SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING. Institut for Æstetiske Fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING. Institut for Æstetiske Fag"

Transkript

1 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Navn Mette Schledermann Søndergaard Årskortnummer Afdeling (sæt kryds) DRA KUN X LIT MUS ÆK Adresse Ivar Huitfeldts Gade 79,1.mf. Telefon Titel på dansk Title (in English) Art Nouveau og Naturens Formsprog - en Kunsthistorisk og Biologisk Analyse af Udvalgte Art Nouveau-værker Art Nouveau and the Language of Nature - an Art Historical and Biological Analysis of Chosen Art Nouveau Art Works Dato for indgået specialeaftale 03/ Afleveringsdato 30/ Vejleder André Wang Hansen Antal anslag Specialet afleveres til specialesekretariatet i 3 eksemplarer hvert eksemplar vedlagt dette skema Specialet må udlånes og evt. offentliggøres på nettet X Udlån af speciale Specialet må udlånes, men må ikke offentliggøres (sæt 1 kryds) på nettet Specialet må ikke udlånes Sekretariatets notater Censor Seneste bedømmelsesdato

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING HYPOTESE PROBLEMFORMULERING METODE STRUKTUR BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING ART NOUVEAU I EN HISTORISK KONTEKST ART NOUVEAU-STILENS OPSTÅEN EUROPÆISK ART NOUVEAU OMKRING ÅR FÆLLESNÆVNERE FOR ART NOUVEAU BIOLOGISKE FORMER I ART NOUVEAU NATUR ELLER EVENTYR? Biologiske former i Art Nouveau eventyret Analyse af Art Nouveau broche Biologiske former i Art Nouveau naturen Analyse af indgangsportalen til verdensudstillingen, Paris år NATURVIDENSKAB, SÆRLIGT BIOLOGI, SOM OVERORDNET FÆLLESNÆVNER PRÆSENTATION AF TEORIER HUMAN ETOLOGI OG TEORIEN OM MENNESKETS OPLEVELSE AF VEGETATIVE FORMER ET BIOLOGISK GENKENDELSESSYSTEM TIL BRUG I KUNSTEN OPLEVELSEN AF VISUELLE STIMULI Hjernens reaktion på visuelle stimuli Hjernens bearbejdning af visuelle stimuli Gestaltpsykologiske virkemidler i Art Nouveau ANALYSE AF TO ART NOUVEAU VÆRKER HÔTEL TASSEL Victor Hortas arkitektur i Bruxelles Facaden Interiør ET HUMAN ETOLOGISK SYN PÅ HÔTEL TASSEL MÉTROPOLITAIN STATION, PLACE DE L ÉTOILE, PARIS. ÅR Art Nouveau i Paris Le Style Guimard KOMPOSITIONSANALYSE UD FRA KRBP-SYSTEMET Kontrast Rytme Balance Proportion DISKUSSION HÔTEL TASSEL OG MÉTROPOLITAIN STATION PLACE DE L ÉTOILE - NATUR ELLER EVENTYR? Hôtel Tassel natur eller eventyr? Métropolitain Station Place de l Étoile natur eller eventyr? ANVENDELSE AF TVÆRFAGLIGE ANALYSEMETODER TIL ART NOUVEAU-ARKITEKTUR Diskussion af analyseformen til Hôtel Tassel

3 5.2.2 Diskussion af analyseformen i Métropolitain Station Place de l Étoile En favorabel analyseform DISKUSSION AF EN UNIVERSEL OPLEVELSE AF ART NOUVEAU VÆRKERNES FORM OPSUMMERING PÅ ANALYSE OG DISKUSSION SUPPLERENDE AFSNIT ALDO D ANGELOS STUDIE AF NATURENS FORMER PRIMITIVE STREAK AF HELEN STOREY EDUARDO KAC OG PROJEKT GFP BUNNY Kæledyr, avl og genetisk manipulation Transgen kunst, en ny kunstgenre Hvorfor en grøn kanin? ANALYSEFORMEN I EN MODERNE ART NOUVEAU KONKLUSION PROBLEMFORMULERINGENS HOVEDSPØRGSMÅL Problemformuleringens underspørgsmål Problemformuleringens underspørgsmål KONKLUSION PÅ DET SUPPLERENDE AFSNIT SPECIALETS HYPOTESE PERSPEKTIVERING ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE

4 1. Indledning På det oceanografiske museum i Monaco betragtede jeg for nogle år siden en gople af glas (ill. 1). Det var en medusa, som jeg kendte fra mit sidefag på biologi; men goplen var samtidig en lampe. Således havde glasfiguren både en æstetisk funktion som en smuk håndværksmæssig og kunstnerisk fremstilling af et polypdyr, og en praktisk funktion den var en lysekrone. Andre eksempler på Art Nouveau hybridformer mellem kunsthåndværk og biologisk form udtrykkes i smykker formet som insekter eller dørhåndtag formet som bladstruktur, så man her betvivler, om de er menneske eller naturskabte (ill. 2). Denne brug af naturens formsprog, en form for biologisk kunststil, der for en kort stund omkring år 1900 optrådte på den europæiske kunstscene, har vakt min interesse. Kunststilen betegnes overordnet Art Nouveau, og det er denne kunst, nærværende speciale sætter fokus på. Det er en fascination af Art Nouveau kunstnernes til tider direkte og næsten videnskabeligt præcise brug af naturens former samt deres tilsyneladende store interesse for naturvidenskaben, der er baggrund for dette speciale. Mit studie af Art Nouveau omhandler særligt kunstnernes interesse for og brug af naturvidenskab og naturformer i kunsten. Det ønskes også undersøgt, om værker, der bygger på naturens formsprog kan have en særlig indvirkning på beskueren til trods for kulturelle forskelligheder. Det er derfor relevant at diskutere Art Nouveau ud fra både en humanistisk og en naturvidenskabelig indgangsvinkel. Biologiske teorier lader sig ikke umiddelbart inddrage i kunsthistoriske arkitekturanalyser; men når teorierne omhandler menneskets visuelle oplevelse af kunst og organiske former, og når kunsten er skabt under indflydelse af biologiske teorier, da opstår en syntese mellem disse to discipliner. Derfor benyttes begge i nærværende speciale. 1.1 Hypotese De ovennævnte betragtninger danner baggrund for specialets hypotese. Jeg hævder, at naturvidenskaben, særligt biologien, er en fællesnævner for Art Nouveau. Med dette menes, at størstedelen af Art Nouveau kunstnerne særligt finder deres inspiration i na 3

