Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

Transkript

1 Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

2 KULTURNYHEDER OG NYHEDSKULTUR En analyse og refleksion over DRs brug af kultur i TV-Avisen Af Freia Mosberg Dam Kulturformidling BA Københavns Universitet 2013 Antal anslag: Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Politisk og historisk redegørelse...5 Fra særstatus til flermedieret...6 Monopolbrud...6 Public service-forpligtelser...6 Artikel: Kulturnyheder gavner velfærdssamfundet...8 Metakommentar / Kulturnyheder gavner velfærdssamfundet Tanker og refleksioner over DRs rolle...12 Kultur er vaner...12 Undersøgelse af kulturindholdet i TV-Avisen kl Opsummering af resultaterne...14 Artikel: Kulturholiker...15 Metakommentar / Kulturholiker Journalistikkens magt i samfundet...19 Kultur skaber social ulighed...19 Vigtigheden af social og kultural kapital...19 DR har to problemer...19 Perspektivering til den dobbelte hierarkiseringsproces...20 Den aktuelle klods om nyhedsbenet...21 Den kommercielle klods om nyhedsbenet...22 Artikel: Fri mig for kultur i TV-Avisen...23 Metakommentar / Fri mig for kultur i TV-Avisen...28 Kildeangivelse...29 Bilag Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

4 INDLEDNING Danmarks Radio er danskernes. Det er statens offentlige rum, og institutionen er sat i verden for at oplyse, afspejle og skabe en fælles platform for den danske befolkning. På denne platform er TV-Avisen et anker i kernen af de public service-ydelser, som DR har forpligtet sig til at opfylde. Hvad TV-Avisen vælger at bringe af nyheder, er uhyre vigtig som samfundsafspejler og derfor også utroligt styrende i forhold til hvad vi som som samfund kaster vores blik på. Jeg vil i denne opgave undersøge relationen mellem kultur og nyhedsformidling. Hvorledes og hvornår kulturelle nyheder finder vej og bliver stof i TV-Avisen, og hvad synet er på kulturen som redaktionelt stof i Danmarks Radio. Jeg vil også kortlægge, hvilken magt TV-Avisen egentlig besidder, og hvordan de bruger den. Er TV- Avisen overhovedet egnet som kulturel pol og hvorfor er kultur så vigtigt for nyhedsbilledet? Det vil jeg gøre, fordi tv's indpas i de danske stuer i 1951 ikke kun gav danskerne nye kulturelle fænomener, politiske diskussioner og indblik i andre livsformer, men i lige så høj grad ændrede tv selv opfattelsen af kultur, politik og samfund i så voldsom en grad, at det kan være svært at forestille sig et verdensbillede uden tv-mediet som udviklende midterkile. I over 60 år har danske tv-programmer præget danskernes kultur og livsstil. De har afspejlet forandringer, overgange, forskelle og forvandlinger i det danske samfund, samt ikke mindst selv bidraget til at ændre det. Opgaven er stykket sammen således, at den består af 3 overordnede afsnit. I første afsnit fortælles lidt om den politiske og historiske udvikling for DR afsluttet med en baggrundsartikel om kulturens gavn for velfærden. I andet afsnit samler jeg en række teoretiske tanker og refleksioner over DRs og kulturens rolle, og afslutter dette med et interview med kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl. I tredje afsnit vil jeg forsøge at komme dybere ind i hvilken magt, nyheds- og tv-journalistikken egentlig besidder gennem Pierre Bourdieus refleksioner, og her afsluttes med en konkluderende kronik over kulturens rolle i TV-Avisen. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

5 1. POLITISK OG HISTORISK REDEGØRELSE I dette første afsnit vil DRs historiske og politiske afsæt blive fortalt. En kort redegørelse over skabelsen og public service-forpligtelserne skal sætte fokus på DRs opfattelse af sig selv, og hvordan de første år med tv prægede den senere udvikling. Statsradiofonien og senere Danmarks Radio havde sin premiere 1.april, Efter engelsk forbillede var det nye medie offentligt ejet og forankret i en række public service-forpligtelser og udelukkende drevet via brugernes licensbetalinger. På tapetet og i æteren var det de borgerlige dannelsesidealer og socialdemokratiske tanker om korrekt oplysning til folket, der prægede mellemkrigstidens politiske fløj, og som også kom til at præge den danske radiofoni. Den trykte presse havde eneret på nyhedsformidlingen, hvilket var en konsekvens af et kompromis mellem offentlige og private interesseorganisationer ved Statsradiofoniens fødsel. Som følge heraf hed Radioavisen Pressens Radioavis helt frem til Ved den danske tv-premiere i 1951 sendte Danmarks Radio kun en times tv tre dage om ugen. Modsat radioproduktionen var det dyrt og omstændigt at producere. De ganske få ejere af de dyre tv-apparater kombineret med en lav interesse for de få og korte programmer var for så nyt et medie en ond cirkel. Tendensen fødte samme år denne kommentar fra lederen af tv-afdelingen Jens Frederik Lawaetz: Der er i allerhøjeste grad brug for eksperimenter, inden man helt sikkert har fundet frem til en form for television, der passer vort format og vor psyke. (Lawaetz, 1951: 86) Herefter fulgte et hav af eksperimenter med det nye tv-medie, men en reel eksperimenteren med direkte nyhedsformidling kom først i år efter dansk tv's premiere. Det store tilløb skyldtes en public serviceaftale fra 1926 der foreskrev, at fjernsynet ligesom biografernes ugerevyer kun måtte sende filmede og dagsgamle reportager. Avisernes frygt for konkurrence fra radiomonopolet gav derfor den trykte presse kontrol over udviklingen. Dagspressen havde monopol på den direkte nyhedsformidling herunder som tidligere nævnt Pressens Radioavis, der efter 1964 ændrede sig til blot at hedde Radioavisen som optakt til grundstenen i TV- Avisens korthus. På en række områder brød TV-Avisens format med de traditioner for form og indhold, som havde gjort sig gældende for tv-journalistikken i 50'erne og første del af 60'erne. Hvor de mest centrale forløbere til nyhedsformidling som fx Ugerevy ( ) og Aktuelt ( ) havde et underholdende skær over sig, var TV-Avisens koncept i højere grad politisk fokuseret og billedfattigt. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

