Kommunerne ignorerer radioaktiv trussel

Transkript

1 Kommunerne ignorerer radioaktiv trussel 5 Af Rojs Hussein og Rasmus Svaneborg Kommunerne ser passivt til, mens danskerne bliver udsat for den stille dræber. Det radioaktive stof radon forurener og medvirker til 300 tilfælde af lungekræft landet over, men på trods af ringende alarmklokker og ministeropfordringer fortrænger mange kommuner problemet og kommer på kant med loven ud af 45 undersøgte danske kommuner undlader at måle samtlige af deres skoler og dagsinstitutioner for radonforurening, på trods af at Sundhedsstyrelsen anslår, at det radioaktive stof findes i huse og medvirker til 300 tilfælde af lungekræft om året. Indsatsen ikke været særlig stor på trods af det store forebyggelsespotentiale, siger Steffen Loft, institutleder og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab. 15 På Christiansborg er Dansk Folkepartis boligordfører, Merete Dea Larsen, stærkt utilfreds med kommunernes negligering af radonproblemet. 20 Det er blevet gjort så nemt for kommunerne, at se hvor der måske er en forhøjet radonkoncentration. Vi forventer selvfølgelig, at politikerne ude i kommunerne gør noget ved dette problem, hvis de har kendskab til det. Det er meget useriøst, hvis der ikke bliver taget fat om problemet, siger Merete Dea Larsen, som planlægger at tage kommunernes inaktivitet videre i Folketinget. 25 Ministeropfordringer I 2012 sendte daværende Klima- og Bygningsminister Martin Lidegaard et brev til landets borgmestre, hvori han mindede dem om, at kommunerne er forpligtet til at sikre sig, at deres bygninger ikke er forurenet med radon. 1

2 30 Ifølge Sundhedsstyrelsens radonundersøgelser er Bornholm landets mest radioaktive kommune, hvor der enkelte steder er målt op til seks gange for højt radonniveau som anbefalet. På trods af Martin Lidegaards opfordring og den tvivlsomme ære som rekordholder i radon, har kommunen ikke undersøgt børnehaver og skoler for radioaktiv forurening, men kun reageret i egen administrationsbygning. 35 Vi har undersøgt vores bygning i Tejn, og det viste sig, at vi kunne sænke radonniveauet med bedre udluftning. Vi reagerer dog kun på borgerhenvendelser, og har endnu ikke tjekket en dagsinstitution eller skole, siger Steen Pedersen, driftsleder i Center for Ejendomme i Bornholm Kommune. 40 På kant med loven Med kommunernes viden om emnet mener juristen Søren Garde, indehaver i Søren Garde Rådgivning med speciale i byfornyelsesloven, at kommunernes manglende undersøgelser kan være i strid med loven. 45 Hvis kommunen ligger i et område med høj risiko for radonforurening, bygningerne er af ældre dato, og der er længerevarende ophold i lokalerne, så kan kommunerne komme på kant med loven, hvis de ikke undersøger for radonforurening, siger Søren Garde, og understreger, at kælder- og stuelokaler er mest eksponerede. 50 Faktaboks: 55 I 2014 undersøgte Dansk Miljøteknologi, en brancheorganisation for miljøteknologiske virksomheder, kommunernes indsats mod radonforurening Information har fulgt op på undersøgelsen og ud af 45 adspurgte kommuner, har 37 ikke undersøgt samtlige kommunale bygninger for radonforurening De kommunale bygninger tæller blandt andet dagsinstitutioner og skoler Undersøgelsen er foretager primo januar

3 3

4 4

5 Forældre frygter radonforurening i børnehaver og skoler 5 Af Rojs Hussein og Rasmus Svaneborg Forældrenes Landsforening er bekymret over, at kommunerne intet gør for at undersøge radonforurening i deres dagsinstitutioner og skoler. Kommunernes manglende handling vækker kritik hos Dansk Folkepartis boligordfører. 10 Når danske forældre smører madpakker og sender deres børn i skole eller børnehave, er det med en forestilling om, at kommunens institutioner kan sikre deres børn sunde og trygge rammer. Det fortæller formanden for Forældrenes Landsforening, Dorte Boe Danbjørg, og hun er derfor bekymret over, at kommuner ikke aktivt undersøger, om børn landet over udsættes for den radioaktive stråling, som ifølge Kræftens Bekæmpelse hvert år medvirker til at 3-4 børn får leukæmi. 15 Det er ikke betryggende, at vores børn kan blive udsat for en sådan sundhedsfare, når man som forældre har en forvisning om, at kommunen tilbyder ordentlige forhold. Derfor skal kommunerne selvfølgelig få undersøgt radonforureningen hurtigst muligt, siger formanden i FOLA, som har omkring 1500 medlemsinstitutioner. 20 Det erfares af rundspørgen hos kommunerne, at de først undersøger institutioner for radonforurening, hvis de aktivt modtager en borgerhenvendelse. Radon er i daglig tale kendt som den stille dræber, fordi at strålingen hverken kan ses, lugtes eller smages og det kan derfor være svært for lærere og pædagoger at fatte mistanke om mulig radonforurening. 25 Formanden for FOLA roser pædagoger og lærere for i visse tilfælde at være opmærksomme på sundhedstruslen, men udtrykker kritik af at det i praksis er lægmænd der skal opdage problemet og ikke kommunernes områdeeksperter i forvaltningen. Radons dødelige effekt Radon er en skadelig, radioaktiv luftart, der opstår naturligt i jorden, og som siver op gennem 5

