 procent i 2025 og mellem 55 og 60 procent i Sammen med den reducerede CO2 og et forbedret miljø betyder energilagringssystemer også en reducering af antallet af nye ledninger. På den ene side kan energien anvendes lige der, hvor den genereres og på den anden side kan overskuddet, pga. lagringssystemerne, ledes hen hvor det er mest hensigtsmæssigt Debra EnergiNyt 15

16 Indregulering DGC vejledninger til indregulering er nu reviderede Udover revision af vejledningerne er det besluttet, at G20 kontrolmærkaten ikke længere skal anvendes Af Michael Westergaard Kvalitetschef/QA Gastech-Energi A/S Da der i februar blev indledt en proces med revision af indreguleringsprocedurer ved svingende gaskvalitet, var det i erkendelse af, at der var et behov for justeringer. De omhandlede procedurer er beskrevet i DGC vejledningerne 5, 57 og 58. DGC vejledning nr 5 Før revision I vejledning nr. 5 blev der for 4 år siden indført et helt nyt område, nemlig miljømålinger ved svingende O 2 procent. Formålet var at afdække NO x og CO kurverne for at eftervise, at installationen under drift med svingende gaskvalitet lever op til luftvejledningens grænseværdier. Målingerne skulle udføres i forbindelse med idriftsættelse og serviceeftersyn. Derudover var der krav om definering af kippunkt og indregulering i minimum fire punkter på modulerende brændere. Det gav imidlertid nogle praktiske problemer, da det i de fleste tilfælde ikke var muligt at afsætte varmen til installationen. I den reviderede vejledning er miljødelen fjernet som et krav ved idriftsættelse og erftersyn. Efter revision I den reviderede vejledning er miljødelen fjernet som et krav i forbindelse med idriftsættelse og serviceeftersyn, da det ikke er et sikkerhedsmæssigt GR-B4 krav. Proceduren fastholdes dog som et muligt tilvalg, hvor anlægsejeren tilvejebringer mulighed for at afsætte varmen under udførelsen. Derudover reduceres kravet om definering af kippunkt og indregulering i mindst fire punkter til to punkter. Som følge af ændringerne har DGC udarbejdet et nyt regneark (skema 1), der er tilpasset de nye krav. Regnearket kan hentes på Debra EnergiNyt

17 DGC vejledning nr 57 Før revision DGC vejledning nr 57 tog tidligere udgangspunkt i, at vi primært havde nordsøgas i nettet og dermed kendte gaskvaliteten. På den baggrund var det muligt at indregulere kedler med premixbrændere tilbage til fabriksindstilling (G20). Derudover præcisererede vejledningen, at kun O 2 % kan anvendes i forbindelse med indregulering. Udviklingen har imidlertid medført og vil i stigende grad medføre at der ikke er sikkerhed for, at det er nordsøgas, der er i gasnettet. Det skyldes blandt andet injicering af opgraderet biogas i gasnettet. Efter revision I den reviderede vejledning er den del, der omhandler indregulering til fabriksindstilling fjernet. Kurven til omregning fra CO 2 til O 2 er stadig indeholdt i vejledningen, da nogle kedelfabrikanter opgiver indreguleringsparametrene i CO 2. Endvidere er det præciseret, at nye kedler ikke skal indreguleres, men blot kontrolleres i henhold til fabrikanternes anvisninger. DGC vejledning nr 58 Før revision DGC vejledning nr. 58 tog tidligere udgangspunkt i den situation, man havde den første tid, hvor et stigende luftoverskud i nogle få tilfælde gav brænderstøj og/eller CO. Dernæst var udgangspunktet, at der for nogle kedler ikke længere var en kedelleverandør. Efter revision I den reviderede vejledning er udgangspunktet i princippet det samme, men vejledningen er tilpasset ændringerne i Vejledning nr 57. Derudover er afsnittet Nødprocedurer fjernet, da det tog udgangspunkt i en kendt lav brændværdi, hvilket det i praksis ikke er muligt i dag. De reviderede vejledninger kan findes på DGC s hjemmeside dgc.dk/publikationer/vejledninger Udover revisionen af vejledningerne, er det blevet besluttet at G20 kontrolmærkaten ikke længere skal anvendes. Internetkontakter - fordi kvalitet altid betaler sig Industri- og strålevarme Telt- og stålhaller Stillads- og liftudlejning Badebroer Industri- og strålevarme Telt- og stålhaller Stillads- og liftudlejning Badebroer Tegn en WEB - Logo annonce Kontakt enten Dansk Energi Brancheforenings sekretariat på tlf /debra@energibranchen.dk eller redaktør Helge Lynggaard på /hl@pressebureauet.dk Debra EnergiNyt 17