6 FRA SÆRSTATUS TIL FLERMEDIERET Forud for TV-Avisens komme på dansk tv havde kulturen udviklet en speciel status i medierne op igennem 1900-tallet. En forudsætning for denne udvikling skyldtes især avisernes udvikling fra at være partipolitiske til at være mere kommercielle omnibusaviser. Aviserne gik med andre ord op igennem 50'erne og 60'erne fra at være holdningsorienterede til i højere grad at nå hele vejen rundt og henvende sig til flere. Det betød også for især kulturjournalistikken, at den fik flere flader at brede sig på og flere forskellige samfundsgrupper at orientere sig imod. Som moderne medie var nye tv-kultur også med til at skabe en ny og anderledes national kultur, der dermed aflivede de mere gammeldags og klasseopdelte kulturbegreber. Kulturminister i 1964, Julius Bomholt, var særligt begejstret: Indsnævrede kulturvaner er ved radio og tv's hjælp blevet sprængt. Isolerede og tilbagestående kulturgrupper i befolkningen er blevet opløst. En fælles kulturel baggrundsorientering har bragt befolkningen på talefod. Når æren for at have afskaffet tidligere tiders indskrænkede almue og uvidende proletariat skal fordeles, må Danmarks Radio have en væsentlig del af æren. (Bomholt, 1964: 10) MONOPOLBRUD Det folkeopdragende koncept blev allestedsnærværende i Danmarks Radios programudbud. I takt med de altomspændende sociale og kulturelle forandringer i samfundet blev tv det, som forankrede det moderne Danmark. Fra fødslen i 1951 og frem til monopolbruddet i 1988 var tv-mediet sammen med radioen fastlåst under et nationalt monopol. Det betød, at dansk tv og radio var underlagt at formidle en fælles national erfaring og bevidsthed, samt en forpligtelse til at formidle den danske kultur. Ved monopolbruddet i 1988 skete en forandring både for seerne og for Danmarks Radio. Hvor det før var en kulturpolitisk styring, der havde afgrænset hvorvidt tv-mediet kunne agere efter egen logik, var det nu tv-mediet selv, der styrede måden at formidle på. Den pludselige konkurrence fra TV2 bidrog i høj grad til, at tv gik fra at være afsenderstyret til modtagerstyret forstået således, at hvor vellykket tv førhen var barn af en politisk beslutning, blev det nu et spørgsmål om seeradfærd og -tal, der havde den afgørende op- eller nedadvendte tommelfinger i forhold til succes på skærmen. PUBLIC SERVICE-FORPLIGTELSERNE Den nuværende public service-kontrakt ( ) er brødet af en aftale mellem daværende kulturminister Per Stig Møller og DRs bestyrelse på baggrund af medielovens ændringer besluttet mellem VKO-regeringen og Liberal Alliance (maj, 2010). I henhold til kulturens vilkår i bestemmelsen, hedder det således at: DR skal i sine public service-udbud tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til formidler af dansk kunst og kultur og den danske Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

7 kulturarv, herunder den kristne kulturarv DR skal stimulere danskernes interesse for og viden om en bred vifte af emner gennem velformidlet indhold Samle og spejle Danmark (DRs Public Service-kontrakt for , 2011: 5) Samlet set har DR forpligtet sig til at være en samlende og afspejlende formidler af kultur og kunst i dansk øjemed. Mangfoldigheden har en vigtig plads i aftalen, og det understreges af denne skal være allestedsnærværende i programudbuddet. For at sikre sig at public service-kravene opfyldes, indsender DR hvert år en public service-redegørelse til Radio- og tv-nævnet. I redegørelsen skal DR beskrive, hvordan stationen har opfyldt public service-kontraktens krav året før. Der burde altså med en lang politisk forhistorie, et monopolbrud og en række kontrollerede public serviceforpligtelser være gunstige vilkår for kulturens indpas i TV-Avisen. Hvorfor det er så vigtigt for kulturen at komme med i TV-Avisen, vil på de følgende sider blive forklaret nærmere i baggrundsartiklen Kulturnyheder gavner velfærdssamfundet. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

8 12 Bøger&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. april 2013 DR Nyheder skal have en kulturkorrespondent. Foto: Thomas Bolberg / POLFOTO Kulturnyheder gavner velfærdssamfundet TV-Avisens nyeste satsning er en kulturkorrespondent, der skal sikre kunst og litteratur en stemme i nyhedsformidlingen. Kulturnyheder gavner vores velfærd, mener professor. AF FREIA DAM Det er så vigtigt at se verden gennem andre briller end dem som nyhedsjournalisterne og politikerne har taget på. Begivenheder bliver nogle gange lettere at forstå, hvis de betragtes i et kulturelt perspektiv, Direktør for DR Kultur, Morten Hesseldahl er ikke i tvivl om fordelen ved sin nye kulturkorrespondent i TV-Avisen. Siden 2011 har Morten Hesseldahl og nyhedsredaktør Ulrik Haagerup sat interne mål for, hvor mange kulturindslag der skal optræde i TVavisen. Og med god grund. Programmet er DR's mest sete. Det er med andre ord det mest optimale sted at sprede det kulturelle picnictæppe ud. Hver aften tænder i gennemsnit hustande for DR1 i for at blive opdateret på dagens vigtigste begivenheder. For Morten Hesseldahl er kultur ikke noget, der kun hører til i reservaterne på DR K. Kultur skal fortælles på alle DRs kanaler, og specielt i forlængelse af andre mere politiske og samfundskritiske nyheder. DR er Danmarks eneste 100 % licensfinansierede medieinstitution, og i 2013 er medielicensen sat til kr. pr. hustand. For de penge er seerne sikret, at DR ifølge deres public service-forpligtelser for , har særligt fokus på formidlingen af den danske kultur og kulturarv. Yderligere lægger DR vægt på, at de skal tilbyde deres seere en bred samfundsmæssig dækning af Danmark, samt afspejle mangfoldigheden af kultur, livsopfattelse og levevilkår. Ønsket er at være så vidtspændende en vifte af velformidlet indhold som muligt. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

9 13 Bøger&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. april 2013 Redaktionschef på TV-Avisen, Naja Nielsen ser det 48 år gamle program som kernen af public service. På DRs hjemmeside skriver hun blandt andet, at TV-Avisens erklærede mål er at være Danmarks bedste nyhedsudsendelse hver dag. Professor på Institut for Kulturstudier ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai synes det er helt essentielt og grundlæggende, at kulturelle skabere får en fast plads i nyhedsformidlingen. Hun mener, at kunsten gavner vores velfærds- og livsopfattelse og slår fast at litteraturen bidrager til udviklingen af et sundt trivselssamfund: Forfattere kan også skabe debat med deres bøger, som gør, at samfundet ikke bliver konformt, ensrettet og stillestående. De kan provokere og fortælle om noget, der næsten sker - og om det, vi drømmer om. Og det gør litteraturen til en rigtigt god ramme om det, vi står i og kommer til at stå i, siger Anne- Marie Mai. Blandt de uenige er direktør for Institut for Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan. Han mener ikke at folk vil se forfattere eller kulturnyheder i TV-Avisen. En skønlitterær bog handler kun om et lille hjørne af virkeligheden, og jeg vil være bredt orienteret, sagde han i december 2012 til Nordjydske Stiftstidende. Han er af den overbevisning, at folk kun køber bøger, der overbeviser dem om det verdensbillede, de allerede har. Johan Peter Paludan mener altså, at bøger og forfattere i TV-Avisen ikke kan rykke ved vores verdensbillede. Men hvad er det så for et verdensbillede, som TV-Avisen skal vise os? Det har Bjørn Bredal, redaktør og litteraturkritikker på Politiken, en mening om. I hans øjne er et korrekt verdensbillede meget mere fokuseret på kultur og kulturnyheder. Også i TV-Avisen. Bjørn Bredal mener ikke, at TV-Avisen fremlægger et korrekt nyhedsbillede, og synes at DRs bestyrelse ser gennem fingrene med kulturens fravær. I en kronik i Politiken fra 2012 er han yderligere:...såmænd ganske sikker på, at de dygtige mediefolk i DR har overbevist hinanden om (og sikkert har tonsvis af undersøgelse til bevis for), at seerne ville flygte skrigende fra TV-Avisen, hvis de fik øje på så meget som skørterne af en rocksangerinde eller fligen af et kunstmaleri. Bjørn Bredal forstår heller ikke hvorfor ingen af de nyhedsmagasiner, der følger efter TV-Avisen, ikke bruger kultur som anker for deres formidling: Skønt kulturen jo myldrer med nyheder, konflikt, perspektiv, journalistiske lækkerbiskener og magasinstof i lange baner. Men man har totalt opgivet at fastholde kulturen som en del af det fælles verdensbillede, som TV-Avisen og dens magasiner hver aften formidler. Det kan, tør og vil man ikke, og det sidste er det vigtigste: viljen. Hos DR er man bekendt med kritikken. Og for Morten Hesseldahl er viljen til at bruge kulturen i nyhedsdækningen tilstede. Problemet ligger i opfattelsen af, hvordan man skal håndtere kulturjournalistikken. Nyhedsformidlingen skal gå til kulturen som et hvilket som helst andet område. Det vil sige kritisk. Hvis kulturjournalistikken udelukkende handler om, at der er kommet en ny bog, og man spørger Begivenheder bliver nogle gange lettere at forstå hvis de betragtes i et kulturelt perspektiv. MORTEN HESSELDAHL, DIREKTØR FOR DR KULTUR forfatteren, hvorfor han har lavet den, så er det ikke en vellykket nyhedsformidling Hos Radio24syv er man enig med Morten Hesseldahl. Chefredaktør Jørgen Ramskov mener ligefrem, at kulturen er så vigtigt et punkt i nyhedsbilledet, at man ikke må forfladige den ved at stryge den med hårene, men gå til den som man gør med ex. politikere og andre erhvervsfolk. Hos TV2 vil man også have flere kulturelle talsmænd på banen: Når et tema er aktuelt, så vil jeg hellere have en forfatter i studiet, som ud over blot at skrive også mener noget, i stedet for en ekspert, siger journalist og vært på programmet Kulturen på News, Stephanie Surrugue. Nyhedsdirektør på TV2 Michael Dyrby er enig med sin kollega. Han vurderer ofte, at eksperter kan være alt for bundet af taktiske overvejelser, hvorimod kunstnere og forfattere kan tale mere frit. Han afviser blankt, at det er viljen der forhindrer, men derimod forfatterne den er gal med. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