5 turvidenskabelige teorier og naturens formsprog, hvorfor det er fordelagtigt at sammenfatte biologiske teorier med kunsthistoriske tilgange i analysearbejdet. Sammenfatningen bidrager ligeledes til en bredere forståelse af Art Nouveau. For at kunne bevise eller afvise specialets hypotese har jeg opstillet et hovedspørgsmål, som bliver præsenteret i efterfølgende afsnit (1.2). 1.2 Problemformulering Specialets primære formål er en besvarelse af nedenstående hovedspørgsmål: Er det fordelagtigt at inddrage biologiske teorier i analysen af Art Nouveau? For at kunne besvare hovedspørgsmålet vil jeg beskæftige mig med nedenstående to underspørgsmål: 1. Der er udvalgt to biologiske teorier. Hvilken af disse er den mest anvendelige i analysen af Art Nouveau værker? 2. Kan universelle oplevelser af Art Nouveau værker belyses på baggrund af biologiske teorier? 1.3 Metode I specialet beskrives Art Nouveau i en historisk kontekst og to udvalgte værker af henholdsvis figurativ og nonfigurativ karakter analyseres. Herefter diskuteres problemformuleringens spørgsmål. I et efterfølgende suppleringsafsnit sammenlignes fascinationen af naturvidenskab hos Art Nouveau kunstnerne med moderne kunstneres forhold til emnet. Et indblik i den historiske kontekst gives via beskrivelser af Art Nouveau kunstnernes samtid. Den historiske kontekst er rammesættende for en forståelse af kunstnernes forhold til naturen. Dette belyses bl.a. med to mindre analyser i afsnit og

6 Analyserne sætter fokus på problematikken omkring en eventyrlig 1 eller en biologisk fremstilling af naturen i Art Nouveau. De efterfølgende analyser af to udvalgte Art Nouveau værker foretages via kunsthistoriske og biologiske tilgange. De omtalte værker er henholdsvis Hôtel Tassel ( ) af Victor Horta og Métropolitain Station, Place de l Étoile, Paris (1900) af Hector Guimard. De to værker analyseres ikke efter den samme model, og formålet er at undersøge hvilken biologisk teori, der er mest velegnet at anvende i Art Nouveau analyser problemformuleringens underspørgsmål 1. Den første analyse er af Hôtel Tassel og skal belyse, hvorledes beskueren påvirkes af botaniske motiver i arkitekturens udsmykning. Den anden analyse er af Métropolitain Station, Place de l Étoile og her anvendes en biologisk teori som baggrund for værkets formanalyse. Begge værker er af arkitektonisk karakter for at kunne sammenligne og diskutere analyseformerne. Problemformuleringens underspørgsmål 2 diskuteres herefter ved at inddrage biologiske teorier. I suppleringsafsnittet behandles tre moderne kunstneres brug af naturvidenskab og naturens former. Her arbejdes ud fra kunstnernes egne artikler samt et interview. Kunstnernes værker sammenlignes med Art Nouveau for at undersøge paralleller og forskelle. 1.4 Struktur Specialet er inddelt i fire hovedafsnit, afsnit 2: Art Nouveau i en historisk kontekst, afsnit 3: Præsentation af teorier, afsnit 4: Analyse af to Art Nouveau værker og afsnit 5: Diskussion. Hovedafsnit 2 sætter rammen for det historiske aspekt af kunsten. Her beskrives samtiden, og det undersøges om stilen udspringer af den engelske Art and Craft bevægelse og håbet om en samfundsforbedrende kunst. Afsnittet er baseret på en kunsthistorisk tilgang til Art Nouveau, og fokuserer på en generel beskrivelse af kunsten. Det under 1 Brugen af ordet eventyrlig i Art Nouveau sammenhæng forklares i afsnit 1.5 Begrebsafklaring 5

7 søges også, om Art Nouveau kunstnerne overordnet kan grupperes, for herved at belyse om naturvidenskab, særligt biologi er en fællesnævner. Hovedafsnit 3 udgør specialets teoretiske del, hvori relevant biologisk teori bliver præsenteret. Denne del af specialet fungerer som indledning til de efterfølgende analyser. Den teoretiske del præsenterer to hovedteorier. Den første er teorien om, at evnen til at genkende planter i fødesøgningen hos det forhistoriske menneske er nedarvet og herved blevet til en præference for at omgive sig med vegetative former hos det moderne menneske. Dette er en human etologisk teori 2 og denne er en del af Hôtel Tassels analysen. Den anden teori omhandler, hvordan menneskets sans for komposition ligeledes er af evolutionær oprindelse og udspringer af evnen til at genkende organiske former. Herved menes, at mennesket har nogle fælles, grundlæggende oplevelser af komposition. Analysen af Métropolitain Station, Place de l Étoile er opbygget efter denne teori. Et forsøg og to teorier præsenteres derefter kort. De inddrages ikke i hovedanalyserne, men i en efterfølgende diskussion af problemformuleringens underspørgsmål 2. Forsøget belyser hjernens reaktion på visuelle stimuli, og den efterfølgende teori omhandler, hvordan hjernen bearbejder sådanne stimuli. Slutteligt præsenteres nogle grundprincipper af gestaltpsykologien. Teorierne præsenteres samlet, inden de anvendes i analyserne og den efterfølgende diskussionen for samlet at sætte fokus på den biologiske side af analyserne. Hovedafsnit 4 udgør analysedelen. Først analyseres Hôtel Tassel, dernæst Métropolitain Station, Place de l Étoile. I afsnittet inddrages teorier fra hovedafsnit 3 og analyserne er samtidigt baggrund for en efterfølgende diskussion. Hovedafsnit 5 indeholder en diskussion og samler således trådene fra hovedafsnit 2, 3 og 4. Her forsøges de to værker kategoriseret efter metoden fra den historiske del af specialet. De to analysemetoder diskuteres herefter, med det formål at finde frem til hvilken er bedst anvendelig. Dernæst diskuteres naturvidenskabens anvendelighed som 2 Human etologi: Omfatter studiet af instinkt baseret human adfærd 6

