Ishihara-tei. Syoun-ken. min te-pavillon

Transkript

1 min te-pavillon - en kort introduktion 2 Shoin-fløjen 10 Eksteriør og have 31 Te-fløjen og Shoun-ken 44 Opmålingstegninger 61 (68) pr Syoun-ken

2 Min te-pavillon I foråret 2000, hvor jeg boede i Kyoto, var jeg på et tidspunkt inviteret til afskedskoncert for en stor og fornem villa i det sydlige Kyoto, som stod overfor at skulle rives ned. Ejerne var efterhånden oppe i årene og kunne kun næsten overkomme at holde stedet, så de havde i flere år uden held forsøgt at finde nogen, som havde mod på at overtage ejendommen, hvilket ikke var for en hvilken som helst privatøkonomi, for de fornemme bygninger og den parkstore have forudsatte både fast hustømrer og husgartner. Konklusionen var derfor blevet den for alle deprime rende, at Ishihara-familiens residens skulle rives ned for at give plads til et lejlighedskompleks med 40 boliger. Hovedbygningen var mest af alt stor og imposant. Bygningerne var fra 1943, så der havde sneget sig nogle gigantiske indokinesiske tømmerstykker ind i konstruktionen. Men i haven lå der en te-pavillon, som arkitektonisk set var en lille perle. I dagene efter koncerten talte vi derfor en del om, at i det mindste pavillonen burde reddes. Men alle trak blot på skuld re ne og sagde, at det samme skete igen og igen, og flere tilføjede: Men du kan tage den med til Danmark, det er en sjældent fin pavillon. Den tanke lod sig ikke bare vifte bort, men modnede dertil, at jeg via dem, som havde inviteret mig med til afskedskoncerten, sendte en føler til ejeren, om det Planrids af te-pavillonen, til venstre med en forstørret udgave af te-rums-fløjen

3 var muligt at redde i det mindste pavillonen. Og resultatet blev det ganske overvældende, at jeg fra time til time var ejer af en japansk te-pavillon. Den skulle blot være fjernet i løbet af få uger, da ejendommen var solgt til overtagelse 1. maj, hvor entreprenøren stod klar med bull dozer ne for at gøre grunden klar til at bygge nyt. Det var lige ved at lykkes - og jeg var lige ved at stå med to store containere med et japansk sommerhus i byggesæt. Men i sidste øjeblik skred planerne, og kort efter var både pavillonen, parkhaven og den store villa bulldozet. Opgaven at få te-pavillonen skilt ad og nedpakket på få uger kunne virke uoverkommelig, men efter at beslutningen var truffet, satsede jeg alt på, at det kunne blive til virkelighed. Der blev organi seret transport, økonomi og folk, som ville hjælpe til med at få de vigtigste dele til genopførelsen i Danmark. En god ven, som underviste på et universitet med speciale i bevaring af historiske huse, havde et hold af sine studerende ude at måle bygningen igennem. Illustrationen til højre er et snit gennem tokonomaen i shoin-fløjen - man kan se flere af de studerendes opmålingsark sidst i denne publikation, p. 61 ff. Jordvæggene skulle under alle omstændigheder laves forfra, for ligesom tagets teglsten ville de ikke kunne holde til det danske klimas mange nulpunktspassager, men ville smuldre bort i løbet Udsnit af opmåling af snit gennem shoin-fløjen. Der er flere opmålingstegninger side 61 ff.

