SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING. Institut for Æstetiske Fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING. Institut for Æstetiske Fag"

Transkript

1 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Navn Mette Schledermann Søndergaard Årskortnummer Afdeling (sæt kryds) DRA KUN X LIT MUS ÆK Adresse Ivar Huitfeldts Gade 79,1.mf. Telefon Titel på dansk Title (in English) Art Nouveau og Naturens Formsprog - en Kunsthistorisk og Biologisk Analyse af Udvalgte Art Nouveau-værker Art Nouveau and the Language of Nature - an Art Historical and Biological Analysis of Chosen Art Nouveau Art Works Dato for indgået specialeaftale 03/ Afleveringsdato 30/ Vejleder André Wang Hansen Antal anslag Specialet afleveres til specialesekretariatet i 3 eksemplarer hvert eksemplar vedlagt dette skema Specialet må udlånes og evt. offentliggøres på nettet X Udlån af speciale Specialet må udlånes, men må ikke offentliggøres (sæt 1 kryds) på nettet Specialet må ikke udlånes Sekretariatets notater Censor Seneste bedømmelsesdato

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING HYPOTESE PROBLEMFORMULERING METODE STRUKTUR BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING ART NOUVEAU I EN HISTORISK KONTEKST ART NOUVEAU-STILENS OPSTÅEN EUROPÆISK ART NOUVEAU OMKRING ÅR FÆLLESNÆVNERE FOR ART NOUVEAU BIOLOGISKE FORMER I ART NOUVEAU NATUR ELLER EVENTYR? Biologiske former i Art Nouveau eventyret Analyse af Art Nouveau broche Biologiske former i Art Nouveau naturen Analyse af indgangsportalen til verdensudstillingen, Paris år NATURVIDENSKAB, SÆRLIGT BIOLOGI, SOM OVERORDNET FÆLLESNÆVNER PRÆSENTATION AF TEORIER HUMAN ETOLOGI OG TEORIEN OM MENNESKETS OPLEVELSE AF VEGETATIVE FORMER ET BIOLOGISK GENKENDELSESSYSTEM TIL BRUG I KUNSTEN OPLEVELSEN AF VISUELLE STIMULI Hjernens reaktion på visuelle stimuli Hjernens bearbejdning af visuelle stimuli Gestaltpsykologiske virkemidler i Art Nouveau ANALYSE AF TO ART NOUVEAU VÆRKER HÔTEL TASSEL Victor Hortas arkitektur i Bruxelles Facaden Interiør ET HUMAN ETOLOGISK SYN PÅ HÔTEL TASSEL MÉTROPOLITAIN STATION, PLACE DE L ÉTOILE, PARIS. ÅR Art Nouveau i Paris Le Style Guimard KOMPOSITIONSANALYSE UD FRA KRBP-SYSTEMET Kontrast Rytme Balance Proportion DISKUSSION HÔTEL TASSEL OG MÉTROPOLITAIN STATION PLACE DE L ÉTOILE - NATUR ELLER EVENTYR? Hôtel Tassel natur eller eventyr? Métropolitain Station Place de l Étoile natur eller eventyr? ANVENDELSE AF TVÆRFAGLIGE ANALYSEMETODER TIL ART NOUVEAU-ARKITEKTUR Diskussion af analyseformen til Hôtel Tassel

3 5.2.2 Diskussion af analyseformen i Métropolitain Station Place de l Étoile En favorabel analyseform DISKUSSION AF EN UNIVERSEL OPLEVELSE AF ART NOUVEAU VÆRKERNES FORM OPSUMMERING PÅ ANALYSE OG DISKUSSION SUPPLERENDE AFSNIT ALDO D ANGELOS STUDIE AF NATURENS FORMER PRIMITIVE STREAK AF HELEN STOREY EDUARDO KAC OG PROJEKT GFP BUNNY Kæledyr, avl og genetisk manipulation Transgen kunst, en ny kunstgenre Hvorfor en grøn kanin? ANALYSEFORMEN I EN MODERNE ART NOUVEAU KONKLUSION PROBLEMFORMULERINGENS HOVEDSPØRGSMÅL Problemformuleringens underspørgsmål Problemformuleringens underspørgsmål KONKLUSION PÅ DET SUPPLERENDE AFSNIT SPECIALETS HYPOTESE PERSPEKTIVERING ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE

4 1. Indledning På det oceanografiske museum i Monaco betragtede jeg for nogle år siden en gople af glas (ill. 1). Det var en medusa, som jeg kendte fra mit sidefag på biologi; men goplen var samtidig en lampe. Således havde glasfiguren både en æstetisk funktion som en smuk håndværksmæssig og kunstnerisk fremstilling af et polypdyr, og en praktisk funktion den var en lysekrone. Andre eksempler på Art Nouveau hybridformer mellem kunsthåndværk og biologisk form udtrykkes i smykker formet som insekter eller dørhåndtag formet som bladstruktur, så man her betvivler, om de er menneske eller naturskabte (ill. 2). Denne brug af naturens formsprog, en form for biologisk kunststil, der for en kort stund omkring år 1900 optrådte på den europæiske kunstscene, har vakt min interesse. Kunststilen betegnes overordnet Art Nouveau, og det er denne kunst, nærværende speciale sætter fokus på. Det er en fascination af Art Nouveau kunstnernes til tider direkte og næsten videnskabeligt præcise brug af naturens former samt deres tilsyneladende store interesse for naturvidenskaben, der er baggrund for dette speciale. Mit studie af Art Nouveau omhandler særligt kunstnernes interesse for og brug af naturvidenskab og naturformer i kunsten. Det ønskes også undersøgt, om værker, der bygger på naturens formsprog kan have en særlig indvirkning på beskueren til trods for kulturelle forskelligheder. Det er derfor relevant at diskutere Art Nouveau ud fra både en humanistisk og en naturvidenskabelig indgangsvinkel. Biologiske teorier lader sig ikke umiddelbart inddrage i kunsthistoriske arkitekturanalyser; men når teorierne omhandler menneskets visuelle oplevelse af kunst og organiske former, og når kunsten er skabt under indflydelse af biologiske teorier, da opstår en syntese mellem disse to discipliner. Derfor benyttes begge i nærværende speciale. 1.1 Hypotese De ovennævnte betragtninger danner baggrund for specialets hypotese. Jeg hævder, at naturvidenskaben, særligt biologien, er en fællesnævner for Art Nouveau. Med dette menes, at størstedelen af Art Nouveau kunstnerne særligt finder deres inspiration i na 3