8 analyseredskab i kunsten, problemformuleringens hovedspørgsmål. Slutteligt diskuteres om en universel oplevelse er at finde i Art Nouveau motiverne, og om biologiske teorier kan belyse dette. Her inddrages teorierne om hjernens reaktioner på kunst samt gestaltpsykologien. Afsnit 6 specialets sidste del udgør et supplerende afsnit. Det omhandler tre moderne kunstnere i relation til Art Nouveau, naturvidenskab og nutiden. Kunstnerne er Aldo D Angelo, Helen Storey og Eduardo Kac, som alle er repræsentanter for en moderne tilgang til emnet kunst og natur, og det diskuteres, hvorvidt det er muligt at analysere deres kunstværker uden at inddrage naturvidenskaben. Afsnittet betragtes ikke som et hovedafsnit. Specialet afsluttes med en konklusion, hvor de opnåede resultater sammenholdes med specialets hovedspørgsmål og hypotese samt et perspektiveringsafsnit, som har til formål at opstille relevante emner og spørgsmål for et videre studie af Art Nouveau. 1.5 Begrebsafklaring I Art Nouveau værker indenfor arkitektur, malerier eller smykker fremstilles motiver, som forestiller dyr og planter eller bølgende farvebånd. I beskrivelsen af sådanne motiver bruges ofte termen æstetisk. I disse beskrivelser henviser ordet til den del af æstetikken, der omhandler det, vi rent visuelt finder fascinerende og smukt dog med undtagelse af kapitel 3.2, hvor forfatteren af den artikel, der arbejdes ud fra, undersøger æstetik i videre forstand. I flere Art Nouveau værker optræder havfruer eller insektkvinder, og kvinder fremstilles som en metafor for musik, dans, årstider mv. Der opstår her fortolkende tilgange til naturen og fantasifulde udgaver af virkeligheden. I beskrivelse af Art Nouveau dækker termen eventyrlig over denne del af kunsten. Ordet eventyrlig skal således i dette speciale forstås som kunstnernes leg med virkelighedsplaner og fortolkninger af naturen. 7

9 1.6 Afgrænsning Analyserne af de to hovedværker indledes med beskrivelser af Art Nouveau i henholdsvis Bruxelles og Paris, samt af kunstnernes liv. Beskrivelserne vil ikke være biografisk udtømmende, da dette ikke er målet. De er i stedet rammesættende for forståelsen af arkitekternes stil. I analysen af Métropolitain Station, Place de l Étoile nævnes det, at Guimards formsprog, og hermed bygningens komposition, er opbygget efter naturlove jf. de to anvendte fagbøger 3. Bøgerne uddyber dog ikke nærmere, hvilke naturlove der præcist er tale om, hvorfor dette ikke er at finde i specialet. Den danske kunsthistoriker Jacob Wamberg forsker bl.a. i hvorvidt kulturens og naturens udvikling kan sammenskrives med evolution som fællesnævner. Han mener at kunne se, hvordan et evolutionistisk mønster præger landskabsskildringen fra hulemalerier i ældre stenalder til 1800 tallets modernitet. Fokus for dette speciale er på Art Nouveau kunstnernes inspiration fra naturvidenskaben i skabelsen af værkerne og det fordelagtige ved at inddrage biologiske teorier i analysen af sådanne værker. Hertil vil menneskets evolution inddrages, men det må klargøres, at de biologiske teorier skal supplere kunstanalyserne og ikke overføres på kunsten. Wambergs forskning inddrages derfor ikke i nærværende fremstilling. 3 Gilian Naylor og Yvonne Brunhammer: Architecturtal Monographs 2 Hector Guimard, Academy Editions, London, 1978 og Maurice Rheims og Felipe Ferré: Hector Guimard: Harry N. Abraams, INC.; Publishers, New York,

10 2. Art Nouveau i en historisk kontekst I den følgende historiske del præsenteres kunststilen Art Nouveau. Der beskrives det kunstmiljø stilen udsprang af, den historiske kontekst, og hvilke fællesnævnere der er for en kunststil, som synes at have lige så mange forskellige navne som udtryk. Den historiske del afrundes med en beskrivelse af, hvordan naturvidenskabens udvikling sidst i 1800 tallet påvirker kunsten. Art Nouveau kunstnerne synes dels at lave naturvidenskabeligt inspirerede og biologisk korrekte fremstillinger af planter og dyr og dels også mere eventyrlige og tolkende fremstillinger. Hvordan kommer dette til udtryk i kunsten? Sammen danner den historiske kontekst rammen for en diskussion af, hvorvidt Art Nouveau kunstnerne lod sig inspirere af naturvidenskaben, særligt biologien, og om man derfor kan bruge den som overordnet fællesnævner. Den historiske del danner også baggrund for senere værkanalyser, i forbindelse med en forståelse af den periode kunsten er skabt i. Der gennemgås ikke de forskellige landes stilretninger: Sezessionsstil, Jugend, Skønvirke osv. og de mange teoretikere og kunstnere; derimod gives et overordnet indblik i den stil, hvorom den overordnede betegnelse Art Nouveau bruges. 2.1 Art Nouveau-stilens opståen. Fænomenet Art Nouveau den bugtende, sarte linje og legen med naturens formsprog, leder tanken hen på oceanernes undersøiske tangskove og landjordens dybe skove. Her synes krybende snerleplanter, blandt blomster og fugle, at gemme på drømme og eventyr, hvad enten det drejer sig om arkitektur, skulptur eller maleri. Art Nouveau som kunststil henviser til en bred vifte af kunstudtryk, der som ringe i vandet bredte sig over Europas landegrænser og omslyngede arkitektur, møbelkunst, maleri og typografi, for blot at nævne nogle eksempler. Stilen opstod i perioden mellem historicisme og modernisme, og både det at se tilbage og skue fremad er karakteristisk for Art Nouveaukunstnerne. Det var en stil med næsten lige så mange navne som forskellige kunstudtryk Jugend, Sezessionsstil, Modernista, Modern Stile, Skønvirke og Art Nouveau. Hvert land sit navn og sit særlige udtryk. 9

