Linux - Friheden til at studere og forske

Transkript

1 Linux - Friheden til at studere og forske En begynderbog for samfundsfagfolk og humanister Janus Sandsgaard

2 Linux - Friheden til at studere og forske: En begynderbog for samfundsfagfolk og humanister af Janus Sandsgaard Ophavsret 2003 af Forfatteren har copyright på bogen, men udgiver den under "Åben dokumentlicens (ÅDL) - version 1.0". Denne bog henvender sig overvejende til studerende og forskere ved videregående uddannelser i Danmark, som har brug for en computer til det mest almindelige: , webbrowsing og tekstbehandling og den slags.

3 Indholdsfortegnelse Forord...i 1. Viden bliver ikke mindre af at blive delt - tværtimod!... i 2. Linux-bøgerne... i 3. Ophavsret...ii 4. Om forfatterne og bogens historie...ii 5. Tak for hjælpen...ii 1. En bog begynderbog for studerende Denne bog er skrevet til Vidensdeling - ideerne bag Linux KDE - skrivebordet Konqueror - webbrowser og meget mere Hjælpefuktionerne Kmail - et mailprogram Modtage mails Sende og besvare mails Adressebogen Organiser dine mail - opret mapper og brug dem! Filtre - automatisk sortering af mail Skriv rapporter og andre avancerede dokumenter Open Office vs. Lyx Dokumentformater Open Office - en omfattende Office-pakke Tekstbehandleren Writer Præsentationsprogrammer Impress Regnearket Calc LyX - professionel dokumenthåndtering LyX opbygning Vores første LyX-dokument - en artikel Rapport-skrivning i LyX Titel og forfatter Kapitel-inddelinger og overskrifter Naviger i rapporten Indholdsfortegnelse Fodnoter Citat Krydshenvisninger Stikordsregister Ordforklaring BibTex - hold styr på dine litteraturhenvinger Kogebog Sværere Nyttige små-programmer Figurer med Dia Ordbøger til Linux Lær blindskrift med KTouch Videre med Linux Ordliste A. Revisionshistorie for bogen Nyttige kilder på internettet Stikordsregister iii

4 iv

5 Forord 1. Viden bliver ikke mindre af at blive delt - tværtimod! Figur 1. Tux - linuxsamfundets maskot Denne bog henvender sig til studerende og forskere som er nysgerrige på Linux - og skal bruge en introduktion til at komme godt i gang. Bogen kommer omkring de værktøjer man typisk bruger som studerende, og viser af Linux i de fleste tilfælde helt kan erstatte Windows og MacOS til studiebrug. Figur 2. Pingvinen Tux, Linux-samfund ets maskot. Tegnet af Larry Ewing. 2. Linux-bøgerne Bogen er en del af en serie, som kan findes på Linux Friheden til at vælge installation Om at installere Linux. Linux Friheden til at lære Unix Om hvordan man bruger Linux (og Unix ) kommandolinjeværktøjer. Linux Friheden til at vælge grafisk brugergrænseflade Om alle de grafiske brugergrænseflader, der findes til Linux. Linux Friheden til at vælge programmer Om de programmer du kan få til Linux. Linux Friheden til systemadministration Om at administre sit eget linuxsystem. Linux Friheden til at programmere Programmering på Linux Linux Friheden til at programmere i C Om at programmere i sproget "C". Linux Friheden til at programmere i Java Om at programmere i sproget "Java". i

6 Forord Linux Friheden til sikkerhed på internettet Om at sikre dit Linuxsystem mod indbrud fra internettet. Linux Friheden til egen webserver Om at sætte en webserver med databaser, CGI-programmer og andet godt op. Linux Friheden til at skrive dokumentation Om at skrive dokumentation (og andet) i SGML/DocBook, LaTeX eller andre formater. Linux Friheden til at vælge kontorprogrammer Kontorfunktioner på et Linux/KDE/OpenOffice.org-system. Linux Friheden til at vælge IT-løsning Om muligheder, fordele og ulemper ved at bruge Linux i sin IT-løsning. Linux Friheden til at vælge OpenOffice.org Om at bruge OpenOffice.org, både på Linux og på andre styresystemer. Linux Friheden til at vælge digital signatur Digital signatur på Linux. 3. Ophavsret Denne bog er skrevet af Linux-brugere til Linux-brugere. Store dele af bogen er skrevet eller redigeret af enkelte forfattere, hvilket er nævnt i revisions-historien til bogen. Bogen kan findes i opdateret form på SSLUG s hjemmesider: mens prøve-udgaver kan findes på Figur 3. ÅDL Bogen er udgivet under "Åben dokumentlicens (ÅDL) version 1.0" som kan læses på Du har bl.a. herved frit lov til at kopiere dette værk uændret på ethvert medium. Kommentarer, ris og ros og specielt fejl og mangler bedes sendt til linuxbog@sslug.dk 5, men er du medlem af SSLUG kan du i stedet for med fordel skrive til sslug-bog@sslug.dk Om forfatterne og bogens historie Om bogen forfatter: Janus Sandsgaard er 27 år gammel og læser Internationale Udviklingsstudier og Teksam på RUC. Har brugt Linux på sin skrivebordscomputer det meste af tiden siden Tak for hjælpen Tak til Peter Toft og Donald J. Axel for at hjælpe mig i gang med det tekniske i at udgive denne bog. Slutbemærkning: mailto:linuxbog@sslug.dk 6. mailto:sslug-bog@sslug.dk ii