4 af få vintre. Så tag og jordvægge skulle tænkes forfra. Fundaments- og trædesten var det nok også bedre at lade blive i Japan. Men den raffinerede tømmerkonstruktion var lavet, så den stump for stump ville kunne skilles ad og gensamles. De fantastiske loftsbrædder, tatamimåtterne og de mange hundrede fusuma og shoji, skyde døre og vindues elementer var relativt enkle at pak ke, så alt i alt var det muligt at redde de essentielle dele til en fantastisk japansk te-pavillon under danske himmelstrøg. Hvorhenne skulle genopføres blev aldrig klart. Man kunne drømme om en pla ce ring på kanten af en sydsvensk skovsø eller skuende ud over et åbent morænelandskab, men det kunne også være et mere lukket univers, ligesom situationen var i Kyoto, hvor den nærmest lå i en lille stiliseret skovlysning. Blot måtte det ikke være for langt fra København, hvis den skulle blive brugt. I den hektiske situation var det dog ikke den slags overvejelser, som fyldte mest. Den første, jeg blev anbefalet at kontakte, var en restaureringsarkitekt med speciale i flytning af historiske bygninger og dermed umiddelbart selvskreven til opgaven. Han ville meget gerne hjælpe, men var vant til at have tid - mas ser af tid. Han mente ikke, det kunne gøres på mindre end 1½-2 år, og mens han fandt ud af, at det ville tage omkring 15 mandår at gen Herover ses en planskitse af shoin-fløjen med udfoldede vægge.

5 nemføre nedpakningen, skrumpede den tid, vi havde til rådighed til at redde pavillonen, fra godt tre uger til kun godt to uger. Han evnede slet ikke at forholde sig til, at pavillonen ville blive bulldozet, hvis ikke den var fjernet inden 1. maj, så jeg måtte opgive at få hans hjælp. Det havde ellers været fantastisk, hvis alle løsdele havde været omhyggeligt afvasket, opmålt, stofomviklet, journaliseret og beskrevet inden nedpakningen. I mellemtiden var der kommet hul på et andet spor, og en tømrermester, som var uddannet som sukiya-tømrer, men nu havde eget firma, hvor hans folk mest lavede alt muligt andet, ville meget gerne hjælpe. Han fattede straks situationen, at der dels ikke var ret megen tid, dels ikke bare var uanede ressourcer. Men han ville gerne give sine folk mulighed for at lære om sukiya-arkitekturen gennem at være med til at skille pavillonen ad - med hans ord så forsvandt der fine gamle huse hver eneste uge, men der gik år imellem, at der var en bygning med en kvalitet som s på spil. Han luftede ydermere den idé, at når det fremtidige sted var fundet og fundamentet var klart, så kom hans sjak på sommerferie og hjalp til med at rejse pavillonen igen. Det kunne blive en stor oplevelse for hans folk at komme til Danmark, så han var en mand i den helt rette ånd. Vi fik lynhurtigt delt ar bej det op i den Og herover ses en planskitse af te-rums-fløjen med udfoldede vægge.

6 del, som krævede faglig specialviden, og det, som lige så godt kunne udføres af frivillige og studentermedhjælpere - der var masser af velvilje omkring projektet, så det ville være med til at gøre det økonomisk overkommeligt. Da vi samtidig fik at vide, at man ikke ville gå i gang med nedrivningen før efter golden week, som er en stribe helligdage i den første uge i maj, så lignede det pludselig et projekt, som kunne lade sig gøre. En pavillon kan lyde som noget småt og overskueligt, men var en vinkelbygning, hvor den største fløj, shoin-fløjen ud over en 5 tatami-måtter stor solstue mod syd havde to rum en suite på henholdsvis 6 og 13 ¾ måtter, mens te-fløjen ud over genkan (indgangsrummet) havde en mizuya (et forberedelsesrum for te-ceremoni) og en lille 1¾ måtters soan-chashitsu til te-ceremoni. Udhængene var så store, at de mange tagflader tilsammen spændte over m 2. Så det ville kræve en vis indsats at få en sådan bygning lagt i containere. Demonteringen af tømmerkonstruktionen ville kunne gøres rent manuelt, som det var sket igennem århundrederne, men de tungeste tagbjælker ville nok kræve 6-7 mand at håndtere, så min tømrer mente, at en lille kran både tids- og bemandingsmæssigt ville være givet godt ud. Med omhyg gelig pak ning ville de vitale dele kunne rummes i to 40-fods containere. genkan Skitse af udhænget og tagfladernes organisering.