11 Man lader sig i dag let betage af Art Nouveau og dette synes samtidens kunstnere også at gøre. Narcissisme, den forblændede fascination af det ydre og det smukke blev en fællesnævner for stilen, der ofte ses i overfladedekorationer. En altoverskyggende søgen efter skønhed og selvbeundring gjorde, at der for første gang i kunstens historie atter og atter afholdtes udstillinger i en næsten glædesrus over tidens smukke værker og de kunstnere, der havde skabt dem 4. Også mange kunstmagasiner blev udgivet. I England var det første The Studio i 1893 og på kontinentet det tyske magasin Pan i Men hvordan opstod stilen, og hvorfra kom den nye interesse for at dekorere hjemmesfæren? I den sidste halvdel af 1800 tallet opstod der i England en interesse for middelalderen. Man så tilbage på denne svundne tid med forestillinger om håndværk, kunst og livet i en afbalanceret forening 6. Med disse tanker og forestillinger som fællesnævner dannedes broderskabet Prærafaelitterne og Arts and Craft bevægelsen. Prærafaelitterne og deres tilgang til middelalderen lå bl.a. i troen på, at denne tid og måden, hvorpå kunstnerne havde arbejdet sammen, bar en særlig kreativ og spirituel ærlighed, hvilket med årene var gået tabt. John Ruskin 7 og William Morris 8 var ophavsmændene bag Arts and Craft bevægelsen. De havde begge en fast tro på, at livet og kunsten kunne forenes og danne en højere enhed. De var fascineret af middelalderens håndværk og især af måden, hvorpå middelalderkunsten blev skabt i organiserede lav og gennem samarbejde. Ruskin og Morris mente, at ægte kunst havde en iboende kraft, en iboende skønhed og en brugbarhed videregivet af kunsthåndværkeren 9. Det var glæden ved arbejdet, der skabte det gode resultat, og derfor skulle moderne teknologi i fremstilling af kunst helt undgås. Industrialiseringen havde skabt ulighed i samfundet. Denne ulighed skulle en genindførelse af det gode håndværk rette op på. Ruskin og Morris forenede i 4 Robert Schmutzler: Art Nouveau, Harry N. Abrahams, Inc., Publishers, New York, 1978/1962. p Nikolaus Pevsner: Pioneers of Modern Design, From William Morris To Walter Gropius, Penguin Books, 1991/1936 p Greta Daniel, Alan M. Fern, Henry Russell Hitchcock and Peter Selz: Art Nouveau, Art and Design at the Turn og the Century, Arno press, p. 7 7 John Ruskin ( ) Engelsk kunst og samfundskritiker 8 William Morris ( ) Engelsk arkitekt, tekstildesigner og samfundskritiker 9 Selz p.7 10

12 deres hypoteser om et bedre samfund kunst, håndværk og sociale reformer. Det var på baggrund af deres idéer, at workshops og håndværksorganisationer blev dannet med formålet at skabe et socialt design 10. Bag Arts and Craft bevægelsen lå således et ønske om at forene kunst og samfund og skabe et samfund med social og økonomisk velfærd for alle. I kølvandet på industrialiseringen følte personer som Morris en forpligtelse til, via kunsten, at skabe bedre forhold for arbejderklassen. I perioden 1877 til 1894 afholdt Morris 35 foredrag om kunst og sociale ændringer. Han sagde bl.a. I don t want art for a few, any more than education for a few, or freedom for a few 11 og spurgte What business have we with art at all unless all can share it? 12. Dette citat er et blandt flere som Pevsner fremhæver i bogen Pioneers of Modern Design. Det viser, at Morris regnede kunsten for en vigtig faktor i debatten om en forbedring af samfundet. Samfundsændringerne skulle ske via en ændring af hverdagsobjekterne, hjemmets interiør og eksteriør. Alt fra tapetets til bestikkets udseende skulle ændres. Kunstens rolle i socialpolitik, med fokus på hjemmet, blev herved en vigtig del af den engelske samfundsdebat i slutningen af 1800 tallet. Hvilke visuelle virkemidler kunne anvendes i ændringen af hjemmesfæren, og hvordan skulle de bruges? Owen Jones 13 mente, at al ornamentik skulle være geometrisk, og at farver kun skulle bruges til at skabe form og til at skelne objekter fra hinanden. Det må her bemærkes, at Jones var designer, arkitekt og botaniker. Han rummede altså både en kunstnerisk og naturvidenskabelig side. Jones mente, at kunstnere frem for at efterligne naturens former præcist skulle arrangere motiverne således, at de i sig selv frembragte en æstetisk værdi. Dette viste han med eksempler fra botanikken. Et eksempel på dette er en illustration af hestekastanier kastanierne er ikke dekorative i sig selv, men bliver det, hvis de placeres i den rette komposition, da der derved opstår geometriske og de 10 David Raizman: History of Modern Design, Graphics and Products since the Industrial Revolution, Laurence King Publishing Ltd, 2003 p Pevsner p ibid 13 Owen Jones ( ) Engelsk industriel designer, arkitekt og botaniker 11