5 turvidenskabelige teorier og naturens formsprog, hvorfor det er fordelagtigt at sammenfatte biologiske teorier med kunsthistoriske tilgange i analysearbejdet. Sammenfatningen bidrager ligeledes til en bredere forståelse af Art Nouveau. For at kunne bevise eller afvise specialets hypotese har jeg opstillet et hovedspørgsmål, som bliver præsenteret i efterfølgende afsnit (1.2). 1.2 Problemformulering Specialets primære formål er en besvarelse af nedenstående hovedspørgsmål: Er det fordelagtigt at inddrage biologiske teorier i analysen af Art Nouveau? For at kunne besvare hovedspørgsmålet vil jeg beskæftige mig med nedenstående to underspørgsmål: 1. Der er udvalgt to biologiske teorier. Hvilken af disse er den mest anvendelige i analysen af Art Nouveau værker? 2. Kan universelle oplevelser af Art Nouveau værker belyses på baggrund af biologiske teorier? 1.3 Metode I specialet beskrives Art Nouveau i en historisk kontekst og to udvalgte værker af henholdsvis figurativ og nonfigurativ karakter analyseres. Herefter diskuteres problemformuleringens spørgsmål. I et efterfølgende suppleringsafsnit sammenlignes fascinationen af naturvidenskab hos Art Nouveau kunstnerne med moderne kunstneres forhold til emnet. Et indblik i den historiske kontekst gives via beskrivelser af Art Nouveau kunstnernes samtid. Den historiske kontekst er rammesættende for en forståelse af kunstnernes forhold til naturen. Dette belyses bl.a. med to mindre analyser i afsnit og

6 Analyserne sætter fokus på problematikken omkring en eventyrlig 1 eller en biologisk fremstilling af naturen i Art Nouveau. De efterfølgende analyser af to udvalgte Art Nouveau værker foretages via kunsthistoriske og biologiske tilgange. De omtalte værker er henholdsvis Hôtel Tassel ( ) af Victor Horta og Métropolitain Station, Place de l Étoile, Paris (1900) af Hector Guimard. De to værker analyseres ikke efter den samme model, og formålet er at undersøge hvilken biologisk teori, der er mest velegnet at anvende i Art Nouveau analyser problemformuleringens underspørgsmål 1. Den første analyse er af Hôtel Tassel og skal belyse, hvorledes beskueren påvirkes af botaniske motiver i arkitekturens udsmykning. Den anden analyse er af Métropolitain Station, Place de l Étoile og her anvendes en biologisk teori som baggrund for værkets formanalyse. Begge værker er af arkitektonisk karakter for at kunne sammenligne og diskutere analyseformerne. Problemformuleringens underspørgsmål 2 diskuteres herefter ved at inddrage biologiske teorier. I suppleringsafsnittet behandles tre moderne kunstneres brug af naturvidenskab og naturens former. Her arbejdes ud fra kunstnernes egne artikler samt et interview. Kunstnernes værker sammenlignes med Art Nouveau for at undersøge paralleller og forskelle. 1.4 Struktur Specialet er inddelt i fire hovedafsnit, afsnit 2: Art Nouveau i en historisk kontekst, afsnit 3: Præsentation af teorier, afsnit 4: Analyse af to Art Nouveau værker og afsnit 5: Diskussion. Hovedafsnit 2 sætter rammen for det historiske aspekt af kunsten. Her beskrives samtiden, og det undersøges om stilen udspringer af den engelske Art and Craft bevægelse og håbet om en samfundsforbedrende kunst. Afsnittet er baseret på en kunsthistorisk tilgang til Art Nouveau, og fokuserer på en generel beskrivelse af kunsten. Det under 1 Brugen af ordet eventyrlig i Art Nouveau sammenhæng forklares i afsnit 1.5 Begrebsafklaring 5

7 søges også, om Art Nouveau kunstnerne overordnet kan grupperes, for herved at belyse om naturvidenskab, særligt biologi er en fællesnævner. Hovedafsnit 3 udgør specialets teoretiske del, hvori relevant biologisk teori bliver præsenteret. Denne del af specialet fungerer som indledning til de efterfølgende analyser. Den teoretiske del præsenterer to hovedteorier. Den første er teorien om, at evnen til at genkende planter i fødesøgningen hos det forhistoriske menneske er nedarvet og herved blevet til en præference for at omgive sig med vegetative former hos det moderne menneske. Dette er en human etologisk teori 2 og denne er en del af Hôtel Tassels analysen. Den anden teori omhandler, hvordan menneskets sans for komposition ligeledes er af evolutionær oprindelse og udspringer af evnen til at genkende organiske former. Herved menes, at mennesket har nogle fælles, grundlæggende oplevelser af komposition. Analysen af Métropolitain Station, Place de l Étoile er opbygget efter denne teori. Et forsøg og to teorier præsenteres derefter kort. De inddrages ikke i hovedanalyserne, men i en efterfølgende diskussion af problemformuleringens underspørgsmål 2. Forsøget belyser hjernens reaktion på visuelle stimuli, og den efterfølgende teori omhandler, hvordan hjernen bearbejder sådanne stimuli. Slutteligt præsenteres nogle grundprincipper af gestaltpsykologien. Teorierne præsenteres samlet, inden de anvendes i analyserne og den efterfølgende diskussionen for samlet at sætte fokus på den biologiske side af analyserne. Hovedafsnit 4 udgør analysedelen. Først analyseres Hôtel Tassel, dernæst Métropolitain Station, Place de l Étoile. I afsnittet inddrages teorier fra hovedafsnit 3 og analyserne er samtidigt baggrund for en efterfølgende diskussion. Hovedafsnit 5 indeholder en diskussion og samler således trådene fra hovedafsnit 2, 3 og 4. Her forsøges de to værker kategoriseret efter metoden fra den historiske del af specialet. De to analysemetoder diskuteres herefter, med det formål at finde frem til hvilken er bedst anvendelig. Dernæst diskuteres naturvidenskabens anvendelighed som 2 Human etologi: Omfatter studiet af instinkt baseret human adfærd 6