6 30 sprækker, i hvad Sundhedsstyrelsen anslår som danske hjem. Den eneste måde man kan finde ud af, om ens hjem er forurenet med radon, er ved at foretage en måling 35 Når radon havner i en bygning, indånder vi den skadelige luftart, som sætter sig på lungerne og øger risikoen for lungekræft. Radon medvirker til at 300 får lungekræft om året, og selvom vi har været bekendt med det længe, er det et overset problem, siger institutleder hos Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, Steffen Loft. 40 Kommunal forpligtelse Radondebatten blussede i 2012 op i Folketinget, og det medførte at daværende Klima- og Bygningsminister Martin Lidegaard sendte et opfordrende brev til alle landets borgmestre for at minde dem om deres forpligtelse til at sikre kommunale bygninger mod radonforurening. 45 Kommunerne har som bygningsejer jævnfør byggeloven pligt til at sørge for, at deres bygninger, herunder de daginstitutionsbygninger, som ejes af kommunerne ikke frembyder fare eller er sundhedsskadelige for brugerne af bygningen, skrev Martin Lidegaard. I 2001 anslog Sundhedsstyrelsen, at gennemsnitsværdien for radon i Hedensted Kommune er 112 becquerel per kvadratmeter, hvilket overskrider den anbefalede værdi på 100 bq/m Umiddelbart efter Sundhedsstyrelsens konklusion foretog kommunen sin egen undersøgelse af radon i 20 udvalgte kommunale bygninger. En enkelt bygning overskrider den daværende anbefalede grænse på 200 bq/m 3, mens syv ud af de tyve målte bygninger overskrider den nuværende anbefaling på 100 bq/m 3. Målingen er foretaget inden kommunesammenlægningen i 2007, og Hedensted Kommune rummer nu flere kommunale bygninger, end da målingen blev foretaget. På trods af at Sundhedsstyrelsen anslår kommunens gennemsnitlige radonniveau til at være over de anbefalede værdier, og at kommunens egen måling viser, at 35 procent af udvalgte bygninger 6

7 60 har et for højt radonniveau, har kommunen endnu ikke sikret deres bygninger mod den radioaktive stråling. 65 Hverken i 2001 eller sidenhen har vi lavet en koordineret indsats mod radonforurening i bygningerne, men nu vil vi fremover arbejde på at udbrede ventilationen i de kommunale bygninger, siger Viceborgmester i Hedensted Kommune, Jørn Juhl Nielsen (A). Folketingsmedlem og boligordfører Merete Dea Larsen hos Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med, at kommuner som Hedensted ikke undersøger deres bygninger for radonforurening. 70 Det er blevet gjort så nemt for kommunerne, at se hvor der måske er en forhøjet radonkoncentration. Vi forventer selvfølgelig, at politikerne ude i kommunerne gør noget ved dette problem, hvis de har kendskab til det. Det er meget useriøst, hvis der ikke bliver taget fat om problemet, siger Merete Dea Larsen, som planlægger at tage kommunernes inaktivitet videre i Folketinget En gråzone i loven Ifølge Byfornyelseslovens 75 skal kommunerne føre tilsyn med bygninger, når det skønnes, at de kan være sundhedsskadelige at opholde sig i. Blandt forskere og jurister med dybdegående kendskab til byfornyelsesloven er der dog uenighed om, hvorvidt kommunernes manglende handling bryder med loven. Den selvstændige juridiske konsulent Søren Garde, med over 30 års erfaring i at fortolke Byfornyelsesloven, vurderer, at kommunernes manglende undersøgelser kan være i strid med loven. 85 For eftersom at Sundhedsstyrelsen har kortlagt, hvor der er ekstra høj risiko for radonforurening, og daværende minister Martin Lidegaard personligt har påmindet borgmestrene om deres forpligtelse til at undersøge problemet, mener Søren Garder, at 7