18 Reception Der var rigtig mange, der gerne ville sige tak til Jørgen K. Nielsen, nu forhenværende sekretariatschef i Dansk Energi Brancheforening, da der blev holdt afskedsreception den 9. oktober. Gavebordet vidnede om, at Jørgen har en stor berøringsflade inden for energibranchen. Tak til Mr. Debra Per Langkilde, formand for Dansk Energi Brancheforening i midten med den nu forhenværende sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, tv., og hans afløser Kim Beyer Eskildsen, th. Fotos: Helge Lynggaard Per Langkilde, foreningens formand, udtrykte hele forsamlingens tak til Jørgen for hans mange års ihærdige arbejde for brancheforeningen. - Så kom dagen, hvor Mr. Debra gennem en menneskealder takker af. Du har jo om nogen været det faste anker i vores branche og i særdeleshed i vores brancheforening, der i dag er veltrimmet og klar til fremtiden, sagde Per Langkilde. Alle gæsterne havde samtidig mulighed for at hilse på Jørgens afløser, Kim Beyer-Eskildsen. Det er dog ikke helt slut for Jørgen og energibranchen. Han fortsætter indtil videre som teknisk konsulent Debra EnergiNyt

19 TRYG og VARM GAS BIOBRÆNDSEL OLIE VARMEPUMPER SOLVARME - med en kedel fra TANKE OG BE- HOLDERE Debra EnergiNyt 19

20 Brændermarkedet Solgte og registrerede gaskedler gaskeder blev ikke registreret i kvartal 2014 Procentafvigelsen er stort set den samme som i tilsvarende periode sidste år. DEBRA Solgte og registrerede, installerede gaskedler Solgte/registrerede gaskedler kvartal kvartal Solgte Registrerede i alt Afvigelse Afvigelse i procent 9 pct. 9 pct. 7 pct. Opgørelsen dækker 98 pct. af gaskedelmarkedet. Dansk Energi Brancheforening, november 2014 Gaskedelmarkedet kvartal 2014 Lille stigning i installerede gaskedler Antallet af registrerede, installerede gaskedler er i kvartal cirka fem procent over samme periode i fjor. DEBRA Hele landet kvartal kvartal 2013 Traditionelle kedler Kondenserende kedler Samlet antal Heraf nyinstallationer Heraf udskiftninger Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kw. Gasbrændere kvartal 2014 Oliebrændere kvartal 2014 Gasbrændermarkedet er faldet med over 20 procent Salget af små gasbrændere er faldet 40 procent i forhold til 1. kvartal sidste år, og de større gasbrændere er faldet med 15 procent. DEBRA Mindre fald i oliebrændermarkedet Efter en stigning i 2013 er brændersalget igen faldet. Fem procent for villabrændere og 11 procent for større brændere. Opgørelsen dækker kun løse oliebrændere. Brændere i integrerede oliekedler indgår ikke. DEBRA Solgte gasbrændere Under 60 kw Over 60 kw Samlet antal Solgte oliebrændere Under 60 kw (villabrændere) Over 60 kw Samlet antal kvartal kvartal kvartal kvartal Antal solgte gasbrændere. Antal solgte oliebrændere Debra EnergiNyt 20