8 analyseredskab i kunsten, problemformuleringens hovedspørgsmål. Slutteligt diskuteres om en universel oplevelse er at finde i Art Nouveau motiverne, og om biologiske teorier kan belyse dette. Her inddrages teorierne om hjernens reaktioner på kunst samt gestaltpsykologien. Afsnit 6 specialets sidste del udgør et supplerende afsnit. Det omhandler tre moderne kunstnere i relation til Art Nouveau, naturvidenskab og nutiden. Kunstnerne er Aldo D Angelo, Helen Storey og Eduardo Kac, som alle er repræsentanter for en moderne tilgang til emnet kunst og natur, og det diskuteres, hvorvidt det er muligt at analysere deres kunstværker uden at inddrage naturvidenskaben. Afsnittet betragtes ikke som et hovedafsnit. Specialet afsluttes med en konklusion, hvor de opnåede resultater sammenholdes med specialets hovedspørgsmål og hypotese samt et perspektiveringsafsnit, som har til formål at opstille relevante emner og spørgsmål for et videre studie af Art Nouveau. 1.5 Begrebsafklaring I Art Nouveau værker indenfor arkitektur, malerier eller smykker fremstilles motiver, som forestiller dyr og planter eller bølgende farvebånd. I beskrivelsen af sådanne motiver bruges ofte termen æstetisk. I disse beskrivelser henviser ordet til den del af æstetikken, der omhandler det, vi rent visuelt finder fascinerende og smukt dog med undtagelse af kapitel 3.2, hvor forfatteren af den artikel, der arbejdes ud fra, undersøger æstetik i videre forstand. I flere Art Nouveau værker optræder havfruer eller insektkvinder, og kvinder fremstilles som en metafor for musik, dans, årstider mv. Der opstår her fortolkende tilgange til naturen og fantasifulde udgaver af virkeligheden. I beskrivelse af Art Nouveau dækker termen eventyrlig over denne del af kunsten. Ordet eventyrlig skal således i dette speciale forstås som kunstnernes leg med virkelighedsplaner og fortolkninger af naturen. 7

9 1.6 Afgrænsning Analyserne af de to hovedværker indledes med beskrivelser af Art Nouveau i henholdsvis Bruxelles og Paris, samt af kunstnernes liv. Beskrivelserne vil ikke være biografisk udtømmende, da dette ikke er målet. De er i stedet rammesættende for forståelsen af arkitekternes stil. I analysen af Métropolitain Station, Place de l Étoile nævnes det, at Guimards formsprog, og hermed bygningens komposition, er opbygget efter naturlove jf. de to anvendte fagbøger 3. Bøgerne uddyber dog ikke nærmere, hvilke naturlove der præcist er tale om, hvorfor dette ikke er at finde i specialet. Den danske kunsthistoriker Jacob Wamberg forsker bl.a. i hvorvidt kulturens og naturens udvikling kan sammenskrives med evolution som fællesnævner. Han mener at kunne se, hvordan et evolutionistisk mønster præger landskabsskildringen fra hulemalerier i ældre stenalder til 1800 tallets modernitet. Fokus for dette speciale er på Art Nouveau kunstnernes inspiration fra naturvidenskaben i skabelsen af værkerne og det fordelagtige ved at inddrage biologiske teorier i analysen af sådanne værker. Hertil vil menneskets evolution inddrages, men det må klargøres, at de biologiske teorier skal supplere kunstanalyserne og ikke overføres på kunsten. Wambergs forskning inddrages derfor ikke i nærværende fremstilling. 3 Gilian Naylor og Yvonne Brunhammer: Architecturtal Monographs 2 Hector Guimard, Academy Editions, London, 1978 og Maurice Rheims og Felipe Ferré: Hector Guimard: Harry N. Abraams, INC.; Publishers, New York,

10 2. Art Nouveau i en historisk kontekst I den følgende historiske del præsenteres kunststilen Art Nouveau. Der beskrives det kunstmiljø stilen udsprang af, den historiske kontekst, og hvilke fællesnævnere der er for en kunststil, som synes at have lige så mange forskellige navne som udtryk. Den historiske del afrundes med en beskrivelse af, hvordan naturvidenskabens udvikling sidst i 1800 tallet påvirker kunsten. Art Nouveau kunstnerne synes dels at lave naturvidenskabeligt inspirerede og biologisk korrekte fremstillinger af planter og dyr og dels også mere eventyrlige og tolkende fremstillinger. Hvordan kommer dette til udtryk i kunsten? Sammen danner den historiske kontekst rammen for en diskussion af, hvorvidt Art Nouveau kunstnerne lod sig inspirere af naturvidenskaben, særligt biologien, og om man derfor kan bruge den som overordnet fællesnævner. Den historiske del danner også baggrund for senere værkanalyser, i forbindelse med en forståelse af den periode kunsten er skabt i. Der gennemgås ikke de forskellige landes stilretninger: Sezessionsstil, Jugend, Skønvirke osv. og de mange teoretikere og kunstnere; derimod gives et overordnet indblik i den stil, hvorom den overordnede betegnelse Art Nouveau bruges. 2.1 Art Nouveau-stilens opståen. Fænomenet Art Nouveau den bugtende, sarte linje og legen med naturens formsprog, leder tanken hen på oceanernes undersøiske tangskove og landjordens dybe skove. Her synes krybende snerleplanter, blandt blomster og fugle, at gemme på drømme og eventyr, hvad enten det drejer sig om arkitektur, skulptur eller maleri. Art Nouveau som kunststil henviser til en bred vifte af kunstudtryk, der som ringe i vandet bredte sig over Europas landegrænser og omslyngede arkitektur, møbelkunst, maleri og typografi, for blot at nævne nogle eksempler. Stilen opstod i perioden mellem historicisme og modernisme, og både det at se tilbage og skue fremad er karakteristisk for Art Nouveaukunstnerne. Det var en stil med næsten lige så mange navne som forskellige kunstudtryk Jugend, Sezessionsstil, Modernista, Modern Stile, Skønvirke og Art Nouveau. Hvert land sit navn og sit særlige udtryk. 9