7 Kapitel 1. En bog begynderbog for studerende 1.1. Denne bog er skrevet til... Denne bog henvender sig til studerende og forskere ved videregående uddannelser i Danmark, som har brug for en computer til det mest almindelige: , webbrowsing og (som den del der vejer tungest) teksbehandling i den tungere ende, hvor der skal skrives rapporter med fodnoter, indholdsfortegnelse, kildeenvisningre, litteraturlister, tabeller, figurer og en masse andet. Især hér et stærkt alternativ. Der er et særligt fokus på uøvede brugere med særlig vægt på samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, som typisk ikke interesserer sig så meget for teknikken bag deres computer og som ikke bruger den til tekniske og tunge formål så som simulation og programmering - men som alligevel er mere eller midre afhængige af en computer i deres daglige arbejde. Målgruppen er altså dem som har brug for nogle enkle og effektive redskaber til deres arbejde på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Typisk er den tungeste opgave her rapportskrivning. Studerende ved andre uddannelser (herunder ungdomsuddannelserne) kan dog også få glæde af at læse bogen. Der findes et hav af programmer til Linux. Bogen her forsøger at rydde op i junglen,og komme med nogle klare anbefalinger til den almindelige bruger, som ikke har så meget lyst til at lege med deres computer, men "bare vil have noget der virker". Det betyder, at der er foretaget en stribe fravalg. På trods af, at Linux-verdenen rummer en stor mangfoldighed af programmer til alverdens formål præsenteres læseren her kun for et begrænset antal programmer som det anbefales at bruge og som forventes at dække langt de fleste behov. Er du nysgerrig efter at udforske mere, er der undervejs henvisninger til andre bøger i serien, som præsenter alternativer og uddybende forklaringer, så du med garanti nok skal få stillet din nysgerrighed. Hvis du støder på fejl, mangler, uklarheder - eller har spørgsmål eller kommentarer, hører jeg meget gerne fra dig. Jeg vil meget gerne have ideer til forbedringer, så bogen kan blive endnu bedre og nål en større gruppe mennesker. Janus Sandsgaard august