13 korative mønstre 14 (ill. 3). I bogen The Grammar of Ornament beskrev Jones sine teorier om dekoration og brug af naturens former. Bogen, der udkom i 1856, fik stor indflydelse på kunstnernes brug af naturformer og var i 1910 allerede genoptrykt i flere oplæg. The Grammar of Ornament blev brugt i undervisningssammenhænge og påvirkede herved et bredt publikum. Det ses bl.a., hvordan den belgiske Art Nouveau kunstner Henry van de Velde 15 i sin udgave af Art Nouveau kunsten bruger Jones geometriske fremstillingsform 16. Christopher Dresser 17, der var uddannet designer og botaniker, var som Jones interesseret i, at hans illustrationer og hypoteser skulle have indflydelse gennem undervisning og uddannelse. For Dresser var geometri koden bag alle former. Dette ses bl.a. i en illustration Plans and Elevations of Flowers, som han lavede til The Grammar of Ornament i Han mente, at Flowers and other natural objects should not be used as ornaments, but conventional representations founded on them 18 Naturens former skulle herved gøres til kunstens former. Dresser havde studeret botanik på universitetet i Jena, særligt planters udvikling og fællestræk. Disse studier var hans store inspirationskilde. Han havde set, hvordan planter var levende væsner med en iboende evne til at vokse, og han mente, at der var en livgivende linje i naturens former 19. Med inspiration fra naturens formsprog skulle der nu ske ændringer i samfundet via et nyt design. Hjemmets indretning og udseende skulle bl.a. ændres, ikke kun billedmotiverne på væggene, men hele hjemmesfæren. Man begyndte nu at tænke hjemmet i helheder. At tænke på, se og bearbejde omgivelser i helheder havde den tyske komponist Richard Wagner 20 allerede gjort, og for det blev han beundret af Art Nouveaukunstnerne 21. Wagner havde gennem musik og dramaturgi skabt et totalteater et Gesamtkunstwerk, og denne forening af udtryksformer overtog arkitekter, designere, ma 14 Schmutzler p Henry van de Velde ( ) Belgisk maler, arkitekt og designer 16 Schmutzler p ,36 17 Christopher Dresser ( ) Skotskfødt designer og botaniker 18 Schmutzler p Ibid 20 Wilhelm Richard Wagner ( ) Tysk komponist og teoretiker 21 Selz. p. 8 12

14 lere og andre kunsthåndværkere i forsøget på at skabe en sammenhæng mellem kunsten, samfundet og hjemmet 22. Også uden for Europa tog kunstnerne den nye stil til sig. I USA var det bl.a. Louis Comfort Tiffany ( ), der bragte naturens former ind i kunsten. På lampen Waterlily fra vises blomstermotiver i skærmen og planteblade på lampefoden (ill. 4). Som følge af de nye kunstbevægelser og udtryk i Europa og USA sattes fokus på et samlet design til hjemmet, hvor tapet, møbler og brugsdesign som lamper og smykker passede sammen og skulle danne ramme om et bedre hjem. Flere af 1800 tallets kunstnere og samfundskritikere havde som Jones og Dresser både en biologisk baggrund som botaniker eller zoolog og en humanistisk baggrund som designer, arkitekt mv. Når botanikere, der bl.a. studerer geometriske opbygninger af planters stængler og blomsters bæger og kronblade, bliver kunstnere, er det oplagt, at de fristes til at bruge blomster og plantemotiver som inspirationskilde. Jones hestekastanier er et eksempel, der viser, hvordan vegetative former vandt indpas i kunsten, og hvordan der kom fokus på geometrien bag naturformerne. Flere af Arts and Craft bevægelsens kunstnere kendte altså til den biologiske baggrund for de naturformer, de afbildede, hvad enten det var en direkte brug af formerne eller en inspiration heraf. Herved er det sandsynligt, at der allerede i Arts and Craft bevægelsen lagdes grunden til brugen af naturens former og fokus på den visuelle værdi af naturens geometri, der senere ses hos Art Nouveau kunstnerne. Hvorfor opstod der i sidste halvdel af 1800 tallet et møde mellem naturvidenskabsmænd og kunstnere? Det fornemmes, at det ligger i tidsånden. Man tænkte nyt, og grænserne mellem videnskab og kunst synes flydende i sidste halvdel af 1800 tallet. Et eksempel herpå er den tyske fotograf Karl Blossfeldt 23, hvis detaljerede studier af plantevækst omkring år 1900 netop viser et møde mellem en objektiv videnskabelig frem 22 ibid 23 Karl Blossfeldt ( ) Tysk fotograf 13

15 stilling af plantevækst og en æstetisk tilgang til naturformerne (ill. 5). Et andet eksempel er den tyske zoolog Ernst Haeckel 24, hvis videnskabelige illustrationer farvelægges og opsættes som var de kunstværker (ill. 6). Herudover var der i fremstillingen af videnskabelige illustrationer, før kameraets præcise afbildninger, tradition for at udvise stor præcision og farvebrug ved illustrationer af naturen (ill. 7). Mødet mellem kunst og naturvidenskab opstod sandsynligvis af fascinationen af naturteorier og naturformer; og herved er det muligt, at den tilgang til kunsten, der ses hos Arts and Craft bevægelsens kunstnere, senere også kan have påvirket Art Nouveau kunstnerne. 2.2 Europæisk Art Nouveau omkring år 1900 Art Nouveau kunstnernes arkitekturmaterialer var skabt af maskinen, og med industrialiseringens bearbejdelser af jern og stålkonstruktioner åbnedes nye muligheder. Bag bygninger som Hôtel Tassel af Victor Horta findes en konstruktion, hvor forarbejdningen af materialerne netop giver mulighed for et nyt arkitektursprog. Tidens teknologiske fremskridt, både inden for nye medier som plakatkunst og de nye bearbejdelser og sammensætninger af støbejern og glas gjorde, at Art Nouveau blev en del af det offentlige rum. I Paris byggedes det underjordiske transportsystem métroen omkring år 1900, og udsmykningen af dens nedgange er blevet ikoner på stilen. Disse nedgange omsluttede, ja nærmest indkapslede i bogstaveligste forstand borgerne (ill. 8). Man fristes til at sige, at Hector Guimards Métronedgange bærer essensen af Art Nouveau i sig. De er skabt i deres samtids moderne elementer, støbejern og glas, har elektriske pærer og gør brug af tidens nye formsprog. Arts and Craft bevægelsens medlemmer havde været imod industrialiseringen. Det var Art Nouveau kunstnerne til gengæld ikke. Kunstneren Henry van de Velde delte blandt andre ikke Arts and Craft bevægelsens tidligere afstandstagen til industrialiseringen. Derimod mente han, at maskinen kunne være en fordel for designeren, idet maskinen gav kunstneren mulighed for at arbejde i metal og glas frem for som tidligere kun mate 24 Ernst Haeckel ( ). Tysk zoolog, der studerede og illustrerede mange marine og terrestriske dyr, planter og mikroorganismer 14