10 14 Bøger&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. april 2013 Problemet er, at de er svære at få på banen. Carsten Jensen har været fremme i debatten om Afghanistan, men ellers gemmer de sig, sagde Michael Dyrby allerede i 2010 til Jyllands-Posten. Han mener, at der skal ske en radikal holdningsændring både for journalister og forfattere, hvis kulturen skal have et støre indpas i nyhedsdækningen. Stephanie Surrugue tilføjer, at det også handler om simpel planlægning. Hun forstår ikke hvorfor forlagene ikke dyrker den enkelte forfatter i længere tid, end det sker i dag. I øjeblikket kommer de fleste udgivelser op til Bogforum og jul, hvilket ikke ligefrem giver plads i medierne når udgivelserne kommer så massivt to gange om året, tilføjer hun. Set udefra kan det være svært at se, hvem skylden for den manglende kultur skal skydes på. På Informations Forlag tager man kritikken fra Stephanie Surruque til sig. Direktør for Informations Forlag, Mette Davidsen-Nielsen har desuden tidligere udtalt til Bogmarkedet.dk, at forlagene har haft en sørgelig tendens til at se kulturformidlingen som et forum for plakatjournalistik. Hun peger blandt andet på, at forlagene skal være mere parate til at give slip på deres materiale og overlade vinklingen til medierne selv. For forlagene er pressen en markedsføringskanal uden kritik, og der skal ifølge Mette Davidsen-Nielsen rettes op på, hvordan forlagene opfatter pressens råderum. Morten Hesseldahl håber at have fundet en løsning på den manglende og kritiske kulturdækning med den nyfundne kulturkorrespondent. Korrespondenten skal sørge for, at kulturnyheder får plads i den nyhedsformidlende fødekæde, og derved åbner sig for et større publikum end hidtil. Hos DR Kultur ved man udmærket, at kulturjournalistik godt have en tendens til at komme til at henvende sig til dem, der i forvejen er kulturinteresserede. Men Morten Hesseldahl er trods alt positiv og spændt på det nye tiltag. Det som TV-Avisen hele tiden har manglet, er forståelsen af, at nyheder fra kulturlivet i virkeligheden kan kaste lys og måske et lidt andet lys over politiske nyheder. Nogle gange er virkeligheden kompleks, og nogle af dem, der fanger kompleksiteten, det er kunstnerne, hvorimod eksperter har det med at forenkle tingene. Det skal de gøre, og det er også vigtigt for at kunne handle, men jeg synes, at for at få det fulde billede, så er det vigtigt at få kunstnernes syn og betragtninger med. (8.500 anslag inkl. fremhævet citat) Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

11 METAKOMMENTAR / KULTURNYHEDER GAVNER VELFÆRDSSAMFUNDET For at sikre mig et udgangspunkt for resten opgaven, var denne baggrundsartikel startskudet til resten af projektet. Det gav mig en god indsigt i, hvad forskellige stemmer egentlig mener om kulturens indpas i nyhedsformidlingen. Jeg inddragede TV2 og Radio24syv idet jeg mener, at man skal se DR i kontekst for at kunne analysere dem ordentligt. Det var vigtigt for mig at have have forskellige fagkilder med. Både fra journalister og eksperter. Set i bakspejlet burde jeg også have inddraget flere forfattere end Anne-Marie Mai, der egentlig har et ben i to lejre i form af hendes faglige profil som både forfatter og forsker. Det har været meget forskelligt hvorvidt kilder har været kontaktbare. Eksempelvis Michael Dyrby har været fuldstændig uden for rækkevidde, mens jeg igennem mit job som vært og tilrettelægger på Radio24syv har været i løbende kontakt med chefredaktør Jørgen Ramskov. Derfor er nogle citater hentet fra andre medier, hvilket er anført i artiklen. Alle andre kontakter har jeg været i fin og løbende kontakt med via mail eller telefon. Artiklen er skrevet til Kristeligt Dagblads lørdagstillæg, Bøger&Kultur. De har en god dækning af kultur i flere facetter og perspektiver, uden at disse skal være bundet til et underliggende kristent budskab som resten af avisens koncept. Artiklen er placeret på side 12, 13 og 14, da den ikke er videre breaking eller presserende, men egner sig fint halvvejs inde i tillægget. Jeg har forsøgt at følge deres model for artikler rimelig slavisk hvilket fx betyder ingen overskrifter i artiklen. Her markerer de i stedet de første par ord med fed, og så er det disse få ord, der skal fange læseren. Det var noget af en udfordring og krævede en del omformuleringer. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

12 2. TANKER OG REFLEKSIONER OVER DRS ROLLE For at forstå DRs prioritering af kulturen i deres nyhedsudsendelser samt deres kultur- og selvopfattelse, inddrager jeg derfor dele af indholdet i DRs nyeste publikation om dem selv, DR i 2012, samt ser på DR i forhold til filolog Harvig Frisch. Som afslutning på dette afsnit vil jeg inddrage min undersøgelse af kulturindholdet i TV-Avisen kl Dette afsnit sluttes af med et interview med kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl. Som tidligere nævnt i afsnittet om public service, vil DR gerne afspejle hele samfundet, og lade hele befolkningen finde en plads i deres programudbud. I publikationen DR i 2012 skriver ledelsen blandt andet, at man vil binde samfundet sammen og fortælle danskerne om hinanden (DR, 2012: 18). Det kan med et kulturorienteret øje synes utroligt bredt. I forhold til TV-Avisen nævner DR i publikationen, at de ønsker at være Danmarks bedste nyhedsformidler. Både for den enkelte dansker og for hele samfundet, samt at de ønsker at tilbyde brugerne udsyn til andre lande og kulturer (DR, 2012: 14). Stadig kulturelt utroligt bredt. Først i et afsnit om X-Faktor og Dansk Melodi Grandprix nævner DR kulturen som en substans, der skal favne os alle og yderligere: Kultur må ikke udelukkende dyrkes isoleret i små lukkede rum. (DR, 2012: 30) KULTUR ER VANER Man kan da stille sig selv spørgsmålet: hvorfor skal kulturens skildres i DRs mest sete program? I DR i 2012 mener man at: Kultur vedkommer alle og har betydning for udviklingen af demokratiet. (DR, 2012: 30) I så fald vil det være relevant at svinge forbi den danske filolog Hartvig Frisch ( ). Hos ham er kultur vaner. Vaner afføder tryghed og overblik. Samtidig giver vanerne os en følelse af styring over eget liv. Det er med andre ord i sikkerheden og roens anker, kulturen har sit rodnet. Og her opstår et problem i forhold til DR. For videre i sin artikel Hvad er kultur? fra 1928 definerer Hartvig Frisch begrebet kultur på følgende vis: Enhver der har rejst noget i udlandet, vil have gjort den erfaring, at der ofte kan være stor forskel på folks måde at være på i de allerenkleste livets forhold. Den mest påfaldende af disse forskelle er sprogets forskellighed, som adskiller mennesker næsten ved en uoverstigelig kløft, men selv om denne forskel udjævnes, bliver der så meget andet tilbage i det daglige liv, hvorved det ene folk adskiller sig fra det andet. Det er disse forskelle, man til daglig sammenfatter under et fællesnavn som en bestemt kultur [...] (Frisch, 1961: 55) Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