8 Kapitel 1. En bog begynderbog for studerende 2

9 Kapitel 2. Vidensdeling - ideerne bag Linux NB! Hvis du vil i gang med at lære Linux i en fart, kan du roligt springe dette over. Information wants to be free... (...) Vidensdeling på universiteterne, mellem forskere. Samfundet nyder gavn af samfundets forskning. Hvorfor skal det ikke gælde inden for software. Alternativ produktionsform og udviklermodel, der minder om universitets vidensdelingsideal (...) På universiteterne er vi vant til at dele viden og tanker. Når vi skriver en opgave, starter vi som regel med at undersøge, hvad der i forvejen er skrevet, hvilke teorier der er udviklet og hvad andre har konkluderet. Det er meget almindeligt at opbygge en teoretisk platform ved at trække på teorerikere, og vi citerer flittigt forfattere som Bourdieu, Habermas eller Wiebe Bijker. Det må vi gerne. Der findes regler for, hvordan man skal citere og henvise til andres arbejde - men at trække på andres viden er en central del af det vi lærer på universitetet. Fri Software (Open Source) kan siges at bygge på denne tradition i forbindelse med udvikling af software. Helt anderledes forholdet det sig i den traditionelle softwarebranche. Her er udgangspunktet at man først og fremmest hemmeligholder sin viden, og at man dernæst pakker arbejdet ind patenter. I første omgang beskyttede man sit produkt, så folk skulle betale for eksempelvis en tekstbehandler. Det minder meget om, hvordan man tjener penge i den fysiske verden (fx. på en havefræser), bortset fra at software kan kopieres i det uendelige ude kvalitetstab og til en pris meget nær nul (hvilket man ikke kan på helt samme måde med en havefræser)......åben/lukket kildetekst (indsæt tekst fra min RUC-rapport om OSS)... Men der stopper det ikke: I dag tager man ikke bare copyright på sine produkter; man tager typisk patent på principper og metoder som softwaren virker efter. Det kunne fx. et stykke matematik, der foretager en beregning - men det kunne også være princippet om "e-handel" (altså postordresag via internettet). Der er sågar udskrevet et patent på en særlig måde at lege med sin kat med en lommelygte (kilde!). Dermed er patenetingen inden for især software nået nye højder, og det er blevet en slags kapløb om, hvem der først får ansøgt patenter. Det er blevet svært at være programmør, for det er en eget ansvar at sørge for, at man ikke krænker patenter i sin software Det svarer til, at Habermas forlag sagsøger dig, hvis du enten citerer fra hans bøger, eller bare lader dig inspire til dit videre arbejde... Ideerne bag Open Source går igen i andre dele af verden, bl.a. forskerverdenen, som du måske selv er en del af. Foruden den almindeige brug af litteratur fra MIT således udviklet en særlig Open Courseware. (...). "Free beer ; free information"... Ikke helt... 3

10 Kapitel 2. Vidensdeling - ideerne bag Linux 4

11 Kapitel 3. KDE - skrivebordet KDE står for "Kool Desktop Environment", og er et meget udbredt grafisk skrivebords-miljø til Linux. Det minder en del om det, du allerede kender fra Windows og Mac: Et skrivebord med nogle ikoner til programmer og dokumenter, en start-menu som du kan starte programmer fra. Foruden at være et skrivebordsmiljø, definerer KDE nogle retlingslinjer for, hvordan et KDE-program bør se ud og opføre sig, hvilket betyder at programmerne minder om hinanden og derved bliver letter at gå til. KDE bruges bl.a. i... case. I det følgende gennemgår vi kort skrivebordets opbygning og hvad du kan med det. Herefter går vi videre med nogle meget nyttige programmer Konqueror - webbrowser og meget mere Figur 3-1. Webbrowseren Konqueror viser RUC s startside 5

12 Kapitel 3. KDE - skrivebordet 3.2. Hjælpefuktionerne Overalt i KDE kan du få hjælp. Alle programmer har en "Hjælpe"-menu med en håndbok til de enkelte program. Prøv fx. at åbne Konqueror, og gå ind i menuen "Hjælp" -> "Konquror-håndbogen". Et nyt vindue åbner sig med en indholdsfortegnelse over de mange forskellige funktioner i Konqueror Kmail - et mailprogram Kmail er et glimrende mailprogram der kan "alting" og er let at bruge. Figur 3-2. Mailprogrammet Kmail Modtage mails For at få Kmail til at se om der er ny mail til dig, trykker du på knappen "Kig efter post". Det er nummer fire fra venstre, og ikonet er en lille kuvert med en grøn pil, der peger nedad Sende og besvare mails... vedhæfte filer Adressebogen Kmail har en indbygget adressebog, hvor du kan gemme navn, mailadresse, telefonnummer m.v. på dine venner og kollegaer. Du finder adresebogen i menuen "Vørktøjer" -> "Adressebog". Lad os prøve at oprette en adresse. Åbn adressebogen og vælg menuen "Fil" - > "Ny kontakt" (eller tryk genvejstasten CTRL + n). Som du kan se er der plads til at skrive navn, adresse, mailadresse og en masse andet. Under fanebladet "detaljer" kan du fx. registrere fødselsdato, og fritekst i feltet "note". Her kan du fx. skrive stikord om personen Organiser dine mail - opret mapper og brug dem! Det er praktisk at sortere sine mails, så de er lettere at finde. Hvordan du konkret vil gøre det afhænger meget af antaller af mails du modtager og din temperament. For de fleste er det dog en god idé at have en mappe for hvert 6

