Uddannelsesprogram. For hoveduddannelsen i Intern medicin: Lungesygdomme

Transkript

1 Uddannelsesprogram For hoveduddannelsen i Intern medicin: Lungesygdomme Videreuddannelsesregion Syd Sydvestjysk Sygehus, Lungemedicinsk afdeling og Lungemedicinsk Afdeling J, OUH Odense Universitetshospital November

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Uddannelsens opbygning 3. Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse 4. Uddannelsesvejledning 5. Evaluering af den lægelige videeuddannelse 6. Nyttige kontakter 7. Kompetencekort (både for lungemedicinske og de fælles intern medicinsk kompetencer) 8. Logbog (både for lungemedicinske og de fælles intern medicinsk kompetencer) 2

3 1. Indledning Specialet Intern Medicin: Lungesygdomme er beskrevet i målbeskrivelsen, som findes på hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af uddannelsesprogrammer, som kan findes på under det relevante speciale. Uddannelsesprogrammerne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Specielle regionale forhold Det lungemedicinske speciale er i Region Syddanmark repræsenteret på følgende afdelinger: Odense Universitetshospital, Lungemedicinsk Afdeling J (Højt specialiseret afdeling) OUH Svendborg Sygehus, Medicinsk Afdeling Sygehus Lillebælt Fredericia, Medicinsk Afdeling Sygehus Lillebælt Vejle, Medicinsk Afdeling Sygehus Sønderjylland Sønderborg, Medicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Lungemedicinsk Afdeling Der opslås årligt 4 hoveduddannelsesforløb i Intern Medicin: Lungemedicin Oplysninger om hoveduddannelse i Intern Medicin: Lungesygdomme findes på hjemmesiden for Den lægelige Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd: START SÅDAN HER!: Udover at du skal have dette herværende UDDANNELSESPROGRAM i hånden, så start også med at orientere dig i MÅLBESKRIVELSERNE for lungemedicin og for i de fælles intern medicinske kompetencer fra 2013 som begge findes på da disse målbeskrivelser i vis udstrækning uddyber uddannelsesprogrammet. Download (og udskriv) tilhørende hjælpeskemaer kaldet KOMPETENCEKORT for både fælles de fælles intern medicinske og for de lungemedicinske kompetencer (hentes på dels og dels på som du skal bruge sammen med uddannelsesprogrammet hvis ikke du har fået alle kompetencekortene udleveret i papirsformat af den uddannelsesansvarlige overlæge ifb med din tiltrædelse i introduktionsstillingen. 2.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen ( uddannelsesprogram angiver, hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse Lungemedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Lungemedicinsk Afd. J. OUH Odense Universitetshospital Lungemedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus 24 måneder 24 måneder 12 måneder 3

4 2.2 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af de(t) ansættelsessted(er) lægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. og 3. ansættelse: Sydvestjysk Sygehus, Lungemedicinsk afdeling Ansættelsesstedet generelt Lungemedicins afdeling består af en sengeafdeling og et ambulatorium. I afdelingen er der pr. 1. sep ansat 3 speciallæger i intern medicin: Lungemedicin samt to læger der er speciallæger i almen medicin. I sengeafdelingen diagnostiseres og behandles hovedsageligt specialespecifikke patienter, men også patienter med sygdomme af mere common trunck type., NIV behandling af patienter med respirationsinsuffiens er en integreret del af afdelingsbehandlingen I ambulatoriet ses mest pt med KOL og astma, men også dyspnø, hoste og sarcoidosepatienter. Her ud over ses pt der har fået påvist malignitetssuspekt infiltrat i ambulatoriet til vurdering og skrivning af primærjournal. Pt videreudredes på Vejle sygehus H-lægen deltager på lige fod med de øvrige H-læger i vagtarbejdet i FAM. I FAM er 7 af de 9 internmedicinske specialer repræsenteret, således der er godt mulighed for at træne og møde patienter bredt indenfor intern medicin, samt at få specialespecifik supervison i common trunck kompentencer. H-lægerne vil, når de deltager i bagvagten forventes at gå stuegang på alle intern medicinske patienter Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse): Art Omfang Supervision Kommentar Stuegang Cirka 2 gange ugentligt. Under stuegangsarbejde mødes løbende patienter i NIV behandling, samt HFMO behandling. Det forventes at h- lægen deltager i stuegang på intensiv patienter i de første 2 år af ansættelsen og i sidste år forventes h-lægen at gå selvstændig stuegang på intensiv (med adgang til fornøden supervision via speciallæge). Der deltages også i stuegang på palliative lungecancer patienter. Forbereder stuegang i fælles rum (forstuegang) og mindst en speciallæge tilstede på afdelingen inkl til konference, tilgængelig for supervision. Ambulatorium H-læger har cirka en ugentlig ambulatorie dag. H-lægen kan forvente at møde patienter med KOl, astma og uafklaret dyspnø/hoste. Herudover diagnostik og behandling af tuberkulose. Der gennemføres alm. spirometri med/uden reversibilitet, diffusion undersøgelse og boks undersøgelse (pletymografi). Herudover laves mannitiolprovokation og gangtest samt allergiudred- Altid sammen med speciallæge (parallelambulatorium med adgang til hurtig supervision). H-lægen deltager i håndteringen af alle de patient kategorier der kommer i ambulatoriet. 4

5 Træning i common trunk kompetencer Træning i samarbejde Fiberbrokoskopi både i generel anæstesi og sedation/lokal bedøvelse Pleuradræn ning med priktest og allergispecik IgE undersøgelse. Endvidere vil h-lægen komme til at deltage i KOL rehabiliterings klinikken. På lungemedicinsk afdeling er der hovedsagelig speciale patienter, men også mange patienter med common trunk problemstillinger. Herud over vil h-lægen både i de to første år og i det femte år deltage i et af de intern medicinske vagtlag i FAM (i starten forvagt/mellemvagt, og senere som bagvagt).ved FAM morgen tavlemødet fra kl kan tildeles uddannelses relevante patienter til den enkelte uddannelsessøgende. Der er cirka aften/nattevagt Vagt ca 1 gang om ugen. Der er tæt samarbejde med sygehusets palliative team og arbejdsmedicinsk klinik. Mindst en kvartaltsmæssigt tværfaglig lungemedicinsk/ arbejdsmedicinsk/hudlæge konference hvor h-lægerne skemalægges til at kunne deltage. Der er et månedligt møde med palliativt team, hvor h-lægerne også forventes at deltage. Udføres 2 gange ugentlig. H- læger lærer allerede fra starten af ansættelsen at brokoskopere (minus transbrokielle biopser som forventes lært i Odense) se venligst under supervision. H-lægen vil få træning i drænanlæggelse ved såvel pnumothorax som ved effusioner. Supervision sker såvel via lungemedicinsk afdelings speciallæger men også i høj grad via konkret rådgivning, /tilsyn/ konference med en af speciallægerne fra Sydvestjysk Sygehus`s andre intern medicinske specialer. Når common trunk træning sker i FAM, foretages supervisionen af FAM`s speciallæger samt via speciallægevagten (tilstedeværelse fra kl 8.00 til kl 23 og herefter tilkald med en ½ times varsel. Syv af de intern medicinske specialer deltager i vagten) H-læger starter deres træning i lab for klin færdigheder på SVS på fantom. Herefter superveret på op på patienter. Herefter tilbage til fantom (torso) træning mhp at blive frigjort til selvstændig bronkoskopi stadig med adgang til supervision (2 af afdelingens lungemedicinske speciallæger vil altid have tilkalds telefon på sig) Superviseres via en af afdelingens speciallæger. H-lægen starter træning i bronkoskopi allerede fra de første uger- med løbende deltage i skopivirksonheden under supervision. H- lægen deltager i håndteringen af alle de patient kategorier der kommer i ambulatoriet Undervisning Konferencer: Tidspunkt TEMA Supervision Tirsdag-fredag kl. 08:00 08:15 Fælles morgenkonference for alle de medicinske afdelingers læger. Skema 10 min undervisning efter kort morgenrapport og dette blandet Case of the night gennemgang/problematisering Der er altid tilstedværelse af medicinske speciallæger og uddannelses læger fra de øvrige specialer. 5

6 Månedlig skemalagt undervising/problemorienteret læring med specialerne fra kl Månedligt staffmeeting den første torsdag i hver måned krak l Et månedligt skemalagt for lægerne i lunge medicinsk afdeling. af patientforløb etc. Her kan drøftes commomtrunk problemstillinger med de respektive specialer på skift. Alle sygehusets specialer præenterer på skift, fx nye tiltag inden for deres speciale. Administrative diskussioner, præsentation af ny medicin, mulighed for case stories/undervisning i fx lungefunktions ud/niv/respirationsfysiologi (på skift mellem speciallægerne i afdelingen) Uddannelsesansvarlig yngre læge Afdelingsleder både på læge og sygelejerske niveau deltager Formaliseret undervisning: Se ovenfor. Herudover foregår inviduel undervisning og feedback på udførte arbejdsopgaver ved Kurser og kongresser: Den generelle politik er at uddannelsessøgende, ud over de obligatoriske kurser kan få op til 5 kursusdage pr ½ år. H- lægerne opfordres til at deltage i Dansk Lungemedicinsk Selskabs årsmøde. Der anvendes standardiseret ansøgningsskema. Forskning Forskningscafeer på Sydvestjysk Sygehus. Her skabes der neværk og der er god adgang til at komme med i både mindre og større projektor. Forskningscafeerne er forankrede i regi af sygehuset forskningsansvarlige lektorer og 2 ph.d. studerende (indenfor endokrinolog og gastroenterologi). Den obligatoriske forskningstæning i lungemedicin køres i samarbejde med Odense. Se yderligere på følgende link: 2. ansættelse: Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital Ansættelsesstedet generelt Lungemedicinsk afdeling J blev etableret som selvstændig specialafdeling pr. 1. juni 2008 i forbindelse med opdeling af intern medicinsk afdeling. I målsætningen for udviklingsstrategien sætter afdelingen fokus på at tilbyde specialiseret behandling baseret på bedste tilgængelige videnskabelige evidens, klinikerens erfaring og patienternes præferencer. Som afdeling på et universitetshospital stilles der krav til varetagelse af specialiserede funktioner, samt at uddannelse og forskning kontinuerligt styrkes. En strategi for specialiseret behandling og forskning indgår derfor som et væsentligt element i afdelingens samlede udviklingsstrategi. Forskningsstrategien er tilstræber at understøtte afdelingens specialiserede funktioner som en integreret del af driften. Lungemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital er et regionalt og lokalt center for specialiseret behandling af alle kategorier af lungemedicinske sygdomme. Afdelingens patientgrundlag er blandt andet de to store kroniske lungesygdomme astma og KOL, udredning af maligne sygdomme i thorax, tuberkulose, interstitielle lungesygdomme inklusiv sarkoidose, uforklarlig dyspnø, foruden bredere internmedicinske problemstillinger. Lungemedicinsk afdeling består af et stationært sengeafsnit til patienter med akutte tilstande og indlæggelseskrav, og et ambulatorium som er enhedsopdelt afhængig af sygdom eller mistænkt tilstand, og bestående af tværfaglige teams (læge, sygeplejerske og sekretær). De højt specialiserede enheder omfatter enhederne for interstitielle lungesygdomme (I) og astma (A). De regionalt specialiserede funktioner omfatter enheden for infiltratudredning inkluderende invasive undersøgelser med bronkoskopi, (EBUS/EUS) og ultralydsvejledte pleuracentese og biopsitagning (C), samt enheden for mykobakterioser, herunder tuberkulose (T). Enheder med basisfunktion omfatter K-enheden (KOL, hoste, uafklaret dyspnø) og enheden for søvnapnø (S). Der gennemføres dagligt talrige diagnostiske lungefunktionstest: spirometri, udvidet lungefunktionstest med volumenmålinger og diffusionstest, allergiudredning og provokationstests, herunder metakolintest, mannitoltest, anstrengelsestest og gangtest. Lungemedicinsk forskningsenhed (F) er forankret både i Lungemedicinsk afdeling J og i Syddansk Universitet (Klinisk Institut). 6

7 Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Lungemedicinsk sengeafsnit (J1) er fysisk placeret i højhuset (Indgang 20, 5. sal) og er normeret til 17 patienter. Patienter modtages primært fra Fælles Akut Modtagelsen (FAM), men der modtages også patienter (specialepatienter) fra andre af regionens afdelinger, og patienter som indlægges med erkendt eller formodet smitsom TB, indlægges direkte i sengeafsnittet i isolation. Afdelingen varetager specifikt behandling af: patienter som har akut respirationsinsufficiens med højt oxygenkrav (pneumoni, astma, lungeemboli etc., interstitiel lungesygdomme) KOL-patienter med behov for ventilationsstøtte med noninvasiv ventilation (hyperkapnisk respirationsinsufficiens) patienter med pneumoni og komplicerende tilstande som empyem eller lungeabsces tilstande med mistanke om malignitet i thorax (fortrinsvis ambulant) astma eksacerbationer andre specialiserede lungemedicinske tilstande I flere patientforløb er der behov for tværfaglige vurderinger og behandlinger i samarbejde med andre specialer (f.eks. thoraxkirurger, radiologer, nuklearmedicinere, intensivlæger etc.) samt andre faggrupper (plejepersonale og terapeuter etc.). Funktioner i sengeafdelingen Stuegangsfunktion: den uddannelsessøgende læge vil indgå i stuegangsteam som typisk består af en speciallæge og to yngre læger. Der er daglige middagskonferencer, hvor patienter gennemgås, og der gennemføres supervision ved behov. Der gennemføres regelmæssigt lungefunktionsundersøgelser (LFU) og ved behov ultralydsvejledte procedurer. Vagtfunktion (1): den uddannelsessøgende læge vil deltage i specialebagvagten med en speciallæge i bagbagvagt. Funktionen ombefatter stuegangsfunktion på definerede lungemedicinske patienter på FAM, stuegang på intensivafdeling på patienter som har lungemedicinsk stamafdeling, tilsynsfunktion på andre afdelinger foruden aftenstuegang i lungemedicinsk sengeafdeling. Vagtfunktion (2): læger i hoveduddannelsesstilling (og speciallæger) deltager i vagtfunktion på FAM sammen med læger ansat i FAM og i andre intern medicinske afdelinger (geriatrisk, reumatologisk, gastroenterologisk, endokrinologisk og infektionsmedicinsk afdeling). Her har den uddannelses-søgende læge bagvagtsfunktion, hvor der er en vejledningsforpligtigelse i forhold til yngre kollegaer. Der tilstræbes speciallægedækning på FAM døgnet rundt i en overgangsperiode suppleret med seniore uddannelsessøgende. Lungemedicinsk ambulatorium J-amb. (Indgang 87 88): Den uddannelsessøgende vil blive tilknyttet de forskellige enheder i rotation og vil have selvstændigt ambulatorium med supervision ved behov. Der tilstræbes grundig introduktion til de forskellige enheder og funktioner med de forskellige administrative procedurer. Lægen forventes at oplæres i og bidrage til at opfylde de danske akkrediteringsstandarder, udfylde nationale (cancerregistrering, TB, etc.) og regionale indikatorer (KOL) og gøre sig bekendt med de administrative arbejdsgange. Der forsøges etableret parallel-ambulatorier med speciallæge og uddannelsessøgende læge i de højtspecialiserede funktioner. Oplæring og specialisering i udvalgte invasive procedurer gennemføres efter mesterlæreprincip, eventuelt med forudgående relevante kurser. Tværfaglige konferencer: Der er fastsatte tværfaglige konferencer lokalt i ambulatorieteams med deltagelse af læger og sygeplejersker (en gang månedlig), og multidisciplinære konferencer med deltagelse af forskellige specialer: Lungekonference (infiltratudredning): med deltagelse af lungemediciner, radiolog, thoraxkirurg, patolog, nuklearmediciner og onkolog, (2 x ugentlig) interstitielkonference: (1) deltagelse af lungemediciner, patolog og radiolog (en gang månedlig) og (2) deltagelse av lungemediciner og reumatologer (en gang månedlig), bronkoskopisk lungevolumen reduktion (emfysem): deltagelse af lungemediciner, radiolog, nuklearmediciner samt thoraxkirurg (5 x årligt). Undervisning Konferencer: Der er daglig lægekonference om morgen kl. 8 med fordeling af dagens arbejde, afrapportering fra vagten og forefaldende. I forlængelse af morgenkonferencen er der 3 dage om ugen planlagt undervisning. Der er daglig middagskonference i sengeafsnittet kl. 12:30 13:00, hvor patientforløb bliver diskuteret. 7

8 Formaliseret undervisning: Tidspunkt TEMA Ansvarlig Mandag kl. 08:10 08:30 Case of the week gennemgang/problematisering af patientforløb Går på omgang, styres af arbejdsskemalægger etc. Tirsdag kl. 08:10 08:30 Undervisning af Yngre læger til Yngre Uddannelsesansvarlig yngre læge Onsdag kl. 08:10 08:45 Sidste onsdag i måneden Kl. 14:00 15:00 læger. Onsdagsundervisning: skiftende emner med repræsentanter fra de enkelte enheder. En gang månedlig informerer ledelsen og en gang månedlig undervisning i FAM regi. Tværfaglige emner alle personalegrupper På omgang blandt uddannelsessøgende læger. Afdelingssygeplejerske Afdelingen har jævnligt studerende i kliniske ophold (stud.med. og stud.farmaci), og alle læger forventes at bidrage i uddannelsesfunktioner/vejleder i den kliniske hverdag (stuegang, ambulatorium eller vagtsituation). Kurser og kongresser: Der kan søges om deltagelse i kurser. Der skal ved ansøgningen vedlægges information om kursus og en motiveret ansøgning. Link: Der tilstræbes at alle læger i hoveduddannelsen får mulighed for deltagelse i en kongres (typisk ERS) i løbet af ansættelsen. Ved ansøgning kræves der igen en motiveret ansøgning. Da afdelingen har mange som ønsker kongresdeltagelse, prioriteres læger som har aktiv deltagelse med præsentation (abstract: poster eller foredrag). Dernæst efter retfærdig fordeling. Der forventes, at der efterfølgende laves en kort præsentation om det faglige udbytte. Når der er flere deltagere fra afdelingen til samme kongres, aftales der forud hvilke emner de forskellige deltagere skal give en præsentation om. Forskning I henhold til målbeskrivelsen skal alle i hoveduddannelsesstilling som minimum gennemføre forskningstræningsmodulet, med afsluttende præsentation enten lokalt i afdelingen (fx en instruks), ved et fagligt årsmøde, eller som publikation (fx kongresabstract). Der opfordres til at man allerede ved begyndelsen af hoveduddannelsesansættelsen gør sig overvejelser om emne/interesseområde. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vejledning om forskningstræning, se traening.ashx Der er i afdelingens forskningsenhed løbende medicinafprøvningsstudier, hvor man har mulighed for at deltage som subinvestigator, og hvor man kan opnå kompetencer i GCP (Good Clinical Practice). Vejledere til forskningsprojekter bliver fastlagt afhængig af fagområde. Uddannelsesansvarlig overlæge Ingrid Titlestad er overordnet ansvarlig for at sikre, at den uddannelsessøgende har en forskningsvejleder. Forskningsleder i forskningsenheden er professor Jørgen Vestbo. Der opfordres til at uddannelsessøgende læger med interesse i forskning overvejer et treårigt ph.d.-studium i hoveduddannelsesforløbet, hvilket er i tråd Region Syddanmark målsætning. Henvendelse herom til Jørgen Vestbo. 8

9 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelserne, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og vurderingsstrategier. Målbeskrivelsen findes på I dette uddannelsesprogram findes anvisning på, hvornår og i hvilke delansættelser de enkelte kompetencemål skal godkendes (se højre kolonne der er aftalt på regionalt lungemedicinsk videreuddannelsesrudvalgs møde i dec 2013/januar 2014). Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og metoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet (Kommentar fra Lungemedicinsk afdeling på Sydvestjysk sygehus den : Vi følger de retningslinier der er udstukket af Sundhedsstyrelsen, og hver enkelt uddannelsessøgende aftaler praktisk brug af lærings/og evaluerings metoder når den individuelle uddannelsesplan laves ved første h- vejleder samtale og ved de løbende opfølgende h-vejledersamtaler): CHECKLISTE De fælles intern medicinske kompetencer Efter endt uddannelse skal den uddannelsessøgende selvstændigt, på specialistniveau kunne: 9

10 Hvornår/hvor godkende 1-2 år (SvS).. 1 år (SvS) 3 år (OUH) 5 år (SvS) 1 år (SvS) 3 år (OUH) 5 år (SvS).. 1 år (SvS) 3 år (OUH) 5 år (SvS).. 10

11 Hvornår/hvor godkende 1 år (SvS) 1 år (SvS) 2 år (SvS) 11

12 De Lunge-medicinske kompetencer Hvornår/hvor godkende 2 år (SvS) 2 år (SvS) 12

13 2 år (SvS) 13

14 14

15 15

16 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted 1. og 3. ansættelse: Lungemedicinsk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Læringsmetoder: I henhold til målbeskrivelsen: mesterlære, undervisning, selvstudium med reflektion og relevante kurser. Kompetencevurderingmetoder: I henhold til målbeskrivelsen 2. ansættelse: Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital Læringsmetoder: I henhold til målbeskrivelsen: mesterlære, undervisning, selvstudium med reflektion og relevante kurser. Kompetencevurderingmetoder: I henhold til målbeskrivelsen: supervision, case gennemgang/samtale, 360 graders evaluering. 16

17 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning Specialespecifikke kurser Disse er nationale og er beskrevet i målbeskrivelsen ( og organiseres via specialeselskabet Obligatoriske kurser i intern medicin arrangeres af Dansk Selskab for Intern Medicin. Kurserne annonceres på 17

18 Generelle kurser Som led i hoveduddannelsen skal der gennemføres 3 generelle kurser i Sundhedsvæsnets Organisation og Ledelse (SOL 1, 2 og 3). SOL 1 og 3 arrangeres regionalt. Tilmelding til disse kurser sker via evaluer.dk. Oplysninger om formål og indhold mv. findes på videreuddannelsen hjemmeside: SOL 2 arrangeres af Sundhedsstyrelsen. Tilmelding og yderligere oplysninger via Sundhedsstyrelsens hjemmeside: /Laege/Generelle%20kurser.aspx Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen for læger, der ikke har ph.d.-grad eller skrevet disputats. De overordnede rammer for forskningstræningen er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om Den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen dannelse/laege/vejl_forskningstraening.ashx 18

19 Forskningstræningsmodulet har en varighed af 20 dage. Den konkrete sammensætning af forskningstræningsmodulet for læger i hoveduddannelse i Intern Medicin: Lungesygdomme i Videreuddannelsesregion Syd kan ses af forskningstræningsbeskrivelsen på specialets side på videreuddannelsens hjemmeside: Læger med ph.d.-grad eller disputats inden for det medicinske område eller forskningserfaring på samme niveau, kan opnå dispensation for forskningstræningsmodulet. Dispensationsblanket findes her : 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen 1. og 3. ansættelse: Lungemedicinsk afdeling på sydvestjysk Sygehus Organisering af den lægelige videreuddannelse Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for at den uddannelsessøgende læge får tildelt en hovedvejleder under ansættelsen i afdelingen. Afdelingen har en Uddannelsesansvarlig Yngre læge og en valgt tillidsrepræsentant som deltager i det månedlige skemalæggermøde (uddannelsesudvalg), hvor den individuelle uddannelsesorienterede vagttilrettelæggelse7dagtis arbjede finder sted, med afsæt i den enkelte uddannelsessøgendes behov.. Der forsøges tilgodeset introduktion til nye funktioner afhængig af den uddannelsessøgendes kompetencer. Alle læger med højere charge forventes at fungere som kliniske vejledere. Rammer for uddannelsesvejledning Den uddannelsessøgende aftaler med hovedvejleder tidspunkt for introduktionssamtale (indenfor de første 4 uger), og der skal aftales løbende samtaler, typisk med 1-3 måneders intervaller. Det forventes at der afsættes en time til introduktionssamtale og slutevalueringssamtale og min. til løbende samtaler under ansættelsen. Antal og hyppighed af samtaler justeres ved behov. Den dannelsesansvarlige overlæge deltager i møderne ved behov. Udarbejdelse af uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i forbindelse med introduktionssamtalen og koordineres med uddannelsesansvarlig overlæge og skemalægger (og drøftes ved skemalæggermøde). Uddannelsesplanen skal anvendes som redskab til sikring af læringprogression og progressionen i det tillærte og til godkendelse af de enkelte kompetencer Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle læger med højere charge er kliniske vejledere (for h-lægen drejer det sog om en lungemedicinsk speciallæge) og kan godkende opnåede kompetencemål. Det er forventet at den uddannelsessøgendelæge selv er opmærksom på når kompetencer opnås i den kliniske hverdag og at der aftales med hovedvejleder eller klinisk vejleder tidspunkt for evaluering. Der tilstræbes at der gives feedback enten i eller efter læringssituation/evaluering, samt ved de krydspunkter/konferencer mm der er arrangeret som beskrevet under afsnittet om Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner ved lungemedicinsk afdeling på sydvestjysk Sygehus Vedrørende møder og konferencer henvises der til afsnittet om Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner ved lungemedicinsk afdeling på sydvestjysk Sygehus 2. ansættelse: Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital Organisering af den lægelige videreuddannelse Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for at den uddannelsessøgende læge får tildelt en hovedvejleder under ansættelsen i afdelingen. Afdelingen har en Uddannelsesansvarlig Yngre læge (YKYL) og en valgt tillidsrepræsentant (TR) som deltager i uddannelsesudvalg og møder ved behov sammen med afdelingsledelsen. Der forsøges tilgodeset introduktion til nye funktioner afhængig af den uddannelsessøgendes kompetencer. Alle læger med højere charge forventes at fungere som kliniske vejledere. 19

20 Rammer for uddannelsesvejledning Den uddannelsessøgende aftaler med hovedvejleder tidspunkt for introduktionssamtale (indenfor de første 2 uger), og der skal aftales løbende samtaler, typisk med 3 måneders intervaller. Det forventes at der afsættes en time til introduktionssamtale og slutevalueringssamtale og min. til løbende samtaler under ansættelsen. Antal og hyppighed af samtaler justeres ved behov. Der tilstræbes at den uddannelsesansvarlige overlæge deltager ved slutevalueringsamtale. Udarbejdelse af uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i forbindelse med introduktionssamtalen og koordineres med arbejdsskemakoordinator. Uddannelsesplanen skal anvendes som redskab til sikring af læringprogression og godkendelse hos uddannelsesansvarlig overlæge. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle læger med højere charge er kliniske vejledere og kan godkende opnåede kompetencemål. Det er forventet at den uddannelsessøgendelæge selv er opmærksom på når kompetencer opnås i den kliniske hverdag og at der aftales med hovedvejleder eller klinisk vejleder tidspunkt for evaluering. Der tilstræbes at der gives feedback enten i eller efter læringssituation/evaluering. Vedrørende møder og konferencer henvises der til organisering af afdelingen. 5 Evaluering af den lægelige videreuddannelse Alle ansættelsesforløb, som den uddannelsessøgende læge deltager i, skal evalueres i det elektroniske web-baserede system Bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger stiller krav om, at yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne skal offentliggøres, hvilket i anonymiseret form ligeledes sker på Alle læger får ved uddannelsesstart tilsendt en adgangskode til systemet. Denne kode skal gemmes og anvendes ved evaluering af alle fremtidige ansættelser i løbet af speciallægeuddannelsen. Ved afslutningen af et delforløb vil systemet via mail eller sms minde uddannelseslægen om at evaluere det aktuelle forløb. Det er derfor vigtigt, at systemet er opdateret med gældende mobilnummer og adresse. Når der er foretaget en evaluering, vil den til afdelingen tilknyttede uddannelsesansvarlige overlæge modtage en mail med evalueringen. Ingen andre får en kopi, så alle andre overlæger og vejledere kender ikke til evalueringen 20

21 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted (www-adresse og LINK) Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Findes på hjemmesiden for det regionale videreuddannelsessekretariat: Specialeselskabets hjemmeside Sundhedsstyrelsen Regionale sekretariater for Den lægelige videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: Specialets hjemmeside i Videreuddannelsesregion Syd, herunder kontaktoplysninger på specialets sagsbehandler: 7. Kompetencekort Er udfærdiget som hjælpeskemaer til hjælp ved erhvervelsen af/træningen i de pågældende kompetencer (dvs er den uddannelsessøgendes ejendom og skal IKKE indsendes til Sundhedsstyrelsen). - Kompetecekort for de fælles interne medicinske kompetener: Her er hjælpeskemaerne klare og ligger på: - Kompetecekort for de lungemedicinske kompetener: Når hjælopeskemaerne er klare vil de også være at finde på : 8. Logbog Som en del af målbeskriverne findes logbogen (logbogs siderne). Papirs udskrift benyttes og heri sæt underskrift når en given kompetence er opnået og godkendt. Herunder følger det der kan kan benyttes som logbog for alle de 5 års hoved uddannelse i lungemedicin. Der henvises i øvrigt til de 2 MÅLBESKRIVELSER for Den fælles uddannelse i de intern medicinske specialer fra 2013 og målbeskrivelsen for Det lungemedicinsk speciale fra 2013 (hentes begge på: hvor logbøgerne også kan findes. HUSK: at skrive navn og cpr nummer på hver side og sørg for at der er brugt STEMPEL /eller i hver tilfælde navne tydeliggørelse af underskrift med brug af blokbogstaver udover selv underskrifts signatur. Og bemærk at forskningstræningen også skal godkendes. 21

22 Navn og CPR nr: (Hoveduddannelse i lungemedicin) 22

23 Navn og CPR nr: (Hoveduddannelse i lungemedicin) 23

24 Navn og CPR nr: (Hoveduddannelse i lungemedicin) 24

25 Navn og CPR nr: (Hoveduddannelse i lungemedicin) Specialespecifikke kurser 25

26 Navn og CPR nr: (Hoveduddannelse i lungemedicin) Generelle kurser 26

27 Bilag 3. Forslag til generel funktions- og stillingsbeskrivelse for læger i hoveduddannelsesstilling Organisatorisk placering: Ansvar: Stillings- og funktionsbeskrivelse Klassificeret stilling: Uddannelsessøgende læge i hoveduddannelsesstilling Der skal fremgå referenceforhold for funktionen Opgaver vedr. den specifikke funktion: Ansvar Konkrete arbejdsopgaver Kvalifikationer Andet: I kliniske problemstillinger refereres til nærmeste mere kompetente kollega. Lægen refererer generelt fagligt til ledende overlæge I uddannelsesmæssige problemstillinger refereres primært til hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske problemstillinger: Lægen har ansvar for kliniske problemstillinger i henhold til den progression der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for læge i hoveduddannelsesstilling Uddannelsesmæssige problemstillinger: lægens har ansvar for egen læring i henhold til uddannelsesprogram og målbeskrivelse samt egen uddannelsesplan, samt for supervision og feedback til samarbejdspartnere. Lægen er i henhold til eget kompetenceniveau forpligtet til at vejlede mindre kompetente læger Der henvises til aktuelle uddannelsesprogram og målbeskrivelse for hoveduddannelsesstillingen. Bestået medicinsk embedseksamen Tilladelse til selvstændigt virke som læge Godkendt introduktionsstilling i specialet Bedømt kvalificeret af ansættelsesudvalg i specialet Stillings- og funktionsbeskrivelse udarbejdet den: Senest revideret den: Afdelingsledelsens underskrift 27