13 Her beskriver Hartvig Frisch, hvorledes man på flere måder kan forsøge at udjævne en kultur, men at der altid vil være store forskelle på kulturer inden for et lands grænser. Det vil med andre ord aldrig blive helt muligt for DR at udjævne og skildre den sande kultur for et helt og samlet Danmark. Derfor er det på sin vis et paradoks når DR betoner, at kultur vedkommer alle, og gerne vil binde og spejle samfundet sammen til en fællesforstående instans, hvor alle kan være med. For der vil altid være en kultur de ikke skildre og en samfundsgruppe der ikke føler, at kulturen vedkommer dem. Videre i publikationen fra 2012 er DR af den selvopfattelse, at de på trods af globaliseringer, ændrede medieplatforme og stigende digitalisering stadig kan samle danskerne om fælles oplevelser: DR og det DR tilbyder - er centralt i bestræbelserne på at fastholde sammenhængskraften i samfundet. DR har fortsat gennemslagskraft til at skabe en national samtale, og det skal DR arbejde for at bevare. DRs vision er at være den vigtigste medieudbyder for både samfundet og den enkelte på et fundament af troværdigt public service-indhold af høj kvalitet. (DR, 2012: 4) DR mener altså kultur vedkommer alle. At DR kan og vil fastholde sammenhængskraften i samfundet med deres programudbud, og at kultur ikke udelukkende må dyrkes i små rum. Men hvordan ser den kulturelle fødekæde egentlig ud på DR? I følge Morten Hesseldahl har der altid været to skoler i DR, når det kommer til prioriteringen af kulturen. Dilemmaet har altid centreret sig om, hvorvidt den skulle ind eller ud af reservaterne. Ind på en smal flad som DR K, eller ud på en mere bred og folkelig DR 1. Ifølge Morten Hesseldahl er det karakteriserende for DR at have så modsatrettede opfattelser af kulturens plads. Samtidig er han ikke i tvivl om, at kulturen er vigtig for at forstå andre nyheder fra mere ikke-kulturelle sider af verden. Det vi i øjeblikket forsøger at udbedre, det er denne her kulturforståelse og forståelsen af, at der også er nogle hardcore nyheder fra kulturlivet, som i virkeligheden kan kaste lys over andre nyheder - de politiske nyheder - gennem kultur. Og det har vi brug for hvis vi skal forstå alle de ting der foregår ude i verden. (Interview, Morten Hesseldahl, 2013) UNDERSØGELSE AF KULTURINDHOLDET I TV-AVISEN KL Men hvor meget kultur er der egentlig i TV-Avisen når det kommer til stykket? I 14 dage i perioden fra d maj har jeg set på, hvor mange kulturindslag der har været i TV-Avisen kl Netop denne er DRs mest sete med ca. 2,3 millioner seere hver aften. I den undersøgte periode havde den ifølge Gallup en rating på og et share på 13 % (Gallup, 2013). Jeg har i bilag 1 anført tidskoder og varighed for hver enkelt kulturindslag i perioden, samt en oversigt over hvor længe udsendelserne i alt har varet hver især. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

14 OPSUMMERING AF RESULTATERNE: Der var i perioden 19 kulturindslag på 14 dage Ud af 273,32 minutter udgjorde kulturindslagene samlet set 31,03 minutter det svarer til 11,45 % af den samlede undersøgte nyhedsflade Kulturindslagene varede i gennemsnit halvandet minut Indslagene lå som regel sidst i udsendelsen, og udgjorde dagens sidste nyheder inden sport og vejr Antal og længde på indslagene steg sidst i perioden med fokus på Filmfestival i Cannes og Danmarks sejr i Det Europæiske Melodigrandprix Det er værd at bemærke, at ingen indslag, ej heller ikke-kulturrelaterede indslag, gjorde brug af forfattere som eksperter. Derudover lå som før nævnt i opsummeringen kulturindslagene som regel til sidst i udsendelsen. Først til sidst i den undersøgte periode hvor Cannes Filmfestival og sejren i Det Europæiske Melodigrandprix blev en realitet, blev kulturen pludselig breaking news og rykket op som intro og første sekvens i udsendelserne. Indholdsmæssigt spænder kulturindslagene bredt. Det lokale og globale får begge taleplads, men det kritiske interview eller den dybere samfundsanalyse udebliver stadig trods Morten Hesseldahls formaninger om det modsatte: Det er sindssygt vigtigt for kunsten og kulturen at man kan analysere de her rammevilkår. Altså at kulturen ikke har nogen særstatus i forhold til andre sfærer. Og derfor skal vi gå til kunst og kulur, synes jeg, ligesom vi går til bankdirektører og politikere. (Interview, Morten Hesseldahl, 2013) Det var altså vigtigt for Morten Hesseldahl, at kulturindslagene blev behandlet på lige vilkår med andre indslag. Men TV-Avisens kulturindslag står underligt alene uden videre fortolkning fra hverken DRs eller casepersonernes side. Der bliver simpelthen ikke gået til kulturen på lige vilkår med andre nyhedsindslag. Det får indslagene til at virke flade og ligegyldige uden en egentlig dybere mening. På baggrund af min lille undersøgelse vil jeg mene, at DR stadig har nogle huller på deres vej til at få indopereret kulturen i nyhedsformidlingen. Det skyldes både kulturen omkring hvordan man går til kulturen, men også hvor den egentlig skal have sine sceneplads på DRs kanaler. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