13 Kapitel 3. KDE - skrivebordet projekt man deltager i. Fx. en mappe hvor du gemmer mail fra din læsegruppe i en bestemt projekt-forløb, og en mappe til foreningsaktiviter m.v Filtre - automatisk sortering af mail Hvis du abonnerer på en eller flere postlister kan du med fordel sætte filtre op, så Kmail automatisk sorterer dine mails og skaber større overskuelighed i din indbakke. Fordelen er, at din indbakke på den måde kun kommer til at indeholder mail som er sendt direkte til dig, mens postlister fra foreninger og institutter havner i en mappe for sig, som du kan læse ved lejlighed. I eksemplet her får vi Kmail til selv at flytte nyhedsbreve fra Ibis og Teknologirådet ned i mappen "nyhedsbrev", hvor vi opretter to undermapper. Filtre bygger på nogle regler. Mulighedenre er uendelige. Du kan opstille et vilkprliigt antal kriterier for Kmail. Du kan fx. få den til at 7

14 Kapitel 3. KDE - skrivebordet 8

15 Kapitel 4. Skriv rapporter og andre avancerede dokumenter 4.1. Open Office vs. Lyx I bogen her er der foretaget en masse fravalg. Ideen er et at give læseren nogle konkrete anvisninger på, hvilke programmer der kan klare en given opgave. Alligvel er der eet sted, hvor der kommer bud på to indbyrdes meget forskellige værktøjer til at skrive tekster i. Det første er OpenOffice.org, der lægger sig meget tæt op af MS-Office. Kender du MS-Office vil du hurtigt følge dig hjemme i OpenOffice.org, fordi ligner hinanden og opfører sig nogenlunde ens. Pakken indeholder programmer til tekstbehandling (Writer), regneark (Calc), præsentationsgrafik (Impress), tegneprogram m.m. Med OpenOffice.org kan du skrive og layoute alt fra festsange til avancerede rapporter. Hertil kommer de andre dele af office-pakken til regnskab, tegninger og præsentationsgrafik. OpenOffice er en "alt i en" er der er i konstant udvikling med en stor brugerskare. Alternativet er dokumentabehandleren LyX, som har en noget anderledes tilgang til at skrive. LyX er hverken velegnet til festsange eller løbesedler, og LyX kan ikke bruges til at tegne eller oprette regneark i. Tilgengæl der LyX suverænt til at skrive videnskabelige artikler og rapporter med. Dets store styrke ligger dels i, at man får et grafisk meget flot resultat uden at skulle tænke i layout; dels at det er fantastisk godt til at holde styr på store rapporter med krydshenvisninger, fodnoter, litteraturhenvisninger, stikordregister m.v. For RUC er og andre der lever store del af deres studieliv i en tekstbehandler og har brug for et virkelig godt værtøj til at skrive projekt på, er LyX bestemt værd at kigge nærmere på. Det kræver lidt tilvænning - men det er det hele værd Dokumentformater dax: Placeholder 9

16 Kapitel 4. Skriv rapporter og andre avancerede dokumenter 10

17 Kapitel 5. Open Office - en omfattende Office-pakke OpenOffice.org minder på mange måder om Microsoft Office. Der er tale om en programpakke med tekstbehandling, regnsark, præsentationsgrafik m.v, som kan udveksle dokunter med Microsofts programmer og andre. De vigtigste programmer er: Funktion Navn Svarer til Tekstbehandling Writer MS-Word Regneartk Calc MS-Excel Præsentationsgrafik Impres MS-PowerPoint Med OpenOffice kan du stort set det samme som du er vant til fra MS-Word, og eftersom de to programmer betjenes nogenlunde ens, er det rimelig nemt at blive fortrolig med programpakken. Open Office kan køre på Windows, Linux og Macintosh (MacOSX), som alle gemmer i samme dokument-format. Derfor behøver der ikke at opstå konverteringsproblemer mellem computerne. Alle fra læsegruppen kan bare installere pakken, som er gratis. Når du får behov for at udveksle dokumenter med folk der bruger MS-Office kan det i langt de fleste tilfælde lade sig gøre, idet OpenOffice.org er i stand til at gemme dokumenter i de formater, MS-Office gemmer i som standard. I det følgende gennemgår vi kort programmerne, idet vi tager udgangspunkt i, at du sandsynligvis allerede har beskæftiget dig med tekstbehandling på universitetet Tekstbehandleren Writer OpenOffice.org s Writer minder på mange måder om Word fra Microsoft - og er nok den aller vigtigste del af OpenOffice.org-pakken. Det er hér de fleste studerende tilbringer dagen, hvad enten de læser det ene eller det andet fag Præsentationsprogrammer Impress Impress er OpenOffice.org s svar på MS-PowerPoint. Programmet er ikke kun til at lave farstrålende præentationer i farver og striber, men også godt, hvis du bare skal lave nogle enkelte overheads på en god, gammeldags transparent. Impress hjælper dig med at lave overskuelige overheads, så også dem nede bag i lokalet kan se, hvad der står. Impress er også velegnet til at lave forsider til projektrapporter m.v, fordi man kan flytte elementerne (tekst, grafik) anderledes frit end i en tekstbehandler, som netop har til opgave at producere sider hvor teksten flyder på en bestemt måde. I det følgende gennemgår vi kort et eksamensoplæg fra det virkelige liv Regnearket Calc dax: Placeholder 11