8 90 95 kommunerne burde have rigelig dokumentation for, at deres bygninger er i farezonen, og at de derfor er forpligtet til at undersøge dagsinstitutioner og skoler. Hvis kommunen ligger i et område med høj risiko for radonforurening, bygningerne er bygget før byggeregulativerne i 1998, og der er længerevarende ophold i lokalerne, så kan kommunerne komme på kant med loven, hvis de ikke undersøger det, siger Søren Garde, og understreger, at det kælder- og stuelokaler, der er mest eksponerede. Seniorforsker i byggeri og sundhed Torben Valdbjørn Rasmussen ved Aalborg Universitet mener dog ikke, at kommunerne bryder loven. 100 Det vil være en meget omfattende opgave for kommunerne, hvis de skal tjekke og sikre deres kommunale bygninger for en høj radonkoncentration. Rent politisk synes jeg dog ikke, at vi kan leve med forhøjet radonkoncentration på skoler og i daginstitutioner, hvis det er tilfældet, siger Torben Valdbjørn Rasmussen, Seniorforsker ved Statens Bygningsinstitut. 105 Han mener, at kommunerne først er lovmæssigt forpligtet til at nedsætte radonniveauet i bygninger, hvis de bliver gjort opmærksomme på problemer i en specifik ejendom. Han forklarer dog, at man ikke kender radons fulde effekt på børn endnu, og opfordrer derfor kommunerne til at følge princippet better safe than sorry Byggeregulativet er ikke tilstrækkelige I 1998 indførte Erhverv- og Byggestyrelsen et krav om, at alle nybyggerier skulle sikres mod radon ved at indlægge radonmembraner i gulvet. Den løsning hæfter Alternativet sig ved, og deres stedfortrædende boligordfører Nikolaj Amstrup forklarer, at han ikke anser problemet som stort i Danmark. En nedprioritering af undersøgelser kan ifølge Alternativet være nødvendigt af ressourcemæssige årsager. I 2011 udgav det rådgivende ingeniørfirma Niras en rapport, som viste, at 8 ud af 16 8

9 radontestede nybyggerier stadig havde for høj koncentration af det radioaktive stof, selvom at byggeregulativerne fra 1998 burde forhindre det De foranstaltninger mod radon, der tages ved nybyggeri, er slet ikke tilstrækkelige. De kan ikke være et validt argument fra kommunerne om, at de har taget hånd om problemet, og at de ikke skal kontrollere deres bygninger for radonforurening siger projektlederen på undersøgelsen, Jesper Bruun. Han anbefaler, at der også installeres et såkaldt radonsug i bygningerne, da de er langt mere effektive. Ifølge specialkonsulent i Statens Institut for Strålebeskyttelse hos Sundhedsstyrelsen David Ulfbeck informerer de om radon på lige fod med andre potentielt sundhedsskadelige strålingskilder, og har ingen nye tiltag mod radonforurening i støbeskeen. 9

10 Bornholm tøver med at sikre børn og ansatte mod radonforurening Af Rojs Hussein og Rasmus Svaneborg Danmarks mest radioaktive kommune har undersøgt egen administrationsbygning for radonforurening, men nøler med at sikre skoler og børnehaver. Bornholm kommunes forvaltning og klippeøens borgmester kaster ansvaret ud til borgerne, selvom at kommunen ligger inde med viden om den radioaktive trussel. Bornholm er ifølge Sundhedsstyrelsen Danmarks mest radioaktive kommune, men på trods af det faretruende stempel har kommunen undladt at sikre øens dagsinstitutioner og skoler mod det radioaktive stof radon, som hvert år medvirker til 300 tilfælde af lungekræft. Kommunens socialdemokratiske borgmester Winni Grosbøll modtog i 2012 det opfordrende brev fra daværende Klima- og Bygningsminister Martin Lidegaard, hvori han mindede landets borgmestre om deres forpligtelse til at sikre kommunale bygninger mod det radioaktive stof radon. Hverken Sundhedsstyrelsens undersøgelse eller Martin Lidegaards påmindelse fik øens byråd eller kommunens forvaltning til at iværksætte en gennemgående undersøgelse af radioaktiviteten i deres dagsinstitutioner og skoler. I stedet har kommunen målt radonniveauet i deres Teknik- og Miljøforvaltning i Tejn ved Allinge, hvor de derefter tog de nødvendige foranstaltninger for at nedbringe det radioaktive niveau i bygningen. Vi har undersøgt vores bygning i Tejn, og det viste sig, at vi kunne sænke radonniveauet med bedre udluftning. Vi reagerer dog kun på borgerhenvendelser, og har endnu ikke tjekket en dagsinstitution eller skole, siger Steen Pedersen, driftsleder i Center for Ejendomme i Bornholm Kommune. Da målingen ved Tejn ikke viste et synderligt forhøjet niveau af radon, valgte forvaltningen ikke at foretage yderligere målinger. Tejn, som ligger ved Allinge, er dog det sted på Bornholm, som Sundhedsstyrelsen har målt til næstlaveste radonniveau på øen, i modsætning til for eksempel Nexø.