16 rialerne sten og træ 25. Således brød Art Nouveau kunstnerne med den traditionelle kunst, idet de blev de første, der accepterede og brugte industriens udvikling og så mulighederne for et bedre samfund i brugen af maskinen og de nye teknologier 26. Art Nouveau udviklede sig til en stil, som spredte sig til flere samfundslag. Den sås såvel i dyre unika produktioner som i masseproduceret grafisk design. Igennem det nye medie grafisk design kunne stilen hurtigt distribueres, og nåede herved hurtigt ud til store dele af befolkningen. Plakaten som ny formidlingsform af kunst kunne hænges op hvor og når som helst, og de nye måder at fremstille mennesker og natur på i disse plakater spredtes hurtigt i Europa 27. Plakaterne viste ofte hele eller dele af menneskefiguren i bevægelse f.eks. bølgende hår på en kvindeskikkelse. Også en fremstilling af overgangsformer blev populære; hår der bliver flammer, menneskekroppe der kun delvist fremstår fra en utydelig baggrund og zoologisk samt mytologisk metamorfose. Denne interesse og fascination af overgangsformer kan ifølge den amerikanske kunsthistoriker David Raizman tænkes at udspringe af Darwins teorier om arternes udvikling. Her er naturen i en evig forandring, tilpasning og udvikling 28. Walter Crane 29 havde defineret Arts and Craft bevægelsens mål som turning our artists into craftmen and our craftmen into artists 30. Art Nouveau bevægelsens mål blev nedskrevet i det første oplæg af skriftet Deutsche Kunst und Dekoration. Den tyske arkitekt Alexander Koch 31 skrev derimod om Art Nouveau The need of a complete integration of all artists architects, sculptors, painters and technical artists. They all belong intimately together in the same place, each thinking individually, yet working hand in hand for a larger whole 32. Med verdensudstillingen i Paris, Exposition Universelle 1900, blev Art Nouveau for alvor populær i Europa. Samfundets øverste lag kunne dekorere hele hjemmet i Art Nouveau 25 Selz p Ibid 27 Raizman. p Op.cit. p Walter Crane ( ) Engelsk kunst og bogillustrator 30 Selz. p.7 31 Alexander Koch ( ) Tysk arkitekt 32 Selz. p. 7 15

17 lige fra arkitekturelementerne til møbler, lamper og vaser. Den mindre velhavende del af befolkningen kunne købe varer udsmykket i den nye stil, og på denne måde etableredes stilen i hele samfundet 33. Den nye kunst syntes ikke at have nogen begrænsninger. Den kunne påføres alle materialer og alle typer af kunst. Håbet fra samfundsteoretikerne og flere af kunstnernes side var, at kunsten i foreningen af arkitektur, brugskunst, tekstilkunst osv. kunne holde sammen på et ellers kaotisk urbant miljø Fællesnævnere for Art Nouveau Den nye og tilsyneladende altomsluttende stil dækkede som nævnt både ude og hjemmesfæren. Den store variation i stiludtrykket, både inden for de forskellige kunstgenrer og landene imellem, gør det dog til tider svært at sammenholde karakteristika for stilen. I det følgende vil der opstilles retningslinjer for, hvad der kendetegner et Art Nouveau værk på baggrund af observationer af landenes forskellige stiludtryk. Søger man billeder af Art Nouveau på Internettet eller i fagbøger, ser man, at der udvises stor variation i udtrykket mellem f.eks. skotsk, belgisk og spansk Art Nouveau. Med disse mange måder at udtrykke denne stil på, hvad samler da stilen? Hvad gør, at vi kan udpege et møbel, en plakat eller tekstildesign og sige Det er Art Nouveau? En frigørelse af linjen i arkitektur og maleri og så utrolig mange andre steder er en af hovedtendenserne bag stilen (ill. 9). Linjen som melodiøs, bølgende og flydende, sensuel og fristende blev en del af tidens udtryk. Denne særlige brug af linjen ses igen og igen hos datidens kunstnere, heriblandt kan nævnes Alfons Mucha 35, der introducerede Art Nouveau i Tjekkiet. Mucha malede ofte kvindekroppen, hvor hår, stof og dekoration flød sammen. Billederne er meget sensuelle, og Mucha var en af de kunstnere, der var med til at gøre kurvede linjer og en sensuel atmosfære til et kendetegn for Art Nouveau (ill. 10) 33 Dawid Irwin: Back To Nature, The Flowering Of Art Nouveau, i History Today. London: Sep Vol. 42 pg. 14 p Stephen J. Eskilson: Graphic Design a New History, New Haven, Yale University Press, 2007 p Alfons Mucha ( ) Tjekkiske maler, plakatkunstner og håndværker. 16