18 Kapitel 5. Open Office - en omfattende Office-pakke 12

19 Kapitel 6. LyX - professionel dokumenthåndtering LyX er anderledes end Word og OpenOffice Writer. LyX ligner ikke MS-Word, LyX er ikke velegnet til at skrive festsange eller layoute forsider i - men LyX er det perfekte værktøj til at skrive rapporter, essays og artikler i. Med LyX fokuserer du på indholdet, og lader computeren tage sig af layout, litteraturlister og alt det andet kedelige, som maskiner er gode til. LyX bygger på en motor til layout der heder hedder LaTex. Du kender den måske ikke af navn, men kender det karakteristiske layout når du ser det. Det bruges til rigtig mange bøger og videnskabelige tidsskifter, som du med stor sandsynlighed har stiftet bekendskab med på studiet LyX opbygning Figur 6-1. Lyx. Lyx åbner med en simpel brugerflade, hvor det overflødige skåret væk. Der er ikke en masse legetøj (eller nogen over-hjælpsom papirclips) til at forstyrre dig. I stedet går LyX lige til sagen. Start med at oprette et nyt dokument: "File" -> "New Document". Prøv nu at trykke på mellemrumstasten og herefter nogle gange på enter. Sker der noget? Nej, vel. Og hvorfor? Fordi med LyX skal du kun fokusere op indholdet (teksten), og overlade layoutet til computeren. Det betyder at du ikke skal foretage manuelle indrykninger eller umotiverede linjeskift. Lad os se, hvad man så gør... I det følgende gennemgår vi to eksempler. Først et simpelt, hvor vi fremstiller en artikel. Derefter en rapport, komplet med stikorordregister, kildehenvinsinger og litteraturliste. 13

20 Kapitel 6. LyX - professionel dokumenthåndtering 6.2. Vores første LyX-dokument - en artikel Hvordan fungerer LyX så? Jo, lod os prøve med et simpelt eksempel, hvor vi fremstiller en lille artikel. Start med at oprette et nyt dokument med menupunktet "file" -> "new". Vi fortæller nu LyX, at vi vil skrive en artikel. Det gør du i menupunktet "layout" -> "document". Der fremkommer en dialogboks, hvor du kan vælge mellem en række forskellige dokumenttyper. Dit valg her har indflydelse på, hvordan dokumentet kommer til at se ud. De mest almindelige dokumenttyper er rapport og artikel, men det er også muligt at lave slides (præsentationsgrafik), bøger og breve m.v. Vi er i gang med at skrive en artikel, så du vælger "article" fra menuen og afslutter med at trykke på knappen "apply" og derefter "close". Vi er nu tilbage i dokumentvinduet i LyX. Vi begynder nu at skrive teksten til vores artikel. Lad i første omgang være med at tænke på layout. Først skriver vi en overskrift efterfulgt af [return]. Derefter vores navn efterfulgt af ]return]. Til sidst skriver vi et lille abstract, som man tit gør i videnskabelige artikler for at gøre det lettere for læseren at finde ud af, om artiklen er relevant. Figur 6-2. LyX med den rå tekst Vi kunne vælge at skrive videre på selve brødteksten med stopper for en kort bemærkning for at arbejde med layout. Vi vil gerne markere hvad der er hvad i teksten. Start med at placere markøren på overskriften ("LyX - dokumentbehandling på den gode måde"). Tryk derefter på typografi-vælgeren og vælg "title". LyX ved nu at det er en overskrift, og reagerer ved at formattere overskriften så den bliver større end den øvrigt tekst. Placer nu curseren på dit navn og vælg "author" fra typografi-menuen. LyX centrerer navnet. 14