7 Overvejelser om ekstra fløj med køkken og bad ved flytning til Danmark. Overvejelser om en forsimplet tagløsning under danske forhold. Så måtte vente på containerpladsen, indtil det rette sted var fundet og fundamentet var gjort klar til at genrejse tømmerkonstruktionen. Når den idé at flytte en sådan pavillon til Danmark ikke var helt hen i vejret, hang det sammen med, at den nok byggede på den japanske tradition, men først var opført i 1943, hvor den japanske sukiya-tradition forsigtigt havde lånt fra det vestlige hus. Således var der ikke bare papirskodder og regnskodder for alle bygningsåbninger, men også glas. Således havde shoin-fløjen en åbenhed i forhold til omgivelserne, som ikke er givet i den japanske tradition, samtidig med at pavillonen ville kunne bruges også på danske breddegrader i en stor del af året. Omvendt var rummene i så høj grad skabt for ritualiseret adfærd, at det ville være ødelæggende, hvis man forsøgte at presse et dansk køkken, soveværelse, bad og toilet ind i de smukke og velproportionerede rum. Selv et spisebord ville være et fremmedelement i denne pavillon, som var skabt til et liv i gulvhøjde. Derfor var det tanken, hvis pavillonen skulle genopføres i Danmark, at den fik en tredje fløj med køkken og bad, spiseplads og soverum, som måske også var isoleret, så man også kunne bruge den om vinteren. Det ville samtidig gøre, at de japanske rum fik lov at stå så rent, som de fortjente. Som del af beslutningen om at forsøge at bringe til Danmark havde jeg da også indstillet mig på at måtte begive

8 mig ud på teens vej, så der også i fremtiden ville blive serveret te på den måde, som en bygning som denne var skabt som ramme for. Skitsen til højre giver en vis fornemmelse af, hvor stærkt artikuleret, zonen mellem inde og ude er - og hvilket arbejde det ville blive blot at forberede fundamentet, inden de japanske tømrere kom til Danmark for at genrejse strukturen. Der er ikke blot tale om et læs flintfri søsten rundt om huset. Nej, hver eneste sten er vendt og drejet af mennesker, som har et sikkert blik for, hvordan en sten vender. Shoin-fløjen er som en opvisning i forskellige bygningsåbninger og -lukninger. Mod nord er der papirskydedøre langs ankomstzonen, mens tokonomaen danner rummets lukkede ankerpunkt. I det nordøstlige hjørne finder man det tsukeshoin-element, som har givet navn til en hel kategori i den japanske arkitekturhistorie. Tsukeshoin var oprindelig en karnap, man havde trukket længere ud under de ofte meget dybe udhæng for at give bedre lys til at læse og skrive. Men med tiden udviklede tsukeshoinen sig til et dekorativt ele ment, som fandt indpas selv på steder, hvor man aldrig ville læse eller skrive. Mod øst er der en blot smal terrasse, mens terrassen ud for det lille shoin-rum er så bred, at man kan opholde sig på den. Og syd for det store shoin-rum er der direkte lavet en slags vinterhave, hvor Shoun-ken soan-chashitsu mizuya genkan det lille shoin-rum tokonoma tsukeshoin det store shoin-rum Skitse af arealet under udhænget og pavillonens umiddelbare omgivelser.

9 Foreløbige nedrivningsbilleder - har endnu ikke fundet originalerne. man sidder i vestlige stole. Her ser man for alvor, at er barn af det 20. århundrede, hvilket også er tydeligt ud fra den høje grad af underspillethed og mangel på dekorative elementer. Jeg nåede aldrig helt at fatte, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. Men der var i kvarteret omkring, som stadig stort set var præget af villaer og tæt-lav bebyggelse, en voksende utilfredshed med planerne om, at det, som indtil nu havde været en grøn oase i kvarteret, ville blive til et syvetages lejlighedsbyggeri. Den entreprenør, som stod for ned rivningsarbejdet, var derfor stærkt bekymret for, at det, at vi var i gang i ferie dagene, øgede risikoen for, at byggeriet blev stoppet af beboerprotester. Han nægtede os derfor adgang til strøm og vand efter 1. maj, og min tømrer kom brødebetynget tilbage, at uden de ekstra dage i golden week var det halsløs gerning at gå i gang. Måske han direkte er blevet truet til ikke at påtage sig opgaven. I hvert fald replicerede en ven, som dengang arbej dede for en sukiya-tømrer i Kyoto, men som desværre var bortrejst i de få uger, hvor det hele skete, at der klart havde været brug for hans boss mafia-forbindelser. Nu her 16 år senere er skuffelsen over, at det endte som det gjorde, klinget af, mens lysbillederne og opmålingstegningerne fra dengang er blevet indscannet. Så det falder naturligt at sammenfatte og dele materialet for i det mindste at lade bygningen leve videre på den måde.