11 Man lader sig i dag let betage af Art Nouveau og dette synes samtidens kunstnere også at gøre. Narcissisme, den forblændede fascination af det ydre og det smukke blev en fællesnævner for stilen, der ofte ses i overfladedekorationer. En altoverskyggende søgen efter skønhed og selvbeundring gjorde, at der for første gang i kunstens historie atter og atter afholdtes udstillinger i en næsten glædesrus over tidens smukke værker og de kunstnere, der havde skabt dem 4. Også mange kunstmagasiner blev udgivet. I England var det første The Studio i 1893 og på kontinentet det tyske magasin Pan i Men hvordan opstod stilen, og hvorfra kom den nye interesse for at dekorere hjemmesfæren? I den sidste halvdel af 1800 tallet opstod der i England en interesse for middelalderen. Man så tilbage på denne svundne tid med forestillinger om håndværk, kunst og livet i en afbalanceret forening 6. Med disse tanker og forestillinger som fællesnævner dannedes broderskabet Prærafaelitterne og Arts and Craft bevægelsen. Prærafaelitterne og deres tilgang til middelalderen lå bl.a. i troen på, at denne tid og måden, hvorpå kunstnerne havde arbejdet sammen, bar en særlig kreativ og spirituel ærlighed, hvilket med årene var gået tabt. John Ruskin 7 og William Morris 8 var ophavsmændene bag Arts and Craft bevægelsen. De havde begge en fast tro på, at livet og kunsten kunne forenes og danne en højere enhed. De var fascineret af middelalderens håndværk og især af måden, hvorpå middelalderkunsten blev skabt i organiserede lav og gennem samarbejde. Ruskin og Morris mente, at ægte kunst havde en iboende kraft, en iboende skønhed og en brugbarhed videregivet af kunsthåndværkeren 9. Det var glæden ved arbejdet, der skabte det gode resultat, og derfor skulle moderne teknologi i fremstilling af kunst helt undgås. Industrialiseringen havde skabt ulighed i samfundet. Denne ulighed skulle en genindførelse af det gode håndværk rette op på. Ruskin og Morris forenede i 4 Robert Schmutzler: Art Nouveau, Harry N. Abrahams, Inc., Publishers, New York, 1978/1962. p Nikolaus Pevsner: Pioneers of Modern Design, From William Morris To Walter Gropius, Penguin Books, 1991/1936 p Greta Daniel, Alan M. Fern, Henry Russell Hitchcock and Peter Selz: Art Nouveau, Art and Design at the Turn og the Century, Arno press, p. 7 7 John Ruskin ( ) Engelsk kunst og samfundskritiker 8 William Morris ( ) Engelsk arkitekt, tekstildesigner og samfundskritiker 9 Selz p.7 10

12 deres hypoteser om et bedre samfund kunst, håndværk og sociale reformer. Det var på baggrund af deres idéer, at workshops og håndværksorganisationer blev dannet med formålet at skabe et socialt design 10. Bag Arts and Craft bevægelsen lå således et ønske om at forene kunst og samfund og skabe et samfund med social og økonomisk velfærd for alle. I kølvandet på industrialiseringen følte personer som Morris en forpligtelse til, via kunsten, at skabe bedre forhold for arbejderklassen. I perioden 1877 til 1894 afholdt Morris 35 foredrag om kunst og sociale ændringer. Han sagde bl.a. I don t want art for a few, any more than education for a few, or freedom for a few 11 og spurgte What business have we with art at all unless all can share it? 12. Dette citat er et blandt flere som Pevsner fremhæver i bogen Pioneers of Modern Design. Det viser, at Morris regnede kunsten for en vigtig faktor i debatten om en forbedring af samfundet. Samfundsændringerne skulle ske via en ændring af hverdagsobjekterne, hjemmets interiør og eksteriør. Alt fra tapetets til bestikkets udseende skulle ændres. Kunstens rolle i socialpolitik, med fokus på hjemmet, blev herved en vigtig del af den engelske samfundsdebat i slutningen af 1800 tallet. Hvilke visuelle virkemidler kunne anvendes i ændringen af hjemmesfæren, og hvordan skulle de bruges? Owen Jones 13 mente, at al ornamentik skulle være geometrisk, og at farver kun skulle bruges til at skabe form og til at skelne objekter fra hinanden. Det må her bemærkes, at Jones var designer, arkitekt og botaniker. Han rummede altså både en kunstnerisk og naturvidenskabelig side. Jones mente, at kunstnere frem for at efterligne naturens former præcist skulle arrangere motiverne således, at de i sig selv frembragte en æstetisk værdi. Dette viste han med eksempler fra botanikken. Et eksempel på dette er en illustration af hestekastanier kastanierne er ikke dekorative i sig selv, men bliver det, hvis de placeres i den rette komposition, da der derved opstår geometriske og de 10 David Raizman: History of Modern Design, Graphics and Products since the Industrial Revolution, Laurence King Publishing Ltd, 2003 p Pevsner p ibid 13 Owen Jones ( ) Engelsk industriel designer, arkitekt og botaniker 11