21 Kapitel 6. LyX - professionel dokumenthåndtering Figur 6-3. LyX med vores artikel, hvor titel og forfatter er tildelt passende typografier. Til sidst placerer du markøren på resumeet og vælger "abstract" fra typografi-vælgeren. LyX formatterer teksten og indsætter selv ordet "abstract" med en fed centrere skrift over teksten. Figur 6-4. LyX med vores artikel, hvor titel, forfatter og resume er tildelt passende typografier. Undervejs i arbejdet kan du hele tiden følge med i, hvordan teksten kommer til at se ud på tryk. Dog er det du ser i LyX ikke 100 pct. hvad der kommer ud på papir. Hvis du er nysgerrig finder du en slags "vis udskrift"- funktion i menuen "view" -> "CVI". Funktionen har en genvejstast: Hold control-tasten nede mens du trykker på "d". Funktionen kalder et program der hedder "xdvi", som åbner og viser det foreløbige resultat. Når du er færdig med at kigge, kan du lukke xdvi igen ved at trykke på "quit". 15

22 Kapitel 6. LyX - professionel dokumenthåndtering Figur 6-5. xdvi viser hvordan artiklen helt præcist kommer til at se ud, når du skriver den ud på papir eller genererer en PDF-fil Du kan nu skrive videre på artiklen. Fremgangsmåden er den samme. Brødtekst hedder "standard", og inddelingerne hedder "section", "subsection" og "subsub-section". Lad os prøve engang. Figur 6-6. LyX med de mest almindelige typografier til artikler. Prøv til sidst at aktivere xdvi (hold control nede og tryk D, eller vælg det fra menueen "View"). Bemærk forskellen på, hvad du ser på skærmen i LyX, og hvad xdvi viser. Hvorfor der er denne forskel bliver tydeligt, når vi arbejder med fodnoter og andre elementer. Det komme vi tilbage til om lidt, når vi opbygger en rapport. 16

23 Kapitel 6. LyX - professionel dokumenthåndtering Figur 6-7. Igen viser xdvi hvordan artiklen helt præcist kommer til at se ud på papir eller som PDF Rapport-skrivning i LyX Her gennemgår vi trin for trin hvordan LyX kommer til sin ret når vi skrivever en rapport. I dette eksempel kommer vi omkring de mere avancerede funktioner af LyX, som foruden indholdsfortegnelse og fodnoter omfatter stikordregister, litteraturreferencer med automatisk oprettelse af litteraturliste, krydsreferencer der selv holder styr på placering af figurer og tabeller og en del andet Titel og forfatter Som ved artiklen Kapitel-inddelinger og overskrifter Bemærk at LyX selv skriver "Kapitel 1", "Kapitel 2" etc Naviger i rapporten LyX har en meget smart måde at navigere i dokumentet på, hvilket især er en stor lettelse i store dokumenter så som rapporter. Frem for at "spole" rundt i dokumentet med piletasterne eller musen, har LyX en didikeret menu til formålet. Den hedder meget sigende "navigate", og når du trykker på den viser den rapportens opbygning i en hierkisk præsentation. Det gør det meget hurtigt at få et overblik over kapitlerne i rapporten og gør det muligt at navigere meget hurtigt. Prøv selv. 17

24 Kapitel 6. LyX - professionel dokumenthåndtering Figur 6-8. LyX navigations-menu Indholdsfortegnelse Når du har fortalt LyX, hvilke overskrifter der findes i din rapport kan du få LyX til selv at generere en indholdsfortegnelse. Det gør du ved at... Figur 6-9. Feltet som viser at her indsætter LyX en indholdsfortegnelse 18

25 Fodnoter Kapitel 6. LyX - professionel dokumenthåndtering LyX håndterer fodnoter på en lidt anderledes måde, end du måske er vant til fra MS-Word og andre almindelige tekstbehandlingsprogrammer. Fodnoterne er synlige i samme skærmbillede som brødteksten, hvilket er rart så man slipper for at skulle hoppe frem og tilbage i teksten for at se, hvilken brødtekst der hænger sammmen med fodnoten og hvad der står i den. Når man kommer fra en almindelige tekstbehandler kan det umiddelbart virke underligt, men det viser sig hurtigt at være meget behageligt. Fodnoterne står altid i rette kontekst. Figur Fodnoterne optræder altid i rette kontekst Hvis du har brug for at læse teksten uden fodnoter, fordi du synes de forstyrrer din læsning, kan du folde dem ind og ud. 19