15 Kulturholiker Modsætningens mand. DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl er ansat til at tænke kulturen ud af boksen, mens han kigger ud over en Ørestad pakket i bokse af stål og beton. Men det skræmmer ham ikke. For modsætninger mødes som regel. Og han kan egentlig ikke få nok. Af FREIA DAM Morten Hesseldahl bliver ikke fornærmet, hvis man betegner ham som svært sammensat. For hvordan kan man både have været administrerende direktør på venstrefløjens avis, Information, og stifter af den borgerlige tænketank, CEPOS? Skrive fantasifyldte tegneserier, og samtidig dykke ned i en dybere afhandling om neodarwinismens konsekvenser for erkendelsesteori? Han ved det heller ikke helt selv. Jeg kan godt lide modsætninger. Ellers kan man ikke sidde i DR. Her er fyldt med modsætningsforhold jeg kan nærmest ikke få nok, For DRs kulturdirektør er kulturen Den er ikke fyldt med svar, men en modsatrettet størrelse han er den kommer rundt om nærmest afhængig grænsende til karaktererne, giver en det alkoholiske. Og kulturen skal problemstilling og en kun vokse sig større og større mens persontegning, der er så kompleks, han sidder på pinden som kulturens at det minder om virkeligheden. Og diplomat. Navnlig i TV-Avisen så det at kunstneren kan sætte ord på Morten Hesseldahl gerne en noget, som foregår omkring os, er kulturrevolution inden for de næste med til at gøre os klogere. For de par år. Det betyder ikke, skynder fastholder, at verden er kompleks. han sig at understrege, at kulturen Modsat økonomer og politiske skal gå ind og erstatte en ekspert analytikere, der gerne vil forenkle eller økonom, men at kulturen med og gøre verden lettere at forstå. dens mangfoldige bagkatalog kan Men så kommer vi ikke videre håndtere en kompleksitet i vores nyhedsformidling, som en Kompleksiteten er et stort savn for teoretiker eller forsker ikke kan. den 48årige kulturredaktør. Så Man kan sammenligne det med en længe han kan huske har god roman. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

16 nyhedsformidlingen ikke satset de store kroner på kulturen. Og han forstår dem godt. For nyhedsjournalister er ansat til at tage sig af større ting end kunstværker og knaldromaner. Men han finder stadig kulturen ganske essentiel for det samlede nyhedsbillede. Kulturen finder som regel kun vej til den hæderkronede TV-Avis når det er bredt. Rød løber i Cannes. Mads Mikkelsen i Hollywood. Den Lille Havfrue i Shanghai. Store brede nyheder som alle kan forstå. Og det er typisk DR, mener Morten Hesseldahl: Der har været to skoler i DR. Den ene hed, at kulturen skal ind i reservater. I reservaterne som fx DR K har vi mulighed for at gå i dybden. Så er der den anden skole som siger, at kulturen skal ud af reservaterne og ind på DR1. Det vil sige litteratur i Aftenshowet og Mozart i TV-Avisen. Og det er klassisk DR, at man har så modstridende poler, der læner sig op af hinanden, og hver især forsøger at formidle kulturen. Han mener, at det kræver et fælles udgangspunkt hvis alle seere skal føle sig velkommen på de brede såvel som smalle programmer. Samtidig skal de smalle kulturreservater acceptere, at de ikke når helt i dybden med en kunstner eller forfatter, men derimod har flere med, håber Morten Hesseldahl. Han påpeger også et andet problem i forhold til den manglende kultur i nyhedsbilledet: Den kritiske pen. I mange år har kulturnyheder været et smørhul for den kulturelle markedsføring. Modsat resten af nyhedsbilledet har der ikke været tradition for at gå kritisk til kulturen, og det kan Morten Hesseldahl selv genkende fra sin tid på den anden side af skrivebordet. Hele kulturverdenen har en forestilling om, at journalistik er en markedsføringsplatform. Jeg kan sige det med stor sikkerhed fordi jeg har næsten 20 års erfaring i forlagsbranchen. Vi så aldrig TV- Avisen som andet end en kilde til markedsføring. Imens Morten Hesseldahl sad hos Gyldendahl kunne en forfatter i et ukritisk interview i Aftenshowet eller nyhederne højne bogsalget til uanede højder. I dag har han lidt andre briller på. Det er sindssygt vigtigt for kunsten og kulturen, at man kan analysere dens rammevilkår. Altså at kulturen ikke har nogen særstatus i forhold til andre sfærer. Og derfor skal vi gå til kunst og kultur ligesom vi går til bankdirektører og politikere. At vi så derudover har en kulturformidlende opgave, og en kulturhistorie som vi er kendt for, det er så en anden historie. Men de to ting kan sagtens eksistere side om side. Som konsekvens er Morten Hesseldahl i gang med at ansætte en kulturkorrespondent, som skal arbejde på nyhedsredaktionen men sidde i kulturafdelingen og suge til sig fra de andre kulturredaktioner. Jeg tror det er vejen ud af de to skoler og ind i en fælles instans. For kulturdirektøren er den nye korrespondent og den fælles instans et kærligt blik tilbage på Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

17 70'erne, hvor politiske forfattere som Dea Trier Mørck og Inge Eriksen jævnligt havde taletid i TV-Avisen. De havde en ide om at lave et bedre samfund. Forfatterne havde alle sammen deres virke forankret i en aktivistisk venstrefløj. Jeg savner den ånd i dag. De ville lave en verdensrevolution. Gøre folk til bedre mennesker. Og det fik de lov til i TV-Avisen. Morten Hesseldahl tror ikke på, at forfatterne kan få samme status i nyhedsbilledet igen. Og det er en skam, synes han. Men verden er bare ikke så afsindig vægelsindet som den engang var. Selvom alle skal påstå, at vi ikke har den samme oplevelse af verden, så er vores egen opfattelse af vores eget liv og verden i nogenlunde kontinuet med resten af samfundet. Der er på sin vis slet ikke brug for store politiske forfattere til at vise vejen for os igen. Bag de store glasfacader forsøger kulturens ambassadør hver eneste dag at gøre kulturen til en station på nyhedsformidlingens rute. For kultur kan så meget mere end blot at være en nyhed eller en besked, mener Morten Hesseldahl og tilføjer: Det vi i øjeblikket forsøger at udbedre, det er denne her kulturforståelse og forståelsen af, Morten Hesseldahl Født 11. december, 1964 Har fire uddannelser: grafonom (1990), civiløkonom (1994), cand. phil. i filosofi (1997) og en MBA fra CBS (2009) Som ung var Morten Hesseldahl medejer af tegneseriebutikken Den Blå Bil i Odense Står som forfatter på et hav af værker heriblandt Et spørgsmål om Wagner og new wave-thrilleren Panik og det femårige projekt Danmark besat om livet under besættelsen Inden ansættelsen på DR i 2009 har Morten Hesseldahl været ansat på Gyldendal, Høst & Søn, Hans Reitzels Forlag, Bonnier Forlagene A/S og Dagbladet Information Bor i Humlebæk med hustru Karen Borch og datteren Rebecca på 13 (6.720 anslag inkl. faktaboks) at der også er nogle hardcore nyheder fra kulturlivet, som i virkeligheden kan kaste lys over andre nyheder - de politiske nyheder - gennem kultur. Og det har vi brug for hvis vi skal forstå alle de ting der foregår ude i verden. Kulturliv og TV-Avis er to modsætninger der skal mødes. Men den slags plejer som regel at slå gode gnister. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

18 METAKOMMENTAR / KULTURHOLIKER Jeg mente at det var på sin plads at præsentere en af hovedpersonerne i DR i løbet af opgaven. Derfor blev dette interview med Morten Hesseldahl sat i verden. Interviewet er skrevet til Weekendavisens kultursektion. Interviewet er skrevet som et fagligt interview således at jeg ikke inddrager familiære omstændigheder, går i dybden med fortiden eller spørger ind til hans liv ved siden af DR. Det ville virke mudret at blande kultur i DR sammen med Morten Hesseldahls privatliv. Derfor er der vægt på det faglige og et meget lille fokus på tidligere bedrifter, fødested og lignende. De er faktisk kun nævnt i faktaboksen. Jeg synes interviewet er en god måde at komme endnu dybere med opgavens problemfelt, samt tegne endnu et billede af kulturopfattelsen hos DR. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