13 korative mønstre 14 (ill. 3). I bogen The Grammar of Ornament beskrev Jones sine teorier om dekoration og brug af naturens former. Bogen, der udkom i 1856, fik stor indflydelse på kunstnernes brug af naturformer og var i 1910 allerede genoptrykt i flere oplæg. The Grammar of Ornament blev brugt i undervisningssammenhænge og påvirkede herved et bredt publikum. Det ses bl.a., hvordan den belgiske Art Nouveau kunstner Henry van de Velde 15 i sin udgave af Art Nouveau kunsten bruger Jones geometriske fremstillingsform 16. Christopher Dresser 17, der var uddannet designer og botaniker, var som Jones interesseret i, at hans illustrationer og hypoteser skulle have indflydelse gennem undervisning og uddannelse. For Dresser var geometri koden bag alle former. Dette ses bl.a. i en illustration Plans and Elevations of Flowers, som han lavede til The Grammar of Ornament i Han mente, at Flowers and other natural objects should not be used as ornaments, but conventional representations founded on them 18 Naturens former skulle herved gøres til kunstens former. Dresser havde studeret botanik på universitetet i Jena, særligt planters udvikling og fællestræk. Disse studier var hans store inspirationskilde. Han havde set, hvordan planter var levende væsner med en iboende evne til at vokse, og han mente, at der var en livgivende linje i naturens former 19. Med inspiration fra naturens formsprog skulle der nu ske ændringer i samfundet via et nyt design. Hjemmets indretning og udseende skulle bl.a. ændres, ikke kun billedmotiverne på væggene, men hele hjemmesfæren. Man begyndte nu at tænke hjemmet i helheder. At tænke på, se og bearbejde omgivelser i helheder havde den tyske komponist Richard Wagner 20 allerede gjort, og for det blev han beundret af Art Nouveaukunstnerne 21. Wagner havde gennem musik og dramaturgi skabt et totalteater et Gesamtkunstwerk, og denne forening af udtryksformer overtog arkitekter, designere, ma 14 Schmutzler p Henry van de Velde ( ) Belgisk maler, arkitekt og designer 16 Schmutzler p ,36 17 Christopher Dresser ( ) Skotskfødt designer og botaniker 18 Schmutzler p Ibid 20 Wilhelm Richard Wagner ( ) Tysk komponist og teoretiker 21 Selz. p. 8 12

14 lere og andre kunsthåndværkere i forsøget på at skabe en sammenhæng mellem kunsten, samfundet og hjemmet 22. Også uden for Europa tog kunstnerne den nye stil til sig. I USA var det bl.a. Louis Comfort Tiffany ( ), der bragte naturens former ind i kunsten. På lampen Waterlily fra vises blomstermotiver i skærmen og planteblade på lampefoden (ill. 4). Som følge af de nye kunstbevægelser og udtryk i Europa og USA sattes fokus på et samlet design til hjemmet, hvor tapet, møbler og brugsdesign som lamper og smykker passede sammen og skulle danne ramme om et bedre hjem. Flere af 1800 tallets kunstnere og samfundskritikere havde som Jones og Dresser både en biologisk baggrund som botaniker eller zoolog og en humanistisk baggrund som designer, arkitekt mv. Når botanikere, der bl.a. studerer geometriske opbygninger af planters stængler og blomsters bæger og kronblade, bliver kunstnere, er det oplagt, at de fristes til at bruge blomster og plantemotiver som inspirationskilde. Jones hestekastanier er et eksempel, der viser, hvordan vegetative former vandt indpas i kunsten, og hvordan der kom fokus på geometrien bag naturformerne. Flere af Arts and Craft bevægelsens kunstnere kendte altså til den biologiske baggrund for de naturformer, de afbildede, hvad enten det var en direkte brug af formerne eller en inspiration heraf. Herved er det sandsynligt, at der allerede i Arts and Craft bevægelsen lagdes grunden til brugen af naturens former og fokus på den visuelle værdi af naturens geometri, der senere ses hos Art Nouveau kunstnerne. Hvorfor opstod der i sidste halvdel af 1800 tallet et møde mellem naturvidenskabsmænd og kunstnere? Det fornemmes, at det ligger i tidsånden. Man tænkte nyt, og grænserne mellem videnskab og kunst synes flydende i sidste halvdel af 1800 tallet. Et eksempel herpå er den tyske fotograf Karl Blossfeldt 23, hvis detaljerede studier af plantevækst omkring år 1900 netop viser et møde mellem en objektiv videnskabelig frem 22 ibid 23 Karl Blossfeldt ( ) Tysk fotograf 13

15 stilling af plantevækst og en æstetisk tilgang til naturformerne (ill. 5). Et andet eksempel er den tyske zoolog Ernst Haeckel 24, hvis videnskabelige illustrationer farvelægges og opsættes som var de kunstværker (ill. 6). Herudover var der i fremstillingen af videnskabelige illustrationer, før kameraets præcise afbildninger, tradition for at udvise stor præcision og farvebrug ved illustrationer af naturen (ill. 7). Mødet mellem kunst og naturvidenskab opstod sandsynligvis af fascinationen af naturteorier og naturformer; og herved er det muligt, at den tilgang til kunsten, der ses hos Arts and Craft bevægelsens kunstnere, senere også kan have påvirket Art Nouveau kunstnerne. 2.2 Europæisk Art Nouveau omkring år 1900 Art Nouveau kunstnernes arkitekturmaterialer var skabt af maskinen, og med industrialiseringens bearbejdelser af jern og stålkonstruktioner åbnedes nye muligheder. Bag bygninger som Hôtel Tassel af Victor Horta findes en konstruktion, hvor forarbejdningen af materialerne netop giver mulighed for et nyt arkitektursprog. Tidens teknologiske fremskridt, både inden for nye medier som plakatkunst og de nye bearbejdelser og sammensætninger af støbejern og glas gjorde, at Art Nouveau blev en del af det offentlige rum. I Paris byggedes det underjordiske transportsystem métroen omkring år 1900, og udsmykningen af dens nedgange er blevet ikoner på stilen. Disse nedgange omsluttede, ja nærmest indkapslede i bogstaveligste forstand borgerne (ill. 8). Man fristes til at sige, at Hector Guimards Métronedgange bærer essensen af Art Nouveau i sig. De er skabt i deres samtids moderne elementer, støbejern og glas, har elektriske pærer og gør brug af tidens nye formsprog. Arts and Craft bevægelsens medlemmer havde været imod industrialiseringen. Det var Art Nouveau kunstnerne til gengæld ikke. Kunstneren Henry van de Velde delte blandt andre ikke Arts and Craft bevægelsens tidligere afstandstagen til industrialiseringen. Derimod mente han, at maskinen kunne være en fordel for designeren, idet maskinen gav kunstneren mulighed for at arbejde i metal og glas frem for som tidligere kun mate 24 Ernst Haeckel ( ). Tysk zoolog, der studerede og illustrerede mange marine og terrestriske dyr, planter og mikroorganismer 14