26 Kapitel 6. LyX - professionel dokumenthåndtering Figur Fodnoten når den er "foldet ind". Fodnote-feltet er stadig synligt, men teksten i fodnoten er skjult. Du kan folde ind og ud ved at trykke på "foot"-feltet Citat Man bruger ofte citat i rapporter. Derfor har LyX også en funktion til netop dette formål. Til almindelige citater skal du bruge "quote" og til længere citater som strækker sig over mere end eet afsnit, skal du bruge "quotation". Begge formatterer teksten ved at rykke den ind så man kan se, at der er tale om et citat. Figur Sådan tager citater sig ud i LyX 20

27 Krydshenvisninger Kapitel 6. LyX - professionel dokumenthåndtering Krydshenvisninger gør det letteren for din læser. Hvis du eksempelvis præsenterer en figur og senere i rapporten refererer til den i et ressonement er det god skik at skrive hvilken side figuren optræder på. Gør man ikke det, skal læseen til at bladre tilbage og forsøge at huske hvor figuren er. Det er et stort arbejde selv at bevare overblikket over sine figurer, for i takt med at du skriver mere tekst, forskydes sidenumrene måske, og vi har vi balleden. LyX klarer dette på elegant vis Stikordsregister At lave et stikordsregister er ganske let. Du skal blot udpege de ord for LyX som du vil have i registret, og derefter indsætte et "register-mark" hvor du vil have registret, så klarer LyX resten Ordforklaring Ind i mellem kan det være relevant at lave en ordforklaring bag i rapporten. Det gør du ved at bruge typografien "list". Figur Ordforklaring med typografien "list" 21

28 Kapitel 6. LyX - professionel dokumenthåndtering 22

29 Kapitel 7. BibTex - hold styr på dine litteraturhenvinger Du kender problemet: Du er ved af færdiggøre en rapport, en artikel eller et essay - og skal have styr på litteraturlisten og kildehenvingerne: Har jeg nu all litteraturen med? Er henvisningerne korrekte? Hvornår er det nu, bogen er udgivet? Og hvad med notationsformen? Skriver vi "Bijker 1996, side 6, Bijker 1996, p. 6 - eller måske Bijker1996:6? Den slags kan være enorm tidskrævende og frusterende, og risikoen for fejl er høj. Er du i en gruppe er fejl næsten uundgåenlige. BibTex er et program til at holde styr på alle dine litteraturhenvisninger, og er et virkelig godt redskab til at hjælpe dig med at holde fokus på indeholder og lade maskinen gøre det grove arbejde. I lighed med LyX kræver en lille smule tid at sætte sig ind i, men du vil hurtigt takke dig selv, når du opdager at du sparer tid og undgår en masse irriterende fejl. Hvis du kender programmet Endnote til Windows og MacOS har du en fornemmelse af, hvad BibTex er. Eller følger her en forklaring. Kort fortalt fungerer BibTex ved, at du een gang for alle indtaster din litteratur i computeren. Herefter sørger maskinen for at generere din litteraturliste og dine kildehenvinger i teksten (fodnoterne) på en konsistent måde. Det første der skal ske er, at du indtaster din litteratur i computeren. Vi skal oprette en lille bibliografi-database, en såkaldt bib-fil. En måde at gøre det på er med programmer Pybliographer : Figur 7-1. Pybliographic starter op 7.1. Kogebog 1) Tryk add. 2) Vælg hvilken type kilde der er tale om (artikel, bog etc). 3) Udfylde felterne med oplysninger om forfatternavn, udgivelsesår etc. 23

30 Kapitel 7. BibTex - hold styr på dine litteraturhenvinger Figur 7-2. Pybliographic - indtastning af oplysninger om en bog 7.2. Sværere... Sværere er det ikke. Fortsæt til du ikke har mere at indtaste. Bib-filen bliver dit eget lille, personlige bibliotekindeks, som du tage med dig og arbejde videre på senere, så hvad du taster ind nu, kommer dig til glæde næste gang du bruger litteraturen og skal henvise til den. Lad os nu prøve Bib-systemet i vores LyX-dokument. 1) Indlæs vores test-dokument "lyx-test.lyx". 2)... 3) 24

31 Kapitel 7. BibTex - hold styr på dine litteraturhenvinger Figur 7-3. LyX trækker oplysninger fra BibTex. Du finder en liste over de mest almindelige BiBTex-felter her: 25