19 3. JOURNALISTIKKENS MAGT I SAMFUNDET For at komme dybere ind i forståelsen af DR og tv-mediets rolle i det danske samfund, er Pierre Bourdieus opfattelse af tv-journalistikkens magt relevant at perspektivere DRs selvopfattelse til. Det vil jeg derfor her forsøge og afslutningsvist komme med en konklusion via min kronik. Pierre Bourdieus ( ) forskningsområder spænder vidt og bredt, men dog er de alle på hver sin facon forankret i hans feltteorier. I disse kan samfundet opdeles i en række felter, som hver især har en stribe kendetegn i form af symbolske adgangsbetingelser, som feltets spillere skal opfylde for at få adgang til feltet. Et arbejde kræver fx en uddannelse, en uddannelse kræver en række eksaminer osv. Spillerne i hvert felt har alle en praktisk sans, som spiller en afgørende rolle for, at de kan opholde sig meningsfuldt i feltet, uden at feltets objektive realitet automatisk er en realitet for dem selv. KULTUR SKABER SOCIAL ULIGHED Felterne inden for kultur og uddannelse, mener Bourdieu skaber en social ulighed i kraft af deres reproduktion, og derfor udøver en markant magt i samfundet. Ikke en synlig eller eksplicit magt, men derimod en skjult og underliggende altså en symbolsk vold. Symbolsk vold er ifølge Pierre Bourdieu magten til at få en given virkelighedsopfattelse til at fremstå som objektiv og selvindlysende sand for alle (Wilken, s.81). Det betyder, at magten er usynlig for udøvere såvel som ofre. Set i et dansk perspektiv betyder det, at TV-Avisen og de som ser TV-Avisen, er med til gennem deres adfærd og accept af mediet at give kontinuerligt liv til de strukturer, som magten udøves igennem. Bourdieu kalder ligefrem tv-mediets måde at udøve den symbolske vold på som særlig ondartet (Bourdieu 1998: 16). VIGTIGHEDEN AF SOCIAL OG KULTUREL KAPITAL Som spiller i et givent felt, afhænger din position i feltet af din kapital. Her menes ikke kun i økonomisk forstand, men også socialt og kulturelt. Set i dette projekts perspektiv, er den kulturelle kapital mest relevant at tage fat på. Den indeholder mængden af den kulturelle viden og de kompetencer, man pådrager sig gennem almen dannelse. Yderligere inkluderer den også smagspræferencer og specifikt en række bestemte kulturelle kompetencer, der i sin egenskab kan skelne god smag fra dårlig. Alle disse egenskaber er forbundet til det kulturelle felts doxa det vil sige feltets regler, som fremstår som endegyldigt selvfølgelige for de som er i feltet, at de nærmest ikke opfattes som regler. Derfor udsættes de også kun sjældent for tvivl. DR HAR TO PROBLEMER Kulturproduktionsfeltet betegner Bourdieu som et felt der på den ene side er drevet af at formidle det som alle de andre formidler, og på den anden side er drevet af deres egne love og regler, og gerne vil skabe det, som alle andre efterfølgende formidler. Hos DR kan man se det med de føromtalte to forskellige skoler i DR, der Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

20 gerne vil have kulturen ind og ud af reservaterne. De kæmper side om side om at henholdsvis holde kulturen inde på DR K og sprede den ud i mere brede programmer som Aftenshowet og TV-Avisen. I DR kæmper de med andre ord og Bourdieske termer om retten til at producere legitime symbolske beskrivelser af virkeligheden, som for alle vil fremstå som den mest virkelige beskrivelse (Bourdieu, 1993: 78). I et Bourdieuperspektiv har DR problemer der forgrener sig i to rodnet. Problem nummer et er journalisternes position og formidlende rolle i samfundet. Bourdieu har en tese om, at det journalistiske felt i alt for høj grad er domineret af det økonomiske felt, samtidig med at feltet for journalistik påvirker andre felter for kulturel produktion: Journalistikkens univers er et felt, men et felt som via salg- og seertalssystemet er underlagt det økonomiske felts tvang. Og journalistikkens meget heterogene felt, der er så stærkt underlagt den kommercielle tvang, udøver selv, som struktur, en tvang over alle andre felter (Bourdieu, 1998: 62) Og det mener Bourdieu videre hænger sammen med journalisternes roller som formidlere: Journalisterne man burde sige det journalistiske felt skylder deres vigtighed i den sociale verden det faktum, at de er indehavere af et defacto-monopol på redskaberne for storproduktion og massespredning af information... (Bourdieu, 1998: 52) Problem nummer to skal findes i den opfattelse, vi som seere har af tv-mediet og den måde, mediet sætter en altoverskyggende dagsorden gennem sine programmer. Tv-mediet sætter en dagsorden, hvor især et så set program som TV-Avisen har en stor indflydelse på hvad vi opfatter som sager, der fortjener vores opmærksomhed, hvilke kilder der skal have taletid osv. Tv-mediet helliggører også ofte specielle sager eller personligheder. Denne dobbelte magt er ifølge Bourdieu enormt selvforstærkende. Her er vi så tilbage ved den tidligere nævnte symbolske vold, tv-mediet udøver over for sine seere. Set i et DR-lys er det meget paradoksalt TV-Avisens store popularitet, der også er en hæmsko for såvel seere som TV-Avisens redaktionelle prioriteringer. PERSPEKTIVERING TIL DEN DOBBELTE HIERARKISERINGSPROCES Samtidig bør man stille spørgsmålstegn ved, hvad DRs mål er med sin TV-Avis. Bourdieu taler om den dobbelte hierarkiseringsproces, der altid er dominerende i feltet for kulturel produktion (Bourdieu, 1993: 38): 1. Heteronom hierarkisering der tager sit afsæt i successens spor det vil sige seertal og økonomi. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

21 2. Autonom hierarkisering der i højere grad handler om en bestemt kapital inden for feltet. Fx anerkendelse, der er specifikt for det kulturelle felt det vil sige intern prestige frem for ekstern. I forhold til TV-Avisens koncept kan det synes vanskeligt at sondre mellem de to hierarkier. Dog vil jeg mene, at TV-Avisen med sin lancering af den nye TV-Avis kl , er underlagt et heteronomt hierarkisk fundament for sin tilrettelæggelse. TV-Avisen er rykket til fordi seertallet på DR1 er højere her end klokken I gennemsnit sidder der ca foran skærmen hver aften klokken halv ti, mens ser fjernsyn klokken (Dohrmann, 2012: DR NYT) Bourdieu ser også et problem ved opfattelsen af den journalistiske praksis og plads i samfundet. Den måde hvorpå vi anerkender deres eksistens og berettigelse bunder i historiske kampe uden for vor nutidige rækkevidde han bruger familiebegrebet som eksempel: Hver gang vi benytter os af et klassifikatorisk begreb som f. eks familiebegrebet, giver vi på samme tid en beskrivelse af, hvordan verden rent faktisk ser ud, og en foreskrivelse af, hvordan den bør ser ud. At der faktisk også er tale om en forskrift, undgår imidlertid vores opmærksomhed, fordi den normative funktion accepteres (næsten) overalt og tages for givet. Vi tager det således for givet, at den virkelighed vi beskriver med ordet familie, og som vi regner med tilhører kategorien af rigtige familier, er en virkelig familie (Bourdieu, 1997: 137) Vi har simpelthen en fastlåst opfattelse af hvad det vil sige at være journalist og hvad TV-Avisens rolle er, og den tese kan være en hæmsko for udviklingen af TV-Avisens nyhedsprioriteringer i al almindelighed. Om ovenstående tese fra Bourdieu er grunden til, at der ikke er flere kulturindslag i TV-Avisen, vil jeg mene er et relevant bud. Jeg vil dog også mene, at man ikke kan skyde hele skylden på seerne, men også bør se på nyhedsjournalisternes opfattelse af dem selv. DEN AKTUELLE KLODS OM NYHEDSBENET I mit interview med Morten Hesseldahl fremhævede han den akutelle krog i enhver nyhedshistorie som et hovedkriterie for, at en kulturnyhed kunne finde vej til TV-Avisen. Da jeg spurgte ind til hvordan han definerer kulturnyheder, svarede han således: Jeg tænker at det er mange ting. Det er egentlig tre ting. Dels så er det, at man kigger på kalenderen, og ser hvornår der er en ny premiere eller en ny bog, eller nu er der et eller andet nyt museum, eller en udstilling der åbner, og så fortæller man om, at nu sker der det og det i Danmark. Det skal være aktuelt. (Interview, Morten Hesseldahl, 2013) Netop den aktuelle krog er et paradoks i Bourdieus teorier. Han argumenterer heftigt i Om TV og Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