16 rialerne sten og træ 25. Således brød Art Nouveau kunstnerne med den traditionelle kunst, idet de blev de første, der accepterede og brugte industriens udvikling og så mulighederne for et bedre samfund i brugen af maskinen og de nye teknologier 26. Art Nouveau udviklede sig til en stil, som spredte sig til flere samfundslag. Den sås såvel i dyre unika produktioner som i masseproduceret grafisk design. Igennem det nye medie grafisk design kunne stilen hurtigt distribueres, og nåede herved hurtigt ud til store dele af befolkningen. Plakaten som ny formidlingsform af kunst kunne hænges op hvor og når som helst, og de nye måder at fremstille mennesker og natur på i disse plakater spredtes hurtigt i Europa 27. Plakaterne viste ofte hele eller dele af menneskefiguren i bevægelse f.eks. bølgende hår på en kvindeskikkelse. Også en fremstilling af overgangsformer blev populære; hår der bliver flammer, menneskekroppe der kun delvist fremstår fra en utydelig baggrund og zoologisk samt mytologisk metamorfose. Denne interesse og fascination af overgangsformer kan ifølge den amerikanske kunsthistoriker David Raizman tænkes at udspringe af Darwins teorier om arternes udvikling. Her er naturen i en evig forandring, tilpasning og udvikling 28. Walter Crane 29 havde defineret Arts and Craft bevægelsens mål som turning our artists into craftmen and our craftmen into artists 30. Art Nouveau bevægelsens mål blev nedskrevet i det første oplæg af skriftet Deutsche Kunst und Dekoration. Den tyske arkitekt Alexander Koch 31 skrev derimod om Art Nouveau The need of a complete integration of all artists architects, sculptors, painters and technical artists. They all belong intimately together in the same place, each thinking individually, yet working hand in hand for a larger whole 32. Med verdensudstillingen i Paris, Exposition Universelle 1900, blev Art Nouveau for alvor populær i Europa. Samfundets øverste lag kunne dekorere hele hjemmet i Art Nouveau 25 Selz p Ibid 27 Raizman. p Op.cit. p Walter Crane ( ) Engelsk kunst og bogillustrator 30 Selz. p.7 31 Alexander Koch ( ) Tysk arkitekt 32 Selz. p. 7 15

17 lige fra arkitekturelementerne til møbler, lamper og vaser. Den mindre velhavende del af befolkningen kunne købe varer udsmykket i den nye stil, og på denne måde etableredes stilen i hele samfundet 33. Den nye kunst syntes ikke at have nogen begrænsninger. Den kunne påføres alle materialer og alle typer af kunst. Håbet fra samfundsteoretikerne og flere af kunstnernes side var, at kunsten i foreningen af arkitektur, brugskunst, tekstilkunst osv. kunne holde sammen på et ellers kaotisk urbant miljø Fællesnævnere for Art Nouveau Den nye og tilsyneladende altomsluttende stil dækkede som nævnt både ude og hjemmesfæren. Den store variation i stiludtrykket, både inden for de forskellige kunstgenrer og landene imellem, gør det dog til tider svært at sammenholde karakteristika for stilen. I det følgende vil der opstilles retningslinjer for, hvad der kendetegner et Art Nouveau værk på baggrund af observationer af landenes forskellige stiludtryk. Søger man billeder af Art Nouveau på Internettet eller i fagbøger, ser man, at der udvises stor variation i udtrykket mellem f.eks. skotsk, belgisk og spansk Art Nouveau. Med disse mange måder at udtrykke denne stil på, hvad samler da stilen? Hvad gør, at vi kan udpege et møbel, en plakat eller tekstildesign og sige Det er Art Nouveau? En frigørelse af linjen i arkitektur og maleri og så utrolig mange andre steder er en af hovedtendenserne bag stilen (ill. 9). Linjen som melodiøs, bølgende og flydende, sensuel og fristende blev en del af tidens udtryk. Denne særlige brug af linjen ses igen og igen hos datidens kunstnere, heriblandt kan nævnes Alfons Mucha 35, der introducerede Art Nouveau i Tjekkiet. Mucha malede ofte kvindekroppen, hvor hår, stof og dekoration flød sammen. Billederne er meget sensuelle, og Mucha var en af de kunstnere, der var med til at gøre kurvede linjer og en sensuel atmosfære til et kendetegn for Art Nouveau (ill. 10) 33 Dawid Irwin: Back To Nature, The Flowering Of Art Nouveau, i History Today. London: Sep Vol. 42 pg. 14 p Stephen J. Eskilson: Graphic Design a New History, New Haven, Yale University Press, 2007 p Alfons Mucha ( ) Tjekkiske maler, plakatkunstner og håndværker. 16