10 Det store shoin-rum

11 Det store shoin-rum, åbningen mod syd

12 Det store shoin-rum, åbningerne mod øst og mod syd

13 Det store shoin-rum, kig mod øst

14 Det store shoin-rum, kig mod øst

15 Det store shoin-rum, solstuen mod syd

21 Kig fra det store shoin-rum til det lille shoin-rum

24 Tokonomaen i det store shoin-rum

25 Tokonomaen i det store shoin-rum

26 Tsukeshoin-elementet i det store shoin-rum

27 Tsukeshoin-elementet i det store shoin-rum

28 Diagonalt kig fra shoin-fløjen gennem ankomst-korridoren til mizuya

29 Diagonalt kig fra shoin-fløjen til mizuya, forberedelsesrummet til det lille te-ceremoni-rum

30 Kig fra det lille shoin-rum langs te-rums-fløjens østfacade

31 Kig langs shoin-fløjens nordside ind mod te-rums-fløjens mizuya

32 Shoin-fløjens nordfacade med særligt tag over tsukeshoin-åbningen

33 Kig fra nord gennem shoin-fløjens lille shoin-rum

34 Haveåbningen mod syd set fra det lille shoin-rum

35 Tilstræbt skovagtig fornemmelse foran shoin-fløjens sydfacade

36 Shoin-fløjens sydfacade

37 Det lille shoin-rums åbning mod syd Syoun-ken

38 Den forbindende korridor fra te-pavillonen til hovedbygningen (som ses til venstre)

39 Set fra fra hovedhusets haverum er te-pavillonen næsten helt skjult af vegetationen

40 Den forbindende korridor set fra nord

41 Den forbindende korridor

42 Den forbindende korridor

43 Ankomst-rummet til shoin-fløjen - stadige retningsskift

44 Indbygget venteniche i te-rums-fløjens vestfacade

45 Venteplads indbygget i te-rums-fløjens vestfacade (vinduet til højre kan ses indefra p. 59)

46 Te-rums-fløjens nordvestlige hjørne

47 Te-rums-fløjens nordvestlige hjørne

48 Trædesten ved indgangen til te-rummet Shoun-ken

49 Nijiri-guchi, kravle-indgang til te-rummet Shoun-ken

50 nijiri-guchi, kravle-indgang til te-rummet Shoun-ken

51 Shoun-kens nijiri-guchi set indefra

52 Mado, lysåbninger, over Shoun-kens nijiri-guchi

53 Mado, lysåbning, i Shoun-ken

54 Mado, lysåbninger, over Shoun-kens nijiri-guchi

55 Shoun-kens ildsted er indbygget i en gulvplanke mellem rummets to tatami-måtter

56 For enden af daime-måtten er der plads til te-redskaber

57 Kig fra mizuya (forberedelsesrummet) gennem sado-guchi (værtens indgang) til Shoun-ken

58 Kig den modsatte vej fra Shoun-ken gennem sado-guchi til mizuya

59 Mado, lysåbning med papirskodde, i mizuya

60 Mado i Shoun-ken set fra daime-måtten

61 Opmålingstegning 1

65 Opmålingstegning 5 - udsnit

66 Opmålingstegning 6 og 7 - opstalter af interiør-vægge i Shoun-ken

67 Opmålingstegning 11 - opstalter af interiør-vægge i mizuya

68 Japanske billeder Jens Hvass