22 journalistikkens magt for, at det journalistiske felt som konsekvens af dets økonomiske felts dominans har haft indflydelse på hvad der på nyhedsredaktioner vurderes som nyheder og indskærper det som en aktualitetsmani - jagten på scoopet (Bourdieu, 1998: 85). Bourdieus hovedpointe i denne tese er, at selvom denne aktualitetsmani kan iagttages udefra af seeren, så har det som regel ikke den ønskede effekt, men blot bliver journalisternes interne jagt på seere og være hurtigst med det nyeste frem for at prioritere indhold: Faktisk er adskillelige af de scoops der jagtes og værdsættes som trumfer i erobringen af klientel, dømt til at gå hen over hovedet på læserne eller seerne, og til kun at blive lagt mærke til af konkurrenterne (da journalisterne er de eneste der læser samtlige aviser...) (Bourdieu, 1998: 85) Det videre paradoks er derfor her, om DRs kulturnyhedsforståelse i virkeligheden er forkert sammenskruet i forhold til sine seeres præferencer og forståelse af TV-Avisen. Om jagten på scoopet faktisk ender blindt i forhold til målet. DEN KOMMERCIELLE KLODS OM NYHEDSBENET Bourdieu mener, at jo mere et presseorgan ønsker at nå ud til et bredt publikum, desto mere på det afslibe sine kanter (Bourdieu, 1998: 50). Det kan være grunden til at vi ikke ser flere smalle eller kritiske kulturindslag i TV- Avisen eller flere kulturindslag i det hele taget. Formatet kan simpelthen ikke rumme flere faktorer end den brede, almene og samfundsafspejlende akse, de pt. knytter sig til i deres koncept. Derudover skal selve tv-mediet måske ses efter i sømmene. Som tidligere nævnt har mediet altid været revolutionerende for vores kultur og ikke mindst kulturopfattelse. Det har åbnet op for nye kulturer og boostet gamle kulturer. Men som ulempe har tv-mediet også haft konsekvenser for forståelsen af ny kultur. Det er nærmest blevet en selvfølge, at ny kultur skal igennem tv-mediets tarmsystem, før det lader sig udfolde optimalt herunder TV-Avisens, og så bliver den manglende journalistiske behandling og vurdering et katastrofalt punkt for kulturens vej til nyhedsformidlingen. Kort sagt må vi for at ændre på kulturnyhederne også ændre nyhedskulturen. På de følgende sider vil min konklusion via kronikken TV-Avisen dræber kulturen brede mine pointer yderligere ud. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

23 KRONIKEN 17. MAJ 2013 KL Fri mig for kultur i TV-Avisen! SAVN. Tv-Avisen magter ikke kulturen, mener studerende Freia Dam. Foto: DR TV-ARC Kulturen i TV-Avisen lider dagligt et sørgeligt nederlag som resultatet af public service-regler og licenskroner. Face it, DR. I er kulturretarderede. Freia Dam Freia Dam studerer dansk og kulturjournalist ik ved Københavns Universitet Så vandt vi lige Det Europæiske Melodigrandprix, og fik atter sendt den evigt sejrende Mads Mikkelsen afsted til filmfestival. Dybbøl Mølle svinger derudaf, Dannebrog vejer i vinden som brede bøge, og Den Lille Havfrue koger af bar lykke i sit betonfyldte hoved. Ikke et øje eller sæde tørt i Malmø og Cannes. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

24 Hurra. Godt for Danmark. Og her er det så værd at bemærke, at der altid sker noget med TV-Avisen, når Danmark et kort øjeblik lægges ned i sin egen selvfedhed. Vi steges ved et trylleslag lunt og rart på begge sider i en uges tid med rigelig smør og sender live fra Rådhuspladsen, som i dagens anledning er et fluepapir af fællesskabslykke. Kulturen får pludselig en lynende central plads i fladen. Væk er skattekommissionen og Nordkorea. Skidt pyt med dagpengeforringelser og ydernumre. Næ, nu skal vi have lange reportager med Teardrops og rød løber på repeat. Og ååh hvor vi labber det i os. Hold op, hvor er I kulturelle på TV- Avisen. I kan det hele. Freia Dam Og ååh hvor vi labber det i os. Hold op, hvor er I kulturelle på TV-Avisen. I kan det hele. Politik, indland, vejr, sport og sågar kultur. Public service-tv lige i smasken på licensdanmark. I formår om nogen at voldtage kulturen til yderlighederne. Hvorfor skal I absolut gøre det? Bevares. Kulturens udvikling i disse tider er klart et af de mere positive. Kulturinstitutioner, kunstarter og ikke mindst kulturbrugerne har efterhånden forstået at række ud efter hinanden på tværs af udkanter, social kapital og politisk orientering. Og kulturens indpas overalt i vores samfund står i skærende kontrast til den måde, vi tidligere opfattede kultur. Engang var det et lukket reservat. Et sjældent privilegium. En nydelse for overklassen. Der var engang, hvor kultur var tegn på dannelse. God opdragelse. Langt fra den ukultiverede rendesten. I dag er kultur X-factor, Hjælp vi skal føde og Her er dit liv med Puk Elgaard. Ådselædende kultur til masserne. For vi elsker det. Og du kære TV-Avis, er også med til at forfladige kulturen til nye lavpunkter. I går (16.maj, 2013 red.) valgte Lillian Gjerulf Kretz fx at berette om et nyåbnet Barbiemuseum i Berlin. Dertil havde man interviewet en mor, der fortalte om sin datters fornøjelse i den nye turistmagnet. Bum. Færdig. Slut. Ikke en enkelt lille intelligent sætning om Tysklands betydning for Mattel-imperiet, eller hvorvidt museer som disse kan gavne den tyske turistøkonomi. Og hvad med hele kropshysteriet omkring Barbiedukken, nu hvor den får sit eget museum? I dag er kultur X- factor, Hjælp vi skal føde og Her er dit liv med Puk Elgaard. Ådselædende kultur til masserne. For vi elsker det. Freia Dam Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