11 Tidligere solskinsø- nu radonø Havnebyen Nexø er strategisk vigtig for fiskere i Østersøen, men under overfladen lurer en mindre flatterende titel som Danmarks mest radioaktive by. Her har enkelte bygninger fået målt helt op til seks gange for højt radonniveau i forhold til den sundhedsskadelige grænse, og gennemsnitsværdien for radon i Nexøs luft er 119 bq/m 3. Det er en klar overskridelse af Sundhedsstyrelsens advarselsgrænse på 100 Bq/m 3. Nexøs eneste folkeskole er Paradisbakkeskolen, som siden 1950 erne har ligget ved bakkerne af samme himmelske navn, og her er bestyrelsesformanden Kennet Larsen svært utilfreds med, at kommunen ikke har undersøgt, om byens børn lærer matematik og leger tagfat uden at blive bestrålet. Usømmelig omgang med vigtig viden, det er hvad jeg vil kalde det, siger han, når han konfronteres med, at kommunen har sikret egen bygning, men negligeret øens skoler og dagsinstitutioner. Han fortæller, at han var overbevist om, at kommunen havde taget hånd om problemet. Skoleinspektøren tager affære Inden Informations henvendelse havde skolelederen på Paradisbakkeskolen, Pia Tofte, ikke hørt fra kommunen om, at skolens elever og lærere kunne være udsat for radonforurening. Jeg blev bekymret efter henvendelsen, og jeg bestilte straks en omfattende radonmåling for at få afklaret, om vores børn og lærere er udsat for farlig radioaktiv stråling, siger hun. Hun understreger, at hun som skoleleder har et ansvar for, at hendes medarbejdere arbejder under sunde vilkår og har derfor lagt radonmålinger ind i skolens arbejdsmiljøplan. Hun forventer, uden at have konkret viden, at kommunen nu må iværksætte en handlingsplan på området.

12 Borgmesteren tager intet ansvar På borgmesterkontoret i Rønne har Winni Grosbøll (A) forskellige udlægninger af kommunens indsats mod radonstråling i kommunale bygninger. Vi har gennemført undersøgelser af radonniveauet i samtlige kommunale bygninger, siger Winni Grosbøll. Det strider dog mod driftslederen i Center for Ejendomme Steen Pedersens udtalelser om, at kommunen kun har tjekket en administrationsbygning i Tejn. Da borgmesteren præsenteres for de oplysninger, ændrer hun udsagn. Ja, vi har nok ikke undersøgt nogle dagsinstitutioner eller skoler. Der har aldrig været et folkekrav om, at vi skulle gøre noget ved radonforurening, siger borgmester Winni Grosbøll. I byfornyelseslovens 75 står, at det er bygningsejerens ansvar at sikre, at bygningen ikke er sundhedsskadelig at opholde sig i, hvis det skønnes, at der kan være sundhedsfarer i bygningen. Kommunen ejer øens offentlige dagsinstitutioner og skoler, det er derfor deres ansvar at sikre, at de er sundhedsmæssigt forsvarlige at opholde sig i. Alligevel vil borgmesteren kun reagere, hvis borgere selv henvender sig til kommunen. Vi skal selvfølgelig som bygningsejere sikre, at vores bygninger ikke er sundhedsskadelige at opholde sig i, men vi er nødt til at blive gjort opmærksom på problemer, før vi kan reagere. Jeg har ingen holdning til, om Sundhedsstyrelsens undersøgelser og Martin

13 Lidegaards brev er opfordring nok, til at vi selv skrider ind, siger Winni Grosbøll, som sender ansvaret for radonindsatsen til kommunens tekniske forvaltning. Enhedslisten vil reagere Byrådsmedlem for Enhedslisten Bo Haxthausen ser gerne, at kommunen aktivt undersøger radonniveauer i de kommunale bygninger. Vi vil gerne sikre de kommunale bygninger mod radonforurening. Jeg kan forestille mig, at der har været økonomiske overvejelser i denne proces, for hvis radonforurening ikke har ligget øverst i bunken, kan det være blevet skubbet til side for at spare penge, siger Bo Haxthausen. På Christiansborg udtrykker Dansk Folkepartis boligordfører kritik af, at kommuner som Bornholm ikke har reageret på radonproblematikken i højere grad. Borgmester Winni Grosbøll forventer dog ikke at ændre kommunens procedurer lige foreløbigt.