18 Art Nouveau kunstnerne beskæftigede sig også med eventyrlige fremstillinger, forvandlinger og biologiske forandringer tiden synes at være et hovedtema. Foranderlighed i nuet, en afstandstagen fra tidligere tiders kunst, trods inspiration herfra og en tro på fremtiden var således væsentlige elementer af Art Nouveau. I 1885 udtrykker Louis Sullivan det således, Our art is for the day, is suited to the day, and will also chance as the day changes 36. Kunsten skulle være nytænkende og i en evig forandring jf. Louis Sullivans citat ovenfor; men i bogen Art Nouveau, Art and Design at the Turn of the Century skriver kunsthistorikeren Peter Selz imidlertid, at Art Nouveau stilen ikke repræsenterer et klart og fuldstændigt brud med den traditionelle kunst. Han skriver, hvordan man i bl.a. fransk Art Nouveau kan se, at kunstnerne lod sig inspirere af rokoko stilen. Hans argumentation for dette er, at rokoko kunstnerne også brugte en kurvet linje og arbejdede med dekoration af rummet. Ligeledes ses det i kunsten, hvordan spor af århundredets tidligere inspirationskilder: ægyptisk kunst, kunst fra Java, Afrika og japansk kunst er at finde i Art Nouveau. Herved bliver Art Nouveau stilen ifølge Selz snarer et tilbageblik med inspiration fra eksempelvis rokoko i Frankrig end et egentligt brud med traditionen. Det samme gælder Skotland, siger han, hvor kunsten i Glasgow blev inspireret af keltisk kunst, og i Belgien hvor Van de Velde og Hortas brug af jern var inspireret af gotikken 37. Art Nouveau stilen er netop et møde, en tidsmæssig og kulturel smeltedigel af tidligere, nutidige og fremadskuende kunstudtryk. Her bryder kunstnerne på flere måder med det traditionelle kunstudtryk, men lader sig samtidig inspirere af tidligere kunstperioder og kunst fra fremmede himmelstrøg. I Art Nouveau ses f.eks. i europæisk sammenhæng en ny brug af fladen og et fravalg af centralperspektivet. Der bruges rytme i kompositionen og større uudfyldte flader står tydeligt frem, ligesom det ses i japansk kunst 38. Især i England blev den japanske stil med dennes særlige måde at fremstille naturen på en iboende del af kunsten. Louis Gonse 39 skriver i 1888 om japansk kunst A drop of their blood has mixed with our blood and no power on earth can elimi 36 Selz. p Op.cit. p Op.cit. p Louis Gonse ( ) Østrigsk kunsthistoriker, specialist indenfor japansk kunst. 17

19 nate it 40. Karakteristisk er det altså også for Art Nouveau, at hvert land trods fælles strømninger, havde sine særlige inspirationskilder. I den japanske stil fandt de europæiske kunstnere en anderledes måde at fremstille naturens former, en energisk og rytmisk måde. Igennem hele det 20 årh. havde der været en stor interesse for natur og naturvidenskab. Naturens former og farver inspirerede kunstnerne, og flere Art Nouveau kunstnere studerede flittigt botanik og zoologi, som Arts and Craft bevægelsens kunstnere gjorde det. I perioden udgav Haeckel flere tekstede illustrationer under fællesbetegnelsen Kunstformen der Natur. Her viste han illustrationer af amøber, polypdyr, krebsdyr og andre vand og landlevende dyr og planter. De mikroskopiske og marine former havde aldrig før været afbilledet, men blev nu fremvist i flotte farver og opsætninger. Herved blev de inspirationskilde for mange kunstnere 41. I historicismen var møbler og pyntegenstande blevet sammensat i rummet for at skabe en illusion af dybde gennem overlapninger. Herhjemme kender vi det som Klunkestil, hvor store puder og tunge gardiner med kvaster i mørke farver lukkede sig sammen om dagligstuerne. Til forskel herfra synes Art Nouveau at skabe et spil mellem det todimensionale og det tredimensionelle. Rummet i Art Nouveau arkitektur skulle give beskueren en følelse af, at rummet var flydende, næsten vibrerende. Brugen af spejle og skjulte overgange mellem gulv og væg, væg og loft må have gjort det svært at fornemme, hvad der bar arkitekturen, og hvad der blot var ornament. Også rummet i malerier bearbejdedes omkring år 1900 på en ny måde i Europa og USA. Kunstnerne begyndte at arbejde med kontraster og større tomme flader. En sådan bearbejdelse af rummet kan til tider gøre det svært for beskueren at skelne mellem den tegnede form og fladen mellem formerne. Hvad har kunstneren skabt, og hvad skaber beskuerens øje for at danne en helhed? Maleriets flade ændres herved fra at være en støtte for tegningen til at blive en del af udtrykket Schmutzler. p Selz. p Op.cit. p

20 For beskueren af Art Nouveau værker bliver det klart, at man ikke kan analysere sig frem til hvorvidt et værk er Art Nouveau ved blot at lave en formel analyse. Art Nouveau stemningen kan skabes på mange forskellige måder, og en dybere baggrundsforståelse for stilen må medtages for at kunne genkende den bag dennes mange fremtrædelsesformer. Tidligere er stillet spørgsmålet, hvilke karakteristika skal der til, for at vi kan udpege et møbel, en plakat eller et tekstildesign og sige Det er Art Nouveau? og svaret er da, at under den brede vifte af Art Nouveau kunstnernes forskellige udtryk ligger en fælles fascination af linien, foranderlighed i nuet, inspiration fra japansk kunst, studier af botanik og zoologi samt landenes egen kunsthistorie. Disse elementer er Art Nouveau stilens fingeraftryk, og de må medtænkes i arbejdet med kunststilen. 2.4 Biologiske former i Art Nouveau natur eller eventyr? I den sidste del af 1800 tallet, i særdeleshed det sidste årti, ses det hvordan kunstnerne både overfører biologiske teorier til kunsten, og hvordan de billedmæssigt direkte og tolkende bruger af naturens former som inspiration. I tidligere kunstperioder havde man også ladet sig inspirere af naturen. Det ses f.eks. i renæssancens begyndende interesse for landskabsmalerier, barokkens blomsterdekorationer og de hollandske stillebens, hvor fade med blomster eller dyr fra jagt fremvises; men i Art Nouveau afbildedes naturen på en ny, mere videnskabelig måde, og dette har gjort, at stilen bl.a. er blevet kaldt biologisk romantik 43. Det kan til tider være svært at skelne mellem, hvornår Art Nouveau kunstnerne lader sig inspirere af biologien i de naturformer, de afbilder, og hvornår de bruger en mere eventyrlig tilgang til naturens formsprog. Har kunstneren eksempelvis været interesseret i insektet for dets form og kutikulaens 44 farvestrålende metalglans eller for de symbolske værdier, der kan lægges i insektets form og liv i en ukendt verden? Den mere videnskabeligt korrekte fremstillingsform er sandsynligvis en fortsættelse af Arts and Crafts be 43 Schmutzler. p Kutikula: Ydre beskyttende lag. Betegnelsen bruges også om planters yderste cellelag. Kutikulaens funktionen er at nedsætte fordampning. 19