25 Her kan alle småpigerne rigtig gå og suge maven ind og hive sig grådkvalt i hvalpefedtet mens de ønsker, de var tynde. Sirligt var den stoppet ind. Sikkert på grund af stofmangel. Ingen vinkler. Intet kritisk format. Bare ren underholdning. Ren typisk TV- Avisen. Hvorfor skal Gjerulf Kretz og co. partout dykke ned i kulturens reservater og udsætte det for deres gennemtyggede journalistiske facon? De kan jo ganske enkelt ikke finde ud af at formidle kulturen på lige vilkår med resten af deres programindhold. Så snart nyheden lugter en smule af kultur, slipper de tasterne og forholder sig neutralt og intetsigende. Men Gud døde mig om de ikke skal have kulturen med. For sådan er det jo bare. Det står i reglerne. Men hvor er det sørgeligt for dansk tv og kulturjournalistik, at I skal være så nyhedsinfantile og kulturretarderede. Hvor meget jeg end ønsker mig, at TV- Avisens medarbejdere kunne magte en TV-Avis, hvor der også var kvalificeret plads til kulturen, så ved jeg, at det ikke kommer til at ske. Freia Dam Hvor meget jeg end ønsker mig, at TV-Avisens medarbejdere kunne magte en TV-Avis, hvor der også var kvalificeret plads til kulturen, så ved jeg, at det ikke kommer til at ske. Så hvorfor ikke lave den TV-Avis, som I er allerbedst til? Fri for litteratur, kunst, musik og film. Blottet for alt det I ikke lærte på Journalisthøjskolen. I burde skabe en TV-Avis på en sprød bund af hardcore nyheder fra ind- og udland. For det er det I kan. Lad resten af DR dyrke deres kultur i reservaterne. For hvorfor må kulturen egentlig ikke være i reservater? Reservater er da nødvendigvis ikke en dårlig ting. Truede dyrearter lever i reservater, afkom puttes i reservater mens vi er på arbejde, indianere og socialt udsatte bor i reservater, og mange af os flytter helst ind i reservater, hvor nydelige naboer ligner os selv, så vi føler os hjemme. Og det løfter ingen jo et øjenbryn over. Tværtimod. Så hvorfor må kulturen ikke blive i sine reservater, hvor den dyrkes og behandles allerbedst? Hvorfor skal den absolut ud i Aftenshowets og TV-Avisens kødhakker? Jeg forstår det ikke. Er det fordi kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl med død og pine skal repræsentere resten af DRs tankegang, hvor kulturen med vold og licenskroner skal fodres til alle? Freia Dam Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

26 Er det fordi kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl med død og pine skal repræsentere resten af DRs tankegang, hvor kulturen med vold og licenskroner skal fodres til alle? For sådan skal det bare være? Det er jo DR. Til alle. Både eliten og laveste fællesnævner. Det ville dog klæde den ellers så kultiverede mand at tænke selv. I nabolande som Norge, Sverige, Tyskland og England kan de altså godt finde ud af at tænke selv og skille shit fra Chanel en i form, så seerne gider at se litteratur og kunst på tv uden for nyhedernes flade. Så hvad går der galt i Danmark? Roden skal desværre ikke kun findes hos DR, men generelt i medieuniverset. Det hele er endt i blød markedsføring og kommerciel voldtægt. Freia Dam For gennem de sidste år har nedprioriteringen af anmeldelser på musik, film og kunst ramt de fleste platforme. Og det er på trods af det stødt stigende udbud af kultur. Det hele er endt i blød markedsføring og kommerciel voldtægt. Når alle kan lege kritikere via blogs og sociale medier, mister kritikken sin oprindelige vigtighed for dansk kulturs reproduktion. Men at TV-Avisen ligefrem lader sig smitte af den tendens, er mig en gåde. Så hvad gør man herfra? Først og fremmest skal DR gøre op med sig selv, hvorvidt de skal være bundet af betonsocialistiske normer for deres nyhedsformidling, hvor ingen hunde skal have mere i madskålen end de andre. Det ville klæde den gamle monopolfuries medarbejdere at få et ordentlig skud nyhedsjournalistisk revurderingsbotox lige ind i kulturoverlæben. For TV-Avisen kan tydeligvis ikke beherske at blæse og have mel i munden, når kulturen skal behandles. Det ender i intetsigende reportager og fravigelse af ansvar. Det kan I umuligt have lært på Journalisthøjskolen. Kære TV-Avis. Det kunne være interessant at se jer gå til kulturen som I går til Corydon og Løkke. Hvad med alle de udstillinger rundt om i Danmark der kan fortælle os meget mere om Mellemøsten, end I nogensinde kan researche jer til? Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

27 Hvad med alt den musik der kun høres af få, men alligevel har en stor betydning i forståelsen af et givent samfunds opfattelse af sig selv? Hvad med den slags nyheder der ikke får os til at fare bange sammen i frygt bag ligusterhækkens trange rodnet, men rent faktisk åbner vores verdensbillede og giver en flersidet pamflet af forståelse? Hvad med alle de forfattere der stadig har en snert af 70ernes kamppolitik i sig? De kommer aldrig til mikrofonerne fordi jeres sendeflade er stoppet til med famehungrende forskere og andre kittelklædte banaliteter. Jeg håber en dag, I ser lyset. Men indtil det sker, så lad kulturen blive I sine reservater på DR K. Hvis dansken vil have kultur, kan de godt tænke selv. Hold jer fra kulturens legeplads og bliv i sandkassen hvor jeres evner hører til. Det ville klæde jer meget bedre. FREIA DAM (1.222 anslag eks. fremhævede citater) Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

28 METAKOMMENTAR / FRI MIG FOR KULTUR I TV-AVISEN! Min kronik omfavner opgavens problemfelt med en ny og kritisk tilgang til brugen af kultur i TV-Avisen. Det var vigtigt for mig at få nogle af de problemstillinger ud, som jeg har stødt på undervejs i min opgave. Jeg har derfor valgt at stille åbne spørgsmål undervejs i teksten, så også læseren får noget at tænke over. Min hensigt er at stille mig kritisk over for den måde, TV-Avisen bruger kulturen i deres programmer. For kulturen er der og derfor ville det virke for oplagt at skrive en kronik om hvor lidt eller hvor meget kultur, der er i TV-Avisen. Jeg ville gerne præsentere en ny vinkel: Hvordan TV-Avisen ikke formår at stille sig kritisk over for de kulturnyheder, de vælger at bringe. Kulturen bliver simpelthen ikke brugt ordentligt i forhold til hvor stor betydning den kunne have for resten af TV-Avisen nyheder. Det er klart et felt, jeg kunne have beskæftiget mig mere med i resten af opgaven, men via min kronik åbner jeg nu op for en ny vinkel i forhold til opgavens problemformulering. Kronikken er skrevet til Politiken.dk, men kunne også egne sig til den trykte udgave. Jeg har valgt Politiken da jeg mener netop denne avis bruger rigtigt mange ressourcer på at dække kulturens mangfoldighed. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

29 KILDEANGIVELSE LITTERATUR Bomholt, Julius (1964): Stil Ind. DR Årbogen København: DR Bourdieu, Pierre (1998): Om TV og journalistikkens magt. København: Tiderne Skifter Bourdieu, Pierre (1997): Af praktiske grunde: Omkring teorien om menneskelig handlen. København: Hans Reitzels Forlag Bourdieu, Pierre (1993): The Field of Cultural Production. Essays on Art and Litterature. Cambridge, UK: Polity Press Frisch, Hartvig (1961): Hvad er kultur?. København: Politikens Forlag Lawaetz, Jens Frederik (1951): Fjernsyn. København: Jespersen & Pio Wilken, Lisanne (2006): Pierre Bourdieu. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag WWW-REFERENCER DRs Public Service-kontrakt for : (Hentet ) DR I 2012 (2012): (Hentet ) Dohrmann, Jan (2012): (Hentet ) INTERVIEW Kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl, 2013 Professor på Syddansk Universitet, Anne-Marie Mai, 2013 Chefredaktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, 2013 Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

30 BILAG 1 DETALJERET OVERSIGT I FORBINDELSE MED UNDERSØGELSE AF KULTUR I TV-AVISEN KL Bemærk: Ingen TV-Avis om lørdagen + ændrede sendetider enkelte dage grundet Det Europæiske Melodigrandprix. Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU

31 Freia Mosberg Dam Kulturformidling KU