32 Kapitel 7. BibTex - hold styr på dine litteraturhenvinger 26

33 Kapitel 8. Nyttige små-programmer 8.1. Figurer med Dia Dia er et lille program, som er velegnet til at tegne diagrammer med Ordbøger til Linux Ordbøger via nettet 8.3. Lær blindskrift med KTouch KTouch er navnet på et lille program til at lære blindskrift. Det fungerer på den måde, at der ruller en tekst hen over skærmen, som du skal skrive efter uden at kigge på tastaturet. Hastigheden afhænger hvor hutigt du skriver. Undervejs gør programmet opmærksom på, hvis du laver fejl, og skruer sværhedsgraden op. Til slut får du en opgørelse over dine færdigheder ift. skrivehastighed og nøjagtighed, og din nuværende placering ift. tidigere. 27

34 Kapitel 8. Nyttige små-programmer 28

35 Kapitel 9. Videre med Linux - Frihende til at vælge... - SSLUG og andre LUG er - Mailinglister for de enkelte programmer: LyX har en velfungerende mailingliste. Især med engelsk god og gratis hjælp. - Nyhedsgrupper 29

36 Kapitel 9. Videre med Linux 30

37 Ordliste BibTex Et system der kan holde styr på litteraturhenvisninger og oplysninger om bøger, rapporter, artikler m.v. Kan bruges sammen med LyX. Linux Linux er selve operativsystemet som normalt er skjult for brugen. Det er udviket af finnen Linux Torvalds. Operativsystemet sørger for at holde styr på alle de ting der sker i computeren og arbejder for dig hver gang du skriver på tastaturet, henter et dokument ind fra harddisken osv. KDE KDE står for "Kool Desktop Environment", og er en af flere mulige grafisk brugerflade, som lægger sig oven på Linux. KDE sørger for at du kan betjene computeren med brug af mus og kan pege og klikke, trække dokumenter rundt i mapper osv..bib Filer med endelsen.bib stammer fra systemet Bibtex og indeholder informaiton om de rapporter og bøger mv. du refererer til i rapporter og artikler. Du kan redigere filerne med Pybibliographic og andre programmer. 31

38 Ordliste 32

39 Appendiks A. Revisionshistorie for bogen Her er en liste over, hvad der er ændret i bogen. Version november 2003: Jacob Sparre Andersen: Retter sproglige fejl. Donald retter lidt flere. Janus starter bogen. Donald J. Axel og Peter Toft yder en brav indsats med at få det tekniske op at stå. Henrik Skov Midtiby, og Kim Schulz retter tastefejl. Ole Dahl Rasmussen kommenterer oplægget og kommer med brugbare forslag til de indledende kapitler. 33

40 Appendiks A. Revisionshistorie for bogen 34

41 Kapitel 10. Nyttige kilder på internettet Internettet rummer en masse informationer, som man som studerende kan have stor glæde af. Her følger samling af nyttige webressourcer som releterer sig til uddannelse og forskning. Akademisk Opgavebank er et non-profit projekt, der har til formål at fremme vidensdeling blandt studerende på videregående uddannelser. Her kan du finde universitetsrapporter fra landets universiteter i pdf-format til fri afbenyttelse. Det hander sekvfølgelig ikke om snyd eller om at skive af. Akademisk Opgavebank er især nyttighvis du skal danne dig overblik over "hvoredan man skriver enuniversitetsrapport" på en given studieretning, eller er ved at starte projekt op og skal danne dig overblik over en teoretiker, en metode eller andet. Akademisk Opgavebank er derfor for alle landets studerende, hvad RUCs bibliotek har været det for RUC ere - bare meget bedre. Til forskel fra hvad der i øvrigt har været af lignende initiativer er Akademisk Opgavebank drevet som non-profit forening af studerende for studerende. Figur Akademisk Opgavebank, som netop er blevet lanceret i ny udgave. Studiemetro er en hjælp for studerende til at klare studie og til at skrue en projektrapport sammen. Her er vejledninger om at lette skriveprocessen, oplysninger om formalia ift. projektrapporter og fif til hvordan man kommer videre, hvis man er gået i stå. Studiemetro er udgiver af "IT Vest", som er en et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Figur Studiemetro fra IT-Vest. "Kunsten at studere" er en bog om studieteknik, alså om stuidevaner, planlægning, læse-og skriveprocesser, gruppearbejde og meget andet. Bogen er skrevet af Thomas Harboe & Jakob Ravn, og udgivet af Ingeniøren Bøger. Den rykte udgave koster omkring 100 kr., men du kan gratis hente en elektronisk udgave i PDF-format. 35