18 Art Nouveau kunstnerne beskæftigede sig også med eventyrlige fremstillinger, forvandlinger og biologiske forandringer tiden synes at være et hovedtema. Foranderlighed i nuet, en afstandstagen fra tidligere tiders kunst, trods inspiration herfra og en tro på fremtiden var således væsentlige elementer af Art Nouveau. I 1885 udtrykker Louis Sullivan det således, Our art is for the day, is suited to the day, and will also chance as the day changes 36. Kunsten skulle være nytænkende og i en evig forandring jf. Louis Sullivans citat ovenfor; men i bogen Art Nouveau, Art and Design at the Turn of the Century skriver kunsthistorikeren Peter Selz imidlertid, at Art Nouveau stilen ikke repræsenterer et klart og fuldstændigt brud med den traditionelle kunst. Han skriver, hvordan man i bl.a. fransk Art Nouveau kan se, at kunstnerne lod sig inspirere af rokoko stilen. Hans argumentation for dette er, at rokoko kunstnerne også brugte en kurvet linje og arbejdede med dekoration af rummet. Ligeledes ses det i kunsten, hvordan spor af århundredets tidligere inspirationskilder: ægyptisk kunst, kunst fra Java, Afrika og japansk kunst er at finde i Art Nouveau. Herved bliver Art Nouveau stilen ifølge Selz snarer et tilbageblik med inspiration fra eksempelvis rokoko i Frankrig end et egentligt brud med traditionen. Det samme gælder Skotland, siger han, hvor kunsten i Glasgow blev inspireret af keltisk kunst, og i Belgien hvor Van de Velde og Hortas brug af jern var inspireret af gotikken 37. Art Nouveau stilen er netop et møde, en tidsmæssig og kulturel smeltedigel af tidligere, nutidige og fremadskuende kunstudtryk. Her bryder kunstnerne på flere måder med det traditionelle kunstudtryk, men lader sig samtidig inspirere af tidligere kunstperioder og kunst fra fremmede himmelstrøg. I Art Nouveau ses f.eks. i europæisk sammenhæng en ny brug af fladen og et fravalg af centralperspektivet. Der bruges rytme i kompositionen og større uudfyldte flader står tydeligt frem, ligesom det ses i japansk kunst 38. Især i England blev den japanske stil med dennes særlige måde at fremstille naturen på en iboende del af kunsten. Louis Gonse 39 skriver i 1888 om japansk kunst A drop of their blood has mixed with our blood and no power on earth can elimi 36 Selz. p Op.cit. p Op.cit. p Louis Gonse ( ) Østrigsk kunsthistoriker, specialist indenfor japansk kunst. 17

19 nate it 40. Karakteristisk er det altså også for Art Nouveau, at hvert land trods fælles strømninger, havde sine særlige inspirationskilder. I den japanske stil fandt de europæiske kunstnere en anderledes måde at fremstille naturens former, en energisk og rytmisk måde. Igennem hele det 20 årh. havde der været en stor interesse for natur og naturvidenskab. Naturens former og farver inspirerede kunstnerne, og flere Art Nouveau kunstnere studerede flittigt botanik og zoologi, som Arts and Craft bevægelsens kunstnere gjorde det. I perioden udgav Haeckel flere tekstede illustrationer under fællesbetegnelsen Kunstformen der Natur. Her viste han illustrationer af amøber, polypdyr, krebsdyr og andre vand og landlevende dyr og planter. De mikroskopiske og marine former havde aldrig før været afbilledet, men blev nu fremvist i flotte farver og opsætninger. Herved blev de inspirationskilde for mange kunstnere 41. I historicismen var møbler og pyntegenstande blevet sammensat i rummet for at skabe en illusion af dybde gennem overlapninger. Herhjemme kender vi det som Klunkestil, hvor store puder og tunge gardiner med kvaster i mørke farver lukkede sig sammen om dagligstuerne. Til forskel herfra synes Art Nouveau at skabe et spil mellem det todimensionale og det tredimensionelle. Rummet i Art Nouveau arkitektur skulle give beskueren en følelse af, at rummet var flydende, næsten vibrerende. Brugen af spejle og skjulte overgange mellem gulv og væg, væg og loft må have gjort det svært at fornemme, hvad der bar arkitekturen, og hvad der blot var ornament. Også rummet i malerier bearbejdedes omkring år 1900 på en ny måde i Europa og USA. Kunstnerne begyndte at arbejde med kontraster og større tomme flader. En sådan bearbejdelse af rummet kan til tider gøre det svært for beskueren at skelne mellem den tegnede form og fladen mellem formerne. Hvad har kunstneren skabt, og hvad skaber beskuerens øje for at danne en helhed? Maleriets flade ændres herved fra at være en støtte for tegningen til at blive en del af udtrykket Schmutzler. p Selz. p Op.cit. p