Art Nouveau 1890-1910

Art Nouveau 1890-1910 Art Nouveau 1890-1910 Foto, tekst og illustrationer Britt Sveidal og Elna Krogsmose Indholdsfortegnelse Historie og oprindelse... 1 Stilens kendetegn... 2 Arkitektur... 3 Castel Beranger... 4 Møbler og

Læs mere

DANIELLA, BRUNO OG METTE, GRUPPE 4. Art Nouveau Jugend stilen Skønvirke

DANIELLA, BRUNO OG METTE, GRUPPE 4. Art Nouveau Jugend stilen Skønvirke Art Nouveau Jugend stilen Skønvirke 1 Indholdsfortegnelse Historien Art Nouveau Arkitektur Van de Velde og Art Noveau Form Follows Function Jugendstil Jugend Magasin Georg Hirth og Jugend Ideologi Fonte

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Modernismo (Catalansk modernisme.)

Modernismo (Catalansk modernisme.) Modernismo (Catalansk modernisme.) Ca.1880-1910 Tekst: Bill Harris Frederiksen & Christine Bøgelund Dancker December 2010 1 Fra Arts & Crafts til Art Nouveau og Modernismo. Arts & Crafts er en design-

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 Art Deco Art Deco er en stilart som startede som kunst tidligt

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

NY TYPOGRAFI CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER

NY TYPOGRAFI CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER 10 1 NY TYPOGRAFI FOR CARLS- BERGFONDET UDEN ELEFANTER - THORVALD BINDESBØLL TÆNKTE IKKE PÅ STØDTÆNDER Af BO LINNEMANN ARKITEKT OG DESIGNER, KONTRAPUNKT Fra elefantport til elefantøl. Gennem historien

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Indledning Bogen Annas Himmel tager fat på et meget stort emne for både børn og voksne, nemlig døden. Anna har mistet sin mor og gennem bogen bliver Annas sorg

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik TEKTONIK AAU 21.03.05 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Arabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre

Arabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre Arabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre Arabisk og islamisk kunst har i mange år præget store dele af verden. Bortset fra algebra, trigonometri, optikken, astronomi og de mange andre videnskabelige

Læs mere

OM INSTITUT FOR ÆDELMETAL

OM INSTITUT FOR ÆDELMETAL AFGANG 2010 OM INSTITUT FOR ÆDELMETAL UDDANNELSEN er en selvstændig videregående uddannelse for alle med interesse for moderne smykkekunst og korpusarbejde, der tager udgangspunkt i et personligt kunstnerisk

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG. Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold

Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG. Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold DEN PSYKEDELISKE PLAKAT LSD, Ungdomsoprør og en ny måde at betragte kunst på, var baggrund for

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien) KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE ROA (Belgien) Roa er en belgisk graffitimaler, der generelt maler dyr, der har en relation til det område de bliver malet i. ROA's farvepallette er minimalistisk og ofte

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Abstrakte og unikke malerier med lys og dybde

Abstrakte og unikke malerier med lys og dybde www.artvesta.dk Abstrakte og unikke malerier med lys og dybde Vibeke Vesta varierer sine maleriers udtryk via individuel komposition, struktur og brug af effekter. Det giver hvert maleri sin egen historie.

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

fairytale My life as a drømmen der med ét design er skabt af ildsjæle. Vores unikke smykker fortæller deres egen historie og indbyder til at

fairytale My life as a drømmen der med ét design er skabt af ildsjæle. Vores unikke smykker fortæller deres egen historie og indbyder til at My life as a fairytale Et stjålent øjeblik, tiden der står stille, drømmen der med ét bliver til virkelighed det er hemmeligheden bag vores smykker. Passionen for håndværket afspejles i hvert smykke, som

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068 Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence forslaget til Gl. Holteggard Barkokhave pavillon danner rammerne omkring et intimt rum, et sted hvor tankerne kan flyve frit og drømmene opstå. Med dens

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design Udstilling på ROSENBORG SLOT 11. februar 28. maj 2012 DAG & NAT. To lysestager. DAG udført i højblankt guld 750 og hvide South Sea perler. Nat udført i matsort

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Side 3. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side 10. Side 11 UPGRADE 09

Side 3. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side 10. Side 11 UPGRADE 09 Udarbejdet af Rasmus Lind Greiner - April 2009 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 UNDERGRUNDEN bliver brugt til mange forskellige aktiviteter. Så det er ikke helt uden grund

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg HF Billedkunst C Marja Marianne

Læs mere

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning funky Futurisme Motorer og maskiner, racerbiler og flyvemaskiner, turbiner og stempler! De italienske avantgardekunstnere, der skabte futurismen i starten af 1900-tallet, var forelskede i fremtiden og

Læs mere

Nogle moderne franske luksusbind

Nogle moderne franske luksusbind Nogle moderne franske luksusbind Af BENT ANDRÉE Den blændende teknik, som de bedste blandt de franske bogbindere er i besiddelse af, kan først rigtig vurderes, når man står med et af deres bogbind i hånden

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring university of copenhagen University of Copenhagen Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring Publication date: 2009 Document Version

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS. Nygade 24, 8600 Silkeborg

NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS. Nygade 24, 8600 Silkeborg NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS Nygade 24, 8600 Silkeborg naturligheder der er natur lighed ulig nat erna ertur erturnat der hed ertan turlihed

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst c-niveau Helle

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Vejledning til arbejde bogen Monster.

Vejledning til arbejde bogen Monster. Vejledning til arbejde bogen Monster. Monster, Patrick Ness, Gyldendal, 2015 Dansk 7. 10. klasse Kompetence og læringsmål Der arbejdes med Kompetenceområdet Fortolkning og derunder færdigheds- og vidensmålene

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere