Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU 2013 1"

Transkript

1 Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

2 KULTURNYHEDER OG NYHEDSKULTUR En analyse og refleksion over DRs brug af kultur i TV-Avisen Af Freia Mosberg Dam Kulturformidling BA Københavns Universitet 2013 Antal anslag: Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Politisk og historisk redegørelse...5 Fra særstatus til flermedieret...6 Monopolbrud...6 Public service-forpligtelser...6 Artikel: Kulturnyheder gavner velfærdssamfundet...8 Metakommentar / Kulturnyheder gavner velfærdssamfundet Tanker og refleksioner over DRs rolle...12 Kultur er vaner...12 Undersøgelse af kulturindholdet i TV-Avisen kl Opsummering af resultaterne...14 Artikel: Kulturholiker...15 Metakommentar / Kulturholiker Journalistikkens magt i samfundet...19 Kultur skaber social ulighed...19 Vigtigheden af social og kultural kapital...19 DR har to problemer...19 Perspektivering til den dobbelte hierarkiseringsproces...20 Den aktuelle klods om nyhedsbenet...21 Den kommercielle klods om nyhedsbenet...22 Artikel: Fri mig for kultur i TV-Avisen...23 Metakommentar / Fri mig for kultur i TV-Avisen...28 Kildeangivelse...29 Bilag Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

4 INDLEDNING Danmarks Radio er danskernes. Det er statens offentlige rum, og institutionen er sat i verden for at oplyse, afspejle og skabe en fælles platform for den danske befolkning. På denne platform er TV-Avisen et anker i kernen af de public service-ydelser, som DR har forpligtet sig til at opfylde. Hvad TV-Avisen vælger at bringe af nyheder, er uhyre vigtig som samfundsafspejler og derfor også utroligt styrende i forhold til hvad vi som som samfund kaster vores blik på. Jeg vil i denne opgave undersøge relationen mellem kultur og nyhedsformidling. Hvorledes og hvornår kulturelle nyheder finder vej og bliver stof i TV-Avisen, og hvad synet er på kulturen som redaktionelt stof i Danmarks Radio. Jeg vil også kortlægge, hvilken magt TV-Avisen egentlig besidder, og hvordan de bruger den. Er TV- Avisen overhovedet egnet som kulturel pol og hvorfor er kultur så vigtigt for nyhedsbilledet? Det vil jeg gøre, fordi tv's indpas i de danske stuer i 1951 ikke kun gav danskerne nye kulturelle fænomener, politiske diskussioner og indblik i andre livsformer, men i lige så høj grad ændrede tv selv opfattelsen af kultur, politik og samfund i så voldsom en grad, at det kan være svært at forestille sig et verdensbillede uden tv-mediet som udviklende midterkile. I over 60 år har danske tv-programmer præget danskernes kultur og livsstil. De har afspejlet forandringer, overgange, forskelle og forvandlinger i det danske samfund, samt ikke mindst selv bidraget til at ændre det. Opgaven er stykket sammen således, at den består af 3 overordnede afsnit. I første afsnit fortælles lidt om den politiske og historiske udvikling for DR afsluttet med en baggrundsartikel om kulturens gavn for velfærden. I andet afsnit samler jeg en række teoretiske tanker og refleksioner over DRs og kulturens rolle, og afslutter dette med et interview med kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl. I tredje afsnit vil jeg forsøge at komme dybere ind i hvilken magt, nyheds- og tv-journalistikken egentlig besidder gennem Pierre Bourdieus refleksioner, og her afsluttes med en konkluderende kronik over kulturens rolle i TV-Avisen. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

5 1. POLITISK OG HISTORISK REDEGØRELSE I dette første afsnit vil DRs historiske og politiske afsæt blive fortalt. En kort redegørelse over skabelsen og public service-forpligtelserne skal sætte fokus på DRs opfattelse af sig selv, og hvordan de første år med tv prægede den senere udvikling. Statsradiofonien og senere Danmarks Radio havde sin premiere 1.april, Efter engelsk forbillede var det nye medie offentligt ejet og forankret i en række public service-forpligtelser og udelukkende drevet via brugernes licensbetalinger. På tapetet og i æteren var det de borgerlige dannelsesidealer og socialdemokratiske tanker om korrekt oplysning til folket, der prægede mellemkrigstidens politiske fløj, og som også kom til at præge den danske radiofoni. Den trykte presse havde eneret på nyhedsformidlingen, hvilket var en konsekvens af et kompromis mellem offentlige og private interesseorganisationer ved Statsradiofoniens fødsel. Som følge heraf hed Radioavisen Pressens Radioavis helt frem til Ved den danske tv-premiere i 1951 sendte Danmarks Radio kun en times tv tre dage om ugen. Modsat radioproduktionen var det dyrt og omstændigt at producere. De ganske få ejere af de dyre tv-apparater kombineret med en lav interesse for de få og korte programmer var for så nyt et medie en ond cirkel. Tendensen fødte samme år denne kommentar fra lederen af tv-afdelingen Jens Frederik Lawaetz: Der er i allerhøjeste grad brug for eksperimenter, inden man helt sikkert har fundet frem til en form for television, der passer vort format og vor psyke. (Lawaetz, 1951: 86) Herefter fulgte et hav af eksperimenter med det nye tv-medie, men en reel eksperimenteren med direkte nyhedsformidling kom først i år efter dansk tv's premiere. Det store tilløb skyldtes en public serviceaftale fra 1926 der foreskrev, at fjernsynet ligesom biografernes ugerevyer kun måtte sende filmede og dagsgamle reportager. Avisernes frygt for konkurrence fra radiomonopolet gav derfor den trykte presse kontrol over udviklingen. Dagspressen havde monopol på den direkte nyhedsformidling herunder som tidligere nævnt Pressens Radioavis, der efter 1964 ændrede sig til blot at hedde Radioavisen som optakt til grundstenen i TV- Avisens korthus. På en række områder brød TV-Avisens format med de traditioner for form og indhold, som havde gjort sig gældende for tv-journalistikken i 50'erne og første del af 60'erne. Hvor de mest centrale forløbere til nyhedsformidling som fx Ugerevy ( ) og Aktuelt ( ) havde et underholdende skær over sig, var TV-Avisens koncept i højere grad politisk fokuseret og billedfattigt. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

6 FRA SÆRSTATUS TIL FLERMEDIERET Forud for TV-Avisens komme på dansk tv havde kulturen udviklet en speciel status i medierne op igennem 1900-tallet. En forudsætning for denne udvikling skyldtes især avisernes udvikling fra at være partipolitiske til at være mere kommercielle omnibusaviser. Aviserne gik med andre ord op igennem 50'erne og 60'erne fra at være holdningsorienterede til i højere grad at nå hele vejen rundt og henvende sig til flere. Det betød også for især kulturjournalistikken, at den fik flere flader at brede sig på og flere forskellige samfundsgrupper at orientere sig imod. Som moderne medie var nye tv-kultur også med til at skabe en ny og anderledes national kultur, der dermed aflivede de mere gammeldags og klasseopdelte kulturbegreber. Kulturminister i 1964, Julius Bomholt, var særligt begejstret: Indsnævrede kulturvaner er ved radio og tv's hjælp blevet sprængt. Isolerede og tilbagestående kulturgrupper i befolkningen er blevet opløst. En fælles kulturel baggrundsorientering har bragt befolkningen på talefod. Når æren for at have afskaffet tidligere tiders indskrænkede almue og uvidende proletariat skal fordeles, må Danmarks Radio have en væsentlig del af æren. (Bomholt, 1964: 10) MONOPOLBRUD Det folkeopdragende koncept blev allestedsnærværende i Danmarks Radios programudbud. I takt med de altomspændende sociale og kulturelle forandringer i samfundet blev tv det, som forankrede det moderne Danmark. Fra fødslen i 1951 og frem til monopolbruddet i 1988 var tv-mediet sammen med radioen fastlåst under et nationalt monopol. Det betød, at dansk tv og radio var underlagt at formidle en fælles national erfaring og bevidsthed, samt en forpligtelse til at formidle den danske kultur. Ved monopolbruddet i 1988 skete en forandring både for seerne og for Danmarks Radio. Hvor det før var en kulturpolitisk styring, der havde afgrænset hvorvidt tv-mediet kunne agere efter egen logik, var det nu tv-mediet selv, der styrede måden at formidle på. Den pludselige konkurrence fra TV2 bidrog i høj grad til, at tv gik fra at være afsenderstyret til modtagerstyret forstået således, at hvor vellykket tv førhen var barn af en politisk beslutning, blev det nu et spørgsmål om seeradfærd og -tal, der havde den afgørende op- eller nedadvendte tommelfinger i forhold til succes på skærmen. PUBLIC SERVICE-FORPLIGTELSERNE Den nuværende public service-kontrakt ( ) er brødet af en aftale mellem daværende kulturminister Per Stig Møller og DRs bestyrelse på baggrund af medielovens ændringer besluttet mellem VKO-regeringen og Liberal Alliance (maj, 2010). I henhold til kulturens vilkår i bestemmelsen, hedder det således at: DR skal i sine public service-udbud tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til formidler af dansk kunst og kultur og den danske Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

7 kulturarv, herunder den kristne kulturarv DR skal stimulere danskernes interesse for og viden om en bred vifte af emner gennem velformidlet indhold Samle og spejle Danmark (DRs Public Service-kontrakt for , 2011: 5) Samlet set har DR forpligtet sig til at være en samlende og afspejlende formidler af kultur og kunst i dansk øjemed. Mangfoldigheden har en vigtig plads i aftalen, og det understreges af denne skal være allestedsnærværende i programudbuddet. For at sikre sig at public service-kravene opfyldes, indsender DR hvert år en public service-redegørelse til Radio- og tv-nævnet. I redegørelsen skal DR beskrive, hvordan stationen har opfyldt public service-kontraktens krav året før. Der burde altså med en lang politisk forhistorie, et monopolbrud og en række kontrollerede public serviceforpligtelser være gunstige vilkår for kulturens indpas i TV-Avisen. Hvorfor det er så vigtigt for kulturen at komme med i TV-Avisen, vil på de følgende sider blive forklaret nærmere i baggrundsartiklen Kulturnyheder gavner velfærdssamfundet. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

8 12 Bøger&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. april 2013 DR Nyheder skal have en kulturkorrespondent. Foto: Thomas Bolberg / POLFOTO Kulturnyheder gavner velfærdssamfundet TV-Avisens nyeste satsning er en kulturkorrespondent, der skal sikre kunst og litteratur en stemme i nyhedsformidlingen. Kulturnyheder gavner vores velfærd, mener professor. AF FREIA DAM Det er så vigtigt at se verden gennem andre briller end dem som nyhedsjournalisterne og politikerne har taget på. Begivenheder bliver nogle gange lettere at forstå, hvis de betragtes i et kulturelt perspektiv, Direktør for DR Kultur, Morten Hesseldahl er ikke i tvivl om fordelen ved sin nye kulturkorrespondent i TV-Avisen. Siden 2011 har Morten Hesseldahl og nyhedsredaktør Ulrik Haagerup sat interne mål for, hvor mange kulturindslag der skal optræde i TVavisen. Og med god grund. Programmet er DR's mest sete. Det er med andre ord det mest optimale sted at sprede det kulturelle picnictæppe ud. Hver aften tænder i gennemsnit hustande for DR1 i for at blive opdateret på dagens vigtigste begivenheder. For Morten Hesseldahl er kultur ikke noget, der kun hører til i reservaterne på DR K. Kultur skal fortælles på alle DRs kanaler, og specielt i forlængelse af andre mere politiske og samfundskritiske nyheder. DR er Danmarks eneste 100 % licensfinansierede medieinstitution, og i 2013 er medielicensen sat til kr. pr. hustand. For de penge er seerne sikret, at DR ifølge deres public service-forpligtelser for , har særligt fokus på formidlingen af den danske kultur og kulturarv. Yderligere lægger DR vægt på, at de skal tilbyde deres seere en bred samfundsmæssig dækning af Danmark, samt afspejle mangfoldigheden af kultur, livsopfattelse og levevilkår. Ønsket er at være så vidtspændende en vifte af velformidlet indhold som muligt. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

9 13 Bøger&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. april 2013 Redaktionschef på TV-Avisen, Naja Nielsen ser det 48 år gamle program som kernen af public service. På DRs hjemmeside skriver hun blandt andet, at TV-Avisens erklærede mål er at være Danmarks bedste nyhedsudsendelse hver dag. Professor på Institut for Kulturstudier ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai synes det er helt essentielt og grundlæggende, at kulturelle skabere får en fast plads i nyhedsformidlingen. Hun mener, at kunsten gavner vores velfærds- og livsopfattelse og slår fast at litteraturen bidrager til udviklingen af et sundt trivselssamfund: Forfattere kan også skabe debat med deres bøger, som gør, at samfundet ikke bliver konformt, ensrettet og stillestående. De kan provokere og fortælle om noget, der næsten sker - og om det, vi drømmer om. Og det gør litteraturen til en rigtigt god ramme om det, vi står i og kommer til at stå i, siger Anne- Marie Mai. Blandt de uenige er direktør for Institut for Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan. Han mener ikke at folk vil se forfattere eller kulturnyheder i TV-Avisen. En skønlitterær bog handler kun om et lille hjørne af virkeligheden, og jeg vil være bredt orienteret, sagde han i december 2012 til Nordjydske Stiftstidende. Han er af den overbevisning, at folk kun køber bøger, der overbeviser dem om det verdensbillede, de allerede har. Johan Peter Paludan mener altså, at bøger og forfattere i TV-Avisen ikke kan rykke ved vores verdensbillede. Men hvad er det så for et verdensbillede, som TV-Avisen skal vise os? Det har Bjørn Bredal, redaktør og litteraturkritikker på Politiken, en mening om. I hans øjne er et korrekt verdensbillede meget mere fokuseret på kultur og kulturnyheder. Også i TV-Avisen. Bjørn Bredal mener ikke, at TV-Avisen fremlægger et korrekt nyhedsbillede, og synes at DRs bestyrelse ser gennem fingrene med kulturens fravær. I en kronik i Politiken fra 2012 er han yderligere:...såmænd ganske sikker på, at de dygtige mediefolk i DR har overbevist hinanden om (og sikkert har tonsvis af undersøgelse til bevis for), at seerne ville flygte skrigende fra TV-Avisen, hvis de fik øje på så meget som skørterne af en rocksangerinde eller fligen af et kunstmaleri. Bjørn Bredal forstår heller ikke hvorfor ingen af de nyhedsmagasiner, der følger efter TV-Avisen, ikke bruger kultur som anker for deres formidling: Skønt kulturen jo myldrer med nyheder, konflikt, perspektiv, journalistiske lækkerbiskener og magasinstof i lange baner. Men man har totalt opgivet at fastholde kulturen som en del af det fælles verdensbillede, som TV-Avisen og dens magasiner hver aften formidler. Det kan, tør og vil man ikke, og det sidste er det vigtigste: viljen. Hos DR er man bekendt med kritikken. Og for Morten Hesseldahl er viljen til at bruge kulturen i nyhedsdækningen tilstede. Problemet ligger i opfattelsen af, hvordan man skal håndtere kulturjournalistikken. Nyhedsformidlingen skal gå til kulturen som et hvilket som helst andet område. Det vil sige kritisk. Hvis kulturjournalistikken udelukkende handler om, at der er kommet en ny bog, og man spørger Begivenheder bliver nogle gange lettere at forstå hvis de betragtes i et kulturelt perspektiv. MORTEN HESSELDAHL, DIREKTØR FOR DR KULTUR forfatteren, hvorfor han har lavet den, så er det ikke en vellykket nyhedsformidling Hos Radio24syv er man enig med Morten Hesseldahl. Chefredaktør Jørgen Ramskov mener ligefrem, at kulturen er så vigtigt et punkt i nyhedsbilledet, at man ikke må forfladige den ved at stryge den med hårene, men gå til den som man gør med ex. politikere og andre erhvervsfolk. Hos TV2 vil man også have flere kulturelle talsmænd på banen: Når et tema er aktuelt, så vil jeg hellere have en forfatter i studiet, som ud over blot at skrive også mener noget, i stedet for en ekspert, siger journalist og vært på programmet Kulturen på News, Stephanie Surrugue. Nyhedsdirektør på TV2 Michael Dyrby er enig med sin kollega. Han vurderer ofte, at eksperter kan være alt for bundet af taktiske overvejelser, hvorimod kunstnere og forfattere kan tale mere frit. Han afviser blankt, at det er viljen der forhindrer, men derimod forfatterne den er gal med. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

10 14 Bøger&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. april 2013 Problemet er, at de er svære at få på banen. Carsten Jensen har været fremme i debatten om Afghanistan, men ellers gemmer de sig, sagde Michael Dyrby allerede i 2010 til Jyllands-Posten. Han mener, at der skal ske en radikal holdningsændring både for journalister og forfattere, hvis kulturen skal have et støre indpas i nyhedsdækningen. Stephanie Surrugue tilføjer, at det også handler om simpel planlægning. Hun forstår ikke hvorfor forlagene ikke dyrker den enkelte forfatter i længere tid, end det sker i dag. I øjeblikket kommer de fleste udgivelser op til Bogforum og jul, hvilket ikke ligefrem giver plads i medierne når udgivelserne kommer så massivt to gange om året, tilføjer hun. Set udefra kan det være svært at se, hvem skylden for den manglende kultur skal skydes på. På Informations Forlag tager man kritikken fra Stephanie Surruque til sig. Direktør for Informations Forlag, Mette Davidsen-Nielsen har desuden tidligere udtalt til Bogmarkedet.dk, at forlagene har haft en sørgelig tendens til at se kulturformidlingen som et forum for plakatjournalistik. Hun peger blandt andet på, at forlagene skal være mere parate til at give slip på deres materiale og overlade vinklingen til medierne selv. For forlagene er pressen en markedsføringskanal uden kritik, og der skal ifølge Mette Davidsen-Nielsen rettes op på, hvordan forlagene opfatter pressens råderum. Morten Hesseldahl håber at have fundet en løsning på den manglende og kritiske kulturdækning med den nyfundne kulturkorrespondent. Korrespondenten skal sørge for, at kulturnyheder får plads i den nyhedsformidlende fødekæde, og derved åbner sig for et større publikum end hidtil. Hos DR Kultur ved man udmærket, at kulturjournalistik godt have en tendens til at komme til at henvende sig til dem, der i forvejen er kulturinteresserede. Men Morten Hesseldahl er trods alt positiv og spændt på det nye tiltag. Det som TV-Avisen hele tiden har manglet, er forståelsen af, at nyheder fra kulturlivet i virkeligheden kan kaste lys og måske et lidt andet lys over politiske nyheder. Nogle gange er virkeligheden kompleks, og nogle af dem, der fanger kompleksiteten, det er kunstnerne, hvorimod eksperter har det med at forenkle tingene. Det skal de gøre, og det er også vigtigt for at kunne handle, men jeg synes, at for at få det fulde billede, så er det vigtigt at få kunstnernes syn og betragtninger med. (8.500 anslag inkl. fremhævet citat) Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

11 METAKOMMENTAR / KULTURNYHEDER GAVNER VELFÆRDSSAMFUNDET For at sikre mig et udgangspunkt for resten opgaven, var denne baggrundsartikel startskudet til resten af projektet. Det gav mig en god indsigt i, hvad forskellige stemmer egentlig mener om kulturens indpas i nyhedsformidlingen. Jeg inddragede TV2 og Radio24syv idet jeg mener, at man skal se DR i kontekst for at kunne analysere dem ordentligt. Det var vigtigt for mig at have have forskellige fagkilder med. Både fra journalister og eksperter. Set i bakspejlet burde jeg også have inddraget flere forfattere end Anne-Marie Mai, der egentlig har et ben i to lejre i form af hendes faglige profil som både forfatter og forsker. Det har været meget forskelligt hvorvidt kilder har været kontaktbare. Eksempelvis Michael Dyrby har været fuldstændig uden for rækkevidde, mens jeg igennem mit job som vært og tilrettelægger på Radio24syv har været i løbende kontakt med chefredaktør Jørgen Ramskov. Derfor er nogle citater hentet fra andre medier, hvilket er anført i artiklen. Alle andre kontakter har jeg været i fin og løbende kontakt med via mail eller telefon. Artiklen er skrevet til Kristeligt Dagblads lørdagstillæg, Bøger&Kultur. De har en god dækning af kultur i flere facetter og perspektiver, uden at disse skal være bundet til et underliggende kristent budskab som resten af avisens koncept. Artiklen er placeret på side 12, 13 og 14, da den ikke er videre breaking eller presserende, men egner sig fint halvvejs inde i tillægget. Jeg har forsøgt at følge deres model for artikler rimelig slavisk hvilket fx betyder ingen overskrifter i artiklen. Her markerer de i stedet de første par ord med fed, og så er det disse få ord, der skal fange læseren. Det var noget af en udfordring og krævede en del omformuleringer. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

12 2. TANKER OG REFLEKSIONER OVER DRS ROLLE For at forstå DRs prioritering af kulturen i deres nyhedsudsendelser samt deres kultur- og selvopfattelse, inddrager jeg derfor dele af indholdet i DRs nyeste publikation om dem selv, DR i 2012, samt ser på DR i forhold til filolog Harvig Frisch. Som afslutning på dette afsnit vil jeg inddrage min undersøgelse af kulturindholdet i TV-Avisen kl Dette afsnit sluttes af med et interview med kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl. Som tidligere nævnt i afsnittet om public service, vil DR gerne afspejle hele samfundet, og lade hele befolkningen finde en plads i deres programudbud. I publikationen DR i 2012 skriver ledelsen blandt andet, at man vil binde samfundet sammen og fortælle danskerne om hinanden (DR, 2012: 18). Det kan med et kulturorienteret øje synes utroligt bredt. I forhold til TV-Avisen nævner DR i publikationen, at de ønsker at være Danmarks bedste nyhedsformidler. Både for den enkelte dansker og for hele samfundet, samt at de ønsker at tilbyde brugerne udsyn til andre lande og kulturer (DR, 2012: 14). Stadig kulturelt utroligt bredt. Først i et afsnit om X-Faktor og Dansk Melodi Grandprix nævner DR kulturen som en substans, der skal favne os alle og yderligere: Kultur må ikke udelukkende dyrkes isoleret i små lukkede rum. (DR, 2012: 30) KULTUR ER VANER Man kan da stille sig selv spørgsmålet: hvorfor skal kulturens skildres i DRs mest sete program? I DR i 2012 mener man at: Kultur vedkommer alle og har betydning for udviklingen af demokratiet. (DR, 2012: 30) I så fald vil det være relevant at svinge forbi den danske filolog Hartvig Frisch ( ). Hos ham er kultur vaner. Vaner afføder tryghed og overblik. Samtidig giver vanerne os en følelse af styring over eget liv. Det er med andre ord i sikkerheden og roens anker, kulturen har sit rodnet. Og her opstår et problem i forhold til DR. For videre i sin artikel Hvad er kultur? fra 1928 definerer Hartvig Frisch begrebet kultur på følgende vis: Enhver der har rejst noget i udlandet, vil have gjort den erfaring, at der ofte kan være stor forskel på folks måde at være på i de allerenkleste livets forhold. Den mest påfaldende af disse forskelle er sprogets forskellighed, som adskiller mennesker næsten ved en uoverstigelig kløft, men selv om denne forskel udjævnes, bliver der så meget andet tilbage i det daglige liv, hvorved det ene folk adskiller sig fra det andet. Det er disse forskelle, man til daglig sammenfatter under et fællesnavn som en bestemt kultur [...] (Frisch, 1961: 55) Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

13 Her beskriver Hartvig Frisch, hvorledes man på flere måder kan forsøge at udjævne en kultur, men at der altid vil være store forskelle på kulturer inden for et lands grænser. Det vil med andre ord aldrig blive helt muligt for DR at udjævne og skildre den sande kultur for et helt og samlet Danmark. Derfor er det på sin vis et paradoks når DR betoner, at kultur vedkommer alle, og gerne vil binde og spejle samfundet sammen til en fællesforstående instans, hvor alle kan være med. For der vil altid være en kultur de ikke skildre og en samfundsgruppe der ikke føler, at kulturen vedkommer dem. Videre i publikationen fra 2012 er DR af den selvopfattelse, at de på trods af globaliseringer, ændrede medieplatforme og stigende digitalisering stadig kan samle danskerne om fælles oplevelser: DR og det DR tilbyder - er centralt i bestræbelserne på at fastholde sammenhængskraften i samfundet. DR har fortsat gennemslagskraft til at skabe en national samtale, og det skal DR arbejde for at bevare. DRs vision er at være den vigtigste medieudbyder for både samfundet og den enkelte på et fundament af troværdigt public service-indhold af høj kvalitet. (DR, 2012: 4) DR mener altså kultur vedkommer alle. At DR kan og vil fastholde sammenhængskraften i samfundet med deres programudbud, og at kultur ikke udelukkende må dyrkes i små rum. Men hvordan ser den kulturelle fødekæde egentlig ud på DR? I følge Morten Hesseldahl har der altid været to skoler i DR, når det kommer til prioriteringen af kulturen. Dilemmaet har altid centreret sig om, hvorvidt den skulle ind eller ud af reservaterne. Ind på en smal flad som DR K, eller ud på en mere bred og folkelig DR 1. Ifølge Morten Hesseldahl er det karakteriserende for DR at have så modsatrettede opfattelser af kulturens plads. Samtidig er han ikke i tvivl om, at kulturen er vigtig for at forstå andre nyheder fra mere ikke-kulturelle sider af verden. Det vi i øjeblikket forsøger at udbedre, det er denne her kulturforståelse og forståelsen af, at der også er nogle hardcore nyheder fra kulturlivet, som i virkeligheden kan kaste lys over andre nyheder - de politiske nyheder - gennem kultur. Og det har vi brug for hvis vi skal forstå alle de ting der foregår ude i verden. (Interview, Morten Hesseldahl, 2013) UNDERSØGELSE AF KULTURINDHOLDET I TV-AVISEN KL Men hvor meget kultur er der egentlig i TV-Avisen når det kommer til stykket? I 14 dage i perioden fra d maj har jeg set på, hvor mange kulturindslag der har været i TV-Avisen kl Netop denne er DRs mest sete med ca. 2,3 millioner seere hver aften. I den undersøgte periode havde den ifølge Gallup en rating på og et share på 13 % (Gallup, 2013). Jeg har i bilag 1 anført tidskoder og varighed for hver enkelt kulturindslag i perioden, samt en oversigt over hvor længe udsendelserne i alt har varet hver især. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

14 OPSUMMERING AF RESULTATERNE: Der var i perioden 19 kulturindslag på 14 dage Ud af 273,32 minutter udgjorde kulturindslagene samlet set 31,03 minutter det svarer til 11,45 % af den samlede undersøgte nyhedsflade Kulturindslagene varede i gennemsnit halvandet minut Indslagene lå som regel sidst i udsendelsen, og udgjorde dagens sidste nyheder inden sport og vejr Antal og længde på indslagene steg sidst i perioden med fokus på Filmfestival i Cannes og Danmarks sejr i Det Europæiske Melodigrandprix Det er værd at bemærke, at ingen indslag, ej heller ikke-kulturrelaterede indslag, gjorde brug af forfattere som eksperter. Derudover lå som før nævnt i opsummeringen kulturindslagene som regel til sidst i udsendelsen. Først til sidst i den undersøgte periode hvor Cannes Filmfestival og sejren i Det Europæiske Melodigrandprix blev en realitet, blev kulturen pludselig breaking news og rykket op som intro og første sekvens i udsendelserne. Indholdsmæssigt spænder kulturindslagene bredt. Det lokale og globale får begge taleplads, men det kritiske interview eller den dybere samfundsanalyse udebliver stadig trods Morten Hesseldahls formaninger om det modsatte: Det er sindssygt vigtigt for kunsten og kulturen at man kan analysere de her rammevilkår. Altså at kulturen ikke har nogen særstatus i forhold til andre sfærer. Og derfor skal vi gå til kunst og kulur, synes jeg, ligesom vi går til bankdirektører og politikere. (Interview, Morten Hesseldahl, 2013) Det var altså vigtigt for Morten Hesseldahl, at kulturindslagene blev behandlet på lige vilkår med andre indslag. Men TV-Avisens kulturindslag står underligt alene uden videre fortolkning fra hverken DRs eller casepersonernes side. Der bliver simpelthen ikke gået til kulturen på lige vilkår med andre nyhedsindslag. Det får indslagene til at virke flade og ligegyldige uden en egentlig dybere mening. På baggrund af min lille undersøgelse vil jeg mene, at DR stadig har nogle huller på deres vej til at få indopereret kulturen i nyhedsformidlingen. Det skyldes både kulturen omkring hvordan man går til kulturen, men også hvor den egentlig skal have sine sceneplads på DRs kanaler. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

15 Kulturholiker Modsætningens mand. DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl er ansat til at tænke kulturen ud af boksen, mens han kigger ud over en Ørestad pakket i bokse af stål og beton. Men det skræmmer ham ikke. For modsætninger mødes som regel. Og han kan egentlig ikke få nok. Af FREIA DAM Morten Hesseldahl bliver ikke fornærmet, hvis man betegner ham som svært sammensat. For hvordan kan man både have været administrerende direktør på venstrefløjens avis, Information, og stifter af den borgerlige tænketank, CEPOS? Skrive fantasifyldte tegneserier, og samtidig dykke ned i en dybere afhandling om neodarwinismens konsekvenser for erkendelsesteori? Han ved det heller ikke helt selv. Jeg kan godt lide modsætninger. Ellers kan man ikke sidde i DR. Her er fyldt med modsætningsforhold jeg kan nærmest ikke få nok, For DRs kulturdirektør er kulturen Den er ikke fyldt med svar, men en modsatrettet størrelse han er den kommer rundt om nærmest afhængig grænsende til karaktererne, giver en det alkoholiske. Og kulturen skal problemstilling og en kun vokse sig større og større mens persontegning, der er så kompleks, han sidder på pinden som kulturens at det minder om virkeligheden. Og diplomat. Navnlig i TV-Avisen så det at kunstneren kan sætte ord på Morten Hesseldahl gerne en noget, som foregår omkring os, er kulturrevolution inden for de næste med til at gøre os klogere. For de par år. Det betyder ikke, skynder fastholder, at verden er kompleks. han sig at understrege, at kulturen Modsat økonomer og politiske skal gå ind og erstatte en ekspert analytikere, der gerne vil forenkle eller økonom, men at kulturen med og gøre verden lettere at forstå. dens mangfoldige bagkatalog kan Men så kommer vi ikke videre håndtere en kompleksitet i vores nyhedsformidling, som en Kompleksiteten er et stort savn for teoretiker eller forsker ikke kan. den 48årige kulturredaktør. Så Man kan sammenligne det med en længe han kan huske har god roman. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

16 nyhedsformidlingen ikke satset de store kroner på kulturen. Og han forstår dem godt. For nyhedsjournalister er ansat til at tage sig af større ting end kunstværker og knaldromaner. Men han finder stadig kulturen ganske essentiel for det samlede nyhedsbillede. Kulturen finder som regel kun vej til den hæderkronede TV-Avis når det er bredt. Rød løber i Cannes. Mads Mikkelsen i Hollywood. Den Lille Havfrue i Shanghai. Store brede nyheder som alle kan forstå. Og det er typisk DR, mener Morten Hesseldahl: Der har været to skoler i DR. Den ene hed, at kulturen skal ind i reservater. I reservaterne som fx DR K har vi mulighed for at gå i dybden. Så er der den anden skole som siger, at kulturen skal ud af reservaterne og ind på DR1. Det vil sige litteratur i Aftenshowet og Mozart i TV-Avisen. Og det er klassisk DR, at man har så modstridende poler, der læner sig op af hinanden, og hver især forsøger at formidle kulturen. Han mener, at det kræver et fælles udgangspunkt hvis alle seere skal føle sig velkommen på de brede såvel som smalle programmer. Samtidig skal de smalle kulturreservater acceptere, at de ikke når helt i dybden med en kunstner eller forfatter, men derimod har flere med, håber Morten Hesseldahl. Han påpeger også et andet problem i forhold til den manglende kultur i nyhedsbilledet: Den kritiske pen. I mange år har kulturnyheder været et smørhul for den kulturelle markedsføring. Modsat resten af nyhedsbilledet har der ikke været tradition for at gå kritisk til kulturen, og det kan Morten Hesseldahl selv genkende fra sin tid på den anden side af skrivebordet. Hele kulturverdenen har en forestilling om, at journalistik er en markedsføringsplatform. Jeg kan sige det med stor sikkerhed fordi jeg har næsten 20 års erfaring i forlagsbranchen. Vi så aldrig TV- Avisen som andet end en kilde til markedsføring. Imens Morten Hesseldahl sad hos Gyldendahl kunne en forfatter i et ukritisk interview i Aftenshowet eller nyhederne højne bogsalget til uanede højder. I dag har han lidt andre briller på. Det er sindssygt vigtigt for kunsten og kulturen, at man kan analysere dens rammevilkår. Altså at kulturen ikke har nogen særstatus i forhold til andre sfærer. Og derfor skal vi gå til kunst og kultur ligesom vi går til bankdirektører og politikere. At vi så derudover har en kulturformidlende opgave, og en kulturhistorie som vi er kendt for, det er så en anden historie. Men de to ting kan sagtens eksistere side om side. Som konsekvens er Morten Hesseldahl i gang med at ansætte en kulturkorrespondent, som skal arbejde på nyhedsredaktionen men sidde i kulturafdelingen og suge til sig fra de andre kulturredaktioner. Jeg tror det er vejen ud af de to skoler og ind i en fælles instans. For kulturdirektøren er den nye korrespondent og den fælles instans et kærligt blik tilbage på Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

17 70'erne, hvor politiske forfattere som Dea Trier Mørck og Inge Eriksen jævnligt havde taletid i TV-Avisen. De havde en ide om at lave et bedre samfund. Forfatterne havde alle sammen deres virke forankret i en aktivistisk venstrefløj. Jeg savner den ånd i dag. De ville lave en verdensrevolution. Gøre folk til bedre mennesker. Og det fik de lov til i TV-Avisen. Morten Hesseldahl tror ikke på, at forfatterne kan få samme status i nyhedsbilledet igen. Og det er en skam, synes han. Men verden er bare ikke så afsindig vægelsindet som den engang var. Selvom alle skal påstå, at vi ikke har den samme oplevelse af verden, så er vores egen opfattelse af vores eget liv og verden i nogenlunde kontinuet med resten af samfundet. Der er på sin vis slet ikke brug for store politiske forfattere til at vise vejen for os igen. Bag de store glasfacader forsøger kulturens ambassadør hver eneste dag at gøre kulturen til en station på nyhedsformidlingens rute. For kultur kan så meget mere end blot at være en nyhed eller en besked, mener Morten Hesseldahl og tilføjer: Det vi i øjeblikket forsøger at udbedre, det er denne her kulturforståelse og forståelsen af, Morten Hesseldahl Født 11. december, 1964 Har fire uddannelser: grafonom (1990), civiløkonom (1994), cand. phil. i filosofi (1997) og en MBA fra CBS (2009) Som ung var Morten Hesseldahl medejer af tegneseriebutikken Den Blå Bil i Odense Står som forfatter på et hav af værker heriblandt Et spørgsmål om Wagner og new wave-thrilleren Panik og det femårige projekt Danmark besat om livet under besættelsen Inden ansættelsen på DR i 2009 har Morten Hesseldahl været ansat på Gyldendal, Høst & Søn, Hans Reitzels Forlag, Bonnier Forlagene A/S og Dagbladet Information Bor i Humlebæk med hustru Karen Borch og datteren Rebecca på 13 (6.720 anslag inkl. faktaboks) at der også er nogle hardcore nyheder fra kulturlivet, som i virkeligheden kan kaste lys over andre nyheder - de politiske nyheder - gennem kultur. Og det har vi brug for hvis vi skal forstå alle de ting der foregår ude i verden. Kulturliv og TV-Avis er to modsætninger der skal mødes. Men den slags plejer som regel at slå gode gnister. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

18 METAKOMMENTAR / KULTURHOLIKER Jeg mente at det var på sin plads at præsentere en af hovedpersonerne i DR i løbet af opgaven. Derfor blev dette interview med Morten Hesseldahl sat i verden. Interviewet er skrevet til Weekendavisens kultursektion. Interviewet er skrevet som et fagligt interview således at jeg ikke inddrager familiære omstændigheder, går i dybden med fortiden eller spørger ind til hans liv ved siden af DR. Det ville virke mudret at blande kultur i DR sammen med Morten Hesseldahls privatliv. Derfor er der vægt på det faglige og et meget lille fokus på tidligere bedrifter, fødested og lignende. De er faktisk kun nævnt i faktaboksen. Jeg synes interviewet er en god måde at komme endnu dybere med opgavens problemfelt, samt tegne endnu et billede af kulturopfattelsen hos DR. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

19 3. JOURNALISTIKKENS MAGT I SAMFUNDET For at komme dybere ind i forståelsen af DR og tv-mediets rolle i det danske samfund, er Pierre Bourdieus opfattelse af tv-journalistikkens magt relevant at perspektivere DRs selvopfattelse til. Det vil jeg derfor her forsøge og afslutningsvist komme med en konklusion via min kronik. Pierre Bourdieus ( ) forskningsområder spænder vidt og bredt, men dog er de alle på hver sin facon forankret i hans feltteorier. I disse kan samfundet opdeles i en række felter, som hver især har en stribe kendetegn i form af symbolske adgangsbetingelser, som feltets spillere skal opfylde for at få adgang til feltet. Et arbejde kræver fx en uddannelse, en uddannelse kræver en række eksaminer osv. Spillerne i hvert felt har alle en praktisk sans, som spiller en afgørende rolle for, at de kan opholde sig meningsfuldt i feltet, uden at feltets objektive realitet automatisk er en realitet for dem selv. KULTUR SKABER SOCIAL ULIGHED Felterne inden for kultur og uddannelse, mener Bourdieu skaber en social ulighed i kraft af deres reproduktion, og derfor udøver en markant magt i samfundet. Ikke en synlig eller eksplicit magt, men derimod en skjult og underliggende altså en symbolsk vold. Symbolsk vold er ifølge Pierre Bourdieu magten til at få en given virkelighedsopfattelse til at fremstå som objektiv og selvindlysende sand for alle (Wilken, s.81). Det betyder, at magten er usynlig for udøvere såvel som ofre. Set i et dansk perspektiv betyder det, at TV-Avisen og de som ser TV-Avisen, er med til gennem deres adfærd og accept af mediet at give kontinuerligt liv til de strukturer, som magten udøves igennem. Bourdieu kalder ligefrem tv-mediets måde at udøve den symbolske vold på som særlig ondartet (Bourdieu 1998: 16). VIGTIGHEDEN AF SOCIAL OG KULTUREL KAPITAL Som spiller i et givent felt, afhænger din position i feltet af din kapital. Her menes ikke kun i økonomisk forstand, men også socialt og kulturelt. Set i dette projekts perspektiv, er den kulturelle kapital mest relevant at tage fat på. Den indeholder mængden af den kulturelle viden og de kompetencer, man pådrager sig gennem almen dannelse. Yderligere inkluderer den også smagspræferencer og specifikt en række bestemte kulturelle kompetencer, der i sin egenskab kan skelne god smag fra dårlig. Alle disse egenskaber er forbundet til det kulturelle felts doxa det vil sige feltets regler, som fremstår som endegyldigt selvfølgelige for de som er i feltet, at de nærmest ikke opfattes som regler. Derfor udsættes de også kun sjældent for tvivl. DR HAR TO PROBLEMER Kulturproduktionsfeltet betegner Bourdieu som et felt der på den ene side er drevet af at formidle det som alle de andre formidler, og på den anden side er drevet af deres egne love og regler, og gerne vil skabe det, som alle andre efterfølgende formidler. Hos DR kan man se det med de føromtalte to forskellige skoler i DR, der Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

20 gerne vil have kulturen ind og ud af reservaterne. De kæmper side om side om at henholdsvis holde kulturen inde på DR K og sprede den ud i mere brede programmer som Aftenshowet og TV-Avisen. I DR kæmper de med andre ord og Bourdieske termer om retten til at producere legitime symbolske beskrivelser af virkeligheden, som for alle vil fremstå som den mest virkelige beskrivelse (Bourdieu, 1993: 78). I et Bourdieuperspektiv har DR problemer der forgrener sig i to rodnet. Problem nummer et er journalisternes position og formidlende rolle i samfundet. Bourdieu har en tese om, at det journalistiske felt i alt for høj grad er domineret af det økonomiske felt, samtidig med at feltet for journalistik påvirker andre felter for kulturel produktion: Journalistikkens univers er et felt, men et felt som via salg- og seertalssystemet er underlagt det økonomiske felts tvang. Og journalistikkens meget heterogene felt, der er så stærkt underlagt den kommercielle tvang, udøver selv, som struktur, en tvang over alle andre felter (Bourdieu, 1998: 62) Og det mener Bourdieu videre hænger sammen med journalisternes roller som formidlere: Journalisterne man burde sige det journalistiske felt skylder deres vigtighed i den sociale verden det faktum, at de er indehavere af et defacto-monopol på redskaberne for storproduktion og massespredning af information... (Bourdieu, 1998: 52) Problem nummer to skal findes i den opfattelse, vi som seere har af tv-mediet og den måde, mediet sætter en altoverskyggende dagsorden gennem sine programmer. Tv-mediet sætter en dagsorden, hvor især et så set program som TV-Avisen har en stor indflydelse på hvad vi opfatter som sager, der fortjener vores opmærksomhed, hvilke kilder der skal have taletid osv. Tv-mediet helliggører også ofte specielle sager eller personligheder. Denne dobbelte magt er ifølge Bourdieu enormt selvforstærkende. Her er vi så tilbage ved den tidligere nævnte symbolske vold, tv-mediet udøver over for sine seere. Set i et DR-lys er det meget paradoksalt TV-Avisens store popularitet, der også er en hæmsko for såvel seere som TV-Avisens redaktionelle prioriteringer. PERSPEKTIVERING TIL DEN DOBBELTE HIERARKISERINGSPROCES Samtidig bør man stille spørgsmålstegn ved, hvad DRs mål er med sin TV-Avis. Bourdieu taler om den dobbelte hierarkiseringsproces, der altid er dominerende i feltet for kulturel produktion (Bourdieu, 1993: 38): 1. Heteronom hierarkisering der tager sit afsæt i successens spor det vil sige seertal og økonomi. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

21 2. Autonom hierarkisering der i højere grad handler om en bestemt kapital inden for feltet. Fx anerkendelse, der er specifikt for det kulturelle felt det vil sige intern prestige frem for ekstern. I forhold til TV-Avisens koncept kan det synes vanskeligt at sondre mellem de to hierarkier. Dog vil jeg mene, at TV-Avisen med sin lancering af den nye TV-Avis kl , er underlagt et heteronomt hierarkisk fundament for sin tilrettelæggelse. TV-Avisen er rykket til fordi seertallet på DR1 er højere her end klokken I gennemsnit sidder der ca foran skærmen hver aften klokken halv ti, mens ser fjernsyn klokken (Dohrmann, 2012: DR NYT) Bourdieu ser også et problem ved opfattelsen af den journalistiske praksis og plads i samfundet. Den måde hvorpå vi anerkender deres eksistens og berettigelse bunder i historiske kampe uden for vor nutidige rækkevidde han bruger familiebegrebet som eksempel: Hver gang vi benytter os af et klassifikatorisk begreb som f. eks familiebegrebet, giver vi på samme tid en beskrivelse af, hvordan verden rent faktisk ser ud, og en foreskrivelse af, hvordan den bør ser ud. At der faktisk også er tale om en forskrift, undgår imidlertid vores opmærksomhed, fordi den normative funktion accepteres (næsten) overalt og tages for givet. Vi tager det således for givet, at den virkelighed vi beskriver med ordet familie, og som vi regner med tilhører kategorien af rigtige familier, er en virkelig familie (Bourdieu, 1997: 137) Vi har simpelthen en fastlåst opfattelse af hvad det vil sige at være journalist og hvad TV-Avisens rolle er, og den tese kan være en hæmsko for udviklingen af TV-Avisens nyhedsprioriteringer i al almindelighed. Om ovenstående tese fra Bourdieu er grunden til, at der ikke er flere kulturindslag i TV-Avisen, vil jeg mene er et relevant bud. Jeg vil dog også mene, at man ikke kan skyde hele skylden på seerne, men også bør se på nyhedsjournalisternes opfattelse af dem selv. DEN AKTUELLE KLODS OM NYHEDSBENET I mit interview med Morten Hesseldahl fremhævede han den akutelle krog i enhver nyhedshistorie som et hovedkriterie for, at en kulturnyhed kunne finde vej til TV-Avisen. Da jeg spurgte ind til hvordan han definerer kulturnyheder, svarede han således: Jeg tænker at det er mange ting. Det er egentlig tre ting. Dels så er det, at man kigger på kalenderen, og ser hvornår der er en ny premiere eller en ny bog, eller nu er der et eller andet nyt museum, eller en udstilling der åbner, og så fortæller man om, at nu sker der det og det i Danmark. Det skal være aktuelt. (Interview, Morten Hesseldahl, 2013) Netop den aktuelle krog er et paradoks i Bourdieus teorier. Han argumenterer heftigt i Om TV og Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

22 journalistikkens magt for, at det journalistiske felt som konsekvens af dets økonomiske felts dominans har haft indflydelse på hvad der på nyhedsredaktioner vurderes som nyheder og indskærper det som en aktualitetsmani - jagten på scoopet (Bourdieu, 1998: 85). Bourdieus hovedpointe i denne tese er, at selvom denne aktualitetsmani kan iagttages udefra af seeren, så har det som regel ikke den ønskede effekt, men blot bliver journalisternes interne jagt på seere og være hurtigst med det nyeste frem for at prioritere indhold: Faktisk er adskillelige af de scoops der jagtes og værdsættes som trumfer i erobringen af klientel, dømt til at gå hen over hovedet på læserne eller seerne, og til kun at blive lagt mærke til af konkurrenterne (da journalisterne er de eneste der læser samtlige aviser...) (Bourdieu, 1998: 85) Det videre paradoks er derfor her, om DRs kulturnyhedsforståelse i virkeligheden er forkert sammenskruet i forhold til sine seeres præferencer og forståelse af TV-Avisen. Om jagten på scoopet faktisk ender blindt i forhold til målet. DEN KOMMERCIELLE KLODS OM NYHEDSBENET Bourdieu mener, at jo mere et presseorgan ønsker at nå ud til et bredt publikum, desto mere på det afslibe sine kanter (Bourdieu, 1998: 50). Det kan være grunden til at vi ikke ser flere smalle eller kritiske kulturindslag i TV- Avisen eller flere kulturindslag i det hele taget. Formatet kan simpelthen ikke rumme flere faktorer end den brede, almene og samfundsafspejlende akse, de pt. knytter sig til i deres koncept. Derudover skal selve tv-mediet måske ses efter i sømmene. Som tidligere nævnt har mediet altid været revolutionerende for vores kultur og ikke mindst kulturopfattelse. Det har åbnet op for nye kulturer og boostet gamle kulturer. Men som ulempe har tv-mediet også haft konsekvenser for forståelsen af ny kultur. Det er nærmest blevet en selvfølge, at ny kultur skal igennem tv-mediets tarmsystem, før det lader sig udfolde optimalt herunder TV-Avisens, og så bliver den manglende journalistiske behandling og vurdering et katastrofalt punkt for kulturens vej til nyhedsformidlingen. Kort sagt må vi for at ændre på kulturnyhederne også ændre nyhedskulturen. På de følgende sider vil min konklusion via kronikken TV-Avisen dræber kulturen brede mine pointer yderligere ud. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

23 KRONIKEN 17. MAJ 2013 KL Fri mig for kultur i TV-Avisen! SAVN. Tv-Avisen magter ikke kulturen, mener studerende Freia Dam. Foto: DR TV-ARC Kulturen i TV-Avisen lider dagligt et sørgeligt nederlag som resultatet af public service-regler og licenskroner. Face it, DR. I er kulturretarderede. Freia Dam Freia Dam studerer dansk og kulturjournalist ik ved Københavns Universitet Så vandt vi lige Det Europæiske Melodigrandprix, og fik atter sendt den evigt sejrende Mads Mikkelsen afsted til filmfestival. Dybbøl Mølle svinger derudaf, Dannebrog vejer i vinden som brede bøge, og Den Lille Havfrue koger af bar lykke i sit betonfyldte hoved. Ikke et øje eller sæde tørt i Malmø og Cannes. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

24 Hurra. Godt for Danmark. Og her er det så værd at bemærke, at der altid sker noget med TV-Avisen, når Danmark et kort øjeblik lægges ned i sin egen selvfedhed. Vi steges ved et trylleslag lunt og rart på begge sider i en uges tid med rigelig smør og sender live fra Rådhuspladsen, som i dagens anledning er et fluepapir af fællesskabslykke. Kulturen får pludselig en lynende central plads i fladen. Væk er skattekommissionen og Nordkorea. Skidt pyt med dagpengeforringelser og ydernumre. Næ, nu skal vi have lange reportager med Teardrops og rød løber på repeat. Og ååh hvor vi labber det i os. Hold op, hvor er I kulturelle på TV- Avisen. I kan det hele. Freia Dam Og ååh hvor vi labber det i os. Hold op, hvor er I kulturelle på TV-Avisen. I kan det hele. Politik, indland, vejr, sport og sågar kultur. Public service-tv lige i smasken på licensdanmark. I formår om nogen at voldtage kulturen til yderlighederne. Hvorfor skal I absolut gøre det? Bevares. Kulturens udvikling i disse tider er klart et af de mere positive. Kulturinstitutioner, kunstarter og ikke mindst kulturbrugerne har efterhånden forstået at række ud efter hinanden på tværs af udkanter, social kapital og politisk orientering. Og kulturens indpas overalt i vores samfund står i skærende kontrast til den måde, vi tidligere opfattede kultur. Engang var det et lukket reservat. Et sjældent privilegium. En nydelse for overklassen. Der var engang, hvor kultur var tegn på dannelse. God opdragelse. Langt fra den ukultiverede rendesten. I dag er kultur X-factor, Hjælp vi skal føde og Her er dit liv med Puk Elgaard. Ådselædende kultur til masserne. For vi elsker det. Og du kære TV-Avis, er også med til at forfladige kulturen til nye lavpunkter. I går (16.maj, 2013 red.) valgte Lillian Gjerulf Kretz fx at berette om et nyåbnet Barbiemuseum i Berlin. Dertil havde man interviewet en mor, der fortalte om sin datters fornøjelse i den nye turistmagnet. Bum. Færdig. Slut. Ikke en enkelt lille intelligent sætning om Tysklands betydning for Mattel-imperiet, eller hvorvidt museer som disse kan gavne den tyske turistøkonomi. Og hvad med hele kropshysteriet omkring Barbiedukken, nu hvor den får sit eget museum? I dag er kultur X- factor, Hjælp vi skal føde og Her er dit liv med Puk Elgaard. Ådselædende kultur til masserne. For vi elsker det. Freia Dam Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

25 Her kan alle småpigerne rigtig gå og suge maven ind og hive sig grådkvalt i hvalpefedtet mens de ønsker, de var tynde. Sirligt var den stoppet ind. Sikkert på grund af stofmangel. Ingen vinkler. Intet kritisk format. Bare ren underholdning. Ren typisk TV- Avisen. Hvorfor skal Gjerulf Kretz og co. partout dykke ned i kulturens reservater og udsætte det for deres gennemtyggede journalistiske facon? De kan jo ganske enkelt ikke finde ud af at formidle kulturen på lige vilkår med resten af deres programindhold. Så snart nyheden lugter en smule af kultur, slipper de tasterne og forholder sig neutralt og intetsigende. Men Gud døde mig om de ikke skal have kulturen med. For sådan er det jo bare. Det står i reglerne. Men hvor er det sørgeligt for dansk tv og kulturjournalistik, at I skal være så nyhedsinfantile og kulturretarderede. Hvor meget jeg end ønsker mig, at TV- Avisens medarbejdere kunne magte en TV-Avis, hvor der også var kvalificeret plads til kulturen, så ved jeg, at det ikke kommer til at ske. Freia Dam Hvor meget jeg end ønsker mig, at TV-Avisens medarbejdere kunne magte en TV-Avis, hvor der også var kvalificeret plads til kulturen, så ved jeg, at det ikke kommer til at ske. Så hvorfor ikke lave den TV-Avis, som I er allerbedst til? Fri for litteratur, kunst, musik og film. Blottet for alt det I ikke lærte på Journalisthøjskolen. I burde skabe en TV-Avis på en sprød bund af hardcore nyheder fra ind- og udland. For det er det I kan. Lad resten af DR dyrke deres kultur i reservaterne. For hvorfor må kulturen egentlig ikke være i reservater? Reservater er da nødvendigvis ikke en dårlig ting. Truede dyrearter lever i reservater, afkom puttes i reservater mens vi er på arbejde, indianere og socialt udsatte bor i reservater, og mange af os flytter helst ind i reservater, hvor nydelige naboer ligner os selv, så vi føler os hjemme. Og det løfter ingen jo et øjenbryn over. Tværtimod. Så hvorfor må kulturen ikke blive i sine reservater, hvor den dyrkes og behandles allerbedst? Hvorfor skal den absolut ud i Aftenshowets og TV-Avisens kødhakker? Jeg forstår det ikke. Er det fordi kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl med død og pine skal repræsentere resten af DRs tankegang, hvor kulturen med vold og licenskroner skal fodres til alle? Freia Dam Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

26 Er det fordi kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl med død og pine skal repræsentere resten af DRs tankegang, hvor kulturen med vold og licenskroner skal fodres til alle? For sådan skal det bare være? Det er jo DR. Til alle. Både eliten og laveste fællesnævner. Det ville dog klæde den ellers så kultiverede mand at tænke selv. I nabolande som Norge, Sverige, Tyskland og England kan de altså godt finde ud af at tænke selv og skille shit fra Chanel en i form, så seerne gider at se litteratur og kunst på tv uden for nyhedernes flade. Så hvad går der galt i Danmark? Roden skal desværre ikke kun findes hos DR, men generelt i medieuniverset. Det hele er endt i blød markedsføring og kommerciel voldtægt. Freia Dam For gennem de sidste år har nedprioriteringen af anmeldelser på musik, film og kunst ramt de fleste platforme. Og det er på trods af det stødt stigende udbud af kultur. Det hele er endt i blød markedsføring og kommerciel voldtægt. Når alle kan lege kritikere via blogs og sociale medier, mister kritikken sin oprindelige vigtighed for dansk kulturs reproduktion. Men at TV-Avisen ligefrem lader sig smitte af den tendens, er mig en gåde. Så hvad gør man herfra? Først og fremmest skal DR gøre op med sig selv, hvorvidt de skal være bundet af betonsocialistiske normer for deres nyhedsformidling, hvor ingen hunde skal have mere i madskålen end de andre. Det ville klæde den gamle monopolfuries medarbejdere at få et ordentlig skud nyhedsjournalistisk revurderingsbotox lige ind i kulturoverlæben. For TV-Avisen kan tydeligvis ikke beherske at blæse og have mel i munden, når kulturen skal behandles. Det ender i intetsigende reportager og fravigelse af ansvar. Det kan I umuligt have lært på Journalisthøjskolen. Kære TV-Avis. Det kunne være interessant at se jer gå til kulturen som I går til Corydon og Løkke. Hvad med alle de udstillinger rundt om i Danmark der kan fortælle os meget mere om Mellemøsten, end I nogensinde kan researche jer til? Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

27 Hvad med alt den musik der kun høres af få, men alligevel har en stor betydning i forståelsen af et givent samfunds opfattelse af sig selv? Hvad med den slags nyheder der ikke får os til at fare bange sammen i frygt bag ligusterhækkens trange rodnet, men rent faktisk åbner vores verdensbillede og giver en flersidet pamflet af forståelse? Hvad med alle de forfattere der stadig har en snert af 70ernes kamppolitik i sig? De kommer aldrig til mikrofonerne fordi jeres sendeflade er stoppet til med famehungrende forskere og andre kittelklædte banaliteter. Jeg håber en dag, I ser lyset. Men indtil det sker, så lad kulturen blive I sine reservater på DR K. Hvis dansken vil have kultur, kan de godt tænke selv. Hold jer fra kulturens legeplads og bliv i sandkassen hvor jeres evner hører til. Det ville klæde jer meget bedre. FREIA DAM (1.222 anslag eks. fremhævede citater) Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

28 METAKOMMENTAR / FRI MIG FOR KULTUR I TV-AVISEN! Min kronik omfavner opgavens problemfelt med en ny og kritisk tilgang til brugen af kultur i TV-Avisen. Det var vigtigt for mig at få nogle af de problemstillinger ud, som jeg har stødt på undervejs i min opgave. Jeg har derfor valgt at stille åbne spørgsmål undervejs i teksten, så også læseren får noget at tænke over. Min hensigt er at stille mig kritisk over for den måde, TV-Avisen bruger kulturen i deres programmer. For kulturen er der og derfor ville det virke for oplagt at skrive en kronik om hvor lidt eller hvor meget kultur, der er i TV-Avisen. Jeg ville gerne præsentere en ny vinkel: Hvordan TV-Avisen ikke formår at stille sig kritisk over for de kulturnyheder, de vælger at bringe. Kulturen bliver simpelthen ikke brugt ordentligt i forhold til hvor stor betydning den kunne have for resten af TV-Avisen nyheder. Det er klart et felt, jeg kunne have beskæftiget mig mere med i resten af opgaven, men via min kronik åbner jeg nu op for en ny vinkel i forhold til opgavens problemformulering. Kronikken er skrevet til Politiken.dk, men kunne også egne sig til den trykte udgave. Jeg har valgt Politiken da jeg mener netop denne avis bruger rigtigt mange ressourcer på at dække kulturens mangfoldighed. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

29 KILDEANGIVELSE LITTERATUR Bomholt, Julius (1964): Stil Ind. DR Årbogen København: DR Bourdieu, Pierre (1998): Om TV og journalistikkens magt. København: Tiderne Skifter Bourdieu, Pierre (1997): Af praktiske grunde: Omkring teorien om menneskelig handlen. København: Hans Reitzels Forlag Bourdieu, Pierre (1993): The Field of Cultural Production. Essays on Art and Litterature. Cambridge, UK: Polity Press Frisch, Hartvig (1961): Hvad er kultur?. København: Politikens Forlag Lawaetz, Jens Frederik (1951): Fjernsyn. København: Jespersen & Pio Wilken, Lisanne (2006): Pierre Bourdieu. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag WWW-REFERENCER DRs Public Service-kontrakt for : (Hentet ) DR I 2012 (2012): (Hentet ) Dohrmann, Jan (2012): (Hentet ) INTERVIEW Kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl, 2013 Professor på Syddansk Universitet, Anne-Marie Mai, 2013 Chefredaktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, 2013 Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

30 BILAG 1 DETALJERET OVERSIGT I FORBINDELSE MED UNDERSØGELSE AF KULTUR I TV-AVISEN KL Bemærk: Ingen TV-Avis om lørdagen + ændrede sendetider enkelte dage grundet Det Europæiske Melodigrandprix. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

31 Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Klage over skjult reklame for Facebook i Aftenshowet, vist på DR1

Klage over skjult reklame for Facebook i Aftenshowet, vist på DR1 6. september 2016 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

De unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45

De unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45 POLITISK KUNST De unge kunstnere gider ikke politik Af Mette Trudsø Susanne Sayers Torsdag den 29. oktober 2015, 05:00 Del: Den samfundskritiske kunst står svagt blandt yngre billedkunstnere, siger en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 114 Offentligt TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Sted: Taletid: Forv. antal deltagere: Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Profil. Mine kompetencer

Profil. Mine kompetencer c u r r i c u l u m v i t a e Mikkel Drejer Bertelsen Ivar Huitfeldts Gade 79, 1. mf. 8200 Aarhus N Telefon: 61 70 21 40 mail: mikkel.drejer.bertelsen@gmail.com Profiler: linkedin.com/mikkelbertelsen Artikel-eksempler:

Læs mere