20 For beskueren af Art Nouveau værker bliver det klart, at man ikke kan analysere sig frem til hvorvidt et værk er Art Nouveau ved blot at lave en formel analyse. Art Nouveau stemningen kan skabes på mange forskellige måder, og en dybere baggrundsforståelse for stilen må medtages for at kunne genkende den bag dennes mange fremtrædelsesformer. Tidligere er stillet spørgsmålet, hvilke karakteristika skal der til, for at vi kan udpege et møbel, en plakat eller et tekstildesign og sige Det er Art Nouveau? og svaret er da, at under den brede vifte af Art Nouveau kunstnernes forskellige udtryk ligger en fælles fascination af linien, foranderlighed i nuet, inspiration fra japansk kunst, studier af botanik og zoologi samt landenes egen kunsthistorie. Disse elementer er Art Nouveau stilens fingeraftryk, og de må medtænkes i arbejdet med kunststilen. 2.4 Biologiske former i Art Nouveau natur eller eventyr? I den sidste del af 1800 tallet, i særdeleshed det sidste årti, ses det hvordan kunstnerne både overfører biologiske teorier til kunsten, og hvordan de billedmæssigt direkte og tolkende bruger af naturens former som inspiration. I tidligere kunstperioder havde man også ladet sig inspirere af naturen. Det ses f.eks. i renæssancens begyndende interesse for landskabsmalerier, barokkens blomsterdekorationer og de hollandske stillebens, hvor fade med blomster eller dyr fra jagt fremvises; men i Art Nouveau afbildedes naturen på en ny, mere videnskabelig måde, og dette har gjort, at stilen bl.a. er blevet kaldt biologisk romantik 43. Det kan til tider være svært at skelne mellem, hvornår Art Nouveau kunstnerne lader sig inspirere af biologien i de naturformer, de afbilder, og hvornår de bruger en mere eventyrlig tilgang til naturens formsprog. Har kunstneren eksempelvis været interesseret i insektet for dets form og kutikulaens 44 farvestrålende metalglans eller for de symbolske værdier, der kan lægges i insektets form og liv i en ukendt verden? Den mere videnskabeligt korrekte fremstillingsform er sandsynligvis en fortsættelse af Arts and Crafts be 43 Schmutzler. p Kutikula: Ydre beskyttende lag. Betegnelsen bruges også om planters yderste cellelag. Kutikulaens funktionen er at nedsætte fordampning. 19

Art Nouveau 1890-1910

Art Nouveau 1890-1910 Art Nouveau 1890-1910 Foto, tekst og illustrationer Britt Sveidal og Elna Krogsmose Indholdsfortegnelse Historie og oprindelse... 1 Stilens kendetegn... 2 Arkitektur... 3 Castel Beranger... 4 Møbler og

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2015 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design B Mette Maria

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Pernille. Ærs. Magasin

Pernille. Ærs. Magasin Pernille hotoshop erfektionist roduktiv rangende lanlægning raktisk rojekt æn unktlig ræstationsorienteret roblemløsede ålidelig ositiv ersonlig Swiss Magasin Nr. 1 Februar 2012 1 1 19 199 199 1994 1995

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

k a l l i g r a f i s k wo r k shop o r i o l m i r ó & a l l a n da a s t ru p j y d e ru p h ø j s ko l e, da n m a r k 2 8 j u n i 4 j u l i 2 0 1

k a l l i g r a f i s k wo r k shop o r i o l m i r ó & a l l a n da a s t ru p j y d e ru p h ø j s ko l e, da n m a r k 2 8 j u n i 4 j u l i 2 0 1 S k a l l i g r a f i s k wo r k shop o r i o l m i r ó & a l l a n da a s t ru p j y d e ru p h ø j s ko l e, da n m a r k 2 8 j u n i 4 j u l i 2 0 1 5 n ot h i n g quite says»i love yo u«like the ro

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST UNIKA LAMPER LYSLEVENDE KUNST 2010 LIVING LIGHT ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE OM KUNSTNEREN OG FABRIKANTEN 4 UNIKA LAMPER Unika bemalede lamper både som bordlampe og pendel 8 LYSLEVENDE

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Y ELL O W G REN A D E

Y ELL O W G REN A D E YELLOW GRENADE OPGAVEN Nick Christiansen kontaktede mig på Facebook. Han havde set mit coverbillede, (ulven ses på modstående side) som jeg har tegnet i Illustrator. Han var helt vild med ulven, der udelukket

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011 Vi mener, at vi imødekommer brugergruppens behov og ønsker, da vi har skabt et nyt og anderledes design. Vores målgruppe stræber konstant efter nytænkning og søger events de kan deltage i med deres venner.

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

i en galakse langt væk

i en galakse langt væk Caroline Legrands lejlighed i London er et univers for sig selv. Indretningsarkitekten har skabt en unik parallelverden med vintagefund fra 1900-tallet og eksklusiv kunst. Tekst: Mette Nexmand Foto: Douglas

Læs mere

BRAINTRUST LABS. Braintrust LABS spænder fra et 1-times inspirationsoplæg til en 2-dages intensiv workshop.

BRAINTRUST LABS. Braintrust LABS spænder fra et 1-times inspirationsoplæg til en 2-dages intensiv workshop. Braintrust LABS er et konferencekoncept, som udruster deltagerne med nye værktøjer, som styrker deres evner til tværfagligt samarbejde og kommunikation. Ved at benytte Braintrust s Visual Lingua Franca-metode,

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave.

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Birk Centerpark 5 Tel. +45 87 55 05 00 teko@viauc.dk DK-7400 Herning CVR 30 77 30 47 www. Viauc.dk/teko Specialevalgs skema Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Navn: Ida Leerbæk

Læs mere

Folie monteret på glas / Nokia. Supergrafik

Folie monteret på glas / Nokia. Supergrafik Folie monteret på glas / Nokia. Supergrafik Print på specialfolier monteret på henholdsvis væg og gulv / Chr. Hansen og Kraks Forlag. Print på perforerede stålplader / Kastrup Station. Print på vægge og

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Italiensk temperament med et dansk touch

Italiensk temperament med et dansk touch 12 Living Bolig SØNDAG DEN 24. FEBRUAR 2013 Italiensk temperament med et dansk touch Den italiensk/danske arkitekt, Anna Maria Indrio, har transformeret en 200 år gammel københavnerlejlighed til et hjem,

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Eksempler fra Dekorations kurset

Eksempler fra Dekorations kurset Che Bello Design Eksempler fra Dekorations kurset Hermed kan du se uddrag fra forskellige moduler på Dekorationskurset. Side1 Uddrag af: Modul 2 Dekorationskursus Velkommen til modul 2 i Bello Academy

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Visuel ID. 2. projekt 2. sem. marts 2011. og kommunikation. Multimediedesigner

Visuel ID. 2. projekt 2. sem. marts 2011. og kommunikation. Multimediedesigner Multimediedesigner Visuel ID og kommunikation Fly away Fly away I wish that I could fly Into the sky So very high I'd fly above the trees Over the seas in all degrees To anywhere I please Let's fade into

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere